Selvudvikling

april 26, 2025

Ordblind i Danmark? Din guide til hjælp og støtte (2025)

Forestil dig, at bogstaverne på siden danser, bytter plads eller smelter sammen. Forestil dig, at det tager uendelig lang tid at afkode en simpel sætning, som dine kammerater læser på et øjeblik. Forestil dig frustrationen ved at have tankerne klare i hovedet, men kæmpe med at få dem ned på papir uden fejl. For hundredtusindvis af danskere er dette ikke fantasi, men en del af hverdagen med ordblindhed, også kendt som dysleksi. Nyere tal viser, at næsten hver ottende elev, der afslutter folkeskolens 9. klasse, er blevet testet ordblind i løbet af deres skoletid.¹ Ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at læse og stave sikkert og flydende.² Det er en udfordring, der kan påvirke alt fra skolegang og uddannelse til arbejdsliv og social trivsel.⁵

Men ordblindhed definerer ikke en persons intelligens eller potentiale. I Danmark findes der i dag en dybdegående forståelse af ordblindhed og et omfattende system af støttemuligheder og hjælpemidler, der kan gøre en afgørende forskel.⁸ Fra den nationale Ordblindetest, der sikrer en mere ensartet identifikation, til Specialpædagogisk Støtte (SPS) under uddannelse, adgang til et væld af digitale læse- og skriveteknologier (LST) og tilbud som Ordblindeundervisning for Voksne (OBU) – hjælpen er tilgængelig.

Denne artikel er din guide til at forstå ordblindhed i en dansk kontekst. Vi dykker ned i, hvad ordblindhed præcist er, hvordan det opleves, og hvordan man bliver testet. Vi udforsker de mange støttemuligheder, der findes i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og ser nærmere på de teknologiske værktøjer, der kan kompensere for vanskelighederne. Vi anerkender de udfordringer, ordblindhed kan medføre – både fagligt og personligt – men vi sætter også fokus på strategier, potentiale og den nyeste viden på området. Målet er at give dig, hvad enten du selv er ordblind, er forælder, pårørende, fagperson eller arbejdsgiver, den viden og de redskaber, der skal til for at navigere i landskabet og skabe de bedste forudsætninger for succes og trivsel. For med den rette forståelse og støtte er vejen frem lys.

Hvad vil det sige at være ordblind?

At forstå ordblindhed starter med at anerkende, hvad det er – og hvad det ikke er. Det er en neurologisk baseret forskel i hjernens måde at bearbejde sprog på, specifikt når det kommer til koblingen mellem lyde og bogstaver. Det er ikke et tegn på lav intelligens, dovenskab eller dårligt syn.⁴

Den officielle definition og kerneudfordringer

I Danmark definerer Børne- og Undervisningsministeriet ordblindhed (dysleksi) som “markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde”.² Kernen i ordblindhed ligger altså i det, man kalder den fonologiske bearbejdning.³ Det handler om hjernens evne til hurtigt og præcist at koble de enkelte sproglyde (fonemer) til de bogstaver (grafemer), der repræsenterer dem, og omvendt. Denne kobling er fundamental for at lære at læse (afkode ord) og stave (kode ord).

Man kan forestille sig, at hjernen hos en person uden ordblindhed har en effektiv “oversættelsescentral”, der lynhurtigt omsætter de visuelle symboler på papiret til de lyde og ord, hjernen allerede kender fra talesproget. Hos en person med ordblindhed arbejder denne central langsommere og laver flere fejl.² Det er vigtigt at understrege, at dette er en specifik vanskelighed. Ordblinde personer har ikke nødvendigvis svært ved at forstå komplekse idéer, tænke logisk eller være kreative – deres udfordring ligger specifikt i automatiseringen af læse- og skriveprocesserne.⁴ Denne specifikke natur er afgørende at forstå, for den peger direkte på, hvorfor bestemte typer af støtte, som fokuserer på lyd-bogstav-koblingen eller kompenserer for den (som LST-værktøjer), er særligt effektive.

Almindelige kendetegn og symptomer hos børn og voksne

Selvom ordblindhed er individuelt, og vanskelighederne kan variere i grad, er der en række typiske kendetegn. Sundhed.dk fremhæver tre hovedkendetegn, som ofte ses hos børn i den tidlige skolealder ⁴:

Store vanskeligheder med at læse nye eller ukendte ord: Barnet kæmper med at sætte lyde sammen til ord, det ikke har set før. Selv simple stavelser kan være svære at afkode.
Mange læsefejl, der er i modstrid med skriftens lydprincip: Barnet gætter ofte ud fra ordets start eller kontekst, f.eks. læses “sort” som “solen” eller “kommer” som “kom”. Fejlene virker usystematiske.
Meget langvarige vanskeligheder med at stave: Stavningen bliver ved med at være en stor udfordring, længe efter at jævnaldrende har opnået en vis sikkerhed.

Disse kernevanskeligheder kan vise sig på forskellige måder afhængigt af alder og kontekst:

Tidlige tegn (før skole/indskoling): Mistanken kan opstå tidligt, hvis der er ordblindhed i familien, da det er arveligt.⁶ Andre tidlige tegn kan være forsinket eller usikker taleudvikling, svært ved at lære rim og remser, svært ved at huske navne på bogstaver og lyde, eller en generel manglende interesse for bogstaver og bøger.¹²
Skolealder: Udover de tre hovedkendetegn ses ofte langsom læsehastighed, udtalt træthed ved læsning, og at barnet forsøger at undgå læse- og skriveopgaver.¹² Mange oplever også vanskeligheder med at huske det læste og med at formulere sig præcist og struktureret på skrift.³ Fremmedsprog, især den skriftlige del, kan være en særlig udfordring.¹² Forestil dig Mette i 4. klasse. Hun er kvik og god til at fortælle historier, men når hun skal læse højt i klassen, hakker hun i det, gætter ofte forkert på ordene, og det tager hende meget længere tid end de andre. Hendes stile er fulde af stavefejl som “hved” for “ved” eller “såt” for “sort”, selvom hun har mange gode idéer.
Unge og Voksne: Udfordringerne fortsætter ofte ind i ungdoms- og voksenlivet, selvom mange udvikler kompenserende strategier. Læsningen forbliver ofte langsom og krævende.¹⁵ Stavningen er fortsat usikker, og det samme ord kan staves forskelligt i den samme tekst.¹⁵ Mange voksne ordblinde undgår situationer, der kræver læsning eller skrivning, og stoler i stedet på deres hukommelse eller mundtlige færdigheder.¹⁵ Det kan være svært at tage noter, skrive e-mails eller resumere tekster.³

Det er vigtigt at huske, at ordblindhed findes i mange grader.³ Nogle har primært svært ved stavning, mens læsningen fungerer rimeligt, fordi det er lettere at genkende et ord end at skulle genkalde dets stavemåde fra bunden.⁴ Der findes også andre former for læsevanskeligheder, f.eks. hvor selve afkodningen er god, men forståelsen af det læste halter.¹² Dette understreger behovet for en grundig udredning for at sikre den rette støtte.

Myter og fakta: Hvad ordblindhed ikke er

Omkring ordblindhed florerer der desværre stadig en række sejlivede myter, som kan være både sårende og skadelige for den enkelte. Lad os slå fast, hvad ordblindhed ikke er ⁴:

Det skyldes IKKE lav intelligens: Ordblindhed har intet med intelligens at gøre. Mange ordblinde er normalt eller højt begavede og har succes inden for mange forskellige felter.⁴
Det skyldes IKKE dovenskab: Tværtimod kræver læsning og skrivning ofte en langt større mental anstrengelse for ordblinde end for andre. Undgåelse af opgaver skyldes ofte frustration og tidligere nederlag, ikke mangel på vilje.⁴
Det skyldes IKKE dårligt syn eller hørelse: Selvom syns- eller høreproblemer kan give læsevanskeligheder, er de ikke årsagen til ordblindhed. Ordblindhed er en sproglig bearbejdningsvanskelighed.⁴
Det skyldes IKKE problemer med venstre/højre-orientering: Dette er en gammel myte uden hold i virkeligheden.¹²
Det er IKKE noget, man bare “vokser fra”: Ordblindhed er en vedvarende funktionsnedsættelse.¹³ Man kan dog lære effektive strategier og bruge kompenserende hjælpemidler, så man kan fungere godt på trods af vanskelighederne.
Det kan IKKE kureres med specielle syns- eller hukommelsesøvelser: Der findes ingen dokumenteret effekt af træningsprogrammer for syn, samsyn eller hukommelse specifikt rettet mod ordblindhed, selvom de markedsføres.¹²

At aflive disse myter er afgørende. Når omgivelserne – eller personen selv – fejlagtigt tror, at vanskelighederne skyldes dovenskab eller dumhed, fører det nemt til skyld, skam og et knækket selvværd.¹² Den vedvarende kamp med skriftsproget, kombineret med omverdenens eventuelle misforståelser, er en væsentlig årsag til de psykosociale udfordringer, mange ordblinde oplever.⁵ Korrekt information er derfor ikke kun oplysning, men også en vej til empati og bedre støtte.

Ordblindhed i tal: Udbredelse og statistik i Danmark

For at forstå omfanget af ordblindhed og behovet for støtte i Danmark er det relevant at se på statistikkerne. Selvom der ikke findes et centralt register over alle med handicap, giver forskellige undersøgelser og testdata et billede af udbredelsen.²³

Hvor mange er ordblinde i Danmark?

De mest anvendte estimater for den samlede danske befolkning peger på, at mellem 5% og 8% er ordblinde. Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) bruger et estimat på 5-7% ²³, mens andre kilder, herunder Ordblindeforeningen og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), ofte nævner omkring 7-8%, hvilket svarer til over 400.000 danskere.¹⁰

Siden indførelsen af den nationale Ordblindetest i 2015 er der kommet mere konkrete tal fra uddannelsessystemet. De nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet (skoleåret 2022/2023) viser, at hele 13% af eleverne i folkeskolens 9. klasse var blevet testet ordblinde (med et resultat i rød kategori) på et tidspunkt i deres skoletid.¹ Yderligere 4% af eleverne i 9. klasse havde et testresultat i gul kategori, hvilket indikerer “usikker fonologisk kodning”.¹ Tilsammen betyder det, at omkring 17% af afgangseleverne i folkeskolen har identificerede udfordringer med den grundlæggende afkodning, som Ordblindetesten måler.

Der er altså en mærkbar forskel mellem de generelle befolkningsestimater (5-8%) og de højere tal fra 9. klasse (13% rød + 4% gul). Denne forskel kan skyldes flere ting. Dels er der kommet markant øget fokus på ordblindhed i de senere år, og dels giver den nationale test et mere ensartet og systematisk grundlag for identifikation end tidligere.⁵ Det er også værd at bemærke, at 9. klasses-årgangen i 2022/23 kun var den anden årgang, der har haft mulighed for at blive testet helt fra 3. klasse.¹ Det er derfor muligt, at de højere testtal i skolen giver et mere retvisende billede af det reelle omfang af fonologiske vanskeligheder, der kræver opmærksomhed og potentielt støtte, end de ældre, lavere estimater.⁶ Uanset hvad understreger tallene, at ordblindhed og relaterede vanskeligheder berører en betydelig del af hver eneste skoleårgang.

Udviklingen i testning og diagnosticering

Indførelsen af den nationale Ordblindetest i 2015 har haft stor betydning for identifikation og anerkendelse af ordblindhed i Danmark.²⁵ Før testen var der stor variation i kommunernes og skolernes praksis for udredning, og det kunne være svært for den enkelte at få anerkendt sin ordblindhed.²⁵ Testen har skabt et fælles redskab og en fælles forståelse på tværs af uddannelsessystemet.²⁶

Siden 2015 er antallet af personer, der bliver testet, steget markant. Omkring 20.000 danskere er blevet testet ordblinde årligt med Ordblindetesten.⁵ Parallelt hermed er antallet af ordblinde medlemmer hos Nota i aldersgruppen 13-25 år steget fra at udgøre 7% af den samlede population i denne aldersgruppe i 2015 til 12% i 2022, svarende til 112.000 unge medlemmer.⁵ Denne stigning afspejler ikke nødvendigvis, at flere bliver ordblinde, men snarere at flere bliver identificeret på grund af bedre testmuligheder og en generelt øget bevidsthed i samfundet om, hvad ordblindhed er, og at det er en anerkendt vanskelighed.⁵

Hvem bliver ramt? (køn, arv, socioøkonomi)

Ordblindhed rammer på tværs af køn og sociale lag, men der er visse tendenser:

Køn: Ordblindhed ses lidt hyppigere hos drenge end hos piger, især når man ser på de mere udtalte tilfælde.¹²
Arvelighed: Der er en klar arvelig komponent. Hvis en eller begge forældre er ordblinde, har barnet omkring fire gange højere risiko for selv at udvikle ordblindhed.⁶ Årsagen er dog kompleks og involverer mange forskellige gener – der findes ikke ét enkelt “ordblindegen”.⁶
Socioøkonomi: En omfattende kortlægning fra Kraka Economics (2024) viser, at ordblinde børn og unge statistisk set lidt oftere kommer fra familier, hvor forældrene har en erhvervsfaglig uddannelse og en lidt lavere gennemsnitlig erhvervsindkomst end andre familier. Forældrene er også lidt sjældnere i fuldtidsbeskæftigelse.⁵ Dette billede er dog komplekst. Samme rapport viser nemlig også, at ordblinde fra ressourcestærke familier (defineret ved høj indkomst, forældre med videregående uddannelse og mindst én forælder i job) klarer sig markant bedre både fagligt og trivselsmæssigt end ordblinde fra mindre ressourcestærke hjem.⁵ De påbegynder også oftere en gymnasial uddannelse. Dette fund er kritisk, da det peger på en potentiel social ulighed i, hvordan ordblindhed påvirker livsforløbet. Det tyder på, at adgangen til viden, netværk og evnen til at navigere i støttesystemet spiller en stor rolle for, hvor godt den enkelte ordblinde klarer sig. Det understreger behovet for, at støttesystemet er særligt opmærksomt på at nå ud til og understøtte ordblinde fra alle sociale baggrunde for at sikre mere lige muligheder.

At få stillet diagnosen: Test og udredning i Danmark

Processen med at identificere ordblindhed og få adgang til den rette støtte starter ofte med en mistanke og munder ud i en formel test. I Danmark er denne proces blevet mere standardiseret med indførelsen af nationale værktøjer.

Hvordan opdages ordblindhed? (tidlige tegn og mistanke)

Mistanken om ordblindhed kan opstå på forskellige tidspunkter og hos forskellige personer – forældre, pædagoger, lærere eller personen selv. De tidlige tegn, som nævnt tidligere (forsinket tale, svært ved rim/remser, manglende interesse for bogstaver), kan give anledning til bekymring allerede før skolestart eller i de første skoleår.¹² Når barnet starter i skole og modtager formel læse- og staveundervisning, bliver vanskelighederne ofte tydeligere. Hvis et barn fortsat kæmper markant med at knække læsekoden, læser meget langsomt og fejlfyldt, eller har store staveproblemer trods almindelig undervisning, bør det give anledning til en samtale mellem hjem og skole.¹²

Skolens læsevejleder spiller en central rolle i denne proces.¹² Læsevejlederen kan observere eleven, tale med lærere og forældre og foretage pædagogiske vurderinger. Til tidlig identifikation af elever i risiko for at udvikle ordblindhed findes Ordblinderisikotesten, som kan anvendes fra slutningen af børnehaveklassen til slutningen af 1. klasse.¹² Selvom denne test ikke stiller en diagnose, kan den pege på elever, der har brug for en særlig opmærksomhed og tidlig indsats. Vigtigheden af tidlig opsporing kan ikke understreges nok, da forskning viser, at jo tidligere der sættes ind med relevant støtte, jo bedre er prognosen for elevens faglige udvikling og trivsel.¹⁴

Den nationale ordblindetest: Sådan foregår det

Det primære værktøj til at stille selve ordblindediagnosen i Danmark er den nationale, tværgående Ordblindetest.¹² Den blev indført i 2015 for at sikre en ensartet og valid identifikation på tværs af kommuner, skoler og uddannelsesniveauer – fra 3. klasse og opefter, inklusive ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksenuddannelser.²⁵ Testen er digital og gratis at anvende for uddannelsesinstitutionerne.²⁸

Det er skolelederen på den enkelte institution, der har ansvaret for at udpege kvalificerede testvejledere (typisk læsevejledere), som administrerer testen.¹² I folkeskolen har forældre siden skoleåret 2017/18 haft et retskrav på at få deres barn testet, hvis de ønsker det, uanset skolelederens vurdering.³²

Selve testen tager typisk 20-30 minutter at gennemføre og består af ²⁵:

Et kort spørgeskema: Eleven/den studerende (eller testvejlederen ved yngre elever) besvarer spørgsmål om oplevede læse- og skrivevanskeligheder.
Deltest 1: “Find stavemåden”: Tester evnen til at koble lyd til bogstav. Deltageren hører et nonsensord (et opfundet ord uden betydning) og skal vælge den korrekte stavemåde blandt flere muligheder.
Deltest 2: “Find det der lyder som et ord”: Tester evnen til at koble bogstav til lyd. Deltageren ser et nonsensord og skal vurdere, om det lyder som et rigtigt dansk ord, når det læses højt (f.eks. skelne mellem “nilmæ” og “næmli”).
Deltest 3: “Basal ordforrådsprøve”: En kort test, der sikrer, at deltageren har et tilstrækkeligt dansk ordforråd til at kunne løse opgaverne i deltest 2, hvor man skal genkende rigtige ord ud fra lyd.

Testen opgøres automatisk og genererer en rapport med en samlet score baseret på præstationen (korrekthed og hurtighed) i de to primære deltest, der måler færdighederne med skriftens lydprincip.²⁸

Rød, gul, grøn: Hvad betyder testresultatet?

Testresultatet placerer deltageren i én af tre kategorier, som angives med farverne rød, gul eller grøn ³:

Rød kategori = Ordblind: Resultatet indikerer markante vanskeligheder med fonologisk kodning på et niveau, der svarer til ordblindhed. Grænsen for rød kategori sættes typisk ved den 8. percentil for det pågældende klassetrin/uddannelsesniveau, hvilket betyder, at de 8% med de største vanskeligheder i testen havner her.³⁰ Et resultat i rød kategori udløser som udgangspunkt ret til Specialpædagogisk Støtte (SPS) og mulighed for særlige prøvevilkår.³
Gul kategori = Usikker fonologisk kodning: Resultatet viser, at deltageren har visse vanskeligheder med fonologisk kodning, men ikke i en grad, der defineres som ordblind ifølge testen. Scoren ligger typisk mellem 8. og 20. percentil.³⁰ En gul score giver som udgangspunkt ikke ret til SPS eller særlige prøvevilkår på grund af ordblindhed.³ Der er dog vigtige undtagelser:
- På lange videregående uddannelser (universiteter) er studerende berettiget til SPS ved både rød og gul score.¹⁸
- På andre uddannelser efter 9. klasse (ungdomsuddannelser, erhvervsakademi/professionsbachelor, VEU, FGU, efterskoler) kan der i særlige tilfælde søges om SPS for elever/studerende i gul kategori. Dette kræver dog supplerende dokumentation (f.eks. andre læse-/stavetests, beskrivelse af funktionelle vanskeligheder i hverdagen), der sandsynliggør, at personen trods den gule score har vanskeligheder af ordblindekarakter.³ Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har specifikke kriterier for denne vurdering.⁴⁰
Grøn kategori = Ikke ordblind: Resultatet indikerer, at deltageren ikke har vanskeligheder med fonologisk kodning på et niveau, der svarer til ordblindhed. Det er dog vigtigt at huske, at personen stadig kan have andre former for læse- eller skrivevanskeligheder, f.eks. relateret til sprogforståelse, ordforråd eller koncentration, som kræver en anden form for udredning og støtte.²⁸

Det er helt afgørende at forstå, at Ordblindetestens resultat – især skellet mellem rød og gul – ikke må stå alene.²⁶ Testen måler specifikt den fonologiske kernevanskelighed. Resultatet skal altid ses i sammenhæng med testvejlederens faglige vurdering, observationer af elevens/den studerendes færdigheder i praksis, og eventuelt supplerende tests (f.eks. af læsehastighed, læseforståelse, stavning) for at få et fuldt billede af personens styrker og udfordringer og dermed kunne tilrettelægge den mest hensigtsmæssige støtte.²⁸ Kritikere af testen peger netop på, at den er snæver, og at nogle elever i gul kategori kan opleve større funktionelle problemer i hverdagen end nogle i rød kategori.²⁶ Den differentierede adgang til støtte baseret på farvekategorien, især på ungdomsuddannelserne, skaber en kompleksitet og en potentiel risiko for, at elever med reelle behov i gul kategori ikke får den nødvendige hjælp.

Vigtigheden af tidlig og korrekt udredning

En tidlig og korrekt udredning af ordblindhed er essentiel af flere grunde. For det første åbner en diagnose (typisk et resultat i rød kategori) døren for en række lovbestemte rettigheder og støttemuligheder, såsom SPS, adgang til LST, mulighed for særlige prøvevilkår og adgang til Notas materialer.¹⁷ Ny dansk forskning viser tydeligt, at det at få stillet diagnosen og modtage den efterfølgende indsats har en signifikant positiv effekt på elevernes faglige resultater, især i dansk, men også i matematik, og øger sandsynligheden for, at de påbegynder og fastholdes i en ungdomsuddannelse.²⁷ Jo tidligere indsatsen sættes i gang, des større er effekten.²⁷

For det andet kan en diagnose have stor personlig betydning. Selvom det kan være svært at få at vide, at man har en funktionsnedsættelse, oplever mange også en lettelse.²² Diagnosen giver en forklaring på de vanskeligheder, man har kæmpet med, og fjerner den skyldfølelse eller følelse af at være “dum” eller “doven”, som mange ordblinde desværre udvikler.¹² Viden om ordblindhed og forståelse fra omgivelserne er afgørende for at styrke selvværdet og modvirke de negative psykosociale konsekvenser.¹⁴ Samme forskning, der viser de positive faglige effekter af diagnosen, peger dog også på et midlertidigt fald i trivsel i de første par år efter diagnosen.²⁷ Dette understreger, at processen omkring testning og diagnosticering skal håndteres pædagogisk og psykologisk nænsomt. Fokus bør ikke kun være på selve testen og tildeling af hjælpemidler, men i høj grad også på at støtte eleven/den studerende i at forstå og acceptere sin ordblindhed, se mulighederne og lære at bruge strategier og hjælpemidler aktivt.

Støttesystemet i Danmark: Hjælp og muligheder for ordblinde

Heldigvis står man ikke alene med ordblindhed i Danmark. Der findes et veludbygget system af støtteordninger og ressourcer, der har til formål at kompensere for vanskelighederne og sikre lige muligheder i uddannelse, fritid og på arbejdsmarkedet. Her er et overblik over de centrale aktører og tilbud:

Specialpædagogisk støtte (SPS): Din ret til hjælp under uddannelse

SPS er hjørnestenen i støtten til elever og studerende med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed, i det danske uddannelsessystem.⁸ Formålet er at sikre, at du kan gennemføre din uddannelse på lige vilkår med dine medstuderende, selvom du har særlige udfordringer.⁸ Støtten finansieres af staten via Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og er derfor gratis for den enkelte.⁸

Hvem kan få SPS? Ordningen dækker bredt:

Elever på ungdomsuddannelser (gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser (EUD)).¹⁷
Studerende på videregående uddannelser (erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter).³
Kursister på Voksen- og Efteruddannelser (VEU), herunder AMU, FVU, TAMU og AVU.⁴⁷
Elever på Forberedende Grunduddannelse (FGU).⁴⁸

Krav for ordblinde: For at få SPS på grund af ordblindhed skal du have det dokumenteret. Det sker typisk via den nationale Ordblindetest. Et resultat i rød kategori giver som udgangspunkt adgang til standardstøttepakken.³ Et resultat i gul kategori giver som nævnt også adgang på lange videregående uddannelser (universiteter) ¹⁸, mens det på andre uddannelser efter 9. klasse kræver en særlig vurdering med supplerende dokumentation.³

Sådan søger du: Det første skridt er at kontakte SPS-vejlederen på dit uddannelsessted.⁸ Det kan du gøre, så snart du er optaget.⁸ SPS-vejlederen kender reglerne og hjælper dig med at vurdere dit behov, samle eventuel dokumentation (eller igangsætte en test, hvis du ikke er testet) og udfylde ansøgningen til STUK.⁸ Når ansøgningen er godkendt (du modtager svar i din e-Boks), hjælper SPS-vejlederen med at få støtten sat i gang.⁴⁵

Typiske støtteformer for ordblinde via SPS: Støtten tilrettelægges individuelt, men for ordblinde omfatter den typisk en kombination af følgende ³:

Læse- og skriveteknologi (LST): Du får adgang til kompenserende software. Siden 1. januar 2023 er standardprogrammet, der bevilges via SPS, IntoWords fra Vitec MV.³ Det kan bruges på tværs af platforme (PC, Mac, Chromebook, mobil) og indeholder funktioner som oplæsning, ordforslag, OCR og tale-til-tekst.⁵² Hvis du ikke selv har en computer, kan du i nogle tilfælde også få bevilget en it-startpakke (computer med LST installeret).³
Instruktion i LST: Det er ikke nok at få et program – du skal også lære at bruge det effektivt. Derfor inkluderer SPS typisk instruktionstimer, hvor du får vejledning i at udnytte funktionerne i LST-programmet.³
Studiestøttetimer: Dette er individuel vejledning med en læse-/skrivekonsulent eller en specialuddannet underviser.⁸ Fokus er på at udvikle kompenserende strategier, så du kan klare studiets krav.⁸ Indholdet kan f.eks. være ⁴⁵:
- Effektive læsestrategier (f.eks. aktiv brug af oplæsning, overblikslæsning).
- Notatteknikker (f.eks. brug af mindmaps, digitale noter, diktafon).
- Opgaveskrivning (struktur, disposition, formulering, komma/stavning).
- Planlægning og strukturering af studietid og opgaver.
- Anvendelse af LST i konkrete studieopgaver.
Studiematerialer fra Nota: Du får adgang til at bestille dine pensumbøger og andre studiematerialer i tilgængelige digitale formater (f.eks. e-bøger, lydbøger) via Nota.³
Andre hjælpemidler: Afhængigt af dine specifikke behov kan der også bevilges andre redskaber som f.eks. en C-pen (scannerpen, der læser tekst op), håndscanner, diktafon til at optage undervisning, eller et OCR-behandlingsprogram (som FineReader) til at gøre scannede dokumenter læsbare.³
Særlige prøvevilkår: Selvom det formelt er skolen/uddannelsesstedet, der træffer afgørelse om særlige vilkår til eksamen, anbefaler STUK generelt, at de hjælpemidler, du har fået bevilget via SPS, også må bruges til prøver, så længe det ikke ændrer prøvens faglige niveau.³⁶ Typiske særlige vilkår for ordblinde er forlænget tid og tilladelse til at bruge LST (oplæsning, ordforslag – dog typisk ikke stave- og grammatikkontrol i prøver, der tester netop dette).³⁵

Hvis du skifter uddannelse, kan du som regel få dine bevilgede hjælpemidler (som computer og softwarelicens) overført til den nye uddannelse ved at kontakte SPS-vejlederen dér.³

Nedenstående tabel opsummerer de typiske SPS-støttemuligheder for ordblinde:

Støtteform	Typisk indhold/formål	Relevant for (eksempler)
LST-program (fx IntoWords)	Software med oplæsning, ordforslag, OCR, tale-til-tekst til at kompensere for læse-/skrivevanskeligheder.	Ungdomsudd., VEU, Videregående udd.
Computer (IT-startpakke)	Bærbar computer med LST installeret, hvis den studerende ikke har en egnet computer.	Ungdomsudd., VEU, Videregående udd.
Instruktionstimer i LST	Vejledning i effektiv brug af LST-programmets funktioner.	Ungdomsudd., VEU, Videregående udd.
Studiestøttetimer	Individuel vejledning i studiestrategier, opgaveskrivning, notatteknik, planlægning, brug af LST i studiet.	Ungdomsudd., VEU, Videregående udd.
Nota-materialer	Adgang til pensumbøger og studiematerialer i tilgængelige formater (lyd, e-bøger).	Ungdomsudd., VEU, Videregående udd. (også grundskole)
Andre hjælpemidler	Fx C-pen, håndscanner, diktafon, OCR-program. Bevilges efter individuelt behov.	Ungdomsudd., VEU, Videregående udd.
Særlige prøvevilkår	Fx forlænget tid, tilladelse til brug af LST (oplæsning/ordforslag). Afgøres af uddannelsesstedet.	Ungdomsudd., VEU, Videregående udd. (også grundskoleprøver)

Det er tydeligt, at SPS-systemet tilbyder en bred vifte af hjælp. Men systemet kræver også, at du selv (eller dine forældre/støttepersoner) er proaktiv og tager kontakt til SPS-vejlederen for at få sat processen i gang. Kendskabet til og navigationen i systemet kan i sig selv være en barriere, hvilket understreger vigtigheden af god information og vejledning fra uddannelsesstederne.

Nota: Adgang til bøger og materialer for alle med læsevanskeligheder

Nota er Danmarks nationale bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder.⁹ Det var tidligere kendt som Danmarks Blindebibliotek, men skiftede navn i 2009 for at afspejle, at tilbuddet er for alle, der har svært ved at læse trykt tekst – hvad enten det skyldes ordblindhed, synshandicap eller andre funktionsnedsættelser som ADHD, kognitive eller fysiske handicap.⁹ Siden 1. januar 2024 har Nota været en del af Det Kgl. Bibliotek, og organisationen har sit hovedsæde i Nakskov.⁵⁶

Medlemskab: Det er gratis at være medlem af Nota.⁹ For at blive medlem skal du have et dokumenteret læsehandicap.⁹

For ordblinde: Dokumentationen sker typisk via Ordblindetesten. Hvis du er elev/studerende, kan din skole/uddannelsesinstitution ofte melde dig ind via Notas digitale indmeldelsesportal, hvor skolelederen eller testvejlederen bekræfter ordblindheden.³² Privatpersoner kan indsende en blanket sammen med dokumentation (f.eks. testresultat).³²
For synshandicappede: Kræver typisk dokumentation fra en øjenlæge.⁹
For andre handicap: Kræver dokumentation fra f.eks. læge, speciallæge, psykolog eller skoleleder, der bekræfter, at handicappet medfører læsevanskeligheder.⁹

Hvad tilbyder Nota? Kernen i Nota er et stort online bibliotek med over 50.000 titler (tal fra 2023/24).⁶² Her finder du:

Lydbøger: Både indlæst af professionelle oplæsere og med syntetisk tale. Nogle lydbøger har også medfølgende tekst, så du kan lytte og læse med samtidig.⁹
E-bøger: I forskellige formater (EPUB, PDF, Word-dokumenter (docx), HTML), der er tilpasset brug med LST-programmer (oplæsning, ordforslag) og skærmlæsere.⁹ Nogle e-bøger er “grundigt bearbejdede” med god navigation og struktur, mens andre er mere simple scanninger.⁶³
Punktskriftbøger (Braille): Til blinde og stærkt svagsynede.⁵⁹
Aviser og tidsskrifter: Landsdækkende og lokale aviser samt tidsskrifter i tilgængelige formater.⁹

Biblioteket indeholder både skønlitteratur og faglitteratur til fritid, uddannelse og arbejde.⁹

Services for studerende (Skole- og Studieservice): En særlig vigtig funktion for ordblinde er Notas Skole- og Studieservice.⁶² Hvis du er studerende (fra grundskole til videregående uddannelse) og har en SPS-bevilling, kan Nota producere eller levere dine pensumbøger og undervisningsmaterialer i et format, du kan bruge med dine LST-hjælpemidler.⁴ Dette er afgørende for at kunne følge med i undervisningen på lige fod med andre.

Hvordan bruges Nota? Som medlem får du adgang til Nota Bibliotek via deres hjemmeside (nota.dk) eller via deres app “Nota Bibliotek” til smartphone og tablet.⁹ Her kan du søge, streame lydbøger direkte eller downloade materialer til offline brug.⁹

Nota spiller altså en central rolle i at gøre skriftlig information og litteratur tilgængelig for ordblinde og andre med læsevanskeligheder i Danmark.

Ordblindeforeningen: Fællesskab, rådgivning og medlemsfordele

Udover de offentlige støtteordninger findes der også en stærk interesseorganisation for ordblinde i Danmark: Ordblindeforeningen.¹⁰ Foreningen arbejder politisk for at forbedre vilkårene for de over 400.000 ordblinde i landet og fungerer samtidig som et vigtigt samlingspunkt, der tilbyder viden, rådgivning og fællesskab.¹⁰

Hvad tilbyder Ordblindeforeningen?

Gratis Vejledningscenter: Foreningens professionelle vejledere står klar til at hjælpe alle – ordblinde, pårørende, fagfolk, skoler og virksomheder – med spørgsmål om ordblindhed, rettigheder, støttemuligheder og hjælpemidler. De kan kontaktes på telefon 69 13 80 07.¹⁰
Fællesskab og Netværk: Som medlem bliver du automatisk tilknyttet en af foreningens lokalkredse (f.eks. Fyn, Hovedstaden, Nordjylland etc.), hvor der arrangeres lokale møder, foredrag og sociale aktiviteter.¹⁰ Dette giver mulighed for at møde andre i samme situation, udveksle erfaringer og få støtte.⁶⁷ Foreningen har også Ordblind Ungdom, et netværk for unge, hvor man kan få vejledning af andre unge ordblinde.¹⁰
Forældrerådgivning: Medlemsforældre kan få sparring og vejledning fra foreningens frivillige forældrerådgivere, der selv har erfaring med at have ordblinde børn.¹⁰
Information og Viden: Foreningen udgiver et årligt Ordblindemagasin og et løbende medlemsnyhedsbrev, der holder medlemmerne opdateret på nyheder, viden og arrangementer inden for ordblindeområdet.⁶⁷ Deres hjemmeside (ordblindeforeningen.dk) er også en vigtig kilde til information.¹⁰
Kurser og Oplæg: Ordblindeforeningen arrangerer og formidler forskellige kurser og events. Det kan være IT-workshops for børn og forældre ⁷¹, webinarer om LST-værktøjer ¹⁰, gratis onlinekurser for forældre i samarbejde med VUC og Skole og Forældre ⁷², eller gratis kurser for virksomheder om ordblindhed på arbejdspladsen.⁷³ Foreningen tilbyder også skræddersyede oplæg til skoler og virksomheder.⁶⁷
Medlemsfordele: Udover adgang til netværk og information giver et medlemskab også konkrete rabatter, f.eks.:
- 25% rabat på LST-hjælpemidler fra IntoWords (Vitec MV).⁶⁷
- 20% rabat på skriveværktøjet SkrivSikkert.⁶⁷
- 25% rabat på advokatbistand hos Socialretsadvokaterne i sager om ordblindeproblematikker.⁶⁷
- Adgang til IT-vejledning fra foreningens eksperter.⁴³

Medlemskab: Der findes forskellige typer medlemskab (Ung, Standard, Familie, Støtte, Institution, Erhverv) med forskellige priser, så man kan vælge det, der passer bedst til ens situation.⁶⁷ Ved at være medlem støtter man samtidig foreningens arbejde for at skabe bedre vilkår for alle ordblinde i Danmark.¹⁰

Ordblindeforeningen udgør således et vigtigt supplement til de offentlige systemer ved at tilbyde målrettet rådgivning, et stærkt fællesskab og konkrete medlemsfordele.

Ordblindeundervisning for voksne (OBU): Lær strategier og brug af LST

For voksne, der er ordblinde og ønsker at forbedre deres læse-, stave- og skrivefærdigheder eller blive bedre til at bruge kompenserende hjælpemidler, findes der et særligt tilbud: Ordblindeundervisning for Voksne (OBU).¹¹ OBU udbydes gratis på landets Voksenuddannelsescentre (VUC’er).¹¹

Hvem er OBU for? Målgruppen er som udgangspunkt voksne over 25 år, der er testet ordblinde.¹¹ Yngre voksne (18-25 år) kan dog også deltage under visse betingelser, f.eks. hvis de ikke er i gang med FGU eller 10. klasse, eller hvis de følger andre fag på VUC.⁵⁵ Man kan godt modtage OBU, selvom man er i arbejde eller under anden uddannelse.⁷⁴

Formål og indhold: Formålet med OBU er at give deltagerne redskaber og strategier til at håndtere deres ordblindhed i hverdagen – hvad enten det er på jobbet, i forbindelse med uddannelse eller i privatlivet.¹¹ Undervisningen er individuelt tilrettelagt og foregår typisk på små hold med maksimalt 6 kursister, hvilket giver god plads til den enkelte.¹¹ Indholdet fokuserer på ¹¹:

Grundlæggende læse- og stavestrategier: Metoder til at forbedre afkodning og stavning.
Brug af Læse- og Skriveteknologi (LST): Grundig oplæring i at bruge relevante LST-programmer (som AppWriter, IntoWords, CD-ORD) og apps på computer og smartphone/tablet. Dette er en central del af OBU.¹¹
Kompenserende strategier: Teknikker til f.eks. notattagning, opgaveskrivning og informationssøgning.
Arbejde med relevante tekster: Undervisningen tager ofte udgangspunkt i tekster, som deltageren møder i sin egen hverdag (f.eks. arbejdsmails, studietekster, breve fra det offentlige).¹¹
Viden om ordblindhed: Forståelse for egne vanskeligheder og rettigheder.⁷⁷

Fleksibilitet og adgang: OBU-hold udbydes ofte både om dagen, om aftenen og i nogle tilfælde som online eller fleksible forløb for at imødekomme deltagernes forskellige behov og livssituationer.¹¹ For at starte på OBU skal man have lavet en ordblindetest. Hvis man ikke er testet, kan man blive testet gratis på VUC.¹¹

Økonomi: Selve undervisningen er gratis.⁷⁴ Hvis man deltager i OBU i arbejdstiden, kan man (eller ens arbejdsgiver) muligvis søge om Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.¹¹

OBU er dermed et vigtigt tilbud, der giver voksne ordblinde mulighed for at tilegne sig de færdigheder og teknologier, der kan styrke deres muligheder og selvstændighed markant.

Samlet set udgør SPS, Nota, Ordblindeforeningen og OBU et stærkt sikkerhedsnet og en ressourcebank for ordblinde i Danmark. De forskellige tilbud supplerer hinanden: SPS giver adgang til LST og støtte under uddannelse; Nota leverer de nødvendige materialer; OBU giver voksne færdigheder i LST og strategier; og Ordblindeforeningen tilbyder rådgivning, fællesskab og interessevaretagelse. Nøglen til succes ligger ofte i at kende til og kombinere disse muligheder effektivt.

Værktøjskassen: Læse- og skriveteknologi (LST) der gør en forskel

For mange ordblinde er læse- og skriveteknologi (LST) ikke bare et hjælpemiddel – det er en afgørende nøgle til at kunne deltage på lige fod i uddannelse, arbejde og samfundsliv.⁸ Teknologien fjerner ikke ordblindheden, men den tilbyder effektive måder at kompensere for de specifikke vanskeligheder, ordblindhed medfører.⁴

Hvad er LST og hvordan virker det?

LST er en samlet betegnelse for digitale værktøjer, der støtter læse- og skriveprocessen. Grundlæggende handler det om at “læse med ørerne og skrive med stemmen” eller få intelligent hjælp til stavning og formulering.⁷⁹ De mest centrale funktioner i LST-programmer er ⁸:

Oplæsning (Tekst-til-tale): Næsten al digital tekst (på websider, i dokumenter, e-mails, e-bøger osv.) kan læses højt af en computerstemme. Brugeren kan ofte justere stemmetype og læsehastighed. Dette kompenserer direkte for afkodningsvanskeligheder og træthed ved læsning.
Ordforslag: Mens man skriver, kommer programmet med forslag til det ord, man er ved at taste. Forslagene er kontekstafhængige og tager højde for typiske stavefejl. Dette støtter stavningen og kan også hjælpe med at finde det rette ord.
OCR (Optical Character Recognition): Denne funktion gør det muligt at omdanne et billede af tekst – f.eks. fra en scannet side i en bog eller et foto taget med mobilen – til digital tekst. Den digitale tekst kan derefter læses op af oplæsningsfunktionen eller redigeres. OCR er afgørende for at gøre trykt materiale tilgængeligt digitalt.
Tale-til-tekst (Diktering): Brugeren indtaler tekst via en mikrofon, og programmet omsætter talen til skrevet tekst på skærmen. Dette kan være en stor hjælp for dem, der har svært ved at stave eller taste hurtigt. Funktionen kræver som regel ro og tydelig udtale for at fungere optimalt.

Disse kernefunktioner findes i forskellige kombinationer i de LST-programmer og apps, der er tilgængelige. Effektiv brug af LST kræver tilvænning og instruktion, men når man mestrer værktøjerne, kan de markant reducere den anstrengelse og tid, læsning og skrivning ellers kræver.⁴³

Populære programmer og apps i Danmark (intowords, appwriter m.fl.)

På det danske marked findes der en række udbredte LST-værktøjer, som ofte anvendes i skoler, på uddannelser og privat. Her er nogle af de mest kendte, baseret på de indsamlede oplysninger:

IntoWords (fra Vitec MV): Dette program er siden 2023 standardvalget, når der bevilges LST via SPS-ordningen.³ Det er en alsidig løsning, der findes til både Windows, Mac, Chromebooks og som apps til iOS og Android.⁵² IntoWords tilbyder oplæsning, avancerede ordforslag, OCR-scanning (også via mobil-app), tale-til-tekst og skriveskabeloner.⁵² Medlemmer af Ordblindeforeningen kan opnå 25% rabat ved privatkøb.⁶⁷
AppWriter (fra Wizkids): Et andet meget populært program, der også findes til de fleste platforme (Win, Mac, Chrome/Edge-browsere, iOS, Android).⁷⁹ AppWriter har lignende kernefunktioner som IntoWords (oplæsning, ordforslag, OCR, tale-til-tekst) og tilbyder desuden funktioner som PDF-redigering og mulighed for at oprette fagordslister.⁷⁹ Det bruges ofte på skoler med skolelicens.⁵⁰
CD-ORD (fra Vitec MV): Et af de ældre og velkendte LST-programmer, primært til Windows-computere.⁷⁹ Det er kendt for at have mange indstillingsmuligheder, der kan tilpasses den enkelte brugers behov.⁷⁹
ViTre (fra ScanDis): Et andet Windows-baseret program, der tilbyder oplæsning, ordforslag og OCR.⁷⁹
Mobile Scanner-apps: Til hurtig adgang til trykt tekst via mobilkameraet findes apps som Prizmo Go (iOS) ⁸, Claro ScanPen OCR Reader (Android) ⁷⁹, og Text Fairy/Text Grabber (Android/iOS).⁸ De tager et billede, genkender teksten (OCR) og kan læse den højt.
SubReader: En specialiseret app, der læser undertekster højt på streamingtjenester (Netflix, Viaplay etc. via abonnement) og i mange biografer (gratis).⁴³
Nota Bibliotek App: Notas egen app til at tilgå og afspille deres store samling af lyd- og e-bøger.⁹
Indbyggede funktioner: Det er også værd at bemærke, at mange almindelige programmer og enheder i dag har indbyggede tilgængelighedsfunktioner. Både Windows og macOS har systemdækkende oplæsningsværktøjer. Tekstbehandlingsprogrammer som Microsoft Word og Google Docs har funktioner til oplæsning og diktering.⁸ Smartphones (iOS og Android) har ligeledes indbyggede muligheder for oplæsning af skærmindhold og tale-til-tekst via tastaturet.⁸

Denne udvikling, hvor basale LST-funktioner bliver mere integrerede i standardteknologi, er positiv, da den gør hjælpen mere tilgængelig og potentielt mindre stigmatiserende. Samtidig kræver det dog, at brugerne ved, at funktionerne findes, og hvordan de aktiveres og bruges effektivt. Oplæring i både specialiserede LST-programmer og i udnyttelsen af indbyggede funktioner er derfor vigtig.

Nedenstående tabel giver et overblik over nogle af de nævnte LST-værktøjer:

Værktøj (Udbyder)	Platform(e)	Nøglefunktioner	Typisk adgang	Kort beskrivelse/Anvendelse
IntoWords (Vitec MV)	Win, Mac, Chrome, iOS, Android	Oplæsning, Ordforslag, OCR, Tale-til-tekst, Skabeloner	SPS (standard), Skolelicens, Privatkøb (rabat)	Alsidigt LST-program til de fleste platforme. Central i SPS-systemet.
AppWriter (Wizkids)	Win, Mac, Chrome, Edge, iOS, Android	Oplæsning, Ordforslag, OCR, Tale-til-tekst, PDF-edit	Skolelicens, Privatkøb	Populært alternativ med lignende funktioner, ofte brugt på skoler.
CD-ORD (Vitec MV)	Windows	Oplæsning, Ordforslag, OCR (mange indstillinger)	SPS (tidligere), Privatkøb	Klassisk, omfattende LST-program til Windows-brugere.
Prizmo Go (App)	iOS	Mobil OCR, Oplæsning	Gratis (basis), Køb (ekstra funktioner)	Nem og hurtig scanning og oplæsning af trykt tekst på farten (iPhone/iPad).
Claro ScanPen (App)	Android	Mobil OCR, Oplæsning (marker tekst)	Gratis	Ligner Prizmo Go, men til Android. Gør det muligt at markere specifik tekst for oplæsning.
SubReader (App)	iOS, Android	Oplæsning af undertekster	Betaling (hjemme), Gratis (biograf/skole)	Gør udenlandske film/serier tilgængelige for dem, der har svært ved at læse undertekster.
Nota Bibliotek (App)	iOS, Android	Afspilning/download af Notas bøger	Gratis (kræver Nota-medlemskab)	Adgang til Notas store bibliotek af tilgængelige bøger på mobil/tablet.
Indbyggede funktioner	Windows, macOS, iOS, Android, Word, Google Docs etc.	Oplæsning, Diktering	Gratis (indbygget i system/program)	Basale LST-funktioner, der bliver stadig mere udbredte i standardsoftware.

Sådan får du adgang til LST-hjælpemidler

Vejen til at få adgang til LST afhænger af din situation:

Under uddannelse (Grundskole): Kontakt din skole eller læsevejleder. Skolen har pligt til at stille de nødvendige hjælpemidler gratis til rådighed til brug i både skole og fritid.²⁷
Under uddannelse (Ungdomsudd./Videregående/VEU/FGU): Hvis du er berettiget til SPS (typisk testet i rød eller evt. gul kategori), søger du om LST (primært IntoWords) via SPS-vejlederen på dit uddannelsessted.⁸
I arbejde: Hvis du har brug for LST til at klare dine arbejdsopgaver, kan du (eventuelt i samarbejde med din arbejdsgiver) søge om det via jobcentret i din kommune.⁴³
Til privat brug: Har du brug for LST til private formål (f.eks. læse breve i e-Boks, kommunikere på Aula), som ikke er dækket af uddannelse eller job, skal du søge via socialforvaltningen i din kommune, typisk via Borger.dk.⁴³
Via skole-/institutionslicens: Undersøg om din skole, VUC eller uddannelsesinstitution har en fælles licens til et LST-program (f.eks. AppWriter eller IntoWords), som du kan få adgang til.⁵⁰
Privatkøb: Mange LST-programmer kan købes eller fås på abonnement privat. Husk medlemsrabatten på IntoWords hos Ordblindeforeningen.⁶⁷ Flere mobile apps er gratis eller har en gratis basisversion.⁸

Du kan finde mere information om specifikke hjælpemidler og leverandører på Hjælpemiddelbasen.⁴³

Adgang til LST er altså mulig via flere kanaler. Det vigtigste er at undersøge, hvilken vej der er den rette for dig i din nuværende situation, og at søge den nødvendige vejledning hos de relevante instanser (skole, SPS-vejleder, VUC, jobcenter, kommune, Ordblindeforeningen). At få adgang til og lære at bruge LST er en investering, der kan åbne døre og fjerne mange af de barrierer, ordblindhed ellers kan skabe.

At leve med ordblindhed: Udfordringer og strategier i hverdagen

Ordblindhed påvirker mere end blot evnen til at læse og skrive. Det kan have konsekvenser for skolegang, arbejdsliv, social trivsel og personligt selvværd. Samtidig udvikler mange ordblinde effektive strategier og udnytter deres styrker på andre områder.

Udfordringer i skolen og på studiet

Uddannelsessystemet, med dets store krav til læsning og skriftlighed, udgør en særlig udfordring for mange ordblinde. De typiske studierelaterede vanskeligheder omfatter ³:

Svært ved at nå den store mængde læsestof.
Problemer med at huske og bearbejde information fra tekster.
Udfordringer med at strukturere og formulere skriftlige opgaver.
Langsommere skriveproces og mange stavefejl.
Træthed og koncentrationsbesvær ved læse- og skrivekrævende opgaver.

Disse udfordringer kan få konkrete konsekvenser, som Kraka-rapporten (2024) dokumenterer ⁵: Ordblinde elever og studerende opnår generelt lavere karakterer (især i skriftlige fag, men også i f.eks. matematik), de trives dårligere socialt og fagligt i skolen, og de oplever i mindre grad at lære det, de gerne vil. Der ses også en tendens til øget frafald fra ungdomsuddannelser, en senere start på disse, og færre der fortsætter på en videregående uddannelse sammenlignet med deres jævnaldrende. Fremmedsprog, især den skriftlige dimension, udgør ofte en ekstra barriere ¹², og ny forskning peger på særlige udfordringer i engelskundervisningen.²⁷ På erhvervsuddannelserne (EUD), hvor en relativt stor andel af eleverne er ordblinde eller læsesvage, peger en VIVE-rapport på behovet for et tættere samarbejde mellem vejledere og faglærere for at sikre den rette pædagogiske støtte i alle fag.⁸¹

Det samlede billede viser, at de grundlæggende fonologiske vanskeligheder forplanter sig og skaber systemiske udfordringer i uddannelsessystemet. Dette understreger, at en effektiv indsats må være helhedsorienteret. Det er ikke nok kun at fokusere på at forbedre selve læse-/stavefærdigheden. Der skal også arbejdes med kompenserende strategier (herunder LST), støtte til opgavestruktur og planlægning (som tilbydes i SPS-støttetimer og OBU), og en bevidsthed om at styrke elevens/den studerendes trivsel og faglige selvtillid.

Ordblindhed på arbejdspladsen: Åbenhed og tilpasninger

Udfordringerne med læsning og skrivning stopper ikke nødvendigvis ved uddannelsens afslutning. Mange jobs stiller krav til skriftlig kommunikation, dokumentation eller informationssøgning, hvilket kan være en kilde til stress og usikkerhed for ordblinde medarbejdere.⁷

Et centralt dilemma for mange er spørgsmålet om åbenhed på arbejdspladsen.²⁰ Skal man fortælle om sin ordblindhed? Frygten for at blive misforstået, stemplet som mindre kompetent eller forbigået ved forfremmelser kan afholde mange fra at være åbne. Omvendt er åbenhed ofte en forudsætning for at få den nødvendige forståelse og de tilpasninger, der kan gøre arbejdsdagen lettere. Det gamle tabu omkring ordblindhed stammer i høj grad fra en tid, hvor effektive hjælpemidler ikke fandtes.²⁰ I dag, med LST og øget viden, giver det ofte god mening at være åben, hvor det er muligt og trygt.

Heldigvis findes der også støttemuligheder for ordblinde på arbejdsmarkedet. Man kan søge om LST-hjælpemidler til arbejdsbrug via jobcentret.⁴³ Voksne i job kan deltage i OBU på VUC for at styrke deres færdigheder og lære at bruge LST.¹¹ Og Ordblindeforeningen tilbyder kurser specifikt rettet mod virksomheder for at øge HR-medarbejderes og lederes viden om ordblindhed, støttemuligheder og hvordan man skaber en inkluderende arbejdsplads.⁷³

Eksempler på tilpasninger på arbejdspladsen kan være:

Adgang til og accept af brug af LST (oplæsning, tale-til-tekst).
Mulighed for at modtage information mundtligt frem for skriftligt, hvor det er hensigtsmæssigt.
Hjælp til korrekturlæsning af vigtige skriftlige materialer.
Klare og eventuelt visuelt understøttede skriftlige instruktioner.
Fokus på medarbejderens styrker og kompetencer frem for svagheder.

Når ordblindhed påvirker trivsel og selvværd

De faglige udfordringer er kun én side af sagen. For mange ordblinde har kampen med bogstaverne også betydelige psykosociale konsekvenser.¹² Gentagne oplevelser af ikke at kunne leve op til forventningerne i skolen, sammenligningen med klassekammerater, og eventuelle misforståelser fra omgivelserne kan sætte dybe spor i selvværdet.¹² Mange udvikler følelser af utilstrækkelighed, usikkerhed, tristhed eller endda angst og stress.⁵ Nogle begynder at undgå situationer, der involverer læsning og skrivning, hvilket kan føre til social isolation og en ond cirkel, hvor de ikke får den nødvendige øvelse.⁷ For enkelte kan de negative oplevelser, især fra skoletiden, have traumatisk karakter.⁷

Det er derfor afgørende, at støtten til ordblinde ikke kun fokuserer på det faglige og tekniske, men også har øje for den følelsesmæssige dimension. Forståelse og anerkendelse fra lærere, forældre, venner og kolleger er essentiel.¹² At få en forklaring på sine vanskeligheder (f.eks. gennem en diagnose) kan i sig selv være en lettelse og hjælpe med at ændre en negativ selvfortælling (“jeg er dum”) til en mere konstruktiv forståelse (“jeg har ordblindhed, og det betyder, at jeg skal bruge andre strategier”).²² At møde andre ordblinde, f.eks. gennem Ordblindeforeningens netværk, kan også være en stor hjælp til at føle sig mindre alene og udveksle erfaringer.²²

Gode råd og strategier til læsning, skrivning og organisering

Heldigvis findes der mange konkrete strategier, som ordblinde kan bruge til at håndtere udfordringerne i hverdagen. Mange af disse er netop fokus for SPS-støttetimer og OBU-undervisning.⁸ Her er nogle eksempler:

Gør LST til din faste makker: Integrer oplæsning, ordforslag og tale-til-tekst i din daglige rutine, når du læser og skriver. Øv dig i at bruge funktionerne, så de bliver naturlige for dig.¹¹ Vær ikke bange for at eksperimentere med indstillinger som læsehastighed og stemmer for at finde det, der virker bedst for dig.
Aktive læsestrategier: Brug LST til at få læst tekster op – gerne flere gange. Brug overskrifter og indholdsfortegnelser (hvis de findes i digitale dokumenter) til at skabe overblik før detaljelæsning. Lyt aktivt og tag evt. noter undervejs (se næste punkt).
Smarte skrivestrategier: Udnyt ordforslag og stavekontrol aktivt. Prøv at diktere dine tanker med tale-til-tekst – det kan være hurtigere og frigøre mental energi. Brug evt. skriveskabeloner til at få styr på strukturen i forskellige teksttyper.⁷⁹ Få altid læst din egen tekst op med LST – det er en effektiv måde at fange fejl og klodsede formuleringer på. Overvej at starte skriveprocessen med et mindmap eller en simpel disposition.
Effektiv notatteknik: Optag undervisning eller møder på diktafon (husk at spørge om lov!), så du kan lytte igen senere.⁵⁰ Tag billeder af tavlenoter eller slides. Brug digitale noteringsværktøjer (som OneNote, Evernote eller Google Keep), hvor du kan kombinere tekst, billeder og lydnoter, og hvor LST ofte kan integreres.
Struktur og organisering: Brug digitale kalendere og planlægningsværktøjer til at holde styr på aftaler, opgaver og deadlines. Opdel store opgaver i mindre, overskuelige bidder.⁴⁵ Brug farvekoder eller andre visuelle systemer til at skabe overblik.
Spil på dine styrker: Mange ordblinde er stærke mundtlige kommunikatorer, gode til at tænke visuelt eller har praktisk flair.⁷ Vær bevidst om dine styrker og brug dem aktivt – f.eks. ved at vælge mundtlige præsentationer frem for skriftlige rapporter, hvor det er muligt, eller ved at bruge visuelle hjælpemidler til at forstå og formidle information.
Vær (strategisk) åben: Overvej, hvem der har brug for at vide, at du er ordblind, for at kunne støtte dig bedst muligt (lærere, vejledere, nærmeste kolleger, chef). Forklar kort, hvad det betyder for dig, og hvad der kan hjælpe.
Søg hjælp og fællesskab: Brug de officielle støttesystemer (SPS, OBU). Meld dig ind i Ordblindeforeningen for rådgivning, netværk og rabatter.⁶⁷ Tal med andre ordblinde – du er ikke alene!

Forestil dig Ahmed, der studerer til pædagog og er ordblind. Han skal skrive en større opgave om inklusion. Han starter med at lave et mindmap over sine idéer. Derefter bruger han tale-til-tekst på sin computer til at få de første tanker ned. Han finder relevant litteratur via Nota Bibliotek og bruger IntoWords til at få læst artiklerne op, mens han tager noter i OneNote. Når han skriver selve opgaven, bruger han IntoWords’ ordforslag flittigt og får løbende læst sine egne afsnit op for at tjekke flow og formuleringer. Han har aftalt med sin SPS-vejleder at få hjælp til den endelige struktur og korrekturlæsning. Selvom det kræver en ekstra indsats, gør strategierne og LST det muligt for Ahmed at gennemføre opgaven.

Den positive spiral, hvor tidlig identifikation og adgang til effektiv støtte fører til bedre faglige resultater, som styrker selvværd og motivation, er mulig.²⁷ Omvendt kan manglende indsats føre til en negativ spiral.¹² Dette understreger, hvor afgørende det er at gribe ind tidligt og helhedsorienteret – ikke kun for det faglige, men for hele personens trivsel og fremtidsmuligheder.

Fremtiden for ordblinde i Danmark: Forskning, potentiale og ressourcer

Selvom der er opnået meget i Danmark i forhold til forståelse og støtte til ordblinde, er udviklingen ikke stoppet. Ny forskning giver løbende dybere indsigt, fokus skifter gradvist mod også at anerkende potentialet hos ordblinde, og støttesystemerne justeres.

Hvad viser den nyeste danske forskning?

Flere nylige danske undersøgelser har kastet lys over situationen for ordblinde:

Kraka Economics’ kortlægning (Oktober 2024): Denne omfattende rapport bekræfter, at ordblinde unge generelt klarer sig dårligere end deres jævnaldrende på parametre som trivsel, karakterer og påbegyndelse af ungdomsuddannelse.⁵ Rapporten fremhæver dog også den markante positive effekt af støtte, især fra ressourcestærke hjem, hvilket peger på en social ulighed i mulighederne.⁵ Et særligt bekymrende fund er, at den femtedel af ordblinde, der har yderligere udfordringer (f.eks. psykiske diagnoser), klarer sig væsentligt dårligere på næsten alle områder.⁵
Ph.d.-forskning om Ordblindetestens effekt (December 2024): Denne banebrydende forskning, baseret på data fra Ordblindetesten, viser, at det at få en ordblindediagnose (rød kategori) og den efterfølgende indsats har en signifikant positiv effekt på elevernes faglige resultater (især i dansk, men også matematik) og øger chancen for at være i gang med en ungdomsuddannelse to år efter folkeskolen.²⁷ Tidlig diagnose giver den største effekt. Forskningen peger dog også på et midlertidigt fald i elevernes trivsel de første par år efter diagnosen og understreger vigtigheden af også at støtte elever i den gule kategori, da mange af dem ellers risikerer ikke at få den nødvendige hjælp.²⁷
VIVE-rapport om EUD (Marts 2023): Denne kortlægning fokuserer på erhvervsuddannelserne og peger på, at selvom der findes strategier til at identificere og støtte de mange ordblinde og læsesvage elever på EUD, er der et stort potentiale for at forbedre samarbejdet mellem læsevejledere og faglærere for at sikre en mere integreret og effektiv pædagogisk indsats i alle fag.⁸¹

Samlet set tegner den nyeste forskning et nuanceret billede: Der er reelle og vedvarende udfordringer forbundet med ordblindhed, og der er uligheder i, hvem der får den bedste støtte. Men forskningen viser også, at de indsatser og støttesystemer, der findes i Danmark, har en dokumenteret positiv effekt. Det peger på, at fundamentet er solidt, men at der fortsat er behov for justeringer og et vedvarende fokus på implementering, lige adgang (især for elever i gul kategori og fra mindre ressourcestærke hjem) og tværfagligt samarbejde på uddannelsesinstitutionerne. Forskningen i de præcise årsager til ordblindhed (genetik, neurologi) pågår også, men konsensus er klar: Det handler om hjernens sprogbearbejdning, ikke om intelligens eller syn.⁴

Fokus på styrker: Ordblindhed er ikke en hindring for succes

Midt i diskussionen om udfordringer og støttebehov er det afgørende at huske, at ordblindhed ikke definerer en persons evner eller fremtidsmuligheder. Tværtimod udvikler mange ordblinde bemærkelsesværdige styrker på andre områder, måske netop som en kompensation for de skriftsproglige vanskeligheder.

Flere kilder peger på, at ordblinde ofte er ⁷:

Stærke mundtlige kommunikatorer: Gode til at formulere sig, fortælle historier og deltage i diskussioner.
Kreative og innovative: Tænker måske mere visuelt eller “uden for boksen”.
Gode problemløsere: Udvikler alternative strategier til at tilegne sig viden og løse opgaver.
Empatiske og socialt kompetente: Har måske udviklet en særlig følsomhed over for andres behov.

Eksempler som Jakob, der læser psykologi, og Rasmus, der uddanner sig til maskinmester – begge ordblinde og succesfulde i deres studier takket være LST og egne strategier – viser tydeligt, at ordblindhed ikke behøver at være en barriere for at forfølge sine drømme.⁸⁰ Med den rette støtte, adgang til kompenserende værktøjer og en anerkendelse af egne styrker, kan ordblinde opnå lige så meget som alle andre.⁸

Dette skift i fokus – fra kun at se vanskeligheder til også at anerkende potentiale og styrker – er vigtigt. Det kan styrke selvværdet hos den enkelte ordblinde og bidrage til at ændre samfundets syn på ordblindhed fra at være en mangel til at være en anderledes måde at fungere på.

Vejen frem: Find den rette hjælp og støtte

Hvis du har læst med hertil og genkender tegnene på ordblindhed hos dig selv eller en, du kender, er det vigtigste budskab: Søg viden og hjælp! Der er mange steder at starte:

For børn og unge i skole/uddannelse: Tal med læsevejlederen eller SPS-vejlederen på skolen/uddannelsesstedet. De er nøglepersoner i forhold til testning og adgang til støtte.⁸
For voksne: Kontakt dit lokale VUC for at høre om mulighederne for gratis ordblindetest og OBU-undervisning.¹¹
For adgang til bøger og materialer: Undersøg mulighederne for medlemskab hos Nota Bibliotek (nota.dk).⁹
For rådgivning, netværk og information: Kontakt Ordblindeforeningens Vejledningscenter (tlf. 69 13 80 07) eller besøg deres hjemmeside (ordblindeforeningen.dk).¹⁰
For LST til job eller privatliv: Henvend dig til dit lokale jobcenter eller socialforvaltning (via Borger.dk).⁴³
For generel viden: Besøg de nationale vidensportaler som emu.dk (Undervisningsministeriets læringsportal), spsu.dk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitets side om SPS) og ordblindhed.dk.¹³

Husk, at det aldrig er for sent at få hjælp, lære nye strategier og blive fortrolig med de teknologiske hjælpemidler, der kan gøre en verden til forskel.¹¹

Opsummering: Ordblindhed i Danmark – udfordringer, muligheder og håb

Ordblindhed er en udbredt indlæringsvanskelighed i Danmark, der specifikt påvirker evnen til at koble bogstaver og lyde, hvilket resulterer i markante udfordringer med læsning og stavning for over 400.000 danskere.² Selvom det kan medføre faglige, sociale og personlige udfordringer gennem livet ⁵, er det afgørende at forstå, at ordblindhed intet har med intelligens at gøre, og at det ikke er en uoverstigelig barriere.⁴

Danmark har et veludviklet system til at identificere og støtte ordblinde. Den nationale Ordblindetest sikrer en mere ensartet udredning fra 3. klasse og opefter.²⁵ Specialpædagogisk Støtte (SPS) giver elever og studerende adgang til afgørende hjælp under uddannelse, herunder læse- og skriveteknologi (LST) som IntoWords, instruktion og studiestøttetimer.⁸ Nota Bibliotek tilbyder et enormt udvalg af bøger og studiematerialer i tilgængelige formater ⁹, mens Ordblindeundervisning for Voksne (OBU) på VUC’erne giver voksne redskaber og strategier til at mestre hverdagen.¹¹ Ordblindeforeningen fungerer som et vigtigt talerør, videnscenter og fællesskab.¹⁰

Læse- og skriveteknologi (LST) er et centralt værktøj, der kompenserer for kernevanskelighederne ved ordblindhed og muliggør deltagelse på lige fod.⁴³ Adgang til LST og oplæring i brugen heraf er essentiel, hvad enten det sker via SPS, jobcenter, kommune eller privat.

Nyere dansk forskning bekræfter både udfordringerne, herunder en social ulighed i hvordan ordblinde klarer sig, men også den positive effekt af tidlig diagnose og målrettet indsats.⁵ Fokus er i stigende grad ikke kun på vanskelighederne, men også på de styrker og det potentiale, ordblinde besidder.²²

Vejen frem handler om fortsat at styrke den tidlige indsats, sikre lige adgang til støtte for alle, udbrede kendskabet til de mange ressourcer og muligheder, og fremme en forståelse af ordblindhed, der bygger på viden og empati frem for myter og fordomme.

Hvis du selv er ordblind, eller hvis du er tæt på en, der er det, så husk: Du er ikke alene. Hjælpen findes, og den kan gøre en stor forskel. Tag det første skridt – søg viden, kontakt de relevante instanser, og tag imod de værktøjer og strategier, der kan lette vejen og åbne døre for fremtiden.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik