Ordblindhed og hjernen: Hvad MRI-studier afslører om cortical tykkelse

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en neurobiologisk betinget tilstand, der primært kommer til udtryk som vanskeligheder med at læse og stave korrekt og flydende.¹ I Danmark er ordblindhed den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn, og det anslås, at mellem 5 og 7 procent af befolkningen er ordblinde.¹ Dette tal svarer potentielt til mellem 500.000 og 700.000 individer, hvilket understreger omfanget af denne udfordring i det danske samfund.¹ For at forstå de underliggende årsager til ordblindhed undersøger forskere hjernen hos personer med denne tilstand ved hjælp af forskellige metoder, herunder strukturel magnetisk resonansbilleddannelse (MRI). Strukturel MRI er en teknik, der anvendes til at skabe detaljerede billeder af hjernens anatomi. Ved hjælp af stærke magnetfelter og radiobølger kan MRI visualisere forskellige hjernestrukturer, herunder hjernebarken, også kendt som cortex. Denne yderste lag af hjernen spiller en afgørende rolle i kognitive funktioner som sprog og læsning. Denne artikel vil fokusere på, hvordan strukturelle MRI-studier har undersøgt ændringer i tykkelsen af hjernebarken (cortical tykkelse) hos ordblinde. Formålet er at give dig en dybere forståelse af, hvad denne forskning har afsløret, og hvordan det potentielt kan påvirke diagnosticering og støtte til ordblinde i Danmark, hvor der også findes en række specifikke ressourcer til rådighed.

Hvad er cortical tykkelse og hvordan måles det med MRI?

Cortical tykkelse refererer til tykkelsen af hjernebarken, det yderste lag af grå substans i hjernen. Denne tykkelse er ikke konstant, men ændrer sig dynamisk gennem udviklingen som et resultat af både modning og erfaringer, der former hjernens neuroplasticitet.² Strukturel MRI gør det muligt at måle denne tykkelse ved at skabe højopløselige billeder af hjernen. Avancerede softwareprogrammer analyserer disse billeder for at identificere grænsen mellem den grå substans (cortex) og den hvide substans. Ved at måle afstanden mellem disse overflader på tusindvis af punkter over hele hjernen, kan forskere præcist bestemme cortical tykkelse i forskellige områder. Mens tidligere neuroimaging-studier af ordblindhed ofte har anvendt voxel-baseret morfometri (VBM) til at vurdere variationer i regionale cerebrale volumer, giver studier af cortical tykkelse en mere sensitiv målestok for dynamiske hjerneændringer.² Grå substans volumen er et produkt af både cortical tykkelse og overfladeareal, som er to uafhængige egenskaber, der påvirkes af forskellige udviklingsprocesser.² Derfor kan undersøgelser af cortical tykkelse give unik indsigt i de neuroanatomiske forskelle, der ligger til grund for ordblindhed, som volumetriske studier alene ikke kan afdække.² Forestil dig hjernebarken som et tæppe. Cortical tykkelse er tæppets tykkelse, mens gyrificering (hjernefolderne) er folderne i tæppet. Begge aspekter kan påvirke tæppets funktion og udseende. Ligesom et tykt tæppe kan give mere varme, kan en passende tykkelse af hjernebarken være vigtig for optimal funktion. Folderne øger overfladearealet, ligesom folder i et tørklæde gør det mere fleksibelt. Ved ordblindhed kan der være ændringer i både tykkelsen og folderne i visse områder, hvilket kan påvirke, hvordan hjernen behandler information under læsning.

Internationale forskningsresultater: Cortical tykkelse hos ordblinde sammenlignet med normale læsere

Internationale strukturelle MRI-studier har bidraget væsentligt til vores forståelse af de neuroanatomiske forskelle, der er forbundet med ordblindhed. Et konsistent fund på tværs af flere studier er, at børn med ordblindhed udviser reduceret cortical tykkelse i områder af den venstre hemisfæres læsenetværk, herunder bilaterale occipitotemporale og occipitoparietale regioner.² Disse områder er kendt for at spille en afgørende rolle i læseprocessen, hvor occipitotemporal cortex er involveret i visuel ordgenkendelse og behandling af ordformer, mens occipitoparietal cortex bidrager til integrationen af visuel og fonologisk information.² Et studie af Williams et al. (2018) ³ påviste for eksempel reduceret cortical tykkelse i disse regioner hos en gruppe børn med ordblindhed sammenlignet med jævnaldrende uden læsevanskeligheder. Interessant nok har flere studier også rapporteret om øget gyrificering (flere folder i hjernebarken) i venstre occipitotemporale cortex hos børn med ordblindhed.² Kombinationen af tyndere og mere foldet cortex i dette specifikke område kan afspejle dets tidlige og vigtige rolle i behandlingen af ordformer. Det er dog vigtigt at bemærke, at ikke alle studier finder reduceret tykkelse. For eksempel har nogle undersøgelser påvist øget cortical tykkelse i venstre fusiforme gyrus og højre superior temporale gyrus hos børn med en historik med ordblindhed, og dette var uafhængigt af om de havde modtaget læsetræning.⁷ Dette tyder på, at visse strukturelle forskelle kan være iboende ved ordblindhed og ikke blot et resultat af manglende læseerfaring. Ud over de primære læseområder har forskning også peget på reduceret cortical tykkelse i andre områder, herunder venstre postcentrale gyrus, venstre anterior cingulate, højre orbitofrontale og rostrale midterfrontale cortex samt dele af højre superior temporale sulcus og højre posteriore cingulate.² Disse fund indikerer, at ordblindhed er forbundet med strukturelle forskelle i et bredt netværk af hjerneområder, der rækker ud over de klassiske læseområder. Positivt set har et longitudinelt studie vist, at interventioner baseret på fonetik kan føre til en fortykkelse af venstre supramarginale gyrus hos børn i risikogruppen for ordblindhed ⁵, hvilket understreger hjernens evne til at ændre sig som respons på målrettet træning.

For at give et klarere overblik over nogle af de centrale internationale studier, er en oversigt præsenteret i Tabel 1.

Tabel 1: Udvalgte Internationale Studier af Cortical Tykkelse ved Ordblindhed

Forfatter(e)	Årstal	Antal deltagere (Ordblinde/Kontrol)	Alder på deltagere	Hovedfund
Williams et al.	2018	31 / 45	7-14 år	Reduceret cortical tykkelse i bilaterale occipitotemporale og occipitoparietale regioner; øget gyrificering i venstre occipitotemporale og højre superior frontale cortex.
Ma et al.	2015	30 / 30	8-18 år	Øget cortical tykkelse i venstre fusiforme og supramarginale gyrus hos børn med en historik med ordblindhed.
Clark et al.	2014	18 / 20	6-7 år (longitudinel)	Tyndere cortex i primære sensoriske områder før læseerhvervelse hos dem, der senere blev diagnosticeret med ordblindhed; ved ungdomsårene tyndere cortex i sprogområder.
Rimrodt et al.	2010	24 / 25	8-12 år	Reduceret cortical tykkelse i venstre occipitotemporale cortex hos børn med ordblindhed.
Blackmon et al.	2010	15 / 15	9-14 år	Reduceret cortical tykkelse i venstre parietotemporale cortex hos børn med ordblindhed.
Kronenberger et al.	2008	28 / 28	8-18 år	Association mellem dårligere læsefærdigheder og reduceret cortical tykkelse i venstre parietotemporale cortex.
Lu et al.	2007	17 / 16	9-12 år	Reduceret cortical tykkelse i venstre temporoparietale cortex hos børn med ordblindhed.
Keller & Just	2009	11 / 11	Voksne	Reduceret grå substans i venstre parietotemporale cortex og øget grå substans i højre frontale cortex hos ordblinde voksne. (Bemærk: dette studie brugte voxel-baseret morfometri, men er relevant for at vise involverede områder).
Shaywitz et al.	2007	40 / 40	6-11 år	Mindre aktivering i venstre occipitotemporale cortex under læsning hos børn med ordblindhed. (Bemærk: dette studie brugte funktionel MRI, men understreger vigtigheden af dette område).

Ordblindhed i Danmark: Udbredelse, konsekvenser og neurovidenskabelig forskning

I Danmark udgør ordblindhed en betydelig udfordring. Det estimeres, at mellem 5 og 7 procent af befolkningen er ordblinde ¹, hvilket svarer til over 400.000 mennesker.⁹ Blandt skolebørn i 9. klasse blev hele 12 procent testet ordblinde i skoleåret 2021/2022.¹⁰ Disse tal understreger, at ordblindhed er en udbredt indlæringsvanskelighed i Danmark. Konsekvenserne af ordblindhed i en dansk kontekst er betydelige. Personer med ordblindhed oplever ofte vanskeligheder, der rækker ud over selve læsningen og skrivningen. Det kan føre til dårligere faglige præstationer i skolen, lavere trivsel og en øget risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse.¹ Dog er det positivt, at en ordblindediagnose i Danmark giver adgang til specialpædagogisk støtte (SPS) og kompenserende hjælpemidler, hvilket har vist sig at forbedre de faglige resultater og øge fastholdelsen i uddannelsessystemet.¹² Når det kommer til neurovidenskabelig forskning i Danmark relateret til ordblindhed, har studier med MRI vist en tendens til større symmetri mellem venstre og højre temporallapper hos svært ordblinde sammenlignet med normale læsere.¹⁵ Derudover anvendes elektroencefalografi (EEG) aktivt i dansk forskning til at undersøge de neurale signaturer for ordblindhed og effekten af neurofeedback-træning.¹ Forskere ved Aarhus Universitet bruger for eksempel EEG til at studere de kompensatoriske strategier, som personer med ordblindhed udvikler.¹ Eye-tracking er også en metode, der anvendes i dansk forskning for at analysere læsemønstre hos ordblinde.¹⁶ Det er dog bemærkelsesværdigt, at de tilgængelige forskningsresultater ikke fremhæver mange nyere danske studier, der specifikt undersøger cortical tykkelse hos ordblinde ved hjælp af strukturel MRI. Dette kan indikere et område, hvor der er potentiale for yderligere forskning i en dansk kontekst.

Danske organisationer og ressourcer: Støtte til ordblinde og deres familier

I Danmark er der flere organisationer og ressourcer, der tilbyder vigtig støtte til ordblinde og deres familier. Ordblindeforeningen er en central medlemsforening, der arbejder aktivt for at forbedre vilkårene for over 400.000 ordblinde i Danmark.¹⁷ Foreningen tilbyder rådgivning og vejledning gennem deres Vejledningscenter, arrangerer sociale og faglige aktiviteter, udgiver Ordblindemagasinet og arbejder politisk for at fremme ordblindeområdet.¹⁸ Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) er et nationalt videncenter, der har til formål at formidle den nyeste viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder.¹² NVOL bidrager til at understøtte god praksis i undervisningen og tilbyder en række ressourcer, herunder artikler, podcasts og film.²⁰ Der findes også en række praktiske hjælpemidler og teknologiske løsninger til ordblinde i Danmark. Dette inkluderer IT-hjælpemidler som IntoWords og AppWriter, der kan hjælpe med læsning og skrivning.²³ Nota Bibliotek tilbyder studiematerialer og lydbøger i tilgængelige formater.²⁴ Studerende med ordblindhed på videregående uddannelser har mulighed for at få specialpædagogisk støtte (SPS).²⁴ For forældre til ordblinde børn er der også støtte at hente. Ordblindeforeningen tilbyder forældrerådgivning ¹⁸, og der findes også gratis kurser og forældrenetværk.²⁶ Den nationale ordblindetest er et vigtigt redskab til at identificere ordblindhed og give adgang til den nødvendige støtte i skolen og uddannelsessystemet.¹³ Hvis du mistænker, at du selv eller en du kender er ordblind, er det vigtigt at søge hjælp og information hos de relevante organisationer og udnytte de tilgængelige ressourcer.²³ For forældre er det vigtigt at skabe en positiv tilgang til læsning, lege med sproget og have et tæt samarbejde med skolen.²⁶

Hvordan kan Ændringer i cortical tykkelse påvirke læsefærdigheder hos ordblinde?

De ændringer i cortical tykkelse, der er observeret hos ordblinde i strukturelle MRI-studier, kan have direkte indflydelse på deres læsefærdigheder. Den reducerede tykkelse, der ofte ses i occipitotemporale cortex, et område der er centralt for visuel ordgenkendelse og behandling af ordformer ², kan betyde, at behandlingen af skriftbilledet af ord bliver mindre effektiv og langsommere. Forestil dig, at dette område er som en specialiseret processor i hjernen, der er designet til at genkende ord. Hvis denne processor har en “tyndere” struktur, kan det tage længere tid og kræve mere energi at udføre sin opgave, hvilket resulterer i langsommere læsning. Ligeledes kan den reducerede tykkelse i occipitoparietale cortex, som er involveret i integrationen af visuel og fonologisk information samt rumlig opmærksomhed under læsning ², påvirke evnen til at koble bogstaver til de tilsvarende lyde og styre øjenbevægelserne under læsning. Dette kan føre til problemer med læseflyd og forståelse. For eksempel kan en person med reduceret tykkelse i dette område have svært ved at koble bogstavet “b” med lyden /b/ og bogstavet “d” med lyden /d/, hvilket kan føre til forvekslinger af ord. Fundet af øget cortical tykkelse i venstre fusiforme gyrus i nogle studier ⁷ kan potentielt afspejle kompensatoriske mekanismer, hvor hjernen forsøger at overkomme læsevanskeligheder ved at øge aktiviteten eller strukturen i dette område, der også er involveret i visuel ordgenkendelse. Dog kan denne kompensation stadig kræve mere mental energi og fokus, hvilket kan føre til læsetræthed. Forskning i hjerneskader i venstre occipitotemporale cortex understreger vigtigheden af dette område for læsefærdigheder.³¹ Skader her kan føre til specifikke læsevanskeligheder, hvilket yderligere underbygger, hvordan strukturelle forskelle i dette område (som reduceret tykkelse observeret ved ordblindhed) kan bidrage til læseproblemer.

Konklusion

Sammenfattende viser international forskning, at ordblindhed er forbundet med ændringer i cortical tykkelse i flere områder af hjernen, især i de regioner, der er afgørende for læsning. Selvom der er få nyere danske MRI-studier, der specifikt undersøger dette, peger eksisterende dansk forskning på andre neuroanatomiske forskelle hos ordblinde. Selvom strukturel MRI ikke anvendes til rutinemæssig diagnosticering af ordblindhed i Danmark, kan den viden, der genereres fra denne type forskning, potentielt føre til forbedrede metoder til diagnosticering og støtte i fremtiden.³⁶ Ved at identificere specifikke neuroanatomiske markører kan forskere bidrage til mere præcis og tidligere diagnosticering. Desuden kan neuroimaging hjælpe med at identificere subgrupper af ordblinde, som kan have gavn af mere individualiserede interventionsstrategier. Forskning i neuroplasticitet viser også, at hjernen hos ordblinde kan ændre sig som respons på målrettet træning ⁵, og fremtidige studier kan undersøge, hvordan forskellige støtteformer påvirker hjernens struktur. For at forbedre livet for ordblinde i Danmark er det afgørende med fortsat forskning og et tæt tværfagligt samarbejde mellem neuroforskere, pædagoger, psykologer og organisationer som Ordblindeforeningen og Nationalt Videncenter for Ordblindhed. Dette samarbejde kan sikre, at den nyeste viden bliver omsat til praktisk handling og kommer de mange ordblinde i Danmark til gavn.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.