Kender du følelsen af at stå over for en tekst, der synes skrevet i et fremmed sprog, selvom det er dansk? Forestil dig en studerende, der med stor motivation har kastet sig over en spændende filosofitekst, men hurtigt møder en mur af lange, indviklede sætninger og abstrakte begreber. Eller en gymnasieelev, der i historietimen skal analysere en kildetekst fyldt med fagudtryk, som virker uigennemtrængelige. For mange ordblinde i Danmark er dette en velkendt udfordring, når de skal navigere i uddannelsessystemets akademiske sprog. Ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at genkende og afkode ord 1. Det handler om vanskeligheder med at koble bogstaver og lyde, hvilket gør læsning og stavning mere besværligt end for andre 2. Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke har noget med intelligens at gøre 1.
At kunne mestre akademisk sprog er afgørende for ordblinde for at få adgang til uddannelse, opnå faglig succes og styrke selvtilliden 3. Denne artikel er din guide til at forstå de særlige udfordringer, ordblinde møder i akademiske tekster, og vigtigere endnu, den vil give dig konkrete værktøjer, strategier og ressourcer, der kan hjælpe dig med at navigere og lykkes i en akademisk kontekst i Danmark. Selvom ordblindhed primært drejer sig om vanskeligheder med selve afkodningen af ord, viser forskning, at det over tid indirekte kan påvirke sprogforståelsen 5. Når ordblinde bruger mere energi på at afkode de enkelte ord, kan det resultere i færre læseerfaringer og dermed et mere begrænset ordforråd sammenlignet med deres jævnaldrende 5. Dette kan naturligt nok gøre det sværere at forstå komplekse tekster, der ofte indeholder mange nye og svære ord. Udfordringerne med akademisk sprog er desuden ikke begrænset til sprogfagene 4. Alle fag i både gymnasiet og videregående uddannelser har deres eget specifikke fagsprog, hvilket betyder, at ordblinde konstant skal skifte mellem forskellige terminologier og tilegne sig nye ordforråd inden for hvert enkelt fagområde 4.
Hvad er ordblindhed, og hvordan påvirker det mødet med akademiske tekster?
Ordblindhed defineres som en specifik funktionsnedsættelse, der primært kommer til udtryk som vanskeligheder ved at afkode ord 3. Det betyder, at det er svært at omsætte bogstaver til de tilsvarende lyde og sætte disse lyde sammen for at danne ord 3. Typiske vanskeligheder for ordblinde inkluderer store problemer med at læse ord, de ikke har set før, læsefejl der ikke følger lydprincipperne, langsom læsehastighed og vedvarende problemer med at automatisere stavning 2. Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke er et tegn på manglende intelligens 1. Faktisk er det en relativt udbredt vanskelighed i Danmark. Omkring 7% af en årgang vurderes at være ordblinde 3, og nyere tal viser, at mere end 11 procent af eleverne, der forlod 9. klasse i 2021, var ordblinde 6, mens tallet for skoleåret 2021/2022 steg til 12 procent 7. Generelt anslås det, at omkring 7% af den danske befolkning har læsevanskeligheder 8. Ordblindhed har ofte en arvelig komponent, hvilket betyder, at der er en øget risiko for at være ordblind, hvis en af ens forældre også er det 2.
Akademiske tekster adskiller sig fra mere almindelige tekster på flere måder, hvilket kan skabe særlige udfordringer for ordblinde. For det første indeholder de ofte et højt fagligt ordforråd med mange nye og specialiserede begreber, som studerende skal lære 5. For det andet er sætningsstrukturerne typisk mere komplekse med mange ledsætninger og indskud, hvilket kan gøre det svært at følge med i læsningen 9. Derudover er sprogbrugen ofte abstrakt og præget af formelle vendinger 5. Endelig anvendes der hyppigt fagterminologi, som kan være ukendt, svær at stave og huske 4. De direkte konsekvenser af ordblindhed i mødet med disse tekster er flere. En langsommere læsehastighed gør det vanskeligt at nå igennem det ofte omfattende pensum 2. Afkodningsvanskeligheder kan forhindre forståelsen af komplekse ord og sætninger 3. Det kan også være svært at huske og forstå lange tekster 1, og et begrænset ordforråd kan gøre det vanskeligt at tilegne sig og forstå fagterminologien 5.
En særlig udfordring udgøres af de såkaldte “kategori-2 ord” 5. Dette er abstrakte ord, som ikke er direkte knyttet til et specifikt fagområde, men som ofte forekommer i skriftsprog og kendetegner et mere avanceret sprogbrug 5. Disse ord kan let blive overset i undervisningen, da de måske ikke fremstår som typiske fagudtryk, men de er ikke desto mindre vigtige for den generelle sprogforståelse på et akademisk niveau. Nogle ordblinde udvikler strategier til at kompensere for deres vanskeligheder, for eksempel ved at huske ord visuelt 3. Denne strategi kan fungere i de mindre klasser, hvor ordforrådet er mere begrænset, men den bryder ofte sammen, når teksterne bliver længere og mere komplekse med mange ukendte ord i de større klasser og på videregående uddannelser 3.
Særlige vanskeligheder med fagterminologi og komplekse tekster
Fagterminologi udgør en betydelig barriere for mange ordblinde studerende. Hvert fagområde har sit eget sæt af nye og ofte ukendte ord, som skal læres 4. Disse ord har ofte præcise og specifikke betydninger, der kan adskille sig fra den måde, ordene bruges på i hverdagssproget. For eksempel har ordet “resistens” en specifik betydning inden for biologi, der adskiller sig fra den generelle betydning af modstand. Derudover kan fagtermer være lange og komplekse, hvilket gør dem svære at stave og huske. Tænk på ord som “mitokondrie” i biologi, “integralregning” i matematik eller “diskursanalyse” i samfundsvidenskab.
Komplekse sætninger er en anden udfordring. Akademiske tekster er ofte præget af lange sætninger med mange indskud og ledsætninger, hvilket kan forstyrre læsestrømmen og gøre det svært at fastholde meningen 9. Passivkonstruktioner, hvor det ikke tydeligt fremgår, hvem der udfører handlingen, kan også skabe forvirring 9. For eksempel er sætningen “Undersøgelsen blev gennemført af forskerne” sværere at afkode end “Forskerne gennemførte undersøgelsen.” Abstrakt syntaks og brugen af nominaliseringer, hvor verber omdannes til substantiver (også kaldet substantivsyge), bidrager yderligere til kompleksiteten 9. I stedet for at skrive “man analyserer data,” kan der stå “datamaterialets analyse,” hvilket kan gøre teksten tungere og mere uhåndterlig for ordblinde.
Akademisk sprog er ofte abstrakt og teoretisk og indeholder mange begreber, der kan være svære at visualisere eller relatere til konkrete erfaringer 5. Forståelsen af disse begreber kræver ofte baggrundsviden og indsigt i underliggende teorier. For en ordblind studerende kan det være en ekstra udfordring at skulle tilegne sig denne abstrakte viden gennem skriftlige tekster. Endelig er der udfordringen med skiftende fagsprog 4. Når en ordblind studerende bevæger sig fra det ene fag til det andet, skal vedkommende konstant tilpasse sig nye terminologier og måder at udtrykke sig på skriftligt. Dette konstante skifte mellem forskellige fagsprog kan være mentalt anstrengende og kræve en betydelig indsats for at holde trit 4.
Strategier og værktøjer til at mestre akademisk sprog
Heldigvis findes der en række effektive strategier og værktøjer, der kan hjælpe ordblinde med at mestre det akademiske sprog. En af de vigtigste er brugen af læse- og skriveteknologi (LST) 10. Oplæsningsprogrammer, også kendt som tekst-til-tale, kan læse teksten højt, hvilket giver ordblinde mulighed for at tilegne sig informationen auditivt 10. Ordforslagsfunktioner kan være en stor hjælp til at stave de ofte komplekse fagtermer korrekt 11. Dikteringsfunktioner, hvor man taler til computeren, som så skriver teksten (tale-til-tekst), kan være en effektiv måde at formulere skriftlige opgaver på 11. OCR-teknologi (Optical Character Recognition) gør det muligt at omdanne scannede tekster eller billeder af tekst til digital tekst, som oplæsningsprogrammer kan læse 11. Det er dog afgørende, at ordblinde får grundig instruktion i brugen af disse teknologier for at kunne udnytte dem optimalt 10.
Ud over teknologiske hjælpemidler er der flere aktive læsestrategier, der kan være gavnlige 14. Det er en god idé at skabe overblik over teksten, før man begynder at læse i dybden, ved for eksempel at læse overskrifter, underoverskrifter og resuméer 14. Det kan også hjælpe at dele lange tekster op i mindre, mere håndterbare bidder. Under læsningen kan man markere vigtige ord og begreber med en overstregningstusch eller notere dem i margenen 14. Ukendte ord bør slås op, og deres betydning noteres, eventuelt i en særlig ordliste 14. Hvis man støder på svære passager, kan det være nødvendigt at læse dem flere gange 15. Efter læsningen er det en god idé at opsummere det læste med egne ord, enten mundtligt til sig selv eller til en anden, eller ved at skrive et kort resumé 14. Grafiske organizers som mindmaps eller diagrammer kan være effektive til at visualisere informationer og skabe overblik over sammenhænge 14. Endelig kan fælles læsning med medstuderende, hvor man læser og diskuterer teksterne sammen, også bidrage til en bedre forståelse 16.
Når det gælder fagterminologi, er der også specifikke strategier, der kan anvendes. Det kan være nyttigt at lave lister over vigtige fagtermer og deres definitioner. Disse lister kan man løbende repetere og bruge som opslagsværk. Flashcards kan også være en effektiv metode til indlæring af ny terminologi. Ofte kan man finde forklaringer af fagtermer direkte i teksten, men ellers kan man bruge ordbøger eller online ressourcer. Det er også en god idé at diskutere fagtermer med medstuderende eller undervisere for at sikre, at man har forstået dem korrekt. Endelig er det vigtigt at forsøge at bruge de nye termer aktivt i samtaler og i skriftlige opgaver for at integrere dem i sit eget ordforråd.
Komplekse sætninger kan gøres mere forståelige ved at dele dem op i kortere dele 9. Man kan forsøge at identificere hovedsætningen og de underordnede ledsætninger for at få klarhed over den grammatiske struktur. Vær også opmærksom på bindeord som “fordi,” “selvom” og “hvis,” da de indikerer forholdet mellem de forskellige dele af sætningen. Hvis man stadig har svært ved at forstå komplekse sætningsstrukturer, er det vigtigt at spørge underviseren om hjælp.
Praktiske råd til ordblinde studerende i en akademisk kontekst
Et af de vigtigste råd til ordblinde studerende er at være åben om deres ordblindhed 11. Ved at informere undervisere og medstuderende om sine udfordringer kan man skabe en bedre forståelse og få den nødvendige støtte. Det er også vigtigt at søge hjælp fra SPS-vejledere (Specialpædagogisk Støtte) på uddannelsesinstitutionen 11. SPS-ordningen tilbyder forskellige former for støtte til studerende med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed, både på ungdoms- og videregående uddannelser 11.
Det er afgørende at udnytte de tilgængelige hjælpemidler 10. Man kan søge om LST via sin uddannelsesinstitution eller jobcenter, hvis man er i arbejde 10. Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) giver gratis adgang til et stort udvalg af lydbøger og e-bøger, hvilket kan være en enorm hjælp i forbindelse med læsning af pensum 17. Undersøg også mulighederne for oplæste undertekster på tv og læsevenlige nyheder på DR Ligetil 10. Appen SubReader kan læse undertekster op i biografen og på streamingtjenester, hvilket kan gøre det lettere at følge med i fremmedsprogede film og serier 10.
Effektiv planlægning af studietiden er også vigtig. Ordblinde studerende har ofte brug for mere tid til at læse komplekse tekster, så det er en god idé at sætte ekstra tid af til læsning 14. Prioritér de vigtigste tekster og afsnit, og brug notatteknikker, der fungerer godt for dig. Visuelle noter eller lydnoter kan være gode alternativer til traditionelle skriftlige noter 13. Samarbejde med medstuderende kan også være en stor fordel. Diskuter tekster og fagstof sammen, og læs eventuelt tekster højt for hinanden 16. Vær ikke bange for at spørge om hjælp, hvis du har problemer med at forstå det akademiske sprog. Kontakt undervisere, studiegrupper eller læsevejledere – de er der for at hjælpe dig.
Ordblindevenlig undervisning: Hvad undervisere kan gøre
Undervisere spiller en afgørende rolle i at skabe en mere tilgængelig akademisk kontekst for ordblinde studerende 4. En vigtig første skridt er at sikre, at alt undervisningsmateriale er tilgængeligt digitalt 4. Dette gør det muligt for ordblinde at bruge deres LST-programmer til at få læst teksterne højt. Det er også vigtigt at være opmærksom på sproget, der bruges i undervisningen og i undervisningsmaterialerne 5. Svære ord og fagtermer bør forklares tydeligt, og man bør undgå unødvendigt komplekse sætningsstrukturer 5. Brug af visuelle hjælpemidler som diagrammer, grafer og billeder kan også understøtte forståelsen 13.
Differentiering af undervisningen er essentiel 4. Tilbyd alternative måder at tilegne sig stoffet på, for eksempel ved at bruge lydbøger eller videoer. Overvej også at give mulighed for mundtlige fremlæggelser i stedet for udelukkende skriftlige opgaver, hvor det er relevant 4. Skriveskabeloner kan være en stor hjælp for ordblinde i forbindelse med strukturering af skriftlige opgaver 4. Når der gives feedback på skriftlige opgaver, kan det være effektivt at bruge screencast med lyd og visuelle eksempler 19. Fokusér i feedbacken på indhold og forståelse frem for udelukkende på sproglige fejl. Endelig er det vigtigt at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor der tales åbent om ordblindhed, og hvor ordblinde elever føler sig trygge ved at spørge om hjælp 20. Ved at fremhæve de styrker, som ordblinde også har, kan man skabe et mere positivt og støttende klasseklima 20.
Danske ressourcer og hjælpemuligheder for ordblinde
I Danmark er der etableret et omfattende netværk af ressourcer og hjælpemuligheder for ordblinde 10. Ordblindeforeningen er en vigtig organisation, der tilbyder viden om ordblindhed, hjælpemidler og støtte 10. Medlemmer kan få adgang til IT-vejledning, og foreningen har udarbejdet en miniguide om studiestøtte for ordblinde på videregående uddannelser 10. Specialpædagogisk Støtte (SPS) er en statslig støtteordning, der hjælper studerende med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed, på ungdoms- og videregående uddannelser 11. SPS kan bevilge kompenserende læse-skriveteknologi, studiematerialer fra Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) og studiestøttetimer 11. Nota giver gratis adgang til lydbøger og e-bøger 18.
For at holde sig opdateret med nyheder i et letlæseligt format kan man benytte DR Ligetil, som også tilbyder oplæsning af teksterne 10. SubReader er en app, der kan læse undertekster op i biografen og på streamingtjenester 10. Derudover findes der vejledningscentre, hvor man kan få professionel rådgivning om ordblindhed 10. Ordblindelab tilbyder videovejledninger om brugen af læse- og skriveteknologi 18. Endelig tilbyder de lokale VUC-centre (Voksenuddannelsescentre) ordblindeundervisning og mulighed for at blive testet for ordblindhed som voksen 12.
Nedenstående tabel giver en oversigt over nogle af de vigtigste IT-hjælpemidler og deres funktioner for ordblinde:
| IT-Hjælpemiddel | Funktion |
| Oplæsningsprogrammer | Læser tekst højt (tekst-til-tale) |
| Ordforslagsfunktion | Foreslår ord under skrivning, hjælper med stavning af fagtermer |
| Dikteringsfunktion | Omdanner tale til skrevet tekst (tale-til-tekst) |
| OCR-teknologi | Konverterer billeder af tekst til redigerbar og oplæselig tekst |
| Nota | Online bibliotek med lydbøger og e-bøger til personer med læsevanskeligheder |
| AppWriter | Funktioner: OCR, oplæsning og ordforslag (nævnt som eksempel på program) |
| IntoWords | Læse- og skriveteknologi (nævnt generelt) |
Konklusion:
Mødet med akademisk sprog kan være en betydelig udfordring for ordblinde studerende i Danmark. Det høje faglige ordforråd, de komplekse sætningsstrukturer og den abstrakte sprogbrug stiller særlige krav, som kan være svære at imødekomme med traditionelle læsemetoder. Det er dog vigtigt at huske, at der findes effektive strategier og værktøjer, som kan hjælpe ordblinde med at navigere i denne udfordrende kontekst.
Brugen af læse- og skriveteknologi er afgørende for at kompensere for afkodningsvanskelighederne og give adgang til skriftligt materiale på alternative måder. Aktive læsestrategier, der fokuserer på at skabe overblik, bearbejde teksten i mindre bidder og opsummere det læste, kan forbedre forståelsen. Specifikke strategier til håndtering af fagterminologi og komplekse sætninger kan yderligere lette arbejdet med akademiske tekster.
Åbenhed omkring ordblindheden og aktiv søgning af støtte fra SPS-vejledere og andre ressourcer er nøglen til succes. Ved at udnytte de mange tilgængelige hjælpemidler og ved at planlægge studietiden effektivt kan ordblinde studerende overkomme mange af de barrierer, som det akademiske sprog kan skabe. Samtidig har undervisere et vigtigt ansvar for at skabe en ordblindevenlig undervisningspraksis ved at gøre materialer digitalt tilgængelige, være bevidste om sproget og differentiere undervisningen.
Ordblindhed behøver ikke at være en barriere for akademisk succes. Med den rette støtte, de rette strategier og en proaktiv tilgang kan ordblinde studerende i Danmark sagtens mestre fagterminologi og komplekse tekster og opnå deres uddannelsesmæssige mål. Husk, at du ikke er alene med disse udfordringer, og at der er mange, der gerne vil hjælpe dig på din vej.
Kontakt
GDPR