Kender du følelsen af, at bogstaverne danser for dine øjne, og at læring bliver en kamp? Hvis du er ordblind, er du ikke alene om disse udfordringer. Men vidste du, at dine egne tanker og overbevisninger om din læringsevne spiller en afgørende rolle i, hvordan du oplever og håndterer disse vanskeligheder? Vores indre overbevisninger er som usynlige briller, vi ser verden igennem. De farver vores tanker, følelser og handlinger, og de har en enorm indflydelse på, hvad vi tror er muligt for os – også når det kommer til læring. Mange er måske ikke bevidste om de negative indre overbevisninger, der kan påvirke deres læring. Gentagne negative oplevelser med læsning, for eksempel at skulle læse højt i klassen og føle sig utilstrækkelig, kan ubevidst føre til en overbevisning om, at man er dårlig til at læse, hvilket kan påvirke fremtidige læsesituationer.1
I Danmark anerkendes ordblindhed som en neurobiologisk betinget læsevanskelighed.2 Men udover de faglige udfordringer kan ordblindhed også medføre psykologiske følger som lavt selvværd, frustration og angst.5 Man anslår, at over 400.000 danskere er ordblinde 2, hvilket understreger, at mange står med lignende udfordringer. En rapport fra Kraka Economics 9 peger på, at der potentielt er endnu flere ordblinde i Danmark, måske op til 700.000. Dette betydelige antal understreger vigtigheden af at adressere de psykologiske barrierer, som ordblinde kan opleve i deres læring. Hvis en stor del af denne gruppe kæmper med negative tanker om deres evner, kan det have vidtrækkende konsekvenser for deres uddannelse, karrieremuligheder og generelle livskvalitet. I denne artikel vil vi dykke ned i, hvordan negative indre overbevisninger kan påvirke din læring som ordblind, og vigtigere endnu, hvordan du kan omskrive disse negative ‘scripts’ til mere positive og støttende overbevisninger. Vi vil også se på konkrete værktøjer og danske ressourcer, der kan hjælpe dig på denne rejse mod en mere positiv læringsoplevelse.
Forståelsen af indre overbevisninger og ordblindhed
Indre overbevisninger er de grundlæggende antagelser, vi har om os selv og verden omkring os.11 De er ofte formet af vores tidligere erfaringer og gentagne tanker. Dine overbevisninger kan stamme fra din opdragelse, sociale normer eller personlige oplevelser.11 Disse overbevisninger kan være bevidste tanker, som vi let kan identificere, eller de kan ligge dybere i vores underbevidsthed og alligevel styre vores reaktioner som en slags indre GPS.11 Vores fortolkning af begivenheder, snarere end selve begivenhederne, er det, der former vores overbevisninger. Dette er afgørende for at forstå, hvordan tilsyneladende små negative oplevelser relateret til læring kan fæstne sig som begrænsende overbevisninger for ordblinde. For eksempel kan en negativ oplevelse med at læse føre til fortolkningen “Jeg er dårlig til at læse,” hvilket kan udvikle sig til en negativ indre overbevisning. Inden for kognitiv adfærdsterapi taler man om ‘kognitive skemaer’ – grundlæggende mønstre af tanker og følelser, der hjælper os med at forstå og reagere på verden.1 Disse skemaer opbygges gennem livet baseret på vores erfaringer og følelser og danner grundlaget for, hvordan vi tænker og opfatter os selv og vores omgivelser.1
For en person med ordblindhed kan de gentagne udfordringer med at læse og stave i skolen føre til mange negative oplevelser.4 Vanskeligheder med at afkode ord og stave korrekt, som er kernen i ordblindhed 4, kan gøre skolearbejdet særligt udfordrende. Disse vanskeligheder kan skabe følelser af frustration, utilstrækkelighed og måske endda skam over ikke at kunne leve op til de boglige forventninger.4 Den stærke kulturelle fokus på skriftsproglige færdigheder i Danmark, hvor succes ofte er forbundet med uddannelse og beskæftigelse 14, kan forstærke disse negative følelser. Når ordblinde kæmper med færdigheder, der er så højt værdsat, kan de internalisere følelser af utilstrækkelighed og udvikle negative overbevisninger om deres læringsevner. Den konstante sammenligning med jævnaldrende, der har lettere ved at læse, kan yderligere forstærke disse følelser af at være mindre værd. En rapport fra Kraka Economics viser, at ordblinde børn og unge i Danmark ofte klarer sig dårligere fagligt og har lavere trivsel end deres jævnaldrende.9 Dette understreger, hvordan de akademiske udfordringer kan føre til en negativ selvopfattelse.
Typiske negative scripts hos ordblinde i Danmark kan inkludere tanker som: “Jeg er dum,” “Jeg kan ikke lære,” “Jeg vil altid være bagud,” “Jeg er anderledes end de andre,” “Jeg er ikke god nok,” og “Jeg burde kunne det her”.15 Snippet 15 giver eksempler som “Jeg er dum og anderledes” og “Jeg er altid bagud og dårligere end mine klassekammerater.” Personlige beretninger i snippet 53 fortæller om at blive kaldt “dum,” hvilket viser den følelsesmæssige påvirkning af disse negative tanker. En anden historie i 53 beskriver følelsen af at blive skældt ud med ordene “Du er dansker, du burde fandme kunne dansk!” hvilket fremhæver skammen forbundet med læsevanskeligheder. Tanken “Hvordan skal jeg nogensinde nå at læse dem…” fra snippet 54 illustrerer følelsen af at være overvældet. Disse negative scripts opstår ofte fra sammenligninger med ikke-ordblinde jævnaldrende og gentagen negativ feedback i læringsmiljøer, der måske ikke er fuldt ud tilpasset deres behov. Når læringsmiljøer ikke giver tilstrækkelig støtte til ordblinde, kan de internalisere budskabet om, at deres vanskeligheder skyldes en personlig mangel snarere end en forskel i læringsstil.
De psykologiske følger af negative overbevisninger om læring ved ordblindhed
Negative tanker om læring kan have en dybtgående effekt på dit selvværd og hvordan du ser dig selv som elev eller studerende.5 Forskning viser, at ordblinde elever ofte har mindre tro på egne evner og kan have sværere ved at se sig selv lykkes med deres mål.9 Oplevelsen af at være anderledes på grund af læsevanskeligheder kan forme den ordblindes identitet på en negativ måde.16 Lavt selvværd kan skabe en ond cirkel, hvor man undgår læringssituationer af frygt for at fejle, hvilket hæmmer fremskridt og forstærker de negative overbevisninger. Snippets 7 og 4 diskuterer, hvordan ordblindhed negativt kan påvirke selvtilliden og føre til undgåelse af læsning og skrivning, hvilket forhindrer den nødvendige øvelse for forbedring. Denne undgåelse, drevet af lavt selvværd, der stammer fra negative overbevisninger, skaber en cyklus af begrænset fremskridt og yderligere forstærker de oprindelige negative overbevisninger om læringsevne. Frygten for at opleve fiasko igen forstærker troen på, at man er ude af stand, hvilket fører til yderligere undgåelse.
De negative følelser, der er forbundet med læring, kan føre til øget stress og angst, især i situationer hvor der stilles store krav til læse- og stavefærdigheder.4 For at undgå de ubehagelige følelser kan man begynde at undgå opgaver, der kræver meget læsning eller skrivning.4 Nogle ordblinde kan endda udvikle symptomer, der minder om traumer fra særligt negative oplevelser i skoletiden.5 Forventningen om fiasko og negativ bedømmelse forbundet med negative læringsoverbevisninger kan udløse en stressreaktion, hvilket gør læring endnu sværere og fører til undgåelse som en mestringsstrategi. Snippet 5 forklarer, hvordan stress og angst forårsaget af negative læringserfaringer kan forringe koncentration og motivation og yderligere hæmme læring. Dette skaber en direkte forbindelse mellem negative overbevisninger, den resulterende følelsesmæssige belastning og de praktiske vanskeligheder ved at engagere sig i læringsopgaver, hvilket ofte fører til undgåelse. Cyklussen fortsætter, da undgåelse forhindrer færdighedsudvikling og forstærker de oprindelige negative overbevisninger.
Hvis du tror, at du ikke kan lære, kan det være svært at finde motivationen til at gøre en indsats.7 En ordblind elev, der har udviklet en forståelse af sig selv som en, der ikke kan løse en opgave, vil sandsynligvis mangle initiativ og motivation.16 Ordblinde elever har ofte brug for en højere grad af motivation end ikke-ordblinde, da de skal yde en større indsats for at tilegne sig viden.16 En overbevisning om, at man er ude af stand til at lære, kan blive en selvopfyldende profeti, hvor manglen på indsats på grund af lav motivation fører til dårligere resultater, hvilket igen forstærker den negative overbevisning. Snippet 16 understreger, at elever med ordblindhed har brug for højere motivation på grund af den ekstra indsats, der kræves. Hvis negative overbevisninger underminerer denne motivation, engagerer man sig måske ikke fuldt ud i læringen, hvilket fører til netop de resultater, man frygtede, og dermed bekræfter ens negative selvopfattelse. Denne mangel på engagement kan resultere i forsømte læringsmuligheder og en voksende kløft i færdigheder.
Kognitiv omstrukturering: Vejen til positive læringsoverbevisninger
Kognitiv omstrukturering er en teknik, der hjælper dig med at identificere og ændre negative tankemønstre, så de bliver mere realistiske og hjælpsomme.21 Det første skridt er at blive opmærksom på de negative automatiske tanker, der dukker op, når du tænker på læring.1 Disse tanker kan ofte opstå spontant og uden at man tænker over dem.1 At skrive dine tanker ned i en dagbog kan være en effektiv måde at blive mere bevidst om dine negative tankemønstre.11 Snippet 11 anbefaler at føre dagbog for at reflektere over adfærd og afdække underliggende overbevisninger. Dette stemmer overens med princippet i kognitiv terapi 1 om at blive opmærksom på de tanker, der driver følelser og adfærd. At erkende de negative tanker om læring er en forudsætning for at kunne udfordre og ændre dem. Uden denne bevidsthed fortsætter de negative tanker med at udøve deres indflydelse ukontrolleret.
Når du har identificeret en negativ tanke, er det vigtigt at udfordre den. Spørg dig selv: Er denne tanke virkelig sand? Hvilke beviser har jeg for den, og hvilke beviser taler imod den?.1 Prøv at finde mindst tre beviser på, at den negative overbevisning ikke er sandheden.12 Vær opmærksom på, om dine tanker indeholder overdrivelser som ‘altid’ eller ‘aldrig’, da dette ofte er tegn på en kognitiv forvrængning.23 Negative tanker er ofte baseret på fortolkninger snarere end fakta og afspejler måske ikke virkeligheden nøjagtigt. At udfordre disse tanker hjælper med at skabe et mere afbalanceret perspektiv. Snippet 1 forklarer, at negative automatiske tanker påvirkes af, hvordan vi fortolker virkeligheden, og vores fortolkning stemmer måske ikke overens med andres perspektiver. Dette fremhæver den subjektive natur af negative overbevisninger og potentialet for at udfordre deres faktiske grundlag ved at overveje alternative synspunkter og beviser. Ved at stille spørgsmål til antagelserne bag negative tanker kan man ofte finde ud af, at disse tanker ikke er så solide eller universelt sande, som de i første omgang virker.
Når du har udfordret en negativ tanke, kan du begynde at erstatte den med en mere positiv og støttende tanke.1 Fokusér på dine styrker og de ting, du er god til, i stedet for kun at se på dine vanskeligheder.27 Udvikl “støttende overbevisninger” 11 såsom “Jeg kan lære, selvom det tager længere tid,” “Jeg er god til mange ting,” og “Jeg kan få hjælp, når jeg har brug for det.” Snippet 11 giver eksempler på støttende overbevisninger som “Dem kan jeg lære noget af.” At erstatte negativ selvsnak med positive bekræftelser kan gradvist ændre ens tankegang og opbygge tillid til ens læringsevner. Snippet 11 diskuterer vigtigheden af at erstatte begrænsende overbevisninger med støttende overbevisninger. Ved bevidst at vælge at fokusere på positive selvudsagn kan ordblinde aktivt modvirke den negative indre dialog, der hæmmer deres læring og selvværd, og gradvist fremme en mere positiv og styrkende tankegang. Denne proces kræver vedvarende indsats og bekræftelse.
Praktiske strategier og værktøjer til omskrivning af negative scripts
Positive bekræftelser er positive udsagn, du gentager for dig selv for at styrke en positiv tankegang.29 Eksempler på bekræftelser, der er særligt relevante for ordblinde, der står over for læringsudfordringer, kan være: “Jeg er i stand til at lære og udvikle mig,” “Mine unikke styrker hjælper mig med at tackle udfordringer,” og “Jeg giver mig selv lov til at lære i mit eget tempo.” Snippets 29 og 30 definerer positive bekræftelser og deres formål. Konsekvent gentagelse af positive bekræftelser kan hjælpe med at omprogrammere negative tankemønstre og forstærke et mere positivt selvbillede som en lærende. Snippet 29 forklarer, hvordan bekræftelser virker ved at aktivere neuroplasticitet og skabe nye neurale forbindelser, der overskriver negative tankemønstre. Regelmæssig brug af positive bekræftelser relateret til læring med ordblindhed kan derfor gradvist ændre hjernens automatiske reaktioner fra negativ selvtvivl til positiv selvtillid. Nøglen er konsistens og tro på bekræftelserne.
Mindfulness handler om at være opmærksom på nuet og observere dine tanker og følelser uden at dømme dem.26 Accept og Commitment Terapi (ACT) kan hjælpe dig med at acceptere dine udfordringer med ordblindhed samtidig med, at du fokuserer på de ting, der er vigtige for dig i livet.33 Når negative tanker dukker op, kan du prøve at fokusere på dit åndedræt eller fornemmelserne i din krop for at bringe dig tilbage til nuet.26 Mindfulness kan hjælpe med at skabe et rum mellem en negativ tanke og reaktionen på den, hvilket giver mulighed for en mere bevidst og mindre følelsesmæssigt drevet respons. Snippet 26 diskuterer evnen til bevidst at vælge en tanke frem for en anden. Mindfulness giver teknikken til at blive opmærksom på negative tanker om læring, efterhånden som de opstår, hvilket skaber en mulighed for at holde en pause og vælge et mere konstruktivt svar i stedet for straks at blive fanget i negativiteten. Denne pause giver mulighed for en mere rationel vurdering af tanken.
Der findes mange fantastiske IT-hjælpemidler, der kan kompensere for læse- og stavevanskeligheder, så du kan fokusere på at forstå og lære.7 Eksempler på disse hjælpemidler er oplæsningsprogrammer, tale-til-tekst-funktioner og stavekontroller.4 Husk, at det er en styrke at bruge de hjælpemidler, der kan gøre læring lettere for dig. Det handler om at finde de strategier, der virker for dig.6 Udover IT-hjælpemidler er det også vigtigt at lære forskellige strategier, der er særligt effektive for ordblinde.19 Ved at fjerne nogle af de praktiske barrierer for læring kan IT-værktøjer reducere frustration og angst, hvilket giver ordblinde mulighed for at fokusere på at forstå og engagere sig i materialet, hvilket kan påvirke deres indre overbevisninger om deres evner positivt. Snippets 6 og 35 fremhæver, hvordan IT-værktøjer kan lindre stress og angst forbundet med læse- og skrivevanskeligheder. Ved at kompensere for disse udfordringer kan ordblinde opleve mere succes i læringsopgaver, hvilket direkte udfordrer og potentielt omformer deres negative overbevisninger om deres læringsevner. Denne øgede succes kan opbygge selvtillid og fremme et mere positivt syn på læring.
Der findes mange danske organisationer og ressourcer, der tilbyder støtte og vejledning til ordblinde.2 Ordblindeforeningen 2, Nota 4 og ROAL 41 er gode eksempler. Det anbefales også at søge støtte hos læsevejledere 39 og psykologer eller terapeuter med speciale i ordblindhed.6 Voksne med ordblindhed kan også drage fordel af ordblindeundervisning.51 At vide, at der findes et netværk af støtte og ekspertise i Danmark, kan give en følelse af håb og reducere følelsen af isolation, hvilket igen kan påvirke indre overbevisninger om håndtering af ordblindhed og læring positivt. Snippets 44 og 34 lister flere danske organisationer dedikeret til at støtte ordblinde. Kendskab til disse ressourcer giver mulighed for at få adgang til information, værktøjer og fællesskaber, hvilket fremmer en følelse af tilhørsforhold og empowerment, der kan modvirke negative følelser af at være alene eller uden støtte i ens læringsrejse. At komme i kontakt med andre, der deler lignende erfaringer, kan være utrolig validerende og hjælpe med at ændre fortællingen fra personlig fiasko til en fælles udfordring.
Nedenstående tabeller giver konkrete eksempler på negative scripts og positive reframings samt en oversigt over danske organisationer og ressourcer for ordblinde.
Tabel 1: Eksempler på Negative Scripts og Positive Reframings
Negative Script | Situation/Kontekst | Positive Reframing |
Jeg er dum. | Står over for en svær læseopgave. | Jeg lærer i mit eget tempo, og det er okay at bede om hjælp. |
Jeg kan ikke lære det her. | Skal studere til en eksamen. | Jeg kan dele materialet op og fokusere på ét emne ad gangen. |
Jeg vil altid være bagud. | Sammenligner sig med andre. | Jeg har mine egne styrker og lærer på min egen måde. |
Jeg er anderledes end de andre. | Føler sig udenfor i klassen. | Mine unikke perspektiver er værdifulde. |
Jeg er ikke god nok. | Modtager feedback på en opgave. | Jeg kan bruge denne feedback til at forbedre mig. |
Jeg burde kunne det her. | Kæmper med en tilsyneladende let opgave. | Det er okay at have vanskeligheder; jeg vil søge hjælp. |
Tabel 2: Danske Organisationer og Ressourcer for Ordblinde
Organisation/Ressource Navn | Hjemmeside | Type Støtte Tilbudt |
Ordblindeforeningen | www.ordblindeforeningen.dk | Interessevaretagelse, information, støttegrupper, rådgivning. |
Nota | www.nota.dk | Bibliotek for lydbøger og tilgængelige tekster til uddannelse. |
ROAL | www.roal.dk | Samråd for ordblindhed og andre læsevanskeligheder, aktiviteter og materialer. |
Ordblindhed.dk | www.ordblindhed.dk | Information om lovgivning, støttemuligheder, undervisning og rådgivning. |
SPS (Specialpædagogisk Støtte) | Kontakt via uddannelsesinstitution | Støtte til elever og studerende med læsevanskeligheder i uddannelsessystemet. |
Eksempler fra hverdagen
Forestil dig, at du er ordblind og skal læse en vigtig e-mail på arbejdet. Din første tanke er måske: “Jeg kan ikke læse det her hurtigt nok. Mine kolleger vil tro, jeg er langsom.” Men du husker de strategier, du har lært, og omformulerer tanken til: “Jeg kan bruge min oplæsningssoftware til at forstå indholdet. Det vigtigste er, at jeg får de rigtige informationer.” Du aktiverer dit tekst-til-tale program, lytter opmærksomt til e-mailen, tager noter om de vigtigste punkter og svarer derefter selvsikkert.
Et andet eksempel er, når du skal studere til en eksamen. Du ser det store pensum og tænker måske: “Jeg kommer aldrig igennem alt det her materiale. Det er for meget læsning.” I stedet beslutter du dig for at tackle opgaven ved at sige til dig selv: “Jeg kan dele materialet op i mindre bidder og bruge lydbøger og noter. Hver lille fremskridt tæller.” Du laver en studieplan, finder lydbogsversioner af dine lærebøger via Nota, bruger mindmaps til at tage noter og belønner dig selv for at nå små studiemål.
Endelig, når du deltager i en gruppediskussion, kan du være bange for at sige noget forkert eller ikke forstå spørgsmålet. Den negative tanke kan være: “Jeg er bange for at sige noget forkert eller ikke forstå spørgsmålet.” Du vælger dog at fokusere på en mere positiv overbevisning: “Jeg kan lytte aktivt og bede om præcisering, hvis jeg er usikker. Mine tanker og perspektiver er værdifulde.” Du øver dig i aktiv lytning, tøver ikke med at bede om afklaring, hvis du er i tvivl, og minder dig selv om tidligere succesfulde bidrag til diskussioner.
Konklusion
Negative indre overbevisninger kan udgøre en betydelig barriere for læring for ordblinde. Disse dybtliggende tanker kan påvirke selvværd, motivation og føre til stress og undgåelsesadfærd. Det er dog vigtigt at huske, at disse negative scripts ikke er permanente. Ved at anvende metoder som kognitiv omstrukturering kan ordblinde lære at identificere, udfordre og ændre deres negative tankemønstre til mere positive og støttende overbevisninger. Praktiske strategier som brugen af positive affirmationer, mindfulness og IT-hjælpemidler spiller en afgørende rolle i denne proces. Derudover er det essentielt at søge støtte hos de mange danske organisationer og eksperter, der er dedikeret til at hjælpe ordblinde med at trives. Med den rette tankegang og de rette ressourcer kan ordblinde bryde de negative tanker og opnå deres fulde potentiale inden for læring og i livet generelt. Tøv ikke med at opsøge de ressourcer, der er nævnt i denne artikel, og tag det første skridt mod en mere positiv læringsoplevelse.