I Danmark, hvor inklusion og mangfoldighed i stigende grad værdsættes på alle samfundets områder, er det vigtigt at anerkende de unikke bidrag, som individer med forskellige læringsstile kan levere. Selvom ordblindhed ofte forbindes med udfordringer inden for læsning og skrivning, besidder mange ordblinde særlige styrker, der kan være særligt værdifulde i utraditionelle sammenhænge. Et sådant område er politiarbejdet, hvor evnen til hurtig situationsforståelse, mundtlig kommunikation og observation kan være afgørende. Det anslås, at mellem 5 og 12 procent af den danske befolkning er ordblinde.1 Dette betyder, at et betydeligt antal potentielle eller nuværende politibetjente kan have denne diagnose. De varierende estimater for udbredelsen af ordblindhed i Danmark, fra 5 procent til over en halv million mennesker 1, indikerer et behov for mere præcis dataindsamling for at kunne målrette støtteindsatser effektivt. Indførelsen af den nationale ordblindetest i 2015 2 er et skridt i den rigtige retning, men historiske data er begrænsede, hvilket kan vanskeliggøre en nøjagtig vurdering af behovene inden for specifikke erhverv som politiet. Denne artikel har til formål at undersøge ordblinde politibetjentes erfaringer i Danmark, med særligt fokus på mundtlig rapportering og brugen af visuelle beviser, samt at fremhæve eksisterende støttemuligheder og ressourcer. Det er vigtigt at understrege, at dansk politi i stigende grad anerkender værdien af neurodiversitet.4 Tendensen går fra at betragte neurodivergens som en hindring til at se det som en potentiel styrke. Artiklen vil også berøre, hvordan man i andre lande arbejder med inklusion af neurodivergente individer i politiet, hvilket kan give inspiration til yderligere forbedringer i Danmark.
For at forstå de særlige forhold, der gør sig gældende for ordblinde i politiet, er det nødvendigt at have en klar definition af ordblindhed og kendskab til dens udbredelse i Danmark. Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en specifik læringsvanskelighed, der primært påvirker færdighederne involveret i præcis og flydende ordlæsning og stavning. Denne vanskelighed skyldes typisk et underskud i den fonologiske bearbejdning, som er evnen til at genkende og manipulere sproglyde. Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke er et tegn på lav intelligens, men snarere en anderledes måde at behandle sproglig information på. Statistiske data viser, at ordblindhed er den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn.6 Selvom det præcise antal ordblinde i Danmark er usikkert, estimeres det, at mellem 5 og 12 procent af befolkningen, svarende til over 400.000 til en halv million danskere, har denne diagnose.1 Indførelsen af den nationale ordblindetest i 2015 2 har bidraget til en øget opmærksomhed og identifikation af ordblindhed. Historisk set har ordblinde muligvis været underrepræsenteret i visse erhverv og i højere uddannelser.9 Dog kan den stigende bevidsthed om ordblindhed og de støttemuligheder, der tilbydes, potentielt føre til en mere retvisende repræsentation i fremtiden, også inden for politiet.
Dansk politi har en positiv tilgang til ansøgere og ansatte med ordblindhed. Det er anerkendt, at ordblindhed ikke nødvendigvis er en hindring for at blive en del af politistyrken.10 Under den skriftlige optagelsesprøve tilbydes ansøgere med dokumenteret ordblindhed særlige tilpasninger. De må bruge deres egne ordblindeværktøjer, der er tilgængelige på deres computer, dog uden adgang til internettet, og de får desuden 25 procent ekstra tid til prøven.10 På Politiskolen har studerende med ordblindhed adgang til værktøjet CD-ORD.10 Der er en generel tendens inden for dansk politi til at skabe en mere inkluderende arbejdsplads for neurodivergente individer, herunder personer med ordblindhed.4 Dette afspejler en erkendelse af, at neurodiversitet kan berige organisationen med forskellige perspektiver og kompetencer.
Dog er det vigtigt at erkende, at politiarbejdet indebærer betydelige skriftlige krav. En stor del af jobbet omfatter skriftlig dokumentation, herunder rapporter, der senere kan blive brugt som bevismateriale i retten.10 Behovet for klare, præcise og juridisk korrekte rapporter 10 kan udgøre en potentiel barriere for ordblinde. Der lægges stor vægt på korrekt stavning, grammatik og brugen af standardiseret juridisk og politimæssigt fagsprog i disse rapporter.10 Ydermere er der ofte stramme tidsfrister forbundet med udarbejdelsen af rapporter i aktiv tjeneste.10 Selvom der tilbydes indledende støtte under rekruttering og uddannelse, forbliver den centrale udfordring at sikre nøjagtig og juridisk holdbar skriftlig dokumentation i det daglige politiarbejde.
Mundtlig rapportering spiller en væsentlig rolle i det danske politi. Dette kan ske i mange forskellige situationer, herunder når borgere indgiver anmeldelser af kriminalitet 18, under interne briefings, ved overdragelse af information mellem vagthold og i forbindelse med afhøringer af vidner.17 Når borgere ønsker at indgive en mundtlig anmeldelse, skal det typisk ske ved personligt fremmøde på en politistation, helst i dagtimerne.19 Ved anmeldelsen skal borgeren oplyse navn, adresse og cpr-nummer, og anonyme mundtlige anmeldelser er som udgangspunkt ikke mulige.19 Politiet kan i visse tilfælde foretage opfølgende telefonopkald eller besøg hos borgere baseret på de indledende anmeldelser.18 Der arbejdes også på at forbedre kvaliteten af borgerbetjeningen via telefonen gennem såkaldte “mystery calls” og udvikling af nationale samtalekoncepter.18
For ordblinde politibetjente kan mundtlig rapportering være et område, hvor deres styrker inden for verbal kommunikation kan udnyttes.21 Teknologiske løsninger som diktering og transskriberingstjenester 5 kan være værdifulde værktøjer, der gør det muligt for ordblinde betjente at omdanne talt information til skriftlig form til brug i rapporter. I Nordjyllands Politi testes for eksempel en transskriberingsrobot ved navn Olivaw.5 Det er også vigtigt at fremme klare og præcise kommunikationsprotokoller inden for politiet for at minimere risikoen for misforståelser. Brugen af strukturerede skabeloner eller tjeklister til mundtlige briefings kan sikre, at alle væsentlige informationer bliver videregivet effektivt. Mundtlig rapportering er særligt afgørende i situationer, der kræver øjeblikkelig handling, såsom ved udrykning til nødsituationer, hvor hurtige opdateringer til centralen er nødvendige, ved kommunikation af vigtige informationer på gerningssteder, hvor skriftlig dokumentation kan være forsinket, ved briefings af kolleger under vagtskifte om igangværende situationer eller mistænkte, ved indsamling af indledende oplysninger fra ofre og vidner på stedet og ved vidneforklaringer i retten, hvor tydelig og velartikuleret mundtlig kommunikation er afgørende.
Visuelle beviser udgør et stadig vigtigere element i politiarbejdet. Fotografier, videooptagelser og tegninger anvendes til at dokumentere gerningssteder, skader, mistænkte og andre relevante informationer [general knowledge of police procedures]. Brugen af kropskameraer 22 og kameraer monteret i patruljevogne 22 er også blevet mere udbredt for at dokumentere politiets handlinger og hændelser. Overvågningsvideoer spiller en stigende rolle i efterforskningen 23, og specialiserede “supergenkendelses”-enheder hjælper med at identificere personer fra billedmateriale.23 Der er etableret procedurer for, hvordan offentligheden kan indsende billed- og videomateriale til politiet.24 Politiet har også et Nationalt Fotoregister 26, og håndteringen af visuelle beviser sker i overensstemmelse med reglerne om databeskyttelse (GDPR).22 Den stigende betydning af visuelle beviser, herunder optagelser fra kropskameraer og bidrag fra offentligheden, indikerer et skifte mod mere multimodal dokumentation i politiarbejdet.
Der er fastlagte procedurer for indsamling, opbevaring og analyse af visuelle beviser for at sikre deres anvendelighed i retssager (beviskæde).28 Specialiserede enheder som Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) spiller en central rolle i håndteringen af kriminaltekniske beviser, herunder foto- og videodokumentation.27 Den juridiske ramme for brugen og videregivelsen af visuelle beviser tager hensyn til privatlivets fred og databeskyttelse 24, og der er specifikke retningslinjer for offentliggørelse af billeder af mistænkte.24 Visuelle beviser har et stort potentiale for at supplere eller endda erstatte skriftlig dokumentation for ordblinde politibetjente. Fotografier, videoer og skitser kan effektivt formidle information, der kan være tidskrævende eller fejlbehæftet at beskrive skriftligt. Anvendelsen af annoteret visuelt materiale, hvor der tilføjes noter eller etiketter til fotografier, kan være en effektiv måde at kombinere visuel og tekstuel information på. Evnen til at formidle kompleks information hurtigt og præcist gennem visuelle beviser kan være en betydelig fordel for ordblinde politibetjente og potentielt mindske nogle af de udfordringer, der er forbundet med skriftlige rapporter.
Der findes forskellige former for støtte og hjælpemidler til ordblinde i det danske politi. Under politiuddannelsen er CD-ORD tilgængeligt.10 Dette er et læse- og skriveværktøj med funktioner som oplæsning af tekst, ordforslag og stavekontrol, der kan hjælpe med at læse dokumenter og udarbejde skriftlige rapporter.10 Ved optagelsesprøven er det tilladt at bruge personlige hjælpeværktøjer.10 Derudover kan andre teknologiske løsninger som tale-til-tekst-software (f.eks. Dragon Naturally Speaking 21) være nyttige til rapportskrivning ved at gøre det muligt at diktere information. Værktøjer som Microsoft Outlooks opgavefunktion og mind mapping-software (f.eks. Mindview 5) kan også bidrage til bedre organisering og planlægning af arbejdsopgaver. Muligheden for at tilpasse Windows-profiler med justering af skærmkontrast og bogstavstørrelse 5 kan forbedre læsbarheden. Nogle ordblinde kan også have gavn af farvet papir eller skærmfiltre.21
Ordblinde ansatte eller personer i efter- og videreuddannelse i forbindelse med jobbet kan søge om hjælpemidler og personlig assistance via det kommunale jobcenter.13 Voksne med ordblindhed har også mulighed for at modtage undervisning på voksenuddannelsescentre (VUC) for at forbedre deres læse-, skrive- og stavefærdigheder.34 Politi- og forsvarspersonel under uddannelse med elevløn er omfattet af de samme regler for ansøgning om hjælpemidler som ansatte.13 På landets jobcentre findes nøglepersoner, der kan hjælpe ordblinde med at finde og fastholde beskæftigelse.35
Erfaringer fra ordblinde politibetjente og eksperter på området giver værdifuld indsigt. Michael, en efterforsker i Nordjyllands Politi med ADHD, fremhæver vigtigheden af åbenhed og støtte 5, hvilket også er relevant for ordblindhed. Tracy Betts fra Essex Police, der fik diagnosen ordblindhed som voksen, er en stærk fortaler for at støtte neurodivergente individer i politiet.4 Politiparat understreger, at ordblindhed ikke er en hindring for optagelse på politiuddannelsen.12 Videnscenter for Ordblindhed (KFO) deler positive erfaringer fra ordblinde i forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige sammenhænge.36 Disse erfaringer viser, at neurodivergente individer, herunder ordblinde, kan trives i politiarbejdet med den rette støtte og forståelse.
Inspiration fra udlandet viser, at flere politistyrker har implementeret politikker og værktøjer for at støtte ordblinde og andre neurodivergente medarbejdere. Thames Valley Police i Storbritannien har en politik specifikt rettet mod ordblindhed og relaterede specifikke læringsvanskeligheder, der understreger organisationens engagement i at støtte medarbejdere med disse udfordringer.37 College of Policing i Storbritannien har udviklet en værktøjskasse med ressourcer til arbejdspladstilpasninger for at hjælpe politistyrker med at skabe et inkluderende miljø for kolleger med handicap og neurodiversitet.38 Denne værktøjskasse indeholder vejledning, casestudier og links til yderligere ressourcer. Svensk politi har siden 2021 tilladt ansøgninger fra personer med ADHD eller andre neurodivergente diagnoser, forudsat at der foreligger en tilfredsstillende funktionsvurdering fra egen læge.5 Dette indikerer en mere formaliseret tilgang til inklusion. En serviceevaluering har undersøgt, hvordan ordblindhed støttes i politiarbejdet, med fokus på at identificere god praksis og strategier.21 Denne undersøgelse fremhæver vigtigheden af støttende arbejdsmiljøer og tekniske hjælpemidler. Der findes også støttenetværk for politibetjente med ordblindhed i andre lande, som for eksempel DPA i Essex Police.4 Disse internationale eksempler på politikker, værktøjer og acceptkriterier for neurodivergente individer i politiet kan tjene som værdifulde modeller for Danmark.
Sammenfattende er det tydeligt, at ordblindhed ikke behøver at være en hindring for en karriere i det danske politi. Der eksisterer allerede flere støttemekanismer og ressourcer, som kan hjælpe ordblinde politibetjente med at udføre deres arbejde effektivt. Det er vigtigt at fortsætte med at anerkende de styrker, som ordblinde besidder, især inden for mundtlig kommunikation og potentielt også inden for visuel opmærksomhed. Yderligere undersøgelse og implementering af assistive teknologier og skræddersyede træningsprogrammer kan bidrage til at imødekomme de specifikke behov hos ordblinde politibetjente. Ved at lære af international bedste praksis og fremme en mere inkluderende og støttende kultur inden for dansk politi kan man sikre, at ordblinde individer får mulighed for at yde deres værdifulde bidrag til politistyrken og dermed til samfundet som helhed.
Kontakt
GDPR