Ordblindhed på arbejdspladsen er en faktor, der ofte overses i forbindelse med arbejdsskadesager. Selvom ordblindhed primært defineres som vanskeligheder med at læse og skrive, kan det psykiske pres, som ordblinde medarbejdere oplever på arbejdspladsen, forværre disse vanskeligheder betydeligt. I mange erhverv stilles der store krav til skriftlige færdigheder, hvilket kan skabe et vedvarende stressniveau for personer med ordblindhed. Dette stress kan eskalere over tid og i visse tilfælde føre til udviklingen af psykiske arbejdsskader. Det er derfor afgørende at undersøge samspillet mellem ordblindhed og arbejdsrelateret stress og at forstå, hvordan dette kan håndteres og forebygges inden for rammerne af det danske arbejdsskadesystem. Denne artikel vil dykke ned i denne problematik og give indsigt i de relevante aspekter i en dansk kontekst.
Hvad er ordblindhed, og hvor udbredt er det i Danmark?
Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en neurobiologisk betinget indlæringsvanskelighed, der primært påvirker en persons evne til at læse og stave.1 Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke handler om intelligens, men om en anderledes måde at behandle sprog på. I Danmark er ordblindhed en relativt udbredt udfordring. Ifølge estimater fra Nota, et nationalt videnscenter for læsevanskeligheder, antages det, at mellem 5 og 7 % af den danske befolkning er ordblinde.2 Ordblindeforeningen, en interesseorganisation for ordblinde i Danmark, anslår, at tallet er endnu højere, med over 400.000 danskere, der lever med ordblindhed.1 En anden undersøgelse fra Kraka Economics vurderer, at mere end en halv million danskere er ordblinde, og at det reelle tal muligvis kan være så højt som 700.000.5 Data fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at i skoleåret 2022/2023 var 13 % af eleverne i folkeskolens 9. klasse blevet testet positive for ordblindhed i løbet af deres skoletid.6
Det præcise antal ordblinde i Danmark er vanskeligt at fastslå, da der ikke eksisterer centrale registre over handicap.3 De forskellige estimater baseres på undersøgelser, skøn og medlemsdata fra relevante organisationer.2 For eksempel baserer Nota sit estimat på statistiske beregninger, da der ikke findes et præcist register.3 Ordblindeforeningens tal kommer fra deres viden om udbredelsen og antallet af henvendelser.4 Kraka Economics har foretaget deres egne beregninger og sammenligninger med internationale data.5 Selvom der er variation i de præcise tal, er der enighed om, at en betydelig del af den danske befolkning har ordblindhed. Personer, der mistænker, at de er ordblinde, har mulighed for at blive testet, for eksempel ved hjælp af den nationale ordblindetest, som anvendes i skoler og voksenuddannelsescentre.3
For at give et overblik over de forskellige estimater for udbredelsen af ordblindhed i Danmark, kan man se følgende tabel:
| Kilde | Estimeret antal eller andel | År/Periode |
| Nota | 5-7 % af befolkningen | Februar 2024 |
| Ordblindeforeningen | Over 400.000 personer | 2025 |
| Kraka Economics | Mere end 500.000 personer | Ikke specifikt |
| Børne- og Undervisningsministeriet (9. kl.) | 13 % af eleverne | Skoleåret 2022/23 |
Denne tabel illustrerer, at uanset kilde, er ordblindhed en væsentlig faktor i Danmark, som berører en stor del af befolkningen. Dette understreger vigtigheden af at forstå de udfordringer, som ordblinde kan stå overfor på arbejdsmarkedet, og hvordan stress kan forværre disse udfordringer.
Arbejdsskadesystemet i Danmark: Hvordan anmeldes og behandles sager?
Arbejdsskadesikringen i Danmark har til formål at dække skader, der opstår som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet udføres.7 Dette inkluderer både arbejdsulykker og erhvervssygdomme.9 En arbejdsulykke defineres typisk som en pludselig hændelse, der forårsager en fysisk eller psykisk skade, mens en erhvervssygdom udvikler sig over tid som følge af gentagen eller langvarig udsættelse for skadelige påvirkninger i arbejdet.9
Processen for anmeldelse af en arbejdsskade afhænger af, om der er tale om en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Ved arbejdsulykker er det som udgangspunkt arbejdsgiverens pligt at anmelde ulykken, senest 14 dage efter den første fraværsdag, hvis ulykken har medført arbejdsudygtighed.7 Arbejdsgiveren skal også anmelde ulykken, selvom der ikke har været fravær, hvis ulykken potentielt kan give ret til ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, såsom udgifter til behandling.8 Hvis arbejdsgiveren undlader at anmelde skaden, har den ansatte selv mulighed for at gøre det direkte til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).8 Ved erhvervssygdomme er det primært den ansattes læge eller speciallæge, der har ansvaret for at anmelde sygdommen til AES, hvis der er mistanke om, at den skyldes arbejdet.8
Alle anmeldelser om arbejdsulykker og erhvervssygdomme behandles af AES, som er en del af ATP-koncernen.8 AES indhenter de nødvendige oplysninger fra den tilskadekomne, arbejdsgiveren og eventuelle læger for at vurdere, om skaden eller sygdommen kan anerkendes som en arbejdsskade.9 Den tilskadekomne kan følge med i sin sag via den digitale tjeneste “Se Sag”.8 Hvis den tilskadekomne er uenig i AES’ afgørelse, er der mulighed for at klage til Ankestyrelsen.9
Hvis en arbejdsskade anerkendes, kan den tilskadekomne være berettiget til forskellige former for erstatning og godtgørelse, herunder dækning af sygebehandling, optræning, hjælpemidler, godtgørelse for varigt mén (hvis ménet er på 5 % eller derover) og erstatning for tab af arbejdsevne (hvis erhvervsevnen er nedsat med mindst 15 %).8 I visse tilfælde kan der også være dækning af tabt arbejdsfortjeneste og rejseudgifter i forbindelse med undersøgelser.8
Arbejdsskadesystemet i Danmark er primært indrettet til at håndtere fysiske skader og erhvervssygdomme, hvor årsagssammenhængen med arbejdet ofte er mere direkte og tydelig. Psykiske arbejdsskader, især dem der udvikler sig gradvist som følge af stress, kan være mere komplekse at få anerkendt. Dette skyldes blandt andet, at stress kan have mange årsager, og det kan være vanskeligt at bevise, at det udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdsforholdene.14 For ordblinde medarbejdere, hvor stress forårsaget af arbejdsrelaterede udfordringer kan forværre deres læse- og skrivevanskeligheder og potentielt føre til psykiske problemer, kan det derfor være en særlig udfordring at få en sådan tilstand anerkendt som en arbejdsskade.
Stress som en forværrende faktor for ordblindhed
Stress har en direkte negativ indvirkning på flere kognitive funktioner, der er afgørende for læsning og skrivning, og kan derfor forværre de udfordringer, som ordblinde i forvejen oplever.1 Når en person er stresset, kan det være sværere at koncentrere sig og fastholde opmærksomheden, hvilket gør læsning og skrivning endnu mere besværligt for ordblinde.1 Stress kan også påvirke arbejdshukommelsen negativt, som hos nogle ordblinde allerede er en udfordring.1 Dette kan gøre det vanskeligere at huske bogstaver, lyde og ord, hvilket er essentielt for at kunne læse og stave. Derudover kan stress føre til nedsat motivation og en tendens til at undgå opgaver, der involverer læsning og skrivning, hvilket hæmmer udviklingen af færdigheder og skaber en negativ spiral.1 Den øgede kognitive anstrengelse, som ordblinde skal yde for at læse og skrive, kan i sig selv være stressende og føre til hurtigere mental træthed, hvilket yderligere reducerer deres kapacitet til at håndtere stress.1
De vedvarende vanskeligheder med læsning og skrivning, som ordblinde oplever, kan have dybtgående psykiske følgevirkninger, der ofte er relateret til stress.1 Gentagne nederlag og udfordringer i skolen og i andre sammenhænge, hvor skriftsproget er centralt, kan føre til følelser af utilstrækkelighed, frustration, skam og lavt selvværd.1 Ordblinde har en øget risiko for at udvikle angst og depression, især hvis deres vanskeligheder ikke bliver erkendt eller støttet i tide.1 Følelsen af at være anderledes eller “dum” på grund af problemer med at læse og skrive kan føre til social isolation og en følelse af ikke at passe ind.1 Negative oplevelser i skoletiden kan sætte dybe spor og bidrage til stress i voksenlivet.15 I de mest alvorlige tilfælde kan den psykiske belastning være så stor, at det kan føre til selvmordstanker.15 Hvis en person med ordblindhed forsøger at skjule sine vanskeligheder på arbejdspladsen af frygt for stigmatisering eller fyring, kan dette også medføre betydelig stress og angst.15
Forestil dig for eksempel en ordblind medarbejder, Anna, der arbejder i en administrativ stilling. En stor del af hendes arbejde består i at læse og besvare e-mails, skrive rapporter og udfylde forskellige skemaer med korte tidsfrister. Selvom Anna er dygtig til sit arbejde og har udviklet nogle strategier til at kompensere for sin ordblindhed, oplever hun konstant et højt stressniveau på grund af de mange skriftlige opgaver. Frygten for at lave fejl, som kan have konsekvenser for hendes arbejde og kolleger, presser hende. Dette stressniveau forværrer hendes læse- og skrivevanskeligheder; hun har sværere ved at koncentrere sig, laver flere stavefejl og tager længere tid om at gennemføre opgaverne. Denne situation skaber yderligere stress og følelser af inkompetence hos Anna, hvilket potentielt kan føre til mere alvorlige psykiske problemer over tid.
Kan forværring af ordblindhed grundet stress anerkendes som en arbejdsskade i Danmark?
I Danmark kan psykiske lidelser anerkendes som arbejdsskader, enten som følge af en pludselig hændelse (ulykke) eller som en erhvervssygdom, der udvikler sig over tid på grund af arbejdsrelaterede påvirkninger.11 På den danske fortegnelse over erhvervssygdomme er der i dag to psykiske lidelser: posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og depression som følge af krigsdeltagelse.21 Andre psykiske lidelser kan anerkendes, hvis det kan dokumenteres, at de udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdsforholdenes særlige karakter. I sådanne tilfælde forelægges sagen for Erhvervssygdomsudvalget, som vurderer, om der er tilstrækkelig årsagssammenhæng.11
Selvom stress i sig selv ikke betragtes som en diagnose i arbejdsskadesammenhæng, kan stressrelaterede psykiske lidelser, såsom depression, potentielt anerkendes som en erhvervssygdom.23 Dette kræver dog, at det kan sandsynliggøres, at arbejdsbelastningen har været af en usædvanlig høj intensitet eller varighed og har spillet en afgørende rolle i udviklingen af depressionen. For en ordblind medarbejder, hvor den arbejdsrelaterede stress forværrer de eksisterende læse- og skrivevanskeligheder og fører til en psykisk lidelse, kan det være vanskeligt at bevise denne direkte årsagssammenhæng.23
Ankestyrelsen har i flere afgørelser præciseret kriterierne for anerkendelse af psykiske arbejdsskader.11 Almindeligt psykisk ubehag over en kortere periode betragtes som udgangspunkt ikke som en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.14 Tilpasningsreaktioner kan kun anerkendes, hvis de er forårsaget af en særlig voldsom og traumatisk hændelse, og hvis der er behov for behandling for at opnå helbredelse.14 Stress i sig selv anses ikke for at være en diagnose, men en påvirkning, der kan have mange årsager.14
Der findes eksempler på psykiske arbejdsskader, der er blevet anerkendt i Danmark. Dette inkluderer PTSD efter at have været udsat for exceptionelt truende eller katastrofeagtige hændelser i arbejdet.11 For eksempel blev en lokomotivfører, der var vidne til en tragisk ulykke på sporet, anerkendt med en psykisk arbejdsskade.11 Ligeledes blev en fængselsfunktionær, der gennem flere år havde været udsat for trusler og vold, anerkendt med PTSD som en erhvervssygdom.11 Disse eksempler understreger, at det er afgørende, at der foreligger en klar psykisk diagnose og en tydelig årsagssammenhæng mellem arbejdsbelastningen og udviklingen af lidelsen.14
For Anna, den ordblinde administrative medarbejder fra det tidligere eksempel, ville muligheden for at få sin stressrelaterede depression anerkendt som en arbejdsskade afhænge af en række faktorer. Det ville være nødvendigt at dokumentere, at hendes arbejdsbelastning, herunder de øgede krav til skriftlige færdigheder og de forværrede vanskeligheder på grund af stress, har været af en sådan karakter, at den kan anses for at være den primære årsag til hendes depression. Lægelig dokumentation fra en psykolog eller psykiater, der beskriver diagnosen og vurderer sammenhængen med arbejdsforholdene, ville være afgørende. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at anerkendelsesprocenten for psykiske arbejdsskader generelt er lav, og at beviskravene er omfattende.24
Danske ressourcer og hjælpemidler: Støtte til ordblinde på arbejdspladsen
I Danmark findes der flere organisationer og ressourcer, som tilbyder støtte og vejledning til personer med ordblindhed. Ordblindeforeningen er en central aktør, der tilbyder vejledning, information om testmuligheder, støttegrupper og information om hjælpemidler.4 De har også et vejledningscenter, hvor man kan ringe for råd og støtte.27 Nota er et nationalt bibliotek for personer med læsevanskeligheder og tilbyder adgang til et stort udvalg af bøger i forskellige tilgængelige formater.2 Hjemmesiden “Hjælp til Ordblindhed” (hto.nu) er en anden vigtig ressource, der giver fakta, råd og vejledning til ordblinde, pårørende, arbejdspladser og fagfolk.28 Nationalt Videncenter for Ordblindhed (nvol.dk) formidler viden og forskning om ordblindhed og andre læsevanskeligheder.30
For ordblinde, der er i beskæftigelse, findes der forskellige støtteordninger, der kan hjælpe dem med at håndtere deres udfordringer på arbejdspladsen.29 En vigtig mulighed er at søge om hjælpemidler, såsom læse- og skriveteknologi, og/eller personlig assistance via det kommunale jobcenter.29 Læse- og skriveteknologier kan omfatte oplæsningsprogrammer, tale-til-tekst software og ordforslag, som kan kompensere for nogle af de vanskeligheder, ordblinde oplever.35 Personlig assistance kan for eksempel være hjælp til at udfylde skemaer eller renskrive dikteret tekst.32
Derudover er der mulighed for at deltage i gratis ordblindeundervisning for voksne (OBU), som tilbydes af blandt andet Voksenuddannelsescentrene (VUC) og AOF.28 Under denne undervisning kan ordblinde lære strategier til at forbedre deres læse- og skrivefærdigheder og blive instrueret i brugen af forskellige IT-hjælpemidler.29 Hvis undervisningsforløbet er på mindst 37 timer og medarbejderen har været ansat i mindst 26 uger, kan der også søges om Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) for at kompensere for eventuelt løntab i undervisningstiden.28 For nylig er der også blevet etableret en ny pulje til støtte for ordblinde og læse- og skrivesvage, som uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører kan søge midler fra.34 Denne pulje har til formål at fastholde personer med disse udfordringer på arbejdsmarkedet og bringe ledige tættere på beskæftigelse.34
For eksempel kan en ordblind lagerarbejder, der har svært ved at læse pakkelister, få bevilget et oplæsningsprogram til sin arbejdscomputer via jobcenteret. Samtidig kan arbejdsgiveren tilbyde ham at deltage i gratis ordblindeundervisning på et lokalt VUC for at forbedre hans læsefærdigheder og lære at bruge programmet effektivt. Hvis undervisningen medfører fravær fra arbejdet, kan både arbejdsgiver og medarbejder undersøge muligheden for at søge SVU-støtte.
Forebyggelse og håndtering af stress hos ordblinde i arbejdslivet
Forebyggelse af stress hos ordblinde på arbejdspladsen starter med åbenhed og en inkluderende kultur.29 Det er vigtigt, at arbejdsgivere er opmærksomme på, at ordblindhed kan medføre ekstra udfordringer og stress i job, der kræver skriftlige færdigheder. Arbejdsgivere kan tage flere konkrete skridt for at skabe et mere stressreducerende arbejdsmiljø for ordblinde medarbejdere.28 Dette inkluderer at tilpasse kommunikationen på arbejdspladsen ved at bruge elektroniske tekster, der kan læses højt ved hjælp af oplæsningsprogrammer, at skrive så præcist og velstruktureret som muligt og at bruge et hverdagssprog, der er let at forstå.29 Det kan også være en fordel at tilbyde medarbejdere med ordblindhed muligheden for at deltage i gratis ordblindeundervisning og sikre, at de har adgang til de nødvendige læse- og skriveteknologier.29 I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at overveje alternative kommunikationsformer, såsom møder i stedet for udelukkende skriftlig kommunikation via e-mail.29 Det er essentielt, at ledere og kolleger er lydhøre over for de behov, som ordblinde medarbejdere har, og at der skabes en kultur, hvor det er trygt at tale åbent om ordblindhed og eventuelle vanskeligheder.29
Ordblinde medarbejdere kan også selv gøre meget for at håndtere stress i arbejdslivet.16 Det er vigtigt at gøre aktivt brug af de IT-hjælpemidler, der er tilgængelige, og at være åben over for kolleger og ledelse om deres ordblindhed og behov for støtte.16 At søge rådgivning og vejledning hos relevante organisationer som Ordblindeforeningen eller hos psykologer med speciale i ordblindhed kan også være en stor hjælp.16 Det kan være gavnligt at lære strategier til at håndtere læsestress og den psykologiske regression, der kan opstå i stressende læsesituationer.39 Endelig er det vigtigt at fokusere på egne styrker og de kompenserende strategier, man har udviklet, frem for udelukkende at fokusere på vanskelighederne.17 Tidlig indsats og støtte er afgørende for at forebygge udviklingen af psykiske problemer relateret til ordblindhed og stress.15
Ordblindhed på arbejdspladsen: Stress som udløser af arbejdsskaderKonklusion
Sammenfattende viser denne analyse, at der er en klar sammenhæng mellem ordblindhed, arbejdsrelateret stress og risikoen for psykiske arbejdsskader. Ordblindhed skaber i sig selv udfordringer på en arbejdsplads, hvor skriftlige færdigheder ofte er i fokus, og dette kan føre til et betydeligt stressniveau. Stressen kan yderligere forværre de læse- og skrivevanskeligheder, som ordblinde oplever, hvilket skaber en negativ spiral, der i visse tilfælde kan kulminere i udviklingen af psykiske lidelser som angst og depression.
Selvom det danske arbejdsskadesystem anerkender psykiske lidelser som potentielle arbejdsskader, kan det være en kompleks og udfordrende proces for ordblinde medarbejdere at få anerkendt en stressrelateret psykisk lidelse som en arbejdsskade. Dette skyldes de høje beviskrav og vanskeligheden ved at dokumentere en direkte årsagssammenhæng mellem arbejdsbelastningen og den psykiske lidelse.
Der findes dog et relativt omfattende netværk af ressourcer og støtteordninger for ordblinde i Danmark, som kan være med til at forebygge og håndtere stress på arbejdspladsen. Det er afgørende, at både arbejdsgivere og ordblinde medarbejdere er opmærksomme på disse muligheder og gør brug af dem. Arbejdsgivere har et ansvar for at skabe et inkluderende og stressreducerende arbejdsmiljø ved at tilpasse kommunikationen, tilbyde ordblindeundervisning og sikre adgang til relevante hjælpemidler. Ordblinde medarbejdere bør være åbne om deres udfordringer og aktivt søge den støtte, de har brug for.
For at skabe et mere retfærdigt og bæredygtigt arbejdsliv for alle, uanset læse- og skrivefærdigheder, er der behov for øget opmærksomhed omkring problematikken, bedre formidling af eksisterende ressourcer og en mere inkluderende tilgang på de danske arbejdspladser. Fremtidig forskning kunne fokusere på de specifikke udfordringer, som ordblinde oplever i arbejdslivet, og på udviklingen af effektive strategier til at forebygge stress og støtte deres trivsel. Derudover kunne der være behov for at se nærmere på, hvordan arbejdsskadesystemet bedre kan imødekomme de komplekse sager, hvor stress forværrer eksisterende funktionsnedsættelser og fører til psykiske arbejdsskader.
Kontakt
GDPR