Den utilsigtede misbruger - Når AI bliver en hæmsko for læring

AI kan mange ting. Det kan faktisk så mange ting, at der er folk, som er bange for, at AI kommer til at overtage verden, tage vores job og gøre os alle dummere.

Jeg kan ikke sige, om noget er det er sandt, for hvis der er en ting, jeg har lært med AI, så er det, at man aldrig skal komme med forudsigelser omkring, hvad der kommer til at ske. For AI har det med at overraske.

Men det er sådan set heller ikke det, der i en læringsmæssig kontekst er det værste ved AI. Det værste ved AI er dem, som ender med at misbruge alle de muligheder, der er i teknologien. Dem, som ender med at bruge AI uden at lære noget af det. Dem, som bruger AI, fordi de er for dovne til at gide prøve selv. Men også dem som misbruger AI uden at være bevidst om, at de misbruger AI.

Lad mig forklare, hvad forskellen er på dem, og hvordan vi kommer misbruget til livs.

Den dovne misbruger...

… er den, som egentlig godt kan selv, men som bruger AI, fordi det går hurtigere. Det er en person, som helt enkelt ikke kan tage sig sammen til at lave noget, fordi han (eller hun) har fundet ud af, at AI kan levere noget, der er mindst lige så godt som det, han selv kunne levere, hvis han ikke gjorde sig rigtigt umage.

Jeg har en klasse, hvor en elev konsekvent bruger AI. Det er ikke en gang noget, han gør nogle gange, det er noget han gør hver eneste gang. Og det er lige meget, hvor ofte vi snakker med ham – han skal faktisk have en metaforisk pistol for panden: Hvis du ikke stopper nu, kan du ende med at blive smidt ud!

Han er et typisk eksempel på en Doven Misbruger, for han kan faktisk godt selv. Han er faktisk ikke dårlig til at gå i skole, og hvis han bare besluttede sig for at give den en skalle, så kunne han klare sig rigtig fint. Kunne han få 12? Nej, men det kan han heller ikke med AI.

Hvordan stopper man så denne type Misbruger? Man tager nettet fra ham. Man beder personen om at skrive i hånden – man fremhæver den analoge undervisning og muligheden for at bruge AI. Er det det mest hensigtsmæssige i forhold til at gøre vores elever klar til en verden med AI.

NEJ!

Men det er så klart det mest effektive i forhold til at lære eleven at forholde sig til en verden, hvor man kan bruge AI men ikke behøver bruge AI. For man skal også lære at sætte sig fri af AI – det er bydende nødvendigt.

Den tvungne misbruger...

… er den elev, som føler sig så dårlig og så langt bagud, at hun (eller han) simpelthen ikke føler, at hun har andet valg end at bruge AI. Men det er samtidig også den elev, som ikke tør søge hjælp hos sin underviser, fordi hun føler sig flov over at være bagud.

Igen kan jeg henvise til en konkret elev. Hun er ikke den typiske misbruger, men jeg kunne alligevel på et tidspunkt fornemme, at hun havde brugt AI til sin aflevering. Den var simpelthen meget atypisk hende, og der var nogle formuleringer, som jeg ikke kunne genkende fra hendes hånd.

Det interessante ved denne elev er faktisk, at hun ikke er dårlig. Hun følte bare at den givne opgave var svær, hun følte sig presset og hun følte simpelthen, at hun ikke havde andre muligheder. Hun havde åbenlyst overset den mulighed, at hun kunne snakke med mig om det.

Hvordan stopper man så denne type Misbruger? Ja, man tager snakken med hende. Før og efter afleveringen, hvor hun har snydt. For denne elev vil ofte være decideret flov over at blive taget i at snyde, og denne elev vil ofte være til at snakke med. Det, hun har brug for, er alternativer. Muligheder for, hvordan hun kan komme sin usikkerhed til livs, og hvad hun kan gøre, hvis hun oplever denne usikkerhed igen.

Men på samme tid er det en væsentlig pointe, at denne elev kan have brug for at få nogle konkrete redskaber, hun kan bruge, hvis usikkerheden opstår, og hun ikke kan komme i kontakt med dig som underviser.

Det kan være enormt brugbart for denne elev at få nogle konkrete prompts eller nogle konkrete værktøjer, som du kan henvise til og vise, hvordan man bruger. Det vil sige, at du viser hende, hvordan hun kan bruge et chatbot eller guider hende ind på eksempelvis skrivsikkert.dk for at få hjælp til de grammatiske problemer.

Væsentligt er det dog, at det ikke nytter noget at tage AI væk fra denne elev. Eleven vil jo helt åbenlyst have glæde af at bruge AI, men det er også helt åbenlyst at eleven har brug for at blive guidet i, hvordan man bruger det.

Den utilsigtede misbruger...

… er den person, som faktisk ender med at blive afhængig af at bruge AI. Det er en elev, som dybest set ikke kan komme i gang med en opgave, uden at have brugt AI. Den type elev, som bruger en chatbot til at blive inspireret, og som måske endda også ender med at bruge det, AI’en har skrevet, lidt for ukritisk, selvom han (eller hun) godt ved, at det er uhensigtsmæssigt.

Denne typer Misbruger sidder med den tanke: ”Det der kunne jeg jo også have skrevet”, og når man får den tanke, ja så er der jo ikke så langt til at man lyver over for sig selv og bilder sig selv ind, at man jo nærmest selv har skrevet det.

Men den Utilsigtede Misbruger er også den person, som ender med at bruge AI så meget, at de fysisk ikke kan arbejde uden AI. Eller at de som minimum er blevet markant langsommere til at arbejde selv, fordi de har ladet AI overtage mange af de opgaver, som før gav dem træning i at skrive og arbejde.

Lad mig give dig et konkret eksempel: I en periode fik jeg deepl.com til at oversætte mange af mine prompts – det er et helt igennem fantastisk redskab og den bedste oversætter, der findes (efter min mening). Jeg gjorde det, fordi det var nemt. Men efter en periode fandt jeg ud af, at det nok var nemt, men det var ikke hensigtsmæssigt.

Hvordan hjælper man så denne Misbruger med at stoppe sit misbrug? Det er lidt tricky. For det er smart at bruge AI til nogle ting. Men en af de måder, man kan komme misbruget til livs, er ved at tvinge eleven ud i en grad af analogt arbejde – eller, hvis man kan, tvinge sig selv til nok at arbejde på computeren men ikke bruge AI.

Det er væsentligt, at man jo godt kan bruge AI til visse dele af processen, men for den Utilsigtede Misbruger er AI’en blevet så markant en del af processen, at den faktisk nærmest har overtaget processen – på nogle punkter spejler dette lidt historien om Dr. Jekyll og Mr. Hyde, hvor Hyde ender med at skinne mere og mere igennem. Men eleven skal lære at bruge AI til nogle ting og egen viden til andre dele.

Lad mig give et eksempel:

Når man får en opgave, kan man bede en chatbot komme med ideer til, hvordan man kan gribe opgaven an og give et forslag til en disposition for opgaven.

Denne disposition bruger man (kritisk) som skabelon for arbejdet, men skriver i øvrigt selv.
Når man har skrevet noget, bruger man et redskab som skrivsikkert.dk til at få løst nogle grammatiske ting, hvis man har lyst til det.
Dernæst skriver man selv igen.
Når man er ved at være færdig, kan man sætte opgaven ind i en chatbot og høre, om den kan se noget, man mangler.

Det vigtige ved ovenstående er jo netop, at man ikke beder chatbotten om at skrive opgaven. Chatbotten er idegenerator og den er sparringspartner, men den er heller ikke mere.

Det er vigtigt at AI ikke bliver en hæmsko for læring – og for Misbrugeren er det netop sådan, AI’en kommer til at fungere. Men vi kan gøre noget ved det. Det kræver bare, at vi tør tage snakken, tage konsekvensen og tør tage teten, så vi har førertrøjen på og viser vores elever, hvordan de kan bruge AI.

For AI kan bruges til mange ting og det kan være et værdifuldt redskab i læringen. Men det må ikke blive det eneste redskab for læring eller et redskab som tager læring væk fra os. Og det kan vi undgå, hvis vi er opmærksomme og hjælper vores elever på den måde, de har brug for at blive hjulpet.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik

Brian Holm Sørensen

21. januar 2025