Fortællinger er en grundlæggende del af den menneskelige erfaring. Evnen til at forme og dele narrativer, kendt som narrativ kompetence, er afgørende for at organisere vores tanker, skabe mening i vores oplevelser og kommunikere med andre.1 For individer med ordblindhed, der er en specifik indlæringsvanskelighed relateret til læsning og skrivning 3, kan udtrykkelsen af denne kompetence synes udfordrende, især når det kommer til skriftsproget. Det er dog vigtigt at anerkende, at ordblindhed ikke er forbundet med intelligens 3, og at personer med ordblindhed ofte besidder bemærkelsesværdige styrker, der kan fremme deres narrative evner.7 Denne artikel har til formål at udforske disse styrker og undersøge, hvordan narrativ kompetence kan udvikles og blomstre hos ordblinde individer i Danmark.
Hvad er narrativ kompetence og hvordan hænger det sammen med ordblindhed i Danmark?
Narrativ kompetence defineres som evnen til effektivt at fortælle historier. Dette indebærer at kunne strukturere erfaringer, skabe meningsfulde rækkefølger og kommunikere med en klar hensigt.1 Det er en færdighed, der involverer både kommunikation og kulturel forståelse.15 Narrativer spiller en central rolle i at organisere vores oplevelser, give mening til begivenheder og navigere i sociale og kulturelle kontekster.1 Denne evne er ikke udelukkende afhængig af skriftsproglige færdigheder, men handler også om at kunne strukturere tanker og formidle betydning, hvilket kan være stærkt udviklet selv hos individer, der kæmper med læsning og skrivning på grund af ordblindhed.
Ordblindhed, også kendt som dysleksi, defineres i Danmark som markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, forårsaget af en langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde.3 Det anslås, at omkring 7-8% af den danske befolkning har ordblindhed.3 Kerneproblemet ligger i den fonologiske bearbejdning – evnen til at opdele og manipulere lyde i talesproget, hvilket er afgørende for at kunne koble lyd til skrift.3 Personer med ordblindhed oplever ofte udfordringer som langsom læsehastighed, unøjagtig læsning, stavevanskeligheder og problemer med ukendte ord, hvilket kan påvirke læseforståelsen og evnen til at producere skriftlige tekster.3
Samspillet mellem narrativ kompetence og ordblindhed er komplekst. Mens ordblindhed skaber barrierer for de skriftsprogligt afhængige aspekter af narrativ kompetence, kan det også fremme styrker inden for andre områder. Spørgsmålet er, hvordan disse styrker kan anerkendes og udnyttes til at understøtte den overordnede narrative udvikling. Kompenserende strategier og læse-skriveteknologi spiller en vigtig rolle i at bygge bro over kløften mellem narrative evner og skriftsproglige udfordringer.
Skjulte styrker: De narrative talenter hos ordblinde
Forskning indikerer, at personer med ordblindhed ofte udviser forbedrede visuelt-rumlige færdigheder, herunder evnen til at tænke i 3D og bearbejde information holistisk.7 Denne visuelle tænkning kan bidrage til et stærkt indre billedsprog og evnen til levende at forestille sig scener og begivenheder, hvilket er afgørende for storytelling.23 Derudover har ordblinde individer ofte en tendens til at se det store billede og forstå forbindelser mellem forskellige elementer, hvilket hjælper med plotudvikling og tematisk forståelse.7 Begrebet “dyslektisk tænkning” anerkendes i stigende grad som en værdifuld kompetence, blandt andet inden for iværksætteri.8 Den kognitive profil, der ofte er forbundet med ordblindhed, karakteriseret ved stærk visuel og holistisk bearbejdning, kan således være en betydelig fordel i udviklingen af de imaginative og strukturelle aspekter af narrativ kompetence.
Mens skriftlig udtrykkelse kan være udfordrende, besidder mange personer med ordblindhed stærke mundtlige kommunikationsevner og et naturligt talent for verbal storytelling.12 “Narrativ ræsonnement” er et begreb, der beskriver, hvordan ordblinde individer effektivt bruger hukommelsen for oplevelser og historier til at lære og huske information.8 Dette kan føre til fængslende og engagerende mundtlige fortællinger. Evnen hos nogle ordblinde til at “læse” mennesker og situationer godt kan også bidrage til empatisk og nuanceret storytelling.8 Den ofte udviklede evne til auditiv og erfaringsbaseret læring hos personer med ordblindhed kan føre til stærkt udviklede mundtlige fortællefærdigheder og en intuitiv forståelse af narrativ struktur.
Der findes mange eksempler på kendte personer med ordblindhed, der er kendt for deres fortælleevner. For eksempel var H.C. Andersen, en af verdens mest berømte eventyrforfattere, ordblind.7 Mange skuespillere, forfattere og offentlige talere med ordblindhed har ligeledes opnået stor succes. Disse eksempler illustrerer, at ordblindhed ikke er en barriere for narrative præstationer.
Udfordringer på vejen: Når skriftsproget spænder ben for fortællingen
De grundlæggende vanskeligheder ved ordblindhed, såsom problemer med afkodning og fonologisk bearbejdning, har en direkte indvirkning på evnen til at producere skriftlige narrativer.4 De kognitive ressourcer, der kræves til stavning og grundlæggende skrivning, kan tage fokus fra den kreative proces i narrativ konstruktion.21 Derudover kan en begrænset læseerfaring føre til mindre eksponering for forskellige narrative strukturer og ordforråd, hvilket indirekte kan påvirke skriftlig storytelling.17 De fundamentale skriftsproglige udfordringer ved ordblindhed kan således i betydelig grad hæmme det skriftlige udtryk af narrativ kompetence, hvilket kræver kompenserende strategier og støtte for at overkomme.
Negative oplevelser med læsning og skrivning kan føre til lavt selvværd, frustration, manglende selvtillid og en selvopfattelse som “dum” eller “forkert”.4 Disse følelsesmæssige konsekvenser kan gøre, at personer med ordblindhed er tilbageholdende med at engagere sig i storytelling, især i skriftlig form, på grund af frygt for fiasko eller bedømmelse.25 Det er derfor vigtigt at adressere disse følelsesmæssige aspekter for at fremme en positiv narrativ identitet.27 Den følelsesmæssige belastning ved at kæmpe med skriftsproget kan negativt påvirke en persons selvtillid og villighed til at udtrykke sig narrativt, hvilket understreger behovet for støttende og opmuntrende miljøer.
Danske statistikker bekræfter, at en betydelig del af befolkningen oplever ordblindhed.3 Data viser, at en stor procentdel af elever i danske skoler testes for og diagnosticeres med ordblindhed.6 Derudover indikerer statistikker, at ordblinde elever ofte opnår lavere karakterer og har lavere gennemførelsesrater i ungdomsuddannelser, især i fag, der kræver stærke skriftsproglige færdigheder.20 Resultater fra internationale undersøgelser som PIRLS, PISA og PIAAC viser også, at en del af den danske befolkning har udfordringer med læsefærdigheder.43 Disse statistikker understreger, at en betydelig del af befolkningen oplever ordblindhed, og at dette ofte er forbundet med udfordringer i akademiske præstationer, især inden for områder, der er stærkt afhængige af læsning og skrivning, hvilket illustrerer den reelle indvirkning på skriftsprogsbaseret narrativ udtrykkelse.
Udviklingsmuligheder: Sådan kan narrative færdigheder styrkes hos ordblinde i Danmark
Det er vigtigt at fokusere på udvikling af mundtlig storytelling og andre ikke-skriftlige former for narrativt udtryk.12 Multisensoriske tilgange, visuelle hjælpemidler og grafiske organiseringsværktøjer kan være særligt gavnlige i understøttelsen af narrativ udvikling.26 Begrebet narrativ læring, hvor narrative strukturer bruges til at forstå og engagere sig i akademisk indhold, kan også være en effektiv metode.1 Undervisere kan tilpasse deres metoder for at være mere ordblind-venlige ved at fokusere på klare instruktioner, visuel støtte og alternative evalueringsmetoder.4 Samarbejdende skrivning og peer-support kan også bidrage til at forbedre skriftlige narrative færdigheder.21 Pædagogiske tilgange, der går ud over traditionelle skriftsprogsfokuserede metoder og omfavner mundtligt udtryk, visuelle hjælpemidler og narrative rammer, kan effektivt understøtte og udvikle narrativ kompetence hos personer med ordblindhed.
Læse-skriveteknologi (LST) er et vigtigt værktøj til at kompensere for skriftsproglige udfordringer. I Danmark findes der forskellige typer LST, der kan støtte læsning og skrivning, såsom tekst-til-tale, tale-til-tekst, ordforslag og stavekontrol.4 LST kan gøre det muligt for personer med ordblindhed at tilgå og producere skriftlige narrativer mere effektivt.4 Det er dog afgørende at sikre ordentlig træning og støtte i brugen af LST.4 Eksempler på danske LST-programmer og ressourcer inkluderer AppWriter, IntoWords, CD-ORD og Nota.63 Teknologiske hjælpemidler spiller en afgørende rolle i at give personer med ordblindhed mulighed for at overvinde skriftsproglige barrierer og fuldt ud udtrykke deres narrative kompetence i skriftlig form.
Narrativ vejledning og terapi er metoder, der fokuserer på kraften i personlige historier og omstrukturering af negative selvfortællinger.15 Disse tilgange kan hjælpe personer med ordblindhed med at udfordre negative selvopfattelser relateret til deres skriftsproglige udfordringer og omfavne deres styrker som fortællere.15 Teknikker som eksternalisering af problemer og genskrivning af livshistorier kan være effektive.15 Bogen “Narrativ vejledning i skolen” er et eksempel på en dansk ressource inden for dette område.70 Narrative interventioner kan være værdifulde redskaber til at fremme en positiv selvidentitet og opmuntre til storytelling ved at hjælpe personer med ordblindhed med at omstrukturere deres oplevelser og anerkende deres iboende narrative evner ud over skriftsproglige færdigheder.
Konkrete eksempler og inspirerende scenarier fra Danmark
Der findes mange inspirerende eksempler på ordblinde individer i Danmark, der har udviklet stærke narrative kompetencer inden for forskellige områder. For eksempel har Morten Pedersen, der er ordblind, forbedret sine skriftlige evner gennem ordblindeundervisning og bruger nu hjælpemidler til at klare sit arbejde.29 Kunstneren Julie Nymann, der selv er ordblind, har skabt lydkunstværket “Fordelen ved at være ordblind”, som fremhæver de positive aspekter ved at have dysleksi.72 Jesper Sehested, forfatter og foredragsholder, deler åbent sin historie som ordblind for at inspirere andre.32 Freja, en ung ordblind kvinde, holder foredrag på skoler for at nedbryde fordomme om ordblindhed og inspirere andre til at følge deres drømme.33 Randi Hedelund Jeppesen har skrevet bogen “Hvad står der?”, der handler om at finde vej i livet som ordblind.74 Disse eksempler viser, hvordan ordblinde individer kan udnytte deres styrker og overkomme udfordringer inden for narrativ kompetence i forskellige kontekster.
Praktiske tips til ordblinde, der ønsker at styrke deres fortælleevner, inkluderer at fokusere på udvikling af mundtlige fortællefærdigheder gennem øvelse og deltagelse i samtaler. Visuelle hjælpemidler og tankekort kan bruges til at strukturere narrativer. Læse-skriveteknologi kan være en stor hjælp til skriftlig udtrykkelse og redigering. Det er også vigtigt at søge støtte fra fællesskaber og mentorer og at omstrukturere negative tanker om egne evner. Endelig kan alternative formater som lyd og video være gode måder at udtrykke sig narrativt på.
Forestil dig en ordblind studerende, der skal skrive en historie til danskfaget. I stedet for at kæmpe med stavning og formulering i starten, bruger eleven tale-til-tekst-funktionen på sin computer til at få sine tanker ned. Derefter bruger eleven tekst-til-tale til at lytte historien igennem og identificere områder, der skal forbedres. En anden ordblind person arbejder som guide på et museum. Selvom det kan være svært at læse manuskripter, bruger guiden sin stærke visuelle hukommelse og evne til at fortælle levende for at engagere publikum med historierne bag udstillingerne. En voksen, der er ordblind og gerne vil dele sine erfaringer, deltager i en narrativ vejledningsgruppe, hvor han får hjælp til at omstrukturere sin fortælling om tidligere nederlag til en historie om styrke og mestring.
Danske ressourcer og hjælpemuligheder for ordblinde
Der findes mange relevante danske organisationer, videnscentre og støttegrupper for ordblinde. Ordblindeforeningen arbejder aktivt for at hjælpe ordblinde og deres pårørende gennem rådgivning, arrangementer og udgivelse af magasinet “Ordblindemagasinet”.4 Nota er et nationalt bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder og tilbyder adgang til digitale og indlæste bøger.18 Nationalt Videncenter for Ordblindhed (NVOL) formidler viden og forskning om ordblindhed.17 Kompetencecenter for Ordblinde (KFO) tilbyder kurser og IT-undervisning for ordblinde, undervisere og familier.84 Hjemmesiden ordblindhed.dk er en omfattende ressource med information om lovgivning, støttemuligheder og ordblindeundervisning.18 Derudover tilbyder de lokale voksenuddannelsescentre (VUC) ordblindeundervisning for voksne.29 I uddannelsessystemet er der mulighed for at få Specialpædagogisk Støtte (SPS).38
Tilgængelige værktøjer inkluderer forskellige læse-skriveteknologier (LST) som AppWriter, IntoWords og CD-ORD.63 Derudover tilbydes kurser og undervisning i brugen af disse hjælpemidler.4 Nota tilbyder også mange ressourcer, herunder lydbøger og e-bøger.18 Online ressourcer som ordblindhed.dk og andre hjemmesider giver yderligere information og støtte.18 For yderligere læsning og ressourcer kan man undersøge bøger som “Narrativ vejledning i skolen” 70 og “Hvad står der?” 74, samt podcasts og artikler om ordblindhed.31
Tabel 1: Centrale danske ressourcer og organisationer for ordblinde
| Organisation/Ressource | Hjemmeside/Kontaktinformation | Fokusområde/Services |
| Ordblindeforeningen | www.ordblindeforeningen.dk, 36 75 10 88, kontor@ordblind.org | Advocacy, støtte, rådgivning, arrangementer, medlemskab, “Ordblindemagasinet” |
| Nota – Nationalt Videnscenter for Læsning | www.nota.dk | Tilbyder digitale og indlæste bøger, viden om læsevanskeligheder |
| Nationalt Videncenter for Ordblindhed (NVOL) | www.nvol.dk | Formidler viden og forskning om ordblindhed |
| Kompetencecenter for Ordblinde (KFO) | kfordblinde.dk, +45 21 24 16 44, [email address removed] | Kurser og IT-undervisning for ordblinde, undervisere og familier |
| ordblindhed.dk | ordblindhed.dk | Information om ordblindhed, lovgivning, støttemuligheder, ordblindeundervisning |
| Voksenuddannelsescentre (VUC) | Findes lokalt i hele Danmark | Tilbyder gratis ordblindeundervisning for voksne (over 25 år) |
| Specialpædagogisk Støtte (SPS) | Kontakt uddannelsesinstitutionen | Støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed, i form af hjælpemidler, undervisning og studiestøtte |
Konklusion
Selvom ordblindhed medfører betydelige udfordringer for skriftsproglige færdigheder, besidder individer med ordblindhed ofte unikke narrative styrker og har adgang til mange udviklingsmuligheder i Danmark. Ved at anerkende og udnytte disse styrker, kombinere dem med effektive pædagogiske metoder og læse-skriveteknologi samt søge støtte fra relevante organisationer og ressourcer, kan ordblinde individer udvikle stærke narrative kompetencer. Det er afgørende at skabe inkluderende og støttende miljøer, der fremmer både de iboende talenter og de kompenserende strategier, der gør det muligt for ordblinde at blomstre som fortællere og deltage fuldt ud i samfundet.
Kontakt
GDPR