Ordblindhed og sprogforståelse

marts 14, 2025

Sådan afkoder ordblinde sociale kontekster i hverdagen

Indledning: Hvorfor pragmatisk sprogforståelse er vigtig, og de særlige udfordringer ordblinde møder i sociale interaktioner i Danmark.

Evnen til at forstå sprog rækker langt ud over blot at dechifrere de enkelte ord i en sætning. Pragmatisk sprogforståelse handler om at kunne tolke den tilsigtede betydning af sprog i sociale situationer, hvor kontekst, tonefald og kropssprog spiller en afgørende rolle ¹. Denne evne er fundamental for at kunne navigere i sociale interaktioner, opbygge relationer og fungere i hverdagen i Danmark. Når vi kommunikerer, er det sjældent blot de bogstavelige ord, der tæller; ofte ligger den egentlige mening i det, der ikke bliver sagt direkte.

Selvom ordblindhed primært er kendt for sine udfordringer med læsning og skrivning ³, kan denne indlæringsvanskelighed også medføre særlige vanskeligheder inden for pragmatisk sprogforståelse. I Danmark anslås det, at omkring 8% af eleverne i grundskolen er ordblinde ⁵, hvilket betyder, at en betydelig del af befolkningen potentielt kan opleve disse udfordringer. For nogle ordblinde kan der også være tale om sammensatte vanskeligheder, hvor sprogforståelsen generelt er påvirket, eksempelvis i form af DLD (Developmental Language Disorder) ³. Dette kan yderligere komplicere evnen til at forstå sprogets nuancer i sociale sammenhænge ¹¹.

Undersøgelser viser, at en betragtelig andel af den danske befolkning har ordblindhed ⁹. Dette understreger vigtigheden af at øge bevidstheden om de potentielle vanskeligheder, som denne gruppe kan have med at forstå sprogets finere lag i sociale interaktioner. Det er derfor afgørende at undersøge forbindelsen mellem ordblindhed og pragmatisk sprogforståelse nærmere og at tilbyde praktiske strategier og ressourcer til støtte inden for den danske kontekst. Denne artikel vil udforske dette samspil og give konkrete anvisninger på, hvordan ordblinde kan blive bedre til at afkode sociale kontekster.

Hvad er pragmatisk sprogforståelse? En introduktion til begrebet, herunder sproghandlinger og kontekstens betydning for meningsskabelse.

Pragmatik er den gren af sprogvidenskaben, der beskæftiger sig med, hvordan sprog bruges i praksis og i interaktion mellem mennesker ¹. Det handler om at forstå, hvordan vi skaber mening med sprog ud over den rent bogstavelige betydning af ordene. Pragmatisk sprogforståelse indebærer, at man tager højde for talerens intentioner, det sociale forhold mellem de kommunikerende parter og den konkrete situation, som samtalen foregår i ¹. Denne form for forståelse er essentiel for at kunne opfatte nuancer som sarkasme, humor og indirekte henvendelser.

For at forstå pragmatisk sprogforståelse er det nyttigt at kende til begrebet sproghandlinger ¹. Hver gang vi ytrer os, udfører vi en handling gennem sproget. Overordnet kan disse handlinger inddeles i tre typer:

Selvfremstillende sproghandlinger: Her udtrykker vi vores følelser, holdninger, behov og ønsker. Eksempler kan være: “Jeg er glad for at se dig,” eller “Jeg har brug for hjælp” ¹.
Regulerende sproghandlinger: Disse har til formål at påvirke andre, for eksempel ved at stille spørgsmål, give ordrer eller fremsætte anmodninger. Eksempler inkluderer: “Kan du hjælpe mig med det her?” eller “Lad være med at støje!” ¹.
Informerende sproghandlinger: Her deler vi information om verden omkring os, fremsætter påstande eller giver oplysninger. Eksempler er: “Det regner udenfor,” eller “Mødet starter klokken 14” ¹.

At kunne identificere den tilsigtede sproghandling er afgørende for pragmatisk forståelse. For eksempel kan spørgsmålet “Kunne du række mig saltet?” ikke blot opfattes som et spørgsmål om evner, men snarere som en anmodning (en regulerende sproghandling).

Konteksten spiller en afgørende rolle for, hvordan vi fortolker sprog pragmatisk ¹⁷. Der findes forskellige former for kontekst:

Social kontekst: Hvem taler sammen? Hvilket forhold har de til hinanden (er de venner, kolleger, familie)? Hvilke sociale roller indtager de i situationen?
Situationel kontekst: Hvor og hvornår foregår kommunikationen? Hvilke fysiske omgivelser er der? Hvilken aktivitet er de involveret i?
Kulturel kontekst: Hvilke fælles kulturelle normer, værdier og forventninger præger kommunikationen?

Den samme udtalelse kan have vidt forskellig betydning afhængigt af konteksten. Hvis nogen for eksempel siger “Det er koldt herinde,” kan det i én situation være en konstatering af et faktum, i en anden en indirekte klage, og i en tredje en anmodning om at lukke et vindue, afhængigt af hvem der taler, hvor de er, og deres relation til hinanden. Derfor er det essentielt at kunne afkode disse kontekstuelle ledetråde for at opnå en fuldendt pragmatisk sprogforståelse.

Forbindelsen mellem ordblindhed og sproglige vanskeligheder: Hvordan de grundlæggende udfordringer ved ordblindhed kan påvirke evnen til at forstå sprog i en social kontekst.

Ordblindhed i Danmark er primært karakteriseret ved vanskeligheder med fonologisk opmærksomhed, som er evnen til at genkende og manipulere lydene i sproget ³. Dette er fundamentalt for at kunne koble bogstaver og lyde og dermed for at kunne læse. De vanskeligheder med fonologisk opmærksomhed fører ofte til problemer med afkodning, altså at læse ord korrekt og flydende ³, samt udfordringer med stavning ³. Ofte resulterer dette i en langsommere læsehastighed og en større kognitiv belastning ved læsning ³.

Disse primære udfordringer kan indirekte påvirke den pragmatiske sprogforståelse på flere måder. For det første kan den øgede kognitive belastning, der er forbundet med at læse og afkode sprog, også påvirke bearbejdningen af talt sprog. Når en person med ordblindhed skal koncentrere sig intensivt om at forstå de enkelte ord, kan der være færre kognitive ressourcer til rådighed for at opfange de mere subtile aspekter af kommunikationen, såsom tonefald, ansigtsudtryk og andre sociale signaler, der er afgørende for pragmatisk forståelse.

For det andet kan vanskeligheder med læsning føre til reduceret eksponering for sprog i bredere forstand. Hvis læsning er en udfordring, kan det betyde, at man i mindre grad læser bøger, aviser og andre skriftlige materialer, som ofte indeholder et varieret ordforråd, komplekse sætningsstrukturer og beskrivelser af forskellige sociale kontekster. Denne begrænsede eksponering kan hæmme udviklingen af en bred forståelse for, hvordan sprog bruges i forskellige situationer.

Endelig er der en risiko for misforståelser i selve sprogbearbejdningen. Hvis en ordblind person har svært ved hurtigt og præcist at opfatte de talte ord, kan de gå glip af vigtig kontekstuel information eller fejltolke den bogstavelige betydning, hvilket kan føre til fejl i den pragmatiske forståelse.

Det er også vigtigt at nævne muligheden for sammensatte vanskeligheder, hvor ordblindhed optræder sammen med andre sproglige udfordringer, især inden for sprogforståelse eller DLD ³. DLD er i sig selv karakteriseret ved vanskeligheder med at forstå og bruge talt sprog, herunder de pragmatiske aspekter ¹¹. Hvis en person både er ordblind og har DLD, kan udfordringerne med pragmatisk sprogforståelse blive betydeligt større, da vanskelighederne ikke kun relaterer sig til skriftsproget, men også til selve systemet for talt sprog, herunder ordforråd, grammatik og evnen til at forstå mening i kontekst.

Sociale kontekster og kommunikationens usagte regler: Udforskning af, hvordan sociale cues, nonverbale signaler og underforståelser spiller en rolle i vellykket kommunikation.

Vellykket kommunikation handler om mere end blot udveksling af ord; den er dybt forankret i evnen til at forstå sociale cues og nonverbale signaler. Disse signaler omfatter et bredt spektrum af udtryk og handlinger, såsom ansigtsudtryk (smil, rynker), kropssprog (holdning, gestik), tonefald (glad, sarkastisk), øjenkontakt og den fysiske afstand mellem de kommunikerende parter. Disse ikke-verbale signaler formidler ofte følelser, intentioner og holdninger, som ikke nødvendigvis bliver udtalt direkte.

Forståelsen af underforståelser (implicit mening) er ligeledes afgørende i kommunikation. Talere forventer ofte, at lytteren kan drage konklusioner og forstå meningen ud fra den fælles viden, kulturelle normer og den aktuelle situation. Hvis nogen for eksempel siger “Jeg har meget travlt,” kan den underforståede mening være, at de ikke har tid til at hjælpe lige nu.

Selvom begrebet “theory of mind” ikke direkte nævnes i de tilgængelige uddrag, er det en central komponent i pragmatisk sprogforståelse. Det refererer til evnen til at forstå, at andre mennesker har deres egne tanker, følelser, overbevisninger og intentioner, som kan være forskellige fra ens egne. Denne evne er essentiel for at kunne fortolke andres adfærd og forstå deres perspektiv i en kommunikationssituation.

Inden for den danske kontekst er der også kulturelle normer og forventninger, der former kommunikationsstilen og fortolkningen af sociale cues. For eksempel kan direktehed i kommunikation være mere accepteret i nogle kulturer end i andre. At være opmærksom på disse kulturelle forskelle er vigtigt for effektiv social interaktion.

Særlige udfordringer for ordblinde i sociale interaktioner: Fokus på konkrete vanskeligheder som at forstå ironi, sarkasme, humor og implicit mening.

De grundlæggende udfordringer, som ordblinde oplever, kan gøre det vanskeligt at navigere i de “usagte regler” for social kommunikation på flere specifikke måder:

Ironi og sarkasme: Disse former for sprogbrug er ofte afhængige af subtile ændringer i tonefald, som signalerer, at taleren mener det modsatte af det, de bogstaveligt siger. For en ordblind person kan det være svært at opfange disse fine nuancer i stemmen. Hvis en lærer for eksempel siger til en elev, der har glemt sine lektier, “Ja, du er jo rigtig godt forberedt i dag,” kan eleven måske ikke genkende sarkasmen og svare med et “Tak!”
Humor: Mange former for humor, såsom ordspil og vittigheder, bygger på sproglige finurligheder eller underforståede betydninger. Den hurtige sproglige bearbejdning, der ofte kræves for at forstå og værdsætte humor, kan også være en udfordring.
Implicit mening: At “læse mellem linjerne” og udlede information, der ikke er direkte udtalt, kan være vanskeligt. Hvis en ven for eksempel siger “Jeg er lidt træt i dag,” kan en ordblind person måske blot registrere udsagnet uden at opfatte det som en indirekte anmodning om at tage den med ro.
Figurativt sprog (metaforer, lignelser, idiomer): Når sproget bruges i overført betydning, kan det være svært at forstå. For eksempel kan udtrykket “at have is i maven” være forvirrende, hvis man kun forstår de bogstavelige betydninger af ordene.
Misforståelse af sproghandlinger: Vanskeligheder med at genkende den tilsigtede funktion af en udtalelse kan føre til upassende reaktioner. En høflig forespørgsel som “Kunne du måske hjælpe mig med det her?” kan fejlagtigt opfattes som et spørgsmål om evner i stedet for en anmodning om hjælp.
Udfordringer med at følge med i hurtige samtaler: Den langsommere sprogbearbejdningshastighed, som nogle ordblinde oplever, kan gøre det svært at følge med i hurtige samtaler og opfange de pragmatiske nuancer, der kommunikeres.

Disse eksempler illustrerer, hvordan de sproglige udfordringer, der er forbundet med ordblindhed, kan have direkte indflydelse på evnen til at forstå og reagere hensigtsmæssigt i sociale interaktioner i en dansk kontekst.

Strategier og værktøjer til at styrke pragmatisk sprogforståelse hos ordblinde: Praktiske tips og løsninger, der kan implementeres i en dansk kontekst, herunder brug af visuelle hjælpemidler, sociale historier og teknologi.

Der findes en række konkrete strategier og værktøjer, som kan hjælpe ordblinde i Danmark med at styrke deres pragmatiske sprogforståelse:

Eksplicit undervisning i sociale cues: Undervisning i almindelige danske nonverbale signaler (f.eks. nikken for enighed, hovedrysten for uenighed), typiske danske samtaleregler og kulturelt betingede kommunikationsstile kan være gavnligt.
Visuelle hjælpemidler: Brug af visuelle støtter som smileys, billeder eller korte videoklip kan illustrere forskellige følelser, intentioner og sociale situationer. Da visuel læring ofte er en styrke hos ordblinde, kan dette være særligt effektivt.
Sociale historier: Udvikling eller brug af eksisterende sociale historier (på dansk) som beskriver specifikke sociale situationer, fremhæver relevante cues, forventet adfærd og potentielle udfald. Dette kan hjælpe med at forstå de “skjulte regler” i sociale interaktioner.
Rollespil: Gennemførelse af rollespil, der efterligner virkelige sociale situationer. Dette giver en tryg ramme for at øve sig i at fortolke sociale cues og reagere passende. Fokus kan være på almindelige situationer, hvor misforståelser kan opstå (f.eks. at bede om hjælp, håndtere uenigheder).
Teknologi og hjælpeværktøjer: Selvom teknologi måske ikke direkte adresserer pragmatisk sprogforståelse, kan danske sprogteknologiske værktøjer hjælpe med at forstå ukendte ord eller udtryk i talt sprog. Tale-til-tekst og tekst-til-tale værktøjer kan også understøtte bearbejdningen af både talt og skrevet kommunikation.
Direkte undervisning i figurativt sprog: Eksplicit undervisning i almindelige danske idiomer, metaforer og lignelser, med forklaringer af deres overførte betydninger og eksempler på brug i kontekst.
Analyse af humor og ironi: Sammen kan man se danske comedy-klip eller læse eksempler på ironi og diskutere de cues, der indikerer talerens sande mening. Man kan også nedbryde vitser for at forstå ordspillet eller de underliggende antagelser.
Opmuntring til at stille afklarende spørgsmål: Skab et miljø, hvor det er okay at bede om afklaring uden at føle sig dum. Lær specifikke fraser som “Mener du…?” eller “Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår…”.
Peer-support og modellering: Fremme interaktion med jævnaldrende, der har stærke pragmatiske sprogfærdigheder. Lærere og forældre kan også selv modellere passende pragmatisk sprogbrug i deres kommunikation.
Brug af danske ressourcer: Henvisning til ressourcer fra Ordblindeforeningen ²² og Nationalt Videncenter for Ordblindhed ²³ for yderligere vejledning og materialer, der er relevante for den danske kontekst.

Disse strategier, der ofte involverer en eksplicit og multisensorisk tilgang til læring, kan være effektive i at forbedre den pragmatiske sprogforståelse hos ordblinde i Danmark. Ved at skabe et støttende og kommunikativt miljø, hvor det er naturligt at søge afklaring, kan man yderligere hjælpe dem med at overvinde potentielle misforståelser i sociale interaktioner.

Danske ressourcer og støtte til ordblinde: En oversigt over relevante organisationer, værktøjer og hjælpemuligheder i Danmark.

I Danmark findes der et solidt netværk af organisationer og ressourcer, der er dedikeret til at støtte personer med ordblindhed og deres familier. Her er en oversigt over nogle af de vigtigste:

Ordblindeforeningen i Danmark: (https://www.ordblindeforeningen.dk/) Denne forening tilbyder information, støtte og arbejder for at forbedre vilkårene for ordblinde i Danmark. Deres hjemmeside indeholder viden om ordblindhed ⁹, vejledningsvideoer ²² og information til både forældre og fagpersoner ²².
Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (nvol.dk): (https://nvol.dk/) Dette nationale videncenter leverer forskningsbaseret information og ressourcer om ordblindhed og andre læsevanskeligheder, herunder sektioner om sprogforståelse for forskellige aldersgrupper ²³.
Ordblindeundervisning.nu: (https://www.ordblindeundervisning.nu/) Denne hjemmeside tilbyder privatundervisning og ressourcer relateret til ordblindhed ²⁶.
Viden om Læsning: (https://videnomlaesning.dk/) Dette site formidler forskning og nyheder inden for læsning, herunder projekter om sprogforståelse ¹⁶.
Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV): (Information i ⁴) CKV tilbyder støtte og vejledning i brugen af kompenserende teknologier til personer med ordblindhed og fungerer ofte som en del af kommunernes tilbud.
Specialpædagogisk Støtte (SPS): (Nævnt i ⁴) Elever med ordblindhed i Danmark kan modtage specialpædagogisk støtte under deres uddannelse.
Læsevejledere i skolerne: (Nævnt i ⁷) Mange skoler har læsevejledere, som kan tilbyde vejledning og støtte til elever med læse- og skrivevanskeligheder, hvilket også kan inkludere områder relateret til sprogforståelse.
Den Nationale Ordblindetest: (Nævnt i ⁵) Et værktøj, der anvendes til at identificere ordblindhed hos elever.

Disse ressourcer udgør et vigtigt fundament for at støtte ordblinde i Danmark, og de tilbyder en bred vifte af information, rådgivning og praktisk hjælp til både de berørte individer, deres familier og de fagfolk, der arbejder med dem.

Konklusion:

Pragmatisk sprogforståelse er en afgørende færdighed for at kunne deltage aktivt og meningsfuldt i sociale interaktioner og for at fremme det generelle velbefindende. Personer med ordblindhed kan opleve unikke udfordringer i denne henseende på grund af deres grundlæggende vanskeligheder med sprogbearbejdning og den potentielle kognitive belastning, det medfører. Derudover kan sammensatte vanskeligheder som DLD forstærke disse udfordringer.

Det er vigtigt at anerkende, at evnen til at afkode sociale kontekster ikke blot handler om at forstå de bogstavelige ord, men også om at fortolke nonverbale signaler, underforståelser og kulturelle normer. For ordblinde kan vanskeligheder med at opfange subtile sproglige cues som ironi og sarkasme samt udfordringer med hurtig sprogbearbejdning gøre det sværere at navigere i sociale situationer.

Ved at implementere målrettede strategier og udnytte de mange tilgængelige danske ressourcer kan vi imidlertid støtte ordblinde i at forbedre deres pragmatiske sprogfærdigheder. Eksplicit undervisning i sociale cues, brug af visuelle hjælpemidler, sociale historier og rollespil er blot nogle af de metoder, der kan bidrage positivt.

Derfor er der behov for en øget opmærksomhed fra både undervisere, forældre og det bredere danske samfund omkring de særlige udfordringer, som ordblinde kan have med pragmatisk sprogforståelse. Ved at skabe en inkluderende og støttende tilgang, der kombinerer fokus på læse- og skrivefærdigheder med udviklingen af bredere kommunikative evner, kan vi styrke ordblinde i at afkode sociale kontekster effektivt og deltage fuldt ud i det sociale liv.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik