Ordblindhed og kreativitet: Forskning afslører skjulte styrker

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, bliver ofte primært betragtet som en indlæringsvanskelighed, der primært påvirker færdigheder inden for læsning og skrivning. Denne opfattelse har historisk set fokuseret på de udfordringer, som ordblinde møder i et samfund, der i høj grad er baseret på skriftlig kommunikation. Imidlertid peger en voksende mængde forskning på et andet, og ofte overset, aspekt af ordblindhed: en potentiel forbindelse til øget kreativitet. Studier antyder, at personer med ordblindhed kan besidde unikke kognitive styrker, som ikke blot kompenserer for deres vanskeligheder, men som også kan fremme innovative og kreative tankeprocesser ¹. At anerkende disse styrker er afgørende, da det kan have en positiv indvirkning på selvværdet hos ordblinde og potentielt ændre den generelle offentlige opfattelse af, hvad det vil sige at være ordblind ¹. Denne artikel vil dykke ned i den videnskabelige forskning, der undersøger forholdet mellem ordblindhed og kreativitet, med særligt fokus på de kognitive styrker, der ofte ses hos ordblinde, og hvordan dette kommer til udtryk i en dansk kontekst.

Den videnskabelige undersøgelse: Empiriske studier af kreativitet hos ordblinde

For at forstå det potentielle link mellem ordblindhed og kreativitet har forskere gennemført en række empiriske studier. Meta-analyser, som samler og analyserer resultaterne fra flere uafhængige studier, giver et overordnet billede af tendenserne i forskningen. En meta-analyse fra 2021 undersøgte 14 studier med i alt 397 personer diagnosticeret med ordblindhed og 453 kontrolpersoner uden ordblindhed. Resultaterne viste overordnet set ingen signifikant forskel i de samlede kreativitetsscores mellem de to grupper ¹. Det er dog vigtigt at bemærke en væsentlig nuance: analysen afslørede, at voksne med ordblindhed præsterede signifikant bedre end kontrolgruppen i kreativitetstests, mens der ikke blev observeret en lignende forskel hos børn og unge ¹. Denne aldersrelaterede forskel er et interessant fund, der antyder, at de kognitive styrker, der relaterer sig til kreativitet hos ordblinde, muligvis udvikler sig eller bliver mere tydelige med tiden. En mulig forklaring, som meta-analysen også peger på, er “early choice hypothesis” (hypotesen om tidligt valg), der antyder, at voksne med ordblindhed muligvis har udviklet og forfinet utraditionelle metoder til informationsbehandling over mange år, hvilket har ført til øget kreativitet ¹. Dette kunne potentielt være relateret til kompensatoriske strategier, som udvikles for at håndtere læse- og skrivevanskeligheder.

Det er dog vigtigt at nævne, at forskningen på dette område ikke er entydig. Nogle studier har faktisk fundet det modsatte, hvor personer med ordblindhed viste sig at være mindre kreative end deres jævnaldrende uden ordblindhed ¹. Denne inkonsistens i forskningsresultaterne understreger kompleksiteten i at studere kreativitet og dens forhold til ordblindhed. Det antyder, at der er mange faktorer, der kan spille ind, såsom den specifikke type kreativitetstest, der anvendes, og alderen på deltagerne, hvilket også blev undersøgt i meta-analysen ¹. Selvom meta-analysen ikke fandt signifikante effekter af disse faktorer generelt (bortset fra alder), understreger det behovet for mere nuanceret forskning.

Nyere forskning har i stigende grad fokuseret på at identificere specifikke kognitive styrker hos personer med ordblindhed, som potentielt kan bidrage til deres kreativitet. Et interessant koncept er “disruptive innovation” (disruptiv innovation), som handler om innovationer, der fundamentalt ændrer eksisterende vidensområder. Studier antyder, at ordblinde muligvis har særlige styrker inden for non-verbale områder og holistisk informationsbehandling, hvilket kan føre til evnen til at kombinere ideer på nye og overraskende måder ². For eksempel viste en undersøgelse, hvor man brugte WCR Creativity Test, at elever med ordblindhed præsterede signifikant bedre i opgaver, der krævede usædvanlige kombinationer af ideer ³. Dette understøtter direkte ideen om øget kreativitet inden for et specifikt aspekt. Forskere ved University of Cambridge har endda foreslået, at ordblindhed bør omdefineres som en styrke snarere end en handicap, da det er forbundet med “enhanced abilities” (øgede evner) inden for områder som opdagelse, opfindelse og kreativitet ⁴. De beskriver en “explorative bias” (en tendens til at udforske) som er knyttet til opfindsomhed og evnen til at tænke langsigtet og se det store billede.

Der er også anekdotiske beviser og forskning, der peger på en række specifikke kognitive styrker, som ofte ses hos ordblinde. Disse inkluderer en stærk hukommelse for historier (narrativ ræsonnement), fremragende evner til at løse gåder, enestående rumlig tænkning, gode evner som samtalepartnere (evnen til at “læse” mennesker), stor empati, en livlig fantasi, abstrakt tænkning, evnen til at tænke “uden for boksen”, kritisk tænkning og evnen til skarpt at analysere historier ⁶. Disse styrker menes ofte at stamme fra en præference for visuel informationsbehandling og intuitive strategier ³. Interessant nok viste et studie, at ordblinde børn og unge faktisk havde højere kreativitetsscores end ikke-ordblinde deltagere, og at den pædagogiske tilgang havde en betydelig indflydelse på disse scores, som i nogle tilfælde nåede samme niveau som studerende på kunstuniversiteter ⁹. Dette står i kontrast til meta-analysens fund for yngre aldersgrupper og antyder, at specifikke pædagogiske interventioner kan spille en afgørende rolle i at frigøre det kreative potentiale hos ordblinde.

Et vigtigt metodologisk aspekt i forskningen om kreativitet og ordblindhed er brugen af verbale versus non-verbale kreativitetstests ¹. Verbale tests kan være ufordelagtige for personer med ordblindhed på grund af deres vanskeligheder med læsning og fonologisk bearbejdning, hvilket potentielt kan føre til en undervurdering af deres faktiske kreativitet ¹. Flere studier har dog fundet højere kreativitet hos ordblinde, når der blev anvendt figurlige eller non-verbale opgaver ³. For eksempel konkluderede Tafti et al. (2009), at elever med ordblindhed var mere kreative i figurative opgaver ¹⁰. Dette understreger vigtigheden af at anvende en bred vifte af vurderingsmetoder, der ikke udelukkende er baseret på verbale færdigheder, for at få et mere retvisende billede af det kreative potentiale hos ordblinde.

Danske forhold: Ordblindhed i tal og perspektiver

I Danmark skønnes det, at over 400.000 til 500.000 mennesker er ordblinde, hvilket svarer til omkring 7-12% af befolkningen ¹². Dette gør ordblindhed til den mest udbredte indlæringsvanskelighed blandt børn i Danmark ¹³. Siden 2015 har Danmark haft en national ordblindetest, som har haft stor betydning for identificeringen af personer med ordblindhed ¹⁴. Omkring 20.000 danskere testes årligt siden indførelsen ¹⁴, og i skoleåret 2021/2022 blev 12% af eleverne i 9. klasse identificeret som ordblinde ¹⁶. Det betydelige antal ordblinde i Danmark understreger vigtigheden af at forstå og støtte deres forskellige kognitive profiler, herunder deres potentielle kreative styrker. I betragtning af den store del af befolkningen, der er berørt, har anerkendelse og pleje af de styrker, der er forbundet med ordblindhed, betydelige implikationer for uddannelse, beskæftigelse og det generelle samfundsmæssige velbefindende i Danmark.

Danmark har etableret et relativt omfattende system af ressourcer og støtte til personer med ordblindhed, der spænder fra tidlig identifikation til hjælpemidler og organisatorisk støtte samt initiativer, der fremmer iværksætteri. Nationalbiblioteket og videnscentret Nota spiller en central rolle i at tilbyde tilgængelige materialer som lydbøger og e-bøger ¹⁴. Medlemskab hos Nota er gratis for personer med dokumenteret ordblindhed ²⁹. Der er også adgang til it-baserede læse- og skriveværktøjer (læse-skriveteknologi) som IntoWords og AppWriter, der ofte stilles til rådighed gennem Specialpædagogisk Støtte (SPS) i uddannelsesinstitutioner og jobcentre ²⁰. Ordblinde studerende i videregående uddannelser kan modtage støtte gennem SPS-ordningen, herunder hjælpesoftware, materialer fra Nota og undervisning ²¹. Organisationer som Ordblindeforeningen i Danmark tilbyder rådgivning, vejledning og arbejder for ordblinde interesser ¹⁷. De har et vejledningscenter med gratis professionel rådgivning ³⁵. Der er også ret til en ordblindetest i det danske skolesystem fra 3. klasse og fremefter, og forældre har ret til at anmode om en test fra 4. klasse ²⁰. Initiativer som “Styrk Dine Styrker” har til formål at støtte ordblinde i iværksætteri ved at hjælpe dem med at udnytte deres styrker ²⁵.

Danske eksperter og organisationer anerkender i stigende grad, at ordblindhed ikke kun er et handicap, men også kan være forbundet med unikke kognitive styrker, især inden for områder som kreativitet og problemløsning. Mange ordblinde børn og voksne betragtes som meget kreative og intelligente på andre områder ²². Ordblindeforeningen lægger vægt på at støtte ordblinde i at udvikle deres styrker ²². Begrebet “dyslexic thinking” (ordblind tænkning) anerkendes i stigende grad som en værdifuld færdighed, og platforme som LinkedIn giver brugerne mulighed for at fremhæve denne kompetence på deres profiler ³⁶. Forskere ved institutioner som Center for Læseforskning ved Københavns Universitet ²² og eksperter som Helle Bundgaard Svendsen fra VIA University College, der forsker i undervisning af elever med læse- og skrivevanskeligheder ⁴⁰, bidrager til denne viden. Dansk forskning baseret på den nationale ordblindetest har vist den positive effekt af tidlig diagnose og adgang til hjælpemidler på elevers akademiske præstationer ¹⁹. Der er en voksende erkendelse blandt eksperter og organisationer i Danmark af, at ordblindhed ikke kun er et underskud, men også kan være forbundet med unikke kognitive styrker, især inden for områder som kreativitet og problemløsning. Denne udviklende forståelse fører til en mere holistisk tilgang til støtte for ordblinde, der fokuserer på at give dem mulighed for at udnytte deres talenter og bidrage til samfundet på forskellige måder.

Kreativitet i praksis: Eksempler fra ordblinde danskere

Danmark har mange eksempler på ordblinde personer, der har opnået stor succes inden for kreative områder. Forfatteren Sara Blædel er en af Danmarks mest populære krimiforfattere. Arkitekten Jørn Utzon er kendt for at have designet Sydney Opera House, et ikon inden for moderne arkitektur. Komikeren Christian Fuhlendorff har åbent talt om sin ordblindhed og bruger den som en del af sin humor. H.C. Andersen, en af Danmarks mest berømte forfattere, kæmpede også med ordblindhed. Andre kendte ordblinde danskere inkluderer tv-værten Bubber, musikeren Thomas Blachman, museumsdirektøren Rane Willerslev, roeren Fie Udby Erichsen, skuespilleren Simon Stenspil og iværksætteren Jan Lehrmann ⁴¹. Disse eksempler viser tydeligt, at ordblindhed ikke er en barriere for at opnå succes inden for forskellige kreative domæner. Kunstneren Gudrun Hasle skaber kunst, der handler om ordblindhed og bogstaver, hvilket er et unikt kreativt udtryk, der stammer fra hendes egne erfaringer ⁴³. Mikkel Rugholm, der er designingeniør, børnebogsforfatter og tryllekunstner, ser sin ordblindhed som en styrke, der giver ham mulighed for at lege med ord og tilgå opgaver med et unikt perspektiv, som når han sammenligner det at skrive en opgave med at bygge med Lego ⁴². Den fremtrædende tilstedeværelse af succesfulde ordblinde personer inden for forskellige kreative felter i Danmark leverer overbevisende anekdotiske beviser, der understøtter forbindelsen mellem ordblindhed og kreative evner. Disse rollemodeller kan inspirere og styrke yngre generationer med ordblindhed og vise dem, at deres indlæringsvanskeligheder ikke begrænser deres potentiale for kreativ udfoldelse og succes.

For at illustrere, hvordan de kognitive styrker, der ofte er forbundet med ordblindhed, kan komme til udtryk i kreative fag, kan man forestille sig følgende scenarier: Anna, en ordblind arkitekt, har en enestående evne til at visualisere komplekse strukturer i tre dimensioner. Mens hendes kolleger måske kæmper med at forstå skriftlige beskrivelser, ser Anna straks det færdige design for sit indre øje. Denne rumlige intelligens (inspireret af Jørn Utzon) gør hende i stand til at skabe innovative og funktionelle bygninger, der vinder international anerkendelse. Peter, en ordblind iværksætter, har svært ved at læse lange rapporter, men han har en bemærkelsesværdig evne til at genkende mønstre og se forbindelser, som andre overser. Han får en original idé til en ny app (inspireret af Jan Lehrmann), der løser et eksisterende problem på en helt ny måde. Peters intuitive tilgang og hans evne til at tænke “uden for boksen” gør hans virksomhed til en stor succes. Maria, en ordblind kunstner, bruger sin særlige opmærksomhed på visuelle detaljer og sin utraditionelle tilgang til sprog (inspireret af Gudrun Hasle) til at skabe tankevækkende kunstværker, der udfordrer beskuerens opfattelse af ord og bogstaver. Hendes unikke perspektiv giver hendes kunst en særlig dybde og originalitet. Rasmus, en ordblind komiker, har altid haft svært ved at huske manuskripter, men hans evne til hurtigt at improvisere og se humoristiske vinkler på hverdagens situationer, kombineret med en stærk situationsfornemmelse (inspireret af Christian Fuhlendorff), gør ham til en populær og elsket entertainer, der vinder publikums hjerter med sin spontanitet og originalitet. Disse eksempler viser konkret, hvordan de kognitive styrker, der ofte forbindes med ordblindhed – såsom visuel-rumlig tænkning, mønstergenkendelse og et unikt perspektiv – direkte kan anvendes i kreative felter og føre til innovative resultater. Ved at illustrere disse styrker i aktion bliver de abstrakte forskningsresultater mere håndgribelige og forståelige for læseren.

Hvordan Danmark understøtter ordblindes kreative potentiale

Det danske skolesystem fokuserer i stigende grad på at skabe inkluderende læringsmiljøer, der anerkender og imødekommer de forskellige behov hos ordblinde elever. Der lægges vægt på tidlig intervention og individuel støtte ²². Skoler opfordres til at samarbejde med forældre og relevante fagfolk for at implementere passende handlingsplaner ²². Brugen af multisensoriske undervisningsmetoder, der appellerer til flere sanser, er særligt effektiv for ordblinde ²². Læsevejledere i skolerne spiller en vigtig rolle i at koordinere indsatser og levere ekspertise i at støtte elever med læsevanskeligheder ⁴⁶. Der findes også specialiserede efterskoler som St. Andst Efterskole og Haarby Efterskole, der tilbyder skræddersyet undervisning til elever med ordblindhed og fokuserer på deres specifikke behov og skaber et støttende fællesskab ²⁹. Ressourcer og retningslinjer fra Undervisningsministeriet (UVM), der er tilgængelige på platforme som emu.dk ³⁸ og hjemmesiden Viden om Læsning ⁴⁶, giver inspiration og viden til undervisere. Denne udvikling hen imod personlig tilpasset støtte, tidlig intervention og brugen af specialiseret ekspertise har til formål ikke kun at håndtere læringsvanskeligheder, men også at give ordblinde elever et fundament for at udforske og udvikle deres unikke talenter, herunder kreativitet, i et støttende miljø.

Teknologiske hjælpemidler er uundværlige redskaber til at styrke ordblinde i Danmark og gør det muligt for dem at omgå traditionelle læse- og skriveudfordringer og fokusere på at udtrykke deres kreative ideer og talenter på alternative måder. Læse-skriveteknologi som tekst-til-tale (oplæsning), tale-til-tekst (talegenkendelse) og stavekontrol er afgørende for at hjælpe ordblinde med at overvinde barrierer inden for læsning og skrivning ²¹. Specifikke værktøjer som IntoWords og AppWriter anvendes bredt i danske skoler og på arbejdspladser for at støtte personer med ordblindhed ²⁰. CD-ORD er et andet nævnt hjælpeværktøj ³¹. AI-drevne værktøjer som Copilot fra Microsoft hjælper med kreative opgaver, design og tekstgenerering, hvilket gør teknologi mere tilgængelig for alle, inklusive ordblinde ². SkrivSikkert fremhæves også som et AI-værktøj med tekst-til-tale og stavehjælp ²⁵. Nota-appen giver adgang til et stort bibliotek af lydbøger og e-bøger, hvilket gør litteratur tilgængelig i alternative formater for personer med læsevanskeligheder ²⁴. Ved at give adgang til information og lette kommunikation kan disse teknologier i betydelig grad forbedre ordblindes mulighed for at deltage fuldt ud i uddannelsesmæssige, professionelle og kreative aktiviteter.

Der er et stigende antal initiativer og projekter, der specifikt er designet til at styrke ordblinde ved at fokusere på deres styrker, især inden for områder som iværksætteri. Projektet “Styrk Dine Styrker”, et samarbejde mellem Danske Iværksættere og Ordblindeforeningen, støttet af Tietgenfonden, har til formål at hjælpe ordblinde med at starte deres egen virksomhed ved at fokusere på deres unikke færdigheder og perspektiver, der ofte er præget af kreativitet og innovation ²⁵. Projektet omfatter målrettede kurser og aktiviteter i hele Danmark og følges af forskere fra SDU og DTU ³⁶, herunder professor Kim Klyver (SDU) ³⁶ og professor Laurine Keller (DTU) ³⁶. Den voksende anerkendelse af “dyslexic thinking” som en værdifuld kompetence inden for iværksætteri understreges af initiativer som LinkedIn, der giver brugerne mulighed for at fremhæve denne færdighed på deres profiler ³⁶. Der er også eksempler på succesfulde ordblinde iværksættere i Danmark, som Michael Mølbæk, grundlæggeren af Nordic Coffee House, der modtog en betydelig investering i “Løvens Hule” og tilskriver sin drivkraft sine erfaringer med ordblindhed ⁵⁷. Det stigende antal initiativer og projekter, der specifikt er designet til at styrke ordblinde ved at fokusere på deres styrker, især inden for områder som iværksætteri, signalerer et positivt skift i anerkendelsen af deres potentielle bidrag til innovation og den danske økonomi. Denne målrettede støtte kan hjælpe med at nedbryde traditionelle barrierer og skabe nye veje for ordblinde til at opnå succes og udtrykke deres kreativitet på meningsfulde måder.

Konklusion

Sammenfattende viser forskningen og den danske kontekst, at selvom ordblindhed medfører udfordringer inden for læsning og skrivning, anerkendes det i stigende grad, at det også er forbundet med unikke kognitive styrker, især inden for områder som visuel-rumlig tænkning, holistisk informationsbehandling, mønstergenkendelse og evnen til at forbinde forskellige ideer – alle afgørende elementer i kreativitet. Det er vigtigt at skifte fokus fra et underskudsorienteret perspektiv til et, der anerkender og plejer disse iboende styrker hos personer med ordblindhed, både inden for uddannelsessystemet og i det bredere samfund, herunder på arbejdspladsen. Danmark har et støttende miljø med omfattende ressourcer, hjælpemidler og en voksende bevidsthed blandt undervisere, eksperter og organisationer, der alle bidrager til at fremme det kreative potentiale hos ordblinde. Afslutningsvis kan ordblindhed betragtes ikke som en begrænsning, men som en unik kognitiv profil, der kan være en betydelig kilde til kreativitet og innovation og bidrage med værdifulde perspektiver og løsninger på de udfordringer, det danske samfund står over for.

Tabel 1: Kendte ordblinde danskere og deres kreative områder