At skrive kan være en udfordrende proces, især når ordene ikke altid makker ret, eller når strukturen i en tekst føles uhåndgribelig. For skribenter med ordblindhed kan disse udfordringer føles ekstra store. Men hvad nu, hvis der fandtes en systematisk tilgang, der ikke alene kunne hjælpe med at forbedre eksisterende tekster, men også styrke din selvtillid som skribent? Mød RISE-omskrivningsteknikken – et fire-faset system designet til at give dig klarhed, struktur og konkrete værktøjer til at løfte dit skriftlige arbejde til nye højder. Denne artikel vil guide dig gennem RISE-modellens faser, vise dens særlige relevans for ordblinde, og give dig praktiske eksempler og ressourcer, så du kan transformere dine tekster fra middelmådige til fremragende.
Hvad er RISE omskrivningsteknikken?
RISE-modellen er oprindeligt udviklet som en ramme for at give og modtage meningsfuld feedback, men dens principper er utroligt effektive, når de anvendes som en selv-omskrivnings-teknik..1 Navnet RISE er et akronym for de fire centrale faser i processen: Reflect (Reflekter), Inquire (Undersøg), Suggest (Foreslå), og Elevate (Løft)..1 Denne strukturerede tilgang hjælper dig med at analysere dit eget arbejde systematisk, identificere områder til forbedring og implementere konkrete ændringer.
Forestil dig RISE som en slags personlig redaktør-workshop for dine tekster. I stedet for blot at stirre på en side og føle dig overvældet, giver RISE dig en køreplan. Modellen er designet til at fjerne gætværk og den frygt, der ofte er forbundet med at skulle vurdere og omskrive eget arbejde, især når man tidligere har oplevet skrivevanskeligheder..1 Den hjælper med at gøre processen mere positiv og produktiv..1
De fire faser i RISE-modellen er:
- Reflekter (Reflect): Denne første fase handler om at træde et skridt tilbage og observere din tekst. Hvad fanger din opmærksomhed? Hvad virker godt, og hvad virker mindre godt? Det er en fase for eftertanke og artikulation af dine umiddelbare indtryk..1 Målet er at danne sig et overblik baseret på specifikke observationer frem for vage følelser.
- Undersøg (Inquire): I denne fase stiller du uddybende og kritiske spørgsmål til din tekst. Hvorfor har du truffet bestemte valg? Er budskabet klart? Hvad var din intention med dette afsnit? Formålet er at søge ny information og forståelse, analysere og opnå klarhed over tekstens formål og indhold..1 Dette skaber en dialog med dig selv om teksten.
- Foreslå (Suggest): Med udgangspunkt i refleksionerne og de spørgsmål, du har stillet, genererer du nu konkrete forslag til forbedringer..1 Det handler om at komme med handlingsorienterede ideer til, hvordan teksten kan blive bedre, klarere eller mere engagerende.
- Løft (Elevate): Den sidste fase fokuserer på at hæve teksten (og din skriveproces) til et højere niveau..1 Det indebærer at se på, hvordan de foreslåede ændringer kan implementeres, og hvordan du kan bruge erfaringerne fra denne omskrivningsproces i fremtidigt arbejde. Det handler også om at anerkende styrker og potentiale.
Fordelen ved RISE-modellen er dens enkelhed kombineret med dens dybde. De fire trin tilbyder en tilstrækkelig struktur til at guide processen uden at være for rigid..1 Dette kan være med til at mindske den angst og usikkerhed, mange oplever, når de skal redigere deres egne tekster, og i stedet skabe en følelse af kontrol og formål..1 Ved at følge denne systematiske tilgang kan feedback – selv når den er selvgenereret – blive en positiv og produktiv kraft, der løfter kvaliteten af det skrevne.
Hvorfor er RISE særligt relevant for skribenter med ordblindhed?
Ordblindhed, eller dysleksi, er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at læse og stave korrekt og flydende. Det skyldes typisk en udfordring med den fonologiske del af sproget – altså evnen til at bearbejde og koble sproglyde med bogstaver..4 I Danmark estimerer Nota, at mellem 5-7% af befolkningen er ordblinde 6, mens andre kilder peger på, at op mod 15% af de ældste elever i folkeskolen oplever alvorlige læse- og skrivevanskeligheder..4 Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed intet har med intelligens at gøre; ordblinde er lige så intelligente som den øvrige befolkning..4
For skribenter med ordblindhed kan udfordringerne vise sig på mange måder:
- Stavning og grammatik: Selvom viljen og ideerne er der, kan det være svært at få ordene korrekt ned på papir. Frygten for stavefejl kan være hæmmende.
- Sætningskonstruktion og flow: Det kan være en udfordring at bygge velformede sætninger og skabe en god rytme i teksten.
- Struktur og organisering: At skabe en logisk og sammenhængende struktur i en længere tekst kan føles uoverskueligt. Det kan være svært at “se skoven for bare træer”.
- Læse egen tekst kritisk: At skulle korrekturlæse og redigere egen tekst kan være ekstra vanskeligt, når selve læsningen er en udfordring.
- Selvtillid og skriveglæde: Gentagne oplevelser med skrivevanskeligheder kan desværre føre til lav selvtillid og en modvilje mod at skrive..8
Her kommer RISE-modellens styrker virkelig til sin ret for ordblinde skribenter. Den strukturerede og reflekterende tilgang, som RISE tilbyder, adresserer mange af disse specifikke udfordringer:
- Struktur og overblik: RISE-modellens fire klare faser (Reflekter, Undersøg, Foreslå, Løft) giver en fast ramme at arbejde indenfor. Dette kan reducere følelsen af at være overvældet og hjælpe med at bryde omskrivningsprocessen ned i håndterbare bidder. I stedet for at skulle tænke på alt på én gang – stavning, indhold, struktur – kan du fokusere på én fase ad gangen.
- Fokus på proces frem for kun produkt: RISE opfordrer til en dybere forståelse af hvorfor teksten er, som den er (Undersøg-fasen), og hvordan den kan forbedres (Foreslå-fasen). Dette flytter fokus fra blot at rette fejl til at forstå skriveprocessen bedre.
- Reducerer kognitiv belastning: Ved at dele omskrivningen op i faser, kan den kognitive belastning mindskes. For eksempel kan man i Reflekter-fasen bruge Læse-Skrive-Teknologi (LST) til at få læst sin tekst højt, hvilket aflaster egen læsning og gør det nemmere at opdage ujævnheder.
- Styrker metakognition: Modellen opfordrer til selvrefleksion over egen skriveproces. Ved at stille spørgsmål til egne valg (Undersøg-fasen) og overveje fremtidige strategier (Løft-fasen), udvikler man en bedre forståelse for egne styrker og svagheder som skribent. Dette er en vigtig del af at blive en mere selvreguleret og strategisk skribent, hvilket er centralt i metoder som Self-Regulated Strategy Development (SRSD), som har vist sig effektiv for elever med indlæringsvanskeligheder..10
- Handleorienteret og positiv: Foreslå-fasen fokuserer på konkrete, positive handlinger. I stedet for at dvæle ved “fejl”, fokuserer man på “forbedringsmuligheder”. Dette kan være med til at opbygge en mere positiv tilgang til redigering.
- Tryghed og forudsigelighed: Den faste struktur i RISE skaber en forudsigelighed, der kan mindske den angst, der kan være forbundet med at skulle evaluere og ændre i sit eget arbejde..1 Man ved, hvad næste skridt er.
Ved at anvende RISE kan ordblinde skribenter få et konkret værktøj til at arbejde mere systematisk og mindre stressende med at forbedre deres tekster. Det handler ikke om at fjerne ordblindheden, men om at tilbyde en strategi, der kompenserer for nogle af udfordringerne og fremhæver skribentens evner til at tænke kritisk og kreativt om sit eget indhold.
Trin-for-trin guide: Anvend RISE til at forbedre dine tekster
At omskrive og forbedre en tekst kan føles som at bestige et bjerg uden et kort. RISE-modellen giver dig netop det kort – en klar, fire-trins proces, der guider dig fra den første usikkerhed til en færdig, forbedret tekst. Lad os dykke ned i, hvordan du konkret kan anvende hver fase på dit eget skrivearbejde, med særligt fokus på hvordan ordblinde skribenter kan drage nytte af processen.
Fase 1: Reflekter (Reflect) – Din teksts første check-up
I denne fase handler det om at få et ærligt førstehåndsindtryk af din tekst. Forestil dig, at du læser teksten for allerførste gang, som en udenforstående læser.
- Hvad skal du gøre?
- Læs din tekst igennem: Start med en umiddelbar gennemlæsning. Hvad springer i øjnene? Hvad er dit overordnede indtryk?
- Identificer styrker og svagheder: Notér, hvad der fungerer godt. Er der passager, du er stolt af? Hvor er teksten klar og engagerende? Notér også, hvad der virker uklart, forvirrende, kedeligt eller svagt..3 Hvor mister du interessen, eller hvor føler du, at budskabet ikke trænger igennem?
- Brug Læse-Skrive-Teknologi (LST): For ordblinde skribenter er LST guld værd her. Få din tekst læst højt med et oplæsningsværktøj (f.eks. AppWriter, IntoWords, CD-ORD)..12 At høre sin tekst kan afsløre akavede formuleringer, gentagelser eller et ujævnt flow, som øjnene måske overser. Det kan også hjælpe med at fange, om tonen er, som du ønsker.
- Fokusér på “hvad” og “hvorfor”: Når du identificerer noget, der f.eks. er uklart, prøv at beskrive hvad der er uklart, og hvorfor du tror, det er det. Eksempelvis: “Afsnittet om X er svært at forstå, fordi jeg bruger mange fagtermer uden at forklare dem.”
- Eksempel – Fiktiv skribent, Maja, reflekterer over et blogindlæg:
- Maja har skrevet et udkast til et blogindlæg om hjemmekompostering.
- Refleksion: “Min indledning føles lidt tør. Jeg kan godt lide mine eksempler på, hvad man kan kompostere, de er konkrete. Men afsnittet om de forskellige kompostbeholdere er meget teknisk og måske forvirrende for begyndere. Jeg brugte oplæsningsfunktionen i AppWriter, og jeg kunne høre, at jeg gentager ordet ‘vigtigt’ mange gange.”
- Værdi for ordblinde: Denne fase, især med LST-støtte, giver mulighed for at “opleve” teksten på en ny måde, der kan omgå nogle af de visuelle læseudfordringer. Det hjælper med at få et mere objektivt syn på teksten.
Fase 2: Undersøg (Inquire) – Stil de kritiske spørgsmål
Når du har reflekteret over dit første indtryk, er det tid til at grave dybere. I Undersøg-fasen stiller du sonderende spørgsmål til din tekst og dine intentioner. Målet er at opnå en dybere forståelse for, hvad du forsøger at kommunikere, og hvor der kan være uoverensstemmelser mellem din intention og tekstens faktiske udformning..1
- Hvad skal du gøre?
- Spørg til formål og målgruppe:
- “Hvad er det primære budskab, jeg vil have læseren til at tage med sig?”
- “Hvem skriver jeg til, og er sproget og indholdet tilpasset dem?”
- “Opnår teksten det, jeg satte mig for?”
- Spørg til klarhed og logik:
- “Er min argumentation logisk og let at følge?”
- “Er der spring i tankegangen eller manglende mellemregninger?”
- “Bruger jeg unødigt kompliceret sprog eller fagtermer, som målgruppen måske ikke forstår?” 14
- “Er der noget, der kan misforstås?”
- Spørg til struktur og flow:
- “Er afsnittene velstrukturerede med klare hovedpointer?”
- “Er der en god overgang mellem afsnittene?”
- “Er rækkefølgen af information logisk?”
- Spørg til engagement:
- “Er teksten interessant og engagerende fra start til slut?”
- “Hvor kunne jeg gøre den mere levende eller relevant for læseren?”
- Spørg til formål og målgruppe:
- Eksempel – Maja fortsætter med sit blogindlæg:
- Undersøgelse: “Mit formål er at få flere til at starte med at kompostere. Min målgruppe er folk, der aldrig har prøvet det før. Er mit sprog i afsnittet om beholdere for teknisk til dem? Ja, det tror jeg. Hvorfor har jeg inkluderet så mange detaljer om forskellige plasttyper? Er det relevant for en nybegynder? Måske ikke. Er min indledning fængende nok til at holde på en travl læser?”
- Værdi for ordblinde: Denne fase hjælper med at flytte fokus fra de enkelte ord og stavefejl (som LST kan hjælpe med senere) til det større billede: tekstens formål, budskab og logik. Det kan være befriende at fokusere på indholdet frem for formen i første omgang. At stille spørgsmål kan også afdække, om ens egne tanker er blevet klart formidlet, hvilket kan være en udfordring, når man kæmper med skriftsproget.
Fase 3: Foreslå (Suggest) – Bliv din egen konstruktive redaktør
Med en dybere forståelse af din teksts styrker, svagheder og de underliggende årsager, er du nu klar til at blive proaktiv. I Foreslå-fasen genererer du konkrete, handlingsorienterede ideer til forbedringer..1
- Hvad skal du gøre?
- Brainstorm løsninger: For hvert problemområde, du identificerede i Reflekter- og Undersøg-faserne, brainstorm mulige løsninger.
- Hvis et afsnit er uklart: “Jeg kan omskrive sætning X for at gøre den mere direkte.” “Jeg kan tilføje et konkret eksempel her.” “Jeg kan dele afsnittet op i to kortere afsnit.”
- Hvis sproget er for teknisk: “Jeg kan erstatte fagterm Y med en mere almindelig betegnelse.” “Jeg kan tilføje en kort forklaring af begreb Z.”
- Hvis strukturen halter: “Jeg kan flytte afsnit A, så det kommer før afsnit B.” “Jeg kan tilføje en tydeligere overgangssætning her.”
- Vær specifik: Undgå vage forslag som “gør det bedre”. Vær konkret: “Forkort den tredje sætning i andet afsnit.” “Find et stærkere verbum end ‘er’ i overskriften.”
- Fokusér på ét aspekt ad gangen: Hvis der er mange ting, du vil ændre, så tag dem én ad gangen. Du kan f.eks. først fokusere på struktur, så på klarhed i sproget, og til sidst på flow. Dette gør processen mindre overvældende.
- Brug LST aktivt:
- Tale-til-tekst: Har du svært ved at formulere en ny sætning på skrift? Prøv at sige den højt og brug tale-til-tekst (diktering) til at få den ned..12 Ofte er vi mere flydende mundtligt.
- Ordforslag: Når du omskriver, kan ordforslagsfunktionen i programmer som AppWriter eller IntoWords hjælpe dig med at finde de rigtige ord og sikre korrekt stavning..12
- Oplæsning: Lyt til dine nye formuleringer for at tjekke, om de lyder bedre.
- Brainstorm løsninger: For hvert problemområde, du identificerede i Reflekter- og Undersøg-faserne, brainstorm mulige løsninger.
- Eksempel – Maja genererer forslag til sit blogindlæg:
- Forslag: “For indledningen: Jeg vil starte med et personligt spørgsmål til læseren for at skabe identifikation. For afsnittet om beholdere: Jeg vil fjerne detaljerne om plasttyper og i stedet fokusere på 2-3 simple beholdertyper, der er gode for begyndere, og forklare fordele/ulemper i et letforståeligt sprog. Jeg vil erstatte nogle af ‘vigtigt’-gentagelserne med synonymer eller omskrive sætningerne. Jeg prøver at diktere en ny, mere fængende indledning med min telefon.”
- Værdi for ordblinde: Denne fase bliver meget mere håndterbar med LST. Tale-til-tekst kan frigøre skribenten fra tastaturet og stavebekymringer, så fokus kan være på at formulere ideer. Ordforslag giver tryghed i forhold til stavning og ordvalg. At kunne eksperimentere med formuleringer og straks høre dem læst op, er en kæmpe fordel.
Fase 4: Løft (Elevate) – Fra god tekst til god skribent
Den sidste fase, Løft, handler om mere end blot den aktuelle tekst. Det handler om at tage læringen fra omskrivningsprocessen med dig videre og om at se potentialet for fremtidig vækst som skribent..1
- Hvad skal du gøre?
- Implementer forbedringerne: Gå tilbage til din tekst og arbejd dine forslag fra fase 3 ind.
- Evaluer resultatet: Læs den omskrevne tekst igennem (igen, gerne med oplæsning). Er den blevet bedre? Opfylder den nu dine mål? Er der stadig områder, der kan finpudses? Det er okay at gå tilbage til tidligere faser, hvis nødvendigt – RISE er en cyklisk proces.
- Identificer mønstre: Har du opdaget bestemte typer udfordringer, der går igen i din skrivning? Måske kæmper du ofte med at starte dine tekster, eller måske har du en tendens til at bruge for lange sætninger. At blive bevidst om disse mønstre er første skridt til at arbejde med dem.
- Sæt fremtidige mål: Hvad kan du tage med dig fra denne RISE-proces til din næste skriveopgave? Måske vil du fremover altid bruge mere tid på Undersøg-fasen, før du skriver, eller måske vil du eksperimentere mere med tale-til-tekst.
- Anerkend dine styrker: Husk også at anerkende, hvad der fungerer godt i din skrivning, og hvad du er blevet bedre til gennem processen. Dette er vigtigt for motivationen og selvtilliden.
- Eksempel – Maja afslutter arbejdet med sit blogindlæg:
- Løft: “Jeg har implementeret ændringerne. Blogindlægget er nu meget mere begyndervenligt og engagerende. Oplæsningen bekræfter, at flowet er bedre, og gentagelserne er væk. Jeg har lært, at jeg skal være mere opmærksom på min målgruppe, når jeg skriver om tekniske emner. Fremover vil jeg altid bruge ‘Undersøg’-fasen til at tjekke, om mit sprog er passende. Jeg er også blevet mere tryg ved at bruge diktering til at få mine første tanker ned – det fjerner presset fra stavningen.”
- Værdi for ordblinde: Løft-fasen er afgørende for langsigtet udvikling. For ordblinde skribenter kan det betyde en øget bevidsthed om, hvilke LST-værktøjer og strategier der virker bedst for dem i forskellige situationer. Det kan også handle om at opbygge positive erfaringer med at kunne forbedre sine tekster markant, hvilket styrker troen på egne evner. Denne fase handler om at tage ejerskab over sin skriveproces og se udfordringer som muligheder for læring.
Ved at følge disse fire faser konsekvent, kan du omdanne omskrivningsprocessen fra en frygtet opgave til en struktureret og endda styrkende øvelse. RISE giver dig værktøjerne til ikke bare at rette fejl, men til at forstå og forbedre din kommunikation fundamentalt.
Værktøjer og strategier der understøtter RISE-processen for ordblinde
At anvende RISE-modellen til at forfine dine tekster er en kraftfuld strategi i sig selv. Men for ordblinde skribenter kan processen yderligere styrkes ved at integrere Læse-Skrive-Teknologi (LST) og andre støttende skrivestrategier. Disse værktøjer og metoder kan afhjælpe specifikke udfordringer og gøre hver fase i RISE-modellen mere tilgængelig og effektiv.
Læse-Skrive-Teknologi (LST) – Din digitale hjælper
LST dækker over en bred vifte af software og apps, der er designet til at støtte personer med læse- og skrivevanskeligheder..17 For ordblinde kan disse værktøjer være afgørende for at kunne udtrykke sig fuldt ud på skrift. Heldigvis findes der mange gode LST-løsninger i Danmark, hvoraf flere er gratis eller tilgængelige via skoler og uddannelsesinstitutioner (f.eks. gennem SPS-ordningen)..17
Her er en oversigt over centrale LST-funktioner og eksempler på danske værktøjer:
| LST-Funktion | Beskrivelse | Eksempler på danske værktøjer/software | Hvordan det støtter RISE-processen | Relevante Kilder |
| Oplæsning (Tekst-til-tale) | Læser digital tekst højt. Giver auditiv feedback på egen skrevet tekst eller kildemateriale. | AppWriter, IntoWords, CD-ORD, ViTal, ClaroRead, Oribi Speak, indbyggede funktioner i Word/Google Docs. | Reflekter: Hjælper med at høre flow, akavede formuleringer og fejl i egen tekst. Undersøg: Gør det lettere at gennemgå kildemateriale. Foreslå/Løft: Lyt til omskrevne afsnit for at vurdere forbedringer. | 9 |
| Ordforslag (Prædiktiv tekst) | Giver forslag til ord, mens man skriver, baseret på de første bogstaver og konteksten. Mange programmer har også jokertegn (* for ukendt bogstav, # for sikker endelse) og fagordlister. | AppWriter, IntoWords, CD-ORD, Typ-O, Gboard, Swype + Dragon. | Foreslå: Hjælper med at finde de rigtige ord, stave korrekt og udvide ordforrådet under omskrivning. Reducerer kognitiv belastning ved stavning. | 12 |
| Tale-til-tekst (Diktering) | Omsætter talt sprog til skrevet tekst. | AppWriter, IntoWords, Google Docs (Voice Typing), Microsoft Word (Dikter), Gboard, Google Keep (stemmenotater). | Foreslå: Gør det muligt at “skrive” hurtigt ved at tale, omgå staveudfordringer og få ideer ned, mens de er friske. Godt til brainstorming af nye formuleringer. | 8 |
| OCR (Optical Character Recognition) | Gør billeder af tekst (f.eks. fra scannede dokumenter, PDF-filer eller fotos) til redigerbar og oplæselig digital tekst. | AppWriter (indbygget OCR), Microsoft Office Lens, Prizmo Go, Claro ScanPen, Textscanner, Kami, Google Lens. | Reflekter/Undersøg: Gør trykt materiale eller ikke-tilgængelige PDF’er læsbare med oplæsningsværktøjer, så de kan indgå i research og refleksion. | 13 |
| Notetagning og organisering | Digitale værktøjer til at tage noter, organisere ideer og lave lister. Ofte med mulighed for at kombinere tekst, billeder og lyd. | Google Keep, Microsoft OneNote. | Reflekter/Undersøg/Foreslå: Hjælper med at strukturere tanker, indsamle ideer og planlægge omskrivningen. Stemmenotater kan være nyttige. | 23 |
Denne tabel er ikke udtømmende, men den giver et godt overblik over de mest almindelige og nyttige LST-typer. Mange ordblinde har allerede adgang til flere af disse værktøjer gennem deres skole, uddannelse eller via Nota..17 Det er vigtigt at eksperimentere og finde de værktøjer, der passer bedst til ens individuelle behov og arbejdsflow. Ordblindeforeningen og Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) tilbyder også vejledning om LST..17
Integration af LST i RISE-faserne:
- Reflekter: Brug oplæsningsværktøjer til at lytte kritisk til din egen tekst. Det kan afsløre et dårligt flow eller gentagelser, som du måske ikke selv ser. OCR-værktøjer kan gøre feedback fra andre (f.eks. håndskrevne noter på et print) digital og oplæselig.
- Undersøg: Når du stiller spørgsmål til din tekst, kan du bruge diktering til hurtigt at nedfælde dine tanker og svar. Hvis du researcher yderligere for at besvare dine egne spørgsmål, kan oplæsningsværktøjer hjælpe med at bearbejde kildetekster.
- Foreslå: Her er LST din bedste ven! Brug tale-til-tekst til at brainstorme nye formuleringer uden at bekymre dig om stavning. Brug ordforslag aktivt, når du skriver nye afsnit eller omformulerer sætninger.
- Løft: Få din reviderede tekst læst op for en sidste kvalitetskontrol. Brug notetagningsapps til at gemme de strategier og LST-kombinationer, der virkede godt for dig, så du kan bruge dem igen.
Andre skrivestrategier som supplement til RISE
RISE-modellen fungerer fremragende alene, men den kan også suppleres af andre etablerede skrivestrategier, der er udviklet til at støtte skriveprocessen, især for elever med skrivevanskeligheder. To danske modeller, der er værd at nævne, er SOUL-modellen og SOS-LER-modellen.
- SOUL-modellen: Udviklet af Nationalt Videncenter for Læsning, står for Samle viden, Organisere viden, Udtrykke viden, og Læse eller lytte til teksten..28 Denne model fokuserer på hele skriveprocessen fra start til slut og understreger vigtigheden af feedback og revision undervejs. “Læse eller lytte”-fasen i SOUL minder meget om Reflekter-fasen i RISE og kan ligeledes understøttes kraftigt af LST..28 SOUL-modellen er baseret på principperne i Self-Regulated Strategy Development (SRSD), en internationalt anerkendt og evidensbaseret tilgang til skriveundervisning, der lærer elever strategier til at planlægge, skrive og revidere forskellige teksttyper, samt selvreguleringsstrategier som målsætning og selvmonitorering..10
- SOS-LER-modellen: Denne model, beskrevet i materialer fra bl.a. EMU Danmarks læringsportal, er en anden dansk tilgang, der bruger huskeregler for skrivestrategiens trin (f.eks. Saml indhold, Ordn indhold, Skriv udkast, Læs korrektur, Evaluer, Revider)..15 Den lægger også vægt på feedback og integration af LST for ordblinde elever..15
Disse modeller kan ses som komplementære til RISE. Hvor RISE primært fokuserer på omskrivnings– og forbedringsprocessen af en eksisterende tekst (eller et udkast), kan SOUL og SOS-LER give en ramme for selve skabelsen af teksten. Man kan forestille sig at bruge SOUL til at producere et første udkast, og derefter anvende RISE til at forfine og løfte det.
Mindset: Overvind skriveangst og fokusér på styrker
Teknologi og strategier er vigtige, men dit mindset spiller en lige så stor rolle. Mange med ordblindhed har tidligere haft negative oplevelser med at skrive, hvilket kan føre til skriveblokering eller lav selvtillid..8
- Anerkend dine styrker: Ordblinde har ofte veludviklede styrker på andre områder, f.eks. kreativ tænkning, problemløsning eller mundtlig formidling. RISE-processen, især med LST, kan hjælpe dig med at udnytte disse styrker. Brug f.eks. din mundtlige formidlingsevne via tale-til-tekst.
- Vær tålmodig og venlig mod dig selv: Omskrivning er en proces, og det tager tid at blive fortrolig med nye strategier. Fejr de små sejre.
- Fokusér på kommunikation, ikke perfektion: Målet er at formidle dit budskab klart og effektivt. Småfejl kan altid rettes, især med LST. Det vigtigste er, at dine ideer kommer frem.
- Søg feedback konstruktivt: Selvom RISE her bruges til selv-omskrivning, kan det også være en god model for at bede om og modtage feedback fra andre. Bed om feedback, der følger RISE-principperne – reflekterende, undersøgende, forslagsorienteret og løftende.
Ved at kombinere den strukturerede RISE-model med de rette teknologiske hjælpemidler og et positivt, vækstorienteret mindset, kan du som ordblind skribent ikke blot forbedre dine tekster, men også genfinde eller styrke glæden ved at skrive.
Konkrete eksempler: RISE i praksis for ordblinde skribenter
Teori er én ting, praksis en anden. For at gøre RISE-omskrivningsteknikken endnu mere håndgribelig, lad os se på to fiktive, men realistiske scenarier, hvor ordblinde skribenter bruger modellen til at forbedre deres tekster. Disse eksempler illustrerer, hvordan de fire faser kan udfolde sig i forskellige skrivesituationer, og hvordan Læse-Skrive-Teknologi (LST) kan integreres.
Scenarie 1: Anna omskriver et blogindlæg om bæredygtig mode
Anna er en passioneret blogger med ordblindhed. Hun har skrevet et udkast til et blogindlæg om udfordringerne ved at finde ægte bæredygtig mode. Hun føler dog, at teksten mangler gennemslagskraft og er lidt rodet. Hun beslutter sig for at bruge RISE-modellen.
Fase 1: Reflekter (Reflect)
- Annas handlinger: Anna starter med at få sit oplæsningsprogram, AppWriter, til at læse hele blogindlægget højt for sig..13 Mens hun lytter, tager hun noter (bruger Google Keep med stemmenotat-funktion 23) om, hvad der springer hende i ørerne.
- Annas tanker: “Okay, indledningen er lidt vag – den fanger ikke rigtig læseren. Mine pointer om greenwashing er gode, men de kommer lidt hulter til bulter. Afsnittet om certificeringer er meget langt og fyldt med navne – det er nok svært at huske for læseren. Jeg kan høre, at jeg gentager udtrykket ‘det er vigtigt at huske’ flere gange.”
Fase 2: Undersøg (Inquire)
- Annas handlinger: Anna tager sine noter fra Reflekter-fasen og begynder at stille kritiske spørgsmål til sig selv og teksten.
- Annas tanker:
- “Hvorfor starter jeg med en generel definition af bæredygtighed? Er det nødvendigt for min målgruppe, som nok allerede er interesseret i emnet?”
- “Er min argumentation mod greenwashing klar nok? Giver jeg konkrete eksempler, eller er det bare påstande?”
- “Hvad er det vigtigste, læseren skal tage med fra afsnittet om certificeringer? Skal de kende alle navne, eller er det principperne bag, der er vigtige?”
- “Hvorfor føles flowet mellem afsnit X og Y akavet? Mangler der en bro?”
Fase 3: Foreslå (Suggest)
- Annas handlinger: Baseret på sine refleksioner og spørgsmål, begynder Anna at brainstorme konkrete forslag til ændringer. Hun bruger tale-til-tekst funktionen i Google Docs 12 til hurtigt at formulere nye ideer til sætninger og afsnit.
- Annas forslag:
- “Indledning: Jeg vil starte med en provokerende påstand eller et personligt dilemma om at købe tøj for at fange interessen med det samme.”
- “Greenwashing: Jeg vil tilføje 2-3 korte, fiktive eksempler på, hvordan greenwashing kan se ud i praksis.”
- “Certificeringer: Jeg vil forkorte afsnittet markant. Fokusere på 2-3 typer af troværdige certificeringer og forklare, hvad de generelt dækker, i stedet for at remse en masse navne op. Måske lave en punktopstilling for bedre overblik.”.14
- “Gentagelser: Jeg vil bruge synonymordbogen i AppWriter til at finde alternativer til ‘det er vigtigt at huske’.”
- “Flow: Jeg vil skrive en ny overgangssætning mellem afsnit X og Y, der tydeliggør sammenhængen.”
Fase 4: Løft (Elevate)
- Annas handlinger: Anna implementerer sine forslag. Hun omskriver indledningen, tilføjer eksempler, forkorter og omstrukturerer afsnittet om certificeringer med en punktopstilling, og udskifter gentagelser. Hun lytter til den reviderede tekst flere gange med AppWriter.
- Annas tanker: “Wow, det her er meget bedre! Teksten er mere direkte, eksemplerne gør det mere levende, og certificeringsafsnittet er ikke længere så tungt. Jeg har lært, at jeg skal tænke mere på ‘show, don’t tell’ – især med eksempler. Og punktopstillinger er geniale til kompleks information! Fremover vil jeg altid bruge oplæsning flere gange undervejs i skriveprocessen, ikke kun til sidst. Det hjælper mig virkelig med at fange, hvor teksten halter.”
Scenarie 2: Kasper forbedrer en akademisk opgave om digital dannelse
Kasper er studerende og ordblind. Han har skrevet et udkast til en opgave om digital dannelse i folkeskolen, men han er usikker på, om hans argumentation er stærk nok, og om han bruger fagbegreberne korrekt. Han anvender RISE og LST-programmet IntoWords..12
Fase 1: Reflekter (Reflect)
- Kaspers handlinger: Kasper bruger IntoWords’ oplæsningsfunktion til at høre sin opgave. Han markerer passager, der lyder uklare eller hvor han selv bliver i tvivl om sin pointe.
- Kaspers tanker: “Min problemformulering er okay, men min analyse virker lidt overfladisk nogle steder. Afsnittet om lærernes kompetencer er svagt underbygget. Jeg kan høre, at jeg bruger begrebet ‘digital literacy’ og ‘digital dannelse’ lidt i flæng – er det det samme?”
Fase 2: Undersøg (Inquire)
- Kaspers handlinger: Kasper går sine markeringer igennem og stiller uddybende spørgsmål. Han slår definitionerne af ‘digital literacy’ og ‘digital dannelse’ op igen (bruger evt. Nota Bibliotek 26 til at finde relevant faglitteratur og får den læst op).
- Kaspers tanker:
- “Hvad er kernen i min analyse? Hvilke teoretikere bygger jeg primært på?”
- “Hvor præcist mangler der underbygning i afsnittet om lærernes kompetencer? Har jeg overset relevant forskning?”
- “Er der en nuanceforskel mellem ‘digital literacy’ og ‘digital dannelse’, som jeg bør tydeliggøre for at styrke min akademiske præcision?” (Ja, det er der ofte!)
- “Er min konklusion en direkte besvarelse af min problemformulering?”
Fase 3: Foreslå (Suggest)
- Kaspers handlinger: Kasper formulerer konkrete forbedringsforslag. Han bruger IntoWords’ ordforslagsfunktion med fagordliste for pædagogik til at sikre korrekt terminologi, når han omskriver..12 Han overvejer at bruge diktering til at omformulere de svagere afsnit.
- Kaspers forslag:
- “Analyse: Jeg vil indsætte flere direkte henvisninger til mine primære teoretikere for at styrke analysen.”
- “Lærernes kompetencer: Jeg vil finde 1-2 yderligere forskningsartikler, der belyser dette, og integrere deres pointer. Jeg bruger OCR-scanning (f.eks. med Microsoft Office Lens 23) på en relevant artikel fra et fysisk tidsskrift for at få teksten ind i IntoWords.”
- “Begrebsafklaring: Jeg vil tilføje en kort definition af, hvordan jeg forstår og anvender ‘digital dannelse’ i opgaven, og konsekvent bruge dette begreb, hvor det er relevant, for at undgå forvirring med ‘digital literacy’.”
- “Struktur: Jeg vil sikre, at hvert afsnit har en klar kernesætning i starten.”
Fase 4: Løft (Elevate)
- Kaspers handlinger: Kasper arbejder sine forslag ind i opgaven. Han bruger tid på at integrere de nye kilder og skærpe sine begrebsdefinitioner. Han får IntoWords til at læse de reviderede afsnit op for at tjekke flow og klarhed.
- Kaspers tanker: “Opgaven føles meget mere solid nu. Min argumentation er tydeligere, og jeg er mere sikker på min brug af fagbegreber. Det var en god idé at tjekke definitionerne igen. Jeg har lært, at jeg skal være endnu mere systematisk med min kildehenvisning fra starten. Og at bruge fagordlister i IntoWords sparer mig for mange stavefejl og usikkerhed omkring fagsprog. Næste gang vil jeg lave en mere detaljeret begrebsafklaring tidligt i processen.”
Disse scenarier viser, hvordan RISE-modellen, kombineret med LST, kan give ordblinde skribenter en struktureret og effektiv måde at forbedre deres tekster på. Det handler om at bryde processen ned, bruge de rette værktøjer og lære af hver omskrivning.
Ressourcer og hjælp til ordblinde i Danmark
At leve med ordblindhed i Danmark betyder heldigvis ikke, at man står alene. Der findes en række organisationer, værktøjer og støtteordninger, der kan gøre en stor forskel i hverdagen, i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Kendskab til disse ressourcer er et vigtigt skridt mod at mestre skriftsproget og udnytte sit fulde potentiale.
Her er nogle af de centrale danske ressourcer for ordblinde:
- Ordblindeforeningen: En landsdækkende interesseorganisation, der arbejder for at forbedre vilkårene for de over 400.000 ordblinde i Danmark..17 De tilbyder rådgivning, information, kurser og netværk for ordblinde, pårørende og fagfolk. Deres hjemmeside (ordblindeforeningen.dk) er en guldgrube af viden om ordblindhed, hjælpemidler, rettigheder og aktuelle nyheder..17 De har også et vejledningscenter, man kan kontakte gratis..17
- Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder): Nota er et statsligt bibliotek, der producerer og udlåner lydbøger, e-bøger og punktbøger til personer, der har svært ved at læse almindelig trykt tekst, herunder ordblinde..26 Medlemskab er gratis for personer med dokumenteret ordblindhed. Nota tilbyder et kæmpe udvalg af skønlitteratur, faglitteratur og studiebøger..26 Deres app “Nota Bibliotek” gør det nemt at tilgå materialerne..30
- Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL): NVOL indsamler, udvikler og formidler viden om skriftsprogsvanskeligheder hos børn, unge og voksne..4 Deres hjemmeside (nvol.dk) indeholder forskningsbaseret information, artikler, podcasts og materialer rettet mod både fagpersoner, ordblinde og deres pårørende..27 De arrangerer også kurser og konferencer.
- Ordblindetesten: En national, digital test, der kan anvendes til at identificere ordblindhed hos elever fra 3. klasse og opefter, samt på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksenuddannelser..18 Testen er med til at sikre en ensartet og kvalificeret udredning på tværs af landet og er ofte adgangsgivende til forskellige støtteforanstaltninger..18
- Specialpædagogisk Støtte (SPS): En ordning under Børne- og Undervisningsministeriet, der skal sikre, at elever og studerende med en funktionsnedsættelse, herunder ordblindhed, kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre..34 Støtten kan bestå af LST-hjælpemidler (f.eks. computer med oplæsnings- og ordforslagsprogrammer), studiestøttetimer, sekretærhjælp m.m..19 Man ansøger typisk via sin uddannelsesinstitution.
- Ordblindhed.dk: En portal udviklet i samarbejde mellem flere styrelser og Nota, der samler viden om ordblindhed og støttemuligheder for borgere, pårørende og fagfolk..36 Den giver et overblik over tilbud og rettigheder..37
- Læsogskrivbedre.dk: Et digitalt værktøj, der har til formål at hjælpe flere ordblinde og læse- og skrivesvage voksne med at komme i gang med relevant efteruddannelse, f.eks. ordblindeundervisning for voksne (OBU) eller Forberedende Voksenundervisning (FVU)..32
- EMU Danmarks læringsportal (emu.dk): Indeholder materialer og vejledninger om undervisning af ordblinde elever, herunder inspiration til brug af LST og pædagogiske metoder..9
- Hjælpemiddelbasen (hmi-basen.dk): En national database over hjælpemidler, hvor man kan finde information om forskellige LST-produkter..17
- DR Ligetil (dr.dk/ligetil): Tilbyder nyheder skrevet i et letlæseligt sprog og med mulighed for oplæsning, hvilket er en god ressource for ordblinde, der vil følge med i aktuelle begivenheder..17
- SubReader: En app, der kan læse undertekster højt på film i biografen og på streamingtjenester som Netflix, Viaplay og HBO Nordic..17
Disse ressourcer er skabt for at støtte og styrke ordblinde i Danmark. Det kan være en god idé at undersøge, hvilke tilbud der er mest relevante for ens egen situation. Ofte kan skoler, uddannelsesinstitutioner eller jobcentre også vejlede om specifikke muligheder. At kende til og aktivt bruge disse ressourcer kan være en afgørende faktor for at navigere succesfuldt med ordblindhed og for at udvikle stærke skrivekompetencer ved hjælp af strategier som RISE.
Afslutning:
At skrive fremragende tekster er en færdighed, der kan læres og forfines, uanset om man har ordblindhed eller ej. Udfordringen for mange, især ordblinde skribenter, ligger ofte i at finde en struktur og en proces, der kan omdanne gode ideer til klart og engagerende skriftligt indhold. RISE-omskrivningsteknikken tilbyder netop dette: et håndgribeligt, fire-faset system – Reflekter, Undersøg, Foreslå, Løft – der systematisk guider dig mod bedre tekster.
Som vi har set, er RISE-modellens styrke dens evne til at skabe klarhed, reducere den overvældende følelse af redigeringsarbejde og flytte fokus fra blot at “rette fejl” til en dybere forståelse og forbedring af din kommunikation. For ordblinde skribenter er denne strukturerede tilgang særligt værdifuld. Den hjælper med at organisere tankerne, giver plads til at anvende kompenserende Læse-Skrive-Teknologier (LST) effektivt i hver fase, og understøtter udviklingen af metakognitive færdigheder, der er afgørende for at blive en mere selvsikker og strategisk skribent.
Ved at integrere LST-værktøjer som oplæsning, ordforslag og tale-til-tekst i RISE-processen, kan du som ordblind skribent aflaste de områder, hvor du møder de største udfordringer, og i stedet frigøre dine kognitive ressourcer til at fokusere på indhold, argumentation og formidling. Supplerende skrivestrategier som SOUL- eller SOS-LER-modellen kan yderligere berige din værktøjskasse og give dig et solidt fundament for hele skriveprocessen.
Husk, at vejen til fremragende indhold ikke handler om at undgå fejl, men om at have effektive strategier til at identificere og forbedre dem. RISE-modellen, kombineret med de mange danske ressourcer og hjælpemidler til ordblinde, giver dig magten til at tage aktiv styring over din skriveproces. Det handler om at opbygge selvtillid, anerkende dine unikke styrker og vide, at ordblindhed ikke er en hindring for at udtrykke dig klart, kreativt og overbevisende på skrift.
Så næste gang du sidder med et tekstudkast, der føles middelmådigt, så prøv RISE-omskrivningsteknikken. Reflekter over dit arbejde, undersøg dine intentioner, foreslå konkrete forbedringer, og løft ikke kun din tekst, men også dine færdigheder som skribent. Du har potentialet – RISE giver dig en vej til at udfolde det.
Privatlivspolitik
Artikler