Overblik

april 27, 2025

Referencer til jobansøgning: Din komplette guide til succes

Indledning: Hvorfor referencer er din skjulte trumf i dansk jobsøgning

Forestil dig, at du er nået til de sidste runder i kampen om drømmejobbet. Du har leveret et knivskarpt CV, en overbevisende ansøgning og klaret jobsamtalerne med bravur. Men ofte er der et sidste, afgørende skridt, før kontrakten er i hus: referencetjekket. I mange danske rekrutteringsprocesser er det netop referencerne, der bliver “tungen på vægtskålen” 1 og kan være fuldstændig afgørende for, om du lander jobbet.2

Vigtigheden af referencer på det danske arbejdsmarked kan ikke understreges nok. Undersøgelser viser, at et overvældende flertal af danske arbejdsgivere benytter sig af referencetjek. Hele 90% tjekker referencer generelt, og tallet stiger til 95% i private virksomheder med over 50 ansatte.3 Andre analyser peger på lignende høje tal, omkring 75% eller tre ud af fire arbejdsgivere.4 Dette er altså ikke en sjælden praksis, men snarere en standardprocedure 6, som du som jobsøgende skal forholde dig strategisk og professionelt til.

Hvorfor denne store vægt på referencer? En væsentlig årsag er ønsket om at minimere risikoen for fejlansættelser. En fejlrekruttering kan være en dyr affære for en virksomhed, med omkostninger der anslås til mellem 50% og 150% af medarbejderens årsløn.7 Gode referencer ses som et værdifuldt værktøj til at få et mere nuanceret og objektivt billede af en kandidat, end det der præsenteres i ansøgningsmaterialet og til samtalen.8 Faktisk angiver 22% af virksomhederne manglende brug af referencer som en medvirkende årsag til tidligere fejlansættelser.7 Den udbredte brug signalerer, at danske arbejdsgivere lægger stor vægt på at validere kandidaters selvpræsentation og få indsigt i deres tidligere adfærd og potentiale for at passe ind i organisationen. Det er altså langt mere end en formalitet; det er et kritisk evalueringsværktøj.

Denne artikel er din komplette guide til at navigere i referencelandskabet i Danmark. Vi dykker ned i, hvad en reference egentlig er, hvordan du strategisk udvælger og forbereder dine referencepersoner, hvordan arbejdsgivere typisk tjekker dem, og hvordan du håndterer de vigtige GDPR-regler. Vi ser også på alternative løsninger, hvis du står uden traditionelle referencer, og hvor du kan finde yderligere hjælp og vejledning i det danske system. Læs med, og lær hvordan du bruger referencer til din fordel i jagten på dit næste job.

Hvad er en reference – og hvad leder arbejdsgiveren efter?

I en dansk jobsøgningskontekst er en reference næsten altid en person, som en potentiel arbejdsgiver kan kontakte for at få supplerende oplysninger om dig som medarbejder, kollega eller samarbejdspartner.2 Denne person – typisk en tidligere chef, leder eller tæt kollega – forventes at kunne udtale sig om både dine faglige kompetencer og din personlighed på arbejdspladsen.2

Det er værd at bemærke, at denne praksis med personlige, ofte mundtlige, referencer i høj grad har erstattet de traditionelle skriftlige anbefalingsbreve.2 Selvom en velskrevet skriftlig anbefaling stadig kan have værdi i visse situationer 2, foretrækker de fleste danske arbejdsgivere den direkte dialog. Dette skyldes formentlig en kulturel præference for samtale og muligheden for at stille uddybende, kontekstspecifikke spørgsmål. En telefonsamtale 10 giver en dybere indsigt end et ofte generisk og ensidigt positivt anbefalingsbrev. Det giver mulighed for at afklare tvivl 18 og vurdere referencepersonens troværdighed og entusiasme 9, hvilket giver et rigere og mere “ægte” billede af dig som kandidat. Det understreger, at personlighed og kulturelt “fit” 2 spiller en væsentlig rolle i danske ansættelsesbeslutninger.

Formålet med referencetjekket set fra arbejdsgiverens stol er mangesidet:

  • Få et bredere billede: Referencer giver et mere nuanceret indtryk af dine samlede kvalifikationer, end du selv kan præsentere.8
  • Bekræfte oplysninger: De bruges til at verificere de informationer, du har givet i dit CV, din ansøgning og under samtaler.15
  • Validere identitet: De giver en ekstra sikkerhed for, at du er den, du udgiver dig for at være.19
  • Vurdere match: Referencer hjælper med at vurdere, om du passer til den specifikke stilling og virksomhedens kultur.15
  • Fjerne tvivl: De kan være afgørende, når valget står mellem flere, ellers lige kvalificerede, kandidater.18

Hvad værdsætter arbejdsgiveren hos en referenceperson og i deres udtalelser?

  • Troværdighed og objektivitet: Udtalelserne skal være professionelle og baseret på faktiske oplevelser. Derfor er familiemedlemmer uegnede som referencer.2
  • Relevans: Oplysningerne skal relatere sig til den stilling, du søger.10 Der er særlig interesse for nylige erfaringer, da dine kompetencer udvikler sig over tid.2
  • Konkrete eksempler: Generelle floskler har begrænset værdi. Arbejdsgiveren leder efter specifikke eksempler på din adfærd, dine resultater og hvordan du har håndteret konkrete situationer.10
  • Både fagligt og personligt indblik: Referencen skal kunne belyse din arbejdsindsats, kvaliteten af dit arbejde, din selvstændighed, initiativ, ansvarsfølelse, planlægningsevner, samarbejdsevner, kommunikationsstil og din evne til at håndtere pres, modtage og give kritik.3
  • Ærlighed om udviklingsområder: En troværdig reference tør også nævne områder, hvor du har potentiale for udvikling. Dette ses ofte som et tegn på en ærlig og balanceret vurdering.3

At forstå, hvad arbejdsgiveren leder efter, er første skridt i at vælge og forberede dine referencer strategisk.

Strategisk udvælgelse: Vælg de rigtige ambassadører for din karriere

Valget af referencepersoner er ikke noget, du bør tage let på. Disse personer fungerer som dine professionelle ambassadører i slutfasen af jobsøgningsprocessen. Et velovervejet valg kan styrke dit kandidatur markant, mens et dårligt valg i værste fald kan koste dig jobbet.

Hvem er de bedste referencer? (Prioritering)

  1. Tidligere Chef/Leder: Dette er næsten altid den mest værdifulde reference, især din seneste direkte leder.2 Chefer har typisk det bedste grundlag for at evaluere dine præstationer, resultater, ansvarsområder og din generelle performance i jobbet.20 Rekrutteringskonsulenter prioriterer ofte at tale med mindst én, gerne to, tidligere chefer.3 Den stærke præference for tidligere chefer indikerer, at danske arbejdsgivere vægter dokumenteret, nylig performance og en ledelsesmæssig vurdering højest. Chefen repræsenterer organisationens officielle syn på dit bidrag og din målopfyldelse.3
  2. Tæt Kollega: En kollega, du har arbejdet tæt sammen med, kan give værdifuld indsigt i dine samarbejdsevner, din personlighed i en arbejdssammenhæng og hvordan du fungerer i et team.2 Dette bliver mere og mere accepteret som en relevant referencekilde.20 Kollegaer kan belyse de relationelle og operationelle aspekter af jobbet, som er afgørende for den daglige funktion og teamdynamik.2
  3. Kunde/Leverandør: Hvis dit arbejde har involveret tæt kontakt med eksterne parter, kan en kunde eller leverandør tilbyde et unikt perspektiv på dine samarbejdsevner, din serviceorientering eller dine salgsevner.2 Dette er især relevant for stillinger inden for f.eks. salg, kundeservice eller projektledelse med eksterne stakeholders.3
  4. Andre: Afhængigt af din situation og den stilling, du søger, kan andre personer også være relevante, f.eks. en projektleder, en mentor fra en tidligere stilling eller en underviser/vejleder, hvis du er nyuddannet.3

Accepten af forskellige referencetyper ud over den traditionelle chef afspejler et moderne syn på medarbejderværdi, hvor et 360-graders billede, der inkluderer samarbejdsevner og eksterne relationer, anerkendes som vigtigt.

Hvem skal du undgå at bruge som reference?

  • Familie og personlige venner: De mangler den nødvendige professionelle objektivitet og vil ofte blive opfattet som utroværdige.2
  • Fjerne kolleger eller bekendte: Personer, du ikke har arbejdet tæt sammen med, kan ikke give konkrete og relevante oplysninger om dine kompetencer og arbejdsindsats.2
  • Personer du har (eller havde) et dårligt forhold til: Selvom det virker indlysende, så undgå at opgive personer, du har haft konflikter med, eller som du ved, har et negativt syn på dig. Risikoen for en dårlig eller uentusiastisk reference er for stor.2

Antal og Aktualitet

  • Antal: Hav gerne 2-4 referencepersoner klar.2 Dette giver arbejdsgiveren valgmuligheder og fungerer som en backup, hvis en af dine primære referencer er på ferie, syg eller på anden måde utilgængelig.2
  • Aktualitet og Relevans: Vælg referencer, der kan huske detaljer om dit arbejde og jeres samarbejde.12 Ideelt set bør referencen ikke ligge mere end et par år tilbage 19, da arbejdsgivere oftest er mest interesserede i dine seneste kompetencer og præstationer.2 Samtidig skal referencen selvfølgelig være relevant for den type stilling, du søger nu.12

Ved at vælge dine referencer strategisk ud fra disse principper, lægger du et solidt fundament for et positivt og overbevisende referencetjek.

Forbered dine referencer: Nøglen til en overbevisende udtalelse

Når du har udvalgt dine potentielle referencepersoner, er næste afgørende skridt at forberede dem grundigt. En velinformeret reference kan give en langt stærkere og mere målrettet udtalelse, der markant øger dine chancer. Den omfattende forberedelse, der anbefales i Danmark, handler ikke om at instruere dine referencer i at give usande oplysninger, men om at sætte dem i stand til at fremhæve de mest relevante og positive (men stadig sandfærdige) aspekter af din profil i forhold til det specifikke job. Det transformerer referencen fra en passiv bekræfter til en aktiv medspiller i din jobsøgning.

De vigtigste skridt i forberedelsen:

  1. Spørg om lov – Hver gang! Dette er det absolut vigtigste skridt. Du skal altid indhente personens samtykke, før du opgiver dem som reference til en potentiel arbejdsgiver.2 At undlade dette er ikke kun dårlig stil og uprofessionelt 25, det kan også placere din reference i en ubehagelig og uforberedt situation.25 At spørge om lov viser respekt og er samtidig en god måde at pleje dit professionelle netværk på.2
  2. “Klæd dem på”: Giv den nødvendige kontekst. Når du har fået accept, så sørg for, at din reference ved, hvad sagen drejer sig om. Send jobopslaget og fortæl kort om den stilling, du er i spil til.2 Forklar, hvorfor du har valgt netop dem som reference til dette job, og hvilke af dine kompetencer eller erfaringer der er særligt relevante at fremhæve i denne sammenhæng.10 Jo bedre de forstår jobbet og dine grunde til at søge det, desto mere målrettet og overbevisende kan deres udtalelse blive.
  3. Forventningsafstemning: Hvad vil de sige om dig? Det er en god idé at tage en uformel snak med dine referencepersoner for at få en fornemmelse af, hvordan de har oplevet jeres samarbejde, og hvad de sandsynligvis vil lægge vægt på, hvis de bliver kontaktet.2 Dette giver dig mulighed for at sikre, at deres billede stemmer overens med det, du selv præsenterer. Det er særligt vigtigt, hvis jeres samarbejde sluttede på grund af uenigheder eller en opsigelse. Her kan en åben dialog hjælpe med at afstemme, hvordan I begge (sandfærdigt) beskriver situationen og årsagen til fratrædelsen.11 I nogle tilfælde kan det endda være muligt at aftale specifikke formuleringer.14
  4. Sørg for korrekte kontaktoplysninger: Dobbelttjek, at du har de rigtige og opdaterede telefonnumre og e-mailadresser på dine referencer.2 Et privat mobilnummer foretrækkes ofte, da det sikrer, at opkaldet går direkte til den rette person og ikke ender i en reception eller hos en kollega.2 Oplys eventuelt også, hvornår referencen bedst træffes, hvis de har specifikke ønsker til dette.28
  5. Hold dem orienteret og sig tak: Informer dine referencer løbende om, hvordan det går i jobsøgningsprocessen, især hvis de er blevet kontaktet.2 Husk altid at udtrykke din taknemmelighed for, at de tager sig tid til at hjælpe dig.2 At vedligeholde en god relation til dine referencer, også efter du har fået jobbet, er god netværkspleje og gør det nemmere at bede om hjælp igen en anden gang.28

Ved at investere tid i denne forberedelse sikrer du ikke kun en mere positiv reference, men du demonstrerer også din egen professionalisme og strategiske tilgang til jobsøgningen. Det hjælper dine referencer med at hjælpe dig bedst muligt.

Sådan tjekker danske arbejdsgivere referencer

Når du har givet en potentiel arbejdsgiver navnene på dine referencer (typisk efter anmodning), hvordan foregår selve referencetjekket så i praksis på det danske arbejdsmarked? At kende processen kan hjælpe dig med at forberede både dig selv og dine referencer bedst muligt.

Hvornår i processen?

Referencetjekket finder næsten altid sted sent i rekrutteringsforløbet.10 Det mest almindelige tidspunkt er efter anden jobsamtale 3, eller når feltet af kandidater er snævret ind til ganske få personer.5 Nogle gange kan det ske mellem første og anden samtale, især hvis der anvendes personligheds- eller færdighedstests i processen, hvor referencerne kan bruges til at validere testresultaterne.8 Pointen er, at arbejdsgiveren på dette tidspunkt har et solidt indtryk af dig og bruger referencerne til at be- eller afkræfte dette indtryk samt få de sidste nuancer på plads.8

Hvordan foregår det?

  • Telefonopkald: Den absolut mest udbredte metode i Danmark er et telefonopkald til referencepersonen.10 Dette giver mulighed for en dynamisk samtale med uddybende spørgsmål og en fornemmelse af referencepersonens toneleje og entusiasme.9 En typisk referencesamtale varer mellem 10 og 30 minutter.10
  • E-mail: Selvom det er mindre personligt, kan referencer også indhentes via e-mail, hvor referencepersonen besvarer en række skriftlige spørgsmål.35
  • Digitale Værktøjer: Der ses en stigende tendens til brug af specialiserede digitale platforme til referenceindhentning.7 Disse systemer sender typisk et online spørgeskema til referencepersonen, som kan besvares, når det passer dem. Fordelene kan være tidsbesparelse for rekrutteringsteamet og potentielt en mere struktureret og mindre subjektiv proces.7

Hvad bliver der spurgt om?

Arbejdsgivere eller rekrutteringskonsulenter forbereder sig typisk grundigt og definerer fokusområder og specifikke spørgsmål baseret på den konkrete stilling og de indtryk, de har fået af dig undervejs.3 Den strukturerede tilgang med jobspecifikke spørgsmål viser, at referencetjekket sigter mod en helhedsvurdering, der går ud over simpel faktatjek. Det er en kvalitativ dataindsamling for at forudsige fremtidig succes.22 Spørgsmålene dækker typisk følgende områder:

  • Relation og Kontekst:
    • Hvordan kender du kandidaten, og hvor længe har I arbejdet sammen? 3
    • Hvad var kandidatens stilling/titel og ansvarsområder? 3
    • Hvad var din rolle i forhold til kandidaten (leder, kollega etc.)? 3
  • Arbejdsopgaver og Præstation:
    • Hvordan vil du beskrive kvaliteten af kandidatens arbejde (f.eks. overblik, detaljesans, engagement)? 3
    • Hvordan var kandidatens arbejdsindsats (f.eks. selvstændighed, initiativ, ansvarsfølelse)? 3
    • Hvilke konkrete resultater eller succeser opnåede kandidaten? 3
  • Faglige og Personlige Kompetencer:
    • Hvad er kandidatens faglige og personlige styrker? 3
    • Hvad er kandidatens udviklingsområder eller svagheder? 3
  • Adfærd og Samarbejde:
    • Hvordan var kandidaten som kollega/medarbejder? 8
    • Hvordan var kandidatens samarbejdsevner? 3
    • Hvordan håndterede kandidaten pressede situationer, deadlines, uforudsete opgaver eller konstruktiv kritik? 3
    • Hvordan var kandidatens kommunikationsstil? 6
    • Hvordan skal man som leder lede kandidaten? 10
  • Fratrædelse (typisk kun spurgt til tidligere chef):
    • Hvorfor fratrådte kandidaten stillingen?.3 (Husk, at du som kandidat skal oplyse, hvis du er blevet opsagt eller bortvist, hvis du bliver spurgt 3).
  • Afsluttende Spørgsmål:
    • Det afgørende spørgsmål: Hvis du havde muligheden, ville du så ansætte vedkommende igen? Hvorfor/hvorfor ikke?.3 Dette spørgsmål fungerer ofte som en kraftfuld, opsummerende indikator for referencepersonens samlede vurdering.
    • Er der andet, du mener, er vigtigt for os at vide om kandidaten?.8
    • Åbne spørgsmål som “Hvad tænker du på, når jeg nævner [kandidatens navn]?” for at få et umiddelbart indtryk.10

Arbejdsgiveren bruger altså referencetjekket til aktivt at indsamle kvalitativ information for at validere deres indtryk 8, afdække potentielle risici eller “red flags” 15, og få et dybere indblik i både hvad du har præsteret, og hvordan du arbejder og interagerer – alt sammen for bedre at kunne forudsige din succes i det nye job.

Referencer på CV’et: Skal de med, eller “oplyses ved forespørgsel”?

Et ofte stillet spørgsmål blandt jobsøgende er, hvordan man bedst præsenterer sine referencer i ansøgningsmaterialet. Skal de listes direkte på CV’et med fulde kontaktoplysninger, eller er det bedre at nøjes med den klassiske formulering “Referencer oplyses ved forespørgsel”? Svaret i en dansk kontekst er ret klart.

Den Almindelige Praksis: “Referencer oplyses ved forespørgsel”

Den absolut mest udbredte og generelt anbefalede metode i Danmark er ikke at inkludere en detaljeret liste over dine referencer direkte på CV’et.2 I stedet skriver langt de fleste jobsøgende en kort sætning nederst på CV’et, f.eks.:

  • “Referencer oplyses ved forespørgsel”
  • “Referencer fremsendes efter aftale”
  • “Referencer kan gives på opfordring”

Denne tilgang er blevet standarden, især i lyset af GDPR-lovgivningen, og der er flere gode grunde til at følge den:

  • Beskyttelse af Privatliv (GDPR): Den primære årsag er at beskytte dine referencepersoners personoplysninger.9 Ved ikke at inkludere deres navne, telefonnumre og e-mails direkte på CV’et, undgår du at dele deres data uopfordret og potentielt ukontrolleret. Arbejdsgiveren modtager kun disse oplysninger, når de aktivt beder om dem på et relevant tidspunkt i processen.37 Dette afspejler en modning af rekrutteringsprocesser, der balancerer arbejdsgiverens behov for verifikation med retten til databeskyttelse.
  • Kontrol over Processen: Denne metode giver dig et vigtigt kontrolpunkt. Du får mulighed for at kontakte og forberede dine referencer specifikt til den pågældende stilling, lige inden arbejdsgiveren ringer til dem.10
  • Pladsbesparelse på CV’et: Dit CV skal primært fokusere på dine kvalifikationer og erfaringer. At udelade referencelisten holder CV’et mere kortfattet og fokuseret.9
  • Professionalisme: Det signalerer, at du forstår og respekterer både processen for referenceindhentning og dine referencepersoners privatliv.

Listning direkte på CV’et: Overvejelser og Risici

Selvom det er mindre almindeligt, nævner nogle kilder muligheden for at liste referencer direkte.9 Dette kan overvejes i specifikke situationer:

  • Hvis jobopslaget udtrykkeligt beder om det.9
  • Hvis du har særligt prominente eller velkendte navne i branchen som referencer, som kan fungere som blikfang.9
  • Hvis du er blevet anbefalet til stillingen via dit netværk, og referencen er den person, der har henvist dig.9

Fordelene kan være øget gennemsigtighed og at det gør det nemt for arbejdsgiveren.18 Ulemperne er dog væsentlige:

  • GDPR-udfordringer: Du deler tredjeparts personoplysninger uden deres specifikke samtykke til denne konkrete deling.9
  • Tab af Kontrol: Dine referencer kan potentielt blive kontaktet, før du har haft mulighed for at briefe dem specifikt om jobbet.10
  • Spredning af Kontaktoplysninger: Deres telefonnumre og e-mails kan ende i mange hænder og systemer.9

Hvis du alligevel vælger at liste referencer direkte, bør du som minimum overveje ikke at inkludere fulde kontaktoplysninger (telefon/e-mail) på selve CV’et 10, men blot navn, titel, virksomhed og relation.10 Du kan eventuelt tilføje en note som “Kontaktes efter aftale” 18 for at signalere, at du ønsker at blive informeret først.

Anbefalingen er klar: Følg den danske standard og skriv “Referencer oplyses ved forespørgsel” på dit CV. Sørg samtidig for at have en separat, opdateret referenceliste klar, som du hurtigt kan sende eller medbringe til samtalen, når arbejdsgiveren beder om den.11 Denne liste bør indeholde alle relevante detaljer: fulde navn, nuværende titel og virksomhed, telefonnummer (helst privat mobil), e-mailadresse, jeres tidligere relation, og eventuelt et par stikord om, hvilke områder referencen særligt kan belyse.10

Tabel: Referencer på CV’et – Fordele og Ulemper

TilgangFordeleUlemperAnbefaling i Danmark
“Referencer oplyses ved forespørgsel”– GDPR-venlig (beskytter data) 9<br>- Giver dig kontrol (tid til briefing) 10<br>- Sparer plads på CV’et 9<br>- Signaliserer professionalisme– Kræver, at du har listen klar hurtigtStærkt Anbefalet
Listning direkte på CV’et– Kan virke transparent 18<br>- Nemt for arbejdsgiver (hvis info er komplet)<br>- Kan fremhæve prominente navne 9– GDPR-risici (deling af data) 9<br>- Tab af kontrol (briefing) 10<br>- Ukontrolleret spredning af kontaktinfo 9<br>- Fylder på CV’etGenerelt Frarådet (Undtagen ved specifik anmodning el.lign.)

GDPR og referencer: Kend dine rettigheder og arbejdsgiverens pligter

Persondataforordningen (GDPR) har haft en markant indflydelse på, hvordan virksomheder håndterer personoplysninger, og dette gælder i høj grad også i rekrutteringsprocesser, herunder indhentning af referencer. Det er vigtigt, at du som jobsøgende kender både dine rettigheder og arbejdsgiverens pligter i denne sammenhæng. Den danske implementering og fortolkning af GDPR prioriterer gennemsigtighed og din ret til at vide, hvad der foregår.

Det Juridiske Grundlag: Ikke Samtykke, men Interesseafvejning

En central pointe, som Datatilsynet har præciseret (senest med en praksisændring i marts 2023 3), er, at arbejdsgiverens ret til at indhente referencer i Danmark ikke er baseret på dit samtykke. Årsagen er det ulige magtforhold mellem ansøger og arbejdsgiver, som betyder, at et samtykke sjældent kan anses for at være givet helt frivilligt og dermed ikke er gyldigt under GDPR.3

I stedet baseres behandlingen (indhentningen af referencer) på den såkaldte interesseafvejningsregel i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f (for private arbejdsgivere) eller på nødvendigheden af behandlingen for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse (artikel 6, stk. 1, litra e for offentlige arbejdsgivere).3 Dette anerkender arbejdsgiverens legitime interesse i at verificere oplysninger og vurdere en kandidats egnethed.

Din Ret til Information (Oplysningspligt)

Selvom samtykke ikke er retsgrundlaget, betyder det ikke, at arbejdsgiveren bare kan kontakte dine referencer uden videre. GDPR’s grundlæggende princip om gennemsigtighed (artikel 5) 40 kræver, at arbejdsgiveren skal informere dig, før de tager kontakt til dine referencer.3 Du har ret til at vide:

  • At de har til hensigt at indhente referencer.
  • Hvem de planlægger at kontakte (hvis du selv har opgivet dem, er dette typisk afklaret).
  • Hvilken type oplysninger de vil spørge ind til (f.eks. kun neutrale fakta som ansættelsesperiode og arbejdsopgaver, eller også mere subjektive vurderinger af dine kompetencer og adfærd).5

Denne informationspligt sikrer, at processen er forudsigelig og gennemsigtig for dig 40, og giver dig mulighed for at forberede dine referencer eller eventuelt gøre indsigelser.

Hvilke Oplysninger må Indhentes og Videregives?

Der er klare grænser for, hvilke oplysninger en reference må videregive, og hvad en potentiel arbejdsgiver må spørge om:

  • Tilladt (med information til dig):
    • Neutrale oplysninger: Ansættelsestidspunkt, stillingsbetegnelse, arbejdsopgaver mv..5
    • Subjektive vurderinger: Udtalelser om faglige og sociale kompetencer, arbejdsindsats, performance, samarbejdsevner, resultater mv..5
    • Årsag til fratrædelse: Referencen må gerne fortælle, om du selv sagde op, eller om du blev opsagt (f.eks. pga. samarbejdsvanskeligheder), men skal være varsom med at videregive detaljer om følsomme årsager som mistanke om misbrug eller tyveri.19
    • Fremmøde: Det er tilladt at spørge, om du har haft et stabilt fremmøde.19
  • Ikke Tilladt (eller kræver specifikt samtykke/hjemmel):
    • Følsomme personoplysninger: Oplysninger om helbred (heller ikke hvad du fejlede under sygdom), fagforeningsmedlemskab, politisk eller religiøs overbevisning, seksuel orientering eller væsentlige sociale problemer må som udgangspunkt ikke indhentes eller videregives.5 Helbredsoplysninger er særligt beskyttede.5
    • Strafbare forhold: Oplysninger om strafbare forhold må kun indhentes, hvis det er relevant for den specifikke stilling (f.eks. krav om ren straffeattest eller børneattest), og der er lovhjemmel til det.5 Attester skal slettes, når formålet er opnået.42
    • Gråzone: Spørgsmål om hyppigt fravær pga. syge børn kan betragtes som indirekte diskrimination og bør undgås.19
    • Irrelevante/Subjektive spørgsmål: Arbejdsgiveren bør ikke spørge, om referencen personligt kan lide dig, eller om de tror, du er egnet til det nye job (da de ikke kender jobbet i detaljer).19

Partshøring i det Offentlige

Hvis du søger job i en offentlig myndighed, har du en ekstra rettighed. Hvis en reference afgiver oplysninger af negativ karakter, som er af afgørende betydning for, om du får stillingen, har du ret til at blive partshørt jf. Forvaltningslovens §19.3 Det betyder, at du skal have forelagt oplysningerne og have mulighed for at kommentere på dem og give din version af sagen, før myndigheden træffer den endelige afgørelse. Dette er en vigtig retsgaranti.

Dine Generelle GDPR-rettigheder som Jobsøgende

Udover reglerne specifikt for referencer, har du som jobsøgende en række generelle rettigheder vedrørende behandlingen af dine personoplysninger:

  • Sikker Opbevaring: Arbejdsgiveren skal opbevare dine ansøgningsdokumenter og andre data sikkert.43 Undgå at aflevere fysiske dokumenter, medmindre det specifikt anvises.37
  • Opbevaringsbegrænsning: Dine data må kun opbevares, så længe der er et sagligt formål.43 Typisk slettes data fra afviste kandidater kort tid efter rekrutteringsprocessens afslutning (f.eks. inden for 4 uger 43 eller op til 6 måneder for at kunne håndtere eventuelle klagesager). Hvis virksomheden ønsker at gemme dit CV til fremtidige stillinger, kræver det dit specifikke samtykke, som du til enhver tid kan trække tilbage.41
  • Ret til Indsigt: Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger virksomheden behandler om dig.41
  • Ret til Berigtigelse: Du har ret til at få rettet ukorrekte oplysninger.41
  • Ret til Sletning (“Retten til at blive glemt”): Du har ret til at få dine oplysninger slettet, når der ikke længere er et legitimt formål med at opbevare dem.41
  • Brug Anviste Kanaler: Send din ansøgning via de kanaler, virksomheden angiver (typisk et rekrutteringssystem eller en specifik e-mailadresse) for at sikre korrekt og sikker håndtering.37 Undgå at sende følsomme oplysninger (som CPR-nummer, helbredsoplysninger) uopfordret.37

Ved at kende disse regler kan du bedre navigere i processen og sikre, at dine rettigheder bliver respekteret.

Tabel: GDPR Tjekliste for Jobsøgende ift. Referencer

TjekpunktDin Ret / Arbejdsgiverens PligtHvorfor er det vigtigt?Relevant Lovgivning/Princip
Før kontaktDu skal informeres, før referencer kontaktes 3Sikrer gennemsigtighed og forberedelsestidGDPR Art. 5 (Gennemsigtighed), Art. 13/14 (Oplysningspligt)
Hvem kontaktes?Du skal vide, hvem de vil kontakte 40Giver dig mulighed for at godkende/forberedeOplysningspligt
Hvad spørges der om?Du skal vide, hvilken type info der søges (neutral/subjektiv) 40Giver dig indsigt i fokusområderOplysningspligt
RetsgrundlagIkke dit samtykke, men arbejdsgivers legitime interesse 3Korrekt juridisk grundlag sikrer lovlig behandlingGDPR Art. 6(1)(f) / 6(1)(e)
Følsomme oplysningerMå som udgangspunkt ikke indhentes/videregives 19Beskyttelse af dit privatlivGDPR Art. 9
Partshøring (offentlig)Ret til at kommentere afgørende negativ info 3Sikrer din ret til at blive hørtForvaltningsloven §19
Datasikkerhed/-sletningData skal opbevares sikkert og slettes rettidigt 41Beskytter dine data mod misbrug/unødig opbevaringGDPR Art. 5 (Opbevaringsbegrænsning), Art. 32 (Sikkerhed)

Uden traditionelle referencer? Alternative løsninger og råd

Ikke alle jobsøgende har en lang liste af tidligere chefer klar til at agere referencer. Måske er du nyuddannet, har haft huller i dit CV, skifter karrierespor, har arbejdet i udlandet, eller måske sluttede dit sidste job på en mindre heldig måde. Heldigvis betyder manglen på traditionelle referencer ikke nødvendigvis, at du er ude af spillet på det danske arbejdsmarked. Den danske tilgang er ofte pragmatisk, og der lægges vægt på din evne til at finde alternative, troværdige kilder og håndtere din situation professionelt.

Generelle Råd:

  • Vær Forberedt: Uanset årsagen til manglende traditionelle referencer, så vær klar til at forklare situationen kort og professionelt, hvis du bliver spurgt.12 Ærlighed og proaktivitet er ofte den bedste strategi. At mangle referencer er ikke nødvendigvis en “showstopper” 10, men det kræver, at du har tænkt over alternative løsninger.
  • Tænk Kreativt: Hvem kender dine faglige evner og din arbejdsmoral, selvom de ikke har været din direkte chef i en traditionel ansættelse?

Specifikke Situationer og Løsninger:

  • Nyuddannede:
    • Akademiske Kontakter: Din specialevejleder, en projektvejleder, en underviser eller professor, som kender dig godt fra studiet, kan være fremragende referencer.3 De kan udtale sig om din arbejdsproces, din faglighed, din evne til at lære og dit potentiale.3 Fokus på vejledere viser en tillid til uddannelsessystemets vurderinger.
    • Praktik og Studiejob: Har du haft relevant studiejob eller været i praktik? Chefen eller en tæt kollega herfra er en oplagt reference.3
    • Projektsamarbejde: Hvis du har lavet opgaver eller projekter i samarbejde med en virksomhed under studiet, kan din kontaktperson derfra fungere som reference.3
    • Frivilligt Arbejde: Har du været aktiv i en forening, f.eks. som spejderleder, træner eller bestyrelsesmedlem? En leder eller koordinator herfra kan tale om dit engagement, ansvarlighed og samarbejdsevner.3
    • Netværk: Brug dit netværk aktivt. Tal med tidligere medstuderende, undervisere, familie og venner. Måske kender de nogen i de virksomheder, du er interesseret i. Informationssamtaler eller “kaffemøder” kan være en god måde at få foden indenfor og skabe kontakter, der potentielt kan fungere som “henvisninger” (personer der aktivt anbefaler dig).30
  • Karriereskiftere / Huller i CV’et:
    • Fokus på Overførbare Kompetencer: Selvom dine tidligere jobs var i en anden branche, har du sandsynligvis udviklet kompetencer (f.eks. ledelse, projektstyring, kommunikation, problemløsning), som er relevante i dit nye felt. Vælg referencer – også fra tidligere jobs – der kan belyse netop disse kernekompetencer.
    • Tidligere Kolleger/Ledere: Selvom jobbet var anderledes, kan de stadig udtale sig om din generelle arbejdsmoral, din pålidelighed, dine samarbejdsevner og din personlighed som kollega.11
    • Projekt- eller Freelancearbejde: Hvis du har udført projekter, konsulentopgaver eller freelancearbejde i perioder uden fast ansættelse, kan kunder eller samarbejdspartnere herfra være relevante referencer.
    • Netværk og Proaktivitet: Ligesom for nyuddannede er aktiv brug af netværk og uopfordrede ansøgninger vigtige strategier.33 Overvej eventuelt vikariater eller projektansættelser som en måde at få relevant erfaring og nye potentielle referencer inden for det nye felt.47
  • Håndtering af Fyring / Dårlige Referencer:
    • Ærlighed (men Kortfattethed): Hvis du bliver spurgt direkte, hvorfor du forlod dit sidste job, skal du svare sandfærdigt, hvis du blev opsagt eller bortvist.3 Forbered en kort, neutral og professionel forklaring, f.eks. “Vi havde forskellige syn på strategien” eller “Der var behov for en anden profil på sigt”.18 Undgå at tale dårligt om din tidligere arbejdsgiver.
    • Forbered Din Fortælling: Tænk over, hvordan du vil præsentere situationen, hvis den kommer op til jobsamtalen. Fokuser på, hvad du lærte af oplevelsen, og hvordan du er kommet videre.11 Overvej eventuelt selv at bringe det på bane kortfattet for at tage kontrol over narrativet.11
    • Tal med Referencen: Selvom forholdet til din tidligere chef var anstrengt, kan det være en god idé at kontakte vedkommende. Spørg åbent, hvad de vil sige, hvis de bliver ringet op.10 Måske kan I endda blive enige om en fælles, sandfærdig formulering omkring årsagen til din fratrædelse.14 Ikke sjældent udtaler tidligere chefer sig faktisk mere positivt end forventet, når de bliver spurgt specifikt til opgaver og samarbejde.10
    • Vælg Alternativer (hvis muligt): Kan du bruge en anden leder fra samme virksomhed, som også kendte dit arbejde? Eller en betroet, tidligere kollega?.11 Hvis du helt undlader at opgive en reference fra dit seneste job, skal du være klar til at forklare hvorfor.11
    • Skab Balance: Hvis du er nødt til at opgive en reference, du er usikker på, så sørg for også at have et par stærke, positive referencer, der kan give et modspil og et mere balanceret billede.11
  • Udenlandske Referencer:
    • Forklar Situationen: Vær tydelig omkring, at dine referencer er fra udlandet.
    • Sprog og Tilgængelighed: Sørg for, at dine referencer taler engelsk (eller det sprog, rekrutteringsprocessen foregår på) og er indforstået med at blive kontaktet fra Danmark. Gør opmærksom på eventuelle tidsforskelle.

Den danske tilgang anerkender, at karriereveje kan være kringlede. Evnen til at finde alternative løsninger, være ressourcefuld 3 og håndtere udfordringer med integritet og professionalisme 11 ses ofte som værdifulde kompetencer i sig selv.

Her finder du hjælp: Danske ressourcer til jobsøgning og referencer

Jobsøgningsprocessen kan være krævende, og det er helt normalt at have brug for råd og vejledning undervejs – også specifikt i forhold til håndteringen af referencer. Heldigvis findes der et solidt netværk af organisationer og ressourcer i Danmark, som kan hjælpe dig videre. Det danske system tilbyder et robust sikkerhedsnet og supportsystem for jobsøgende, der rækker ud over den økonomiske understøttelse.

Centrale Aktører og Ressourcer:

  • Fagforeninger: Din fagforening er ofte en guldgrube af viden og støtte. Mange fagforeninger tilbyder karriererådgivning, workshops i jobsøgning, CV- og ansøgningshjælp samt branchespecifik indsigt.47 De kender typisk reglerne for, hvad en arbejdsgiver må spørge om, og hvad en reference må udtale sig om 5, og kan vejlede dig om dine rettigheder. De kan også have netværk og kendskab til ledige stillinger inden for dit fagområde.48 Eksempler på fagforeninger nævnt i researchmaterialet inkluderer BUPL 18, Dansk Socialrådgiverforening 11, FOA 48, IDA (Ingeniørforeningen) 30, Djøf 39, Serviceforbundet 5 og Dansk Magisterforening (DM).14 Tøv ikke med at kontakte din egen fagforening for at høre, hvilken hjælp de tilbyder.
  • A-kasser (Arbejdsløshedskasser): Udover at administrere dagpenge, spiller A-kasserne en vigtig rolle i at hjælpe ledige tilbage i job. De tilbyder typisk vejledning i jobsøgning, hjælp til CV og ansøgning, og afholder samtaler for at sikre, at du lever op til kravene for jobsøgningsaktivitet.48 De kan hjælpe dig med at definere en realistisk jobsøgningsstrategi, herunder relevante fagområder og geografisk søgning.53 Eksempler på A-kasser nævnt er Akademikernes A-kasse (AKA) 45, FTFa 53, KRIFA 53, Det Faglige Hus 49, 3F A-kasse 53, ASE 12 og AJKS (for journalister og kommunikatører).54 Din A-kasse er en central ressource, især hvis du er ledig.
  • Karriererådgivningstjenester og Jobportaler: Der findes mange private karriererådgivere og konsulenthuse (som f.eks. Ballisager 3, Koldpartners 20, Hartmanns 56), der tilbyder individuel sparring og forløb mod betaling. Derudover publicerer de store jobportaler (som Jobindex 4, Stepstone 6, Ofir 31, CV.dk 2) ofte gratis guides, artikler, tips og skabeloner om alle aspekter af jobsøgning, inklusiv referencer.
  • Offentlige Portaler og Myndigheder:
    • Jobnet.dk: Den officielle portal for ledige, hvor du registrerer din jobsøgning og kan finde jobopslag.52
    • Datatilsynet.dk: Her finder du den officielle vejledning om GDPR i ansættelsesforhold, som er afgørende for at forstå reglerne omkring bl.a. referencer.3
    • Virksomhedsguiden.dk: Indeholder information målrettet virksomheder om bl.a. GDPR, men kan give dig indsigt i arbejdsgiverens perspektiv og forpligtelser.41
    • STAR.dk (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering): Offentliggør jævnligt rekrutteringssurveys, der giver et billede af rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked.58

Disse mange ressourcer viser, at du ikke står alene i din jobsøgning. Fagforeninger og A-kasser er særligt centrale aktører i det danske system og fungerer som vigtige videnscentre og rådgivere, som det forventes, at jobsøgende benytter sig af.

Opsummering:

At håndtere referencer strategisk og professionelt er en essentiel del af jobsøgningen på det danske arbejdsmarked. Gode referencer kan være udslagsgivende 1, så det betaler sig at investere tid og omhu i denne del af processen. Her er en opsummerende tjekliste med de vigtigste pointer fra denne guide:

  • Vælg Strategisk:
    • Prioriter din seneste chef/leder.2
    • Suppler med 2-4 relevante personer (f.eks. tæt kollega, kunde).2
    • Undgå familie, personlige venner og personer, du har et dårligt forhold til.2
    • Sørg for, at referencerne er relativt nye (helst inden for 1-2 år) og relevante for jobbet.12
  • Forbered Grundigt:
    • Spørg altid om lov, før du opgiver nogen som reference.2
    • Giv kontekst: Send jobopslaget og fortæl om stillingen.2
    • Afstem forventninger: Tag en snak om, hvad de vil sige, især ved udfordrende historik.2
    • Tjek kontaktoplysninger: Sørg for korrekte numre (helst mobil) og e-mails.2
    • Hold dem opdateret og sig tak.2
  • Præsenter Professionelt:
    • Brug standardformuleringen “Referencer oplyses ved forespørgsel” på dit CV.2
    • Hav en separat, detaljeret liste klar med fulde oplysninger (navn, titel, firma, tlf., email, relation).11
  • Kend Reglerne (GDPR):
    • Forstå, at arbejdsgiver skal informere dig før kontakt, men ikke nødvendigvis bede om samtykke.3
    • Kend dine rettigheder (information, indsigt, sletning).41
    • Vær bevidst om, hvilke oplysninger der må/ikke må deles (ingen følsomme data uden særskilt grundlag).19
  • Hav Alternativer Parat:
    • Hvis du er nyuddannet: Brug vejleder, underviser, praktik-/studiejobkontakt, frivillig-leder.3
    • Hvis du er karriereskifter/har huller: Fokusér på overførbare kompetencer, brug tidligere kolleger, projektkontakter.11
    • Vær klar til at forklare din situation professionelt.12
  • Vær Ærlig og Proaktiv:
    • Især hvis der er “bump på vejen” (f.eks. fyring) i din historik. Tag kontrol over fortællingen.3
  • Brug Ressourcerne:
    • Søg råd og vejledning hos din fagforening, A-kasse eller professionelle karriererådgivere.12

Husk, at din tilgang til referencer sender et signal om din professionalisme og omhu. Ved at følge disse råd kan du styrke dit kandidatur og øge dine chancer for at lande dit næste drømmejob på det danske arbejdsmarked.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Sidebar - Skrivsikkert.dk (Improved Isolation)
🏆

Har vi hjulpet dig?

Giv os din stemme – og hjælp os vinde Ordblindeprisen 2025