Uddannelsesvalg

maj 1, 2025

Optimer din læring: Effektive studieteknikker og læringspræferencer

Føler du nogensinde, at du læser og læser, men at stoffet bare ikke vil hænge fast? Eller bliver du frustreret, når du ser dine medstuderende tilsyneladende ubesværet suge viden til sig, mens du selv kæmper? Du er ikke alene. Mange studerende oplever udfordringer med at finde de mest effektive måder at lære på. Hemmeligheden ligger ofte i at forstå, at vi alle har forskellige måder at gribe læring an på – forskellige præferencer og vaner, der påvirker, hvordan vi bedst tilegner os ny viden.

I et uddannelsessystem, hvor kravene kan føles høje, og pensum ofte er omfattende, er det afgørende at have effektive studiestrategier. Denne artikel er din guide til netop det. Vi dykker ned i begrebet læringsstile og -præferencer – ikke som en fastlåst opskrift, men som et udgangspunkt for at forstå dig selv bedre. Vi udforsker anerkendte modeller, ser på deres styrker og svagheder, og giver dig værktøjer til at reflektere over dine egne vaner. Vigtigst af alt får du en omfattende værktøjskasse fyldt med konkrete studieteknikker – fra aktiv læsning og smart notetagning til hukommelsesstrategier og tidsstyring. Vi ser også på, hvordan du kan tilpasse disse teknikker, så de passer bedre til dig. Fordi udfordringer med læsning og skrivning er en realitet for mange, sætter vi særligt fokus på ordblindhed og præsenterer strategier, teknologier og danske støttemuligheder, der kan gøre en afgørende forskel.¹ Gennem denne artikel vil du blive guidet til at tage kontrol over din egen læringsproces, finde metoder der virker for dig, og i sidste ende gøre din studietid mere effektiv og givende. Lad os komme i gang med at optimere din læring!

Hvad er læringsstile? Forstå de kendte modeller (og deres begrænsninger)

Du har sikkert hørt om “læringsstile” – ideen om, at vi hver især har en foretrukken måde at lære på. Måske har du endda taget en test, der fortalte dig, om du er “visuel”, “auditiv” eller noget helt tredje. Disse modeller kan være et nyttigt redskab til at starte en refleksion over dine egne studievaner og til at få inspiration til at prøve nye metoder af. Men det er afgørende at forstå dem i den rette kontekst – og kende til deres begrænsninger.

Det er værd at bemærke, at selvom teorier om læringsstile er meget udbredte og populære, både blandt studerende og undervisere ⁴, så er der betydelig videnskabelig debat om deres reelle effekt. Forskningen har generelt svært ved at bevise, at det at tilpasse undervisningen præcist til en bestemt læringsstil rent faktisk fører til bedre læringsresultater.⁴ Populariteten skyldes måske, at modellerne virker intuitive, er nemme at forstå ⁵, og giver os et sprog til at tale om, at vi lærer forskelligt. De kan give en følelse af selvforståelse og en struktur at arbejde ud fra. Den oplevede værdi kan derfor ligge mere i den øgede bevidsthed om egen læring (metakognition) ¹² og den motivation, det kan give at eksperimentere med nye strategier ⁷, end i selve “matchet” mellem stil og metode.

Lad os se på nogle af de mest kendte modeller, så du får en fornemmelse af, hvad de dækker over, og hvordan du kan bruge dem som inspiration – med den nødvendige kritiske sans.

VARK: De fire sansebaserede præferencer

En af de mest populære modeller er VARK-modellen, udviklet af Neil Fleming i 1987.⁴ Den bygger på ideen om, at vi har præferencer for, hvordan vi modtager og bearbejder information gennem vores sanser. VARK står for:

Visuel (V): Hvis du har en visuel præference, lærer du bedst ved at se information præsenteret grafisk. Det handler om diagrammer, kort, grafer, flowcharts, symboler og brugen af design, mønstre og hvidt rum til at skabe overblik.⁴ Det er vigtigt at bemærke, at Fleming specifikt ikke inkluderer stillbilleder eller videoer af virkeligheden i denne kategori, men fokuserer på den symbolske repræsentation.¹⁶ Strategier, der appellerer til denne præference, kunne være at bruge mindmaps, tegne egne diagrammer (sketchnotes ¹³), bruge farvekodning i noter eller visualisere information mentalt.⁴
Auditiv/Aural (A): Har du en auditiv præference, lærer du bedst ved at høre. Forelæsninger, diskussioner, at tale tingene igennem med dig selv eller andre, musik, podcasts og lydbøger er effektive kanaler.⁴ Fleming inkluderer også uformel, chat-lignende e-mail-kommunikation her.¹⁶ Strategier kunne være at læse dine noter højt, optage forelæsninger (hvis tilladt) for at genhøre dem, diskutere stoffet aktivt i en studiegruppe eller bruge huskeregler baseret på rim og rytme.⁴
Læse/Skrive (Read/Write – R): Denne præference handler om at lære bedst gennem tekst. Du foretrækker at læse lærebøger og artikler, tage detaljerede noter, lave lister, skrive resuméer og essays.⁴ Mange studerende og undervisere har en stærk præference for denne modalitet.¹⁶ Strategier inkluderer at omskrive noter med egne ord, bruge handouts og skriftlige instruktioner og organisere information i punktform eller hierarkier.⁴
Kinæstetisk (K): Hvis du har en kinæstetisk præference, lærer du bedst ved at gøre og erfare. Praktiske øvelser, eksperimenter, bevægelse, rollespil, “trial and error” og arbejde med konkrete eksempler og cases er nøglen.⁴ Det handler om at være forbundet med virkeligheden gennem handling.¹⁶ Strategier kan være at bygge modeller, udføre forsøg, bruge flashcards aktivt (fx ved at gå rundt med dem), tage noter stående eller tage hyppige pauser med bevægelse.⁴

Det er vigtigt at huske, at mange mennesker ikke passer rent ind i én kategori, men har en multimodal præference, hvor de bruger en blanding af strategier afhængigt af situationen.⁴

Kolbs cyklus: Læring gennem handling og refleksion

En anden indflydelsesrig model er David Kolbs erfaringsbaserede læringscyklus, udviklet i 1984.¹⁹ Kolb ser læring som en cyklisk proces, hvor viden skabes gennem transformation af erfaring.¹⁸ Cyklussen består af fire faser:

Konkret Erfaring (CE – Concrete Experience): Du har en ny oplevelse eller møder en ny situation.¹⁹ Det handler om at føle og være direkte involveret.
Reflekterende Observation (RO – Reflective Observation): Du tænker over oplevelsen, observerer hvad der skete, og sammenligner det med din eksisterende viden.¹⁹ Det handler om at se og reflektere.
Abstrakt Konceptualisering (AC – Abstract Conceptualization): Du forsøger at forstå oplevelsen intellektuelt, danner nye ideer, teorier eller generaliseringer.¹⁹ Det handler om at tænke.
Aktiv Eksperimentering (AE – Active Experimentation): Du afprøver dine nye ideer i praksis, hvilket fører til nye konkrete erfaringer, og cyklussen starter forfra.¹⁹ Det handler om at gøre.

Figur 1: Kolbs Læringscyklus (Baseret på 31)

(Her kunne indsættes en simpel grafisk illustration af de fire faser i en cirkel med pile imellem: Konkret Erfaring -> Reflekterende Observation -> Abstrakt Konceptualisering -> Aktiv Eksperimentering -> Konkret Erfaring)

Ud fra denne cyklus identificerede Kolb fire læringsstile, baseret på hvilke faser man foretrækker:

Divergerende (CE/RO – Føle/Se): Gode til at se ting fra forskellige vinkler, fantasifulde, interesserede i mennesker og følelser. Trives med brainstorming og gruppearbejde.¹⁹
Assimilerende (AC/RO – Tænke/Se): Foretrækker logik, teorier og modeller. Gode til at organisere information. Lærer godt fra forelæsninger og læsning. Mindre fokus på mennesker.¹⁹
Konvergerende (AC/AE – Tænke/Gøre): Fokuserer på problemløsning og praktisk anvendelse af ideer. Foretrækker tekniske opgaver og situationer med ét korrekt svar.¹⁹
Akkommoderende (CE/AE – Føle/Gøre): Hands-on, intuitive og handlingsorienterede. Lærer bedst ved at prøve sig frem og engagere sig i nye oplevelser. Gode til at tilpasse sig.¹⁹

Kolbs model understreger, at effektiv læring ideelt set involverer alle fire faser, selvom vi måske har præferencer.¹⁹

Gardners intelligenser: Mere end én måde at være klog på

Howard Gardner udfordrede i 1983 den traditionelle opfattelse af intelligens (målt ved IQ) med sin teori om multiple intelligenser.⁶ Han argumenterede for, at vi har flere forskellige, relativt uafhængige intelligenser eller evner.¹⁰ Selvom teorien primært handler om intelligens, har den stor relevans for læring, da vores styrker og evner naturligt påvirker, hvordan vi bedst tilegner os og arbejder med viden. Gardner identificerede oprindeligt syv, og senere tilføjede han yderligere to:

Sproglig/Verbal (Ord-klog): Evnen til at bruge sprog effektivt, både mundtligt og skriftligt. God til at læse, skrive, fortælle historier, argumentere.¹⁰
Logisk/Matematisk (Tal/Logik-klog): Evnen til at tænke logisk, analysere problemer, genkende mønstre og arbejde med tal.¹⁰
Visuel/Spatial (Billed/Rum-klog): Evnen til at tænke i billeder, visualisere rumlige forhold, læse kort og diagrammer.¹⁰
Musikalsk (Musik-klog): Evnen til at opfatte, skelne, transformere og udtrykke musikalske former. Følsomhed over for rytme, tonehøjde og klang.¹⁰
Kropslig/Kinæstetisk (Krop-klog): Evnen til at bruge kroppen til at udtrykke ideer og følelser, og bruge hænderne til at producere eller transformere ting. God koordination, balance, fingerfærdighed.¹⁰
Interpersonel (Menneske-klog/Social): Evnen til at forstå og interagere effektivt med andre. Fornemmelse for andres humør, motiver og følelser.¹⁰
Intrapersonel (Selv-klog/Selvindsigt): Evnen til at forstå sig selv, sine egne følelser, styrker og svagheder. God til selvrefleksion.¹⁰
Naturalistisk (Natur-klog): Evnen til at genkende og klassificere elementer i naturen, fx planter og dyr. Interesse for miljøet.¹⁰
(Eksistentiel – Filosofisk/Livs-klog): (Senere tilføjelse) Evnen til at reflektere over store eksistentielle spørgsmål om liv, død og mening.¹⁰

Gardners teori opfordrer til at anerkende og værdsætte en bredere vifte af talenter og evner. En person med høj kropslig intelligens vil måske trives med kinæstetiske læringsmetoder, mens en med høj logisk-matematisk intelligens måske foretrækker strukturerede, analytiske tilgange.

Vigtig nuance: Præference er ikke altid lig med effektivitet (Kritik og forskning)

Selvom det kan være fristende at identificere sig med en bestemt læringsstil og udelukkende fokusere på den, er det vigtigt at kende til den videnskabelige kritik. Forskere har i årevis undersøgt, om det at matche undervisningsmetoder til elevers formodede læringsstile rent faktisk forbedrer deres læring – og resultaterne er overvejende negative.⁴

Mange af de tests, der bruges til at identificere læringsstile, har vist sig at have lav validitet (de måler ikke nødvendigvis det, de hævder at måle) og lav reliabilitet (den samme person kan få forskellige resultater på forskellige tidspunkter).⁵ Der er altså ingen stærk videnskabelig sammenhæng mellem den stil, en test tildeler dig, og hvordan du faktisk lærer bedst.⁵

En væsentlig risiko ved at tro for stærkt på læringsstile er faren for “pigeonholing” – at sætte sig selv (eller andre) i en bås.⁵ Hvis du tænker: “Jeg er visuel, så jeg kan ikke lære af forelæsninger”, begrænser du unødigt dine muligheder.¹⁷ At tro, man kun kan lære på én måde, kan blive en hæmmende overbevisning.

Desuden er der forskel på at have en præference for en bestemt måde at lære på, og at den måde rent faktisk er den mest effektive for dig.⁵ Du foretrækker måske at se videoer (visuel/auditiv præference), men måske lærer du i virkeligheden mere af at læse en tekst grundigt og tage noter (læse/skrive-strategi), selvom det føles mere anstrengende. Som en kritiker formulerer det: “Jeg har selv en kostpræference for pizza, men jeg ved udmærket godt, at det ikke er den bedste kilde til næring for mig”.⁵

Forskning peger i stedet på, at vi ofte lærer bedst, når information præsenteres på flere forskellige måder. Teorien om Dual Coding foreslår for eksempel, at vi bearbejder information mere effektivt, når den præsenteres både visuelt (fx billeder, diagrammer) og verbalt (fx talt eller skrevet tekst).⁵ Ved at engagere flere dele af hjernen styrkes forståelsen og hukommelsen.

Så hvad betyder alt dette for dig? Se læringsstilsmodellerne som et spejl, ikke en facitliste. Brug dem til at reflektere over dine nuværende vaner og præferencer. Hvad føles nemt? Hvad føles svært? Brug dem som inspiration til at udforske og afprøve nye studieteknikker, som du måske ikke normalt ville vælge. Men lad dem ikke definere eller begrænse dig. Nøglen er fleksibilitet og et bredt repertoire af strategier.

Lær dig selv at kende: Metoder til at finde dine læringspræferencer

At opnå indsigt i, hvordan du personligt lærer bedst, er ikke et spørgsmål om at finde en enkelt, fastlåst etiket som “visuel lærende” eller “aktivist”. Det er snarere en aktiv og løbende proces, der handler om at observere dig selv, reflektere over dine erfaringer og turde eksperimentere med forskellige tilgange. Selvom tests kan give et fingerpeg, er det din egen oplevelse og analyse, der er den mest værdifulde guide.

Selvrefleksionens kunst: Observer dine studievaner

Start med at blive en detektiv i dit eget studieliv. Læg mærke til dine mønstre og reaktioner ⁴:

Hvornår er du mest fokuseret? Er der bestemte tidspunkter på dagen, hvor du har lettere ved at koncentrere dig?
Hvilke situationer fremmer din læring? Lærer du bedst alene i stilhed, sammen med andre, med musik i ørerne, eller når du bevæger dig?
Hvilke metoder føles mest naturlige eller givende? Får du mest ud af at læse, lytte, diskutere, skrive, tegne eller prøve ting af i praksis?
Hvad frustrerer dig eller får dig til at miste koncentrationen? Er det lange tekststykker, passive forelæsninger, abstrakte teorier eller mangel på struktur?
Hvordan husker du bedst? Er det ved at se informationen for dig, høre den gentaget, skrive den ned eller ved at forbinde den med en handling eller følelse?

Tænk tilbage på en specifik situation, hvor du følte, at du virkelig lærte noget nyt og komplekst. Hvad gjorde du? Læste du et kapitel flere gange? Forklarede du det for en ven? Tegnede du et mindmap? Så du en video? Skrev du et resumé? Disse konkrete erfaringer er guld værd i din selvforståelse.

En praktisk måde at systematisere dine observationer på kan være at føre en studie-dagbog i en periode. Notér kort, hvad du har arbejdet med, hvilke metoder du brugte, hvordan det føltes, og hvor effektivt du oplevede det. Et andet værktøj er en aktivitetstracker, hvor du over en uge registrerer dine studieaktiviteter time for time og samtidig vurderer dit energiniveau og din oplevede effektivitet.⁴³ Dette kan afsløre mønstre, du ikke var bevidst om, f.eks. at du er mest produktiv om morgenen, eller at bestemte typer opgaver dræner dig mere end andre.

Værktøjer til indsigt (Tests og spørgeskemaer – brug med omtanke)

Internettet og diverse bøger bugner af tests og spørgeskemaer, der lover at afsløre din læringsstil.⁴ De kan være baseret på VARK, Kolb, Honey & Mumford, 4MAT eller andre modeller.

VARK-spørgeskemaet: Det officielle VARK-spørgeskema findes online, også i en dansk version.⁵⁹ Det består typisk af situationsbaserede spørgsmål, hvor du skal vælge, hvordan du helst ville tilegne dig information i den givne situation (fx lære et nyt spil, finde vej, forstå et problem).⁴
Kolb Learning Style Inventory (LSI): Dette er et mere omfattende, forskningsbaseret værktøj knyttet til Kolbs cyklus.¹⁹ Det er typisk et betalingsværktøj, der bruges i uddannelses- og organisationssammenhænge.⁶⁰
Andre danske ressourcer: Der findes forskellige danske tests og materialer, ofte baseret på Honey & Mumfords tilpasning af Kolb (Aktivist, Reflektor, Teoretiker, Pragmatiker) ⁴⁴ eller 4MAT-modellen.⁴⁸ Nogle er simple online quizzer ⁴⁶, mens andre er mere pædagogisk orienterede værktøjer til brug i skoler eller vejledning.⁴⁴

Vigtigt: Husk forbeholdene! Disse tests måler dine selvrapporterede præferencer i de specifikke situationer, spørgeskemaet præsenterer. De fortæller dig ikke nødvendigvis, hvilke metoder der objektivt set er mest effektive for din læring.⁵ Brug resultaterne som et input til din egen refleksion, ikke som en endegyldig dom. Hvis en test siger, du er “auditiv”, men du ved af erfaring, at du husker bedst ved at tegne diagrammer, så stol på din erfaring. Brug testresultatet som en anledning til at spørge: “Kunne jeg have gavn af at eksperimentere mere med auditive strategier, selvom det ikke er min umiddelbare præference?”

Eksperimentér dig frem: Afprøv forskellige tilgange

Den mest pålidelige måde at finde ud af, hvad der virker for dig, er ved aktivt og bevidst at afprøve forskellige studieteknikker.¹⁷ Se det som en række små eksperimenter:

Formuler en hypotese: Baseret på din selvrefleksion eller et testresultat, vælg en specifik teknik, du vil afprøve. Fx: “Jeg tror, jeg vil huske pensum bedre, hvis jeg bruger flashcards aktivt (kinæstetisk/aktiv genkaldelse).”
Afprøv teknikken: Brug den valgte teknik systematisk i en afgrænset periode (fx en uge eller til et bestemt emne).
Evaluer resultatet: Hvordan gik det? Føltes det mere effektivt? Var det mere motiverende? Kunne du huske stoffet bedre? Var der ulemper? Notér dine erfaringer (fx i din studie-dagbog).
Juster: Baseret på din evaluering, beslut om du vil fortsætte med teknikken, justere den, eller prøve en anden.

Denne proces med at observere, afprøve og evaluere er kernen i at udvikle en personlig og effektiv studiestrategi. Det handler mindre om at finde en fast stil og mere om at opbygge et fleksibelt repertoire af metoder, du kan trække på. Ved at engagere dig aktivt i denne proces, styrker du ikke kun dine studievaner, men også din metakognitive bevidsthed – din evne til at forstå og styre din egen læring.¹²

Din studietekniske værktøjskasse: Strategier der virker

Uanset om du identificerer dig med en bestemt læringspræference eller ej, findes der en række grundlæggende studieteknikker, som har vist sig at være effektive for mange studerende. At kende og mestre disse teknikker giver dig et solidt fundament og en værktøjskasse, du kan trække på og tilpasse efter behov. Variation er ofte en nøgle – ved at bruge forskellige metoder holder du hjernen engageret og bearbejder stoffet fra flere vinkler.

Læs smartere, ikke hårdere: Aktiv læsning og forståelse

At stirre på siderne i timevis er sjældent den mest effektive måde at lære på. Passiv læsning, hvor øjnene glider hen over teksten uden dybere bearbejdning, fører ofte til, at informationen hurtigt glemmes igen.⁶⁹ Målet er aktiv læsning, hvor du engagerer dig i teksten og arbejder med den for at opnå reel forståelse. Her er nogle teknikker:

Orienter dig altid først (Survey): Før du dykker ned i detaljerne, så skab et overblik. Læs titler, underoverskrifter, indledning, resumé/konklusion, og kig på eventuelle billeder eller grafer.⁷⁰ Dette giver dig en ramme at placere den nye information i.
Skimning: Lad øjnene løbe hurtigt hen over teksten for at fange de overordnede pointer og strukturen.⁷⁰ Nyttigt til hurtigt at vurdere en teksts relevans eller få et overblik før en forelæsning.
Selektiv læsning: Læs kun de afsnit, der er relevante for dit specifikke formål, fx når du søger svar på et bestemt spørgsmål til en opgave.⁷⁰
Intensiv/Grundig læsning: Når du skal forstå detaljer og komplekse argumenter, kræver det fokuseret og langsommere læsning.⁷¹ Læs et afsnit ad gangen, og sørg for at forstå det, før du går videre.
SQ4R-metoden: En systematisk og dybdegående metode, der står for Survey, Question, Read, Relate, Recite, Review.⁷⁰
1. Survey: Få overblik (som ovenfor).
2. Question: Lav overskrifter om til spørgsmål (fx “Hvad er hovedårsagerne til…?”). Dette skaber et aktivt formål med læsningen.
3. Read: Læs teksten for at besvare dine spørgsmål.
4. Relate: Forbind det læste med din eksisterende viden, andre tekster eller egne erfaringer. Hvordan passer det ind? Hvad minder det om?
5. Recite: Genfortæl hovedpunkterne for dig selv med dine egne ord (uden at kigge i bogen).
6. Review: Gennemgå dine noter og test din forståelse igen senere.
Stil spørgsmål undervejs: Vær kritisk og nysgerrig. Hvad betyder dette? Er jeg enig? Hvad er forfatterens argument? Hvilke beviser fremlægges? Dette holder dig engageret og fremmer dybere forståelse.¹⁴

Tag noter der fæstner sig: Fra cornell til kreative metoder

Noter er ikke bare en passiv registrering af, hvad der bliver sagt eller står i bogen. Gode noter er et aktivt værktøj til at bearbejde, strukturere og huske information.¹⁴

Cornell-metoden: En populær og struktureret metode.⁴³ Del dit papir op:
- En smal kolonne til venstre til nøgleord, stikord og spørgsmål.
- Et stort felt til højre til dine noter fra forelæsningen eller teksten.
- Et felt nederst til et resumé med dine egne ord, som du skriver efter forelæsningen/læsningen. Denne metode tvinger dig til at bearbejde og opsummere stoffet.
Mindmapping: En visuel metode, hvor du placerer hovedemnet i midten og lader underemner og detaljer forgrene sig ud derfra. Brug farver, billeder og nøgleord. Godt til at skabe overblik og se sammenhænge (appellerer til visuelle præferencer).¹³
Lynnotater: Efter en læseperiode (fx 45 min) eller en forelæsning, sæt et ur til 10 minutter og skriv alt ned, du kan huske – fokuser på hovedpointerne uden at bekymre dig om form eller grammatik.⁷⁰ Dette er en form for aktiv genkaldelse.
Læs først, noter bagefter: Undgå fælden med at skrive alt ned, mens du læser eller lytter. Læs/lyt til et afsnit, tænk over det vigtigste, og skriv så dine noter.⁷⁰ Det samme gælder overstregninger – læs først, marker så det vigtigste.
Udvikl dit eget system: Gør dine noter personlige og effektive. Brug faste forkortelser for fagtermer, symboler for forskellige typer information (fx? for spørgsmål,! for vigtig pointe), eller farvekoder (fx blå for egne refleksioner, grøn for definitioner).⁷⁰ Målet er hurtighed og overskuelighed.
Doodling (Tegning): Nogle studier tyder på, at det at tegne små kruseduller eller simple illustrationer, mens man lytter, kan hjælpe med at opretholde koncentrationen.⁷⁰ Det holder hjernen aktiv. At tegne noget, der illustrerer stoffet, kan yderligere hjælpe hukommelsen.

Boost din hukommelse: Teknikker til repetition og genkaldelse

At forstå stoffet er én ting, at kunne huske det til eksamen eller senere brug er en anden. Hjernen har brug for aktiv bearbejdning og gentagelse for at flytte information fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen.¹⁴

Spaced Repetition (Spredt Gentagelse): Glem alt om at terpe aftenen før eksamen. Repeter stoffet med stigende intervaller. Læs dine noter igennem kort efter forelæsningen/læsningen, så igen efter en dag, en uge, to uger, en måned osv..⁷⁰ Dette bekæmper glemselskurven effektivt.
Aktiv Genkaldelse (Active Recall): Den mest effektive måde at styrke hukommelsen på er aktivt at hente informationen frem fra hukommelsen, frem for passivt at genlæse den. Metoder inkluderer:
- Selvtest: Luk bogen/noterne og prøv at genfortælle eller skrive hovedpunkterne ned. Besvar de spørgsmål, du formulerede under læsningen (fx med SQ4R).
- Flashcards: Lav kort med et spørgsmål/begreb på den ene side og svaret/definitionen på den anden. Test dig selv regelmæssigt. Digitale værktøjer som Anki og Quizlet bruger spaced repetition-algoritmer til at optimere, hvornår du ser hvilke kort.⁷³
Uddybning (Elaboration): Forbind ny viden med det, du allerede ved. Jo flere koblinger du laver, jo bedre hænger det fast. Forklar stoffet for dig selv eller andre med dine egne ord. Spørg “hvorfor?” og “hvordan?”.
Mnemonics (Huskeregler): Brug kreative teknikker til at huske lister, fakta eller processer. Eksempler:
- Akronymer: Lav et ord ud af forbogstaverne (fx ROYGBIV for regnbuens farver).
- Rim og remser: “30 dage har november…”
- Method of Loci (Stedmetoden): Visualiser en kendt rute (fx gennem dit hjem) og placer de ting, du skal huske, på forskellige steder langs ruten.

Få styr på tiden: Planlægning og fokuseret arbejde

God tidsstyring er afgørende for at kunne nå det hele uden unødig stress, især når man jonglerer med flere fag, opgaver og deadlines.¹

Pomodoro-teknikken: Arbejd i korte, fokuserede intervaller (fx 25 minutter, kaldet en “pomodoro”) efterfulgt af en kort pause (fx 5 minutter). Efter 3-4 pomodori, tag en længere pause (15-30 minutter).⁴³ Dette hjælper med at opretholde koncentrationen og forebygge udbrændthed. Start med kortere intervaller, hvis du har svært ved at komme i gang.
Planlægning: Brug en kalender (digital eller fysisk) til at planlægge din tid. Indfør faste studietider, deadlines for opgaver, og husk også at planlægge pauser og fritid.⁴³ Lav både ugeplaner og mere detaljerede dagsplaner. Prioriter dine opgaver – hvad er vigtigst? Hvad haster mest?
Ugentlig Evaluering og Planlægning: Sæt tid af hver uge (fx søndag aften) til at se tilbage på den forgangne uge (hvad gik godt/dårligt?) og planlægge den kommende uge. Identificer de 2-3 vigtigste opgaver for ugen, og planlæg hvornår du vil arbejde på dem.⁴³ Dette skaber overblik og proaktivitet.
Minimer Distraktioner: Find et studiested med færrest mulige forstyrrelser. Sluk notifikationer på telefon og computer, når du arbejder fokuseret. Brug evt. apps eller browser-udvidelser, der blokerer distraherende hjemmesider.
Arbejd med din Energi: Brug din viden fra selvrefleksion eller aktivitetstrackeren til at placere de mest krævende opgaver (fx læsning af svær teori, opgaveskrivning) på de tidspunkter af dagen, hvor du typisk har mest mental energi.⁴³ Gem lettere opgaver til tidspunkter, hvor du er mere træt.
Prioriter Pauser og Søvn: Pauser er ikke spild af tid – de er nødvendige for, at hjernen kan restituere og konsolidere viden. Korte pauser under arbejdet (som i Pomodoro) og længere pauser væk fra studierne er vigtige. Tilstrækkelig nattesøvn er afgørende for både koncentration, indlæring og hukommelse.⁷³

Det er værd at bemærke, hvordan mange af disse teknikker spiller sammen og forstærker hinanden. Aktiv læsning med SQ4R giver dig materiale til dine Cornell-noter. Resumé-delen af Cornell-metoden er en form for aktiv genkaldelse. Pomodoro-teknikken giver dig de fokuserede tidsblokke, du skal bruge til at anvende de andre teknikker effektivt. Og repetitionsteknikkerne bygger oven på den forståelse og de noter, du har skabt. Ved at kombinere flere strategier kan du bygge et robust og personligt system, der optimerer din læringsproces.

Byg bro mellem præference og teknik: Sådan tilpasser du

Nu har du fået en introduktion til forskellige læringspræferencer og en værktøjskasse fyldt med studieteknikker. Men hvordan forbinder du de to? Selvom forskningen som nævnt er skeptisk over for ideen om, at et perfekt “match” mellem stil og teknik automatisk giver bedre resultater, kan dine observerede præferencer stadig være et rigtig godt udgangspunkt for at vælge, hvilke teknikker du vil afprøve først. Det kan føles mere motiverende at starte med noget, der appellerer til dine naturlige tilbøjeligheder. Samtidig er det vigtigt at huske på, at du også lærer og udvikler dig ved at udfordre dig selv med metoder, der ligger uden for din umiddelbare komfortzone.⁴⁷

Praktiske eksempler for forskellige læringspræferencer (Baseret primært på VARK)

Lad os se på, hvordan du kan bruge VARK-præferencerne som inspiration til at vælge og tilpasse teknikker fra værktøjskassen:

Hvis du har en overvejende Visuel (V) præference:
- Teknikker der kan appellere: Mindmapping, brug af diagrammer og flowcharts til at strukturere information, farvekodning af noter, Sketchnotes (visuelle noter med tekst og tegninger) ¹³, brug af videoer med grafiske elementer, visualisering af koncepter mentalt.⁴
- Tilpasningsideer: Gør dine noter mere visuelle ved bevidst at bruge pile, bokse, tegninger. Lav diagrammer over komplekse sammenhænge. Brug online værktøjer til at lave digitale mindmaps eller flowcharts. Farvekod dine overstregninger systematisk.
Hvis du har en overvejende Auditiv (A) præference:
- Teknikker der kan appellere: Aktiv deltagelse i diskussioner og studiegrupper, lytte opmærksomt til forelæsninger (evt. optage dem til genhør ⁴), læse noter eller tekster højt for dig selv, forklare stoffet mundtligt for andre, bruge podcasts eller lydbøger som supplement ⁴, lave huskeregler baseret på rim eller sange.
- Tilpasningsideer: Find en studiegruppe at diskutere pensum med. Brug tekst-til-tale-software (se afsnit om ordblindhed) til at få læst tekster højt. Formuler spørgsmål mundtligt, mens du læser. Optag dig selv, mens du forklarer et emne, og lyt til det senere.
Hvis du har en overvejende Læse/Skrive (R) præference:
- Teknikker der kan appellere: Tage detaljerede noter under forelæsninger og læsning, læse lærebøger og artikler grundigt, skrive resuméer og outlines, lave lister over nøglebegreber eller argumenter, bruge definitioner og citater.⁴
- Tilpasningsideer: Omskriv dine forelæsningsnoter til mere sammenhængende tekst. Lav detaljerede skriftlige resuméer af hvert kapitel. Brug digitale værktøjer til at organisere dine noter og skriftlige opgaver. Formuler dine egne spørgsmål skriftligt og besvar dem.
Hvis du har en overvejende Kinæstetisk (K) præference:
- Teknikker der kan appellere: Praktiske øvelser og eksperimenter (hvis faget tillader det), bygge modeller eller prototyper, bruge fysiske flashcards og aktivt sortere/arrangere dem, rollespil for at forstå interaktioner eller processer, studere mens du går eller bevæger dig ¹⁵, tage hyppige, korte pauser med fysisk aktivitet.⁴ Bruge konkrete eksempler og cases.¹⁶
- Tilpasningsideer: Prøv at omsætte abstrakte koncepter til noget fysisk – brug legoklodser til at repræsentere ideer, tegn processer på en stor whiteboard, hvor du kan bevæge dig. Tag noter stående ved et hæve-sænkebord. Brug “fidget tools” diskret, hvis det hjælper dig med at fokusere under lytning. Planlæg studieblokke med indlagte bevægelsespauser.
Hvis du har en Multimodal præference:
- Tilgang: Du har den fordel, at du sandsynligvis kan trække på flere forskellige strategier. Vælg bevidst den teknik, der passer bedst til det specifikke materiale, du arbejder med, eller den type opgave, du skal løse.¹⁸ Skal du huske fakta? Måske flashcards (K/R). Skal du forstå en kompleks sammenhæng? Måske et mindmap (V) efterfulgt af en diskussion (A). Skal du lære en procedure? Måske se en demonstration (V/K) og så prøve selv (K). Kombiner gerne flere tilgange for at bearbejde stoffet fra forskellige vinkler.

Husk, at dette er inspiration, ikke regler. Det vigtigste er at finde ud af, hvad der reelt virker for dig gennem afprøvning.

Tabel: Oversigt over VARK-præferencer og foreslåede studieteknikker

For at give et hurtigt overblik, er her en tabel, der samler nogle af de foreslåede koblinger mellem VARK-præferencer og teknikker fra værktøjskassen:

Præference	Kendetegn (ifølge modellen)	Foreslåede Teknikker fra Værktøjskassen	Tilpasningsideer
Visuel (V)	Lærer bedst via grafiske fremstillinger, diagrammer, symboler	Mindmapping, Sketchnotes, Cornell-noter (med visuel struktur), brug af farvekoder, SQ4R (visualiser relate)	Gør noter visuelt rige, tegn i margin, brug online visualiseringsværktøjer, se videoer med diagrammer/animationer
Auditiv (A)	Lærer bedst via lyd, tale, diskussion	Aktiv lytning, studiegrupper/diskussion, læse højt, optage forelæsninger, forklare stof for andre, mnemonics (rim)	Brug tekst-til-tale, diskuter aktivt, stil mundtlige spørgsmål, optag egne forklaringer, brug podcasts/lydbøger
Læse/Skrive (R)	Lærer bedst via tekst, læsning, skrivning	Grundig notetagning (fx Cornell), skrive resuméer/outlines, læse tekster/artikler, lave lister, flashcards (tekst)	Omskriv noter, lav detaljerede skriftlige resuméer, brug digitale skriveværktøjer, besvar skriftlige spørgsmål
Kinæstetisk (K)	Lærer bedst via handling, erfaring, bevægelse	Praktiske øvelser/eksperimenter, bygge modeller, bruge flashcards fysisk, studere i bevægelse, Pomodoro (med bevægelsespauser)	Gør abstrakt stof konkret (cases), brug fysiske objekter, tag noter stående, brug fidget tools, planlæg pauser

Tabel baseret på inspiration fra.⁴ Husk at bruge tabellen som inspiration til afprøvning, ikke som en fast opskrift.

Fokus på ordblindhed: Veje til succesfuldt studie i Danmark

At være studerende kan være udfordrende for alle, men hvis du er ordblind, kan du møde nogle specifikke forhindringer i en studiehverdag, der ofte er bygget op omkring store mængder læsning og skrivning. Den gode nyhed er, at ordblindhed absolut ikke behøver at være en barriere for at gennemføre en uddannelse med succes. Med de rette strategier, adgang til kompenserende teknologi og kendskab til de støttemuligheder, der findes i Danmark, kan du navigere i studielivet på lige fod med dine medstuderende.

Ordblindhed i det danske uddannelsessystem

Ordblindhed (også kaldet dysleksi) er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til hurtigt og præcist at afkode og stave ord. Det skyldes typisk vanskeligheder med at bearbejde sprogets lyde (fonologisk kodning) – altså at koble bogstaver og lyde.⁷⁴ Det har intet med intelligens at gøre, men kan gøre læsning og skrivning langsomt og anstrengende.

Hvor mange er ordblinde i Danmark? Det er faktisk lidt svært at sige præcist, da tallene varierer afhængigt af, hvordan man måler, og hvem man spørger.

Børne- og Undervisningsministeriets Ordblindetest: Data herfra viser, at omkring 11-13% af de elever, der blev testet i 9. klasse i de seneste år, blev kategoriseret som ordblinde (resultat i “rød” kategori).⁷⁴ Derudover blev ca. 4% testet med “usikker fonologisk kodning” (“gul” kategori), hvilket indikerer vanskeligheder, men ikke i samme grad.⁷⁴ Det er dog vigtigt at huske, at testen primært bruges på elever, hvor der allerede er mistanke om ordblindhed ⁷⁴, og der er store forskelle mellem kommunerne i, hvor mange der testes.⁷⁸ Tallene afspejler altså ikke nødvendigvis den samlede forekomst i befolkningen. Indførelsen af testen i 2015 ⁷⁴ har dog utvivlsomt ført til, at flere bliver identificeret.
Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder): De estimerer, at mellem 5-7% af den danske befolkning er ordblinde.⁷⁵
Andre tal: Ældre tal nævner ca. 8% i folkeskolen, der modtog støtte i 2014.⁸¹ En undersøgelse blandt vejledere på erhvervsuddannelser (EUD) viste, at de i gennemsnit vurderede, at knap 20% af deres elever var ordblinde, og yderligere 36% var læsesvage.⁸²

Uanset de præcise tal er det tydeligt, at en betydelig gruppe studerende oplever læse- og skrivevanskeligheder i større eller mindre grad. Det vigtigste er ikke den præcise etiket, men at anerkende udfordringerne og vide, at der findes hjælp. Tidlig identifikation og indsats har vist sig at gøre en positiv forskel for elevernes skolegang og videre muligheder.⁷⁹

Som ordblind studerende kan du opleve udfordringer som:

Langsommere læsehastighed.
Svært ved at huske og genkalde det læste.
Besvær med stavning og grammatik.
Udfordringer med at formulere tanker præcist og struktureret på skrift.
Vanskeligheder med at tage noter hurtigt nok under forelæsninger.
Behov for mere tid til læsning og skriftlige opgaver (tidsstyring bliver ekstra vigtigt).
Potentiel usikkerhed eller lavt selvværd pga. tidligere negative oplevelser i skolesystemet.¹

Effektive strategier og LST (Læse-skriveteknologi som kompensation)

Nøglen til at håndtere ordblindhed i studiet er ofte kompenserende strategier, hvor Læse-SkriveTeknologi (LST) spiller en central rolle. LST er digitale værktøjer, der hjælper dig med at omgå de specifikke vanskeligheder, så du kan fokusere på det faglige indhold.¹

Vigtige typer af LST inkluderer:

Oplæsningsværktøjer (Tekst-til-tale – TTS): Disse programmer læser digital tekst højt med en syntetisk stemme. Det kan være tekst på hjemmesider, i PDF-dokumenter, e-bøger eller dine egne noter. Det giver dig mulighed for at lytte til pensum i stedet for (eller som supplement til) at læse det med øjnene. Kendte programmer, der ofte bevilges via SPS (se nedenfor), er IntoWords ⁷⁶ og AppWriter.⁸⁶ Mange styresystemer (Windows, macOS, iOS, Android) og browsere (fx Edge) har også indbyggede oplæsningsfunktioner.⁸⁶
Ordforslags- og stavekontrolprogrammer: Disse værktøjer hjælper dig under skrivningen ved at foreslå ord, mens du taster, og ved at fange stave- og grammatikfejl, som almindelig stavekontrol måske overser.⁸⁶ De er ofte integreret i programmer som IntoWords og AppWriter.
OCR (Optical Character Recognition): Dette er en teknologi, der kan “læse” tekst i billedfiler (fx scannede PDF’er eller fotos af en bogside) og omdanne den til redigerbar og oplæselig tekst.⁷⁶ Programmer som FineReader ⁷⁶ eller mobilapps som Prizmo Go og Text Fairy ⁸⁶ kan bruges til dette. Det er afgørende for at kunne bruge oplæsningsværktøjer på materiale, der ikke er født digitalt.
Talegenkendelse (Tale-til-tekst): Her taler du ind i en mikrofon, og programmet omdanner din tale til skrevet tekst. Det kan være en stor hjælp til brainstorming eller til at få tanker ned på papir hurtigt, hvis skrivning er besværligt.⁸⁶ Funktionen findes indbygget i mange styresystemer og programmer (fx Google Docs ⁸⁶).
Digitale noteringsværktøjer: Programmer som Microsoft OneNote (ofte del af Office-pakken, der kan søges via SPS ⁸⁴), Evernote eller lignende kan hjælpe med at organisere noter, integrere tekst, lydoptagelser og billeder på ét sted.

Udover LST er der studiestrategier, der kan være særligt gavnlige for ordblinde:

Brug LST aktivt og strategisk: Integrer værktøjerne i din daglige studierutine. Lær funktionerne at kende, så du bruger dem effektivt.
Kombiner sanser (Multimodal læring): Lyt til teksten med oplæsningsværktøj, samtidig med at du følger med i teksten med øjnene. Dette kan styrke både forståelse og ordgenkendelse.⁸⁸
Visuelle strategier: Brug mindmaps, flowcharts, tidslinjer og farvekodning til at skabe overblik og struktur i komplekst stof eller i planlægningen af opgaver.
Aktiv lytning: Når du bruger oplæsningsværktøjer, så lyt aktivt – stil spørgsmål til indholdet, tag noter undervejs (evt. med stikord eller tale-til-tekst), og stop op for at reflektere.
Planlægning og struktur: Vær ekstra omhyggelig med at planlægge din tid og bryde store læse- og skriveopgaver ned i mindre, overskuelige bidder. Brug kalender og to-do-lister aktivt.
Få hjælp til korrektur: Bed en studiekammerat, ven eller familiemedlem om at læse korrektur på vigtige skriftlige opgaver, eller undersøg om dit uddannelsessted tilbyder skrivevejledning.
Brug dine styrker: Ordblinde har ofte veludviklede styrker på andre områder, fx kreativ tænkning, problemløsning eller mundtlig formidling. Vær bevidst om dine styrker og brug dem aktivt i dit studie.
Find specifikke guides: Ordblindeforeningen har udgivet guides med gode studie- og notatteknikker specifikt til ordblinde studerende.³

Her kan du få hjælp: SPS, nota og andre ressourcer

Det danske uddannelsessystem tilbyder en række støttemuligheder specifikt til studerende med ordblindhed:

Specialpædagogisk Støtte (SPS): Dette er den primære ordning for støtte på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Formålet er at sikre, at du kan gennemføre din uddannelse på lige vilkår med andre, trods din funktionsnedsættelse.⁸⁴
- Hvem kan få SPS? Du skal være studieaktiv, dansk statsborger (eller ligestillet) og have dokumentation for din ordblindhed.⁹¹ Typisk bruges Ordblindetesten som dokumentation.⁷⁶ Hvis din score er i den “røde” kategori, er du som udgangspunkt berettiget. Hvis den er i den “gule” kategori (usikker fonologisk kodning), kan du i visse tilfælde få SPS, især på lange videregående uddannelser, eller efter supplerende tests.⁷⁶ Hvis du ikke er testet, kan dit uddannelsessted hjælpe med at arrangere en test.⁷⁶
- Hvad kan man få? Typisk støtte inkluderer LST-programmer (fx IntoWords), evt. en computer hvis du ikke har adgang til en egnet enhed, instruktion i brugen af LST, adgang til studiematerialer via Nota, og studiestøttetimer.⁷⁶ Studiestøttetimerne foregår typisk med en ordblindekonsulent eller -vejleder (enten på uddannelsesstedet eller hos en ekstern leverandør som KVUC ⁹¹ eller IKH ⁸⁶), hvor I arbejder med konkrete strategier til læsning, skrivning, notetagning og strukturering af studiet tilpasset dine behov og dit fag.⁹¹
- Hvordan søger man? Du skal kontakte SPS-vejlederen på dit uddannelsessted. De vejleder dig om processen og indsender ansøgningen for dig til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som træffer afgørelsen.⁸⁶ Det er en god idé at kontakte SPS-vejlederen så tidligt som muligt, gerne allerede inden studiestart, da der kan være sagsbehandlingstid.⁸⁹ Hvis du skifter uddannelse, kan dine hjælpemidler ofte overflyttes.⁷⁶
Nota Bibliotek: Nota er Danmarks nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder.⁷⁵ Som ordblind studerende (typisk via din SPS-bevilling ⁹²) får du adgang til deres store samling af studiebøger som lydbøger og e-bøger.¹ Hvis en bog, du skal bruge, ikke findes, kan Nota ofte producere den til dig.⁹⁵ Nota har også en app til afspilning af bøger.⁸⁸
Ordblindeforeningen: En interesseorganisation, der tilbyder viden, rådgivning, kurser og netværk for ordblinde og deres pårørende.² De har et vejledningscenter, du kan kontakte ², og har udgivet specifikke guides til studerende om studiestøtte og studieteknikker.³
Lokale tilbud på uddannelsessteder: Mange universiteter, professionshøjskoler og erhvervsskoler har egne støttecentre, læse-skriveværksteder eller ordblindevejledere, der tilbyder kurser og individuel vejledning ud over SPS.⁸⁶ Undersøg mulighederne på dit specifikke studiested. VUC’er (Voksenuddannelsescentre) tilbyder også ofte ordblindeundervisning (OBU).⁹⁶
Andre digitale ressourcer: Hjemmesider som Et liv som ordblind (med Ordtavlen, der giver overblik over hjælpemidler ⁸⁶), Ordlab (med videovejledninger til LST, gratis adgang for SPS-brugere ⁸⁷) og OrdblindeLab (med instruktionsvideoer og tale-til-tekst program ⁹⁶) tilbyder værdifuld information og praktisk hjælp.

Scenarie: Sofies studiehverdag med ordblindhed og de rette værktøjer

Forestil dig Sofie, der læser til pædagog. Hun er ordblind og oplevede i gymnasiet, at det var svært at følge med i læsningen, og at skriftlige opgaver tog uendelig lang tid. Da hun startede på pædagoguddannelsen, kontaktede hun straks SPS-vejlederen. Hun fik taget en opdateret Ordblindetest, som bekræftede hendes ordblindhed.

Gennem SPS fik Sofie bevilget:

IntoWords: Hun installerede programmet på sin bærbare computer og lærte (via instruktionstimer) at bruge det til at få læst sine pensumtekster (ofte PDF’er) højt. Hun opdagede, at hun forstod og huskede stoffet meget bedre, når hun lyttede, samtidig med at hun fulgte med i teksten. Hun bruger også oplæsningsfunktionen til at høre sine egne skriftlige opgaver igennem for at fange fejl og klodsede formuleringer.
Studiestøttetimer: Hver anden uge mødes Sofie med en ordblindekonsulent. Her arbejder de med strategier til at tage noter under forelæsninger (hun bruger nu en kombination af stikord og lydoptagelser på sin telefon), til at strukturere sine skriftlige opgaver (fx ved hjælp af mindmaps og skabeloner) og til at planlægge sin tid mere effektivt.
Adgang til Nota: Sofie bruger Nota flittigt til at downloade studiebøger som lydbøger, så hun kan lytte til dem i bussen eller mens hun laver mad.

Derudover har Sofie selv taget initiativ til:

At bruge visuelle hjælpemidler: Hun laver ofte mindmaps for at få overblik over teorier og bruger farvekoder i sine noter.
At være åben om sin ordblindhed: Hun har fortalt sin studiegruppe om sine udfordringer, og de hjælper hinanden med at tage noter og diskutere stoffet.
At bruge tale-til-tekst: Når hun skal brainstorme til en opgave, bruger hun ofte tale-til-tekst funktionen på sin computer til hurtigt at få ideer ned.

Selvom studiet stadig kræver en indsats, føler Sofie sig nu langt bedre rustet. Værktøjerne og strategierne kompenserer for hendes læse-skrivevanskeligheder og giver hende mulighed for at fokusere på at lære det faglige indhold og udvikle sig som pædagogstuderende. Hun ved, at ordblindheden er en del af hende, men den definerer ikke hendes muligheder.

Eksperternes råd: Fra læringsstile til læringsstrategier

Efter at have udforsket modeller for læringsstile, metoder til selvindsigt, en værktøjskasse af teknikker og et særligt fokus på ordblindhed, er det tid til at samle trådene. Hvad siger eksperterne – pædagoger, psykologer og forskere – om den bedste tilgang til læring? Generelt er der en bevægelse væk fra at fokusere rigidt på faste “læringsstile” og hen imod at fremhæve betydningen af fleksible læringsstrategier, metakognition (bevidsthed om egen læring) og effektive studievaner.

Hvad siger danske pædagoger og forskere?

I Danmark har teorier om læringsstile, især Howard Gardners multiple intelligenser, haft stor gennemslagskraft i pædagogiske kredse.⁶ Mogens Hansen, der var med til at introducere Gardner i Danmark, anerkender teoriernes inspirerende og optimistiske budskab, men påpeger også behovet for et kritisk blik og den manglende videnskabelige evidens for, at MI-baserede skoler fører til bedre læringsudbytte.⁶

På den anden side argumenterer pædagogiske praktikere som Helle Fisker for, at det at tænke i læringsstile (hun refererer bl.a. til Dunn & Dunn-modellen) kan være et værdifuldt redskab i hverdagen.⁷ Det kan hjælpe pædagoger og lærere med at:

Forstå børns adfærd: Uhensigtsmæssig adfærd kan bunde i, at barnets læringspræferencer ikke tilgodeses.
Differentiere undervisning og aktiviteter: Tilbyde forskellige måder at lære på, så flere børn motiveres og engageres, især når stoffet er nyt og svært.
Skabe bedre læringsmiljøer: Tænke over de fysiske rammer, lyd, lys og muligheder for bevægelse.⁸
Styrke motivationen: Børn trives og lærer bedre, når de oplever at lykkes på deres foretrukne måde.⁷

Lignende synspunkter findes hos Svend Erik Schmidt ⁴² og Rita Dunn ⁹, der begge understreger vigtigheden af at identificere og tilpasse sig individuelle præferencer.

Der tegner sig altså et billede af en vis spænding mellem den videnskabelige skepsis over for selve modellerne og deres evne til at forudsige læringsudbytte, og så den oplevede pædagogiske værdi i praksis. Måske ligger værdien ikke så meget i selve modellerne, men i den proces, de sætter i gang: processen med at observere den enkelte studerende, tale om læring, tilbyde varierede metoder og fokusere på motivation og trivsel. Disse er grundlæggende pædagogiske principper, som læringsstilstænkningen – på trods af sine teoretiske svagheder – kan være med til at sætte på dagsordenen.

Skift fokus: Effektive studievaner og metakognition

Uanset dine præferencer, peger forskning og erfaring på en række studievaner og tilgange, der generelt er effektive for de fleste:

Metakognition er nøglen: Den vigtigste “stil” er måske evnen til at tænke over, hvordan du lærer.¹² Vær bevidst om dine egne processer. Hvad virker godt for dig i denne specifikke situation? Hvad kunne du gøre anderledes? Planlæg din tilgang, monitorer din forståelse undervejs, og evaluer dine strategier bagefter.
Aktivitet frem for passivitet: Al læring kræver en indsats. Engager dig aktivt i stoffet – stil spørgsmål, diskuter, tag noter med egne ord, løs opgaver, test dig selv.¹¹ Passiv genlæsning eller lytning er sjældent nok.
Repetition og genkaldelse: Hjernen har brug for gentagelser for at huske. Brug teknikker som spaced repetition og aktiv genkaldelse (selvtest, flashcards).⁷⁰
Struktur og planlægning: Skab overblik over dit pensum og din tid. Lav realistiske planer og følg dem.⁴³
Søvn og pauser: Undervurder ikke betydningen af hvile. En udhvilet hjerne lærer bedre.⁷³

Vær fleksibel: Nøglen til livslang læring

Verden ændrer sig konstant, og det samme gør de krav, der stilles til os. Evnen til at lære nyt og tilpasse sig er afgørende, ikke kun i studietiden, men gennem hele livet. Derfor er det vigtigt ikke at låse sig fast i en bestemt opfattelse af, hvordan man “er” som lærende.

Dine præferencer kan ændre sig over tid og afhængigt af konteksten.²⁹ Det, der virkede i gymnasiet, virker måske ikke på universitetet. Det, der er effektivt til at lære et sprog, er måske ikke det bedste til at forstå statistik. Dygtige studerende er ofte kendetegnet ved deres evne til at vælge den rette strategi til den rette opgave og til at variere deres metoder.¹⁷

Se det som en opfordring til at udvide dit repertoire. Selvom du har en foretrukken måde at gøre tingene på, så prøv bevidst at træde ud af din komfortzone og eksperimentere med andre tilgange.⁴⁷ Måske opdager du nye styrker eller finder metoder, der er overraskende effektive til bestemte formål. Fleksibilitet og viljen til at lære at lære er dine vigtigste redskaber.

Konklusion:

Vejen til effektiv læring er personlig, men den behøver ikke at være en labyrint, du farer vild i. Ved at kombinere selvindsigt med en værktøjskasse af effektive strategier kan du tage aktiv kontrol over din studiehverdag og optimere dit udbytte.

Vi har set, at populære modeller for læringsstile som VARK, Kolb og Gardner kan tilbyde et sprog og et udgangspunkt for at reflektere over dine egne præferencer. Men husk den vigtige nuance: Brug dem kritisk og fleksibelt, som inspiration til at udforske nye metoder, snarere end som en fastlåst etiket. Forskningen understøtter ikke ideen om, at et simpelt match mellem stil og metode er en magisk løsning.

Nøglen ligger i stedet i at opbygge et bredt repertoire af konkrete studieteknikker – aktiv læsning, effektive notatmetoder, hukommelsesstrategier og god tidsstyring – og lære at vælge og tilpasse disse strategier afhængigt af opgaven og konteksten. Variation og aktiv bearbejdning er ofte mere afgørende end at holde sig slavisk til én formodet stil.

For dig, der er ordblind, er budskabet klart: Der findes effektive kompenserende teknologier (LST) og veludbyggede støttesystemer i Danmark (SPS, Nota, Ordblindeforeningen m.fl.), der kan hjælpe dig med at overkomme specifikke udfordringer og gennemføre din uddannelse på lige fod med andre. Tøv ikke med at opsøge og bruge den hjælp, du har ret til.

At lære at lære er en kontinuerlig proces – en færdighed, der udvikles gennem nysgerrighed, eksperimentering og refleksion. Tag ejerskab over din læring. Vær nysgerrig på, hvad der virker for dig. Tør at prøve nye metoder af. Og husk, at det er okay at søge hjælp og vejledning undervejs. Med den rette tilgang og de rette værktøjer kan du ikke blot forbedre dine studieresultater, men også gøre selve læringsprocessen mere meningsfuld og mindre stressende. Held og lykke med din optimerede læring!

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik