Overgangen fra barn- til voksenlivet er en betydningsfuld periode fyldt med nye muligheder og udfordringer for alle unge. For unge med ordblindhed i Danmark kan denne overgang imidlertid være særligt kompleks. Når de navigerer i uddannelsessystemet, forsøger at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og etablere deres sociale liv, spiller familien en afgørende rolle. Forestil dig en ung mand, 17-årige Emil, der drømmer om at blive mekaniker, men kæmper med at læse arbejdsmanualer og udfylde skriftlige opgaver. Hans families forståelse for hans udfordringer og deres praktiske hjælp med at finde alternative måder at lære på er afgørende for, at han kan forfølge sin drøm. Overgangen til voksenlivet er en tid, hvor unge generelt skal udvikle selvstændighed og påtage sig mere ansvar, og for unge med ordblindhed, hvor læsning og skrivning kan være vanskeligt, bliver familiens støtte en uundværlig faktor for succes. Den danske kontekst med sit specifikke uddannelsessystem og sociale støttestrukturer former ligeledes familiens rolle på unikke måder. Kendskab til disse danske forhold er essentielt for at forstå, hvordan familier bedst kan hjælpe deres ordblinde unge på vej mod en selvstændig og meningsfuld tilværelse.

Hvad er ordblindhed, og hvordan påvirker det unge i Danmark?

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en medfødt neurobiologisk tilstand, der primært viser sig som vedvarende og markante vanskeligheder med at læse, stave og skrive. Disse vanskeligheder opstår på trods af normal intelligens og adækvat undervisning.¹ Det anslås, at 7-8% af den danske befolkning er ordblinde, hvilket svarer til mere end 400.000 mennesker.¹ Nyere forskning fra Kraka Economics peger dog på, at det reelle tal kan være endnu højere, muligvis mellem 500.000 og 700.000 danskere.⁵ Dette viser, at ordblindhed er en relativt udbredt udfordring i Danmark, og mange familier står derfor med lignende problemstillinger. I skoleåret 2021/2022 blev det konstateret, at 12% af eleverne i folkeskolens 9. klasse var ordblinde.⁹ Denne høje andel understreger vigtigheden af at forstå de udfordringer, som ordblindhed medfører for unge i Danmark.

Unge med ordblindhed møder en række specifikke udfordringer. Fagligt kan de have svært ved at følge med i skolen, hvilket ofte resulterer i lavere karakterer, særligt i fag der kræver meget læsning og skrivning som dansk og historie.⁶ Derudover oplever mange ordblinde unge lavere trivsel og har mindre tiltro til egne evner sammenlignet med deres jævnaldrende.⁶ Dette kan føre til en større risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse og i sidste ende ende i restgruppen som 25-årige, det vil sige uden job eller uddannelse.⁶ Ordblindhed kan også have sociale og psykologiske følgevirkninger, såsom begrænsninger i uddannelsesvalg og mangel på selvtillid i situationer, der involverer læsning og skrivning.³ Disse udfordringer viser, at ordblindheds indvirkning rækker ud over det rent akademiske og påvirker unges generelle velbefindende og fremtidsmuligheder.

I Danmark er der etableret forskellige systemer til at identificere og støtte personer med ordblindhed. National ordblindetest blev indført i 2015, hvilket har forbedret mulighederne for tidlig diagnosticering.⁵ Der er også et øget fokus på tidlig indsats i folkeskolen for at hjælpe ordblinde elever.¹³ Voksne med ordblindhed har mulighed for at modtage gratis ordblindeundervisning på Voksenuddannelsescentre (VUC).¹⁴ Desuden er der adgang til forskellige læse- og skriveteknologier (LST) og andre hjælpemidler, der kan kompensere for læsevanskelighederne.² Disse etablerede støttesystemer er vigtige for familier at kende til og udnytte for at give deres ordblinde unge den bedst mulige hjælp.

Familiens fundamentale betydning for ordblinde unges udvikling og trivsel i overgangen

Selvom relationen til venner bliver mere fremtrædende i ungdomsårene, forbliver familien en afgørende støtte for unges trivsel og udvikling i overgangen til voksenlivet.²⁰ Kvaliteten af familierelationer, herunder den støtte unge modtager fra deres forældre, har en positiv indvirkning på deres selvværd.²⁰ Dette understreger, at selvom unge søger mere uafhængighed, er familiens fortsatte engagement og støtte af stor betydning. For unge med ordblindhed er familiens rolle endnu mere central på grund af de specifikke behov, der følger med denne indlæringsvanskelighed.

Ordblinde unge har brug for ekstra støtte og opmærksomhed i deres skolegang.²¹ Det er vigtigt, at de udvikler selvstændighed og selvtillid på trods af deres læsevanskeligheder, og her spiller familien en afgørende rolle ved at skabe et miljø, hvor den unge føler sig kompetent og værdsat.²² Et godt samarbejde mellem lærere, elever og forældre er essentielt for at sikre, at den unge får den rette hjælp i skolen.²² Forældres viden om ordblindhed og om, hvordan de kan understøtte deres barns læsning og skrivning ved hjælp af læse- og skriveteknologier (LST), er ligeledes af stor betydning.²¹ Derudover har ordblinde unge ofte brug for følelsesmæssig opbakning og forståelse fra deres familie i forhold til de frustrationer og udfordringer, de kan opleve i hverdagen.² Familien kan også hjælpe den unge med at navigere i uddannelsesvalg og finde strategier til at kompensere for læsevanskeligheder i forskellige fag.²⁴ Samlet set er familien et fundamentalt støttesystem, der kan hjælpe ordblinde unge med at håndtere de unikke udfordringer, de møder i overgangen til voksenlivet.

Konkrete eksempler på familiens støtte til ordblinde unge i Danmark

Familien kan støtte ordblinde unge på mange konkrete måder i deres overgang til voksenlivet. Dette kan omfatte hjælp i uddannelsesmæssige sammenhænge, økonomisk støtte, følelsesmæssig opbakning samt hjælp til at anvende hjælpemidler og teknologi.

I uddannelsesmæssig henseende kan familien hjælpe med at skabe struktur og ro omkring lektielæsningen.²⁶ Forestil dig familien, der sørger for et stille og uforstyrret miljø, hvor den unge kan koncentrere sig om sine skoleopgaver. Forældre kan også læse tekster højt for den unge eller lytte, mens den unge læser, og hjælpe med at forstå svære ord og begreber.²⁴ Et praktisk tip er, at familien samarbejder tæt med skolen om at tilpasse lektierne og sikre, at den unge har adgang til og kan bruge de nødvendige hjælpemidler.²⁴ Denne direkte hjælp med skolearbejdet kan lette byrden for den ordblinde unge og give dem mulighed for at fokusere mere på at forstå indholdet end på selve læseprocessen.

Økonomisk støtte kan også være en vigtig faktor. I Danmark findes der forskellige familielegater og støttefonde, som ordblinde unge og deres familier kan undersøge.²⁸ Familien kan eksempelvis søge om økonomisk hjælp til specialundervisning, et efterskoleophold med fokus på ordblindhed eller anskaffelse af teknologiske hjælpemidler, der kan gøre hverdagen lettere for den unge. Denne økonomiske håndsrækning kan åbne døre for ressourcer og muligheder, som ellers ville være utilgængelige.

Følelsesmæssig støtte er afgørende for at opbygge den unges selvtillid og modstandskraft. Familien kan skabe et trygt og accepterende miljø, hvor den unge føler sig forstået og værdsat på trods af sine vanskeligheder.²² Åben dialog om ordblindhed, anerkendelse af de frustrationer den unge måtte opleve, og et konstant fokus på den unges styrker og talenter er vigtigt.³ Forældre kan eventuelt dele deres egne erfaringer med læsevanskeligheder, hvis de har nogen, eller fremhæve inspirerende historier om succesfulde ordblinde personer.³ Denne følelsesmæssige validering og et støttende hjemmemiljø kan modvirke følelsen af utilstrækkelighed og fremme et positivt selvbillede.

Endelig spiller familien en vigtig rolle i forhold til hjælpemidler og teknologi. Der findes mange læse- og skriveteknologier (LST), som kan være en stor hjælp for ordblinde unge.² Familien kan hjælpe den unge med at undersøge forskellige apps og programmer, der kan understøtte læsning og skrivning, såsom tale-til-tekst, oplæsning og ordforslag. Det er også vigtigt at sikre, at den unge får den nødvendige instruktion i brugen af disse hjælpemidler for at få det optimale udbytte.² Familien bør også være opmærksom på muligheden for gratis hjælpemidler til voksne ordblinde, både i jobbet og privat.¹⁷ Ved at være aktivt involveret i at finde og implementere de rette teknologiske løsninger kan familien i høj grad kompensere for de udfordringer, ordblindheden medfører.

Danske ressourcer og værktøjer til familier og unge med ordblindhed

I Danmark er der etableret et solidt netværk af organisationer og ressourcer, der tilbyder støtte og vejledning til familier og unge med ordblindhed. Ordblindeforeningen i Danmark er en national forening, der arbejder for at skabe bedre vilkår for mennesker med ordblindhed. De tilbyder viden, rådgivning, vejledning, en forældrerådgivning, medlemsfordele og kæmper generelt for ordblinde unges rettigheder.¹ Foreningen har også en ungdomsafdeling kaldet Ordblind Ungdom, som skaber et netværk for unge med ordblindhed på tværs af landet.¹ Hjælp til Ord er en virksomhed, der specialiserer sig i at undervise ordblinde elever, deres lærere og forældre i håndteringen af ordblindhed og brugen af IT-hjælpemidler.¹⁸ Nota er det nationale bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder og tilbyder et bredt udvalg af lydbøger og tilgængelige tekster, som er en uvurderlig ressource for ordblinde unge.⁵

Derudover findes der forskellige støtteordninger, som familier og unge kan gøre brug af. Specialpædagogisk støtte (SPS) er en vigtig ordning, der kan ydes i ungdomsuddannelser og videregående uddannelser til studerende med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed. SPS kan omfatte kompenserende læse-skriveteknologi, studiematerialer fra Nota og studiestøttetimer.¹⁹ Voksne med ordblindhed har mulighed for at modtage gratis ordblindeundervisning for voksne (OBU) på Voksenuddannelsescentre (VUC).¹⁴ Unge, der har behov for støtte fra flere forskellige myndighedsområder i kommunen, kan muligvis få tildelt en kontaktpersonordning via den kommunale ungeindsats.³⁵

Når det kommer til teknologiske hjælpemidler, er der mange muligheder. Læse- og skriveteknologier (LST) i form af apps og programmer, der understøtter tale-til-tekst, oplæsning og ordforslag, er meget udbredte og hjælpsomme.² Hjælpemiddelbasen under Socialstyrelsen er en nyttig ressource til at finde information om forskellige hjælpemidler og apps til folk med læse- og skrivevanskeligheder.¹⁷ Eksempler på konkrete hjælpemidler inkluderer programmer som IntoWords og Dictus samt værktøjer som C-pen og håndscannere.¹⁹

For at give et bedre overblik over de vigtigste danske organisationer, der støtter ordblinde og deres familier, kan følgende tabel være nyttig:

Den danske lovgivning og de sociale støttesystemer for ordblinde unge og deres familier

Den danske lovgivning anerkender behovet for støtte til ordblinde unge og deres familier og har etableret forskellige love og systemer for at sikre denne støtte. Lov om ordblindeundervisning for voksne (OBU-loven) har til formål at give voksne med basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget mulighed for at modtage undervisning, der kan afhjælpe eller begrænse disse vanskeligheder.¹⁶ Loven sikrer, at voksne ordblinde kan få individuelt tilrettelagt undervisning, der kompenserer for deres vanskeligheder og styrker deres skriftsproglige og kommunikative færdigheder. Selvom loven primært er rettet mod voksne over 25 år, er der også mulighed for, at yngre personer under visse betingelser kan deltage i OBU.¹⁶

Lov om specialpædagogisk støtte ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser (SPS-loven) (implicit dækket i ¹⁹) sikrer, at unge med ordblindhed har ret til den nødvendige støtte for at kunne gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre. Dette omfatter ofte tilskud til læse- og skriveteknologi, studiematerialer i tilpasset format fra Nota og studiestøttetimer.

Serviceloven understreger vigtigheden af tidlig og helhedsorienteret støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed. Loven fastslår, at støtten skal tilrettelægges i samarbejde med familien og med udgangspunkt i den unges egne ressourcer og synspunkter.³⁶ Dette betyder, at kommunerne har en forpligtelse til at yde den nødvendige vejledning og støtte til familier med ordblinde unge. Folkeskoleloven sikrer ligeledes, at elever med særlige behov, herunder ordblindhed, har ret til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (implicit dækket i forskellige snippets).

Derudover er der Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, som pålægger kommunerne at screene for ordblindhed, hvis der er mistanke om, at en ung har specifikke læse- og skrivevanskeligheder, der ikke tidligere er identificeret.³⁴ Dette skal sikre en smidig overgang til ungdomsuddannelse for de unge.

Ud over den specifikke lovgivning findes der også sociale støttesystemer, som kan være relevante for ordblinde unge og deres familier. De kommunale ungeindsatser kan etablere kontaktpersonordninger for unge, der har behov for støtte fra flere myndighedsområder, hvilket kan være relevant for unge med ordblindhed, der også har andre udfordringer.³⁵ Jobcentre kan bevilge læse- og skriveteknologier til ordblinde, der er i arbejde ¹⁷, og socialforvaltningen kan i visse tilfælde bevilge hjælpemidler til privat brug.¹⁷ Samlet set udgør den danske lovgivning og de sociale støttesystemer et sikkerhedsnet, der skal sikre, at ordblinde unge og deres familier har adgang til den nødvendige hjælp og støtte i overgangen til voksenlivet.

Personlige beretninger og perspektiver fra fagområdet

Personlige beretninger giver værdifuld indsigt i, hvordan det opleves at være ung og ordblind i Danmark. Bogen “Ung og ordblind” indeholder interviews med unge, der har gået på ordblindeefterskole, og beskriver deres oplevelser i skolesystemet og overgangen fra grundskole til efterskole og videre i uddannelsessystemet.³⁸ Disse beretninger giver et unikt perspektiv på de udfordringer og succeser, som unge med ordblindhed møder. Et konkret eksempel fra et forskningsprojekt viser, hvordan en ordblind elev på en erhvervsuddannelse med psykiske vanskeligheder modtog løbende støtte fra sin støttegiver, som både hjalp med arbejdsopgaver på praktikstedet og sparrede om sociale situationer.³⁹ Disse personlige erfaringer kan give familier, der står i en lignende situation, inspiration og en følelse af ikke at være alene.

Perspektiver fra fagområdet bidrager med vigtig viden og anbefalinger. Carsten Elbro, en anerkendt forsker i ordblindhed, understreger vigtigheden af tidlig opdagelse af ordblindhed og individuelt tilpasset støtte. Han fremhæver også, at der ikke er nogen sammenhæng mellem intelligens og ordblindhed.²⁶ Henrik Mulvad fra Kraka Economics påpeger i en nyere rapport, at ordblinde unge fra ressourcestærke familier klarer sig bedre end andre ordblinde, hvilket indikerer, at den rette hjælp og støtte fra familien har en betydelig positiv effekt.⁶ Ordblindeforeningen i Danmark definerer ordblindhed som en neurobiologisk udfordring og fremhæver vigtigheden af intensiv undervisning og brugen af læse- og skriveteknologier for at kompensere for vanskelighederne.³ Disse ekspertudtalelser og forskningsresultater understreger familiens centrale rolle i at sikre, at ordblinde unge får den nødvendige støtte og de rette værktøjer til at lykkes i deres overgang til voksenlivet.

Konklusion

Familiens rolle er afgørende for unge med ordblindhed i Danmark, når de tager skridtet fra barn til voksen. Familiens engagement, forståelse og praktiske hjælp er fundamentalt for at støtte den unges faglige, økonomiske og følelsesmæssige udvikling. Der findes et bredt udvalg af ressourcer og støttemuligheder i Danmark, som familier kan og bør gøre brug af, herunder organisationer som Ordblindeforeningen og Nota, specialpædagogisk støtte i uddannelsessystemet og teknologiske hjælpemidler. Den danske lovgivning anerkender vigtigheden af denne støtte og har etableret rammer for at sikre, at ordblinde unge får de nødvendige forudsætninger for at klare sig godt. Personlige beretninger og ekspertudtalelser understreger alle den betydning, familien har for at hjælpe ordblinde unge med at navigere i de udfordringer, de møder. Det er vigtigt, at familier er proaktive, søger viden om ordblindhed og samarbejder tæt med skoler og organisationer for at sikre de bedste muligheder for deres unge. Med den rette støtte fra familien og de tilgængelige ressourcer behøver ordblindhed ikke at være en hindring for et godt og selvstændigt voksenliv i Danmark.