Forældreressourcer

april 29, 2025

Præstationsangst hos børn: Fra bekymring til robust selvtillid

Får dit barn ondt i maven ved tanken om en fremlæggelse i skolen? Undgår det legeaftaler eller sportsstævner af frygt for ikke at være god nok? Eller bruger det uforholdsmæssigt lang tid på lektier, drevet af en angst for at lave fejl? Du er ikke alene. Mange danske forældre oplever bekymring for deres børns mentale trivsel i en tid præget af øget fokus på præstationer.¹ Præstationsangst er en reel og voksende udfordring for mange børn og unge – og for deres familier.

Denne artikel er skrevet til dig som forælder eller omsorgsperson. Formålet er at give dig viden om, hvad præstationsangst er, hvorfor den opstår, og hvordan den kan påvirke dit barns liv i en dansk kontekst. Vigtigst af alt vil artiklen give dig konkrete redskaber og strategier til at støtte dit barn, både i hverdagen derhjemme og i samarbejde med skolen. Vi vil også se på, hvornår professionel hjælp kan være nødvendig, og hvilke muligheder der findes i Danmark. Det kan føles tungt og magtesløst at se sit barn kæmpe med angst, men husk: Der er hjælp at hente, og du kan gøre en stor forskel. Med den rette støtte og forståelse er det muligt at hjælpe dit barn fra bekymring mod større selvtillid og robusthed.

Hvad er præstationsangst hos børn – og hvorfor opstår den?

For at kunne støtte dit barn bedst muligt, er det vigtigt først at forstå, hvad præstationsangst egentlig er, hvordan den viser sig, og hvad der kan ligge bag.

Definition: Når frygten for at fejle tager overhånd

Præstationsangst handler i sin kerne om en intens og ofte overvældende frygt for ikke at leve op til egne eller andres forventninger. Det er frygten for at fejle, for at blive kritiseret, eller for at blive negativt bedømt af andre, der bliver så dominerende, at den hæmmer barnets evne til at præstere eller overhovedet deltage i situationer, hvor det føler sig evalueret.⁵ Det kan være i skolen (fx ved prøver, fremlæggelser, eller når man skal række hånden op), til sport, til musikundervisning, eller i sociale sammenhænge, hvor barnet føler, der er “noget på spil”.⁵

Det er helt normalt at føle en vis spænding eller nervøsitet før en vigtig begivenhed – det kan endda skærpe fokus. Præstationsangst adskiller sig dog ved at være langt mere intens, vedvarende og invaliderende.⁷ For barnet kan angsten føles som en reel trussel, næsten som en “liv eller død”-situation, selvom det rationelt set godt ved, at det ikke er farligt at holde en tale eller tage en prøve.⁵ Denne indre konflikt mellem den logiske hjerne og den overvældende angstfølelse kan være meget frustrerende for barnet.⁵

Præstationsangst er én form for angst, og det er ikke ualmindeligt, at børn oplever flere typer angst samtidig eller på forskellige tidspunkter. Den kan for eksempel overlappe med social angst (frygten for sociale situationer), generaliseret angst (en mere vedvarende bekymringstilstand) eller separationsangst (frygten for adskillelse fra forældre).⁶

Symptomer: Sådan genkender du præstationsangst

Præstationsangst kan komme til udtryk på mange forskellige måder – fysisk, tankemæssigt og i barnets adfærd. Det er vigtigt at være opmærksom på tegnene, da især yngre børn kan have svært ved selv at sætte ord på, hvad de føler.⁹ De siger måske bare “Jeg har det dårligt” eller klager over ondt i maven.⁹

Tabel 1: Genkend tegnene på præstationsangst

Kategori	Eksempler på tegn
Fysiske tegn	Hjertebanken, rysten (hænder, ben, stemme), sveden, mavepine, kvalme, hovedpine, svimmelhed, åndenød, trykken for brystet, muskelspændinger, tør mund, hyppig vandladningstrang ⁷
Tankemæssige tegn	Overdrevne bekymringer (“Hvad nu hvis jeg dumper?”, “Hvad nu hvis de griner?”), katastrofetanker (forestiller sig det værst tænkelige udfald), selvkritik (“Jeg er dum”, “Jeg kan ikke finde ud af det”), frygt for negativ bedømmelse, svært ved at slippe bekymringer, tankemylder, koncentrationsbesvær ⁵
Adfærdsmæssige tegn	Undgåelse af præstationssituationer (fx melder sig syg før en prøve, undgår sociale arrangementer), sikkerhedsadfærd (fx overforberedelse, tjekker opgaver igen og igen, søger konstant beroligelse hos forældre/lærere), perfektionisme, svært ved at komme i gang med opgaver (prokrastinering), “klæber” til forældre, gråd eller vredesudbrud ved pres, skolevægring ⁷

Det er vigtigt at forstå, hvordan disse symptomer kan hænge sammen og forstærke hinanden i en negativ spiral. Forestil dig et barn, der skal fremlægge i skolen. Barnet mærker måske sit hjerte banke hurtigere og begynder at ryste lidt.⁷ Disse fysiske fornemmelser kan tolkes katastrofalt: “Åh nej, nu kan alle se, jeg er nervøs! Jeg kommer til at dumme mig!”. Denne tanke forstærker angsten, hvilket igen kan intensivere de fysiske symptomer.⁹ For at undgå det ubehagelige vælger barnet måske at melde sig syg eller undgå fremlæggelsen på anden vis. Denne undgåelse giver en umiddelbar lettelse – angsten forsvinder for en stund.⁹ Problemet er bare, at barnet ikke får erfaring med, at situationen måske ikke er så farlig, som det frygter, eller at det faktisk godt kan håndtere ubehaget.⁹ Næste gang en lignende situation opstår, vil angsten sandsynligvis være endnu stærkere, fordi undgåelsen har “bekræftet” barnets frygt for, at situationen er uoverkommelig. At bryde denne cirkel kræver en indsats, der både retter sig mod barnets tanker og dets adfærd – noget vi kommer tilbage til.

Årsager: Et samspil mellem arv, miljø og pres

Hvorfor udvikler nogle børn præstationsangst, mens andre ikke gør? Der findes sjældent én enkelt forklaring. Forskning peger på, at angst – herunder præstationsangst – typisk opstår i et komplekst samspil mellem flere faktorer ⁶:

Biologiske faktorer (Arv og temperament): Nogle børn er fra naturens side mere følsomme over for stress eller har et mere forsigtigt temperament. Der kan også være en genetisk disposition for at udvikle angst, hvis andre i familien kæmper med det.⁶
Psykologiske faktorer: Lavt selvværd, en tendens til perfektionisme, eller tidligere negative oplevelser (fx at være blevet ydmyget eller grinet af i en præstationssituation) kan gøre et barn mere sårbart.⁵ Høje forventninger til sig selv spiller også en stor rolle.⁵
Miljømæssige faktorer (Opvækst og familie): Forhold i hjemmet kan have betydning. Det kan fx være forældre, der selv er meget ængstelige eller præstationsorienterede, en overbeskyttende opdragelsesstil, eller hvis familien oplever store belastninger som skilsmisse, sygdom eller konflikter.²
Skole- og samfundsmæssige faktorer: Mange peger på, at den stigende præstationskultur i skolen, med fokus på tests, karakterer og konkurrence, bidrager til presset på børn og unge.² Socialt pres fra kammerater, idealer på sociale medier og et generelt samfundsfokus på at være “succesfuld” og “optimal” på alle områder kan også spille en stor rolle.² Flere eksperter, herunder psykologer tilknyttet PPR, peger også på, at rammerne i daginstitutioner og skoler, fx manglende ressourcer eller tid til relationsarbejde, kan bidrage til mistrivsel.¹⁶

Udbredelse: Et blik på trivsel og angst i Danmark

Præstationsangst er ikke en formel diagnose i sig selv, men den er en del af et større billede af stigende mistrivsel og angst blandt danske børn og unge. Undersøgelser viser en markant stigning i selvrapporteret mistrivsel, især blandt piger og unge kvinder, over de seneste 10-15 år.¹ I 2023 rapporterede mere end hver tredje ung kvinde (16-24 år) om dårligt mentalt helbred, en fordobling siden 2013.¹ Også blandt de 15-årige ses en stigning i andelen med lav livstilfredshed.¹

Samtidig er antallet af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose i hospitalsvæsenet (som angst, depression, ADHD, autisme), steget med næsten 40% over de sidste ti år.¹ Det anslås, at omkring 15% af alle børn og unge vil få stillet mindst én psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år.¹⁸ Specifikt for angstlidelser anslås det, at de rammer mellem 5-10% ¹⁹ og op mod 17% ²⁰ af alle børn og unge på et tidspunkt.

Denne stigning i både mistrivsel og diagnoser er et komplekst fænomen. Det kan dels afspejle en reel stigning i psykiske vanskeligheder, muligvis på grund af øget pres i samfundet og skolen.² Men det skyldes sandsynligvis også en øget opmærksomhed og viden om mental sundhed hos både fagfolk og i befolkningen generelt, hvilket fører til, at flere børn og unge bliver opsporet og får hjælp.¹⁶ Ændringer i diagnostiske kriterier og udvidede patientrettigheder kan også spille ind.¹⁸ Det er vigtigt at forstå denne kompleksitet for at undgå unødig sygeliggørelse af normale reaktioner på pres, samtidig med at man anerkender, at mange børn og unge reelt kæmper og har brug for støtte. For dig som forælder betyder det, at selvom dit barn ikke har en formel diagnose, kan præstationsangst og mistrivsel stadig være et alvorligt problem, der kræver opmærksomhed og handling.

Hvordan påvirker præstationsangst barnets hverdag?

Præstationsangst er ikke bare en ubehagelig følelse i bestemte situationer. Den kan have vidtrækkende konsekvenser for barnets generelle trivsel, skolegang, sociale liv og for hele familiens dynamik.

Trivsel og følelsesliv

At leve med præstationsangst er følelsesmæssigt udmattende. Barnet kan gå rundt med en konstant følelse af anspændthed, uro og bekymring.⁷ Det kan føre til irritabilitet, tristhed og en generel følelse af ikke at være god nok.⁶ Selvværdet får ofte et knæk, når barnet gentagne gange oplever sig selv som utilstrækkelig eller fokuserer på sine fejl.⁵ Angsten kan komme til at fylde så meget, at den overskygger glæden ved ting, barnet ellers holder af. I nogle tilfælde kan vedvarende angst også øge risikoen for at udvikle en depression.¹¹

Skolegang og læring (inkl. skolevægring)

Skolen er ofte en central arena for præstationsangst. Angsten kan gøre det svært for barnet at koncentrere sig i timerne, fordi tankerne kredser om mulige farer eller bekymringer.⁷ Det kan være svært at række hånden op af frygt for at sige noget forkert eller blive bedømt.⁶ Fremlæggelser og prøver kan virke helt uoverskuelige.⁶ Nogle børn reagerer med ekstrem perfektionisme og bruger uforholdsmæssigt lang tid på lektier, mens andre helt undgår at gå i gang af frygt for ikke at kunne leve op til kravene.⁸

I alvorlige tilfælde kan præstationsangst føre til bekymrende skolefravær, også kendt som skolevægring.¹² Det er vigtigt at skelne skolevægring fra almindeligt pjæk. Ved pjæk vælger barnet aktivt skolen fra, måske fordi det keder sig eller hellere vil lave noget andet.¹⁰ Ved skolevægring ønsker barnet ofte gerne at komme i skole, men angsten og det følelsesmæssige ubehag er så stort, at det simpelthen ikke magter det.¹² Skolen bliver et sted forbundet med pres, frygt og nederlag.¹² Dette fravær, uanset om det er massivt eller drypvist, kan have alvorlige konsekvenser: Barnet kommer fagligt bagud, mister den sociale kontakt med klassekammeraterne og risikerer på længere sigt at falde helt ud af uddannelsessystemet.¹²

Sociale relationer og fritidsliv

Præstationsangsten begrænser sig sjældent til skolen. Frygten for ikke at slå til kan også påvirke barnets sociale liv og deltagelse i fritidsaktiviteter. Barnet trækker sig måske fra legeaftaler, fødselsdage eller holdaktiviteter, fordi det er bange for at blive vurderet, gøre noget pinligt eller ikke være lige så god som de andre.⁶ Dette kan føre til social isolation og ensomhed.⁸ Angsten kan simpelthen lægge en dæmper på barnets livsudfoldelse og forhindre det i at prøve nye ting, udvikle talenter og opbygge venskaber.⁸

Familiens dynamik

Når et barn kæmper med angst, påvirker det uundgåeligt hele familien.¹¹ Som forælder kan man føle sig magtesløs, frustreret, bekymret og stresset.¹² Hverdagen kan blive præget af konflikter omkring skolegang, lektier eller deltagelse i aktiviteter.¹² Det kan være en svær balancegang at støtte barnet uden at komme til at overbeskytte eller utilsigtet at bekræfte barnets angst.⁶

Mange forældre oplever en dobbelt belastning. På den ene side mærker de barnets dybe ubehag og har et stærkt ønske om at skåne det. På den anden side møder de måske krav fra skolen om fremmøde og føler et pres for at få barnet afsted.¹² Denne situation kan skabe en følelse af at være fanget mellem barnets behov og systemets forventninger. Samtidig kan forældrenes egen stress og bekymring smitte af på barnet og skabe yderligere utryghed. Forsøg på at fjerne presset fuldstændigt ved fx at lade barnet blive hjemme fra alt, der udløser angst, kan give kortvarig ro, men risikerer at fastholde barnet i angsten på længere sigt, fordi det ikke får mulighed for at opleve mestring. Det understreger, hvor vigtigt det er, at I som forældre også får støtte og redskaber til at håndtere situationen – og at et tæt samarbejde med skolen og eventuelt PPR er essentielt for at finde en holdbar vej frem.¹⁰

Forældrerollen: Sådan støtter du dit barn bedst

Som forælder spiller du en helt central rolle i at hjælpe dit barn med at håndtere præstationsangst. Din støtte, forståelse og tilgang kan gøre en afgørende forskel. Her er nogle konkrete råd og strategier:

Lyt, anerkend og skab tryghed

Det allervigtigste er at møde dit barn med anerkendelse og empati. Selvom barnets frygt kan virke urealistisk eller overdreven for dig, er den helt reel for barnet.⁹ Lyt til dit barns bekymringer uden at dømme, afbryde eller straks komme med løsninger. Sig ting som: “Jeg kan høre, du er rigtig bange for fremlæggelsen i morgen,” eller “Det lyder svært for dig at skulle til den fødselsdag.” Undgå at sige “Det er der da ikke noget at være bange for,” da det kan få barnet til at føle sig forkert eller misforstået.⁹

Skab et trygt rum, hvor barnet tør dele sine tanker og følelser. Tilbyd fysisk nærhed som et kram eller bare at sidde tæt, hvis barnet har brug for det – det kan virke beroligende på nervesystemet.¹⁴ Lav eventuelt små tryghedsaftaler, fx med læreren om en særlig måde at sige farvel på om morgenen, hvis afleveringen er svær.¹⁴ Forudsigelighed og faste rutiner i hverdagen kan også bidrage til en følelse af tryghed.

Tal åbent om angst på en afdramatiserende måde. Fortæl eventuelt om situationer, hvor du selv har været nervøs eller bange, og hvordan du håndterede det.⁹ Det signalerer, at angst er en normal følelse, og at det er okay at tale om det. Hjælp dit barn med at sætte ord på, hvad det tænker og føler, men undgå at lade bekymringssnakken fylde for meget, især ved sengetid, hvor den kan vokse sig større.⁹

Hjælp barnet med at håndtere tanker og følelser

Børn med præstationsangst har ofte mange negative og urealistiske tanker om, hvad der kan gå galt (katastrofetanker).⁶ Du kan hjælpe dit barn med at udfordre disse tanker ved at stille nysgerrige spørgsmål: “Hvad er det allerværste, du forestiller dig, der kan ske?”, “Hvor sandsynligt tror du, det er, at det sker?”, “Hvad kunne du gøre, hvis det skete?”, “Er der andre måder at tænke om situationen på?”.⁹ Målet er ikke at fjerne angsten helt, men at hjælpe barnet med at finde mere realistiske og hjælpsomme tanker, der kan tage brodden af frygten.¹⁴

Lær også dit barn simple teknikker til at berolige sig selv, når angsten melder sig. Dybe, rolige vejrtrækninger kan have en direkte beroligende effekt på nervesystemet. Prøv fx “ballon-vejrtrækningen”, hvor barnet forestiller sig at puste en ballon langsomt op i maven på indånding og tømme den langsomt på udånding.²⁸ Små mindfulness-øvelser, hvor I sammen fokuserer på sanserne (hvad kan I høre, se, føle lige nu?), kan hjælpe med at flytte opmærksomheden væk fra de bekymrede tanker og ind i nuet.⁵ Afledning gennem musik, bevægelse eller en beroligende aktivitet kan også være effektivt.¹⁴ Det er vigtigt, at du selv forsøger at bevare roen i situationen, da din ro smitter af på barnet.¹⁴

Fokus på indsats frem for resultat

I en præstationsorienteret kultur er det let at komme til at fokusere på resultater, karakterer og sejre. Men for et barn med præstationsangst er det afgørende at flytte fokus. Ros og anerkend dit barn for dets indsats, for dets mod til at prøve, og for den proces, det er i – uanset om det lykkes eller ej.²⁴ Sig ting som: “Hvor var det sejt, at du rakte hånden op, selvom det var svært!”, “Jeg kan se, du har arbejdet rigtig grundigt med den her opgave,” eller “Godt kæmpet til fodboldtræningen i dag!”.

Italesæt fejl som en naturlig og nødvendig del af det at lære og udvikle sig.¹⁵ Når noget går galt, så hjælp barnet med at se det som en mulighed for at lære noget nyt frem for et bevis på, at det ikke er godt nok. Spørg: “Hvad lærte du af det her?”, “Hvad kunne du gøre anderledes næste gang?”.

Skab balance og vær en rollemodel

Hjælp dit barn med at finde en sund balance mellem skole, lektier, fritidsinteresser, afslapning og socialt samvær.²⁹ Skolen er vigtig, men den må ikke fylde alt. Tid til leg, restitution og aktiviteter, hvor barnet bare kan være sig selv uden at skulle præstere, er essentiel for trivslen.

Vær også bevidst om din egen rollemodel. Hvordan taler du om dit eget arbejde, dine egne præstationer og dine egne fejl? Børn spejler sig i deres forældre.²⁹ Vis dit barn, at du heller ikke er perfekt, at det er okay at lave fejl, og at man kan håndtere udfordringer og pres på en konstruktiv måde. Hvis du selv kæmper med angst eller stress, er det vigtigt at arbejde med det, så din egen bekymring ikke utilsigtet overføres til barnet.²⁴

Praktiske strategier til hverdagen

Gradvis tilnærmelse (“Trappestigen”): En af de mest effektive måder at overvinde angst på er ved gradvist at udsætte sig for det, man er bange for, i små, overkommelige skridt.⁹ Lav en “trappe” sammen med dit barn, hvor I opdeler en svær situation (fx at sove alene, tage til en fødselsdag, holde en fremlæggelse) i mindre delmål, startende med det letteste. Eksempel (fremlæggelse): Trin 1: Læse teksten højt for dig derhjemme. Trin 2: Læse et kort afsnit højt for klassen siddende ved sin plads. Trin 3: Stå oppe ved tavlen sammen med læreren uden at sige noget. Trin 4: Sige én sætning oppe ved tavlen. Trin 5: Fremlægge et kort afsnit. Ros og anerkend barnet for hvert skridt, det tager.¹⁴
Realistisk forberedelse: Hjælp dit barn med at forberede sig til præstationer, men pas på, at det ikke kammer over i overdreven perfektionisme, som kan øge presset. Fokusér på at have en plan og føle sig rimeligt forberedt, ikke på at alt skal være fejlfrit.
Lektier uden kamp: Skab en rolig og positiv ramme om lektielæsningen.³² Bryd store opgaver ned i mindre dele. Aftal realistiske mål, eventuelt i samarbejde med læreren – måske skal barnet kun fokusere på en del af lektien.³² Anerkend indsatsen frem for resultatet. Hvis barnet også har læsevanskeligheder, så overvej brug af hjælpemidler (se afsnittet om ordblindhed).
Håndtering af “forsikringer”: Børn med angst søger ofte konstant beroligelse (“Er du sikker på, det går godt?”, “Lover du, der ikke sker noget?”). Selvom det er naturligt at ville berolige, kan det på sigt fastholde barnet i angsten, fordi det ikke lærer at stole på sig selv eller håndtere usikkerhed.²⁶ Prøv i stedet at anerkende følelsen (“Jeg kan høre, du er bekymret”) og hjælp barnet med at finde sine egne coping-strategier (“Hvad kunne hjælpe dig med at føle dig lidt mere rolig lige nu?”).

Hjælp og støtte i det danske skolesystem

Skolen spiller en central rolle i et barns liv – både som et sted, hvor præstationsangst kan opstå og komme til udtryk, men også som en vigtig arena for støtte og hjælp. Et godt samarbejde mellem hjem og skole er afgørende.

Samarbejdet mellem hjem og skole

Et tæt og tillidsfuldt partnerskab mellem dig som forælder og dit barns lærere og pædagoger er fundamentet for at kunne støtte barnet bedst muligt.¹⁰ Vær åben omkring dit barns udfordringer med præstationsangst. Informer skolen, så de har en forståelse for, hvad der ligger bag eventuelle reaktioner eller fravær.

Inviter til dialog om, hvordan I i fællesskab kan hjælpe barnet. Hvad fungerer godt derhjemme? Hvad observerer skolen? Hvilke strategier kan I blive enige om at bruge både i skolen og hjemme? En fælles plan, eventuelt udarbejdet sammen med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), kan skabe klarhed og sammenhæng i indsatsen for barnet.

Lærerens rolle: Skab et trygt læringsmiljø

Lærerne og pædagogerne i skolen har stor betydning for barnets trivsel og oplevelse af pres. God klasseledelse handler om mere end at holde ro; det handler om at skabe et trygt, respektfuldt og meningsfuldt læringsrum for alle elever.³³ Dette indebærer klare rammer, forudsigelighed, positive relationer og en anerkendende kommunikation.³³

Et afgørende element er at skabe en kultur i klassen, hvor det er okay at lave fejl, og hvor fejl ses som en naturlig del af læringsprocessen.¹⁵ Når fokus flyttes fra udelukkende at handle om at præstere og opnå gode karakterer til også at handle om processen, indsatsen og det at hjælpe hinanden, kan det mindske presset på den enkelte elev.¹⁵ Positive lærer-elev relationer, hvor barnet føler sig set, hørt og forstået, er en stærk beskyttende faktor mod mistrivsel.²³ Det er også værd at huske, at lærernes egen trivsel og arbejdsforhold har betydning for det miljø, de kan skabe i klassen.¹³

Differentieret undervisning, hvor opgaver og krav tilpasses den enkelte elevs forudsætninger, kan give elever med præstationsangst bedre muligheder for at deltage og opleve succes.³³ Variation i undervisningsmetoder, fx brug af makkerlæring, stationsundervisning eller arbejde i mindre grupper, kan også være en støtte for elever, der har det svært i den store klasse.³⁵ Lærere og pædagoger har brug for viden om angst for at kunne genkende tegnene og vide, hvordan de bedst kan støtte barnet i undervisningen.¹³ Nogle gange kan uro eller modstand i timerne netop være et signal om, at eleven er presset eller angst.³³

Det er dog vigtigt at anerkende skolens dobbeltrolle. På den ene side er skolen med dens krav, evalueringer og sociale dynamikker en arena, hvor præstationsangst ofte udløses og forstærkes.² På den anden side er skolen, med dens fagprofessionelle (lærere, pædagoger, PPR), en unik platform for tidlig opsporing, støtte og intervention i barnets hverdag.¹³ Som forælder navigerer du i dette spændingsfelt. Nøglen ligger i et konstruktivt samarbejde, hvor du advokerer for dit barns behov, samtidig med at I sammen med skolen finder løsninger, der fremmer både læring og trivsel.

Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR): Hvad kan de tilbyde?

Alle kommuner i Danmark har en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). PPR’s opgave er at yde rådgivning og vejledning til forældre, skoler og dagtilbud for at understøtte børn og unges læring, udvikling og trivsel, når der er bekymringer.¹⁹ PPR består typisk af et tværfagligt team med bl.a. psykologer, tale-hørekonsulenter og pædagogiske konsulenter.³⁶

Man kommer oftest i kontakt med PPR gennem barnets skole eller daginstitution, som kan indkalde til et dialogmøde sammen med jer forældre.¹⁹ Men I kan også som forældre selv kontakte PPR direkte for at få råd og vejledning, ofte via en åben, anonym rådgivningstelefon eller en orienterende samtale.³⁷

PPR kan tilbyde forskellige former for hjælp ved præstationsangst og mistrivsel:

Rådgivning og sparring: Til jer som forældre og til lærerne/pædagogerne omkring barnet.³⁷
Observation og udredning: PPR kan observere barnet i skolen og foretage en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) for at afdække barnets behov og anbefale støttetiltag.⁴⁰
Lettere behandlingstilbud: Flere kommuner tilbyder nu, ofte via PPR, kortere behandlingsforløb til børn og unge med mild til moderat angst, depression eller anden mistrivsel.³⁶ Formålet er at sætte tidligt ind og forebygge, at problemerne vokser sig større. Eksempler på programmer, der anvendes, er Cool Kids (fokuserer på angst), FÅ STYR PÅ angsten (et forældrebaseret program til børn med mild/moderat angst i 1.-6. klasse), Back2School (fokus på skolevægring) og Mind My Mind (bredere fokus på mistrivsel).¹³ Disse tilbud har vist lovende resultater for børnenes trivsel.³⁶

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at PPR i mange kommuner er under et stort pres med lange ventelister.² Det kan desværre betyde, at hjælpen ikke altid kommer så hurtigt, som man kunne ønske. Ikke desto mindre er PPR en central aktør, og det er vigtigt at søge deres hjælp og rådgivning, hvis I er bekymrede for jeres barns trivsel.

Veje til forandring: Terapeutiske metoder og selvhjælp

Når præstationsangsten fylder meget og påvirker barnets hverdag markant, kan det være nødvendigt med mere specialiseret hjælp. Der findes effektive terapeutiske metoder og selvhjælpsteknikker, som kan hjælpe barnet med at få kontrol over angsten.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) og andre tilgange

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er den terapiform, der har bedst dokumenteret effekt på behandling af angstlidelser hos børn og unge.⁹ KAT tager udgangspunkt i sammenhængen mellem vores tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd – ofte illustreret ved den “kognitive diamant”.¹⁴

I et KAT-forløb arbejder barnet (ofte sammen med forældrene) med at:

Identificere negative tankemønstre: Lære at genkende de urealistiske og selvkritiske tanker, der udløser og vedligeholder angsten.
Omstrukturere tanker: Udfordre de negative tanker og erstatte dem med mere realistiske og hjælpsomme tanker.
Gradvis eksponering: Systematisk og i små, aftalte skridt udsætte sig for de situationer, der fremkalder angst, for at erfare, at de ikke er farlige, og at man kan håndtere ubehaget.⁵

Andre terapiformer kan også være relevante. Acceptance and Commitment Therapy (ACT) fokuserer på at acceptere ubehagelige tanker og følelser frem for at kæmpe imod dem, og samtidig handle i overensstemmelse med sine værdier.⁹ Psykodynamisk terapi kan også anvendes.⁹ Da barnets angst ofte påvirker hele familien, kan familieterapi, hvor hele familien inddrages, være en vigtig del af løsningen.¹²

Uanset terapiform er psykoedukation en vigtig del af behandlingen.⁴⁶ Det betyder, at både barnet og forældrene får grundig viden om angst: Hvad er det? Hvorfor opstår det? Hvad sker der i kroppen? Hvordan kan det behandles? Denne viden kan i sig selv virke afdramatiserende og give en følelse af kontrol.

Mindfulness og afspændingsteknikker for børn (inkl. øvelser)

Mindfulness handler om at være bevidst til stede i nuet, med åbenhed og uden at dømme sine tanker og følelser.⁵ Det kan være et effektivt redskab til at bryde de negative tankespiraler, der ofte følger med angst, og til at skabe ro i krop og sind.⁵ Afspændingsteknikker kan hjælpe med at dæmpe de fysiske angstsymptomer.

Her er nogle enkle, børnevenlige øvelser, I kan prøve derhjemme:

Vejrtrækningsøvelser:
- Ballon-vejrtrækning: Forestil jer en ballon i maven, der pustes langsomt op på indånding gennem næsen og tømmes langsomt på udånding gennem munden.²⁸
- Sommerfugleåndedræt: Løft armene som vinger på indånding, og lad dem falde roligt ned på udånding.²⁸
- Finger-vejrtrækning: Følg langsomt fingrene på den ene hånd med pegefingeren fra den anden hånd – op ad fingeren på indånding, ned ad fingeren på udånding. Gentag for alle fingre.²⁸
Sanseøvelser:
- Lyt som en ugle: Sid stille og lyt efter alle de lyde, I kan høre, både tæt på og langt væk.²⁸
- Sten i hånden: Mærk vægten, temperaturen og overfladen af en lille sten i hånden.²⁸
- Den tunge bamse: Læg en lille bamse på barnets mave, mens det ligger ned, og se bamsen bevæge sig op og ned med vejrtrækningen.²⁸
Visualisering:
- Tryghedsankeret: Forestil jer et sted, hvor barnet føler sig helt trygt og rart. Mærk efter, hvordan kroppen føles, når I tænker på dette sted.²⁸
- Følelser som skyer: Forestil jer, at tanker og følelser er som skyer, der driver forbi på himlen – de kommer og går.²⁸
Afspænding:
- Trykke og slippe: Spænd en muskelgruppe (fx knyt hænderne) i et par sekunder, og giv så helt slip. Gå systematisk kroppen igennem.²⁸

Disse øvelser kan bruges forebyggende som en del af en rolig rutine, fx ved sengetid, eller som et redskab til at finde ro i en presset situation. Det vigtigste er, at det foregår uden pres eller krav om at gøre det “rigtigt”.

Selvhjælpsstrategier til barnet

Udover terapi og mindfulness kan barnet selv (med din støtte) arbejde med strategier til at håndtere angsten:

Forstå din angst (den kognitive diamant): Hjælp barnet med at blive opmærksom på sammenhængen: Hvad tænker jeg? Hvad føler jeg? Hvad mærker jeg i kroppen? Hvad gør jeg? Når barnet forstår disse sammenhænge, bliver angsten mindre uhåndgribelig.¹⁴
Find “detektiv-tanker”: Øv jer i at lege detektiv og undersøge de negative tanker. Er de virkelig sande? Findes der andre, mere hjælpsomme måder at tænke på?.¹⁴
Lav “Coping-kort”: Skriv små kort med strategier, barnet kan bruge, når angsten presser sig på. Det kan være en hjælpsom tanke (“Jeg har klaret det før”), en vejrtrækningsøvelse, eller en påmindelse om at tale med en voksen.
Bryd det ned: Lær barnet at dele store, uoverskuelige opgaver eller situationer op i mindre, mere håndterbare trin (jf. trappestigen).

Opbygning af selvtillid og robusthed

Præstationsangst hænger tæt sammen med lavt selvværd og manglende tro på egne evner. Derfor er en vigtig del af at hjælpe barnet at styrke dets indre fundament – dets selvværd, selvtillid og robusthed.

Styrk barnets selvværd: Fokus på styrker og væren

Det er nyttigt at skelne mellem selvværd og selvtillid. Selvværd er den grundlæggende følelse af at være værdifuld og god nok, præcis som man er. Selvtillid handler mere specifikt om troen på egne evner til at gøre eller præstere noget bestemt. Et barn kan godt have høj selvtillid på ét område (fx at være god til at tegne) men samtidig have lavt selvværd. Præstationsangst bunder ofte i et skrøbeligt selvværd.

Derfor er det vigtigt at anerkende og værdsætte dit barn for den person, det er – dets personlighedstræk, værdier, omsorg for andre osv. – og ikke kun for dets præstationer.²⁶ Sig ting som: “Jeg sætter pris på din ærlighed,” “Du er en god ven,” “Det er dejligt at se, hvor omsorgsfuld du er over for din lillesøster.”

Hjælp dit barn med at få øje på og sætte pris på sine styrker – både de faglige, de sociale og de personlige.²⁹ Hvad er barnet god til? Hvad nyder det at lave? Hvad falder det let? Sørg for, at barnet har rig mulighed for at dyrke sine interesser og opleve succes og glæde på områder, hvor det føler sig kompetent.³¹ Når selvtilliden vokser på ét område, kan den positive følelse smitte af på andre områder.³¹

Øvelser til at bygge mod og håndtere udfordringer

Mod og selvtillid vokser, når vi tør udfordre os selv og opdager, at vi kan mere, end vi tror.

Små skridt bygger mod: Den gradvise eksponering (trappestigen), vi talte om tidligere, er ikke kun en angstbehandlingsstrategi, men også en fantastisk måde at opbygge mod og opleve mestring på.⁹ Hver lille sejr styrker troen på egne evner.
“Modigheds-dagbog” / “Sejrs-log”: Lad barnet (evt. med din hjælp) skrive eller tegne de ting – store som små – det har gjort i løbet af dagen eller ugen, som krævede mod, eller hvor det overvandt en udfordring.²⁷ Det hjælper med at fastholde fokus på succeserne, som angste børn ellers let glemmer.²⁷
Tal pænt til dig selv (Selvmedfølelse): Lær dit barn at møde sig selv med venlighed og forståelse, især når tingene er svære, eller det laver fejl. Hvordan ville man tale til en god ven i samme situation?.³⁰ Øv jer i at sige positive og opmuntrende ting til jer selv – gerne højt foran spejlet.⁴⁷
Konkrete øvelser:
- Taknemmelighedsøvelser: Lav en “taknemmelighedskrukke”, hvor I hver dag skriver en lille ting ned, I er taknemmelige for, og lægger i krukken.⁴⁷ Fokus på det positive styrker trivslen.
- Rank holdning: Kropsholdning påvirker, hvordan vi føler os. Øv jer i at gå rankt – “som en konge eller dronning”. Man kan fx lege med at balancere en bog på hovedet.⁵⁰
- Mindfulness i nuet: Små øvelser, der træner evnen til at være til stede her og nu (se tidligere afsnit), kan også styrke følelsen af ro og kontrol.²⁸

Lær barnet at håndtere fejl og modgang

Robusthed (eller resiliens) handler ikke om at være usårlig eller aldrig opleve modgang. Det handler om evnen til at håndtere udfordringer, lære af dem og komme videre – måske endda styrket.

Normalisér fejl: Tal åbent om, at alle mennesker laver fejl, og at det er en uundgåelig og vigtig del af det at lære og leve.¹⁵ Del gerne eksempler på dine egne fejl og hvad du lærte af dem.²⁶
Fokus på læring: Når dit barn laver en fejl eller møder modgang, så hjælp det med at skifte perspektiv. I stedet for at se det som et nederlag, så spørg: “Hvad kan vi lære af det her?”, “Hvad kan vi gøre anderledes næste gang?”.¹⁵
Anerkend følelserne: Robusthed handler ikke om ikke at blive ked af det, frustreret eller skuffet. Tværtimod er det at turde mærke og anerkende de svære følelser det første skridt til at kunne håndtere dem.³⁰ Støt dit barn i at sætte ord på følelserne uden at blive overvældet af dem.

Når præstationsangst og ordblindhed mødes

For børn, der både kæmper med præstationsangst og ordblindhed, kan udfordringerne føles dobbelt så store. Det er vigtigt at forstå sammenhængen og sætte ind med den rette støtte.

Forstå sammenhængen: Ekstra pres på ordblinde børn

Ordblindhed (dysleksi) er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at afkode ord og stave korrekt.⁵¹ Det skyldes ikke lav intelligens eller dovenskab, men en anderledes måde hjernen bearbejder sproglyde på. Omkring 7-8% af den danske befolkning anslås at være ordblinde.⁵²

I en skoleverden, hvor læsning og skrivning er centrale færdigheder i næsten alle fag, møder ordblinde børn konstant udfordringer. De skal ofte bruge markant mere energi end deres klassekammerater på at læse og skrive, laver flere fejl og kan have svært ved at følge med.⁵¹ Disse gentagne oplevelser af ikke at slå til fagligt kan let føre til frustration, lavt selvværd og en følelse af at være “dum”.⁵¹

Denne situation skaber en særlig sårbarhed over for at udvikle præstationsangst. Frygten for at lave fejl, for at blive udstillet foran klassen, eller for ikke at kunne leve op til forventningerne bliver forstærket af de reelle vanskeligheder, ordblindheden medfører. Angsten kan yderligere blokere for barnets evne til at præstere, selv i situationer hvor det fagligt set godt kunne klare opgaven. Dette kan skabe en ond cirkel: Ordblindheden fører til faglige nederlag, som nærer præstationsangsten, som igen hæmmer læring og deltagelse, hvilket yderligere underminerer selvværdet og skolelysten.⁵¹ Derfor er det afgørende at adressere både de specifikke læse-/skrivevanskeligheder og de følelsesmæssige konsekvenser som angsten og det lave selvværd.

Strategier der tager højde for begge udfordringer

Når et barn både har ordblindhed og præstationsangst, kræver det en helhedsorienteret indsats:

Tidlig identifikation og anerkendelse: Det er vigtigt, at ordblindheden bliver identificeret så tidligt som muligt (testning er mulig fra 3. klasse ⁵¹), og at både barnet, forældrene og skolen anerkender vanskelighederne uden at sygeliggøre barnet.
Kompenserende hjælpemidler (LST): Læse-skriveteknologi (LST), såsom oplæsningsprogrammer og tale-til-tekst software, er afgørende redskaber. De kompenserer for afkodningsvanskelighederne, aflaster arbejdshukommelsen og giver barnet mulighed for at fokusere på det faglige indhold og deltage på lige fod med andre.⁵¹ Det er vigtigt, at barnet får grundig oplæring i at bruge hjælpemidlerne effektivt.⁵⁵ Skolen har ansvaret for at stille LST til rådighed i grundskolen.⁵⁵
Pædagogisk tilpasning i undervisningen: Lærerne bør tilpasse undervisningen, så den tager højde for ordblindheden. Det kan fx være ved at give mere tid til opgaver, have fokus på mundtlig formidling, give adgang til noter på forhånd, og vurdere opgaver ud fra fagligt indhold frem for stavefejl.³²
Styrk selvværdet: Der skal være et særligt fokus på at opbygge selvværdet hos ordblinde børn. Hjælp barnet med at identificere og dyrke sine styrker på andre områder – kreative, sociale, praktiske osv..⁵¹ Succesoplevelser uden for det boglige felt er guld værd.
Åbenhed og forståelse: Tal åbent og anerkendende med barnet om både ordblindheden og angsten.³² Hjælp barnet med at forstå, at det ikke er alene, og at der findes strategier til at håndtere begge dele.

Relevante ressourcer og støtte i Danmark (Ordblindeforeningen, nota m.fl.)

Heldigvis findes der flere steder i Danmark, hvor man kan hente hjælp og viden specifikt omkring ordblindhed:

Ordblindeforeningen: En landsforening for ordblinde og deres pårørende. De tilbyder rådgivning (også forældrerådgivning), kurser, netværk, information og arbejder politisk for bedre vilkår.³² De har også IT-vejledere tilknyttet.⁵⁴
Nota: Danmarks nationale bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Her kan man gratis få adgang til et stort udvalg af lydbøger, e-bøger og andre tilgængelige materialer, som kan understøtte læselysten og den faglige læring.⁵⁴
Skolen og PPR: Skolen har ansvaret for at identificere ordblindhed gennem testning (Ordblindetesten) og for at iværksætte den nødvendige pædagogiske støtte samt stille LST til rådighed i grundskolen.⁵¹ PPR kan rådgive både forældre og skole.
SPS (Specialpædagogisk Støtte): En støtteordning for elever og studerende med funktionsnedsættelser (herunder ordblindhed) på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. SPS kan omfatte LST, studiestøttetimer m.m..⁵⁴
VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation): Kan inddrages af kommunen i særligt komplekse sager, hvor den lokale ekspertise ikke slår til.
Andre ressourcer: Der findes også private aktører, foredragsholdere (fx Jesper Sehested ⁵⁴) og materialer, der fokuserer på ordblindhed. DR tilbyder oplæste undertekster på flere kanaler og har nyhedssiden DR Ligetil med letlæste nyheder.⁵⁵ Apps som SubReader kan læse undertekster op i biografen og på streamingtjenester.⁵⁵

Find mere hjælp og viden: Danske ressourcer

Det kan føles overvældende at stå med et barn, der kæmper med præstationsangst. Heldigvis findes der mange steder i Danmark, hvor du kan søge viden, rådgivning og støtte – både til dit barn og til dig selv som forælder.

Organisationer og foreninger

Flere organisationer arbejder for at fremme mental sundhed og støtte børn, unge og familier:

Psykiatrifonden: Tilbyder viden, rådgivning og kurser om psykisk sygdom og trivsel for både ramte og pårørende.¹
Børns Vilkår: Driver BørneTelefonen (rådgivning til børn og unge), ForældreTelefonen (rådgivning til forældre) og HØRT (chatrådgivning til unge). Arbejder for børns rettigheder og trivsel.²
Bedre Psykiatri: Landsforening for pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Tilbyder rådgivning og lokale støttegrupper.¹⁴
SIND: Landsforening for psykisk sårbare og pårørende. Tilbyder rådgivning og aktiviteter.²⁵
Angstforeningen: Forening for mennesker med angst og deres pårørende. Tilbyder telefonrådgivning, grupper og information.²⁵
Foreningen for Børn med angst: Arrangerer aktiviteter og formidler viden specifikt om angst hos børn.²⁵
Ordblindeforeningen: Relevant hvis der er overlap med ordblindhed (se forrige afsnit).³²

Rådgivningstilbud

Udover foreningernes rådgivning findes der flere offentlige og private tilbud:

PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning): Din kommunes tilbud om rådgivning og støtte via skolen eller direkte kontakt.¹⁷
Egen læge: Kan vurdere barnets symptomer, udelukke fysiske årsager og henvise videre til relevant hjælp, fx PPR eller børne- og ungdomspsykiatrien.⁴¹
Psykiatrisk Rådgivningstelefon: Flere regioner har en døgnåben, anonym rådgivningstelefon (fx Region Midtjylland ²⁵). Tjek din egen regions tilbud.
Headspace: Gratis, anonym rådgivning til unge mellem 12-25 år, fysisk og online.²⁵
Mindhelper: Online platform med viden og råd til unge om mental sundhed og trivsel.²⁵
Private psykologer: Der findes mange privatpraktiserende psykologer med speciale i børn og unge med angst. Nogle tilbyder specifikke programmer som Cool Kids.⁶² Find psykologer via fx Psykologer i Danmark ⁹ eller ved søgning på nettet. Vær opmærksom på, at der normalt er egenbetaling, medmindre man har en henvisning via lægen til en psykolog med ydernummer (ventetid kan forekomme) eller en sundhedsforsikring.

Tabel 2: Vigtige danske ressourcer ved præstationsangst (udvalgte eksempler)

Organisation/Tilbud	Hjemmeside/Kontakt	Fokusområde/Tilbyder
Psykiatrifonden	psykiatrifonden.dk	Viden, rådgivning og kurser om psykisk sygdom og trivsel
Børns Vilkår (ForældreTelefonen)	bornsvilkar.dk / Tlf: 35 55 55 57	Gratis, anonym rådgivning til forældre om børns trivsel
Børns Vilkår (BørneTelefonen)	bornetelefonen.dk / Tlf: 116 111	Gratis, anonym rådgivning til børn og unge (op til 18 år)
PPR (Pæd. Psyk. Rådgivning)	Find via din kommunes hjemmeside	Kommunal rådgivning, vejledning og evt. lettere behandling til børn/unge i mistrivsel
Angstforeningen	angstforeningen.dk	Støtte, rådgivning og netværk for angstramte og pårørende
Bedre Psykiatri	bedrepsykiatri.dk	Landsforening for pårørende. Rådgivning og støtte.
Mindhelper	mindhelper.dk	Online viden og råd til unge (13-20 år) om mental sundhed
Headspace	headspace.dk	Gratis, anonym rådgivning til unge (12-25 år), fysisk og online
Sundhed.dk (Psyke hos børn)	sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke-hos-boern	Information om psykiske lidelser og trivsel hos børn
Ordblindeforeningen (ved overlap)	ordblindeforeningen.dk	Støtte, rådgivning og viden om ordblindhed for ordblinde og pårørende

Relevante hjemmesider og materialer

Udover organisationernes hjemmesider kan følgende være nyttige:

Sundhed.dk: Patienthåndbogen indeholder artikler om angst hos børn.⁷
Snakomdet.dk: Inspiration til samtaler med børn om sindet og psykiske lidelser.²⁵
DR Ligetil: Nyheder skrevet i et letlæseligt sprog, kan også læses op.⁵⁵
SubReader: App til oplæsning af undertekster i biografen og på streamingtjenester.⁵⁵
Podcasts: Der findes flere danske podcasts om angst hos børn og unge, fx produceret af Hjælp til Pårørende ²⁵ eller som “Et usynligt fællesskab” for forældre.⁶³

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Det kan være svært at vurdere, hvornår man skal søge professionel hjælp ud over den støtte, man selv kan give. En tommelfingerregel er at søge hjælp, hvis:

Angsten er vedvarende og intens over en længere periode.
Angsten hæmmer barnets hverdag markant – dvs. går ud over skolegang, sociale relationer, fritidsaktiviteter og generel trivsel.⁷
Jeres egne forsøg på at støtte barnet ikke ser ud til at have tilstrækkelig effekt.
Barnet selv udtrykker ønske om hjælp eller er tydeligt plaget.
Der er tegn på andre psykiske problemer som fx vedvarende nedtrykthed, selvskadende adfærd eller spiseforstyrrelser.¹¹

Den første vej at gå er ofte at tale med egen læge eller kontakte PPR i jeres kommune. De kan hjælpe med at vurdere situationen og guide jer videre til den rette hjælp.

Afslutning: Fra bekymring til håb og handling

Præstationsangst hos børn er en reel og ofte smertefuld udfordring, der kan kaste skygger over både barnets og familiens liv. Som vi har set i denne artikel, er det et komplekst fænomen, der opstår i et samspil mellem barnets indre verden og det pres, det møder i omgivelserne – ikke mindst i skolen og i vores generelle samfundskultur. Angsten kan vise sig på mange måder, fra fysisk ubehag til bekymrede tanker og undgåelsesadfærd, og den kan have betydelige konsekvenser for barnets trivsel, læring og sociale liv.

Men midt i bekymringen er det afgørende at huske på, at der er veje frem. Som forælder er du ikke magtesløs. Din anerkendelse, din ro, din støtte og din villighed til at samarbejde med skolen er uvurderlig. Ved at fokusere på indsats frem for resultat, ved at hjælpe dit barn med at udfordre negative tanker og gradvist møde sine udfordringer, og ved at styrke dets grundlæggende selvværd, kan du hjælpe det med at bygge mod og robusthed.

Husk, at du ikke står alene. Danmark har et netværk af ressourcer – fra PPR og skolen til foreninger og rådgivningstilbud – som kan støtte både dig og dit barn. At række ud efter viden og hjælp er ikke et tegn på svaghed, men en styrke og en investering i dit barns fremtidige trivsel. Med tålmodighed, forståelse og de rette strategier er det muligt at hjælpe dit barn med at navigere gennem præstationsangsten og genfinde troen på sig selv og glæden ved at lære og udvikle sig. Vejen går fra bekymring til håb – og til handling.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik