Gennem historien har adskillige individer, der har sat deres præg på verden inden for vidt forskellige områder, muligvis kæmpet med læsevanskeligheder, et fænomen vi i dag kender som ordblindhed. Fra banebrydende videnskabsmænd og innovative kunstnere til indflydelsesrige politiske ledere og elskede forfattere, antyder visse tegn og historiske beretninger, at deres vej til succes måske ikke var så ligetil, når det kom til det skrevne ord. At undersøge disse formodninger giver ikke blot et fascinerende indblik i deres liv, men kaster også lys over, hvordan læsevanskeligheder er blevet forstået og håndteret gennem tiden, særligt i en dansk kontekst. Denne artikel vil dykke ned i historien, undersøge evidensen bag disse formodninger, og se på, hvordan synet på ordblindhed har udviklet sig i Danmark frem til i dag.
Ordblindhed i Danmark – fra “ordblindhed” til moderne forståelse
Den moderne definition og diagnosticering af ordblindhed i Danmark
I Danmark defineres ordblindhed i dag primært som en vanskelighed ved at forbinde bogstaver og bogstavfølger med deres tilsvarende lyde 1. Denne definition ligger til grund for den nationale ordblindetest, “Ordblindetesten”, som blev indført i 2015. Testen er elektronisk administreret og har til formål at identificere elever og studerende med ordblindhed fra 3. klasse i folkeskolen og op gennem alle uddannelsesniveauer 2. Udviklingen af denne standardiserede test skete i et samarbejde mellem Børne- og Undervisningsministeriet, Socialstyrelsen, Center for Læseforskning ved Københavns Universitet og Skoleforskningsprogrammet IUP ved Aarhus Universitet 4. Formålet var at sikre en mere ensartet og sikker identificering af ordblindhed på tværs af kommunegrænser og uddannelsesprogrammer 4. For de yngste elever findes der også en frivillig “At-risk Test” til tidlig opsporing af risiko for ordblindhed 2.
Selvom den nationale ordblindetest har bidraget til en mere standardiseret diagnosticering, har den også været genstand for kritik. Forskning har antydet, at den nuværende metode, som primært fokuserer på fonologisk kodning, kan være for snæver og risikerer at overse studerende, der har læsevanskeligheder, men ikke nødvendigvis udviser de specifikke fonologiske vanskeligheder, som testen måler 1. Dette betyder, at historiske vurderinger af ordblindhed, baseret på denne moderne definition, potentielt kan være mangelfulde, da de bygger på en forståelse og diagnostiske værktøjer, der ikke eksisterede i de pågældende tidsperioder.
Historisk forståelse og håndtering af læsevanskeligheder i Danmark og internationalt
Interessen for læsevanskeligheder som et specifikt fænomen opstod i slutningen af det 19. århundrede. Læger begyndte at beskrive tilstande som “ordblindhed” (Wortblindheit) og “alexia” hos ellers intelligente individer, der havde uventede problemer med at lære at læse 5. Den tyske øjenlæge Rudolf Berlin menes at have været den første til at bruge termen “dyslexia” i 1887 5. Tidligere havde Adolph Kussmaul i 1877 identificeret lignende vanskeligheder og kaldt dem “Wortblindheit” 5. I 1896 beskrev den britiske læge Pringle Morgan tilfældet med en intelligent 14-årig dreng, der næsten var ude af stand til at læse, i en artikel med titlen “Congenital Word Blindness” 9. Disse tidlige observationer pegede på, at læsevanskeligheder ikke nødvendigvis skyldtes synsproblemer eller manglende intelligens, men snarere en specifik kognitiv udfordring 5.
I Danmark blev begrebet “ordblindhed” introduceret i 1920’erne og 1930’erne af læger, pædagoger og skolepsykologer 13. Man begyndte at erkende, at en gruppe børn havde store vanskeligheder med at læse og skrive, selvom de viste sig at have normal intelligens via IQ-tests 13. I 1935 blev de første specialklasser for “backward readers and spellers” oprettet i de danske folkeskoler 14. Dette markerede et tidligt forsøg på at imødekomme de særlige behov hos børn med læsevanskeligheder i Danmark. I 1939 grundlagde Edith Norrie “Ordblinde Instituttet” i København, som et center for at hjælpe børn med ordblindhed 15. Edith Norrie anses for at være en pioner inden for ordblindhedsforskning i Danmark 7. Landsforeningen for Ordblindesagen i Danmark blev stiftet i 1943 og begyndte en oplysningskampagne for at udrydde fordomme om børn med specifikke læsevanskeligheder og informere offentligheden om fænomenet 13.
Internationale historiske personligheder med formodet ordblindhed
Gennem tiden er der fremsat formodninger om, at en række internationalt kendte personligheder har haft ordblindhed. Disse formodninger er ofte baseret på observationer af deres vanskeligheder med skriftsproget, forsinket sprogudvikling eller andre tegn, som i dag kan associeres med ordblindhed.
Albert Einstein (1879-1955): Den berømte teoretiske fysiker, kendt for relativitetsteorien, kæmpede angiveligt med forsinket sprogudvikling og havde svært ved at udtrykke sine tanker skriftligt 20. Han begyndte ikke at tale flydende før han var seks år gammel, og havde problemer med at få sine tanker ned på papir og med at læse højt, hvilket er karakteristiske tegn på ordblindhed 21. Dog er det vigtigt at bemærke, at nogle kilder betvivler, at Einstein faktisk var ordblind 22. Uanset diagnosen er det tydeligt, at han havde en unik måde at tænke og løse problemer på, hvilket bidrog til hans enorme succes inden for fysikken 20.
Leonardo da Vinci (1452-1519): Renæssancemanden Leonardo da Vinci, kendt som kunstner, opfinder og videnskabsmand, skrev ofte i spejlskrift og havde inkonsekvent stavning i sine noter 20. Selvom det er umuligt at stille en definitiv diagnose i dag, menes det ofte, at han havde ordblindhed. Hans høje niveau af kreativitet og avancerede tænkning nævnes også som træk, der ofte ses hos personer med ordblindhed 20. Tendensen til at skrive spejlvendt kan have været en måde for ham at håndtere sine vanskeligheder eller måske endda en kreativ tilgang, da han var venstrehåndet og dette kunne forhindre udtværing af blækket 23.
Agatha Christie (1890-1976): På trods af de udfordringer, som ordblindhed ofte medfører i forhold til skrivning, blev Agatha Christie en af de bedst sælgende forfattere nogensinde 20. Hun kæmpede altid med stavning, men fandt ressourcer, der hjalp hende med at dominere sit felt 20. Dette viser, at ordblindhed ikke nødvendigvis behøver at være en hindring for at opnå succes inden for skriftlige fag, hvis man finder de rette strategier og støtte.
Winston Churchill (1874-1965): Den ikoniske britiske premierminister under Anden Verdenskrig nævnes også som en person, der formodes at have haft ordblindhed 24. Dog giver de tilgængelige kilder ikke specifikke detaljer eller beviser for denne påstand 25. Uanset om han havde ordblindhed eller ej, er det tydeligt, at han var en fremragende taler og en stærk leder, der efterlod et uudsletteligt præg på historien.
Walt Disney (1901-1966): Grundlæggeren af Disney-imperiet nævnes ligeledes som en person med ordblindhed 24. Ligesom med Churchill mangler der dog specifikke detaljer eller beviser i de fremsendte kilder, der understøtter denne formodning 26. Disneys visionære tilgang til animation og underholdning har haft en enorm indflydelse på populærkulturen.
Det er vigtigt at understrege, at formodninger om ordblindhed hos historiske figurer ofte er baseret på indirekte beviser og fortolkninger i lyset af moderne viden om ordblindhed. Da diagnosen og forståelsen af ordblindhed ikke var udviklet på samme måde i fortiden, er det svært at drage sikre konklusioner.
Danske historiske personligheder med formodet ordblindhed
Hans christian andersen – mesterfortælleren og ordene
Hans Christian Andersen (1805-1875) er uden tvivl Danmarks mest berømte forfatter og en af verdens mest elskede eventyrforfattere 28. Han er kendt for klassikere som “Den Lille Havfrue”, “Den Grimme Ælling” og “Snedronningen” 23. Mange kilder har gennem tiden fremsat formodninger om, at H.C. Andersen kæmpede med ordblindhed 23. Det berettes, at han havde store vanskeligheder i skolen, blev ofte gjort nar af sine lærere og foretrak at memorere historier frem for at læse 23. Han kæmpede angiveligt med stavning og det at lære fremmedsprog 23. Andersen selv beskrev sin skoletid som den bitterste tid i sit liv 29. Nogle mener, at hans vanskeligheder med sproget måske endda var årsagen til, at hans skrivestil var så tilgængelig i forhold til andre forfattere fra den victorianske tid 23. Hans unikke “forfatterstemme” gjorde hans eventyr elsket af både børn og voksne 29.
Dog har moderne forskning udfordret påstanden om, at H.C. Andersen havde specifik ordblindhed. En systematisk undersøgelse af hans dagbøger fra 20-årsalderen til 70-årsalderen viste en gennemsnitlig stavefejlsprocent på omkring 1,7%, hvilket er sammenligneligt med ikke-ordblinde på samme tid 30. En strukturel analyse af hans stavefejl viste også, at de primært var fonologisk plausible, hvilket er typisk for normale sprogbrugere og ikke for personer med ordblindhed 30. Denne forskning konkluderer, at påstandene om, at H.C. Andersen havde specifik ordblindhed, er ubegrundede 30. Selvom han måske har haft vanskeligheder i skolen og med visse aspekter af sproget, tyder den moderne analyse af hans skriftlige arbejde på, at han sandsynligvis ikke opfyldte de moderne kriterier for ordblindhed. Uanset den præcise diagnose er det tydeligt, at H.C. Andersen overvandt eventuelle sproglige udfordringer og skabte et tidløst litterært værk. Han havde også et mindre kendt talent for “sakseskrivning”, hvor han skabte kunstværker ved at klippe i papir 29.
Danske organisationer og eksperter inden for ordblindhed – et historisk perspektiv
Landsforeningen for ordblindesagen i Danmark
Landsforeningen for Ordblindesagen i Danmark blev stiftet i 1943 13. Foreningen blev etableret i erkendelsen af, at børn med læse- og skrivevanskeligheder ofte blev misforstået og uretfærdigt behandlet i skolen 13. Foreningens formål var at informere offentligheden og skolevæsenet om ordblindhed, udrydde fordomme og sikre, at disse børn fik den rette hjælp og støtte 13. Gennem årene har foreningen spillet en central rolle i at øge bevidstheden om ordblindhed i Danmark og kæmpe for bedre vilkår for ordblinde. Kai Hammerich var formand for bestyrelsen i Landsforeningen for Ordblindesagen i Danmark fra 1961 til 1963 og næstformand fra 1958 34. I 1987 var Landsforeningen for Ordblindesagen med til at stifte European Dyslexia Association (EDA), en europæisk paraplyorganisation for ordblindeforeninger 15. Dette understreger foreningens tidlige engagement i internationalt samarbejde omkring ordblindhed. I dag fortsætter Landsforeningen for Ordblindesagen sit vigtige arbejde med at støtte ordblinde i Danmark gennem rådgivning, information og politisk advocacy.
Andre vigtige danske bidrag til forskning og forståelse af ordblindhed
Som nævnt grundlagde Edith Norrie Ordblinde Instituttet i København i 1939 15. Dette institut var et af de første steder i Danmark, hvor man specialiserede sig i at hjælpe børn med ordblindhed og bidrog væsentligt til den tidlige forståelse af vanskeligheden 7. Edith Norrie anses for at være en pioner inden for feltet i Danmark 7. Der har også været dansk forskning i læsefærdigheder hos voksne. En undersøgelse fra 1995 viste, at en betydelig del af den voksne danske befolkning havde funktionelle læsevanskeligheder 36. I 2015 blev den nationale ordblindetest indført i Danmark, hvilket var et vigtigt skridt i standardiseringen af diagnosticeringen 1. Nationalt Center for Ordblindhed og Andre Læsevanskeligheder (NVOL) er et informationscenter, der blev etableret i 2021 på initiativ af regeringen og Folketinget som en del af det danske ordblindeinitiativ fra november 2021 37. Centerets formål er at formidle opdateret og anvendelsesorienteret viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder til fagfolk og andre interesserede 37.
Kendte danskere med ordblindhed – inspiration og succes
Selvom historien måske ikke altid har dokumenteret ordblindhed hos kendte danskere, er der flere eksempler på nulevende eller nyligt afdøde danskere, der åbent har talt om deres ordblindhed og opnået stor succes.
Nicolas Winding Refn (født 1970): Den anerkendte danske filminstruktør Nicolas Winding Refn, kendt for film som “Drive” og “Pusher”-trilogien, er åben omkring sin ordblindhed 38. Hans visuelle talent og evne til at fortælle historier gennem billeder har gjort ham til en markant figur i moderne filmkunst.
Søren Kragh Jacobsen (født 1947): En anden dansk filminstruktør, Søren Kragh Jacobsen, der blandt andet står bag filmen “Gummi Tarzan”, nævnes også som en person med ordblindhed 24. Ligesom Refn har han demonstreret, at ordblindhed ikke behøver at være en barriere for kreativ udfoldelse og succes inden for filmindustrien.
Helene Kvint (født 1970): Skuespiller og performer Helene Kvint har skabt forestillingen “BLINDED BY WORDS”, som på en personlig og kunstnerisk måde undersøger fænomenet ordblindhed 39. Gennem sang og dans formidler hun sin egen oplevelse med ordblindhed og udfordrer vores forståelse af vanskeligheden.
Disse eksempler viser, at ordblindhed ikke er en hindring for at opnå succes inden for kreative felter i Danmark. Ved at fokusere på deres styrker og udvikle strategier til at håndtere deres udfordringer har disse individer formået at gøre en forskel inden for deres respektive områder og kan være en inspiration for andre med ordblindhed.
Hjælpemidler og støtteordninger for ordblinde i Danmark gennem tiden
Historisk set var hjælpen til ordblinde i Danmark i de tidlige år primært fokuseret på specialundervisning i form af de første specialklasser i 1935 13. Med tiden er der kommet en større erkendelse af behovet for specialiserede hjælpemidler og støtteordninger. Siden 2013 har ordblinde elever i de danske ungdomsuddannelser haft mulighed for at få en IT-rygsæk ved studiestart 4. Denne rygsæk indeholder forskellige IT-værktøjer, der kan hjælpe med at kompensere for læse- og skrivevanskeligheder. Nationalt Center for Ordblindhed og Andre Læsevanskeligheder (NVOL) fungerer som et informationscenter, der tilbyder viden og ressourcer til fagfolk, ordblinde og deres pårørende 37. De danske biblioteker kan også være en vigtig ressource for ordblinde, da de ofte tilbyder lydbøger og andre tilgængelige materialer 40. Selvom specialundervisning stadig er en vigtig del af støtten, er der i dag også et øget fokus på brugen af teknologi og individuelle tilpasninger for at hjælpe ordblinde med at klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Startup Aarhus tilbyder endda et gratis iværksætterprogram skræddersyet til folk med ordblindhed, der ønsker at starte egen virksomhed 41.
Udviklingen i synet på ordblindhed i Danmark
Synet på ordblindhed i Danmark har undergået en betydelig forandring gennem tiden. Hvor læsevanskeligheder tidligere måske blev set som mangel på intelligens eller dovenskab, er der i dag en bredere anerkendelse af ordblindhed som en neurobiologisk betinget læringsvanskelighed 8. Dette skyldes i høj grad øget forskning og viden om ordblindhed, som gradvist er blevet integreret i uddannelsessystemet og samfundet generelt 42. Siden 1994 har der været et særligt fokus på læsefærdigheder i Danmark, hvilket har bidraget til en større opmærksomhed på læsevanskeligheder 42. Regeringens initiativ i 2012 om at styrke indsatsen mod ordblindhed viser også en officiel anerkendelse af vigtigheden af at hjælpe mennesker med ordblindhed 2. Kendte personligheder, der åbent taler om deres ordblindhed, spiller også en vigtig rolle i at ændre synet på vanskeligheden og nedbryde stigma.
Inspirerende historier og anekdoter
Historierne om de nævnte historiske og nutidige personligheder illustrerer, at ordblindhed ikke behøver at være en hindring for at opnå storhed. Albert Einstein, selvom diagnosen er omdiskuteret, viste, at en anderledes tilgang til sprog og tænkning kan føre til revolutionerende videnskabelige gennembrud. Leonardo da Vincis spejlskrift og innovative ideer antyder en kreativitet, der måske var forbundet med hans måde at bearbejde information på. Agatha Christie overvandt sine stavevanskeligheder og blev en af verdens mest succesfulde forfattere ved at fokusere på sine stærke fortælleevner. Selvom moderne forskning sår tvivl om H.C. Andersens ordblindhed, er hans eventyr et bevis på, at sproglige udfordringer ikke nødvendigvis står i vejen for at skabe tidløs litteratur. De danske eksempler med Nicolas Winding Refn og Søren Kragh Jacobsen viser, at ordblindhed ikke forhindrer succes i visuelt orienterede brancher som film. Helene Kvints kunstneriske bearbejdning af sin egen ordblindhed er et stærkt eksempel på, hvordan man kan bruge sine erfaringer til at skabe noget meningsfuldt og øge forståelsen hos andre.
Forestil dig en ung H.C. Andersen, der i stedet for at blive frustreret over bogstavernes dans på siden, bruger sin fantasi til at skabe levende fortællinger i sit hoved, som han sidenhen formidler mundtligt, indtil han finder sin egen unikke vej til at nedfælde dem på papir. Eller tænk på en moderne Nicolas Winding Refn, der måske har brug for ekstra tid til at læse et manuskript, men hvis visuelle intuition og evne til at kommunikere sin vision til skuespillere og filmhold er uovertruffen. Disse eksempler viser, at selvom ordblindhed kan medføre udfordringer med skriftsproget, kan det også føre til udvikling af andre stærke kompetencer og alternative måder at tænke og udtrykke sig på.
Konklusion
Gennem denne undersøgelse af historiske personligheder med formodede læsevanskeligheder er det tydeligt, at ordblindhed er et fænomen, der har eksisteret i mange år og har påvirket mennesker i alle samfundslag og inden for forskellige fagområder. Selvom vores forståelse og diagnosticering af ordblindhed har udviklet sig markant, særligt i Danmark med indførelsen af den nationale ordblindetest, er det vigtigt at huske, at mange historiske individer levede i en tid, hvor denne viden ikke var tilgængelig. Formodningerne om ordblindhed hos personligheder som Einstein, da Vinci, Churchill og endda den danske eventyrforfatter H.C. Andersen, selvom den i Andersens tilfælde er omdiskuteret, minder os om, at læsevanskeligheder ikke er en ny udfordring. Historien om Landsforeningen for Ordblindesagen og pionerer som Edith Norrie viser Danmarks tidlige engagement i at forstå og hjælpe mennesker med ordblindhed. De inspirerende historier om nulevende danskere som Nicolas Winding Refn og Helene Kvint demonstrerer, at ordblindhed ikke er en barriere for succes og personlig udfoldelse. Ved at anerkende og forstå ordblindhed i et historisk perspektiv kan vi bedre støtte dem, der lever med det i dag, og huske på, at potentialet for storhed findes i alle, uanset hvordan deres vej til læring måtte se ud.
Kendte historiske personligheder med formodet ordblindhed
| Navn | Nationalitet | Periode (årstal) | Profession/Bidrag | Evidens for formodet ordblindhed (baseret på research) |
| Albert Einstein | Tysk | 1879-1955 | Teoretisk fysiker | Forsinket sprogudvikling, vanskeligheder med at udtrykke tanker skriftligt, problemer med at læse højt 20. Dog omdiskuteret 22. |
| Leonardo da Vinci | Italiensk | 1452-1519 | Kunstner, opfinder, videnskabsmand | Skrev i spejlskrift, inkonsekvent stavning, høj kreativitet 20. |
| Agatha Christie | Britisk | 1890-1976 | Forfatter | Kæmpede med stavning 20. |
| Winston Churchill | Britisk | 1874-1965 | Premierminister | Nævnt som ordblind 24, men specifik evidens mangler i de fremsendte kilder 25. |
| Walt Disney | Amerikansk | 1901-1966 | Animator, iværksætter | Nævnt som ordblind 24, men specifikke detaljer mangler i de fremsendte kilder 26. |
| Hans Christian Andersen | Dansk | 1805-1875 | Forfatter | Historiske påstande om læsevanskeligheder og problemer i skolen 23. Moderne forskning tyder dog på lav stavefejlsprocent og fonologisk plausible fejl, hvilket udfordrer diagnosen 30. |
| Nicolas Winding Refn | Dansk | Født 1970 | Filminstruktør | Åbent omkring sin ordblindhed 38. |
| Søren Kragh Jacobsen | Dansk | Født 1947 | Filminstruktør | Nævnt som ordblind 24. |
| Helene Kvint | Dansk | Født 1970 | Skuespiller og performer | Har skabt forestillingen “BLINDED BY WORDS” om ordblindhed 39. |
Kontakt
GDPR