Demokratisk deltagelse udgør en fundamental hjørnesten i et velfungerende samfund, idet den sikrer, at alle borgere har mulighed for at give udtryk for deres synspunkter og derved bidrage til samfundets udvikling.1 Denne grundlæggende rettighed kan imidlertid være forbundet med betydelige udfordringer for en betragtelig del af den danske befolkning, nemlig de mange individer, der lever med ordblindhed. Ordblindhed, som er en neurobiologisk betinget vanskelighed, der primært påvirker evnen til at læse og stave korrekt, anslås at berøre mellem 5 og 8 procent af den danske befolkning, hvilket potentielt omfatter over 400.000 mennesker.1 Denne udbredelse understreger vigtigheden af at undersøge og adressere de barrierer, som denne gruppe møder i deres forsøg på at deltage aktivt i demokratiet. Denne artikel har til formål at udforske disse udfordringer, fremhæve eksisterende støtte og ressourcer samt foreslå veje til at fremme en mere inkluderende demokratisk deltagelse for ordblinde i Danmark.
Forståelse af ordblindhed i Danmark
Ordblindhed, også kendt som dysleksi, defineres som en neurobiologisk betinget vanskelighed, der primært påvirker færdighederne inden for læsning og stavning.1 Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke er et tegn på manglende intelligens. Forskning og erfaring viser, at ordblinde individer kan besidde betydelige kognitive evner på andre områder. I Danmark anslås det, at mellem 5 og 7 procent af befolkningen er ordblinde ifølge Nota 2, mens Ordblindeforeningen anslår tallet til at være omkring 7-8 procent, svarende til mere end 400.000 danskere.4 Interessant nok viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at i skoleåret 2022/2023 blev 13 procent af eleverne i 9. klasse testet som ordblinde 11, og i det foregående skoleår var tallet 12 procent.12 En undersøgelse fra SPSU viser, at blandt de elever og studerende, der blev testet, var 70 procent ordblinde.13 Selvom det præcise antal ordblinde i Danmark er vanskeligt at fastslå, indikerer de konsistente estimater fra forskellige anerkendte kilder, at en betydelig del af befolkningen er berørt. Den højere procentdel blandt 9. klasseelever kan potentielt afspejle en øget opmærksomhed og hyppigere testning i skolesystemet.
Ordblindhed påvirker primært evnen til at koble bogstaver og lyde, hvilket kan medføre markante vanskeligheder med både læsning og skrivning.1 Forståelsen af teksttunge politiske materialer, såsom partiprogrammer, nyhedsartikler og officielle dokumenter, kan derfor være en betydelig udfordring for ordblinde. Vanskelighederne rækker ud over blot læsning og stavning; de kan også påvirke informationsbehandlingen, hvilket er afgørende for at kunne forstå komplekse politiske spørgsmål. Tidlig identifikation og den rette støtte spiller en afgørende rolle i forhold til at mindske de negative følger af ordblindhed på selvtillid og akademiske præstationer.14 Selvom denne artikel primært fokuserer på politisk deltagelse, er det vigtigt at anerkende, at et solidt fundament af tidlig støtte i uddannelsessystemet indirekte kan have en positiv indvirkning på individets fremtidige engagement i forskellige aspekter af samfundslivet, herunder det politiske.
Tabel 1: Estimeret forekomst af ordblindhed i Danmark
| Kilde | År | Estimat | Målgruppe |
| Nota | 2024 | 5-7% af befolkningen | Generel befolkning |
| Ordblindeforeningen | N/A | Over 400.000 personer | Generel befolkning |
| Ordblindeforeningen | N/A | 7-8% af befolkningen | Generel befolkning |
| Børne- og Undervisningsministeriet | 2022/2023 | 13% testet ordblind | Elever i 9. klasse |
| Børne- og Undervisningsministeriet | 2021/2022 | 12% testet ordblind | Elever i 9. klasse |
| SPSU (Styrelsen for Specialpædagogisk Støtte) | N/A | 70% af testede elever | Elever og studerende (forskellige niveauer) |
Barrierer for demokratisk deltagelse for ordblinde i Danmark
Adgangen til og forståelsen af skriftlig politisk information udgør en væsentlig barriere for ordblinde i Danmark.1 Da politisk kommunikation traditionelt er stærkt baseret på tekst, kan partiprogrammer, nyhedsartikler, officielle dokumenter og onlineindhold være vanskelige at tilgå og forstå for de mange danskere, der kæmper med ordblindhed. Estimater tyder på, at mellem 400.000 og 700.000 danskere er ordblinde 1, hvilket betyder, at en betydelig del af vælgerkorpset potentielt har svært ved at træffe informerede politiske valg på grund af utilgængelig information. Forskning viser desuden, at et unødvendigt kompliceret sprog i politiske budskaber hæmmer forståelsen for alle, herunder personer med læsevanskeligheder.20
Navigeringen i selve valgsystemet og forståelsen af valgmaterieler udgør ligeledes en udfordring for ordblinde.1 Dette inkluderer vanskeligheder med at læse og forstå stemmesedler samt information om kandidater og partier. I 2011 foreslog Landsforeningen LEV at anvende billeder og logoer på stemmesedler for at forbedre tilgængeligheden for personer med læsevanskeligheder.20 En rapport fra Institut for Menneskerettigheder understreger, at manglende tilgængelighed kan være en betydelig barriere for politisk deltagelse for mennesker med handicap, herunder vanskeligheder med digital information om partier.20 Designet og formatet af valgmaterieler samt den information, der omgiver valghandlingen, er muligvis ikke universelt tilgængelig, hvilket skaber hindringer for ordblinde vælgere i udøvelsen af deres stemmeret.
Tidligere negative erfaringer med læsning og skrivning kan føre til manglende selvtillid og tro på egne evner i forbindelse med politisk diskurs.15 De livslange udfordringer, der er forbundet med ordblindhed, kan resultere i følelser af utilstrækkelighed og en modvilje mod at engagere sig i aktiviteter, der i høj grad er afhængige af læse- og skrivefærdigheder, herunder politiske diskussioner. Psykologiske faktorer som lavt selvværd kan fungere som interne barrierer, der forhindrer ordblinde i at deltage aktivt, selvom eksterne barrierer delvist er fjernet.
Endelig er der en potentiel mangel på opmærksomhed blandt politiske aktører og institutioner omkring de specifikke behov hos ordblinde vælgere og vigtigheden af tilgængelig kommunikation.20 En undersøgelse har vist, at alle politiske partiers hjemmesider i Danmark scorer lavt med hensyn til digital tilgængelighed, hvilket gør dem vanskelige at bruge for personer med læsevanskeligheder.20 Denne manglende forståelse og prioritering af tilgængelighed bidrager til, at barriererne for ordblinde opretholdes. Hvis politiske partier og institutioner ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på eller prioriterer behovene hos ordblinde vælgere, er det usandsynligt, at de vil tage de nødvendige skridt for at gøre deres information og processer tilgængelige.
Eksisterende ressourcer og støtte for politisk engagement
Ordblindeforeningen i Danmark spiller en afgørende rolle i at varetage interesserne for ordblinde, øge opmærksomheden omkring ordblindhed og tilbyde støtte til de berørte.7 Foreningen, der blev grundlagt i 1943, har siden da været en central aktør i arbejdet for at forbedre vilkårene for ordblinde.9 Ordblindeforeningen engagerer sig aktivt i dialog med politikere for at fremme forståelsen for ordblindes udfordringer og præsentere konkrete løsningsforslag.25 Gennem deres virke tilbyder foreningen vejledning, ressourcer og et vigtigt fællesskab for ordblinde individer og deres pårørende.7 Ordblindeforeningens arbejde fungerer som en essentiel bro mellem ordblinde og den politiske arena, hvor de lobbyer for politiske ændringer og sikrer, at ordblindes behov bliver hørt.
Den danske regering har også iværksat flere initiativer, herunder de såkaldte “Ordblindepakker”, der har til formål at forbedre forholdene for ordblinde, især inden for uddannelse og beskæftigelse.27 Disse pakker omfatter blandt andet finansiering til kompetenceudvikling af undervisere, screeningprogrammer og støtte i uddannelsesinstitutioner.33 Senest har finansloven sikret betydelig årlig støtte til initiativer, der skal styrke undervisningen for ordblinde.27 Disse regeringsinitiativer vidner om en stigende politisk erkendelse af de udfordringer, ordblinde står over for, og har resulteret i målrettede indsatser og økonomisk støtte.
Tilgængeligheden af læse- og skriveteknologi (LST) har potentiale til at lette den politiske deltagelse for ordblinde ved at give dem adgang til og mulighed for at interagere med information.14 Der findes en bred vifte af teknologiske hjælpemidler, herunder skærmlæsere, tekst-til-tale-software og dikteringsværktøjer, som kan kompensere for læse- og skrivevanskeligheder.22 Skoler og uddannelsesinstitutioner stiller ofte disse teknologier til rådighed for elever og studerende 14, og Ordblindeforeningen tilbyder vejledning og IT-support til deres medlemmer.25 Forudsat at ordblinde er bekendte med disse teknologier og har modtaget undervisning i brugen af dem, kan de i betydelig grad mindske barrieren for at tilgå og forstå politisk information.
Der eksisterer også organisationer og ressourcer, der specifikt arbejder på at gøre information mere tilgængelig for personer med læsevanskeligheder. Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) tilbyder adgang til lydbøger og tilgængelige tekster 31, og DR Ligetil præsenterer nyheder i et letlæseligt sprogformat samt lydversioner.40 Disse initiativer viser en bestræbelse på at imødekomme behovene hos individer, der har svært ved at håndtere traditionelle tekstformater.
Eksempler på politisk indflydelse og engagement fra ordblinde
Flere danske individer med ordblindhed har med succes deltaget i politik eller det offentlige liv.9 Marianne Jelved, tidligere minister og formand for Radikale Venstre, er åbent ordblind og har haft en lang og succesfuld politisk karriere.23 Helena Artmann Andresen, folketingsmedlem for Liberal Alliance, er ligeledes ordblind.50 Det nævnes også, at mange andre offentligt kendte personer har talt åbent om deres ordblindhed og dermed fungerer som vigtige rollemodeller.22 Disse eksempler understreger, at ordblindhed ikke nødvendigvis er en uoverkommelig hindring for politisk deltagelse og lederskab.
Ordblinde kan potentielt drage fordel af deres unikke perspektiver og færdigheder i den politiske arena.24 Selvom ordblindhed medfører udfordringer med skriftlig tekst, besidder ordblinde ofte stærke mundtlige kommunikationsevner, evnen til at løse problemer på kreative måder og en anderledes tilgang til tænkning. Disse styrker kan være værdifulde i politiske diskussioner, forhandlinger og i udviklingen af innovative løsninger på samfundsmæssige problemer. Ved at fokusere på disse kompetencer frem for begrænsningerne ved skriftsproget kan ordblinde se deres potentielle bidrag til det politiske liv i et nyt lys.
Veje til øget demokratisk deltagelse for ordblinde
For at øge den demokratiske deltagelse for ordblinde er det afgørende at gøre politisk information mere tilgængelig.20 Dette kan opnås ved at anvende et klart og enkelt sprog, tilbyde information i lydformater, benytte visuelle hjælpemidler og sikre et tilgængeligt design på hjemmesider. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at politiske partier sikrer, at både fysiske og digitale valgmaterieler er tilgængelige.20 Brugen af et letforståeligt sprog i politisk kommunikation gavner alle, herunder personer med læsevanskeligheder.20 Lydversioner af politisk information, såsom partiprogrammer og nyheder, kan også forbedre tilgængeligheden betydeligt.22 Derudover er det essentielt at sikre, at hjemmesider overholder retningslinjer for tilgængelighed, hvilket inkluderer muligheden for at få tekst læst højt og tilgængelige billedbeskrivelser.20 Implementeringen af universelle designprincipper i politisk kommunikation og informationsformidling er således afgørende for inklusion.
Valgprocessen kan også tilpasses for at blive mere inkluderende for personer med læsevanskeligheder.20 Dette kan omfatte brugen af visuelle hjælpemidler på stemmesedler, klare og præcise instruktioner samt tilbud om assistance på valgstederne. Institut for Menneskerettigheder fremhæver behovet for at sikre tilgængelige valgsteder og informere om tilgængeligheden på forhånd.21 Forslaget fra Landsforeningen LEV om at anvende billeder og logoer på stemmesedler er fortsat relevant.20 FN’s Handicapkonvention understreger vigtigheden af tilgængelige valgprocedurer, faciliteter og materialer.20 Små, men betydningsfulde ændringer i valgprocessen kan gøre en stor forskel for ordblindes mulighed for at deltage.
Politiske partier og kandidater spiller en vigtig rolle i at nå ud til og engagere sig med ordblinde vælgere ved at anvende tilgængelige kommunikationsmetoder og være opmærksomme på deres behov.20 I 2015 var det kun ét politisk parti i Danmark, der havde tilgængeligt valgmateriel.20 Politiske partier bør proaktivt implementere inkluderende kommunikationsstrategier og tage højde for ordblinde vælgeres behov i deres opsøgende arbejde. Direkte engagement med ordblinde på en tilgængelig måde kan skabe en følelse af inklusion og opfordre til øget deltagelse.
Endelig er det vigtigt at styrke ordblinde individer i at blive aktive deltagere i politiske diskussioner og beslutningsprocesser.7 Dette indebærer øget bevidsthed om deres rettigheder og den tilgængelige støtte samt fremme af en mere inkluderende politisk kultur. At skabe en understøttende og inkluderende politisk kultur, hvor ordblinde føler sig værdsat og hørt, er afgørende for deres aktive deltagelse.
Konklusion
Ordblinde i Danmark står over for betydelige udfordringer, når det gælder om at påvirke den politiske dagsorden. Disse udfordringer er primært knyttet til adgangen til og behandlingen af tekstbaseret information, som stadig dominerer den politiske kommunikation. Det er afgørende at skabe et mere inkluderende og tilgængeligt demokratisk system i Danmark, der aktivt tager hensyn til behovene hos alle borgere, herunder dem med ordblindhed. Fremadrettet er der behov for fortsat advocacy, udvikling og implementering af teknologiske hjælpemidler samt en øget samfundsmæssig bevidsthed og forpligtelse til tilgængelighed for at styrke ordblinde individers muligheder for at deltage aktivt og meningsfuldt i det danske demokrati.
Privatlivspolitik
Artikler