Når ordblindebehandling ikke hjælper – årsager og alternative løsninger

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en neurobiologisk betinget læsevanskelighed, der påvirker en betydelig del af befolkningen i Danmark ¹. Det anslås, at over 400.000 danskere har ordblindhed, hvilket gør det til den mest udbredte indlæringsvanskelighed blandt børn ². For langt de fleste ordblinde er der i dag gode muligheder for at kompensere for vanskelighederne ved hjælp af forskellige former for læse- og skriveteknologi (LST) og specialpædagogisk støtte ³. Disse interventioner har generelt en positiv effekt og hjælper mange ordblinde med at klare sig bedre i både uddannelse og dagligdag.

Dog oplever nogle individer med ordblindhed ikke den forventede fremgang, selvom de modtager de gængse interventioner. Dette fænomen kaldes behandlingsresistens, og det udgør en kompleks udfordring for både de berørte individer, deres familier og de fagfolk, der arbejder med ordblindhed. Når standardtilgange ikke giver de ønskede resultater, er det vigtigt at forstå hvorfor, for at kunne tilpasse indsatsen og sikre de bedst mulige lærings- og livsvilkår. Denne artikel har til formål at undersøge den eksisterende danske forskning i behandlingsresistens ved ordblindhed, at afdække de potentielle årsager til manglende respons på intervention og at diskutere alternative løsninger og ressourcer, der er tilgængelige i Danmark.

Ordblindhed i Danmark: Et overblik over interventioner og deres tilsigtede effekt

Ordblindhed defineres som en specifik indlæringsvanskelighed, der primært viser sig ved vanskeligheder med at koble bogstaver og lyde ². Dette fører til problemer med at læse og stave præcist og flydende. Forekomsten af ordblindhed i Danmark anslås til at være omkring 7-8% af befolkningen, men tallet kan være højere blandt skolebørn, hvor undersøgelser viser, at op til 12% af eleverne i 9. klasse er blevet testet ordblinde ¹. Det er vigtigt at bemærke, at ordblindhed findes i forskellige grader af sværhedsgrad, og at den påvirker individer forskelligt ⁴.

I Danmark er den primære interventionsform for ordblindhed brugen af læse- og skriveteknologi (LST) ³. LST omfatter en bred vifte af teknologiske hjælpemidler, såsom tekst-til-tale, tale-til-tekst, ordforslag og OCR-scanning ¹. Disse teknologier kompenserer for nogle af de udfordringer, som ordblinde oplever, og med den rette tilpasning og undervisning i brugen, kan de være en stor støtte i hverdagen ³. Udover LST spiller specialundervisning og individuel støtte i skolen også en vigtig rolle i at hjælpe ordblinde elever ⁷. Forskning understreger vigtigheden af tidlig indsats, ideelt set inden afslutningen af 3. klasse, for at opnå de bedste resultater ⁹. Den store vægt på LST som et primært redskab indikerer, at manglende respons på intervention ofte kan manifestere sig som en manglende evne til at drage nytte af disse teknologier. Dette kan skyldes utilstrækkelig træning, individuelle præferencer eller de specifikke vanskeligheder, den enkelte kæmper med.

Når standardløsningerne ikke slår til: Hvad betyder behandlingsresistens ved ordblindhed?

Behandlingsresistens ved ordblindhed kan defineres som en tilstand, hvor en person med ordblindhed ikke oplever væsentlige forbedringer i sine læse- og skrivefærdigheder, på trods af vedvarende og passende interventionsindsatser. Det er vigtigt at understrege, at dette ikke skyldes manglende engagement fra personen selv eller de fagfolk, der er involveret. Selvom der ikke findes en formel dansk definition af behandlingsresistens i det tilgængelige materiale, antyder den tilbagevendende diskussion om elever, der “halter bagefter” ²⁹, og behovet for en “styrket ordblindeindsats” ³⁰, at der er en anerkendt gruppe for hvem de gængse behandlinger ikke er tilstrækkelige.

“Non-responderne” er de individer med ordblindhed, som ikke viser den forventede fremgang i læsning og skrivning, selvom de modtager standardinterventioner som LST og specialundervisning. Det er afgørende at forstå denne gruppe bedre for at kunne skræddersy mere effektive interventioner, forbedre deres uddannelsesmæssige resultater og støtte deres generelle trivsel ²⁹. En undersøgelse har påvist en sammenhæng mellem læsevanskeligheder og lavere selvvurderet helbred ³¹, hvilket understreger vigtigheden af at adressere behandlingsresistens for at mindske potentielle negative konsekvenser for den mentale sundhed og trivsel. Hvis individer fortsat kæmper på trods af interventioner, kan det have en negativ indvirkning på deres selvværd og generelle helbred, hvilket gør det essentielt at finde mere effektive støttemetoder.

Dansk forskning i dybden: Studier af individer der ikke responderer på ordblindeintervention

Den danske forskning, der specifikt fokuserer på “non-responders” inden for ordblindhed, er begrænset i det foreliggende materiale. Dog giver visse studier indikationer på variabilitet i respons på interventioner. Et studie om tidlig literacy-intervention ³⁵ fandt forbedringer hos børn i risiko for læsevanskeligheder, men forskellene mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen var ikke altid statistisk signifikante. Dette tyder på, at selv veldesignede interventioner ikke nødvendigvis gavner alle børn i samme grad.

En ph.d.-afhandling ³⁶ evaluerede en ordblindeintervention og berørte bredere problematikker omkring elever, der underpræsterer på trods af betydelige ressourcer allokeret til skolesystemet i Danmark. Dette antyder, at behandlingsresistens er en systemisk udfordring i dansk uddannelse, som har været genstand for forskning. Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) er en potentiel kilde til yderligere forskning i området ²², ligesom forskningsprojekter udført af “Efterskolerne for ordblinde” ³⁹ og publikationer fra Center for Læseforskning ved Københavns Universitet ⁴⁰ kan indeholde relevant information.

Selvom der mangler specifikke danske studier, der udelukkende fokuserer på non-responders, kan man udlede, at dansk forskning sandsynligvis undersøger de faktorer, der bidrager til variationer i interventionsresultater. Dette kan omfatte betydningen af individuelle kognitive profiler ⁴¹, emotionelle faktorer ³² og kvaliteten af implementeringen af interventionerne ⁴⁴. Der er også mulighed for forskning i tosprogede ordblinde og deres respons på interventioner ⁵. Samtidig viser positiv forskning om effekten af ordblindhedsudredning og støtte generelt ¹¹, at non-responders kan udgøre en distinkt gruppe, der kræver yderligere undersøgelse. De positive resultater fra studier om effekten af diagnose og støtte antyder, at manglende respons hos nogle individer kan skyldes faktorer ud over selve standardinterventionerne, såsom sværhedsgraden af deres ordblindhed eller eventuelle andre vanskeligheder.

Hvorfor responderer nogle ikke? En undersøgelse af årsager til behandlingsresistens

Der er flere potentielle årsager til, at nogle individer med ordblindhed ikke responderer tilfredsstillende på standardinterventioner.

Individuelle forskelle spiller en væsentlig rolle. Variationer i fonologisk opmærksomhed, arbejdshukommelse ⁴¹, bearbejdningshastighed og andre kognitive færdigheder kan påvirke, hvordan den enkelte reagerer på intervention. Motivation, selvværd ³³ og læserelateret angst ³¹ kan også udgøre barrierer for fremskridt. Desuden kan ordblindhed optræde sammen med andre indlæringsvanskeligheder ²⁹, hvilket kan komplicere interventionsindsatsen. Bogen om de emotionelle følger af ordblindhed ³² og artiklen, der fremhæver den psykologiske indvirkning selv med hjælp ⁴³, antyder, at håndtering af emotionelt velvære er et kritisk aspekt af intervention, og manglende fokus på dette kan bidrage til behandlingsresistens.

Udfordringer ved implementering af interventioner i praksis kan også spille ind. Kvaliteten og konsistensen af interventionsindsatsen kan variere ³. Det er essentielt, at undervisere har tilstrækkelig uddannelse og ekspertise inden for ordblindhed ¹⁸. Der kan også være udfordringer i at tilpasse interventionerne til den enkeltes behov og læringsstil ⁴. Endelig kan der være barrierer for effektiv brug af LST, såsom manglende træning eller modvilje fra brugeren ³. Rapporten om IT-støtte ⁴⁴, der afslører varierende brug, og artiklen om udfordringer ved at give den rette hjælp ⁴⁵, indikerer, at implementering og underviseres kompetencer er vigtige faktorer for effekten af ordblindeinterventioner i Danmark.

Endeligt kan der være begrænsninger i de nuværende interventionstilbud. Det er muligt, at de gængse interventioner primært fokuserer på fonologiske færdigheder og ikke tilstrækkeligt adresserer andre underliggende vanskeligheder ⁴¹. Intensiteten eller varigheden af standardinterventionerne er måske ikke tilstrækkelig for alle individer ¹⁸. Selvom det danske uddannelsessystem er velressourceret, kæmper det stadig med at nå alle underpræsterende elever ³⁶. Studiet, der antyder, at fonologiske interventioner alene ikke forbedrer læseflydendeheden for alle ⁴¹, indikerer, at et bredere udvalg af interventionsmetoder, der sigter mod forskellige kognitive færdigheder, kan være nødvendigt for non-responders.

Nye veje frem: Alternative og supplerende støttemetoder i Danmark

For individer med ordblindhed, der ikke har tilstrækkelig gavn af standardinterventioner, findes der alternative og supplerende metoder, som kan undersøges.

Multisensoriske tilgange, der involverer visuelle, auditive og kinæstetiske modaliteter, kan være effektive for nogle ⁵⁶. Der findes specifikke danske programmer og materialer, der anvender disse metoder, såsom “tapping” ⁵⁶. Disse metoder kan være særligt nyttige for dem, der ikke har responderet på traditionelle fonologisk baserede interventioner. Tilgængeligheden af danske undervisningsmaterialer baseret på multisensoriske teknikker antyder, at disse alternative tilgange allerede bliver udforsket og implementeret i Danmark for at imødekomme forskellige læringsbehov.

En styrkebaseret undervisningstilgang, der fokuserer på at identificere og udvikle de styrker, som ordblinde individer har ²⁰, kan også være gavnlig. At fremme et positivt selvbillede og motivation kan forbedre læringsresultaterne ³³. Der findes ressourcer i Danmark, der fokuserer på det emotionelle velvære hos ordblinde ²⁰. Vægten på selvværd og selvtillid i dansk forskning og eksistensen af ressourcer, der adresserer de emotionelle aspekter af ordblindhed, fremhæver en voksende erkendelse af betydningen af psykologiske faktorer for en succesfuld intervention.

Mentorordninger og individuelt tilpassede strategier kan også spille en vigtig rolle ⁵¹. Mentorer kan tilbyde personlig støtte og vejledning, og interventioner bør skræddersys til den enkeltes kognitive profil og læringsbehov ⁴. I Danmark findes der specialiserede ugekurser ⁵⁹ og mentorordninger ⁶⁰ for ordblinde.

Integrationen af AI-værktøjer udgør en lovende mulighed for at støtte ordblinde i Danmark ¹. AI-drevne værktøjer kan tilbyde funktioner som tekst-til-tale, tale-til-tekst og grammatisk korrektion. Der er samarbejder mellem organisationer som Ordblindeforeningen og Google om AI-initiativer ¹. AI har potentiale til at give personlig feedback og støtte ⁶². Den aktive udforskning og implementering af AI-værktøjer til ordblindhed i Danmark repræsenterer en lovende udvikling for at give mere tilgængelig og personlig støtte, potentielt til gavn for dem, der ikke har responderet på traditionelle metoder.

Hvad kan vi gøre? praktiske råd og danske ressourcer for non-responders

For at hjælpe individer med ordblindhed, der oplever behandlingsresistens, er der flere skridt, der kan tages.

For fagfolk er det afgørende at fokusere på tidlig opsporing ved hjælp af redskaber som den danske risikotest ²⁴. Undervisningen bør differentieres i klasserummet ²⁰, og der bør sikres specialiseret uddannelse for undervisere, der arbejder med ordblinde elever ²⁴. Inddragelse af læsespecialister og andre eksperter kan også være værdifuldt ⁹. Vægten på tidlig identifikation gennem standardiserede tests i Danmark antyder, at manglende identifikation og støtte til risikoelever tidligt kan bidrage til senere behandlingsresistens.

Ordblinde og deres pårørende bør søge information, være vedholdende og udnytte de tilgængelige ressourcer. Det anbefales at søge yderligere vurdering og undersøge alternative interventionsstrategier. Organisationer som Ordblindeforeningen ² og Nationalt Videncenter for Ordblindhed (NVOL) ²² tilbyder vejledning og støtte. Vedholdenhed og en positiv indstilling er vigtige ⁹. Voksenuddannelsescentre (VUC) tilbyder gratis ordblindeundervisning for voksne ⁹. Ordblindeforeningens vejledningscenter ² er et centralt kontaktpunkt for individer og familier, der søger hjælp og information, herunder dem der oplever udfordringer med behandling.

Nedenstående tabel opsummerer nogle af de vigtigste danske ressourcer for individer, der oplever behandlingsresistens ved ordblindhed:

Konklusion

Behandlingsresistens ved ordblindhed er et komplekst område, der kræver fortsat forskning og en individualiseret tilgang til støtte i Danmark. Selvom standardinterventioner som læse- og skriveteknologi hjælper mange, er der en gruppe af individer, der ikke oplever den ønskede fremgang. Dette kan skyldes en række faktorer, herunder individuelle forskelle, udfordringer ved implementeringen af interventioner og begrænsninger i de nuværende tilbud.

Der er et behov for yderligere dansk forskning, der specifikt undersøger behandlingsresistens ved ordblindhed for bedre at forstå de underliggende årsager og udvikle mere målrettede interventioner. Alternative tilgange som multisensorisk undervisning, styrkebaseret læring, mentorordninger og integration af AI-værktøjer viser potentiale for at hjælpe non-responders. Samtidig er det vigtigt at sikre tidlig opsporing, differentieret undervisning og specialiseret ekspertise hos fagfolk. Ordblinde og deres familier opfordres til at være vedholdende i deres søgen efter den rette støtte og til at udnytte de mange ressourcer, der er tilgængelige i Danmark. De igangværende bestræbelser på at forbedre støtten til ordblinde, herunder dem der er behandlingsresistente, giver håb for fremtiden.