Ordblindhed er en udfordring, der berører mange danskere og rækker langt ud over blot vanskeligheder med at læse og skrive. Foruden de åbenlyse udfordringer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, kæmper mange ordblinde også med en negativ indre dialog, der kan præge deres selvopfattelse og mentale trivsel 1. Tanker som “Jeg kommer aldrig til at blive til noget, fordi jeg er ordblind” kan være svære at slippe af med og kan i høj grad påvirke troen på egne evner 3. Bøger som “Sæt ord på ordblindheden” af Jesper Sehested vidner om, at negative tanker og følelser er en almindelig oplevelse hos ordblinde børn og unge, hvilket understreger vigtigheden af at adressere denne indre dialog tidligt 1.
De konstante udfordringer med skriftsproget kan nemt føre til en negativ indre dialog, hvor tvivl, frustration og lavt selvværd dominerer. Denne selvopfattelse kan have dybtgående konsekvenser for både læring og generel trivsel 4. Følelsen af ikke at kunne leve op til forventninger, at være uden for fællesskabet eller at føle sig “dum” er desværre velkendte tanker for mange ordblinde og kan have en negativ indvirkning på deres selvtillid og selvværd 5. En positiv indre dialog er derfor afgørende for at opbygge den nødvendige robusthed til at håndtere de vanskeligheder, ordblindhed kan medføre. Denne artikel har til formål at guide dig til at forstå de negative tankestrømme, der kan opstå i forbindelse med ordblindhed, og tilbyde konkrete værktøjer og strategier til at ændre dem. Du vil også få indsigt i de mange danske ressourcer og hjælpemuligheder, der er tilgængelige for at støtte ordblinde i Danmark.
Hvad er ordblindhed og hvordan påvirker det tankerne?
I dansk kontekst defineres ordblindhed, også kendt som dysleksi, som en specifik læsevanskelighed, der skyldes en langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde 5. Denne definition, som ofte tilskrives professor Carsten Elbro, understreger, at ordblindhed ikke handler om manglende intelligens, men om en anderledes måde at behandle skriftsproglig information på 5. Den konsistente brug af denne definition i flere danske kilder indikerer en bred enighed inden for forsknings- og støttemiljøet omkring de grundlæggende karakteristika ved ordblindhed.
De gentagne vanskeligheder med at læse og stave, som er kernen i ordblindhed, kan have en betydelig indvirkning på den indre dialog og selvopfattelsen. Når man konstant møder udfordringer med noget, der betragtes som en grundlæggende færdighed i samfundet, kan det let føre til følelser af frustration, skam, mindreværd og angst 4. Disse negative følelser kan internaliseres og blive en del af den måde, man tænker om sig selv. For eksempel kan et barn, der gentagne gange har svært ved at læse højt i klassen, begynde at tænke “Jeg er dum” eller “Jeg kan ikke finde ud af det” 4. Denne udvikling af en negativ “jeg-fortælling” viser, hvordan de ydre udfordringer ved ordblindhed kan føre til negative selvopfattelser og en nedbrydende indre dialog. Den konsekvente omtale af negative følelser som frustration, skam og angst på tværs af forskellige kilder understreger den betydelige psykologiske byrde, der kan være forbundet med ordblindhed ud over de rent akademiske udfordringer.
Negative tankestrømme hos ordblinde
Negative tankestrømme er en almindelig følgevirkning af de udfordringer, ordblinde møder. Det er vigtigt at identificere disse typiske negative tanker og følelser for at kunne ændre dem. DPF.dk giver konkrete eksempler på negative tanker, der ofte forekommer, såsom “Jeg er dum og anderledes”, “Jeg er altid bagud og dårligere end mine klassekammerater”, og “Jeg må ikke lave fejl” 10. Disse tanker kan være særligt fremtrædende i skolesituationer, hvor ordblinde børn og unge kan opleve frygt for at læse højt, en følelse af at være bagud i forhold til deres klassekammerater og en tendens til at undgå opgaver, der involverer læsning 1. Historierne om Carl og Julie i bogen “Sæt ord på ordblindheden” illustrerer tydeligt disse følelser af mindreværd og flovhed, når de kæmper med læsning i skolen 1.
Negative tanker er dog ikke begrænset til skolen. På arbejdspladsen kan ordblinde opleve bekymring for at lave fejl i skriftlige opgaver eller føle sig utilstrækkelige i forhold til kolleger, der ikke har de samme udfordringer. Selvom de specifikke eksempler ikke er detaljeret i de tilgængelige tekster, er det sandsynligt, at de negative følelser, der opstår i skolen, kan fortsætte ind i voksenlivet og arbejdslivet, hvor skriftlig kommunikation ofte spiller en central rolle. Ligeledes kan sociale situationer, der kræver læsning eller skrivning, udløse angst og negative tanker. Frygten for at blive afsløret eller for at fremstå mindre kompetent kan føre til, at ordblinde undgår situationer som at læse menukort, udfylde blanketter eller deltage i aktiviteter, der involverer skriftsprog.
Dansk statistik understøtter, at ordblinde oftere oplever psykiske vanskeligheder. En kortlægning viser, at ordblinde har en lidt højere forekomst af stress eller angst sammenlignet med andre unge 11. Krakas rapport “Ordblinde i Danmark: Opvækst og uddannelse” peger på, at ordblinde generelt trives dårligere i folkeskolen og har en lavere tro på egne evner 12. Rapporten viser også, at en større andel af ordblinde ender i restgruppen som 25-årige, det vil sige uden for beskæftigelse eller uddannelse 12. Særligt bekymrende er det, at ordblinde med yderligere udfordringer, såsom ADHD eller psykiske diagnoser, har en markant lavere trivsel 12. Andelen af 15-årige med ordblindhed er også steget over tid 14. Disse statistikker giver et tydeligt billede af de udfordringer, ordblinde i Danmark står overfor, og understreger behovet for at adressere både de faglige og psykologiske aspekter af ordblindhed.
For at give et overblik over de statistiske fund vedrørende ordblindhed og trivsel i Danmark, kan følgende tabel være illustrativ:
Tabel 1: Statistik om ordblindhed og trivsel i Danmark
| Parameter | Ordblinde | Ikke-ordblinde |
| Andel i 9. klasse testet ordblind (2021/2022) | 12% | – |
| Andel med lav trivsel i 9. klasse | Ca. 12-13% | Ca. 9% |
| Gennemsnitlig lavere karakter i afgangseksamen | 1.5 karakterpoint | – |
| Andel i restgruppen som 25-årige | 12% | 8% |
| Andel ordblinde med andre udfordringer med lav trivsel i 9. klasse | Næsten 20% | – |
Disse tal indikerer, at ordblindhed er forbundet med en række negative udfald, herunder lavere trivsel, dårligere akademiske resultater og øget risiko for marginalisering. Dette understreger vigtigheden af at fokusere på strategier, der kan forbedre både de læsefaglige færdigheder og den mentale trivsel hos ordblinde.
Forståelse af den indre dialog
Den indre dialog refererer til den konstante strøm af tanker, kommentarer og vurderinger, vi har med os selv. Denne indre samtale kan være både positiv og negativ og spiller en afgørende rolle for vores følelser, adfærd og generelle trivsel. Hos ordblinde kan de gentagne negative erfaringer med læsning og skrivning let føre til en kritisk og nedbrydende indre dialog. Denne indre stemme kan fyldes med negative tanker som “Jeg er ikke klog nok”, “Jeg vil aldrig blive god til det her”, eller “Alle andre kan, hvorfor kan jeg ikke?” 4. Som Emu.dk påpeger, risikerer ordblinde børn, der mangler støtte, at udvikle en grundlæggende fortælling om sig selv som “dum” eller “forkert” 4. Etlivsomordblind.dk beskriver ligeledes, hvordan et barn med ordblindhed kan internalisere følelsen af at være dum, når skriftlige opgaver bliver for vanskelige 5.
Denne negative indre dialog kan fungere som en betydelig barriere for både læring og trivsel. De konstante negative tanker kan skabe angst i forbindelse med skriftlige opgaver, mindske motivationen for at øve sig og føre til undgåelsesadfærd, hvor man forsøger at undgå situationer, der kræver læsning eller skrivning. Derfor er det essentielt at blive bevidst om sin egen indre dialog for at kunne begynde at ændre de negative tankestrømme til mere positive og konstruktive.
Strategier til at ændre negative tankestrømme
At ændre negative tankestrømme er en proces, der kræver bevidsthed og vedholdenhed. Det første skridt er at blive bevidst om, hvornår de negative tanker opstår og i hvilke situationer de typisk udløses. En praktisk metode til dette er at føre en “tankedagbog”, hvor man noterer de negative tanker, der dukker op, samt situationen, hvor de opstod, og hvordan man følte sig. Dette kan hjælpe med at identificere mønstre og triggere.
Når man bliver opmærksom på de negative tanker, er næste skridt at udfordre dem. Dette indebærer at stille spørgsmål til tankernes validitet. Er det virkelig sandt, at “jeg er dum”, bare fordi jeg har svært ved at stave? Er der andre måder at se på situationen? Som DPF.dk foreslår, handler det om at udfordre de faste, negative tanker 10. For eksempel kan man spørge sig selv: Hvilke beviser har jeg for denne tanke? Er der også beviser, der taler imod den?
Herefter handler det om at erstatte de negative tanker med mere positive og konstruktive udsagn. I stedet for at tænke “Jeg er så dårlig til at læse, jeg kan lige så godt lade være”, kan man erstatte tanken med “Jeg har svært ved at læse, men jeg kan bruge min oplæsningsfunktion og tage det i mit eget tempo. Andre ordblinde har også lært at håndtere det.” Emu.dk foreslår at bruge fortællinger om succesfulde ordblinde som inspiration 4. Carina Nord og Jesper Sehested understreger vigtigheden af at fokusere på sine styrker og tro på sig selv 3. Sehested giver eksemplet på den positive tanke: “Jeg er lige så intelligent som mine klassekammerater. Jeg kan få de samme uddannelser, som mine klassekammerater. Jeg snyder ikke, når jeg bruger mine hjælpemidler” 7.
Udover at ændre selve tankerne kan brugen af kognitive strategier også hjælpe med at mindske de negative følelser, der er forbundet med ordblindhed. Flere kilder fremhæver vigtigheden af systematiske undervisningsmetoder, brugen af læse- og skriveteknologi (LST) og specifikke læsestrategier 8. Et ordblindevenligt læringsmiljø, hvor der er viden om ordblindhed og adgang til kompenserende teknologi, er ligeledes afgørende 19. Ved at udvikle effektive strategier til at håndtere de læse- og skrivemæssige udfordringer kan man mindske frustrationen og øge følelsen af kompetence, hvilket indirekte kan påvirke den indre dialog i en mere positiv retning.
For at illustrere, hvordan disse strategier kan anvendes i praksis, kan vi se på et par scenarier. Forestil dig en elev, der får en skriftlig opgave for. Den første tanke, der dukker op, er: “Jeg er så dårlig til at skrive, det her kommer aldrig til at gå.” Ved at bruge strategien om at udfordre negative tanker kan eleven spørge sig selv: “Er det virkelig sandt? Har jeg aldrig skrevet noget godt før?” Måske kan eleven huske en situation, hvor det faktisk lykkedes at skrive en god tekst ved hjælp af ordforslag og talegenkendelse. Eleven kan derefter erstatte den negative tanke med en mere konstruktiv en: “Jeg har svært ved stavning, men jeg kan bruge mine hjælpemidler til at få mine tanker ned på papir. Jeg er god til at formulere mine ideer mundtligt, så talegenkendelse kan være en stor hjælp.”
I et andet scenarie kan en voksen med ordblindhed undgå at søge et job, der kræver en del skriftlig kommunikation, med tanken: “Jeg er ikke god nok til det her, de vil aldrig ansætte mig.” Ved at udfordre denne tanke kan personen overveje: “Hvad er mine styrker? Jeg er måske ikke den bedste til at stave, men jeg er god til at kommunikere med mennesker og løse problemer. Mange succesfulde mennesker er ordblinde og har fundet måder at kompensere for deres vanskeligheder.” Ved at fokusere på sine styrker og de tilgængelige hjælpemidler kan personen få mere selvtillid til at søge jobbet.
Danske ressourcer og støttemuligheder
I Danmark er der heldigvis mange ressourcer og støttemuligheder tilgængelige for ordblinde. Ordblindeforeningen er en central organisation, der tilbyder rådgivning, kurser og information om ordblindhed 20. De arbejder aktivt for at skabe bedre vilkår for ordblinde i Danmark og tilbyder et fællesskab, hvor man kan møde andre i samme situation.
Når det kommer til hjælpemidler og teknologi, er der mange muligheder for at kompensere for læse- og skrivevanskeligheder. Kompenserende læse- og skriveteknologi (LST) såsom oplæsningssoftware, ordforslagsfunktioner og talegenkendelse kan være en stor hjælp 8. Nota er det nationale bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder og tilbyder et stort udvalg af lydbøger og e-bøger 21. Specialpædagogisk støtte (SPS) er også en vigtig ressource i uddannelsessystemet, der kan give ordblinde elever og studerende adgang til de nødvendige hjælpemidler og specialundervisning 19.
For mental sundhedsstøtte findes der flere danske organisationer, der kan hjælpe med angst og stress, som ofte kan være følgevirkninger af ordblindhed. Psykiatrifonden tilbyder rådgivning og information om angst 22. Mindhelper er et online tilbud til unge med psykiske problemer, herunder angst 22. Derudover findes organisationer som Ventilen og SIND Ungdom, der tilbyder samværstilbud og støtte til psykisk sårbare unge 22.
For at give et konkret eksempel på brug af ressourcer kan en person med nyligt diagnosticeret ordblindhed melde sig ind i Ordblindeforeningen for at få adgang til rådgivning og deltage i lokale netværksmøder, hvor de kan møde andre ordblinde og udveksle erfaringer. En studerende kan ansøge om SPS gennem deres uddannelsesinstitution for at få stillet en computer med oplæsningssoftware og ordforslag til rådighed samt eventuelt få tilknyttet en mentor. Hvis en person oplever angst i forbindelse med skriftlige opgaver, kan de søge rådgivning hos Psykiatrifonden eller finde online støtteværktøjer på Mindhelper.
Tips til at fremme en positiv indre dialog
At fremme en positiv indre dialog er en kontinuerlig proces, men der er flere konkrete tips, der kan hjælpe på vejen. Først og fremmest er det vigtigt at acceptere sin ordblindhed som en del af sig selv og ikke se den som en definerende begrænsning 1. Ordblindhed er en medfødt forskel i hjernens måde at behandle sprog på, og det er vigtigt at anerkende dette uden at bebrejde sig selv 3.
Dernæst er det afgørende at fokusere på sine styrker og talenter, som ikke er relateret til skriftsproget 5. Mange ordblinde udmærker sig inden for andre områder som kreativitet, problemløsning, visuel tænkning og sociale færdigheder. Ved at anerkende og dyrke disse styrker kan man opbygge selvtillid og modvirke de negative følelser, der kan opstå i forbindelse med læse- og skrivevanskeligheder.
Det er også vigtigt at bruge de tilgængelige hjælpemidler uden at føle skam eller mindreværd 7. Læse- og skriveteknologi er designet til at kompensere for de udfordringer, ordblindhed medfører, og brugen af disse værktøjer er ikke snyd, men en måde at udligne forskelle og give lige muligheder.
At søge støtte og tale åbent om sin ordblindhed med familie, venner, lærere eller andre ordblinde kan også være en stor hjælp 1. Det kan mindske følelsen af isolation og give adgang til værdifulde erfaringer og råd fra andre, der forstår udfordringerne.
Selvmedfølelse er et andet vigtigt redskab til at fremme en positiv indre dialog 24. Det handler om at behandle sig selv med venlighed og forståelse, især når man møder vanskeligheder. I stedet for at kritisere sig selv for stavefejl eller langsom læsning, kan man forsøge at møde sig selv med den samme omsorg, som man ville vise en god ven i en lignende situation.
Endelig er det vigtigt at anerkende og fejre selv små fremskridt. At lære at håndtere ordblindhed er en proces med op- og nedture, og det er vigtigt at lægge mærke til de fremskridt, man gør, uanset hvor små de måtte synes. Dette kan hjælpe med at opbygge motivation og selvtillid på lang sigt.
Konklusion
Den indre dialog spiller en afgørende rolle for trivsel og læring hos ordblinde. De negative tankestrømme, der ofte følger med ordblindhed, kan skabe betydelige barrierer for selvtillid, motivation og generel livskvalitet. Ved at blive bevidst om disse tanker og aktivt arbejde med at ændre dem, kan ordblinde opnå en mere positiv selvopfattelse og bedre håndtere de udfordringer, de møder.
De strategier, der er præsenteret i denne artikel, såsom bevidstgørelse, udfordring og erstatning af negative tanker, samt brugen af kognitive strategier og tilgængelige hjælpemidler, kan være effektive værktøjer i denne proces. Det er også vigtigt at huske på de mange danske ressourcer og støttemuligheder, der er tilgængelige, herunder organisationer som Ordblindeforeningen, læse- og skriveteknologi, mental sundhedsstøtte og uddannelsesstøtte.
Accept af ordblindhed, fokus på styrker, brug af hjælpemidler uden skam, søgen efter støtte, praktisering af selvmedfølelse og fejring af fremskridt er alle vigtige skridt i retningen af at fremme en positiv indre dialog. Ordblindhed behøver ikke at være en hindring for et godt og succesfuldt liv. Med de rette værktøjer, ressourcer og en positiv indstilling er det muligt for ordblinde at nå deres drømme og leve et fuldt og meningsfuldt liv 3.
Privatlivspolitik
Artikler