Ordblindhed er en vedvarende funktionsnedsættelse, der påvirker evnen til at læse og stave korrekt. For mange danskere med ordblindhed kan mødet med det offentlige system og dets ofte skriftlige kommunikation være en betydelig udfordring. I sådanne situationer kan Folketingets Ombudsmand spille en vigtig rolle. Denne artikel vil guide dig igennem, hvordan Ombudsmanden forholder sig til spørgsmål om ordblindhed, hvordan du kan klage, og hvilke rettigheder du har som ordblind i Danmark.
Folketingets ombudsmand: Værnet for borgerens rettigheder
Folketingets Ombudsmand er en central institution i det danske demokrati, hvis primære formål er at sikre, at den offentlige forvaltning handler i overensstemmelse med loven og god forvaltningsskik 1. Ombudsmanden er valgt af Folketinget og er uafhængig af både den lovgivende og den udøvende magt 2. Denne uafhængighed er afgørende for at kunne vurdere klager fra borgere over offentlige myndigheder på en objektiv måde, uden at være underlagt politisk pres 3. Ombudsmandens arbejde er reguleret af ombudsmandsloven, som fastlægger rammerne for institutionens virke og sikrer forudsigelighed og retsikkerhed for de borgere, der ønsker at klage 3.
Ombudsmandens hovedopgaver omfatter at behandle klager fra borgere over statslige og kommunale myndigheder samt andre offentlige organer 2. Derudover kan Ombudsmanden på eget initiativ iværksætte undersøgelser af forvaltningen og føre tilsyn med steder, hvor borgere opholder sig i kortere eller længere tid, såsom fængsler og døgninstitutioner 3. Selvom Ombudsmanden ikke har direkte bemyndigelse til at ændre en myndigheds afgørelse, kan institutionen fremsætte kritik og henstille til, at en sag genoptages og eventuelt ændres 3. I praksis følger myndighederne dog i langt de fleste tilfælde Ombudsmandens henstillinger 3. Denne mekanisme er vigtig for at sikre, at ordblinde borgere ikke udsættes for uretmæssig behandling, selvom Ombudsmanden ikke kan omstøde en afgørelse direkte. En kritisk udtalelse kan ofte føre til, at myndigheden genovervejer sagen.
For at sikre et særligt fokus på børns rettigheder har Ombudsmanden etableret et børnekontor 2. Dette kontor behandler klager fra og om børn og kan selv starte sager, hvis der er mistanke om, at en kommune for eksempel ikke overholder loven eller behandler et barn dårligt 3. Børnekontoret overvåger også, om internationale regler vedrørende børn, herunder FN’s børnekonvention, bliver overholdt af de danske myndigheder 3. Eksistensen af dette kontor er særlig relevant for ordblinde børn, da det giver mulighed for at klage over forhold i skolesystemet, hvor ordblindhed kan have betydelig indflydelse på barnets læring og trivsel. Børnekontorets fokus på børns rettigheder sikrer, at der er en instans, der specifikt tager hensyn til ordblinde børns perspektiv i sager, hvor de måske ikke modtager den nødvendige støtte i skolen.
Ombudsmandens tilsyn med ligebehandling af mennesker med handicap
Et vigtigt aspekt af Ombudsmandens arbejde er tilsynet med ligebehandling af mennesker med handicap 7. Folketinget har eksplicit bedt Ombudsmanden om at følge udviklingen inden for dette område og om at påtale eventuelle problemer, der falder inden for institutionens kompetence 7. Dette engagement er blandt andet en konsekvens af Danmarks ratifikation af FN’s handicapkonvention 7. Ombudsmandens rolle i at sikre ligebehandling af handicappede er således forankret i et politisk ønske fra Folketinget og i internationale forpligtelser, hvilket understreger vigtigheden af dette område for institutionen.
Ombudsmanden fører tilsyn med handicaptilgængelighed på offentlige steder ved at foretage tilsynsbesøg i udvalgte bygninger og udendørsarealer 7. Formålet med disse besøg er dels at følge den generelle udvikling i tilgængeligheden for mennesker med handicap og dels at påpege konkrete fejl og mangler 7. Derudover behandler Ombudsmanden klager fra borgere, der mener sig udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Dette kan for eksempel dreje sig om sager vedrørende støtte til bil eller tilpasning af arbejdsmarkedet som følge af et handicap 7. Det er vigtigt at bemærke, at klager om ligebehandling af handicappede behandles efter de samme kriterier som alle andre klager, der indsendes til Ombudsmanden 7. Ombudsmandens fokus på både generel tilgængelighed og individuelle klager viser, at institutionen arbejder på flere niveauer for at sikre ligebehandling af handicappede, herunder ordblinde. Ved at foretage tilsynsbesøg sikres fokus på strukturelle barrierer, mens behandlingen af individuelle klager giver mulighed for at adressere konkrete tilfælde af diskrimination eller manglende hensyn.
Ombudsmanden har også mulighed for selv at tage sager op af egen drift, for eksempel hvis institutionen bliver opmærksom på et problem gennem medieomtale eller en henvendelse fra en borger 7. Et konkret eksempel på dette er en sag, hvor Ombudsmanden undersøgte en taxachaufførs behov for dispensation til en eksamen på grund af ordblindhed 7. Denne mulighed for at agere på eget initiativ er særlig vigtig i sager, hvor enkeltpersoner måske ikke selv har ressourcerne eller overskuddet til at indgive en formel klage. Sagen om taxachaufføren illustrerer, hvordan Ombudsmanden kan hjælpe ordblinde borgere i konkrete situationer. Denne proaktive tilgang betyder, at Ombudsmanden kan gribe ind i sager, der ellers måske ikke ville blive belyst, og viser institutionens opmærksomhed på de særlige udfordringer, som ordblinde kan stå over for.
Klageprocessen hos ombudsmanden: Hvordan ordblinde kan søge hjælp
Enhver borger i Danmark har som udgangspunkt ret til at klage til Ombudsmanden over statslige og kommunale myndigheder samt andre offentlige myndigheder 2. Dette inkluderer også klager, der relaterer sig til manglende hensyn til ordblindhed i forvaltningens ageren. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at klagen skal være navngivet og skal indgives senest et år efter, at den afgørelse eller handling, der klages over, har fundet sted 4. Ombudsmanden behandler ikke klager over domstolene eller Folketinget selv 4. Ligeledes falder klager over private virksomheder som regel uden for Ombudsmandens arbejdsområde, medmindre disse virksomheder ved lov er bemyndiget til at træffe afgørelser om borgeres rettigheder og forpligtelser 4. For ordblinde borgere betyder denne brede adgang til at klage, at de har mulighed for at få deres sager vurderet af en uafhængig instans, hvis de mener, at de er blevet uretfærdigt behandlet af det offentlige.
Som udgangspunkt skal en klage til Ombudsmanden indgives skriftligt 6. Ombudsmandens kontor stiller et særligt klageskema til rådighed på deres hjemmeside, som man kan benytte 6. Det kan være en fordel at vedlægge relevant dokumentation sammen med klagen, såsom kopier af den afgørelse, der klages over, og eventuel tidligere korrespondance med myndigheden 6. Hvis man har brug for hjælp til at udforme klagen, kan man kontakte Ombudsmandens kontor, hvor medarbejderne kan yde vejledning i det omfang, det er muligt 6. Selvom skriftlighed er udgangspunktet, er der altså hjælp at hente til udformningen af klagen, hvilket kan være særligt relevant for ordblinde, der kan have udfordringer med skriftlig kommunikation. Muligheden for assistance sikrer, at ordblindhed ikke bliver en uoverkommelig barriere for at kunne klage til Ombudsmanden.
Når Ombudsmanden modtager en klage, vurderer institutionen først, om der er tilstrækkelig anledning til at iværksætte en undersøgelse 10. Hvis Ombudsmanden vurderer, at klagen ikke giver anledning til kritik eller henstilling, kan sagen afsluttes uden at myndigheden, der er klaget over, bliver inddraget 10. Hvis Ombudsmanden beslutter at undersøge sagen nærmere, kan institutionen anmode myndigheden om en skriftlig udtalelse og eventuelt indkalde personer til at afgive forklaring om forhold, der er relevante for undersøgelsen 6. På baggrund af undersøgelsen kan Ombudsmanden fremsætte kritik, afgive henstillinger og i øvrigt udtrykke sin opfattelse af sagen 10. Det er dog vigtigt at understrege, at Ombudsmandens konklusioner ikke er juridisk bindende for myndighederne 5. Klageprocessen hos Ombudsmanden indebærer en grundig vurdering af sagen, men det er vigtigt at have realistiske forventninger til udfaldet. Fokus er primært på at sikre, at forvaltningen har handlet korrekt og i overensstemmelse med god forvaltningsskik. For ordblinde, der overvejer at klage, er det vigtigt at vide, at selvom Ombudsmanden ikke kan garantere en ændring af en afgørelse, kan en kritisk udtalelse have stor betydning for fremtidige sager og for myndighedernes generelle praksis.
Kendte sager og udtalelser fra ombudsmanden vedrørende ordblindhed
Folketingets Ombudsmand har i flere tilfælde behandlet sager, der involverer ordblindhed, og har i den forbindelse fremsat udtalelser, der er relevante for ordblinde borgere. Et eksempel herpå er Ombudsmandens kritik af Københavns Universitets (KU) håndtering af klager fra studerende 11. I denne sag fandt Ombudsmanden, at KU i en årrække havde fulgt en ulovlig praksis ved at kræve, at studerende skulle klage flere gange internt på universitetet, før sagen eventuelt blev sendt videre til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. En af de konkrete sager, der lå til grund for Ombudsmandens kritik, drejede sig om en studerende, der havde fået afslag på at ændre eksamensformen fra skriftlig til mundtlig på grund af ordblindhed 11. Denne sag illustrerer, at Ombudsmanden er opmærksom på de særlige behov, som ordblinde studerende kan have i uddannelsessystemet, og at manglende hensyn til disse behov kan være grundlag for kritik. For ordblinde studerende er det vigtigt at vide, at de har mulighed for at klage, hvis de oplever, at deres ordblindhed ikke tages i betragtning i forbindelse med for eksempel eksamener. Ombudsmandens kritik af KU kan potentielt føre til ændringer i praksis på andre uddannelsesinstitutioner.
Selvom sager om direkte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet primært behandles af Ligebehandlingsnævnet 12, kan Ombudsmanden potentielt involveres i sager, der vedrører offentlige arbejdsgiveres behandling af ordblinde medarbejdere, især hvis der er spørgsmål om god forvaltningsskik. Ligebehandlingsnævnet har i flere afgørelser taget stilling til, om afskedigelse af ordblinde medarbejdere udgør forskelsbehandling på grund af handicap 12. Disse sager understreger vigtigheden af, at arbejdsgivere tager hensyn til ordblinde medarbejderes behov og eventuelt tilbyder hjælpemidler eller tilpasninger.
I en konkret sag vurderede Ombudsmanden, at Familiestyrelsen havde en skærpet vejledningspligt over for en borger, der var ordblind, og som styrelsen havde forbudt at ringe til på grund af mange telefoniske henvendelser 9. Ombudsmanden anerkendte, at styrelsens beslutning om at begrænse kontakten som udgangspunkt var berettiget, men understregede, at dette ikke fritog styrelsen for den særlige vejledningspligt, de havde over for borgeren på grund af hans ordblindhed. Ombudsmanden mente, at styrelsen ikke kunne løse sig fra denne pligt ved blot at henvise manden til at søge hjælp hos kommunen 9. Denne sag fra Ombudsmanden fremhæver, at offentlige myndigheder har en særlig forpligtelse til at sikre, at ordblinde borgere modtager den nødvendige vejledning på en måde, der tager hensyn til deres læsevanskeligheder. Vejledningspligten er generelt større, når borgeren har særlige udfordringer som ordblindhed 15. Myndigheder bør i den forbindelse også være behjælpelige med at udfylde eventuelle ansøgningsskemaer og lignende 15. For ordblinde er det vigtigt at være opmærksom på, at de har ret til at modtage information og vejledning på en tilgængelig måde, og at manglende hensyn hertil potentielt kan være grundlag for en klage til Ombudsmanden.
Dine rettigheder som ordblind i Danmark: Lovgivning og støtte
I Danmark er der flere love og regler, der skal sikre lige muligheder for mennesker med handicap, herunder ordblinde. Loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap har til formål at beskytte mennesker med handicap mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, for eksempel i uddannelsessystemet og i forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser 16. Selvom det kan være komplekst at afgøre i konkrete tilfælde, kan ordblindhed sandsynligvis betragtes som et handicap i denne lovs forstand, særligt hvis ordblindheden har væsentlig indflydelse på den pågældendes evne til at fungere i hverdagen 12. Loven forpligter blandt andet uddannelsesinstitutioner til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at give en person med handicap adgang til uddannelse, medmindre dette pålægger institutionen en uforholdsmæssig stor byrde 19. Dette kan for eksempel betyde, at ordblinde studerende har ret til særlige prøvevilkår eller adgang til hjælpemidler.
Ud over forskelsbehandlingsloven findes der også specifik lovgivning, der adresserer ordblindes behov i uddannelsessystemet. Lov om specialpædagogisk støtte (SPS-loven) sikrer, at studerende med ordblindhed har ret til specialpædagogisk støtte i form af hjælpemidler og specialundervisning under deres uddannelse 21. Dette kan omfatte adgang til læse- og skriveteknologi, lydbøger og mentorstøtte 21. Derudover stiller Webtilgængelighedsloven krav til, at offentlige hjemmesider og digitale tjenester skal være tilgængelige for alle, herunder personer med handicap som ordblinde 21. I folkeskolen er der et øget fokus på tidlig opsporing og identificering af ordblindhed, og skolerne er forpligtet til at tilbyde ordblindetest, hvis der er mistanke om ordblindhed hos en elev 23. Disse love og initiativer understreger, at det danske samfund i stigende grad anerkender og forsøger at kompensere for de udfordringer, som ordblindhed kan medføre.
For ordblinde, der har brug for hjælp og støtte, findes der flere organisationer og ressourcer, man kan henvende sig til. Ordblindeforeningen i Danmark er en central aktør, der tilbyder rådgivning, vejledning og information til ordblinde og deres pårørende 26. Foreningen driver et vejledningscenter, som kan kontaktes telefonisk eller via e-mail, og de tilbyder også vejledning fra frivillige forældrerådgivere 26. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er ansvarlig for administrationen af SPS-ordningen, og man kan finde information om støttemuligheder på deres hjemmeside 22. Nota Bibliotek producerer og udlåner studiematerialer i tilpassede formater, såsom lydbøger, hvilket er en stor hjælp for mange ordblinde studerende 22. Endelig kan man i arbejdslivet og privatlivet søge om hjælpemidler via kommunen eller jobcentret 28.
For at give et bedre overblik over de vigtigste ressourcer, følger her en tabel:
| Organisation | Primært Fokus | Kontaktoplysninger |
| Ordblindeforeningen | Støtte, rådgivning og information til ordblinde og deres pårørende | Telefon: 69 13 80 07, E-mail: kontor@ordblind.org, Hjemmeside: ordblindeforeningen.dk |
| Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) | Administration af Specialpædagogisk Støtte (SPS) til uddannelser | Hjemmeside: stuk.dk (søg på SPS) |
| Nota Bibliotek | Produktion og udlån af studiematerialer i tilpassede formater (lydbøger mv.) | Hjemmeside: nota.dk |
| Din lokale kommune/jobcenter | Bevilgning af hjælpemidler til borgere med handicap (inkl. ordblindhed) | Find kontaktoplysninger på din kommunes/jobcenters hjemmeside (via borger.dk eller kommunens egen hjemmeside) |
Praktiske tips og råd til ordblinde i mødet med myndigheder
Hvis du som ordblind oplever problemer i mødet med en offentlig myndighed og overvejer at klage til Ombudsmanden, er der nogle praktiske ting, du kan gøre for at forberede din klage bedst muligt. Det er vigtigt at have en så klar og præcis beskrivelse af hændelsesforløbet som muligt. Prøv at nedskrive de vigtigste datoer, personer og begivenheder. Selvom det kan være udfordrende at skrive, kan du eventuelt bede en pårørende eller en repræsentant fra Ordblindeforeningen om hjælp til dette.
Det er også vigtigt at samle al relevant dokumentation, der understøtter din klage. Dette kan inkludere kopier af den afgørelse, du klager over, eventuel tidligere korrespondance med myndigheden, og dokumentation for din ordblindhed, såsom en ordblindetest 22. Jo mere dokumentation du kan fremlægge, desto bedre er Ombudsmanden rustet til at vurdere din sag. Du kan finde Ombudsmandens klageskema og yderligere information om klageprocessen på deres hjemmeside 1. Hvis du har brug for yderligere hjælp eller vejledning i forbindelse med din klage, kan du altid kontakte Ordblindeforeningen eller andre relevante organisationer 26.
Husk, at dokumentation for din ordblindhed kan være vigtig i mange sammenhænge, ikke kun ved klager. En officiel ordblindetest kan være nødvendig for at få adgang til specialpædagogisk støtte i uddannelsessystemet 22. Derfor er det en god idé at sørge for at have denne dokumentation tilgængelig. Hvis du er i tvivl om, hvor du kan få foretaget en ordblindetest, kan du kontakte din uddannelsesinstitution, din kommune eller Ordblindeforeningen for vejledning. I mødet med myndigheder kan det også være en god idé at være åben om din ordblindhed og eventuelt forklare, hvordan det påvirker din mulighed for at læse og skrive. Mange myndigheder er i dag opmærksomme på dette og vil forsøge at tilpasse deres kommunikation, for eksempel ved at tilbyde mundtlig information eller hjælp til at udfylde skemaer. Hvis du oplever, at en myndighed ikke tager hensyn til din ordblindhed, er dette potentielt noget, du kan klage over til Ombudsmanden.
Konklusion
Folketingets Ombudsmand spiller en væsentlig rolle i at sikre, at den offentlige forvaltning handler retfærdigt og i overensstemmelse med loven, også når det gælder borgere med ordblindhed. Ombudsmandens arbejde med tilsyn, behandling af klager og mulighed for at tage sager op af egen drift er vigtige mekanismer, der kan bidrage til at beskytte ordblinde borgeres rettigheder. Gennem konkrete sager har Ombudsmanden vist, at institutionen er opmærksom på de særlige udfordringer, som ordblindhed kan medføre i mødet med det offentlige system, og at der stilles krav til myndighedernes vejledningspligt over for denne gruppe borgere.
Det er afgørende, at ordblinde borgere i Danmark kender deres rettigheder og de muligheder, de har for at søge hjælp og klage, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet. Lovgivningen på området anerkender i stigende grad ordblindhed som en funktionsnedsættelse, der kræver særlige hensyn, både i uddannelsessystemet og i samfundet generelt. Organisationer som Ordblindeforeningen spiller en vigtig rolle i at tilbyde støtte og vejledning. Ombudsmanden forbliver en vigtig kontrolinstans, der kan bidrage til at sikre, at disse rettigheder bliver respekteret i praksis. Derfor er det vigtigt, at både ordblinde borgere og de offentlige myndigheder er opmærksomme på Ombudsmandens rolle og de muligheder, institutionen tilbyder for at sikre god forvaltningsskik og ligebehandling for alle.
Kontakt
GDPR