Museer er skatkamre af viden og oplevelser, der giver os mulighed for at dykke ned i historien, kunsten og videnskaben. Disse kulturelle institutioner beriger vores liv og udvider vores horisont. Det er vigtigt, at alle har mulighed for at få del i disse berigende oplevelser, også mennesker med ordblindhed. For en person, der kæmper med at læse, kan de teksttunge miljøer på museer dog virke overvældende og potentielt føre til frustration. Denne artikel har til formål at guide ordblinde gennem danske museer og tilbyde praktiske løsninger og information om ressourcer, der kan gøre museumsbesøget til en positiv og lærerig oplevelse. Det anslås, at et betydeligt antal danskere er ordblinde. Ifølge estimater fra Nota lever mellem 5 og 7 procent af befolkningen med ordblindhed 1. Andre kilder nævner tal på over 400.000 3 eller endda op mod 700.000 5. Dette understreger vigtigheden af at fokusere på tilgængelighed for denne store del af befolkningen i kulturinstitutioner som museer.
Når bogstaverne driller: Udfordringer for ordblinde på museer
Informationsskilte: En labyrint af tekst?
Når man besøger et museum, er informationsskiltene ofte nøglen til at forstå udstillingerne. For ordblinde kan disse skilte dog præsentere en række udfordringer. Ofte indeholder de specialiseret ordforråd, der relaterer sig til specifikke historiske perioder, kunstneriske teknikker eller videnskabelige koncepter, hvilket kan gøre læsningen vanskelig 6. Lange afsnit med komplekse sætningsstrukturer kan også være svære at afkode og forstå. Selv tilsyneladende simple informationer kan blive en barriere, når læsehastigheden er nedsat, og der skal kæmpes med at forbinde bogstaver og lyde 7. Derudover kan den visuelle præsentation af teksten spille en stor rolle. Små skriftstørrelser, utydelig kontrast mellem tekst og baggrund eller en tæt og rodet layout kan forværre læsebesværet betydeligt 8. Manglen på klar visuel struktur, som for eksempel tydelige overskrifter eller punktopstillinger, kan også gøre det svært at navigere i teksten og finde de vigtigste informationer.
Guidebøger: En mur af ord?
Traditionelle guidebøger, der ofte er fyldt med omfattende tekstbeskrivelser af udstillingerne, kan ligeledes virke overvældende for ordblinde besøgende. Den store mængde tekst kan være afskrækkende, og det kan være svært at bevare overblikket og fokusere på de mest relevante informationer 6. At skulle bladre igennem mange sider med tætskrevet tekst for at finde svar på et specifikt spørgsmål kan være en tidskrævende og frustrerende proces. Den lineære struktur i en trykt guidebog passer heller ikke altid til den måde, hvorpå ordblinde foretrækker at tilegne sig information. De kan have gavn af mere visuelle eller auditive tilgange, hvor informationen præsenteres på en mere fragmenteret og overskuelig måde. Selve håndteringen af en stor og tung guidebog kan også være en fysisk barriere for nogle besøgende.
Lys for enden af tunnelen: Hvad danske museer gør for at øge tilgængeligheden
Inspiration fra tiltag for synshandicappede
Mange danske museer har allerede implementeret en række tiltag for at forbedre tilgængeligheden for besøgende med synshandicap, og disse initiativer kan også tjene som inspiration for at støtte ordblinde. For eksempel tilbyder mange museer audioguides, der giver en auditiv beskrivelse af udstillingerne 9. Dette format kan potentielt tilpasses til ordblinde ved at sikre et klart og enkelt sprogbrug, læst op i et moderat tempo. Flere museer har også taktile elementer i deres udstillinger, hvor besøgende kan røre ved genstande eller forstørrede modeller 9. Selvom dette primært er rettet mod synshandicappede, kan det også hjælpe ordblinde ved at give en mere sanselig og konkret oplevelse af genstandene, hvilket kan supplere eller erstatte behovet for omfattende tekstbeskrivelser. Museer som Den Gamle By i Aarhus, Moesgaard Museum og Glyptoteket er eksempler på institutioner, der tilbyder sådanne taktile muligheder 9. Den Gamle By har endda afholdt arrangementer i samarbejde med Ordblindeforeningen, hvor fokus har været på at bruge mobiltelefoner og apps som hjælpemidler under museumsbesøget 10. Dette viser en vilje til at udforske innovative løsninger for forskellige brugergrupper.
Fokus på sanser: Når oplevelsen taler for sig selv
Der er en stigende tendens inden for museumsformidling til at fokusere mere på sanseoplevelser frem for udelukkende at forlade sig på tekst. Interaktive udstillinger, hvor besøgende kan engagere sig aktivt gennem berøring, lyd og syn, bliver mere almindelige 11. Visuelle displays, videoer og animationer kan effektivt formidle information på en måde, der omgår behovet for omfattende læsning. Hands-on aktiviteter og demonstrationer giver mulighed for en mere direkte og erfaringsbaseret tilgang til læring 13. Moesgaard Museum er et eksempel på et museum, der gør brug af en forstørret, taktil udgave af Gundestrupkarret og viser informative film om Grauballemanden 9. Den Gamle By har udviklet undervisningsforløb for specialskoler, der i høj grad er baseret på konkrete oplevelser og sanseindtryk 13. Denne udvikling mod mere multisensoriske oplevelser skaber naturligt et mere inkluderende miljø for ordblinde, da forståelsen ikke længere er så afhængig af læsefærdigheder 15.
Gode eksempler fra Danmark: Museer, der går forrest
Den gamle By, aarhus: Mere end bare nostalgi
Den Gamle By i Aarhus har vist et særligt engagement i at gøre museet tilgængeligt for personer med læsevanskeligheder og særlige behov. Museet har blandt andet samarbejdet med Ordblindeforeningen om et arrangement, der fokuserede på, hvordan ordblinde voksne kan bruge deres mobiltelefoner og forskellige apps til at få mere ud af museumsbesøget 10. Dette inkluderede hjælp til at installere apps og afprøve dem i museets autentiske miljø. Derudover har Den Gamle By udviklet 14 undervisningsforløb i samarbejde med specialklasser og specialskoler, der lægger vægt på konkrete oplevelser og sanseindtryk for at gøre historien levende for elever med særlige behov 13. Selvom disse forløb ikke specifikt er designet til ordblinde i almindelighed, afspejler de en pædagogisk tilgang, der tager højde for forskellige læringsstile og reducerer afhængigheden af tunge tekster. Museet tilbyder også gratis adgang for skoler og institutioner, hvilket kan gøre det lettere at planlægge besøg for grupper med særlige behov 14. For besøgende med nedsat mobilitet er der også visse områder, der er særligt anbefalede, og der er mulighed for at låne handicapscootere 16. Selvom det primært er rettet mod fysisk tilgængelighed, viser det en generel bevidsthed om forskellige besøgendes behov.
Moesgaard museum: Røre, lytte og opleve historien
Moesgaard Museum ved Aarhus udmærker sig ved sin tilgang til formidling, der i høj grad appellerer til flere sanser. Museet har blandt andet en forstørret udgave af Gundestrupkarret, hvor besøgende kan føle alle de forskellige figurer, og der er tilknyttet en lydbeskrivelse 9. Dette giver en taktil og auditiv oplevelse, der supplerer eller erstatter behovet for at læse detaljerede beskrivelser. Derudover viser museet informative film om Grauballemanden og livet på hans tid, hvilket er en mere visuel og auditiv måde at formidle historisk information på 9. Museets tekster i udstillingerne er skrevet i nutid for at gøre det lettere for elever at identificere sig med begivenhederne og sætte genstandenes anvendelse i en relevant kontekst 15. Dette fokus på æstetiske læringsprocesser og tilgængeligt sprog kan også være en fordel for ordblinde besøgende. Museet tilbyder også udlån af kørestole og rollatorer, og der er handicaptoiletter, hvilket indikerer en generel bevidsthed om tilgængelighed 17. Selvom der ikke specifikt nævnes tiltag rettet mod ordblindhed i de tilgængelige kilder udover de generelle tilgængelighedsforanstaltninger og den sanselige formidling, antyder museets “nye brugertilgang” 18 en løbende bestræbelse på at forbedre oplevelsen for alle besøgende.
Andre initiativer værd at bemærke
Flere andre danske museer har også implementeret tiltag, der kan være til gavn for ordblinde. Museum for Papirkunst i Blokhus tilbyder for eksempel audioguides og har udstillingen “Hand on Origami”, hvor flere værker må berøres, og der er origami med punktskrift 9. FLUGT Museum bruger audioguides til at formidle de mange skæbnefortællinger i udstillingen 9. Tirpitz – Bunkermuseet ved Blåvand giver information via audioguides, hvilket ligestiller seende og synshandicappede i oplevelsen af det indre mørklagte bunkerrum 9. Vadehavscenteret ved Ribe har åbne bassiner, hvor det er muligt at mærke fisk og muslinger, samt lydbåren information om områdets kultur- og dyreliv 9. Tidens Samling i Odense har audioguides koblet til de enkelte genstande i udstillingen, der viser interiør og brugsgenstande fra 1900-tallet 9. Thorvaldsens Museum tillader synshandicappede at berøre de udstillede skulpturer iført handsker og tilbyder samtidig lydbåren information 9. Glyptoteket i København giver mulighed for at udforske visse genstande med bomuldshandsker og har et formidlingsprojekt kaldet LYT!, der tilbyder lydfortællinger og podcasts om værkerne 9. Derudover har Louisiana i Humlebæk samarbejdet med en specialafdeling for elever med indlæringsvanskeligheder og fokuseret på visuelle, strukturerede og konkrete tilgange til kunstformidling 11. Museum Vestsjælland har i et udviklingsprojekt arbejdet med interkulturel forståelse og har inkluderet ordblinde kursister i læringsforløb, hvor der blev arbejdet i et sanse- og følelsesbåret rum 12. Disse eksempler viser en bred vifte af initiativer, der, selvom de ikke altid er specifikt rettet mod ordblindhed, bidrager til en mere tilgængelig og sanselig museumsoplevelse for alle.
Ordblindhed i tal: Et overblik over situationen i Danmark
Hvor mange er ordblinde i Danmark?
Det er vanskeligt at fastslå det præcise antal ordblinde i Danmark, da der ikke findes et centralt register over handicap 2. Estimater fra forskellige kilder giver dog et billede af, at det drejer sig om en betydelig del af befolkningen. Nota anslår, at 5-7 procent af danskerne er ordblinde 1. Ordblindeforeningen nævner, at over 400.000 danskere lever med ordblindhed 3. En rapport fra Kraka Economics vurderer, at der er mere end en halv million ordblinde i Danmark, og at tallet muligvis kan være helt oppe omkring 700.000 5. Siden den nationale ordblindetest blev indført i 2015, er omkring 20.000 personer årligt blevet testet ordblinde 5. En opgørelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fra skoleåret 2021/2022 viser, at 12 procent af eleverne i 9. klasse var blevet testet ordblinde i løbet af deres skoletid 22. I en undersøgelse fra 2016 baseret på den nationale ordblindetest var 70 procent af de testede elever og studerende kategoriseret som ordblinde 23. Disse tal understreger, at ordblindhed er en udbredt læsevanskelighed i Danmark, og at der er et stort behov for at skabe tilgængelige læringsmiljøer og kulturoplevelser.
Tabel: Statistik om ordblindhed i Danmark (udvalgte kilder)
| Kilde | Statistik | Population/Årgang | Årstal |
| Nota | 5-7% af den danske befolkning er ordblinde | Generelt | Aktuelt |
| Ordblindeforeningen | Over 400.000 danskere lever med ordblindhed | Generelt | Aktuelt |
| Kraka Economics | Mere end 500.000, måske op til 700.000 danskere er ordblinde | Generelt | 2023 |
| Kraka Economics | Ca. 20.000 personer er årligt blevet testet ordblinde siden 2015 | Generelt | 2015-2023 |
| Børne- og Undervisningsmin. | 12% af eleverne i 9. klasse er testet ordblinde | 9. klasse | 2021/2022 |
| SPSU | 70% af testede elever og studerende var ordblinde | Diverse klassetrin | 2016 |
Hvad betyder det at være ordblind?
Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en neurobiologisk betinget læsevanskelighed, der primært viser sig som vanskeligheder med at genkende ord, stave og afkode skriftsproget 6. Det skyldes primært problemer med den fonologiske bearbejdning, det vil sige evnen til at forbinde bogstaver og bogstavfølger med sproglyde 7. Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke har noget med intelligens at gøre; ordblinde mennesker har normal eller endda høj intelligens 19. Vanskelighederne ligger specifikt i forhold til skriftsproget, og det kan tage længere tid for ordblinde at omsætte bogstaver til sproglyde, hvilket er nødvendigt for at danne ord 4. Ordblindhed kan variere i grad fra person til person, og nogle kan have større udfordringer end andre 24. Tidlig identificering og den rette støtte er afgørende for at hjælpe ordblinde med at udvikle strategier og kompensere for deres vanskeligheder, så de kan klare sig godt i uddannelsessystemet og i livet generelt 21.
Ekspertens råd: Sådan får du mest ud af dit museumsbesøg som ordblind
Før du tager afsted: Planlægning er nøglen
En god forberedelse kan gøre en stor forskel for en ordblind, der planlægger et museumsbesøg. Det første skridt er at besøge museets hjemmeside for at se, om der er information om tilgængelighed 8. Mange museer angiver, om de tilbyder audioguides, visuelle guides eller eventuelt har tekster i en mere letlæst version. Det kan være en god idé at undersøge, om der er mulighed for at downloade materiale om udstillingerne på forhånd. Hvis det er tilfældet, kan man bruge tekst-til-tale software eller apps på sin smartphone eller tablet til at få læst teksten op inden besøget 10. Ordblindeforeningen i Danmark tilbyder også vejledning om forskellige hjælpemidler, der kan være nyttige 20. En anden strategi er at planlægge besøget ved at vælge et par specifikke udstillinger, man gerne vil se, i stedet for at forsøge at nå det hele. Dette kan hjælpe med at undgå at føle sig overvældet af for mange informationer på én gang. Hvis man besøger museet sammen med andre, kan det være en god idé at tale med dem om sine behov og eventuelt aftale, hvordan de kan støtte under besøget. Nogle museer, som Den Gamle By, tilbyder endda tegnsprogstolkning ved bestilte rundvisninger, hvilket indikerer en vilje til at imødekomme forskellige kommunikationsbehov 16.
Under besøget: Strategier og hjælpemidler
Når man er på museet, er der flere strategier og hjælpemidler, man kan gøre brug af. Hvis museet tilbyder audioguides, er det en oplagt mulighed for at få information om udstillingerne auditivt 9. Man bør ikke tøve med at spørge museets personale, om der findes specifikke audioguides eller transskriptioner af de skriftlige informationer. Det kan også være en fordel at prioritere de udstillinger, der er meget visuelle eller interaktive, da disse ofte kræver mindre læsning 11. Hvis man støder på informationstavler, der er svære at læse, kan man forsøge at fokusere på billeder og genstande og se, om man kan få en forståelse på den måde. Man skal heller ikke være bange for at spørge museets personale om hjælp eller uddybelse af informationerne. De er der for at hjælpe alle besøgende med at få en god oplevelse. Det er også vigtigt at huske at tage regelmæssige pauser under besøget for at undgå kognitiv overbelastning og træthed. Hvis man er på besøg med en ven eller et familiemedlem, kan man eventuelt bede dem om at hjælpe med at læse visse tekster eller forklare informationer.
Efter besøget: Refleksion og videre læring
Efter museumsbesøget kan man yderligere forstærke sin læring og nydelse af oplevelsen. Det kan være givende at tale med andre, man har besøgt museet med, om det man har set og oplevet. Dette kan hjælpe med at konsolidere informationerne og dele forskellige perspektiver. Man kan også søge online efter ressourcer, videoer eller podcasts, der relaterer sig til de udstillinger, man har set. Disse medier præsenterer ofte information på en mere tilgængelig måde for ordblinde. Endelig kan man reflektere over, hvad der fungerede godt under besøget, og hvad der eventuelt kunne forbedres til næste gang. Måske opdagede man nogle strategier eller hjælpemidler, der var særligt nyttige.
Danske ressourcer, der gør en forskel for ordblinde
Ordblindeforeningen: Din støtte og vejledning
Ordblindeforeningen i Danmark er en central organisation, der arbejder for at skabe bedre vilkår for mennesker med ordblindhed 20. Foreningen tilbyder en bred vifte af støtte og vejledning til ordblinde, deres familier og fagpersoner 20. De har et landsdækkende vejledningscenter, hvor man kan få gratis professionel rådgivning 20. Medlemmer har også mulighed for at få vejledning fra frivillige forældrerådgivere 20. På foreningens hjemmeside https://www.ordblindeforeningen.dk/ findes blandt andet en online ordblindetest, vejledningsvideoer og information om forskellige hjælpemidler 20. Foreningen arbejder også politisk for at fremme ordblinde sag og afholder forskellige aktiviteter og arrangementer, herunder kurser og workshops 10. Derudover udgiver de Ordblindemagasinet til deres medlemmer 20. Ordblindeforeningen har også et vejledningscenter, som kan kontaktes på telefonnummer 69 13 80 07 20.
Nota: Adgang til lydbøger og e-bøger
Nota (Nationalbiblioteket for personer med læsevanskeligheder) er en statslig institution under Kulturministeriet, der stiller lydbøger, e-bøger og punktskriftbøger til rådighed for ordblinde og andre med læsevanskeligheder 1. For at blive medlem af Nota skal man have dokumentation for sin læsevanskelighed 5. Med et medlemskab får man adgang til et stort bibliotek af indlæste bøger og elektroniske tekster, som kan være en uvurderlig ressource for ordblinde i forbindelse med uddannelse, arbejde og fritid 29. Nota kan tilgås online via deres hjemmeside https://nota.dk/ 28.
Andre nyttige ressourcer online
Udover Ordblindeforeningen og Nota findes der flere andre online ressourcer, der kan være nyttige for ordblinde. Ordblindhed.dk 19 er en hjemmeside, der formidler viden om tilbud og støtte for børn, unge og voksne med ordblindhed. Hjaelptilord.dk 19 er en hjemmeside lavet af ordblinde til andre ordblinde, hvor man kan finde personlige erfaringer og råd. Ordklart.dk 19 tilbyder også hjælp og ressourcer til ordblindhed. Læsesporet.dk 33 giver information om forskellige støttemuligheder for læsevanskeligheder, herunder ordblindhed. Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (nvol.dk) 33 er en anden vigtig ressource, der tilbyder viden og værktøjer til undervisning og støtte af ordblinde.
Konklusion:
Museumsbesøg bør være en berigende og tilgængelig oplevelse for alle, uanset læsefærdigheder. Selvom traditionelle informationsformidlingsmetoder på museer kan udgøre en udfordring for ordblinde, er der heldigvis en stigende opmærksomhed på behovet for inklusion og alternative formater. Danske museer tager skridt i den rigtige retning ved at implementere tiltag som audioguides, taktile elementer og mere sanseorienterede udstillinger. Derudover findes der stærke organisationer som Ordblindeforeningen og Nota, der tilbyder uvurderlig støtte og ressourcer til ordblinde i Danmark. Ved at planlægge sit besøg, gøre brug af tilgængelige hjælpemidler og kende til de ressourcer, der findes, kan ordblinde trygt og med glæde udforske de mange fascinerende historier og kulturskatte, som danske museer har at byde på. Museernes verden er åben for alle – også dig!
Privatlivspolitik
Artikler