Indledning: Et forskningsbaseret fundament for støtte til ordblinde i Danmark
Det anslås, at over 400.000 mennesker i Danmark lever med ordblindhed, hvilket gør det til den mest udbredte indlæringsvanskelighed blandt børn 1. Nogle vurderinger peger endda på, at tallet kan være så højt som en halv million eller mere 2. Denne betydelige forekomst understreger den vidtrækkende samfundsmæssige indvirkning af ordblindhed og nødvendigheden af robust forskning for at informere effektive politikker og interventioner. De forskellige estimater over forekomsten antyder samtidig et potentielt område for fremtidig forskning, der kan bidrage til mere præcise data.
Ordblindhed defineres som en neurobiologisk udfordring, der vanskeliggør læsning og skrivning på grund af problemer med at forbinde bogstaver og lyde 1. Denne definition, som understøttes af både national og international forskning, danner grundlaget for diagnostiske værktøjer og interventionsstrategier. Det er vigtigt at fremhæve, at ordblindhed ikke er en synsvanskelighed, men en forskel i kognitiv bearbejdning. Forskning spiller en afgørende rolle i at øge vores forståelse af ordblindhed, udvikle effektive undervisningsmetoder og skabe teknologiske hjælpemidler, der kan kompensere for de vanskeligheder, ordblinde oplever 1.
I Danmark har der i flere år været et nationalt fokus på ordblindhed, hvilket blandt andet har resulteret i en række initiativer kendt som Ordblindepakker 6. Disse nationale tiltag vidner om en politisk erkendelse af behovet for at adressere de udfordringer, som ordblindhed medfører, og for at sikre lige muligheder for alle borgere. Den høje forekomst af ordblindhed i Danmark, kombineret med den neurobiologiske forståelse af tilstanden, nødvendiggør en stærk og kontinuerligt udviklende forskningspolitik for at sikre effektiv støtte og lige muligheder for de berørte individer. Eksistensen af nationale “Ordblindepakker” demonstrerer et politisk engagement i dette område.
Aktuel forskningspolitik og nationale strategier for ordblindhed
Siden 2015 har Danmark haft en national ordblindetest, som anvendes til at identificere elever med læsevanskeligheder fra 3. klasse og opefter 3, B73. Denne test er et standardiseret redskab for diagnosticering, hvilket er essentielt for både forskning og sikring af retfærdig adgang til støtteordninger. Den giver mulighed for at indsamle værdifulde data om udbredelsen og karakteristika ved ordblindhed på nationalt plan.
Et eksempel på den aktuelle forskningspolitik er Ordblindepakke V fra oktober 2023, som blandt andet fokuserer på at styrke opsporingen af voksne med ordblindhed og tilbyde test til forældre til elever, der diagnosticeres med ordblindhed 6. Dette fremhæver en nuværende politisk prioritet: at udvide fokusset fra primært at omfatte børn i skolealderen til også at inkludere voksne og adressere potentielle arvelige faktorer. Initiativet skal mindske de udfordringer, ordblindhed kan give i dagligdagen for voksne, og samtidig informere forældre om, hvordan de bedst støtter deres børns sproglige udvikling og selv får den nødvendige hjælp, hvis de har læsevanskeligheder 6.
På lokalt niveau udmønter de nationale strategier sig i konkrete tiltag. Rebild Kommune har eksempelvis en ordblindestrategi, der har til formål at sikre lige deltagelse for alle elever med ordblindhed i skolen 30. Strategien er primært rettet mod skolernes lærere, ledelse og læsevejledere, men fungerer også som et opslagsværk for andre ressourcepersoner, pædagogisk personale og forældre. Den understreger vigtigheden af et tæt samarbejde mellem elev, forældre og skole samt en struktureret indsats baseret på fælles viden om ordblindhed 30.
Børne- og Undervisningsministeriet udsender ligeledes faglig vejledning, der understreger vigtigheden af tidlig opdagelse og målrettet undervisning for elever med ordblindhed 21. Vejledningen præciserer, at Ordblindetesten kun bør anvendes ved tydelige tegn på ordblindhed og begrundet mistanke herom, og at det er vigtigt at vanskelighederne opdages i tide for at mindske negative konsekvenser og iværksætte målrettet undervisning 21. Etableringen af en national ordblindetest i 2015 markerer en vigtig forpligtelse til standardiseret identifikation og dataindsamling, hvilket er afgørende for forskningsdrevet politik. Den seneste Ordblindepakke V viser en udvidelse af fokus til også at omfatte voksne, hvilket afspejler en udviklende forståelse af ordblindheds livslange betydning. Lokale strategier, som den i Rebild Kommune, illustrerer, hvordan nationale politikker implementeres på et praktisk niveau.
For at skabe et overblik over de nationale indsatser, kan følgende tabel være illustrativ:
| Ordblindepakke | Hovedfokus |
| Ordblindepakke I | Tidlig opsporing og indsats i forhold til ordblindhed 11 |
| Ordblindepakke II | Fokus på elever med læse- og skrivevanskeligheder i folkeskolen og mere viden om skolers og kommuners arbejde med sprogforståelsesvanskeligheder 14 |
| Ordblindepakke III | Etablering af Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, dialog med arbejdsmarkedets parter om voksnes ordblindhed, forbedring af undervisningsmiljøer på FGU, kortlægning af indsatsen på erhvervsuddannelserne 15 |
| Ordblindepakke IV | Styrkelse af sprogmiljøet i hjemmet, kompetenceudvikling i dagtilbud, videreudvikling af Ordblindetesten, vejlednings- og videnspakker om sprogforståelsesvanskeligheder, løft af læringsmiljøer på FGU, nationale dataopgørelser 9 |
| Ordblindepakke V | Kompetenceløft af undervisere på FGU, hævet taxameter til virksomhedsrettede forløb på OBU og FVU, afprøvning af screening af voksne og forældre, forsøg med korte introduktionskurser for voksne, ændret slettepolitik for Ordblindetesten, driftstilskud til Ordblindeforeningen, reserve til varige indsatser 6 |
Prioriteringer inden for ordblindeforskning hos danske aktører
Børne- og Undervisningsministeriet (UVM) indtager en central position i udviklingen og implementeringen af forskningspolitikken vedrørende ordblindhed, primært gennem de førnævnte Ordblindepakker og den nationale ordblindetest 6. Ministeriets engagement sikrer, at forskningsresultater omsættes til konkrete politikker og retningslinjer for landets uddannelsesinstitutioner.
Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) er etableret som et omdrejningspunkt for formidling af den nyeste viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder med et anvendelsesorienteret sigte 3. Centret bidrager til at understøtte god praksis for undervisning af børn, unge og voksne med ordblindhed på tværs af uddannelsesinstitutioner og arbejder desuden med at fremme forebyggende indsatser i dagtilbud og grundskoler 17. NVOL fungerer således som et vigtigt bindeled mellem forskning og praksis, der sikrer, at undervisere og andre interessenter har adgang til de seneste forskningsresultater og evidensbaserede strategier.
Ordblindeforeningen Danmark spiller en aktiv rolle i at sikre en vidensbaseret tilgang til ordblindhed, hvor de indsatser, der iværksættes, bygger på den nyeste forskning og officielle anbefalinger 1. Foreningen definerer ordblindhed som en neurobiologisk udfordring og arbejder for at udbrede denne forståelse, som understøttes bredt af både national og international forskning 1. Som den nationale organisation for mennesker med ordblindhed har foreningen en vigtig rolle i at fremme deres interesser og presse på for politikker og praksisser, der er informeret af forskning.
Center for Læseforskning ved Københavns Universitet er centralt involveret i udviklingen af Ordblindetesten og gennemfører løbende forskningsprojekter om ordblindhed 3. Centret har blandt andet undersøgt effekten af ordblindeindsatser i skolen og betydningen af tidlig diagnosticering 3. Akademiske forskningsinstitutioner som Center for Læseforskning er fundamentale for at generere ny viden om ordblindhed og evaluere effektiviteten af forskellige interventioner. Det danske forskningspolitiske landskab er præget af et samarbejde mellem statslige organer (UVM), et nationalt videnscenter (NVOL), interesseorganisationer (Ordblindeforeningen) og akademiske institutioner (Center for Læseforskning). Denne mangesidede tilgang sikrer, at forskningsprioriteterne er afstemt med politiske behov og praktiske anvendelser.
Nylige og igangværende forskningsprojekter i Danmark
Et nyligt forskningsstudie har påvist, at elever, der diagnosticeres med ordblindhed i Danmark, generelt klarer sig bedre i skolen og har en større sandsynlighed for at fortsætte i uddannelsessystemet 3. Dette giver vigtig evidens for, at de nuværende diagnose- og støttesystemer har en positiv indvirkning på uddannelsesresultaterne for elever med ordblindhed. Forskningen viser blandt andet, at disse elever forbedrer deres resultater i både læsning og matematik efter diagnosticeringen og i højere grad er i gang med en ungdomsuddannelse to år efter folkeskolen 3.
Der er også gennemført forskning, der undersøger effekten af IT-støtte på ordblinde elevers skriftsproglige udvikling 35. Selvom brugen af IT, herunder oplæsningsprogrammer og ordforslag, har vist sig at forbedre læseforståelsen og stavningen hos ordblinde elever, peger forskningen på et behov for bedre undervisning i, hvordan disse redskaber anvendes effektivt i læse- og skriveopgaver 35. Et projekt fra Aarhus Universitet har eksempelvis undersøgt, at ordblinde elever ikke altid anvender deres IT-støtte i forbindelse med opgaver, og at der mangler en vejledning til lærere om, hvordan de kan undervise eleverne i at kombinere skriftsproglig viden med IT-redskabernes muligheder 35.
Ved Center for Læseforskning arbejdes der på projektet “Tidlig opsporing og indsats mod ordblindhed”, som har til formål at udvikle bedre redskaber til at identificere elever i risiko for ordblindhed i 2. klasse og afprøve individuelt tilpassede undervisningsforløb til elever i 1. klasse 33. Dette igangværende forskningsarbejde adresserer direkte behovet for tidligere identifikation og intervention, hvilket anses for at være en central prioritet inden for feltet. Projektet følger en stor gruppe elever fra slutningen af børnehaveklassen til foråret i 3. klasse for at undersøge effekten af de særlige undervisningsforløb 34.
VIA University College gennemfører projektet ‘STYRK ordblinde elever i skolen’ (2023-2025) for at undersøge tiltag, der kan mindske risikoen for faglige nederlag og øge deltagelsesmulighederne for ordblinde elever i skolen 36. Projektet fokuserer på at afdække de seneste 10 års danske forsknings- og udviklingsprojekter, der empirisk undersøger eller afprøver tiltag i skolen med fokus på ordblinde elevers deltagelse og faglige udvikling 36.
Københavns Professionshøjskole har initieret et projekt (2024-2027), der skal støtte ordblinde elever i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse 37. Dette projekt er støttet af Egmont Fonden og skal udvikle vejledningsmateriale målrettet ordblinde unges overgange mellem uddannelser, da der i dag mangler fagligt materiale på dette område 37. Dette indikerer en stigende opmærksomhed på de udfordringer, som ordblinde elever møder ved overgangen til højere uddannelsesniveauer, og behovet for målrettet støtte i denne fase.
Identificerede udfordringer og huller i den nuværende viden om ordblindhed
Forskning peger på, at de nuværende indsatser for elever, der scorer lige over grænsen for ordblindhed på den nationale test – de såkaldte ‘gule elever’ – er mindre effektive sammenlignet med de indsatser, der gives til elever, der klart diagnosticeres med ordblindhed 3. Dette indikerer en væsentlig udfordring, da de nuværende diagnostiske kriterier muligvis ikke tilstrækkeligt fanger behovene hos alle elever med funktionelle læsevanskeligheder. Der er derfor behov for yderligere forskning for at forstå, hvordan man bedst støtter denne gruppe, da forskning viser, at også disse elever har gavn af målrettede indsatser 3.
Der er også et ønske om mere forskning i, hvorfor de gængse hjælpemidler ikke altid har den samme positive effekt for ordblinde elever i engelsk som i dansk 3. Dette fremhæver et specifikt område, hvor den nuværende viden er begrænset, og hvor målrettet forskning potentielt kan føre til forbedrede uddannelsesresultater for ordblinde elever, der lærer et andet sprog. En mulig forklaring kan være, at engelsk er et helt nyt sprog med en anden lydlig struktur, hvilket kan være en særlig udfordring for ordblinde, der har svært ved at koble det talte og skrevne sprog 3.
Selvom en ordblindediagnose generelt har en positiv indvirkning, viser forskning, at der kan være et midlertidigt dyk i trivslen hos elever umiddelbart efter diagnosen 3. Dette antyder et behov for forskning i, hvordan man bedst understøtter elevernes følelsesmæssige velbefindende i forbindelse med og efter diagnoseprocessen. Det er dog positivt, at trivslen generelt retter sig efter de første to år, hvor eleverne lærer deres diagnose at kende og anvende hjælpemidlerne 3.
Endelig peger forskning på, at der mangler en konkret vejledning til lærere i, hvordan de bedst kan undervise ordblinde elever i at udnytte deres skriftsproglige viden i kombination med IT-redskaber 35. Dette indikerer en kløft mellem forskningsresultater om IT og ordblindhed og den praktiske vejledning, som lærere har brug for i deres daglige undervisning.
Fremtidige indsatsområder og potentielle forskningsfokus
Flere af de tidligere Ordblindepakker har haft et centralt fokus på tidlig opsporing og intervention 11. Fremtidig forskning bør derfor fortsat prioritere udviklingen og evalueringen af metoder til tidlig identifikation af børn i risiko for ordblindhed samt undersøge effekten af tidlige forebyggende indsatser 31. Da tidlig indsats har vist sig at have en positiv indvirkning på langsigtede resultater for ordblinde, er det afgørende at fortsætte med at forfine metoderne til at identificere og støtte disse børn så tidligt som muligt i deres skoleforløb.
Der er også et vedvarende behov for yderligere forskning i differentierede undervisningsmetoder og individuelt tilpassede læringsforløb, der tager højde for den betydelige variation, der findes blandt ordblinde elever 3. Ordblindhed kommer til udtryk på forskellig vis fra individ til individ, og derfor er det essentielt at udvikle undervisningsstrategier, der kan imødekomme de specifikke behov og styrker hos den enkelte elev.
Teknologier og kunstig intelligens udvikler sig konstant 12. Fremtidig forskning bør derfor også undersøge potentialet i nye teknologiske løsninger og AI-værktøjer til at understøtte læring og kompensere for læsevanskeligheder hos ordblinde 3. Dette kan omfatte udvikling af mere intuitive og personaliserede læse- og skrivestøtteværktøjer samt undersøgelse af, hvordan AI kan anvendes til at skabe mere tilgængeligt undervisningsmateriale.
For at få en dybere forståelse af ordblindheds indvirkning er der behov for mere forskning i de langsigtede effekter af forskellige indsatser og den betydning, ordblindhed har for uddannelse, beskæftigelse og den generelle livskvalitet gennem hele livet 3. Langsgående studier kan give værdifuld indsigt i, hvordan ordblindhed påvirker individets udvikling over tid og hvilke former for støtte, der er mest effektive på forskellige stadier af livet.
Endelig er forskning i samspillet mellem ordblindhed og andre vanskeligheder, såsom ADHD og sproglige udviklingsforstyrrelser, vigtig for at udvikle en mere helhedsorienteret støtte til de individer, der er berørt 42. Da ordblindhed ofte kan optræde sammen med andre kognitive udfordringer, er det vigtigt at forstå disse komplekse samspil for at kunne tilrettelægge de mest effektive og skræddersyede interventioner.
Forskningens betydning for udvikling af hjælpemidler og ressourcer til ordblinde
Forskning har gentagne gange vist, at IT-baserede læse- og skriveteknologier kan kompensere for mange af de udfordringer, som ordblindhed medfører 1. Resultater fra forskningsprojekter danner grundlag for udviklingen og forbedringen af værktøjer som oplæsningsprogrammer, ordforslag og tale-til-tekst software, der er afgørende for at give ordblinde adgang til skriftligt materiale og mulighed for at udtrykke sig skriftligt.
Selve Ordblindetesten bygger på omfattende forskning i de specifikke læse- og stavevanskeligheder, der karakteriserer ordblindhed 29. Udviklingen af testen er et direkte resultat af forskning i de kognitive og sproglige markører for ordblindhed, hvilket sikrer en mere præcis og ensartet identifikation af tilstanden.
Nationalt Videncenter for Ordblindhed spiller en vigtig rolle i at formidle viden om teknologiske hjælpemidler og andre støtteforanstaltninger, der er tilgængelige for ordblinde 17. Gennem deres hjemmeside og andre informationskanaler sikrer de, at forskningsbaseret viden om effektive hjælpemidler når ud til de mennesker, der har brug for den, samt til deres familier og undervisere.
Endelig er ressourcer som NOTA (Nationalbiblioteket for Personer med Læsevanskeligheder), der tilbyder et bredt udvalg af lydbøger og andre tilgængelige materialer, en direkte konsekvens af forskning, der understreger vigtigheden af adgang til information i alternative formater for mennesker med læsevanskeligheder 2. Forskning, der fremhæver de udfordringer, ordblinde møder med traditionelle trykte materialer, har ført til udviklingen og udvidelsen af tjenester som NOTA, der sikrer lige adgang til litteratur og information.
Konklusion
Dansk forskningspolitik vedrørende ordblindhed hviler på et solidt fundament af nationale strategier og dedikerede forskningsinstitutioner. De nuværende prioriteringer omfatter tidlig opsporing, effektive interventioner, udnyttelse af teknologi og et fokus på hele uddannelsesforløbet. Forskningen har tydeligt demonstreret værdien af tidlig diagnosticering og målrettet støtte for at forbedre skolegang og uddannelsesmuligheder for ordblinde.
Selvom der er gjort betydelige fremskridt, peger forskningen også på vigtige udfordringer og huller i vores nuværende viden. Særligt behovet for mere effektive indsatser for elever, der befinder sig i grænseområdet for ordblindhed, samt vanskelighederne ved at overføre succesfulde strategier fra dansk til andre sprog som engelsk, er områder, der kræver yderligere forskningsmæssig opmærksomhed. Ligeledes er der et behov for at forbedre den praktiske vejledning til lærere om brugen af IT-hjælpemidler og at adressere den potentielle midlertidige nedgang i trivsel, som nogle elever oplever efter at have modtaget en ordblindediagnose.
Fremtidig forskning bør fokusere på at adressere disse udfordringer, undersøge de langsigtede effekter af forskellige interventioner og sikre en fortsat udvikling af evidensbaserede strategier og ressourcer, der kan støtte ordblinde i at realisere deres fulde potentiale. Dette inkluderer en fortsat indsats inden for tidlig opsporing, udvikling af mere individualiserede læringsforløb, udforskning af potentialet i nye teknologier og en dybere forståelse af samspillet mellem ordblindhed og andre læringsvanskeligheder. Ved at fastholde et stærkt forskningsfokus kan Danmark fortsætte med at være i front, når det gælder om at skabe de bedste betingelser for mennesker med ordblindhed.
Kontakt
GDPR