Narrativ terapi er en psykoterapeutisk tilgang, der sætter fokus på de historier, vi fortæller om vores liv. Denne terapiform, udviklet i 1980’erne af familieterapeuterne Michael White og David Epston, tager udgangspunkt i, at vores identitet og selvforståelse er tæt forbundet med de fortællinger, vi har om os selv 1. Ved at udforske og omstrukturere disse fortællinger kan man skabe positive forandringer i sit liv 1. For mennesker med ordblindhed kan narrativ terapi være særligt relevant. Ordblindhed, der er en specifik indlæringsvanskelighed, kan ofte føre til negative selvopfattelser. Tidlige oplevelser med læse- og skrivevanskeligheder i skolen kan sætte dybe spor og resultere i en “jeg-fortælling” om at være “dum” eller “forkert” 3. Denne artikel vil vise, hvordan narrativ terapi kan hjælpe ordblinde i Danmark med at omskrive disse negative historier og styrke deres identitet, så de kan se sig selv i et nyt og mere positivt lys.
Hvad er narrativ terapi? En rejse ind i dine fortællinger
Narrativ terapi bygger på flere kerneprincipper, hvoraf det mest centrale er, at mennesker skaber mening i deres liv gennem fortællinger 4. Disse fortællinger er ikke blot beskrivelser af begivenheder, men snarere de rammer, vi bruger til at forstå os selv og verden omkring os. Ifølge det narrative perspektiv er livet grundlæggende meningsfuldt gennem de fortællinger, vi konstruerer 4. Et andet vigtigt princip er, at problemer ikke ses som iboende i personen, men som separate entiteter, der påvirker personens liv 1. Dette betyder, at i stedet for at sige “Jeg er problemet,” ser man på problemet som noget eksternt, hvilket giver mulighed for at håndtere det mere objektivt. Et centralt udsagn inden for narrativ terapi er derfor: “Personen er ikke problemet, problemet er problemet” 8. I den terapeutiske proces indtager terapeuten rollen som en samarbejdspartner, der hjælper klienten med at udforske og genopdage sine egne ressourcer og kompetencer 1. Terapeuten er ikke en ekspert, der kommer med færdige løsninger, men snarere en facilitator, der støtter klienten i at finde sine egne svar og skabe forandring.
Narrativ terapi anvender flere centrale teknikker. Eksternalisering er en af de mest grundlæggende, hvor terapeuten hjælper klienten med at adskille sig selv fra problemet 1. For en ordblind person kan dette betyde at tale om “ordblindheden” som noget, der påvirker livet, i stedet for at sige “Jeg er ordblind” 7. Denne adskillelse gør det muligt at undersøge, hvordan problemet har indflydelse, og at udvikle strategier til at håndtere det. Dekonstruktion er en anden vigtig teknik, hvor terapeuten hjælper klienten med at undersøge, hvordan negative fortællinger er blevet konstrueret, og hvordan de påvirker selvopfattelsen og adfærden 1. For ordblinde kan dekonstruktion hjælpe med at analysere, hvordan samfundsmæssige og kulturelle normer omkring læsefærdigheder har bidraget til negative selvopfattelser 10. Endelig arbejdes der med genskabelse (re-authoring), hvor terapeuten støtter klienten i at skabe nye, mere positive og ressourcefulde fortællinger om sit liv 1. Dette kan omfatte at identificere undervurderede styrker og tidligere succeser for at opbygge en stærkere selvopfattelse 1.
Ordblindhed i Danmark: Når læsning og skrivning former din historie
Ordblindhed er en udbredt indlæringsvanskelighed i Danmark, hvor det anslås, at 5-7% af befolkningen er ordblinde 15. Blandt elever i folkeskolens 9. klasse er tallet endnu højere, idet næsten en ud af otte er testet ordblinde 16. Denne udbredelse understreger vigtigheden af at forstå de psykologiske og sociale udfordringer, som ordblindhed kan medføre. Et liv med læse- og skrivevanskeligheder kan nemlig præge selvopfattelsen og troen på egen evne til at lære 3. Forskning viser, at elever med skriftsprogsvanskeligheder ofte udvikler lavere selvværd end deres jævnaldrende 19. Tidlige negative oplevelser i skolen, hvor et barn måske har følt sig anderledes eller ikke lige så dygtig som de andre, kan føre til en “jeg-fortælling” om at være “dum” eller “forkert” 3. Uden den rette støtte og forståelse kan disse negative selvopfattelser sætte dybe spor ind i voksenlivet. Personer med lavt selvværd, herunder mange ordblinde, har en tendens til at fokusere mere på deres fejl og mangler end på deres styrker 20.
Negative erfaringer med læsning og skrivning kan let skabe dominerende problemfortællinger. Gentagne nederlag i skolen, følelsen af at blive sammenlignet med andre, der ikke har de samme vanskeligheder, og internalisering af negative kommentarer eller misforståelser fra omgivelserne kan bidrage til en negativ selvopfattelse. For eksempel kan en person med ordblindhed have oplevet gentagne gange at få dårlige karakterer i danskfaget, at blive drillet af klassekammerater for stavefejl eller at føle sig utilstrækkelig i situationer, der kræver hurtig læsning. Disse oplevelser kan over tid forme en fortælling om, at man ikke er klog nok eller at man aldrig vil kunne klare sig lige så godt som andre. Det er her, narrativ terapi kan spille en afgørende rolle ved at hjælpe med at udfordre og omskrive disse dominerende problemfortællinger.
For at give et overblik over omfanget af ordblindhed i Danmark og understrege behovet for metoder som narrativ terapi, kan man se på følgende statistik:
| Statistik | Data | Kilde |
| Procentdel af befolkningen med ordblindhed | 5-7% | Nota 15 |
| Procentdel af 9. klasseelever testet ordblinde | 12% | Børne- og Undervisningsministeriet 16 |
| Indvirkning på trivsel | Halter bagefter | Kraka Economics 21 |
Denne tabel viser, at ordblindhed er en betydelig udfordring for mange i Danmark og at det ikke kun handler om læse- og stavevanskeligheder, men også om trivsel.
Narrativ terapi som en kraftfuld metode til at omskrive historien om ordblindhed
Narrativ terapi tilbyder en række kraftfulde metoder, der kan hjælpe ordblinde med at omskrive deres negative historier. En af de centrale metoder er eksternalisering af problemet. Ved at tale om “ordblindheden” som en ekstern kraft, der påvirker livet, i stedet for at sige “Jeg er ordblind,” skabes der en distance til problemet 1. Denne distance gør det muligt at undersøge, hvordan “ordblindheden” har haft indflydelse på forskellige områder af livet, og at udvikle strategier til at håndtere den 1. For eksempel kan man i terapien spørge: “Hvordan forsøger ordblindheden at spænde ben for dig i din hverdag?” eller “Hvilke tricks bruger ordblindheden for at få dig til at føle dig utilstrækkelig?”.
En anden vigtig metode er dekonstruktion af negative overbevisninger og antagelser om egne evner. Narrativ terapi hjælper med at udfordre de dominerende negative fortællinger om at være “dum”, “langsom” eller “ikke god nok,” som mange ordblinde har internaliseret 1. Ved at analysere, hvordan disse overbevisninger er opstået og hvilken effekt de har haft, kan man begynde at se dem som konstruktioner snarere end som sandheder. Narrativ terapi kan hjælpe ordblinde med at se, hvordan samfundsmæssige og kulturelle normer omkring skriftsproget har påvirket deres selvopfattelse 10.
Endelig fokuserer narrativ terapi på identifikation af unikke resultater og “glimt” af styrke og kompetence. Dette indebærer at rette opmærksomheden mod de tidspunkter, hvor ordblindheden ikke har haft magt, eller hvor udfordringer er blevet overvundet 1. Narrativ terapi ser med nysgerrighed på de positive oplevelser, der strider mod de dominerende negative fortællinger 1. Dette kan også inkludere anerkendelse af de alternative kompetencer og strategier, som ordblinde ofte har udviklet på trods af deres vanskeligheder 3. Mange ordblinde har for eksempel udviklet stærke mundtlige færdigheder, en god hukommelse eller en kreativ tilgang til problemløsning.
Praktiske eksempler: Sådan kan narrativ terapi hjælpe dig
Forestil dig, at du er en ung mand ved navn Mikkel, der altid har følt dig dum og frustreret på grund af din ordblindhed. I narrativ terapi begynder du at tale om “Ordblindhedens tyveri af selvtillid”. Sammen med din terapeut undersøger du de mange situationer, hvor ordblindheden har gjort det svært for dig – i skolen, til eksamen og måske endda i sociale sammenhænge. Terapeuten hjælper dig også med at identificere de situationer, hvor du har vist styrke og intelligens på trods af dine læsevanskeligheder. Du husker for eksempel, hvordan du altid har været god til at forklare ting mundtligt for dine venner, hvordan du har en fantastisk evne til at løse komplekse problemer ved at tænke logisk, og hvordan din kreative tilgang har hjulpet dig med at løse opgaver på alternative måder. Ved at fokusere på disse “unikke resultater” begynder du at se dig selv i et nyt lys – ikke som “dum”, men som en person med mange andre værdifulde kompetencer.
Et andet eksempel kunne være en voksen kvinde ved navn Anna, der har undgået at søge forfremmelser på arbejdet, fordi hun er bange for de skriftlige opgaver, der følger med. I narrativ terapi arbejder hun med at “Dekonstruere perfekthedskravet”. Terapeuten hjælper hende med at undersøge, hvor denne indre kritiker kommer fra, og hvordan den har begrænset hende. Sammen udforsker de de mange andre kvaliteter, hun bidrager med på arbejdspladsen – hendes evne til at lede projekter, hendes stærke sociale kompetencer og hendes evne til at skabe gode relationer med kolleger og kunder. Terapeuten stiller spørgsmål som: “Hvornår har du gjort et godt stykke arbejde, selvom det indebar skriftlige opgaver?” og “Hvad siger dine kolleger om dine bidrag til teamet?”. Gennem disse samtaler begynder Anna at se, at hendes værdi på arbejdspladsen ikke kun afhænger af hendes skriftlige færdigheder, og hun får mod til at udfordre sin frygt og søge den forfremmelse, hun fortjener.
Nogle konkrete eksempler på spørgsmål og teknikker, der anvendes i narrativ terapi for ordblinde, kan være:
- “Hvornår har du følt, at ordblindheden ikke har haft magt over dig?”
- “Hvilke strategier har du udviklet for at håndtere de udfordringer, ordblindheden har givet dig?”
- “Hvem ville sige, at du er en stærk person, og hvorfor ville de mene det?” 1, hvor man søger bekræftelse af positive egenskaber fra andre).
- Terapeuten kan også foreslå at skrive breve eller andre eksterne artefakter, der fastholder de nye, mere positive fortællinger 4.
Fælles for disse eksempler er fokus på at finde og fremhæve alternative historier om mestring og resiliens. Narrativ terapi hjælper ordblinde med at fokusere på deres vedholdenhed, kreativitet, evne til problemløsning og andre styrker, som de har udviklet på trods af deres udfordringer. Målet er at skabe en fremtidig fortælling, hvor ordblindheden ikke definerer begrænsninger, men ses som en del af en unik livserfaring, der også indeholder styrke og værdifulde perspektiver 1.
Styrkelse af selvforståelse og identitet: Et nyt kapitel i din fortælling
Narrativ terapi bidrager til at styrke selvforståelsen og identiteten hos ordblinde ved at hjælpe dem med at genforhandle deres relation til læsning og skrivning. I stedet for at se disse færdigheder som prøvesten for intelligens og værdi, lærer man at betragte dem som værktøjer, der kan tilgås på forskellige måder 3. Dette kan inkludere brugen af lydbøger, talesyntese eller diktering. Det handler også om at anerkende de fremskridt, der er gjort, uanset hvor små de måtte synes.
En vigtig del af processen er opdagelsen og anerkendelsen af alternative kompetencer og styrker. Mange ordblinde har stærke visuelle, auditive eller kinæstetiske læringsstile. Kreativitet, empati, gode mundtlige færdigheder og evnen til at tænke “uden for boksen” er ofte fremtrædende styrker 22. Narrativ terapi hjælper med at sætte fokus på disse styrker og integrere dem i selvfortællingen.
I sidste ende handler det om at skabe en mere positiv og nuanceret selvfortælling. Ordblindheden bliver ikke nødvendigvis fjernet, men den integreres som en del af ens unikke historie, der også indeholder beretninger om styrke og resiliens. Fokus flyttes fra akademiske præstationer til personlige værdier og mål, der giver en bredere og mere meningsfuld definition af succes og selvværd.
Find hjælp og ressourcer: Narrativ terapi og ordblindhed i Danmark
I Danmark findes der flere ressourcer for dem, der er interesseret i narrativ terapi og ordblindhed. DISPUK (Dansk Institut for Systemisk og Narrativ Praksis) er en central organisation, der tilbyder uddannelse i narrativ terapi og har en oversigt over terapeuter, der arbejder med denne tilgang 4. DISPUK er anerkendt for sit arbejde inden for narrativ praksis 4. Dansk Psykoterapeutforening har også en søgefunktion på deres hjemmeside, hvor man kan finde psykoterapeuter, der specialiserer sig i narrativ terapi 1. Center for Narrativ Terapi, grundlagt af Anette Holmgren, er en anden vigtig ressource, der tilbyder terapi, undervisning og supervision inden for det narrative felt 23. For yderligere støtte og information om ordblindhed generelt kan Ordblindeforeningen i Danmark være en værdifuld ressource 25. Derudover tilbyder Nota (Nationalbiblioteket for Personer med Læsevanskeligheder) studiematerialer og hjælpemidler til ordblinde 15.
Her er nogle relevante hjemmesider og støttemuligheder:
Disse ressourcer viser, at der i Danmark er etablerede organisationer og fagpersoner, der arbejder med både narrativ terapi og ordblindhed, hvilket giver ordblinde adgang til specialiseret hjælp og støtte.
Konklusion
Narrativ terapi repræsenterer en lovende og kraftfuld metode til at hjælpe ordblinde med at omskrive de negative selvfortællinger, de måske har udviklet gennem deres liv. Ved at fokusere på deres styrker, unikke erfaringer og alternative kompetencer kan narrativ terapi bidrage til at styrke selvforståelsen og identiteten. Gennem teknikker som eksternalisering, dekonstruktion og genskabelse får ordblinde mulighed for at se sig selv i et nyt lys, hvor ordblindheden ikke definerer deres potentiale eller selvværd. Der findes heldigvis flere danske organisationer og terapeuter, der tilbyder denne form for terapi og støtte. Det er vigtigt at huske, at uanset de udfordringer man møder, har hver person magten til at være forfatteren af sin egen livshistorie og skrive et nyt, mere positivt kapitel.
Kontakt
GDPR