Indledning: Slip den indre organisator løs – sådan kan en personlig wiki forandre hverdagen (især for personer med ordblindhed)
Mange mennesker kan opleve udfordringer med at holde styr på noter, vigtige informationer eller den pludselige, geniale idé. Det kan føles som om, informationen er spredt for alle vinde, og overblikket er svært at fastholde. Især for personer med ordblindhed kan organisering af viden udgøre en særlig udfordring. Forestillingen om at kunne bygge et helt eget, skræddersyet system, der tænker og arbejder med brugeren, ikke imod brugeren, kan derfor være tillokkende. En personlig wiki repræsenterer netop sådan en mulighed – et digitalt fristed for tanker og viden, designet af og for brugeren selv.
Denne artikel fungerer som en guide til at forstå, opbygge og optimere en personlig wiki, med et særligt fokus på, hvordan dette værktøj kan blive en kraftfuld allieret for personer med ordblindhed i en dansk kontekst. Ved at dykke ned i de praktiske aspekter af wiki-software, strukturering af indhold og integration af kompenserende hjælpemidler, afdækkes potentialet for at transformere informationshåndtering fra en kilde til frustration til en kilde til styrke. Målet er at give læseren en dybdegående forståelse og konkrete redskaber til at tæmme informationsstrømmen og skabe et personligt videnssystem, der fremmer kontrol, overblik og ro i sindet. Dette er særligt relevant, da ordblinde ofte møder barrierer i traditionelle tekstbaserede systemer, og en personlig wiki kan tilbyde en mere fleksibel og tilpasset tilgang til viden.1 Ved at anerkende disse udfordringer og præsentere wikien som en proaktiv og styrkende løsning, kan vejen banes for øget mestring og selvstændighed.
Hvad er en personlig wiki – og hvorfor er det en gamechanger for viden?
En personlig wiki kan revolutionere måden, hvorpå individer indsamler, organiserer og genfinder information. Forståelsen af dens grundlæggende principper og fordele er afgørende for at kunne udnytte dens fulde potentiale.
Din helt egen digitale vidensbank: En definition
En wiki er i sin essens et websted eller en digital platform, der tillader brugere at oprette, redigere og linke sider med information på en nem og hurtig måde.3 Man kan forestille sig det som en personlig, digital notesbog eller et internt leksikon, som brugeren selv opbygger og har fuld kontrol over. Det “personlige” aspekt er centralt: i modsætning til offentlige wikier som Wikipedia, der er kollaborative projekter, er en personlig wiki et privat system, skræddersyet til den enkeltes unikke behov og præferencer.3 Hver ny side kan ses som et digitalt ark, der kan fyldes med tekst, billeder, links og andre medier, og som let kan forbindes med andre relevante sider i systemet.
Fordelene ved at samle alt på ét sted: Overblik, effektivitet og mindre stress
Fordelene ved at implementere en personlig wiki er mangeartede og kan have en markant positiv indvirkning på dagligdagen. En af de primære fordele er centraliseringen af information. Al viden, noter, researchresultater, links og idéer kan samles på ét sted, hvilket eliminerer problemet med spredte dokumenter og risikoen for at miste vigtig information.5 Dette skaber, hvad der kan betegnes som en “enkelt kilde til sandhed” (single source of truth), hvor brugeren altid ved, hvor den mest opdaterede og relevante information findes.5
Dette fører naturligt til forbedret organisering og struktur. Gennem brugen af interne links, kategorier, mapper og tags kan brugeren skabe logiske sammenhænge mellem forskellige informationselementer, hvilket gør det nemmere at navigere og forstå komplekse emner.4 Konsekvensen heraf er muligheden for hurtig reference og genfinding. En velstruktureret wiki med en god søgefunktion gør det let at finde præcis den information, der er brug for, i det øjeblik behovet opstår.6
Samlet set resulterer dette i øget produktivitet og effektivitet, da mindre tid spildes på at lede efter information.5 Desuden kan en personlig wiki bidrage til en reduktion af informationsoverbelastning. Viden kan nemlig brydes ned i mindre, mere håndterbare “bidder” (bite-sized pieces), hvilket gør det lettere at bearbejde og huske.5 For personer med ordblindhed er netop fordelen ved en “enkelt kilde til sandhed” og muligheden for at arbejde med information i mindre bidder særligt værdifuld. Ordblindhed kan påvirke arbejdshukommelsen og evnen til at organisere store mængder information.1 Spredt information og lange, ustrukturerede tekster øger den kognitive belastning.5 En personlig wiki, der centraliserer information og tillader opdeling i mindre, letfordøjelige enheder, minimerer den kognitive byrde forbundet med informationssøgning og -håndtering, hvilket direkte adresserer specifikke udfordringer for ordblinde.
Forskellige veje til din wiki: Hosted, self-hosted og open source-muligheder
Når beslutningen om at oprette en personlig wiki er taget, er næste skridt at vælge den rette software. Der findes grundlæggende forskellige tilgange, primært baseret på hostingmodellen.5
- Hosted (SaaS – Software as a Service): Disse løsninger er ofte de nemmeste at komme i gang med. Vedligeholdelse, opdateringer og sikkerhed håndteres typisk af softwareudbyderen. Brugeren betaler ofte et abonnement. Fleksibiliteten i forhold til layout og dybdegående tilpasning kan være begrænset, men fokus er på brugervenlighed og hurtig adgang til at skabe indhold.
- Self-hosted: Denne kategori omfatter ofte open source-software som MediaWiki eller DokuWiki.5 Her downloader og installerer brugeren selv softwaren på egen server eller computer. Dette kræver mere teknisk indsigt til opsætning og løbende vedligeholdelse, men tilbyder til gengæld markant større kontrol og tilpasningsmuligheder.
Open source er en vigtig faktor, da det ofte overlapper med self-hosted løsninger og giver brugeren adgang til kildekoden, hvilket betyder maksimal frihed til at modificere og tilpasse softwaren.8 Valget af hostingtype og software har direkte konsekvenser for tilgængelighed og brugervenlighed, især for ordblinde. Mens en hosted løsning kan virke som den letteste vej, kan self-hosted eller open source-alternativer give adgang til dybere tilpasningsmuligheder, såsom installation af specifikke temaer designet til ordblinde eller integration af særlige plugins, der kan være afgørende for den langsigtede anvendelighed.10 Personer med ordblindhed har ofte brug for værktøjer, der kan skræddersys til deres specifikke behov, f.eks. med hensyn til skrifttyper, farveskemaer eller integration med læse-skriveteknologi (LST).12 Derfor bør en ordblind bruger, eller den person der assisterer, nøje afveje den initiale tekniske barriere ved self-hosting mod de potentielle langsigtede fordele ved øget tilpasningsmulighed.
Din personlige wiki: Et superpower for dig med ordblindhed
En personlig wiki kan vise sig at være mere end blot et organisationsværktøj; for personer med ordblindhed kan det udvikle sig til et reelt “superpower”, der hjælper med at navigere og mestre informationshåndtering i hverdagen.
Fra kaos til kontrol: Hvordan en wiki tackler typiske udfordringer for ordblinde
Ordblindhed medfører ofte en række specifikke udfordringer, som en personlig wiki potentielt kan afhjælpe.1 Disse kan inkludere læse- og stavevanskeligheder, problemer med at organisere information og bevare overblikket, udfordringer med hukommelsen (især korttidshukommelsen), vanskeligheder med at strukturere skriftlige opgaver og omsætte tanker til skrift, samt tidsmæssige udfordringer og overholdelse af deadlines. Disse vanskeligheder kan føre til frustration og en følelse af manglende kontrol.
En personlig wiki adresserer disse udfordringer på flere måder:
- Struktur og overblik: Gennem en hierarkisk opbygning med sider og undersider, kombineret med interne links, tags og muligheden for at skabe mindmap-lignende oversigter, kan wikien skabe en klar og intuitiv struktur.4 Dette hjælper med at visualisere sammenhænge og navigere i komplekst materiale.
- Ekstern hukommelse: Wikien fungerer som en pålidelig ekstern hukommelse.6 Information, der engang var svær at huske eller genfinde, er nu sikkert gemt og let tilgængelig. Dette reducerer den kognitive belastning forbundet med at skulle huske alt.
- Understøttelse af skriveprocessen: Wikien er et ideelt værktøj til brainstorming, organisering af idéer og gradvis opbygning af tekster. Information kan tilføjes i små bidder, og sider kan løbende omstruktureres og udbygges. Integration med Læse- og Skriveteknologi (LST) er her afgørende.
- Personlig tilpasning: Brugeren skaber et system, der giver mening for dem. Dette øger følelsen af ejerskab og gør systemet mere intuitivt at bruge end standardiserede løsninger.
En personlig wiki er således ikke et passivt lager, men et aktivt værktøj, der kan kompensere for specifikke kognitive vanskeligheder ved ordblindhed. Ordblindhed er en neurologisk betinget vanskelighed, som påvirker informationsbearbejdning.1 En personlig wiki tillader brugeren at eksternalisere og strukturere information på en måde, der passer til deres individuelle kognitive stil.5 Ved at reducere den kognitive belastning forbundet med at huske, organisere og hente information, frigør wikien mentale ressourcer. Disse ressourcer kan den ordblinde bruger i stedet anvende på selve indholdet og opgaveløsningen, hvilket kan føre til øget selvstændighed, effektivitet og selvtillid.1
Ordblindhed i Danmark: Tal og fakta der understreger behovet
Forståelsen af omfanget af ordblindhed i Danmark understreger vigtigheden af tilgængelige og effektive værktøjer. Nota, Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, estimerer, at mellem 5-7% af den danske befolkning er ordblinde.20 Dette svarer til over 400.000 mennesker og gør ordblindhed til den mest udbredte specifikke indlæringsvanskelighed.14
Det danske samfund anerkender disse udfordringer, hvilket ses i eksistensen af nationale testsystemer som Ordblindetesten og støtteforanstaltninger som Specialpædagogisk Støtte (SPS).2 Disse initiativer har til formål at identificere ordblindhed tidligt og tilbyde den nødvendige hjælp, så den enkelte kan gennemføre uddannelse og deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Statistikkerne og de etablerede støttesystemer legitimerer behovet for specialiserede værktøjer og strategier, som en personlig wiki kan være en del af. Det viser, at en stor gruppe mennesker potentielt kan drage nytte af den viden, denne artikel formidler, og det bidrager til at normalisere ordblindhed som en anerkendt forskel, snarere end et tabu. En betydelig andel af den danske befolkning er således ordblind, og disse personer har ret til støtte og værktøjer, der kan kompensere for deres vanskeligheder.2 En personlig wiki, især når den er tilpasset ordblinde, er et sådant potentielt værktøj. Derfor er information om, hvordan man bygger og bruger en ordblindevenlig personlig wiki, relevant og vigtig for en stor målgruppe i Danmark.
Mød sofie og mads: Scenarier der viser wikiens potentiale i praksis
For at illustrere, hvordan en personlig wiki kan anvendes i praksis af personer med ordblindhed, præsenteres her to fiktive scenarier:
- Sofie, den ordblinde studerende: Sofie læser på en videregående uddannelse og kæmper med at holde styr på noter, pensum og deadlines. Hun beslutter at oprette en personlig wiki. For hvert fag opretter hun en hovedside, og under den sider for specifikke emner og forelæsninger. Hun bruger sin smartphone til at optage lyd fra forelæsninger (med tilladelse) og linker lydfilerne direkte ind på de relevante sider i sin wiki, suppleret med billeder af slides og egne korte, dikterede noter.10 Store pensumtekster bryder hun ned i mindre, overskuelige bidder, hvor hun skriver resuméer ved hjælp af tale-til-tekst og får dem læst op med sin LST-software for at fange fejl. Hun linker flittigt mellem begreber og teorier på tværs af fag, hvilket hjælper hende med at se sammenhænge. Til eksamensforberedelse bruger hun farvekoder til at markere vigtighed og opretter “Maps of Content” (oversigtssider) for centrale emner. Hun integrerer også links til relevante materialer fra Nota.24 Wikien bliver hendes centrale studiehub, der giver hende overblik og reducerer stress.
- Mads, den ordblinde projektleder: Mads arbejder i en mindre virksomhed og har ansvar for flere sideløbende projekter. Han bruger sin personlige wiki til at holde styr på projektinformation, herunder deadlines, budgetter, kontaktoplysninger på samarbejdspartnere og statusrapporter. For hver standardprocedure i virksomheden har han oprettet en side med en trin-for-trin guide, ofte suppleret med billeder og korte videoinstruktioner, han selv har lavet. Dette er især nyttigt for opgaver, der ikke udføres så tit. Når han er ude på en opgave og observerer noget vigtigt, bruger han tale-til-tekst på sin telefon til hurtigt at oprette en note i sin wiki-app, som han senere kan uddybe ved computeren.26 Før møder samler han dagsordener og relevante dokumenter på en dedikeret mødeside i wikien. Dette system hjælper Mads med at bevare overblikket, minimere fejl og kommunikere mere effektivt med sit team.
Disse scenarier viser, hvordan en personlig wiki kan tilpasses individuelle behov og blive en aktiv medspiller i at overkomme de udfordringer, ordblindhed kan medføre, både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Sådan bygger du din egen personlige wiki – trin for trin
At opbygge en personlig wiki kan virke som en stor opgave, men ved at følge en trinvis tilgang og vælge de rette værktøjer, kan processen blive både overskuelig og givende.
Vælg det rette værktøj: Software der støtter ordblinde
Valget af software er afgørende, især for personer med ordblindhed. Det er vigtigt at vælge en platform, der enten har indbyggede tilgængelighedsfunktioner eller kan tilpasses via temaer, plugins og integration med LST-software. Der findes ikke én “perfekt” wiki-software for alle ordblinde, da individuelle tekniske færdigheder, specifikke behov og præferencer for brugerfladen varierer.2 Det anbefales at overveje disse faktorer og eventuelt afprøve et par forskellige værktøjer. Nedenfor diskuteres nogle populære og relevante muligheder:
- Obsidian.md: Denne software er kendt for lokal lagring af data (hvilket sikrer privatliv og offline adgang), brug af det simple Markdown-format til tekstredigering, og stærke linkningsmuligheder, der gør det muligt at opbygge et netværk af forbundne noter – en “personlig Wikipedia”.18 Et stort community bidrager med et væld af plugins og temaer, herunder “Text to Speech” og “Bionic Reading” plugins, som kan forbedre læsbarheden, samt muligheden for at installere dyslexia-venlige temaer.27 Obsidian er designet til at kunne formes efter brugerens individuelle tankegang og arbejdsflow.18
- Notion: Notion er en meget alsidig platform, der tilbyder stor fleksibilitet gennem sine “building blocks” (forskellige indholdstyper), forskellige visningsmuligheder (såsom kalender, kanban-tavler) og et stort bibliotek af skabeloner.30 Dette giver gode muligheder for visuel organisering. Selvom specifikke indbyggede funktioner målrettet ordblindhed ikke er fremtrædende, er tilpasning mulig. Tredjepartsløsninger som “Notion All in One Accessibility Widget” 33 og Subvolver til tekst-til-tale 34 kan udvide funktionaliteten.
- TiddlyWiki: Dette er en unik, open source wiki-løsning, der typisk fungerer som en enkelt HTML-fil, hvilket gør den meget portabel.9 Den er yderst tilpasselig via et internt system af “tiddlers” (små informationsenheder) samt plugins og temaer. Det er muligt at anvende ordblindevenlige skrifttyper som OpenDyslexic 11 og integrere tekst-til-tale plugins.38 Den store fleksibilitet kan dog betyde en stejlere læringskurve for avancerede tilpasninger.
- Joplin: Joplin er en anden stærk open source note- og wiki-applikation, der lægger vægt på datasikkerhed (end-to-end kryptering) og ejerskab af data.39 Den understøtter multimedia, synkronisering på tværs af enheder (Windows, macOS, Linux, Android, iOS) og kan udvides med plugins og temaer.39 Joplin-teamet har et aktivt fokus på at forbedre tilgængeligheden 40, og der er potentiale for tekst-til-tale-funktionalitet via plugins eller eksterne integrationer.42
- Andre muligheder: For brugere, der søger yderligere open source-alternativer, kan DokuWiki 8 og BookStack 9 være relevante at undersøge, da de begge tilbyder gode tilpasningsmuligheder.
Nedenstående tabel giver en oversigt over nogle anbefalede wiki-softwareløsninger, med særligt fokus på deres relevans for ordblinde brugere.
Tabel 1: Oversigt over anbefalet wiki-software til ordblinde
| Softwarenavn | Kort Beskrivelse | Styrker for Ordblinde | Udfordringer/Overvejelser | Platforme |
| Obsidian.md | Lokal, Markdown-baseret vidensbase med stærk linkning og plugin-økosystem. | Høj grad af tilpasning (temaer, plugins for TTS, Bionic Reading, dyslexia-venlige fonts), offline adgang, visuel graf. | Kan have en læringskurve for plugins og avanceret brug. | Windows, macOS, Linux, iOS, Android |
| Notion | Alsidig arbejdsplads med databaser, noter, projekter. Meget fleksibel. | Visuel organisering (boards, kalendere), mange skabeloner, tredjeparts tilgængeligheds-widgets og TTS-integrationer. | Kræver internetadgang. Få indbyggede ordblindespecifikke funktioner. | Web, Windows, macOS, iOS, Android |
| TiddlyWiki | Meget tilpasselig enkelt-fils wiki. Open source. | Kan bruge OpenDyslexic, TTS-plugins, fuld kontrol over udseende og funktion. | Kan være teknisk krævende at opsætte og tilpasse avanceret. | Alle browsere (enkelt HTML-fil) |
| Joplin | Open source note-app med fokus på sikkerhed, synkronisering og offline adgang. | Multimedia-support, tilgængelighedsfokus, plugins/temaer, Markdown, TTS-muligheder. | Plugin-udvalg er voksende. | Windows, macOS, Linux, iOS, Android, Terminal |
| DokuWiki | Simpel, filbaseret open source wiki-software uden databasekrav. | Mange plugins, letvægts, god til dokumentation. Tilpasning af udseende mulig. | Design kan virke simpelt uden tilpasning. Teknisk opsætning. | Web (kræver server) |
Denne tabel er designet til at give et struktureret overblik, der kan lette valget af software. For personer med ordblindhed kan det være overvældende at navigere i de mange muligheder, og tabellen simplificerer denne proces ved at fremhæve nøgleinformation og relevans for målgruppen.
Kom godt i gang: Grundlæggende opsætning og de første sider
Når softwaren er valgt, indebærer den grundlæggende opsætning typisk installation af programmet eller oprettelse af en online konto. Det er en god idé at starte simpelt. Opret eventuelt en “Hjem”-side, der fungerer som et centralt ankerpunkt, en side der beskriver “Hvordan jeg bruger denne wiki” for at fastholde egne systemer, og måske en “Indbakke”-side til hurtige, ustrukturerede noter, der senere kan organiseres. Det vigtigste er at komme i gang og gradvist udbygge wikien, efterhånden som behov og idéer opstår – perfektion er ikke målet fra start.44
Skab struktur der virker for dig: Mapper, tags, links og intern navigation
En velfungerende personlig wiki bygger på en struktur, der føles intuitiv for brugeren. Flere elementer bidrager til dette:
- Mapper/Kategorier: Disse kan bruges til at oprette overordnede emneområder.4 For en studerende kan det være faginddelinger, mens det for en medarbejder kan være projekter eller ansvarsområder.
- Tags/Nøgleord: Tags er mærkater, der kan tildeles sider for at forbinde information på tværs af mapper eller kategorier.7 De tilbyder en fleksibel og mindre hierarkisk måde at finde relateret information, hvilket kan være særligt nyttigt for ordblinde.
- Interne links ([[Wikilinks]]): Dette er en kernefunktion i enhver wiki.4 Ved at linke sider, der relaterer sig til hinanden, skabes et netværk af viden. Dette gør det ikke kun nemt at navigere, men hjælper også med at visualisere og forstå sammenhænge mellem forskellige informationer.
- Navigationssider/Indholdsfortegnelser (MOCs – Maps of Content): Dette er oversigtssider, der fungerer som personlige indholdsfortegnelser for specifikke emner.7 En MOC samler links til mange andre relevante sider og giver et hurtigt overblik over et større tema.
For personer med ordblindhed er en klar og forudsigelig struktur afgørende, men “klar” betyder ikke nødvendigvis en rigid og dyb mappestruktur, som kan blive uoverskuelig.1 En kombination af få, brede kategorier suppleret med specifikke tags kan ofte være mere intuitiv. Wikiers link- og tag-baserede struktur tilbyder en mere associativ og netværksorienteret måde at organisere på, hvilket kan passe bedre til den måde, nogle ordblinde bearbejder information på, og gøre det lettere at genfinde information baseret på sammenhænge frem for en præcis hierarkisk placering.4
Gør din wiki ordblindevenlig: Tips, tricks og teknologi
For at en personlig wiki skal være optimal for en bruger med ordblindhed, er det vigtigt at tænke i tilgængelighed og kompenserende strategier. Dette indebærer både visuel tilpasning og integration af teknologiske hjælpemidler.
Visuel klarhed: Mindmaps, farvekoder og grafiske elementer der letter overblikket
Mange personer med ordblindhed har gavn af information, der præsenteres visuelt, da det kan supplere eller aflaste den tekstbaserede bearbejdning.17 En personlig wiki bør udnytte dette:
- Mindmaps: Konceptet med mindmapping kan integreres ved at planlægge wikiens struktur visuelt, eller ved at bruge wiki-software (som Obsidian med dens “graph view” 7) der kan vise forbindelserne mellem sider grafisk.50
- Farvekoder: Anvendelse af farver kan differentiere mellem informationstyper, emner eller vigtighed. Dette kan implementeres via tekstfarver, baggrundsfarver på sektioner, eller farvekodede tags.
- Grafiske elementer: Ikoner, simple diagrammer og billeder kan bryde teksttunge sider op, fungere som visuelle ankre og understøtte forståelsen.16 Lange tekstblokke kan være demotiverende og svære at afkode for ordblinde, hvorfor visuelle elementer er vigtige for at gøre information mere tilgængelig og engagerende.
- Korte afsnit og punktopstillinger: Strukturering af tekst i korte, præcise afsnit og brug af punktopstillinger forbedrer læsbarheden og gør det lettere at scanne indholdet.
Disse visuelle strategier kan forbedre overblikket, skabe associationer og gøre informationen mere engagerende.
LST-integration: Få læst op, dikter og få ordforslag direkte i din wiki
Synergien mellem en personlig wikis organisatoriske styrker og Læse- og Skriveteknologiers (LST) tilgængelighedsfunktioner er fundamental for ordblinde brugere. LST kan fungere som en brobygger, der gør det muligt at interagere effektivt med indholdet i wikien:
- Oplæsning (Tekst-til-tale): Muligheden for at få indholdet i wikien læst højt er essentiel. Dette kan opnås gennem funktioner i selve wiki-softwaren (f.eks. via plugins i Obsidian 27 eller TiddlyWiki 38), via browser-udvidelser, eller ved at bruge separate LST-programmer som AppWriter, IntoWords eller CD-ORD.10 AI-baserede stemmegeneratorer som Speechify kan også være en mulighed.57
- Diktering (Tale-til-tekst): At kunne indtale noter og længere tekster direkte i wikien er en stor hjælp for personer, der kæmper med at skrive eller stave. Mange LST-programmer og moderne operativsystemer tilbyder denne funktionalitet.10
- Ordforslag og stavekontrol: LST-værktøjer, der tilbyder kontekstbaserede ordforslag og avanceret stavekontrol, kan med fordel anvendes, når der skrives indhold til wikien.10
- OCR-funktionalitet (Optical Character Recognition): Hvis brugeren har fysiske noter, uddrag fra bøger eller andre trykte materialer, kan LST-software med OCR-funktion scanne disse og omdanne dem til redigerbar digital tekst. Denne tekst kan derefter nemt indsættes, redigeres og organiseres i wikien.12
Ved at integrere disse LST-funktioner kan den ordblinde bruger effektivt både konsumere og producere information i sin personlige wiki, hvilket gør værktøjet markant mere anvendeligt og kompenserer for primære udfordringer med afkodning og stavning.13 Det handler om at etablere en personlig arbejdsgang (workflow), hvor wikien og LST-værktøjerne spiller optimalt sammen.58
Multimedie magi: Brug billeder, lydnoter og videoer til at supplere tekst
At tilbyde information i flere forskellige modaliteter – tekst, lyd, billede, video – kan markant forbedre forståelsen og fastholdelsen af information for ordblinde, som kan finde ren tekst utilstrækkelig eller udmattende.5 Mange ordblinde har styrker inden for visuel eller auditiv bearbejdning.17
- Billeder og diagrammer: Kan bruges til at illustrere komplekse koncepter, visualisere processer eller fungere som genkendelige visuelle ankre på en side.
- Lydnoter: En hurtig og effektiv måde at optage tanker, resuméer af tekster, eller mundtlige instruktioner. Dette kan være mindre anstrengende end at skrive, og mange wiki-værktøjer, som f.eks. Joplin, understøtter integration af lydfiler.10
- Videoer: Korte forklarende videoer, enten egne optagelser eller links til eksterne videoer, kan bruges til at demonstrere en procedure, forklare et svært begreb eller tilbyde en alternativ tilgang til et emne.
En personlig wiki, der understøtter og opfordrer til brug af multimedia, bliver et mere alsidigt, engagerende og effektivt værktøj for ordblinde.
Læsbarhed i top: Vælg ordblindevenlige skrifttyper og layouts
Den visuelle præsentation af tekst har stor betydning for læsbarheden, især for personer med ordblindhed. Selv små justeringer kan gøre en stor forskel:
- Skrifttyper: Valget af skrifttype er vigtigt. OpenDyslexic er en skrifttype specielt designet til at afhjælpe nogle af de læsevanskeligheder, ordblinde oplever, f.eks. ved at give bogstaverne en tungere bund for at modvirke rotation og forveksling.10 Mange sans-serif skrifttyper med god afstand mellem bogstaverne og klare bogstavformer kan også være gode alternativer. Det er muligt at ændre skrifttyper i de fleste wiki-softwareløsninger, ofte via tema-indstillinger eller ved at tilføje brugerdefineret CSS. Både Obsidian 29, TiddlyWiki 37 og diverse browsere 11 kan understøtte eller integrere skrifttyper som OpenDyslexic.
- Layout: Et godt layout er kendetegnet ved tilstrækkelig linjeafstand (luft mellem linjerne), god kontrast mellem tekstfarve og baggrundsfarve, og en generel undgåelse af “visuel støj” – dvs. for mange forstyrrende elementer på siden.10 Dette reducerer visuel stress og gør det mindre anstrengende at læse.
Implementering af disse designprincipper i en personlig wiki er ofte en relativt simpel måde at forbedre tilgængeligheden markant på.
Danske ressourcer og hjælpemidler: Din værktøjskasse som ordblind
For personer med ordblindhed i Danmark findes der en omfattende værktøjskasse af både teknologiske hjælpemidler og støtteorganisationer. Kendskab til disse ressourcer er afgørende for at kunne navigere effektivt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Must-have apps og programmer i Danmark (Appwriter, intowords, CD-ORD, nota bibliotek mv.)
En række LST-programmer og apps er særligt udbredte og anerkendte i Danmark for deres evne til at støtte ordblinde.10 Disse værktøjer kan med fordel integreres i brugen af en personlig wiki:
- AppWriter (fra Wizkids): Et alsidigt program, der tilbyder oplæsning, kontekstbaserede ordforslag, OCR-scanning og tale-til-tekst. Det fungerer på tværs af mange platforme (PC, Mac, Chromebooks, tablets, smartphones).12
- IntoWords (fra Vitec MV): Har lignende kernefunktioner som AppWriter, herunder oplæsning, ordforslag, OCR og talegenkendelse. Det er også bredt anvendt i det danske uddannelsessystem.2
- CD-ORD (fra Vitec MV): Et veletableret LST-program, primært til Windows-computere, kendt for sine mange avancerede indstillingsmuligheder, der kan tilpasses den enkelte brugers behov.12
- Nota Bibliotek: Nota er Danmarks Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Medlemmer (typisk med dokumentation for ordblindhed) får gratis adgang til et stort udvalg af lydbøger, e-bøger og digitale aviser.19 Man bliver typisk medlem via en læsevejleder, synskonsulent eller læge.25
- Andre nyttige apps og værktøjer:
- Google Docs: Tilbyder indbygget tale-til-tekst og en grundlæggende stavekontrol.10
- Prizmo Go (iOS) / Claro ScanPen (Android): Apps til hurtig OCR-scanning af tekst fra billeder med efterfølgende oplæsning.12
- SubReader: En app, der kan læse undertekster op på film og serier på streamingtjenester og i nogle biografer.12
Nedenstående tabel opsummerer nogle af de vigtigste danske apps og LST-værktøjer.
Tabel 2: Vigtige danske apps og LST-værktøjer for ordblinde
| Værktøj/App | Udvikler/Udgiver | Hovedfunktioner (oplæsning, ordforslag, OCR, tale-til-tekst etc.) | Platform(e) | Typisk adgang (Gratis, Køb, SPS) |
| AppWriter | Wizkids | Oplæsning, ordforslag, OCR, tale-til-tekst, PDF-redigering | Win, Mac, Chrome, iOS, Android | Køb, SPS |
| IntoWords | Vitec MV | Oplæsning, ordforslag, OCR, tale-til-tekst, skriveskabeloner | Win, Mac, Chrome, iOS, Android | Køb, SPS |
| CD-ORD | Vitec MV | Oplæsning, ordforslag, OCR, mange indstillinger | Windows | Køb, SPS |
| Nota Bibliotek | Nota | Lydbøger, e-bøger, digitale aviser | Web, iOS, Android | Gratis (kræver medlemskab) |
| Google Docs | Tale-til-tekst, stavekontrol, dokumentdeling | Web, iOS, Android | Gratis | |
| Prizmo Go | Creaceed | OCR-scanning, oplæsning | iOS | Gratis (med tilkøb) |
| Claro ScanPen | Claro Software | OCR-scanning (markeret tekst), oplæsning | Android | Gratis |
Kendskab til og adgang til disse værktøjer er afgørende. En personlig wiki kan også med fordel bruges til at gemme information om disse værktøjer – f.eks. brugervejledninger, licensoplysninger eller links til support.
Her finder du støtte, viden og vejledning (Ordblindeforeningen, SPSU, nota, kommunale tilbud)
Udover de teknologiske hjælpemidler findes der et netværk af organisationer, offentlige instanser og videnscentre i Danmark, der tilbyder støtte, rådgivning og information til ordblinde, deres pårørende og fagfolk.1
- Ordblindeforeningen i Danmark: En landsdækkende interesseorganisation, der arbejder for at forbedre vilkårene for ordblinde. Tilbyder vejledning, kurser, netværksgrupper og politisk fortalervirksomhed.1
- SPSU (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet – Specialpædagogisk Støtte): Administrerer SPS-ordningen, som giver elever og studerende med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed, mulighed for at få støtte (f.eks. LST-software, instruktionstimer) til at gennemføre en uddannelse på lige vilkår med andre.2
- Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder: Udover at levere tilgængelige materialer, fungerer Nota også som et videnscenter, der indsamler og formidler viden om læsevanskeligheder.21
- Kommunale tilbud:
- PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning): Kan være involveret i udredning og rådgivning vedrørende ordblindhed hos børn og unge i grundskolen.22
- VUC (Voksenuddannelsescentre): Tilbyder ordblindeundervisning for voksne (FVU-læsning) og kan teste for ordblindhed.65
- Jobcentre: Kan i nogle tilfælde bevilge hjælpemidler eller personlig assistance til ordblinde i beskæftigelse.26
- Andre videnscentre og ressourcer:
- Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL): Formidler forskningsbaseret viden om ordblindhed.21
- Center for Læseforskning (Københavns Universitet): Forsker i læsning og læsevanskeligheder.1
- Hjælpemiddelbasen (Socialstyrelsen): En online database over hjælpemidler, herunder LST-produkter.1
- Ordblindhed.dk: En informationsportal drevet i samarbejde mellem flere ministerier og Nota.21
Nedenstående tabel giver et overblik over nogle centrale danske støtteorganisationer og ressourcer.
Tabel 3: Danske støtteorganisationer og ressourcer for ordblinde
| Organisation/Ressource | Hvad de primært tilbyder (Viden, Test, Støtte, Materialer etc.) | Målgruppe(r) | Website (eksempel) |
| Ordblindeforeningen i Danmark | Interessevaretagelse, vejledning, netværk, kurser | Ordblinde, pårørende, fagfolk | ordblindeforeningen.dk |
| SPSU (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) | Bevilling af SPS-støtte (LST, timer) til uddannelse | Elever og studerende med funktionsnedsættelser | spsu.dk |
| Nota | Tilgængelige bøger (lyd, e-bog), viden om læsevanskeligheder | Personer med dokumenteret læse-/synshandicap | nota.dk |
| VUC (Voksenuddannelsescentre) | Ordblindeundervisning for voksne (FVU), testning | Voksne | Find lokalt VUC |
| Nationalt Videncenter for Ordblindhed (NVOL) | Forskningsbaseret viden, formidling | Fagfolk, ordblinde, pårørende | nvol.dk (eller lignende) |
| Hjælpemiddelbasen | Database over hjælpemidler | Alle med behov for hjælpemidler | hmi-basen.dk |
| Ordblindhed.dk | Samlet information om ordblindhed | Ordblinde, pårørende, fagfolk | ordblindhed.dk |
Teknologiske løsninger er vigtige, men den menneskelige og organisatoriske støtte er lige så essentiel. En personlig wiki kan endda anvendes til at holde styr på kontakter, aftaler og information fra disse støtteinstanser, hvilket yderligere centraliserer relevant viden for brugeren.
Fra teori til praksis: Konkrete eksempler på brug af din personlige wiki
For at gøre konceptet om en personlig wiki mere håndgribeligt, følger her uddybende eksempler på, hvordan de tidligere introducerede fiktive personer, Sofie og Mads, kan anvende deres wikier i henholdsvis studie- og arbejdslivet. Desuden gives et eksempel på brug i fritiden.
Studie-hack: Sofie bruger sin wiki til noter, pensumoversigt og eksamensforberedelse
Sofie, den ordblinde studerende, har transformeret sin personlige wiki til et centralt omdrejningspunkt for sit studie.2
- Noter: For hvert fag har Sofie oprettet en hovedside. Herunder ligger undersider for hver forelæsning eller tema. Hun bruger konsekvent tags til at markere nøglebegreber og temaer, der går på tværs af fagene. Dette hjælper hende med at se sammenhænge, hun tidligere overså. Med tilladelse fra underviserne optager hun nogle forelæsninger som lydfiler og integrerer dem direkte på den relevante wiki-side. Alternativt dikterer hun sine egne resuméer og noter ved hjælp af tale-til-tekst-funktionen i sit LST-program.10 Hun tager også billeder af vigtige slides eller tavlenoter med sin telefon og indsætter dem i wikien, ofte med en kort lydnote tilknyttet, hvor hun forklarer billedets relevans.
- Pensumoversigt: Hver bog og artikel på pensumlisten får sin egen side. Her skriver hun et kort resumé (ofte dikteret og derefter finpudset med ordforslag) og lister de vigtigste pointer. Hun linker direkte til Nota, hvis materialet findes dér i et tilgængeligt format.24 For at holde styr på læsningen bruger hun et simpelt system med farvekoder eller status-tags (f.eks. “ikke startet”, “i gang”, “læst”, “resumeret”).
- Eksamensforberedelse: I ugerne op til eksamen er wikien uvurderlig. Sofie opretter “Maps of Content” (MOCs) for hvert centralt eksamensemne. Disse MOCs er oversigtssider, der samler links til alle hendes relevante noter, pensumresuméer, begrebsforklaringer og eksempler relateret til emnet. Hun bruger også wikien til at skrive øvebesvarelser på tidligere eksamenssæt. Hun dikterer ofte første udkast for at få tankerne hurtigt ned og bruger derefter LST-værktøjer til at redigere, strukturere og korrekturlæse teksten. Denne proces hjælper hende med at internalisere stoffet og forberede sig på eksamenssituationen.
For Sofie er wikien blevet et dynamisk læringsmiljø, der kompenserer for hendes vanskeligheder med traditionel notetagning og bearbejdning af store tekstmængder. Det giver hende en følelse af kontrol og overblik, som har øget hendes selvtillid og faglige præstationer.
Arbejdsliv med overblik: Mads organiserer projekter, procedurer og faglig viden
Mads, den ordblinde projektleder, bruger sin personlige wiki til at skabe struktur og effektivitet i en travl arbejdsdag.14
- Projekter: Hvert projekt, Mads er involveret i, har sin egen sektion i wikien. Inden for hver projektsektion opretter han undersider for specifikke opgaver, deadlines (som han kan linke til sin digitale kalender), kontaktpersoner med telefonnumre og e-mails, og links til relevante dokumenter, der måske er gemt på virksomhedens fællesdrev. Han bruger ofte tjeklister til at holde styr på fremdriften i de enkelte opgaver.
- Procedurer og manualer: Mads har oprettet en sektion med “Standardprocedurer”. Her dokumenterer han trinvise vejledninger til tilbagevendende opgaver, f.eks. hvordan man opretter en ny kunde i CRM-systemet, eller hvordan man udfylder en bestemt type rapport. Han supplerer ofte teksten med skærmbilleder eller korte videoer, han selv har optaget, der viser processen. Dette er især nyttigt for komplekse opgaver, der ikke udføres dagligt, og det minimerer risikoen for fejl.
- Faglig viden: Mads bruger sin wiki til at opbygge en personlig vidensbank inden for sit fagområde. Han gemmer links til interessante artikler, noter fra kurser og konferencer, og best practices, han støder på. Han tagger disse informationer med relevante nøgleord, så han nemt kan finde dem igen.
- Mødeforberedelse og -opfølgning: For hvert vigtigt møde opretter Mads en side i sin wiki. Før mødet indsætter han dagsordenen og linker til eventuelle relevante dokumenter. Under mødet tager han noter – ofte ved at diktere nøglepunkter direkte ind i en note-app, der synkroniserer med hans wiki, eller ved at bruge sin LST-softwares tale-til-tekst-funktion på sin bærbare. Efter mødet samler han op på beslutninger og opfølgningspunkter på mødesiden.
For Mads er den personlige wiki blevet et diskret, men kraftfuldt værktøj, der hjælper ham med at håndtere den store mængde information og de skriftlige krav, hans job indebærer. Det forbedrer hans effektivitet, reducerer stress og sikrer, at han altid har den nødvendige information lige ved hånden.
Fritid og interesser: [Navn] samler opskrifter, rejseplaner eller hobby-viden
En personlig wiki er ikke kun forbeholdt studie og arbejde. Den kan også være et fantastisk redskab til at organisere information relateret til fritidsinteresser, hvilket kan gøre brugen af værktøjet mere lystbetonet og dermed øge fortroligheden med det.
- Opskriftssamling: En bruger, lad os kalde hende Anne, elsker at lave mad. Hun bruger sin wiki til at samle sine yndlingsopskrifter. Hver opskrift har sin egen side med ingrediensliste, fremgangsmåde (måske med billeder af de enkelte trin), og plads til egne noter og justeringer. Hun kan tagge opskrifter med f.eks. “hovedret”, “vegetarisk”, “hurtig aftensmad”, så hun nemt kan finde inspiration.
- Rejseplanlægning: Peter planlægger en større rejse. Han bruger sin wiki til at samle al information: links til fly- og hotelbookinger, lister over seværdigheder med åbningstider og priser, pakkelister, og vigtige adresser og telefonnumre. Han kan endda integrere kort eller billeder af steder, han vil besøge.
- Hobby-viden: En person med interesse for slægtsforskning kan bruge en wiki til at organisere information om familiemedlemmer, linke dem til hinanden, gemme kopier af gamle dokumenter og billeder, og notere researchspor.68 En haveentusiast kan oprette sider for forskellige planter med information om såtid, pasning og billeder af deres udvikling.
Når man bruger wikien til noget, man brænder for, bliver man mere fortrolig med dens funktioner. Denne øgede digitale kompetence og komfort kan have en positiv afsmitning på brugen af wikien i mere krævende sammenhænge som studie og arbejde.
Din personlige wiki: En investering i dig selv og din fremtid
Opbygningen og vedligeholdelsen af en personlig wiki er mere end blot en digital øvelse; det er en investering i personlig effektivitet, læring og trivsel, især for personer med ordblindhed.
Opsummering:
Gennemgangen har vist, at en personlig wiki tilbyder en række markante fordele for brugere, og i særdeleshed for dem med ordblindhed. Den centrale værdi ligger i muligheden for at skabe kontrol over information i en ellers ofte uoverskuelig digital og analog verden. Dette opnås gennem forbedret organisering, hvor brugeren selv definerer strukturen ved hjælp af sider, links, tags og eventuelt mapper. Wikien fungerer som en pålidelig støtte til hukommelsen, idet vigtig information altid kan genfindes, hvilket aflaster arbejdshukommelsen.
For læring og opgaveløsning tilbyder wikien et unikt miljø, hvor komplekst stof kan brydes ned, og hvor forskellige medietyper som tekst, lyd og billede kan integreres for at understøtte forskellige læringsstile. Når dette kombineres med Læse- og Skriveteknologi (LST) – såsom oplæsning, tale-til-tekst og ordforslag – bliver wikien et endnu stærkere redskab, der kompenserer direkte for læse- og skrivevanskeligheder. Resultatet er potentialet for øget selvstændighed og effektivitet, hvilket kan have en positiv indvirkning på selvtillid og motivation. En personlig wiki, anvendt strategisk, kan således være en afgørende faktor for succes og trivsel for ordblinde i både uddannelse og arbejdsliv.1
Kom i gang nu: En opfordring til at eksperimentere og skabe et personligt system
Vejen til en velfungerende personlig wiki starter med det første skridt. Det anbefales at begynde i det små, måske med et enkelt projekt eller emneområde. Eksperimenter med et par af de nævnte softwaremuligheder for at finde en platform, der føles rigtig. Der findes mange gratis open source-værktøjer, som gør det let at afprøve konceptet uden økonomiske forpligtelser.
Det er vigtigt at huske, at en personlig wiki er netop personlig. Der findes ingen facitliste for den perfekte struktur eller det “rigtige” indhold. Det handler om at skabe et system, der giver mening og værdi for den enkelte bruger. Det er en iterativ proces; wikien kan og vil sandsynligvis udvikle sig over tid, i takt med at brugerens behov og erfaringer ændrer sig.
En personlig wiki er ikke blot et digitalt værktøj; det er en dynamisk partner i bestræbelserne på at opnå større kontrol, klarhed og selvtillid i håndteringen af viden. At tage det første skridt mod at bygge sit eget system kan være en af de mest værdifulde investeringer, en person – og især en person med ordblindhed – kan gøre i sin egen fremtid.
Kontakt
GDPR