Ordblindhed: Nye forskningsresultater om probabilistisk læring

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en neurobiologisk betinget læsevanskelighed, der anslås at berøre en betydelig del af befolkningen i Danmark. Selvom præcise tal varierer afhængigt af undersøgelsen og aldersgruppen, indikerer statistikker, at mellem 5% og 13% af danskerne har ordblindhed.¹ Den nationale ordblindetest, som blev indført i 2015, har bidraget til en mere systematisk identifikation af ordblindhed i folkeskolen, hvor omkring 8% af eleverne har gennemført testen, og af dem testes ca. to ud af tre som ordblinde.¹ I de ældre klasser ses en tendens til en højere andel af testede elever, hvor eksempelvis 19% af eleverne i 9. klasse i skoleåret 2022/2023 var blevet testet for ordblindhed i løbet af deres skoletid.⁴ Forståelsen af de kognitive processer, der ligger til grund for læring hos ordblinde, er afgørende for at kunne udvikle effektive støtte- og undervisningsmetoder. To centrale begreber i denne sammenhæng er probabilistisk læring og mønstergenkendelse. Probabilistisk læring handler om, hvordan vi lærer gennem statistiske regelmæssigheder i vores omgivelser, mens mønstergenkendelse refererer til vores evne til at identificere gentagne elementer eller strukturer. Denne artikel vil udforske den nyeste forskning inden for disse områder i relation til ordblindhed i Danmark.

Hvad er ordblindhed i Danmark? definition, udbredelse og udfordringer

I Danmark defineres ordblindhed primært som en specifik indlæringsvanskelighed, der knytter sig til de sproglige områder. Den danske definition fremhæver vanskeligheder med at udnytte skriftens lydprincip, hvilket resulterer i problemer med at opnå sikker og flydende ordlæsning samt sikker stavning.⁶ Det understreges, at ordblindhed har et neurobiologisk grundlag, hvilket betyder, at det er relateret til forskelle i hjernens funktion. Disse vanskeligheder er typisk uventede i forhold til personens øvrige kognitive færdigheder og skyldes ikke mangelfuld undervisning, syns- eller hørevanskeligheder.⁶ Det er vigtigt at bemærke, at ordblindhed kan variere i grad fra lette til svære vanskeligheder.⁸

Statistikker over udbredelsen af ordblindhed i Danmark viser, at det er en relativt almindelig forekommende vanskelighed. Som nævnt har omkring 8% af folkeskoleeleverne gennemført den nationale ordblindetest ¹, og af dem er 65% testet ordblinde.¹ Ser man på de ældre elever i folkeskolen, var 13% af 9. klasseseleverne i skoleåret 2022/2023 testet ordblinde.⁴ For den voksne befolkning anslås det, at mellem 5-7% og 7-8% er ordblinde ², og Kraka Economics vurderer, at det samlede antal ordblinde i Danmark kan være over en halv million mennesker.³ Disse tal indikerer, at ordblindhed er en udfordring, der berører mange danskere i forskellige aldre.

De typiske læse- og stavevanskeligheder, som ordblinde oplever, inkluderer vanskeligheder med at koble bogstaver og lyde, hvilket er fundamentet for afkodning.⁶ Dette fører ofte til langsom og usikker læsning, hvor ord kan læses forkert eller meget møjsommeligt. Stavning er også et område, der er svært for mange ordblinde, især når det gælder ord, der ikke staves lydret.⁶ Ud over disse kernesymptomer kan ordblinde også have relaterede udfordringer, såsom vanskeligheder med at huske det, de har læst, problemer med at organisere skriftlige opgaver og i nogle tilfælde udfordringer med sprogforståelse.⁹ Selvom nogle ordblinde udvikler kompensationsstrategier, som for eksempel at huske ord visuelt, er disse strategier ofte ikke tilstrækkelige, især ved mødet med ukendte eller længere ord.¹³ Dette understreger vigtigheden af at forstå de underliggende kognitive processer, såsom probabilistisk læring og mønstergenkendelse, der kan spille en rolle i disse vanskeligheder.

Forståelse af probabilistisk læring og mønstergenkendelse

Probabilistisk læring er en grundlæggende måde, hvorpå vores hjerne bearbejder information fra omgivelserne. Det handler om, at vi konstant og ofte ubevidst registrerer statistiske regelmæssigheder og sammenhænge for at kunne forudsige, hvad der sandsynligvis vil ske. Dette princip gælder også for sprog, hvor vi lærer hyppige lydkombinationer (f.eks. at “str” ofte forekommer i starten af ord på dansk), almindelige ordstrukturer og grammatiske mønstre gennem eksponering og erfaring. Et eksempel på probabilistisk læring i sprog er, at vi hurtigt lærer, at visse lyde ofte følger hinanden i bestemte ord, og vi udvikler en forventning om dette. Ligeledes lærer vi, at ord i en sætning typisk følger bestemte mønstre (subjekt-verbum-objekt på dansk).

Mønstergenkendelse er evnen til at identificere og kategorisere gentagne elementer, former eller sekvenser. Denne evne er afgørende for mange aspekter af vores kognitive funktion, herunder sprog og læsning. Når vi læser, skal vi kunne genkende bogstaver som visuelle mønstre, og vi skal også kunne genkende kombinationer af bogstaver, der danner fonemer (lyde) og stavelser. På et højere niveau skal vi kunne genkende hele ord som etablerede visuelle mønstre. Effektiv mønstergenkendelse gør det muligt for os at læse hurtigt og flydende, da vi ikke behøver at afkode hvert enkelt bogstav for sig.

For individer med ordblindhed kan disse processer potentielt fungere anderledes. En fremtrædende teori er, at ordblindhed kan være forbundet med en underliggende dysfunktion i probabilistisk læring.¹⁴ Hvis ordblinde har sværere ved at opfange og bearbejde de statistiske mønstre, der er indlejret i sprog, kan det forklare deres vanskeligheder med at automatisere afkodning og genkende ord som hele mønstre. Dette kan også føre til problemer med at etablere stærke forventninger om, hvordan bogstaver og lyde hænger sammen, og hvordan ord er struktureret. Forskning antyder, at ordblindes udfordringer ikke kun handler om den ofte nævnte fonologiske bearbejdning, men også om en mere generel vanskelighed ved at lære og udnytte statistisk information i sproget.¹⁴

Forskning i probabilistisk læring hos ordblinde

Forskningen i probabilistisk læring hos ordblinde har undersøgt, hvordan individer med ordblindhed præsterer i opgaver, der tester deres evne til at lære statistiske mønstre. Disse opgaver kan inkludere sekvenslæring, hvor deltagerne skal lære en rækkefølge af stimuli, eller kategorisering baseret på probabilistiske cues, hvor udfaldet afhænger af sandsynligheden for forskellige signaler.¹⁴ Nogle studier har også anvendt neuroimaging-teknikker til at undersøge eventuelle forskelle i hjernens aktivitet under probabilistisk læring mellem ordblinde og ikke-ordblinde.²⁰

Danske forskere, herunder professor Carsten Elbro, har bidraget væsentligt til forståelsen af sammenhængen mellem sproglige repræsentationer og læsevanskeligheder.¹⁵ Elbros forskning har blandt andet fokuseret på kvaliteten af fonologiske repræsentationer hos ordblinde og hvordan dette kan påvirke deres evne til at lære og genkende ord. Selvom nogle studier viser, at ordblinde kan lære visse statistiske mønstre lige så godt som ikke-ordblinde ¹⁸, antyder andre, at der kan være forskelle i hastigheden eller effektiviteten af denne læring, især når det gælder komplekse sproglige mønstre. For eksempel har forskning indikeret, at ordblinde kan have udfordringer med ineffektiv evidensakkumulering i beslutningsprocesser relateret til sprog.¹⁷ Dette betyder, at de måske har sværere ved at drage sikre konklusioner baseret på den sproglige information, de modtager.

Et vigtigt fokusområde inden for forskningen er ordblindes evne til at lære de statistiske mønstre, der er fundamentale for sprog. Dette inkluderer hvordan de lærer lyd-bogstav korrespondancer, som er grundlaget for afkodning, samt hvordan de tilegner sig viden om ordstrukturer og grammatiske regler, der også indeholder statistiske elementer. Forskning i fonologisk opmærksomhed, som er evnen til at genkende og manipulere sproglyde, spiller også en central rolle her.²⁵ Vanskeligheder med fonologisk opmærksomhed, som ofte ses hos ordblinde, kan påvirke deres evne til at identificere de lydmæssige mønstre i sproget, hvilket igen kan have indflydelse på deres visuelle mønstergenkendelse af ord.

Spørgsmålet om, hvorvidt ordblinde har generelle vanskeligheder med probabilistisk læring på tværs af forskellige områder, eller om udfordringerne primært er begrænset til sproglige mønstre, er stadig genstand for forskning. Nogle teorier peger på, at ordblindhed kan være forbundet med en mere generel nedsættelse i procedural læring, som er en type implicit læring, der involverer gradvis tilegnelse af færdigheder og vaner baseret på statistiske regulariteter.¹⁴ Dette perspektiv antyder, at de sproglige vanskeligheder, der ses ved ordblindhed, kan være et symptom på en mere grundlæggende kognitiv udfordring.

Mønstergenkendelse: Styrker og udfordringer hos ordblinde

Mens ordblindhed primært defineres ud fra vanskeligheder med læsning og stavning, har forskning også undersøgt ordblindes evne til mønstergenkendelse på forskellige områder. Interessant nok indikerer nogle resultater, at ordblinde ofte har styrker inden for visuel mønstergenkendelse, herunder en fremragende evne til at se det store billede i komplekse situationer og til at identificere visuelle mønstre, som andre måske overser.³⁰ Dette perspektiv har ført til ideen om “dyslektiske superkræfter” ³⁰, der fremhæver, at ordblindhed ikke kun er forbundet med kognitive vanskeligheder, men også med unikke styrker, især inden for visuel tænkning og evnen til at skabe overblik. Denne tendens til visuel tænkning kan give ordblinde en fordel i opgaver, der kræver rumlig forståelse og evnen til at se sammenhænge på en holistisk måde.³⁰

På trods af disse potentielle styrker inden for visuel mønstergenkendelse, oplever ordblinde ofte betydelige udfordringer med auditiv mønstergenkendelse, især når det gælder de fine lydlige nuancer i sproget, såsom fonemer og ordlyde, der er så centrale for sproglig bearbejdning.⁸ Disse vanskeligheder med auditiv mønstergenkendelse kan direkte påvirke deres evne til at lære de lydmæssige mønstre, der ligger til grund for ord.

Når det kommer til mønstergenkendelse i selve skriftsproget, står ordblinde over for en række udfordringer. Dette inkluderer vanskeligheder med at genkende bogstavsekvenser, stavelser og morfemer (betydningsbærende dele af ord), hvilket ofte fører til læse- og stavefejl.⁹ For eksempel kan ordblinde have problemer med at skelne mellem bogstaver, der har lignende visuelle eller lydmæssige træk, såsom ‘b’ og ‘d’ eller ‘p’ og ‘q’. De kan også have svært ved at genkende ord hurtigt og automatisk, selvom de har set dem mange gange før. At opdele ord i stavelser og identificere morfemer kan også være en betydelig udfordring. Personlige beretninger fra ordblinde giver ofte stærke illustrationer af disse vanskeligheder, hvor simple ord kan synes at danse på siden eller hvor det er svært at fastholde den korrekte rækkefølge af bogstaver.³⁵

Sammenhængen mellem fonologisk opmærksomhed og mønstergenkendelse hos ordblinde

Fonologisk opmærksomhed, som er evnen til at genkende og manipulere sproglyde (fonemer) i talte ord ⁸, spiller en afgørende rolle i udviklingen af læsefærdigheder. Det er fundamentet for at kunne koble bogstaver med deres tilhørende lyde, hvilket er essentielt for afkodning. For individer med ordblindhed, der ofte kæmper med fonologisk opmærksomhed, kan dette have en betydelig indvirkning på deres evne til mønstergenkendelse i sproget.

Hvis ordblinde har en svækket evne til at opfatte og bearbejde sproglyde, kan det gøre det vanskeligt for dem at identificere de lydmæssige mønstre, der ligger til grund for ord og stavelser. Disse lydmæssige mønstre er tæt forbundet med de visuelle mønstre, som bogstaver og bogstavkombinationer udgør. Derfor kan vanskeligheder med fonologisk opmærksomhed skabe en dominoeffekt, der forstyrrer tilegnelsen af både lydmæssige og visuelle mønstre i sproget, hvilket er afgørende for sikker og hurtig læsning. For eksempel kan en ordblind person have svært ved at høre forskellen mellem lydene i ord som “hund” og “hånd”, hvilket gør det sværere at koble disse lyde til de korrekte bogstavmønstre.

Forskning har undersøgt, om målrettet træning af fonologisk opmærksomhed kan forbedre mønstergenkendelsen hos ordblinde. Studier har vist, at sådan undervisning kan have en positiv effekt på ordblindes læse- og stavefærdigheder.²⁵ Det menes, at fonologisk træning kan styrke ordblindes evne til at genkende lydmønstre i sproget, hvilket indirekte kan forbedre deres visuelle mønstergenkendelse af ord. Ved at blive mere bevidste om de enkelte lyde i ord og hvordan disse lyde kombineres, kan ordblinde blive bedre til at forudsige og genkende de tilsvarende bogstavmønstre.

Danske ressourcer og pædagogiske metoder til at støtte probabilistisk læring og mønstergenkendelse hos ordblinde

I Danmark findes en række ressourcer, værktøjer og pædagogiske metoder, der kan støtte ordblinde i deres læring ved at fokusere på mønstergenkendelse og potentielt også probabilistisk læring. Læse- og skriveteknologier (LST) spiller en central rolle. Programmer som IntoWords, CD-ORD og AppWriter tilbyder funktioner som oplæsning af tekst og ordforslag, hvilket kan hjælpe ordblinde med at genkende lydmønstre i ord og identificere korrekte stavemåder baseret på sandsynlighed.¹² Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) er en anden vigtig ressource, der tilbyder et stort udvalg af lydbøger og e-bøger, hvilket giver ordblinde adgang til læsestof i et format, der understøtter deres læring ved at fokusere på auditiv input.¹²

Der findes også specialiserede undervisningsmaterialer, såsom “Ord” fra Alinea, der er designet til at undervise i lydprincipper og systematiske strategier for læsning og stavning, hvilket indirekte kan styrke mønstergenkendelsen ved at gøre lyd-bogstav forbindelser mere forudsigelige.³⁷ Inden for de pædagogiske metoder lægges der i Danmark vægt på vigtigheden af tidlig indsats og forebyggende arbejde i børnehaveklassen og de første skoleår. Dette inkluderer ofte aktiviteter og undervisning, der fokuserer på at udvikle fonologisk opmærksomhed hos børn i risiko for ordblindhed.⁴² For voksne tilbydes ordblindeundervisning for voksne (OBU), som er et undervisningstilbud, der har til formål at styrke deres skriftsproglige færdigheder og give dem strategier til at kompensere for deres vanskeligheder, herunder brugen af læse- og skriveteknologi.³⁶ Mange undervisere anvender også multisensoriske undervisningsmetoder, der appellerer til flere sanser (syn, hørelse, følesans) for at styrke indlæringen af lyd-bogstav forbindelser og ordmønstre, hvilket kan gøre abstrakte sproglige mønstre mere konkrete og nemmere at huske.³⁷

For at få mere information og støtte kan ordblinde og deres pårørende henvende sig til en række danske organisationer og videnscentre. Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) er et centralt videncenter, der samler og formidler forskning, viden og ressourcer inden for ordblindhed og andre læsevanskeligheder.⁴⁷ Ordblindeforeningen i Danmark er en interesseorganisation, der arbejder aktivt for at skabe bedre vilkår for ordblinde i Danmark og tilbyder rådgivning, støtte og forskellige arrangementer.⁵

Tabel 1: Danske organisationer og videnscentre inden for ordblindhed

Organisation/Videnscenter	Fokusområder relateret til probabilistisk læring og mønstergenkendelse (hvis relevant)	Link til hjemmeside
Nationalt Videncenter for Ordblindhed (NVOL)	Samler og formidler forskning om ordblindhed og læsevanskeligheder, udvikler viden og værktøjer, understøtter praksis i dagtilbud og uddannelsesinstitutioner.	https://nvol.dk/
Ordblindeforeningen i Danmark	Arbejder for at skabe bedre vilkår for ordblinde, udbreder kendskab til ordblindhed, tilbyder rådgivning og støtte, er medlem af Danske Handicaporganisationer.	https://www.ordblindeforeningen.dk/
Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder	Tilgængeliggør litteratur i tilgængelige formater (lydbøger, e-bøger) for personer med læsevanskeligheder, herunder ordblindhed. Bidrager til viden og statistik om læsevanskeligheder i Danmark.	https://nota.dk/
Center for Læseforskning, Københavns Universitet	Udfører forskning i alle aspekter af læse- og stavefærdigheder, herunder ordblindhed. Udvikler og afprøver testredskaber og undervisningsmetoder. Projekter omhandler bl.a. tidlig opsporing og intervention.	https://laes.hum.ku.dk/

Praktiske eksempler og illustrative scenarier

For at illustrere hvordan ordblinde kan drage fordel af at fokusere på probabilistisk læring og mønstergenkendelse, kan man se på konkrete eksempler. En elev, der bruger oplæsningssoftware, får mulighed for at høre lydmønstre i ord og sætninger gentagne gange. Dette kan styrke den auditive mønstergenkendelse og hjælpe eleven med at associere bestemte lydsekvenser med de tilsvarende bogstavmønstre. I undervisningen kan læreren eksplicit fokusere på at identificere gentagne bogstavkombinationer i ord, såsom endelser som “-tion” eller “-else”. Ved at fremhæve disse visuelle mønstre kan ordblinde lettere genkende dem i nye ord. Rim og remser er også effektive redskaber til at træne fonologisk opmærksomhed og genkendelse af lydmønstre på en sjov og engagerende måde. For at støtte ordblindes ofte stærke visuelle evner kan brugen af grafiske organizers og mindmaps hjælpe dem med at visualisere information og skabe overblik over komplekse tekster, hvilket gør det nemmere at identificere strukturelle mønstre.

Et tænkt scenarie kunne være en elev, der har svært ved at stave ord, der indeholder stumme bogstaver, som f.eks. “arbejde”. Ved at bruge et ordforslagsprogram, der er baseret på statistisk sandsynlighed for forskellige stavemønstre, kan eleven få foreslået det korrekte ord, selvom deres egen fonetiske stavning er forkert. Når programmet læser de foreslåede ord højt, får eleven også auditiv feedback, der kan hjælpe med at etablere en stærkere forbindelse mellem lyd og stavning. Et andet eksempel er en voksen ordblind, der har svært ved at huske aftaler. Ved at bruge en digital kalender med farvekodede påmindelser for forskellige typer aftaler (f.eks. blå for arbejde, grøn for fritid) kan personen lære at genkende et visuelt mønster, der hjælper med at strukturere og huske tidsmæssige forpligtelser. Endelig kan en elev, der kæmper med at forstå grammatiske regler, have gavn af at bruge visuelle diagrammer, der illustrerer sætningsstruktur (f.eks. subjekt i en farve, verbum i en anden) og ordklasser. Denne visuelle repræsentation kan gøre de ofte abstrakte grammatiske mønstre mere håndgribelige og lettere at forstå.

Konklusion

Forskningen i probabilistisk læring og mønstergenkendelse giver værdifuld indsigt i de kognitive processer, der er involveret i ordblindhed. Selvom ordblinde ofte viser styrker inden for visuel mønstergenkendelse, kan de have udfordringer med at opfange og udnytte de statistiske mønstre, der er indlejret i sprog, hvilket kan bidrage til deres vanskeligheder med læsning og stavning. En dybere forståelse af disse processer kan føre til udvikling af mere målrettede og effektive interventioner. Fremtidig forskning bør fortsætte med at undersøge, hvordan pædagogiske metoder eksplicit kan adressere probabilistisk læring og mønstergenkendelse hos ordblinde for at styrke deres læring og kompensere for deres vanskeligheder. Det er vigtigt at anlægge en helhedsorienteret tilgang til ordblindhed, der ikke kun fokuserer på udfordringerne, men også anerkender de unikke styrker og potentialer, som ordblinde besidder.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.