- Indledning: Baggrund for folkeskolereformer i Danmark og introduktion til den gradvise udvikling af indsatser for ordblinde elever.
- De danske folkeskolereformer repræsenterer en kontinuerlig tilpasning af det primære og lavere sekundære uddannelsessystem til skiftende samfundsforhold og udviklende pædagogiske filosofier. Gennem årene har disse reformer søgt at forbedre adgangen til uddannelse, kvaliteten af undervisningen og elevernes generelle trivsel.
- Parallelt med udviklingen af folkeskolen er der sket en gradvis øgning i bevidstheden om og forståelsen af ordblindhed (dysleksi) som en specifik læsevanskelighed. Denne øgede viden har haft en betydelig indvirkning på den danske uddannelseslovgivning og de initiativer, der er blevet iværksat for at støtte elever med ordblindhed.
- Denne artikel har til formål at undersøge den historiske udvikling af, hvordan de forskellige folkeskolereformer har adresseret behovene hos elever med ordblindhed gennem de lovgivningsmæssige ændringer, der har fundet sted fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til i dag.
- Et historisk perspektiv er afgørende for at forstå de nuværende praksisser og de udfordringer, der stadig eksisterer i arbejdet med at støtte ordblinde elever i Danmark. Ved at analysere fortiden kan vi få en bedre indsigt i, hvordan indsatsen er blevet formet, og hvilke veje der kan være relevante at følge i fremtiden.
H2: De tidlige reformer og de første skridt mod specialundervisning (før 1937): Fokus på lovgivningens generelle udvikling og de indledende tanker om elevers forskellige behov.
- Snippet1 &2: Oversigt over tidlig skolelovgivning i Danmark.
- Den danske folkeskoles historie kan spores tilbage til begyndelsen af det 19. århundrede, hvor vigtige lovgivningsmæssige tiltag blev taget for at etablere et nationalt skolesystem. Skoleforordningerne af 1814 markerede et afgørende tidspunkt, da de for første gang fastslog undervisningspligten for alle børn i Danmark, både på landet og i købstæderne 1.
- I denne tidlige fase var fokus primært rettet mod at sikre, at alle børn havde adgang til en grundlæggende uddannelse. Lovgivningen koncentrerede sig om at skabe de nødvendige strukturer for skolerne, herunder fastlæggelse af undervisningsmål og organisering af skoleåret. Der var i mindre grad fokus på at imødekomme individuelle læringsforudsætninger eller at identificere og støtte elever med særlige behov.
- Gennem det 19. århundrede udviklede skolesystemet sig gradvist, og der blev etableret forskellige skoletyper. Blandt disse var latinskolen, som senere udviklede sig til gymnasiet, og almueskolen, som var beregnet for den brede befolkning 2. Disse to systemer var i det store hele adskilte indtil begyndelsen af det 20. århundrede, hvilket indikerer en tidlig differentiering i uddannelsestilbuddet, men primært baseret på sociale lag snarere end specifikke læringsbehov.
- Det kan konstateres, at de tidlige folkeskolereformer primært var optaget af at sikre kvantitet i form af adgang til uddannelse for alle børn og at etablere de grundlæggende administrative og strukturelle rammer for skolesystemet. Hensynet til elever med specifikke læsevanskeligheder som ordblindhed var sandsynligvis ikke en prioritet i denne periode, da forståelsen af sådanne vanskeligheder endnu var begrænset.
- Snippet3 &4: Udviklingen af læseundervisningen i begyndelsen af det 20. århundrede.
- I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte der at ske en gradvis ændring i synet på læseundervisningen i Danmark. Pædagogiske strømninger i tiden lagde i stigende grad vægt på, at eleverne ikke blot skulle lære at læse mekanisk, men også skulle udvikle en dybere forståelse af det læste 3.
- Denne udvikling indebar et skift fra en undervisning, der primært fokuserede på udenadslære og recitation, til en undervisning, der i højere grad forsøgte at fremme elevernes engagement i teksten og deres evne til at reflektere over indholdet. Læsebøgerne begyndte også at indeholde et bredere udvalg af tekster, herunder litteratur fra samtidens forfattere 3.
- Selvom disse ændringer i læsepædagogikken potentielt kunne have en positiv indvirkning på mange elevers læsekompetencer, var de ikke specifikt designet til at imødekomme de unikke udfordringer, som elever med ordblindhed oplever. På dette tidspunkt var den videnskabelige forståelse af ordblindhed som en neurobiologisk betinget vanskelighed endnu ikke særlig udbredt i det danske uddannelsessystem og i den bredere samfundsmæssige debat. Derfor var der heller ikke en lovgivningsmæssig ramme, der tog højde for disse elevers særlige behov.
H2: Folkeskoleloven af 1937: Etableringen af specialundervisning: Analyse af hvordan denne lov markerede et vendepunkt for specialundervisning og potentielt inkluderede de første tiltag for elever med læsevanskeligheder.
- Snippet1: Introduktion af muligheden for specialundervisning.
- Vedtagelsen af Folkeskoleloven af 1937 var en afgørende begivenhed i den danske skoles historie, da den for første gang introducerede muligheden for specialundervisning som en integreret del af folkeskoletilbuddet 1. Denne lov betød et markant skift i synet på undervisning, idet den anerkendte, at ikke alle elever lærte på samme måde eller i samme tempo.
- Loven gav mulighed for at differentiere undervisningen og etablere særlige tilbud til elever, der havde behov for det. Blandt andet blev mellemskolen opdelt i en eksamensafdeling og en eksamensfri afdeling, hvilket skabte en vis fleksibilitet i forhold til elevernes forskellige faglige ambitioner 1. Endnu vigtigere var det, at loven åbnede for “mulighed for specialundervisning” 1. Selvom lovteksten ikke definerede præcist, hvad specialundervisning indebar, eller hvilke elevgrupper den var tiltænkt, skabte den et lovgivningsmæssigt fundament for at kunne tilgodese elever med forskellige former for læringsudfordringer, herunder potentielt også elever med læsevanskeligheder, der senere ville blive identificeret som ordblindhed.
- Folkeskoleloven af 1937 kan således ses som et paradigmeskifte, hvor det danske skolesystem begyndte at bevæge sig fra en primært ensartet undervisningsmodel til en model, der i højere grad anerkendte og forsøgte at imødekomme elevers individuelle behov gennem særlige undervisningstilbud. Dette var et afgørende første skridt i udviklingen af en mere inkluderende skole for alle elever.
- Snippet6: Tidlig forståelse og identifikation af læsevanskeligheder.
- Samtidig med at Folkeskoleloven af 1937 blev vedtaget, var der i fagkredse en voksende interesse for og forståelse af børn med markante vanskeligheder med at lære at læse og stave. Begrebet “ordblindhed” begyndte at vinde indpas i diskussionerne blandt læger og skolefolk i midten af det 20. århundrede 6.
- Talepædagogen Edith Norrie grundlagde i denne periode Ordblindeinstituttet i København, som blev et centralt sted for udvikling af metoder og materialer til undervisning af ordblinde elever 6. Norrie udviklede blandt andet en sættekasse, hvor bogstaverne var grupperet efter deres lyde og tilhørende mundbevægelser, hvilket var en tidlig form for specialiseret undervisningsmateriale.
- I fagkredse blev diagnosen “ordblindhed” anset for at være essentiel for at kunne give barnet den rette specialundervisning. Selvom Folkeskoleloven af 1937 ikke direkte nævnte ordblindhed, skabte lovens mulighed for specialundervisning en ramme, inden for hvilken de tidlige indsatser for ordblinde elever kunne organiseres og finde sted i praksis.
H2: Fra ‘læsesvage’ til ‘ordblinde’ (1940’erne-1970’erne): Udviklingen i forståelsen og terminologien omkring ordblindhed i Danmark, og hvordan dette afspejlede sig i pædagogisk praksis.
- Snippet6: Fremkomsten og den stigende anerkendelse af ordblindhed.
- I perioden fra 1940’erne til 1970’erne oplevede Danmark en markant udvikling i forståelsen og anerkendelsen af ordblindhed som en specifik læsevanskelighed. Begrebet “ordblindhed” blev mere almindeligt anvendt i både fagkredse og i den offentlige debat 6.
- En vigtig milepæl i denne periode var oprettelsen af Landsforeningen for Ordblindesagen i 1943 8. Foreningen blev stiftet af elever og forældre fra Ordblindeinstituttet samt en kreds af læger og pædagoger med det primære formål at udbrede kendskabet til ordblindhed, dens årsager, virkninger og behandlingsmuligheder. Foreningens arbejde bidrog væsentligt til at skabe opmærksomhed omkring ordblindhed som et reelt handicap, der krævede særlig indsats.
- Der skete et gradvist sprogskifte, hvor man i stigende grad gik væk fra mere generelle og potentielt stigmatiserende betegnelser som “læsesvage” og i stedet anvendte den mere præcise term “ordblind” til at beskrive de specifikke vanskeligheder med at afkode skriftsproget 7. Denne ændring i terminologi var vigtig, da den bidrog til en mere nuanceret forståelse af problemet og til at adskille ordblindhed fra generelle indlæringsvanskeligheder eller manglende intelligens.
- Snippet6: Tidlige interventionsmetoder og Ordblindeinstituttet.
- Ordblindeinstituttet i København fortsatte i denne periode med at være et foregangssted for udvikling og anvendelse af specialiserede undervisningsmetoder til ordblinde elever 6. Talepædagogen Edith Norries metoder, herunder brugen af sættekassen med bogstaver grupperet efter lyd og mundbevægelse, blev videreudviklet og anvendt i undervisningen. Instituttet spillede en central rolle i at opbygge viden og ekspertise inden for området.
- I 1953 udsendte Undervisningsministeriet en skrivelse, der understregede, at ordblinde elever ikke måtte afskæres fra uddannelse alene på grund af deres ordblindhed 8. Dette var en vigtig anerkendelse fra myndighedernes side og signalerede en voksende forståelse for, at der var behov for særlige hensyn og tilpasninger i uddannelsessystemet for at sikre lige muligheder for ordblinde.
- Denne periode var således præget af en stigende faglig og samfundsmæssig bevidsthed om ordblindhed, etableringen af en vigtig interesseorganisation og udviklingen af specialiserede undervisningsmetoder. Selvom lovgivningen endnu ikke direkte adresserede ordblindhed, blev der taget vigtige skridt i praksis for at identificere og støtte de berørte elever.
H2: Folkeskolereformerne i 1975 og 1993: Integration og individuelle behov: Undersøgelse af hvordan disse reformer adresserede specialundervisning mere eksplicit og potentielt skabte rammer for en mere målrettet indsats for ordblinde.
- Snippet1: Folkeskolereformen af 1975 og fokus på individuel udvikling og specialundervisning.
- Folkeskolereformen af 1975 var en omfattende modernisering af den danske folkeskole, der havde til formål at skabe en mere inkluderende og individuelt tilpasset undervisning. Et centralt element i reformen var fokus på elevernes alsidige udvikling og på at skabe lige muligheder for alle 1.
- Loven fra 1975 nævnte eksplicit specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand som en mulighed for børn, hvis udvikling krævede særlig hensyntagen eller støtte 12. Dette var en vigtig lovgivningsmæssig anerkendelse af, at nogle elever havde behov for en anderledes tilgang til undervisningen end den almindelige klasseundervisning kunne tilbyde.
- Reformen introducerede også princippet om udelt skole, hvilket betød, at elever i højere grad skulle undervises i almindelige klasser uden opdeling efter evner. Samtidig åbnede loven for tværfaglig undervisning og for, at undervisningen i videst muligt omfang skulle foregå i samarbejde mellem lærer og elever 12. Disse elementer skabte potentielt mere fleksible rammer, der kunne tilpasses elever med forskellige læringsbehov, herunder ordblindhed, selvom loven ikke specifikt nævnte denne vanskelighed.
- Snippet11: Folkeskolereformen af 1993 og introduktionen af Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF’er).
- Folkeskolereformen af 1993 fortsatte og forstærkede fokusset på elevernes individuelle behov og på vigtigheden af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 11. Loven understregede, at undervisningen skulle tilrettelægges, så den rummede udfordringer for alle elever, og at der skulle gives supplerende undervisning eller anden særligt tilrettelagt undervisning til elever, der havde behov for midlertidig faglig støtte 15.
- En vigtig nyskabelse i reformen var introduktionen af Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF’er) som et styringsredskab. CKF’erne definerede de obligatoriske nationale trin- og slutmål for, hvad eleverne skulle lære i de forskellige fag 11. Selvom CKF’erne ikke var specifikt designet til ordblinde elever, kunne de indirekte have en positiv effekt ved at skabe klarere mål for læse- og stavefærdigheder og dermed potentielt synliggøre, når en elev havde vanskeligheder med at nå disse mål.
- Loven fra 1993 lagde også vægt på løbende evaluering af elevernes udbytte som grundlag for vejledning og videre planlægning af undervisningen 15. Dette fokus på evaluering kunne potentielt bidrage til en tidligere identifikation af elever med læsevanskeligheder som ordblindhed, da lærere blev mere opmærksomme på elevernes faglige progression og eventuelle udfordringer.
H2: Det 21. århundrede: Fokus på inklusion og specifikke ordblindepakker (2000-nu): Gennemgang af den seneste lovgivning, herunder indførelsen af den nationale ordblindetest og de forskellige politiske initiativer for at styrke ordblindeindsatsen.
- Snippet1: Øget fokus på ordblindhed gennem lovgivning og specifikke initiativer.
- I det 21. århundrede er der sket en markant intensivering af den lovgivningsmæssige og politiske opmærksomhed omkring ordblindhed i Danmark. Dette har resulteret i en række konkrete initiativer og lovændringer, der specifikt sigter mod at forbedre vilkårene for børn, unge og voksne med ordblindhed.
- Et af de vigtigste tiltag var indførelsen af den nationale ordblindetest i 2015 27. Denne standardiserede test gør det muligt at identificere ordblindhed på tværs af uddannelsesniveauer fra 3. klasse i folkeskolen til videregående uddannelser og voksenuddannelser. Testen bidrager til at sikre, at personer med ordblindhed kan deltage ligeværdigt i skole, uddannelse og arbejdsliv 27.
- Siden 2019 har Folketinget vedtaget flere såkaldte “ordblindepakker”, som indeholder en række initiativer for at styrke indsatsen på ordblindeområdet. Disse pakker har blandt andet fokus på tidligere opsporing af ordblindhed, forbedring af undervisningsmiljøet for ordblinde elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, samt støtte til voksne med ordblindhed 16. For eksempel har Ordblindepakke V fra 2023 fokus på voksne med ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder for at sikre, at også denne målgruppe får den nødvendige hjælp og støtte 18.
- Lovgivningen stiller nu krav om, at skolelederen i folkeskolen skal tilbyde elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, en ordblindetest fra 3. klassetrin 14. Forældre har også én gang i skoleforløbet fra 4. klassetrin ret til at anmode om en ordblindetest af deres barn 14.
- Der er også et øget fokus på inklusion, hvor specialpædagogisk bistand fortrinsvis gives som støtte i den almindelige klasse 21. Elever, der har brug for støtte i mindst ni undervisningstimer om ugen, er omfattet af særlige regler for specialundervisning 23.
- Snippet29: Statistik og udbredelse af ordblindhed i danske skoler.
- Statistik fra de senere år giver et billede af udbredelsen af ordblindhed blandt elever i den danske folkeskole. En undersøgelse fra 2017 viste, at 8 procent af folkeskoleeleverne havde gennemført Ordblindetesten, og at 65 procent af disse elever blev testet ordblinde 29.
- Tal fra skoleåret 2021/2022 viser, at 12 procent af folkeskolens 9. klasses elever var blevet testet ordblinde i løbet af deres skoletid 30. For skoleåret 2022/23 var andelen af en årgang, der blev testet ordblind, steget til 13 procent 18.
- Det anslås, at et forsigtigt skøn for antallet af ordblinde i Danmark ligger omkring 500.000 personer 31.
- Det skal bemærkes, at stigningen i antallet af diagnosticerede ordblinde elever kan skyldes en øget opmærksomhed og bedre testmuligheder snarere end en reel stigning i forekomsten af ordblindhed 30.
- Snippet26: Ekspertudtalelser om effekten af ordblindeindsatsen.
- Ekspertudtalelser og forskning peger på, at den øgede fokus og de iværksatte initiativer har en positiv effekt for ordblinde elever. En undersøgelse viser, at elever, der får en ordblindediagnose, klarer sig bedre i skolen og i højere grad fastholdes i uddannelsessystemet 37.
- Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye udtalte i 2023, at der i de seneste år især har været fokus på ordblindeindsatserne i folkeskolen, og at det er vigtigt at sætte tidligt ind med den nødvendige hjælp 34.
- Der er også eksempler på konkrete indsatser som “Doolexia”, der har dokumenteret effekt i forhold til at hjælpe elever med ordblindhed og andre læse- og stavevanskeligheder til at forbedre deres færdigheder 35.
- Ordblindeforeningen har i deres jubilæumsskrift fra 2018 fremhævet de fremskridt, der er sket i ordblindeindsatsen, især i de seneste år 8.
H2: Vejen videre: Udfordringer og perspektiver for fremtidens ordblindeindsats i folkeskolen: En diskussion af de nuværende udfordringer og mulige fremtidige retninger for lovgivning og praksis.
- Snippet8: Fortsatte udfordringer og områder for forbedring.
- Selvom der er sket betydelige fremskridt i indsatsen for ordblinde elever, eksisterer der stadig udfordringer. Ordblindeforeningen påpeger, at der fortsat er store forskelle i, hvordan ordblindeundervisning prioriteres og udføres i forskellige kommuner og skoler 8.
- Der er også en bekymring for, at inklusionsloven fra 2012, som havde til formål at integrere de fleste elever i almenundervisningen, i nogle tilfælde kan have ført til besparelser, der går ud over den nødvendige støtte til elever med særlige behov, herunder ordblindhed 1.
- Desuden er der stadig fordomme forbundet med ordblindhed og brugen af hjælpemidler, hvilket kan påvirke ordblinde elevers selvværd og deres villighed til at bruge de nødvendige værktøjer 45. Det er derfor vigtigt fortsat at arbejde på at afstigmatisere ordblindhed og udbrede en korrekt forståelse af vanskeligheden.
- Snippet26: Fremtidsperspektiver og potentielle retninger.
- Fremtidens ordblindeindsats i folkeskolen vil sandsynligvis i endnu højere grad fokusere på tidlig identifikation af elever i risiko for at udvikle ordblindhed, eventuelt allerede i børnehaveklassen og de tidlige skoleår 19. Risikotest for ordblindhed kan bruges til at udpege elever, der har behov for en forebyggende indsats tidligt i deres skoleforløb 21.
- Anvendelsen af læse- og skriveteknologi (LST) vil fortsætte med at være et centralt element i støtten til ordblinde elever. Det er vigtigt, at eleverne får adgang til de rette hjælpemidler og lærer at bruge dem effektivt 26. Der er et bredt udvalg af teknologiske hjælpemidler tilgængelige, herunder oplæsningsfunktioner, ordforslag og tale-til-tekst 46.
- Der vil fortsat være behov for specialiserede undervisningsmetoder, der tager højde for ordblinde elevers specifikke læringsudfordringer. Forskning viser, at en tidlig og systematisk indsats er mest effektiv 48. Dette inkluderer undervisning i fonologisk opmærksomhed og systematiske strategier for læsning og stavning 48.
- Endelig er der en stigende erkendelse af vigtigheden af at fokusere på ordblinde elevers trivsel og selvværd. At være ordblind kan være en stor udfordring, og det er vigtigt, at skolen skaber et støttende og anerkendende miljø, hvor eleverne føler sig trygge og motiverede til at lære 26.
Konklusion:
Sammenfatning af den historiske udvikling og de vigtigste milepæle i lovgivningen vedrørende folkeskolereformer og ordblindeindsats.
- Den historiske udvikling af lovgivningen vedrørende folkeskolereformer og ordblindeindsats i Danmark viser en tydelig progression fra en generel tilgang til specialundervisning til en mere specifik og målrettet indsats for elever med ordblindhed. De tidlige reformer fokuserede primært på at etablere et grundlæggende skolesystem, mens Folkeskoleloven af 1937 markerede et vigtigt skridt ved at introducere muligheden for specialundervisning.
- I midten af det 20. århundrede skete der en øget faglig og samfundsmæssig anerkendelse af ordblindhed som en specifik læsevanskelighed, hvilket førte til udvikling af specialiserede undervisningsmetoder og etableringen af interesseorganisationer som Landsforeningen for Ordblindesagen. Reformerne i 1975 og 1993 integrerede specialundervisning yderligere i lovgivningen og skabte rammer for en mere individuelt tilpasset undervisning.
- Det 21. århundrede har været præget af en markant intensivering af indsatsen med indførelsen af den nationale ordblindetest i 2015 og en række specifikke “ordblindepakker” siden 2019. Disse initiativer har haft til formål at sikre tidligere opsporing, bedre støtte og lige muligheder for ordblinde elever i hele uddannelsessystemet. Statistikker viser en stigende andel af elever, der testes og diagnosticeres med ordblindhed, hvilket understreger vigtigheden af disse tiltag.
- Selvom der er sket store fremskridt, er der stadig udfordringer i forhold til at sikre en ensartet og effektiv indsats for alle ordblinde elever. Fremtidens fokus vil sandsynligvis ligge på endnu tidligere identifikation, fortsat udvikling og integration af teknologi i undervisningen samt en helhedsorienteret tilgang, der også adresserer de følelsesmæssige og sociale aspekter af ordblindhed. Den historiske udvikling viser en klar tendens mod en stadig stærkere lovgivningsmæssig forankring af ordblindeindsatsen i Danmark, hvilket er afgørende for at sikre lige muligheder for alle elever.
Kontakt
GDPR