Politiske arenaer, såsom det danske Folketing, er ofte præget af en intens skriftlig kommunikation, hvor dokumenter, lovforslag og taler udgør fundamentet for det daglige arbejde. I dette miljø navigerer en række danske politikere, der åbent har delt deres erfaringer med ordblindhed – en læsevanskelighed, der anslås at berøre en betydelig del af den danske befolkning 1. Deres personlige fortællinger er ikke blot inspirerende på et individuelt plan, men de spiller også en vigtig rolle i at nedbryde tabuer, skabe øget forståelse og potentielt påvirke den politiske dagsorden for de mange danskere, der lever med ordblindhed. Når politikere med indflydelse deler deres udfordringer og de strategier, de har udviklet for at håndtere dem, kan det give håb og motivation til andre, der kæmper med lignende vanskeligheder 3. Deres åbenhed kan også bidrage til en mere nuanceret forståelse af ordblindhed i samfundet, hvor fordomme og misforståelser stadig kan eksistere.
Politikere bryder tavsheden: Personlige beretninger fra christiansborg
Selvom Folketinget er et arbejdssted, hvor skriftlige færdigheder ofte er i fokus, har flere danske politikere valgt at stå frem og fortælle om deres liv med ordblindhed. Disse personlige beretninger giver et unikt indblik i, hvordan det er at navigere i et skriftligt domineret miljø med en læsevanskelighed, og hvordan disse politikere har formået at opnå succes på trods af udfordringerne.
Marianne jelved: Fra skolebænken til ministerkontoret med ordblindhed (radikale venstre)
Marianne Jelved, en tidligere markant figur i dansk politik som minister og formand for Radikale Venstre, er en af de politikere, der åbent har fortalt om sin ordblindhed 4. Hendes historie begynder i folkeskolen, hvor hun oplevede at dumpe 5. klasses prøve på grund af sine stavevanskeligheder 4. Denne oplevelse var et stort slag for den unge Marianne, der ellers elskede at skrive og fortælle historier 4. Afgørende for hendes videre færd var dog en lærerinde, der så hendes potentiale og valgte at fokusere på indholdet af hendes opgaver frem for blot at hæfte sig ved stavefejlene 4. Denne støtte gav Marianne mulighed for at fortsætte i eksamensmellemskolen, hvor hun fik specialundervisning og udviklede sine egne strategier til at håndtere sin ordblindhed 4. En af disse strategier var at lave huskeregler for ord og aktivt undgå de ord, hun havde svært ved at stave. Som eksempel nævner hun huskereglen for “vores gruppe”, hvor hun bruger billedet af, at hun sidder med benene under bordet, og at “p’et” i gruppe går ned under linjen 4. Marianne Jelved har ikke blot lært at leve med sin ordblindhed, men hun har også brugt sine erfaringer aktivt i sit virke, både da hun selv arbejdede som folkeskolelærer med specialundervisning som linjefag, og senere i sin lange politiske karriere 4. Hendes historie er et tydeligt eksempel på, at ordblindhed ikke behøver at være en hindring for en lang og succesfuld politisk karriere 4. Ved åbent at dele sin historie, har hun inspireret mange og vist, at ambitioner kan forfølges uanset læsevanskeligheder.
Helena artmann andresen: Den unge politiker, der fandt sin stemme trods læsevanskeligheder (liberal alliance)
Helena Artmann Andresen, et yngre medlem af Folketinget for Liberal Alliance, har også valgt at være åben omkring sin ordblindhed 5. Hun oplevede i folkeskolen at blive “puttet i en kasse”, og hendes ordblindhed blev først opdaget i 7. klasse 6. Trods denne sene opdagelse har Helena engageret sig stærkt i politik, særligt inden for børne- og uddannelsesområdet 6. Hendes personlige erfaringer med ordblindhed giver hende et unikt perspektiv på de udfordringer, som mange unge står over for i uddannelsessystemet. Som et konkret eksempel på hendes politiske arbejde relateret til ordblindhed kan nævnes et spørgsmål, hun stillede til kulturministeren vedrørende adgangen til Nota – biblioteket for blinde, ordblinde og andre med læsevanskeligheder – for studerende, der ikke modtager SU 7. Dette viser, at selv som ung og relativt ny i Folketinget, er Helena aktiv i at adressere konkrete problemstillinger, der har betydning for ordblinde. Hendes historie illustrerer, at ordblindhed ikke er en barriere for at engagere sig politisk i en ung alder og kæmpe for de sager, man brænder for 5.
Karsten lauritzen: Tidligere minister og åben fortaler (venstre)
Karsten Lauritzen, tidligere minister for Venstre, er en anden markant politiker, der har stået frem om sin ordblindhed 3. Han har fortalt om sin barndomsdrøm om at blive folketingspolitiker og den beslutsomhed, han udviste i forhold til læsningen trods sin ordblindhed 3. Han har dog også beskrevet den skam, han følte forbundet med ordblindheden i skoletiden 3. Karsten Lauritzen har været åben omkring sine udfordringer i medierne, hvilket har været med til at sætte fokus på, at ordblindhed ikke er det samme som lav intelligens 13. Han deltog også i dokumentaren ‘Vi er ordbildne’, hvor han delte sine personlige oplevelser 14. Hans erfaringer som tidligere minister understreger, at ordblindhed ikke er en hindring for at opnå høje politiske embeder, og hans åbenhed har haft en positiv indflydelse på at nedbryde tabuer omkring læsevanskeligheder 15.
Frederik vad: Ordfører for trivsel og ordblindhed (socialdemokratiet)
Frederik Vad fra Socialdemokratiet har en særlig rolle som ordfører for trivsel og ordblindhed 5. Han har i mange år haft bedre hjælp til børn og unge med ordblindhed som en af sine store mærkesager 5. Hans engagement har blandt andet manifesteret sig i hans arbejde med Ordblindepakke V, hvor han udtrykte stor glæde over afskaffelsen af slettereglen på de 15 år for ordblindetesten, da han mener, at ordblindhed følger en resten af livet 8. Vads dedikation til området viser, at der er et stigende politisk fokus på ordblindhed, og at politikere med personlig interesse i sagen kan være med til at drive positive forandringer.
Mattias tesfaye: Børne- og undervisningsminister med fokus på ordblindhed (socialdemokratiet)
Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister, har ligeledes vist et stort engagement i at forbedre vilkårene for ordblinde i Danmark 8. Han har fremsat lovforslag, der skal gøre det lettere at være ordblind i Danmark, og han har spillet en central rolle i indgåelsen af Ordblindepakke V 8. Tesfaye har blandt andet udtalt sin glæde over de positive tal, der viser, at markant flere elever med ordblindhed gennemfører de obligatoriske prøver i 9. klasse 18. Selvom der ikke umiddelbart findes en offentlig personlig beretning fra Mattias Tesfaye om ordblindhed, vidner hans aktive involvering i området om en anerkendelse af vigtigheden af at støtte ordblinde på nationalt plan 10.
Mere end bare ord: Ordblindheds indflydelse på politik og samfund
Når politikere åbent taler om deres egne erfaringer med ordblindhed, har det en betydelig indvirkning på både den offentlige debat og de politiske beslutninger. Deres synlighed er med til at normalisere ordblindhed og mindske den stigmatisering, der desværre stadig kan være forbundet med læsevanskeligheder 3. Ved at dele deres personlige udfordringer og de strategier, de har udviklet for at håndtere dem, kan disse politikere give håb og inspiration til de mange andre danskere, der lever med ordblindhed 3. Denne øgede synlighed bidrager til en mere nuanceret forståelse af ordblindhed i samfundet, hvor det anerkendes som en neurologisk betinget forskel og ikke som et udtryk for manglende intelligens 23.
Politikernes åbenhed kan også have en dominoeffekt, der opfordrer andre ordblinde til at stå frem, søge hjælp og engagere sig i samfundet uden frygt for at blive dømt eller latterliggjort. I sidste ende kan dette føre til et mere inkluderende samfund, hvor der er større fokus på at skabe lige muligheder for alle, uanset læsefærdigheder.
Et konkret eksempel på, hvordan politikernes åbenhed og det øgede fokus på ordblindhed har ført til politisk handling, er de forskellige ordblindepakker, som er blevet vedtaget i Folketinget 8. Ordblindepakke V er et nyligt eksempel på et bredt politisk initiativ, der har til formål at styrke indsatsen for ordblinde voksne og unge uden uddannelse eller job 8. Aftalen indeholder blandt andet tiltag som øget fokus på testning af voksne for ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder, efteruddannelse af undervisere på FGU-institutionerne i at understøtte elever med ordblindhed, og afskaffelse af den såkaldte sletteregel, der hidtil har betydet, at testresultater fra Ordblindetesten blev slettet efter 15 år 8. Dette lovforslag om at forlænge opbevaringsperioden sikrer, at personer, der allerede har fået konstateret ordblindhed, ikke skal igennem unødvendige gentagelser af test for at bevare deres adgang til ressourcer og støtte 17. Desuden er der i finansloven sikret en historisk støtte til ordblinde, hvilket viser en klar politisk prioritering af området 24. Ordblindeforeningen har spillet en aktiv rolle i dialogen med politikerne på Christiansborg og har fremlagt konkrete ønsker til forbedringer af vilkårene for ordblinde 10. Disse politiske initiativer vidner om en voksende erkendelse af behovet for at støtte ordblinde i Danmark, og det er sandsynligt, at den øgede offentlige opmærksomhed, som politikernes åbenhed bidrager til, er med til at skabe momentum for sådanne tiltag.
Ordblindhed i tal: Fakta og statistik fra Danmark
For at forstå omfanget af ordblindhed i Danmark er det vigtigt at se på de tilgængelige statistikker og data. Selvom det præcise antal danskere med ordblindhed er svært at fastslå, da den nationale ordblindetest først blev indført i 2015 25, peger forskellige undersøgelser på, at det er en udbredt læsevanskelighed. Nota, det nationale bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, estimerer, at 5-7% af den danske befolkning er ordblinde 1. Ordblindeforeningen anslår, at over 400.000 danskere er ordblinde 2, mens en rapport fra Kraka Economics vurderer, at det forsigtigt skønnet drejer sig om omkring 500.000 personer, men at tallet potentielt kan være helt oppe omkring 700.000 25.
Nyere tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at næsten hver ottende elev (12%) i folkeskolens 9. klasse i skoleåret 2021/2022 var testet ordblind i løbet af deres skoletid 29. En opgørelse fra 2016 viste, at blandt de elever og studerende, der havde taget Ordblindetesten, var 70% kategoriseret som ordblinde 30. Disse tal understreger, at ordblindhed er en betydelig udfordring for mange i uddannelsessystemet.
Desværre viser statistikken også, at ordblindhed kan have negative konsekvenser for de berørte. En rapport fra Kraka Economics fra 2024 konkluderer, at ordblinde børn i gennemsnit klarer sig dårligere både fagligt og socialt i grundskolen sammenlignet med deres ikke-ordblinde jævnaldrende 28. De opnår i gennemsnit en afgangseksamen, der er 1,5 karakterpoint lavere, og de gennemfører sjældnere en ungdomsuddannelse 25. Dette understreger vigtigheden af tidlig opsporing og den rette støtte for at mindske disse negative følger.
Statistik/Data | Kilde | Årstal/Periode |
Estimeret andel af danskere med ordblindhed | Nota | Estimat |
Estimeret antal danskere med ordblindhed | Ordblindeforeningen | Estimat |
Estimeret antal danskere med ordblindhed (skøn) | Kraka Economics | Estimat |
Andel af 9. klasseelever testet ordblinde (2021/2022) | UVM | 2021/2022 |
Andel af testede elever og studerende der er ordblinde | SPSU | 2016 |
Statistik/Data | Kilde | Årstal |
Ordblinde børns karaktergennemsnit (gennemsnitligt lavere end andre) | Kraka Economics | 2024 |
Ordblinde gennemfører sjældnere en ungdomsuddannelse end andre | Kraka Economics | 2024 |
Hjælp at hente: Danske ressourcer og organisationer for ordblinde
I Danmark er der flere organisationer og ressourcer, som tilbyder støtte og hjælp til mennesker med ordblindhed og deres pårørende.
Ordblindeforeningen er en central aktør, der som medlemsforening arbejder aktivt for at forbedre vilkårene for de over 400.000 ordblinde i Danmark 27. Foreningens formål er at varetage interesserne for ordblinde over for myndigheder og offentligheden, at skabe generel anerkendelse af ordblindhed og at udbrede kendskabet til de vilkår og muligheder, der gælder for mennesker med ordblindhed 31. Ordblindeforeningen tilbyder blandt andet rådgivning, udgiver medlemsbladet Ordblindemagasinet og arbejder aktivt politisk for at fremme ordblindeområdet 27. De samarbejder tæt med politikere på Christiansborg og fremlægger løbende deres mærkesager og ønsker til forbedringer 10.
Nota er en anden vigtig ressource, der fungerer som et nationalt bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder, herunder ordblindhed 25. Nota tilbyder adgang til et bredt udvalg af litteratur i alternative formater, såsom lydbøger og e-bøger, hvilket er en uvurderlig hjælp for ordblinde, der har svært ved at læse trykte tekster 26.
Derudover findes der andre relevante organisationer og ressourcer, der tilbyder støtte til ordblinde. DU – Dysleksi Ungdom er en underafdeling af Ordblindeforeningen for unge mellem 16 og 30 år 31. Ordblindeinstituttet i Ballerup er en specialskole for børn og unge med svær ordblindhed 33. Kommunale læsekonsulenter spiller også en vigtig rolle i at rådgive og vejlede skoler, forældre og elever omkring ordblindhed 34. I folkeskolen er der desuden mulighed for at blive testet for ordblindhed fra 3. klassetrin 32. Disse mange forskellige organisationer og ressourcer udgør et vigtigt støttesystem for ordblinde i Danmark.
Eksperternes syn: Derfor er åbenhed om ordblindhed vigtigt
Eksperter og fagfolk inden for ordblindhed understreger gentagne gange vigtigheden af åbenhed omkring læsevanskeligheder. Marianne Jelved har selv fremhævet behovet for “håndsrækninger” til ordblinde og vigtigheden af voksnes relationer i deres liv 4. Gry Kaalund Nicolaisen, forperson for Ordblindeforeningen, har talt om, hvor svært det kan være for ordblinde at tale offentligt og vigtigheden af den rette støtte 35. Forskning viser, at en tidlig ordblindediagnose og de rette indsatser kan gøre en stor positiv forskel for elever med ordblindhed 36. Anne-Mette Veber Nielsen fra Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder påpeger, at alle elever med funktionelle læsevanskeligheder har gavn af støtte, uanset om de præcist opfylder kriterierne for en ordblindediagnose 36. Henrik Mulvad fra Kraka Economics fremhæver, at selvom ordblindhed kan være et benspænd, er det muligt at forbedre situationen for de berørte med den rette hjælp og støtte 28. Disse ekspertudtalelser understreger, at åbenhed er det første skridt mod at sikre den nødvendige støtte, mindske stigmatisering og give ordblinde mulighed for at udfolde deres fulde potentiale 9.
Fælles træk og inspirerende fortællinger: Hvad vi kan lære af politikerne
Når man ser på beretningerne fra politikere som Marianne Jelved og Helena Artmann Andresen, tegner der sig et billede af både fælles udfordringer og forskellige måder at håndtere ordblindhed på. Et fælles træk er vigtigheden af tidlig opdagelse – eller i Helenas tilfælde, den sene opdagelse – og betydningen af støttende personer. For Marianne Jelved var en lærerinde afgørende, mens Helena har fundet sin vej ind i politik trods de udfordringer, hun mødte i skolen 4. Begge har udviklet personlige strategier for at kompensere for deres læsevanskeligheder. Marianne Jelveds huskeregler og hendes bevidste valg af ord er et eksempel herpå 4. Selvom Helena Artmann Andresens specifikke strategier ikke er detaljeret i de tilgængelige kilder, er hendes aktive deltagelse i den politiske debat et bevis på, at hun har fundet måder at håndtere de skriftlige krav, der følger med jobbet 6. Karsten Lauritzens historie understreger ligeledes vigtigheden af beslutsomhed og det at nægte at lade ordblindhed definere ens potentiale 3.
Disse politikeres åbenhed sender et stærkt og positivt budskab til andre ordblinde. De viser, at succes er mulig, uanset læsevanskeligheder, og at man kan bidrage aktivt til samfundet og endda opnå indflydelse i politik. Deres engagement i at forbedre vilkårene for ordblinde er også inspirerende og viser, at personlige erfaringer kan omsættes til konkret politisk handling.
Hvad angår håndteringen af læsning og skrivning i deres politiske virke, har Marianne Jelved beskrevet sin brug af huskeregler og sin tendens til at undgå ord, hun finder vanskelige 4. I et politisk miljø, hvor der er mange skriftlige dokumenter og hvor præcision i sproget er vigtigt, må ordblinde politikere nødvendigvis udvikle forskellige kompenserende mekanismer. Selvom de specifikke metoder for Helena Artmann Andresen og Karsten Lauritzen ikke er detaljeret i materialet, kan man forestille sig, at de, ligesom mange andre ordblinde i professionelle stillinger, gør brug af teknologiske hjælpemidler som talegenkendelse og stavekontrol. Det er også sandsynligt, at de i visse tilfælde har assistenter, der kan hjælpe med korrekturlæsning og andre skriftlige opgaver. Ghita Nørby, en ordblind skuespiller, har eksempelvis udviklet sit eget “tegnsprog” af kruseduller for at huske manuskripter 22. Selvom hun ikke er politiker, illustrerer dette, hvordan ordblinde kan udvikle meget personlige og effektive strategier for at håndtere skriftligt materiale.
Konklusion
Danske politikere, der åbent deler deres erfaringer med ordblindhed, spiller en afgørende rolle i kampen for anerkendelse og bedre vilkår for de mange danskere, der lever med denne læsevanskelighed. Personlige fortællinger fra indflydelsesrige figurer som Marianne Jelved, Helena Artmann Andresen og Karsten Lauritzen er med til at nedbryde tabuer og skabe en dybere forståelse for de udfordringer, ordblindhed kan medføre. Deres åbenhed inspirerer ikke blot andre ordblinde til at forfølge deres ambitioner, men den bidrager også til en bredere samfundsdebat og skaber momentum for konkrete politiske initiativer, såsom de forskellige ordblindepakker. Statistikken viser tydeligt, at ordblindhed er en udbredt læsevanskelighed i Danmark, som kan have betydelige konsekvenser for de berørte, særligt i uddannelsessystemet. Derfor er det afgørende, at der er stærke organisationer som Ordblindeforeningen og Nota, der tilbyder støtte og arbejder for at forbedre vilkårene. Eksperter understreger vigtigheden af åbenhed for at sikre den rette hjælp og mindske stigmatisering. De fælles træk i politikernes beretninger viser, at selvom vejen kan være udfordrende, er succes mulig med de rette strategier og den nødvendige støtte. Ordblindhed er en realitet for mange, men som disse politikere viser, behøver det ikke at være en uoverkommelig barriere for at deltage aktivt i samfundet og gøre sin stemme gældende – også i Folketinget.