Offentlig transport er en vigtig del af hverdagen for mange mennesker i Danmark. Det giver os frihed til at bevæge os rundt, besøge venner og familie, komme på arbejde og deltage i sociale aktiviteter. Men for de cirka 5% af den danske befolkning, der er ordblinde, kan det være en udfordring at bruge offentlig transport1. Ordblindhed gør det svært at afkode tekst og symboler, hvilket kan gøre det vanskeligt at forstå køreplaner, ruteskilte og informationsskærme2.
Udfordringer for ordblinde i offentlig transport
Forestil dig at stå på en travl station, omgivet af skilte og skærme med information, men have svært ved at afkode selv de mest basale detaljer. Dette er virkeligheden for mange ordblinde, når de skal bruge offentlig transport. Deres udfordringer er ikke altid synlige for andre, men de kan være betydelige og have en negativ indflydelse på deres mulighed for at deltage i samfundet3. Selvom mange af udfordringerne deles med ikke-ordblinde, opleves de ofte mere intenst og hyppigt af ordblinde3.
Nogle af de mest almindelige problemer inkluderer:
- At læse og forstå køreplaner: Køreplaner kan være fyldt med information i små skrifttyper og tætte tabeller, og det kan være svært at finde de relevante oplysninger4.
- Eksempel: En ordblind person, der skal med buslinje 14, kan nemt forveksle den med linje 41 eller 1A, især hvis køreplanen er tætpakket og bruger en lille skrifttype. At skelne mellem lignende bogstaver og tal, som “b” og “d” eller “6” og “9”, kan også være en udfordring.
- At afkode ruteskilte: Ruteskilte kan være små og have en kompleks layout med mange linjer og destinationer, hvilket kan gøre dem svære at afkode5.
- Eksempel: På et stoppested med mange ruter kan det være svært at finde den rigtige bus, hvis man har svært ved at skelne mellem forskellige linjenumre eller destinationer. At huske information fra skiltene kan også være en udfordring.
- At forstå informationsskærme: Informationsskærme på stationer og stoppesteder kan vise information hurtigt og med skiftende tekst, hvilket kan være overvældende6.
- Eksempel: At følge med i ændringer i køreplanen på en skærm med løbende opdateringer kan være vanskeligt, især hvis der er meget tekst og skærmen skifter hurtigt mellem forskellige informationer.
- At huske information: Ordblinde kan have svært ved at huske information, de har læst eller hørt, hvilket kan gøre det vanskeligt at huske afgangstider, rutenumre og destinationer.
- Eksempel: At huske, hvilken perron toget afgår fra, efter at have læst det på en informationstavle, kan være en udfordring, især hvis der er gået lidt tid eller man er blevet distraheret.
- At forstå tider: Personer med ordblindhed kan have udfordringer med at aflæse den 24-timers ur, der ofte bruges i køreplaner7.
- Eksempel: At skelne mellem kl. 14:30 og 02:30 kan være vanskeligt, hvilket kan føre til forvirring og misforståelser omkring afgangstider.
- At stole på elektroniske skilte: Elektroniske informationstavler kan vise forkerte oplysninger eller have tekniske fejl, hvilket kan skabe usikkerhed8.
- Eksempel: En elektronisk tavle kan vise, at en bus er forsinket, selvom den i virkeligheden er kørt, eller den kan vise en forkert destination på grund af fejl i data fra trafikselskabet.
Sådan er køreplaner og ruteskilte designet i Danmark
Køreplaner i Danmark er typisk designet med tabeller, der viser afgangstider, linjenumre og destinationer4. Ruteskilte er ofte små og kompakte med fokus på linjenummer og destination9. Der er dog variationer i design og layout afhængigt af trafikselskab og type af transportmiddel.
Elementer, der kan være forvirrende for ordblinde:
- Små skrifttyper og tætpakket information: Køreplaner kan være svære at overskue, hvis skrifttypen er lille, og informationen er tætpakket4.
- Lignende bogstaver og tal: F.eks. kan bogstaverne “b” og “d” eller tallene “6” og “9” forveksles.
- Komplekse layouts: Ruteskilte med mange linjer og destinationer kan være svære at afkode.
- Manglende farvekodning: Farvekodning kan hjælpe med at skelne mellem forskellige linjer og destinationer, men det bruges ikke altid konsekvent10. For eksempel kan farvede hjørner på busser være en hjælp for nogle, men hvis farverne ikke er tydelige eller bruges konsekvent, kan det skabe forvirring.
| Billettype | Pris |
| Cykelbillet | 13 kr. |
Hjælpemidler og strategier
Der findes en række hjælpemidler og strategier, der kan gøre det lettere for ordblinde at bruge offentlig transport:
- Planlæg rejsen hjemmefra: Brug online rejseplanlæggere, der tilbyder tekst-til-tale-funktioner eller mulighed for at forstørre teksten. Rejseplanen.dk har for eksempel en funktion, der læser køreplanen højt.
- Brug apps med realtidsinformation: Apps som Rejseplanen kan give opdateret information om afgange og forsinkelser, og nogle apps tilbyder også tale-funktioner. Du kan for eksempel få læst information om din rejse højt, mens du venter på bussen eller toget.
- Bed om hjælp: Spørg personalet på stationen eller stoppestedet om hjælp til at finde den rigtige bus eller tog. De fleste medarbejdere er gerne behjælpelige med at finde den information, du har brug for.
- Tag et billede af køreplanen: Tag et billede af køreplanen med din telefon, så du kan forstørre teksten og læse den i ro og mag. Du kan også bruge telefonens zoom-funktion til at forstørre teksten på ruteskilte.
- Brug visuelle hjælpemidler: Brug farvede markører til at fremhæve vigtig information i køreplanen. Du kan for eksempel markere afgangstiden og destinationen med forskellige farver.
- Lær ruten udenad: Hvis du rejser regelmæssigt på samme rute, kan du prøve at lære ruten udenad, så du ikke behøver at læse køreplanen hver gang. Gentagelse og visualisering af ruten kan hjælpe dig med at huske den bedre.
- Brug farvede overlays: Farvede overlays kan placeres over tekst for at reducere visuel stress og forbedre læsbarheden11. Du kan eksperimentere med forskellige farver for at finde den, der fungerer bedst for dig.
- Ansøg om hjælpemidler: Som ordblind studerende har du mulighed for at ansøge om støtte til hjælpemidler, f.eks. en computer med tekst-til-tale-software eller programmet IntoWords, der kan læse tekst højt og hjælpe med at skrive12. Du kan også få udleveret en IT-rygsæk med læse- og skrivestøttende programmer13.
Teknologiske løsninger
Teknologien kan spille en stor rolle i at gøre offentlig transport mere tilgængelig for ordblinde. Her er nogle eksempler på teknologiske løsninger:
Apps med tekst-til-tale
Apps som Rejseplanen og Google Maps tilbyder tekst-til-tale-funktioner, der kan læse køreplaner og rutevejledninger højt11. Disse apps kan være en stor hjælp for ordblinde, der har svært ved at afkode tekst på skærme.
Skærmlæsere
Skærmlæsere kan læse tekst på skærme højt, hvilket kan være nyttigt for ordblinde, der bruger informationsskærme på stationer og stoppesteder11. Skærmlæsere kan også bruges til at læse information på websites og i andre digitale dokumenter.
AI-baserede læse- og skriveværktøjer
Værktøjer som kan hjælpe ordblinde med at læse og forstå tekst, herunder køreplaner og rutevejledninger14. AI-baserede værktøjer kan tilpasse sig brugerens behov og tilbyde forskellige former for støtte, f.eks. tekst-til-tale, ordforslag og grammatikkontrol.
Forstørrelsesapps
Forstørrelsesapps kan forstørre tekst på telefonen, hvilket kan gøre det lettere at læse køreplaner og ruteskilte. Nogle apps tilbyder også funktioner som justering af farvekontrast og lysstyrke, hvilket kan forbedre læsbarheden yderligere.
AI agenter
AI agenter har potentiale til at guide borgere gennem det offentlige system, herunder offentlig transport15. En AI agent kan lytte til brugerens behov, stille opklarende spørgsmål og guide brugeren til den rette information eller service.
Tilgængelighedsoverlays og plugins
Tilgængelighedsoverlays og plugins kan ændre tekst, farver og navigation på websites for at gøre dem mere tilgængelige for ordblinde11. Disse værktøjer kan tilbyde funktioner som tekst-til-tale, justering af skrifttype og farvekontrast, og forenkling af layout.
Inspiration fra udlandet
Flere lande har implementeret løsninger for at gøre offentlig transport mere tilgængelig for ordblinde. I USA har byer som Boston og San Francisco taget betydelige skridt for at forbedre tilgængeligheden i deres transportsystemer16.
- Boston: Massachusetts Bay Transportation Authority (MBTA) har indført lavgulvsbusser, elevatorer og ramper på metrostationer, og et lyd- og visuelt kommunikationssystem for alle passagerer. De har også nedsat “Access Advisory Committees” bestående af personer med handicap, der giver feedback og forslag til forbedringer.
- San Francisco: Bay Area Rapid Transit (BART) har implementeret principper for universelt design og har et system til overvågning af elevatorer i realtid, der informerer passagerer om driftsforstyrrelser.
Disse eksempler viser, at det er muligt at skabe en mere inkluderende offentlig transport ved at fokusere på tilgængelighed og inddrage personer med handicap i designprocessen.
Offentlig transport i fremtiden
Der er et stort potentiale for at gøre offentlig transport endnu mere tilgængelig for ordblinde i fremtiden. Nogle af de mulige forbedringer inkluderer:
- Mere brugervenlige køreplaner: Køreplaner kan designes med større skrifttyper, mere overskuelige layouts og bedre farvekodning7. Der bør også være fokus på at bruge et klart og tydeligt sprog, der er let at forstå for alle.
- Tydeligere ruteskilte: Ruteskilte kan gøres større og mere tydelige med enklere layouts og bedre kontrast7. Brug af symboler og piktogrammer kan også være en hjælp for ordblinde.
- Mere information på flere sprog: Information på stationer og stoppesteder kan gøres tilgængelig på flere sprog, herunder dansk med letforståeligt sprog15. Dette kan hjælpe ordblinde, der har dansk som andetsprog, med at forstå informationen bedre.
- Bedre integration af teknologi: Teknologiske løsninger som tekst-til-tale og skærmlæsere kan integreres i den offentlige transportinfrastruktur15. Dette kan f.eks. gøres ved at tilbyde adgang til informationsskærme via en app, der kan læse teksten højt.
- Personlig tilpasning af information: Online rejseplanlæggere bør give brugerne mulighed for at tilpasse informationspræsentationen, f.eks. ved at ændre skrifttype, størrelse og farvekontrast7.
- Fokus på digital tilgængelighed: Websites og online platforme, der bruges til at planlægge rejser og købe billetter, bør designes med fokus på tilgængelighed for ordblinde11. Dette inkluderer brug af klare skrifttyper, god farvekontrast og enkel navigation.
- Større fokus på ordblindhed i transportsektoren: Der er behov for større anerkendelse af ordblindhed inden for transportbranchen, især i forbindelse med information om rejser7. Dette kan opnås gennem øget uddannelse og oplysning om ordblindhed og de udfordringer, det kan medføre i forbindelse med offentlig transport.
- Læring fra pilotprojekter: Erfaringer fra pilotprojekter, der har vist positive resultater i forhold til at forbedre læse- og tekstforståelse for ordblinde, bør bruges til at udvikle nye tiltag og strategier1.
- Involvering af ordblinde: Ordblinde bør inddrages i designprocessen af køreplaner, ruteskilte og anden information i offentlig transport16. Deres erfaringer og perspektiver er afgørende for at skabe løsninger, der er brugervenlige og tilgængelige for alle.
- Udnyttelse af eksisterende initiativer: Regeringens initiativ Transport Direct har potentiale til at forbedre informationstjenester for ordblinde7. Ved at fokusere på tilgængelighed i dette initiativ kan man skabe en platform, der er brugervenlig for alle.
Opsummering
Ordblindhed kan gøre det vanskeligt at bruge offentlig transport, men der findes en række hjælpemidler og strategier, der kan gøre det lettere. Teknologien spiller en stadig større rolle i at forbedre tilgængeligheden, og der er et stort potentiale for at gøre offentlig transport endnu mere inkluderende i fremtiden. Uden tilgængelig information risikerer ordblinde at blive ekskluderet fra transportmuligheder og dermed fra at deltage fuldt ud i samfundet17.
Handlingsforslag:
- Trafikselskaberne bør fokusere på at designe mere brugervenlige køreplaner og ruteskilte, der er lette at afkode for alle, herunder ordblinde7. Dette kan opnås ved at bruge større skrifttyper, mere overskuelige layouts, bedre farvekodning og et klart sprog.
- Der bør investeres i teknologiske løsninger, der kan forbedre tilgængeligheden for ordblinde, f.eks. apps med tekst-til-tale og skærmlæsere15. Disse løsninger bør integreres i den eksisterende infrastruktur og gøres let tilgængelige for brugerne.
- Der bør udvikles informationsmateriale om ordblindhed og offentlig transport, der er målrettet både ordblinde og personale i den offentlige transportsektor7. Materialet bør forklare de udfordringer, ordblinde kan opleve, og give konkrete råd til, hvordan man kan forbedre tilgængeligheden.
- Ordblindeforeningen og andre relevante organisationer bør inddrages i arbejdet med at forbedre tilgængeligheden i offentlig transport16. Deres ekspertise og erfaringer er afgørende for at skabe løsninger, der er effektive og relevante for ordblinde.
Ved at arbejde sammen og inddrage ordblinde i processen kan vi skabe en mere inkluderende offentlig transport, der er tilgængelig for alle, uanset læsefærdigheder.
Privatlivspolitik
Artikler