Forestil dig Mette, en ung dansk skoleelev, der kæmper med læsning. Hun bruger ekstra tid på sine lektier, men alligevel føles det som om ordene danser på siden eller bliver utydelige. Frustrationen vokser, og Mette begynder at undgå læsning så vidt muligt. Denne situation er desværre velkendt for mange ordblinde i Danmark. Et aspekt, der potentielt kan spille en rolle i disse læsevanskeligheder, er okulomotorisk funktion – altså hvordan øjnene bevæger sig under læsning. Denne artikel har til formål at udforske de seneste resultater fra dansk forskning i dette emne og give praktisk vejledning til dem, der er berørt af ordblindhed.
Hvad er ordblindhed og hvordan hænger det sammen med læsning i Danmark?
Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er ifølge Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) en varig funktionsnedsættelse, der gør det svært at koble bogstaver og lyde. Dette medfører vanskeligheder med at lære at læse og stave i forhold til jævnaldrende 1. Det er dog vigtigt at understrege, at ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed og ikke har noget med intelligens at gøre 2. Personer med ordblindhed er lige så forskellige som alle andre, og vanskelighederne kan vise sig i mange grader, fra let til svær 1. Faktisk definerer 4 fra emu.dk ordblindhed som havende et neurobiologisk grundlag, hvilket betyder, at det er relateret til hjernens funktion. Kernen i ordblindhed er vanskeligheder med at udnytte skriftens lydprincip (ordaflkodning), hvilket fører til problemer med sikker og flydende ordlæsning samt stavning. Disse vanskeligheder er ofte uventede i forhold til personens øvrige færdigheder og kan ikke forklares af mangelfuld undervisning, syns- eller hørevanskeligheder.
I Danmark anslås det, at en betydelig del af befolkningen er ordblinde. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet var omkring 11-13% af eleverne, der forlod 9. klasse i henholdsvis 2021 og 2023, identificeret som ordblinde gennem den nationale Ordblindetest 5. Som det fremgår af Tabel 1, er der en tendens til en stigning i både andelen af testede elever og andelen af elever, der identificeres som ordblinde. Dette kan skyldes øget opmærksomhed og bedre testmetoder. Samlet set estimeres det, at over 400.000 til 500.000 mennesker i Danmark er ordblinde 7. Det er værd at bemærke, at den nationale Ordblindetest først blev indført i 2015, hvilket betyder, at omfattende data fra før dette tidspunkt er begrænset 7.
De primære udfordringer, som ordblinde oplever med læsning på dansk, inkluderer vanskeligheder med at afkode sjældne eller ukendte ord 9. Dette skyldes primært problemer med fonologisk forarbejdning, altså evnen til at behandle sproglyde 9. Læsningen er ofte langsom og upræcis 10, hvilket kan føre til træthed og nedsat forståelse 11. Da de kognitive ressourcer i højere grad bruges på at afkode ordene, er der færre ressourcer tilgængelige for at forstå meningen med teksten. Derudover har mange ordblinde også betydelige stavevanskeligheder 10, hvilket hænger sammen med de samme underliggende fonologiske udfordringer.
Øjenbevægelsernes ABC: Sådan læser vi normalt
For at forstå, hvordan øjenbevægelser kan påvirke læsning hos ordblinde, er det vigtigt først at se på, hvordan øjnene typisk bevæger sig, når en person læser. Læsning er ikke en kontinuerlig glidebevægelse af øjnene hen over teksten. I stedet foregår det i en række hurtige spring kaldet sakkader, afbrudt af korte pauser kaldet fikseringer. Under fikseringerne fokuserer øjnene på et eller flere ord og bearbejder den visuelle information. Sakkaderne flytter blikket fra et punkt til det næste. En effektiv læseproces kræver en balance mellem disse to typer af øjenbevægelser, hvor øjnene glider jævnt fra venstre mod højre. Af og til forekommer der også regressioner, hvor øjnene bevæger sig tilbage for at genlæse et ord eller en sætning for bedre at forstå meningen. Selvom regressioner er en normal del af læseprocessen, kan et overdrevent antal regressioner indikere læsevanskeligheder. Selv ved typisk læsning, som illustreret i 2 figur 3, er øjenbevægelserne ikke altid en glidende bevægelse, men består af diskrete fikseringer på de enkelte bogstaver eller anslag.
Præcise og synkroniserede øjenbevægelser er afgørende for en effektiv læseproces. Begge øjne skal arbejde sammen for at fokusere på teksten og bevæge sig synkront hen over linjerne. Denne binokulære koordination sikrer et klart og komfortabelt syn. Hvis der er forstyrrelser i denne koordination, kan det føre til en mindre flydende læseoplevelse. Dette danner baggrund for at undersøge, hvordan okulomotoriske vanskeligheder potentielt kan påvirke læsningen hos personer med ordblindhed.
Når Øjnene driller: Okulomotoriske funktioner hos ordblinde – hvad siger dansk forskning?
Dansk forskning har undersøgt sammenhængen mellem okulomotoriske funktioner og ordblindhed. Et specifikt studie 2 har fundet signifikante forskelle i øjenbevægelsesmønstre mellem danske voksne med og uden ordblindhed. Dette tyder på en klar forbindelse mellem ordblindhed og måden, øjnene bevæger sig under læsning, i en dansk kontekst. Studiet viste, at den ordblinde gruppe udviste et højere antal fikseringer og regressioner samt længere fikseringsvarighed og kortere, hyppigere sakkader sammenlignet med den ikke-ordblinde gruppe 2. Disse mønstre indikerer en mindre effektiv og mere anstrengende læseproces for personer med ordblindhed. Det øgede antal fikseringer kan afspejle vanskeligheder med at afkode de enkelte ord, mens de hyppigere regressioner muligvis er forsøg på at genlæse og forstå tidligere læst tekst. Den længere fikseringsvarighed kan tyde på, at det tager længere tid for ordblinde at behandle den visuelle information.
Interessant nok opnåede studiet en nøjagtighed på 85% i at identificere ordblindhed baseret på eye-tracking data ved hjælp af maskinlæring 2. Dette resultat antyder, at eye-tracking potentielt kan være et værdifuldt redskab i diagnosticeringen af ordblindhed i Danmark. Den høje nøjagtighed indikerer en stærk korrelation mellem specifikke øjenbevægelsesmønstre og tilstedeværelsen af ordblindhed. Det skal nævnes, at 2 også påpeger, at dette studie er det første, der anvender maskinlæring på eye-tracking data med dansk som målsprog for at påvise ordblindhed, hvilket placerer det i en bredere international forskningskontekst, hvor lignende forskelle i øjenmønstre er blevet observeret på andre sprog. Studiet anvendte data fra CopCo-datasættet, som inkluderede optagelser fra 18 ikke-ordblinde danske voksne. Sammenligningen med denne kontrolgruppe er afgørende for at etablere et grundlag for typiske øjenbevægelser under læsning på dansk.
Selvom dette studie fokuserer på at detektere ordblindhed gennem øjenbevægelser, giver det ikke direkte statistik om forekomsten af diagnosticerede okulomotoriske vanskeligheder inden for den danske ordblinde population12. fra Profil Optik nævner en ny metode til at opdage dysleksi ved at undersøge øjenbevægelser og forbinder årsagerne til hjernens afkodningsvanskeligheder, men præsenterer heller ikke prævalensdata. Der synes derfor at være en mangel på specifikke danske epidemiologiske data om, hvor ofte ordblinde også har diagnosticerede okulomotoriske udfordringer. Selvom forskning viser forskelle i øjenbevægelser, er det uklart ud fra det tilgængelige materiale, hvor ofte disse forskelle er så udtalte, at de klassificeres som en separat okulomotorisk vanskelighed.
Læsning bliver besværligt: Hvordan okulomotoriske vanskeligheder kan påvirke danske ordblinde
De okulomotoriske vanskeligheder, der er observeret hos nogle ordblinde, kan have en betydelig indvirkning på deres læseproces på dansk. Forestil dig en dansk elev med ordblindhed, der forsøger at læse en tekst til historie. Hvis øjnene ofte mister fokus eller springer rundt på siden, kan det være svært at følge med i fortællingen om Danmarks oldtid eller middelalder. Eleven kan komme til at misse vigtige detaljer eller gentage læsningen af de samme ord, hvilket fører til frustration og en følelse af at være bagud.
Et andet eksempel kunne være en studerende, hvis øjne dvæler for længe ved hvert enkelt dansk ord, selv de korte og almindelige ord som “en” eller “det”. Dette gør læsehastigheden meget langsom, hvilket kan være problematisk i en undervisningssituation, hvor der er begrænset tid til at gennemgå materialet. Danske ord kan også være lange og indeholde mange stavelser, hvilket kan forværre problemet, hvis øjnene ikke bevæger sig smidigt hen over ordet. Hvis en person oplever sløring eller dobbeltsyn under læsning, som beskrevet i 13, vil det naturligvis gøre den allerede vanskelige opgave med at afkode danske ord med deres unikke vokaler og stumme bogstaver endnu mere udfordrende. Dette kan føre til øjenbelastning og en tendens til at undgå læsning helt.
Bo Steffensen 14 fremhæver vigtigheden af at overveje synsproblemer som en faktor i læsevanskeligheder i Danmark og mener, at der traditionelt har været for meget fokus på de fonologiske aspekter. Han påpeger også, at digital læsning potentielt kan forværre disse problemer på grund af øgede visuelle forstyrrelser. Dette synspunkt opfordrer til en bredere forståelse af læseudfordringer, der går ud over den rent sproglige bearbejdning. Desuden viser 13 perspektivet fra en synstræningsekspert, der har arbejdet med ordblinde og har observeret, at adressering af problemer med samsynet kan gøre læsningen lettere for nogle. Dette antyder, at synstræning for visse ordblinde med visuel-motoriske vanskeligheder kan være en gavnlig supplerende tilgang.
Lys for enden af tunnelen: Danske hjælpemidler og strategier
Heldigvis er der i Danmark en række ressourcer og hjælpemuligheder tilgængelige for ordblinde, der oplever okulomotoriske udfordringer. Specialpædagogisk Støtte (SPS) er et system, der giver adgang til forskellige former for kompenserende læse- og skriveteknologi for studerende med ordblindhed i ungdomsuddannelser og videregående uddannelser 15. Disse teknologier inkluderer ofte funktioner som tekst-til-tale, der kan reducere behovet for intensiv visuel sporing af teksten.
Nota (Nationalt Online Tekstbibliotek for Alle) tilbyder et omfattende bibliotek af lydbøger og e-tekster 15. Dette giver ordblinde mulighed for at få adgang til information på en måde, der ikke primært er afhængig af visuel læsning. Ordblindeforeningen er en anden vigtig ressource, der tilbyder information, støtte og vejledning til ordblinde og deres familier 8. De kan give råd om tilgængelige hjælpemidler og strategier til at håndtere hverdagen med ordblindhed. Derudover nævner 17 DR Ligetil, som tilbyder letlæste nyheder, og SubReader, som kan læse undertekster højt i biografer og på streamingtjenester, hvilket gør det nemmere at følge med i medier.
Der er flere praktiske tips og løsninger, der kan implementeres i en dansk kontekst for at hjælpe ordblinde med potentielle okulomotoriske vanskeligheder. Brug af tekst-til-tale funktioner i programmer som IntoWords eller AppWriter giver mulighed for at lytte til teksten, mens man følger med visuelt, hvilket kan hjælpe med at holde styr på linjerne og mindske øjenbelastningen. Justering af tekstformatet, såsom ændring af skriftstørrelse, skrifttype (for eksempel OpenDyslexic, som er designet til at være mere læsevenlig for ordblinde), linjeafstand og baggrundsfarve i digitale tekster, kan også forbedre den visuelle komfort. Nogle kan have gavn af at bruge en finger, en lineal eller et farvet stykke plastik (transparens) til at guide øjnene langs linjerne i teksten. Det kan også være hjælpsomt at tage hyppige pauser under læsning og lave simple øjenøvelser for at reducere træthed, selvom den direkte effekt af disse øvelser på ordblindhed-relaterede okulomotoriske problemer kan variere. For undervisere er det vigtigt at tilbyde materialer i forskellige formater (lyd, digitalt med justerbare indstillinger), bruge visuelle hjælpemidler og tillade eleverne at bruge sporingsværktøjer under læsning.
Selvom den nationale Ordblindetest er standardmetoden til at identificere ordblindhed i Danmark, vurderer den ikke specifikt okulomotorisk funktion. Dog er der private klinikker i Danmark, der tilbyder synstræning og potentielt kan vurdere og træne okulomotoriske færdigheder 13. Det er dog ikke en integreret del af den almindelige pædagogiske støtte til ordblindhed. Forskningsprojektet ‘ScreenReads’ 21 udvikler en læseapp, der bruger øjenbevægelser og stemme til at støtte børn med læsevanskeligheder i realtid, hvilket indikerer en fremtidig mulighed for teknologi baseret på øjenbevægelser til læsehjælp i Danmark.
Vejen frem: Råd og inspiration til danske ordblinde
Danske ordblinde kan drage stor fordel af de tilgængelige støtteforanstaltninger og teknologier. En studerende kan for eksempel bruge tekst-til-tale software til at lytte til sin danske lærebog, mens de følger med på skærmen. Dette kan gøre det lettere at holde styr på teksten og mindske belastningen ved visuel sporing. En voksen på arbejdsmarkedet kan bruge talegenkendelsessoftware til at diktere e-mails og rapporter på dansk, hvilket omgår behovet for omfattende skrivning og de visuelle krav, der følger med. I fritiden kan lydbøger fra Nota give mulighed for at nyde dansk litteratur uden at kæmpe med den visuelle afkodningsproces.
Det er vigtigt for ordblinde at være proaktive i forhold til at søge støtte fra læsevejledere eller SPS-koordinatorer. At lære at bruge de tilgængelige hjælpemidler effektivt er også afgørende. Man bør ikke tøve med at anmode om tilpasninger i uddannelses- eller arbejdsmæssige sammenhænge, såsom ekstra tid til læsning eller alternative formater af materialer. Fokus bør være på forståelse snarere end blot afkodning, og strategier som opsummering og notetagning kan være nyttige. At skabe kontakt til støttegrupper eller online fællesskaber, for eksempel via Ordblindeforeningen, kan give værdifuld peer-support og mulighed for at dele erfaringer.
En metafor, der ofte bruges i Danmark til at forklare læseudfordringer hos ordblinde, er den fra 22, hvor læsning sammenlignes med at se et teaterstykke, hvor lyset går ud, når man støder på et svært ord. En anden mulig sammenligning er at forestille sig læsning med ordblindhed som at navigere i en travl by med et sløret kort, hvor okulomotoriske vanskeligheder kan sammenlignes med, at kortet hele tiden ryster, hvilket gør det endnu sværere at finde vej. Disse analogier kan hjælpe både ordblinde og deres omgivelser med at få en bedre forståelse for udfordringerne.
Konklusion
Dansk forskning bekræfter, at der er en sammenhæng mellem okulomotorisk funktion og ordblindhed, idet ordblinde typisk udviser anderledes øjenbevægelsesmønstre under læsning. Selvom der ikke findes omfattende danske data om forekomsten af diagnosticerede okulomotoriske vanskeligheder hos ordblinde, tyder forskningen på, at disse forskelle i øjenbevægelser kan bidrage til de læseudfordringer, som mange ordblinde oplever. Det er vigtigt at overveje potentielle okulomotoriske vanskeligheder som en medvirkende faktor til læseproblemer hos nogle ordblinde og at anvende en bred vifte af støtteforanstaltninger og teknologier, der er tilgængelige i Danmark. Disse inkluderer specialpædagogisk støtte, adgang til lydbøger og e-tekster, samt praktiske strategier til at håndtere læsning i hverdagen. Med den rette forståelse og støtte kan ordblinde i Danmark overkomme deres udfordringer og realisere deres potentiale.
Kontakt
GDPR