I Danmark, hvor digital kommunikation spiller en stadig større rolle, er det afgørende, at alle har lige adgang til information. Dette gælder i særdeleshed for de mange danskere, der lever med ordblindhed. Utilgængelige PDF-dokumenter kan udgøre en betydelig barriere for denne gruppe, hvilket kan føre til frustration og begrænset adgang til vigtige informationer. Denne artikel vil guide dig gennem processen med at optimere PDF-dokumenter, så de bliver mere tilgængelige for ordblinde, og dermed bidrage til et mere inkluderende digitalt samfund.
Hvad er ordblindhed og hvorfor er tilgængelige PDF’er vigtige?
Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en neurobiologisk tilstand, der primært påvirker evnen til at afkode ord 1. Dette betyder, at personer med ordblindhed ofte har vanskeligheder med læsning, stavning og i mange tilfælde også med skriftlig udtrykkelse. Kerneproblemet ligger i den fonologiske bearbejdning, som er evnen til at genkende og manipulere sproglyde 3. For en person uden ordblindhed sker omsætningen fra bogstav til lyd og videre til ord genkendelse hurtigt og automatisk. For en ordblind person kræver denne proces betydeligt mere tid og energi, da de har svært ved at koble bogstaver og lyde sammen 1. Denne grundlæggende vanskelighed påvirker læsehastigheden og forståelsen af det læste.
Utilgængelige PDF-dokumenter kan skabe en række udfordringer for ordblinde. Mange PDF’er, især dem der er skabt fra scanninger, præsenterer tekst som billeder 4. Dette betyder, at oplæsningssoftware, som mange ordblinde er afhængige af, ikke kan genkende og læse teksten højt 4. Selv når teksten er digital, kan en dårlig dokumentstruktur, for eksempel mangel på tydelige overskrifter og lister, gøre det svært at navigere i dokumentet og skabe overblik over indholdet 5. Derudover kan visuelle faktorer som små skrifttyper og mangel på tilstrækkelig linjeafstand gøre teksten vanskelig at læse og kan for nogle ordblinde få bogstaver og ord til at “vobble eller flyde” på siden 7. Utilstrækkelig farvekontrast mellem teksten og baggrunden kan også være en stor udfordring, da det kan gøre læsningen anstrengende og i nogle tilfælde umulig 4. Endelig betyder manglende alternativ tekst til billeder og andre ikke-tekstuelle elementer, at vigtig information går tabt for dem, der bruger skærmlæsere 4.
Det er vigtigt at forstå omfanget af ordblindhed i Danmark for at understrege vigtigheden af tilgængelige dokumenter. Det estimeres, at mellem 5 og 7 % af den danske befolkning er ordblinde 1, hvilket svarer til over 400.000 mennesker 3. Nogle nyere undersøgelser peger på, at tallet kan være endnu højere, omkring 7 % 3 eller endda op mod 500.000 danskere 12. Ordblindhed er den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn 3, og undersøgelser viser, at ordblinde børn ofte klarer sig dårligere både fagligt og socialt sammenlignet med deres jævnaldrende 12. Disse statistikker understreger tydeligt, at der er et betydeligt behov for at sikre, at digitalt materiale, herunder PDF-dokumenter, er tilgængeligt for denne store del af befolkningen.
For at give et klarere overblik over omfanget af ordblindhed i Danmark, kan følgende tabel være illustrativ:
| Statistik | Data |
| Estimeret andel af befolkningen med ordblindhed | 5-7 % |
| Estimeret antal ordblinde i Danmark | Over 400.000 |
| Ordblindhed som indlæringsvanskelighed (mest/mindst udbredt) | Mest udbredt |
Grundlæggende principper for tilgængelighed i PDF-dokumenter for ordblinde
Når man skaber eller modificerer PDF-dokumenter med henblik på tilgængelighed for ordblinde, er der en række grundlæggende principper, man bør følge. Et af de vigtigste er valget af skrifttype. Det anbefales at bruge sans-serif skrifttyper som Arial, Verdana, Calibri, Tahoma, Century Gothic, Trebuchet eller Open Sans, da disse generelt er lettere at læse for personer med ordblindhed 4. Sans-serif skrifttyper har et rent og ensartet udseende uden de små “fødder” (seriffer) for enden af bogstaverne, hvilket kan reducere visuel støj. Derimod bør man undgå serif-skrifttyper som Times New Roman samt kursive skrifttyper, da disse kan være sværere at dechifrere 4. Skriftstørrelsen spiller også en væsentlig rolle. For at sikre god læsbarhed bør man som minimum bruge en skriftstørrelse på 12 punkt for brødtekst, og overskrifter bør være endnu større, gerne 14-16 punkt 4.
Udover skrifttype og -størrelse er den måde, teksten er placeret på siden, afgørende for læsbarheden. Det er vigtigt at have en optimal linje- og ordafstand. En linjeafstand på 1,5 eller 2 gange skriftstørrelsen anbefales generelt, da dette giver tilstrækkelig luft mellem linjerne og gør det lettere for øjnene at følge med 7. Enkelt linjeafstand bør undgås 4. Ydermere kan en større inter-bogstavsafstand, også kaldet tracking, på omkring 35 % af den gennemsnitlige bogstavbredde samt en inter-ordafstand på mindst 3,5 gange inter-bogstavsafstanden forbedre læsbarheden for nogle ordblinde 5.
Farvekontrasten mellem teksten og baggrunden er en anden vigtig faktor for tilgængelighed. Høj kontrast gør teksten lettere at læse. Gode kombinationer inkluderer sort tekst på hvid baggrund eller hvid tekst på en mørk baggrund 4. Visse farvekombinationer bør undgås, da de kan være problematiske for både ordblinde og farveblinde. Dette gælder for eksempel rød og grøn, lilla og blå, grå og pink samt grå og brun 4. I stedet for en helt hvid baggrund kan man overveje lyse farver som creme eller pastel, da rent hvid kan virke for skærende for nogle 5. Det er også vigtigt aldrig at bruge farve alene til at formidle information; der skal altid være et tekstbaseret alternativ tilgængeligt 5.
Visse former for tekstformatering kan gøre læsningen sværere for ordblinde og bør derfor undgås. I stedet for understregning eller kursiv, som kan få teksten til at løbe sammen, bør man bruge fed skrift til at fremhæve vigtige informationer 4. Løbende tekst bør heller ikke skrives udelukkende med store bogstaver, da små bogstaver generelt er lettere at læse 4.
Endelig er en klar struktur i dokumentet essentiel for at gøre det tilgængeligt. Dette opnås bedst ved at bruge tydelige overskrifter (H2 for hovedafsnit og H3 for underafsnit) til at organisere informationen logisk 4. Overskrifter bør være visuelt tydelige og gerne mindst 20 % større end den almindelige tekst 5. Brug af punktlister og nummererede lister er også en effektiv måde at opdele information på og gøre den mere overskuelig og let at fordøje 7.
Metoder til at modificere eksisterende PDF-dokumenter for tilgængelighed
Selvom det er ideelt at skabe tilgængelige PDF-dokumenter fra starten, er det ofte nødvendigt at modificere eksisterende filer. En vigtig metode til at gøre scannede PDF-dokumenter tilgængelige er ved hjælp af OCR (Optical Character Recognition) 6. Scannede PDF’er er i bund og grund billeder af tekst, hvilket betyder, at de ikke kan læses af skærmlæsere eller søges i 4. OCR-teknologi analyserer disse billeder og konverterer dem til maskinlæsbar tekst 6. Et almindeligt værktøj med indbygget OCR-funktion er Adobe Acrobat Pro 6. Processen involverer typisk at åbne dokumentet og vælge funktionen “Scan & OCR” under “Værktøjer”, hvorefter man kan vælge at “Genkende tekst” i filen 6. Der findes også online OCR-værktøjer fra Adobe 19 samt mobilapps som Adobe Scan 21 og OCR-tekstgenkendelse i Google Workspace 22. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at OCR-resultatet ikke altid er perfekt, især ved komplekse layouts eller dårlige scanningskvalitet, og det er derfor nødvendigt at korrekturlæse teksten efter konverteringen 16. Danske ordblindeprogrammer som AppWriter og CD-ORD har også ofte indbyggede OCR-funktioner 23.
Et andet afgørende skridt i at forbedre tilgængeligheden er at tilføje alternativ tekst (alt-tekst) til alle billeder og andre ikke-tekstuelle elementer 4. Alt-tekst er korte, beskrivende tekster, der forklarer indholdet af billedet for brugere, der ikke kan se det, for eksempel fordi de bruger en skærmlæser 4. En god alt-tekst skal være kort, præcis og formidle den samme information som billedet 28. Man bør undgå at starte alt-teksten med fraser som “billede af” eller “foto af”, da denne information allerede er implicit i koden 32. I Adobe Acrobat kan man tilføje alt-tekst ved at vælge “Indstil alternativ tekst” under “Tilgængelighed” i menuen “Værktøjer” eller via “Læserækkefølge”-værktøjet 24. Hvis man opretter PDF’en fra et Microsoft Word-dokument, er det også muligt at tilføje alt-tekst til billederne der, før man konverterer til PDF 25. Hvis et billede er rent dekorativt og ikke tilfører nogen information, skal alt-attributten være tom (alt=””) 26.
Strukturering af dokumentet ved hjælp af tags er en anden vigtig metode til at forbedre tilgængeligheden 5. Et tagget PDF-dokument indeholder et logisk strukturtræ, der hjælper skærmlæsere med at forstå og navigere i dokumentet ved at definere forskellige elementer som overskrifter, afsnit og lister 37. I Adobe Acrobat kan man tilføje tags ved at vælge “Tilføj tags til dokument” under “Tilgængelighed” i menuen “Værktøjer” 14. Det er også vigtigt at kontrollere og justere læserækkefølgen i dokumentet, så skærmlæseren læser indholdet i den korrekte rækkefølge 14. Dette kan gøres via “Læserækkefølge”-værktøjet i Adobe Acrobat. Hvis man bruger InDesign til at skabe PDF’er, kan man indstille eksportmærkningen for de forskellige elementer, før man eksporterer til PDF-format 30.
Endelig er det en god idé at bruge de indbyggede tilgængelighedskontrolværktøjer, der findes i mange PDF-redigeringsprogrammer, herunder Adobe Acrobat Pro 5. Disse værktøjer kan automatisk identificere og fremhæve potentielle tilgængelighedsproblemer i dokumentet 40. Adobe Acrobat har for eksempel funktionen “Forbered til tilgængelighed” 40, og der findes også gratis værktøjer som PAC (PDF Accessibility Checker) 37. Ved at bruge disse værktøjer kan man nemmere sikre, at PDF-dokumentet overholder gældende tilgængelighedsstandarder.
Konvertering af PDF-dokumenter til mere tilgængelige formater
Udover at modificere eksisterende PDF-dokumenter kan man også overveje at konvertere dem til andre formater, der kan være mere tilgængelige for ordblinde. En almindelig mulighed er at konvertere PDF’en til et Word-dokument 7. Dette giver ordblinde mulighed for at tilpasse skrifttype, størrelse, farver og linjeafstand ved hjælp af de indbyggede funktioner i Word 4. Microsoft Word har også sine egne tilgængelighedskontrolværktøjer, som kan hjælpe med at identificere og løse potentielle problemer 34. Når man gemmer et Word-dokument som en PDF, er det vigtigt at sikre, at man vælger indstillingen for at inkludere “Koder til dokumentstrukturering for hjælp til handicappede” under “Indstillinger” i dialogboksen “Gem som”, da dette sikrer, at PDF’en bliver tagget korrekt 38.
Konvertering til HTML-format kan også være en fordel, da HTML gør indholdet mere flydende og bedre tilpasset forskellige skærmstørrelser 7. EPub-formatet, som er designet specielt til e-bøger, understøtter ofte justerbar tekststørrelse og skrifttype, hvilket kan være en stor hjælp for ordblinde. Der findes forskellige online konverteringsværktøjer og softwareprogrammer, der kan håndtere disse formater 46. For eksempel er SensusAccess et online værktøj, der kan konvertere PDF’er til en række tilgængelige formater, herunder Word, tekst-PDF og lydfiler 46. Expert PDF er et andet eksempel på software, der kan konvertere PDF’er til Word og mange andre formater 47. Værktøjer som Speechify kan endda læse PDF’er højt og konvertere dem til lydfiler, hvilket kan være en stor hjælp for ordblinde, der foretrækker at lytte til teksten 48.
Danske ressourcer, organisationer og retningslinjer for digital tilgængelighed og ordblindhed
I Danmark er der flere organisationer og ressourcer, der kan hjælpe med at skabe mere tilgængelige PDF-dokumenter for ordblinde. Ordblindeforeningen i Danmark er en central interesseorganisation, der arbejder for at forbedre vilkårene for mennesker med ordblindhed 3. Foreningen varetager ordblindes interesser over for myndigheder og offentligheden og arbejder for at udbrede kendskabet til ordblindhed 49. De tilbyder en række forskellige former for støtte, herunder vejledning, netværk, sociale og faglige aktiviteter samt rabatter på relevante produkter og tjenester 50. For mere information om foreningens arbejde og tilbud henvises til deres hjemmeside: ordblindeforeningen.dk 49.
Nota er det nationale bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder 2. Nota tilbyder et bredt udvalg af lydbøger, e-bøger og punktbøger, som er særligt tilpasset ordblinde og andre med læsevanskeligheder 53. Personer med læsevanskeligheder kan blive medlem af Nota og få gratis adgang til deres materialer 53. Du kan finde mere information om Nota og deres tilbud på deres hjemmeside: nota.dk 54.
Der findes også andre relevante danske organisationer og initiativer, der arbejder inden for området. SPSU (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) spiller en rolle i forbindelse med den nationale ordblindetest og tildeling af specialpædagogisk støtte (SPS) til studerende med ordblindhed 57. Ordblindetræning er en organisation, der tilbyder specialiseret undervisning og har udviklet undervisningsmaterialer til ordblinde 59. Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) har en ordblindevejledning, der tilbyder hjælp og rådgivning samt information om IT-hjælpemidler til ordblinde 61.
I Danmark er der også lovgivning og retningslinjer, der omhandler digital tilgængelighed. “Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer” (Webtilgængelighedsloven) implementerer EU’s webtilgængelighedsdirektiv i dansk lovgivning 18. Denne lov stiller krav til offentlige myndigheders digitale indhold, herunder PDF-dokumenter, for at sikre, at de er tilgængelige for personer med handicap 64. Loven henviser til standarder som WCAG 2.1 (niveau AA) og EN 301 549, som indeholder konkrete krav til tilgængelighed 63. Digitaliseringsstyrelsen (digst.dk) har mere information og vejledning om webtilgængelighed og den danske lovgivning på området 63. Det er også værd at bemærke, at EU’s tilgængelighedsdirektiv fra 2025 vil udvide kravene til også at omfatte visse private aktører 66.
Praktiske tips og eksempler på god praksis
For at illustrere vigtigheden af tilgængelige PDF-dokumenter kan man forestille sig en ordblind studerende, der modtager et scannet PDF-dokument som en del af deres pensum. Hvis dokumentet ikke er OCR-behandlet, kan deres oplæsningssoftware ikke læse teksten, hvilket gør det meget svært for dem at følge med i undervisningen 4. Et andet eksempel kunne være en jobsøgende, der finder en ansøgningsform som en utilgængelig PDF. Hvis felterne i formularen ikke er korrekt tagget, kan det være umuligt for dem at udfylde den ved hjælp af tastatur eller en skærmlæser 34. Endelig kan en borger, der forsøger at læse vigtig information fra en myndigheds hjemmeside i en PDF med dårlig farvekontrast, opleve øjenbelastning og have svært ved at forstå indholdet 4.
Lad os se på nogle konkrete scenarier, der viser, hvordan modifikation og konvertering kan hjælpe. Forestil dig, at du modtager en scannet PDF. Ved at bruge OCR-funktionen i Adobe Acrobat kan du gøre teksten søgbar og læsbar med din foretrukne oplæsningssoftware, så du nemt kan tilegne dig informationen 6. Hvis en PDF indeholder mange billeder, kan du tilføje beskrivende alt-tekster, så din skærmlæser kan fortælle dig, hvad billederne viser, og du ikke går glip af vigtig visuel information 24. Og når du konverterer en PDF til et Word-dokument, får du mulighed for at ændre skrifttypen til Arial 14 punkt og øge linjeafstanden, hvilket gør teksten meget mere behagelig for dig at læse 4.
For at forklare nogle af de mere komplekse begreber kan man bruge analogier. Tænk på overskrifter og underoverskrifter i et dokument som vejskilte [inspired by7. De hjælper ordblinde med at navigere gennem teksten og finde de afsnit, der er relevante for dem. OCR kan sammenlignes med at give “øjne” til et scannet dokument, så en computer kan “læse” det. Og alternativ tekst til billeder kan ses som “billedtekster for dem, der ikke kan se billedet”.
For at sikre, at et PDF-dokument er tilgængeligt for ordblinde, kan man bruge følgende tjekliste:
- Er teksten i PDF-dokumentet valgbar og søgbar? (Test ved at prøve at markere og kopiere tekst).
- Er der anvendt en læsevenlig sans-serif skrifttype (f.eks. Arial, Verdana) i en passende størrelse (minimum 12 punkt)?
- Er der tilstrækkelig linje- og ordafstand?
- Er der god farvekontrast mellem tekst og baggrund?
- Undgås kursiv, understregning og udelukkende store bogstaver i løbende tekst?
- Er dokumentet struktureret med tydelige overskrifter (H2, H3) og lister?
- Har alle billeder og ikke-tekstuelle elementer relevant alternativ tekst?
- Er dokumentet tagget korrekt? (Kan kontrolleres i Adobe Acrobat).
- Er læserækkefølgen logisk? (Kan kontrolleres i Adobe Acrobat).
- Er dokumentet testet med et tilgængelighedskontrolværktøj?
Konklusion
At gøre PDF-dokumenter tilgængelige for ordblinde i Danmark er en vigtig opgave, der bidrager til et mere inkluderende digitalt samfund. Ved at følge de grundlæggende principper for tilgængelighed, anvende metoder som OCR, tilføje alternativ tekst og sikre en god dokumentstruktur kan vi gøre en stor forskel for de mange danskere, der kæmper med ordblindhed. Konvertering af PDF’er til mere fleksible formater som Word eller ePub kan også være en effektiv løsning i mange tilfælde. De danske ressourcer og retningslinjer, der er tilgængelige, kan være en stor hjælp i dette arbejde. Lad os sammen sikre, at digital information er tilgængelig for alle, uanset læseevner.
Kontakt
GDPR