Sådan håndterer ordblinde kognitiv overload i hverdagen

Introduktion

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en neurobiologisk betinget indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at læse og stave. For mange ordblinde kan selv almindelige informationsbehandlingsopgaver være mere udfordrende og kræve en større kognitiv indsats ¹. Kognitiv overload opstår, når hjernen modtager mere information, end den er i stand til at behandle, hvilket kan føre til mental udmattelse og forværre de vanskeligheder, som ordblindhed i sig selv medfører ². At forstå og håndtere kognitiv overload er derfor afgørende for at forbedre livskvaliteten og funktionsniveauet for ordblinde i hverdagen, både privat og i uddannelses- eller arbejdsmæssig sammenhæng.

Denne rapport har til formål at give praktisk vejledning og effektive strategier til forebyggelse og håndtering af kognitiv overload specifikt for ordblinde i Danmark. Målgruppen for denne rapport er primært ordblinde individer, men den er også relevant for deres pårørende, undervisere, arbejdsgivere og andre, der ønsker at opnå en dybere forståelse af emnet og hvordan man bedst støtter ordblinde.

Forståelse af kognitiv overload

Kognitiv overload defineres som en tilstand af mental udmattelse, der indtræffer, når kravene til vores arbejdshukommelse overstiger dens begrænsede kapacitet ³. Arbejdshukommelsen er den del af hjernen, der er ansvarlig for midlertidigt at fastholde og manipulere information, mens vi udfører kognitive opgaver ³. Forskning inden for kognitiv psykologi indikerer, at den typiske kapacitet for arbejdshukommelsen er begrænset til at håndtere omkring 5-9 informationselementer, også kaldet “chunks”, ad gangen ⁵. Når denne kapacitet overskrides, opstår kognitiv overload, hvilket betyder, at hjernen kæmper for at bearbejde og lagre den indkommende information effektivt. Dette understreger vigtigheden af strategier, der enten reducerer mængden af information, som arbejdshukommelsen skal håndtere på et givent tidspunkt, eller som optimerer effektiviteten af denne processering for ordblinde.

For at forstå kognitiv overload bedre er det nyttigt at se på, hvordan hjernen generelt behandler information. Informationsbehandlingsmodellen beskriver tre primære stadier: sensorisk hukommelse, arbejdshukommelse og langtidshukommelse ⁵. Den sensoriske hukommelse filtrerer de mange stimuli, vi konstant udsættes for, og sender kun relevant information videre til arbejdshukommelsen for yderligere bearbejdning. Arbejdshukommelsen bearbejder denne information og forsøger enten at lagre den i langtidshukommelsen eller kasserer den, hvis den ikke er relevant. Langtidshukommelsen fungerer som vores permanente lager for viden og erfaringer. Når der opstår en overbelastning af arbejdshukommelsen, kan det føre til en række negative konsekvenser. Disse kan inkludere nedsat evne til at koncentrere sig om opgaven, vanskeligheder med at træffe velovervejede beslutninger, problemer med at huske vigtige detaljer, en øget følelse af stress og i værste fald burnout ³. Da ordblindhed i sig selv kan øge den kognitive belastning ved informationsbehandling, er ordblinde potentielt mere sårbare over for disse negative effekter ved vedvarende kognitiv overbelastning.

Ordblindhed og informationsbehandling

For at kunne adressere kognitiv overload hos ordblinde er det essentielt at have en klar forståelse af, hvad ordblindhed indebærer. Ifølge den danske definition fra Undervisningsministeriet er ordblindhed en specifik indlæringsvanskelighed af neurobiologisk oprindelse. Den er karakteriseret ved vanskeligheder med sikker og/eller hurtig ordafkodning, stavevanskeligheder og problemer med at forbinde de enkelte bogstaver og bogstavfølger med deres tilsvarende lyde ¹. Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke er et udtryk for lav intelligens eller manglende motivation for at lære ¹. Faktisk er mange ordblinde meget kreative og intelligente på andre områder ¹³. Det anslås, at mellem 5-7 % af befolkningen i Danmark er ordblinde ⁹.

Ordblindhed påvirker flere kognitive processer, der er centrale for læsning, skrivning og generel informationsbearbejdning. En af de primære vanskeligheder for ordblinde er relateret til arbejdshukommelsen. Forskning viser, at en ordblind hjerne kan have svært ved at fastholde lyd-bogstavforbindelser og andre sproglige informationer i arbejdshukommelsen, hvilket direkte besværliggør både læsning og stavning ¹. Dette betyder, at ordblinde ofte skal bruge mere tid og kognitiv energi på at afkode selv simple ord, hvilket hurtigt kan belaste arbejdshukommelsen. Et andet kerneområde, der er påvirket ved ordblindhed, er den fonologiske bearbejdning. Dette dækker over evnen til at opfatte og huske sproglyde, samt at manipulere med disse lyde inden for ord. Vanskeligheder inden for fonologisk bearbejdning er grundlæggende for ordblindhed og har en direkte indvirkning på udviklingen af sikre læse- og stavefærdigheder ¹. Den øgede kognitive belastning, som ordblinde oplever ved grundlæggende sproglige opgaver, resulterer i, at de har færre mentale ressourcer tilgængelige for andre informationsbehandlingsprocesser, hvilket gør dem mere sårbare over for kognitiv overload.

Kognitiv overload: En større udfordring for ordblinde

Sammenlignet med ikke-ordblinde er ordblinde ofte mere modtagelige for at opleve kognitiv overload. Dette skyldes primært det øgede kognitive arbejde, som kræves for at læse og skrive. Selv rutinemæssige opgaver, der involverer skriftsprog, kan tære betydeligt på de mentale ressourcer hos en ordblind person ¹. Derudover har mange ordblinde vanskeligheder med at fastholde sproglige informationer i arbejdshukommelsen, hvilket yderligere kan komplicere informationsbehandlingen ¹. Dette skaber en situation, hvor den indre kognitive belastning (intrinsic load) allerede er højere for ordblinde ⁵. Intrinsic load refererer til den iboende kompleksitet i selve materialet, der skal læres eller bearbejdes. For ordblinde er selve det at læse og skrive mere komplekst og kræver derfor mere mental energi end for ikke-ordblinde. Denne allerede forhøjede indre belastning betyder, at ordblinde hurtigere når deres maksimale kognitive kapacitet, når de udsættes for yderligere informationsinput (extraneous load) ⁵. Extraneous load er den belastning, der skyldes måden informationen præsenteres på.

Samspillet mellem de kognitive udfordringer, der er forbundet med ordblindhed, og de forskellige faktorer, der kan føre til kognitiv overload, kan skabe en betydelig barriere for ordblinde. For eksempel er lange tekster og komplekse instruktioner velkendte årsager til kognitiv overload generelt, men for ordblinde forstærkes disse udfordringer af deres læse- og stavevanskeligheder ¹⁴. Det øgede mentale arbejde med at afkode og forstå teksten gør, at ordblinde hurtigere bliver overvældet. Ligeledes kan tidspres have en negativ indvirkning. Når ordblinde skal løse opgaver under stramme tidsfrister, kan den øgede stress forværre deres kognitive udfordringer og øge risikoen for overload ²¹. Denne synergieffekt mellem ordblindhed og eksterne stressfaktorer understreger vigtigheden af at implementere strategier, der kan forebygge og håndtere kognitiv overload specifikt for ordblinde.

Almindelige arsager til kognitiv overload hos ordblinde

Flere faktorer kan bidrage til kognitiv overload hos ordblinde. Ved at identificere disse almindelige årsager kan man bedre målrette forebyggende strategier og metoder til håndtering.

• Læsning: Lange tekster, komplekst sprog og tæt tekst uden pauser er markante årsager til kognitiv overload hos ordblinde. Lange tekster kræver en vedvarende koncentration og en betydelig kognitiv indsats for ordblinde, som skal kæmpe mere for at afkode hvert enkelt ord og forstå den samlede mening ¹⁷. Komplekst sprog med mange lange ord og fagbegreber kan ligeledes være svært at afkode og forstå, hvilket øger den mentale belastning ²². Endelig kan tæt tekst uden tilstrækkelige visuelle pauser og luft omkring ordene gøre det svært for ordblinde at orientere sig på siden og overskue informationen, hvilket også kan bidrage til overload ¹.
• Instruktioner: Komplekse instruktioner, uanset om de er mundtlige eller skriftlige og indeholder mange trin, kan også føre til kognitiv overload. For ordblinde kan det være svært at huske og bearbejde mange trin i en instruktion i arbejdshukommelsen ⁷. Både mundtlige og skriftlige instruktioner kan være udfordrende afhængigt af, hvordan de præsenteres. Uklar sprogbrug, manglende struktur eller for mange informationer på én gang kan hurtigt overvælde den kognitive kapacitet hos en ordblind person ¹⁴.
• Tidspres: Opgaveløsning under stramme tidsfrister er en anden almindelig årsag til kognitiv overload. For ordblinde, som ofte har brug for mere tid til at læse og skrive, kan tidspres øge stressniveauet betydeligt og forringe både læse- og skrivehastigheden og -nøjagtigheden ²¹. Frygten for ikke at kunne nå at færdiggøre opgaven inden for den givne tid kan yderligere belaste arbejdshukommelsen og føre til en følelse af overvældelse ²⁵.
• Multitasking: At skulle håndtere flere informationsstrømme eller opgaver samtidigt er en velkendt kilde til kognitiv overload for alle, men det kan være særligt udfordrende for ordblinde. Multitasking kræver, at hjernen konstant skifter fokus mellem forskellige opgaver, hvilket belaster arbejdshukommelsen og reducerer den samlede effektivitet ³. For ordblinde, hvor selv en enkelt opgave kan kræve en betydelig mængde kognitive ressourcer, kan forsøget på at håndtere flere opgaver samtidigt hurtigt føre til overload.
• Visuel og Auditiv Overstimulering: Ustrukturerede eller støjende miljøer kan også bidrage til kognitiv overload. Visuelle distraktioner, såsom en rodet skærm med mange ikoner og informationer eller en tekstfyldt side uden tydelig struktur, kan øge den eksterne kognitive belastning og gøre det sværere for ordblinde at fokusere på den relevante information ⁵. Ligeledes kan støjende omgivelser forstyrre koncentrationen og gøre det vanskeligt at fokusere på sproglig information, især hvis der er mange forskellige lyde, der konkurrerer om opmærksomheden ⁵.

Strategier og værktøjer til forebyggelse af kognitiv overload

Der findes en række effektive strategier og værktøjer, der kan hjælpe ordblinde med at forebygge kognitiv overload. Disse fokuserer på at organisere information, forbedre tidsstyringen, udnytte kompenserende hjælpemidler og skabe tilpasninger i hverdagen og på arbejdspladsen eller uddannelsesstedet.

• Organisering:
  • Brug af visuelle hjælpemidler: Visuelle hjælpemidler som mindmaps, diagrammer og farvekodning kan være særligt effektive for ordblinde til at strukturere information og skabe et bedre overblik ⁷. Mindmaps og diagrammer kan hjælpe med at bryde komplekse emner ned i mere håndterbare dele og vise sammenhænge på en visuel måde. Farvekodning kan anvendes til at kategorisere og fremhæve vigtig information i tekster eller noter, hvilket gør det lettere at finde og huske ⁵. Da mange ordblinde har en tendens til at tænke mere visuelt ¹³, kan disse strategier omgå nogle af de sproglige bearbejdningsvanskeligheder, de oplever.
  • Strukturering af information i mindre enheder (chunking): Opdeling af lange tekster og opgaver i mindre, mere håndterbare enheder, også kendt som “chunking”, kan gøre dem mindre overvældende for arbejdshukommelsen ⁵. Ved at fokusere på én mindre informationsbid ad gangen reduceres belastningen på arbejdshukommelsen, og det bliver lettere at bearbejde informationen effektivt. Dette kan gøres ved at opdele tekster i kortere afsnit med tydelige overskrifter, eller ved at dele større opgaver op i mindre delopgaver med klare mål for hver del.
  • Anvendelse af oversigter og punktopstillinger: Oversigter og punktopstillinger er nyttige værktøjer til hurtigt at få et overblik over vigtige punkter og gøre informationen nemmere at læse og huske ¹⁸. Disse strukturerede formater hjælper med at reducere den eksterne kognitive belastning ved at præsentere informationen på en mere tilgængelig og letnavigeret måde. For ordblinde, som kan have svært ved at udtrække vigtig information fra lange tekstafsnit, kan oversigter og punktopstillinger hurtigt identificere nøglepunkterne.
• Tidsstyring:
  • Planlægning med realistiske tidsrammer og pauser: Ordblinde har ofte brug for mere tid til at læse og skrive end ikke-ordblinde ²². Derfor er det vigtigt at planlægge opgaver med realistiske tidsrammer, der tager højde for dette. Indlægning af regelmæssige pauser i arbejdsdagen giver hjernen mulighed for at hvile og bearbejde information, hvilket kan forebygge kognitiv overload ⁶. Korte, hyppige pauser kan ofte være mere effektive end færre, længere pauser.
  • Prioritering af opgaver og undgåelse af overcommitment: At fokusere på de vigtigste opgaver først hjælper med at styre den samlede arbejdsbyrde. For ordblinde, som allerede bruger mere energi på visse opgaver, er det særligt vigtigt at kunne prioritere og undgå at påtage sig for mange forpligtelser samtidigt. Selvindsigt i egne begrænsninger og evnen til at sige nej er derfor vigtige kompetencer.
  • Brug af tidsstyringsværktøjer og -teknikker: Der findes mange forskellige tidsstyringsværktøjer og -teknikker, som kan være nyttige. Kalendere, to-do lister og påmindelser kan hjælpe med at organisere tid og opgaver ⁸. Teknikker som Pomodoro, hvor man arbejder i fokuserede intervaller afbrudt af korte pauser, kan også forbedre koncentrationen og forebygge overload ²⁶. Strukturerede værktøjer kan kompensere for eventuelle udfordringer med organisering og hukommelse, som nogle ordblinde oplever.
• Kompenserende Hjælpemidler og Teknologier (LST):
  • Oplæsningsprogrammer (tekst-til-tale): Oplæsningsprogrammer, der kan læse digital tekst højt, er et af de mest effektive værktøjer til at reducere kognitiv overload for ordblinde ved læsning ²³. Ved at få teksten læst højt aflastes læsearbejdet og arbejdshukommelsen, hvilket giver mulighed for at fokusere mere på forståelsen af indholdet frem for selve afkodningen af ordene. Der findes mange forskellige oplæsningsprogrammer som AppWriter, VITAL, CD-ORD og ClaroRead ³⁴.
  • Tale-til-tekst software: Tale-til-tekst software gør det muligt at skrive ved at tale, hvilket kan være en stor hjælp for ordblinde, der kæmper med stavning og den mentale belastning ved skriftlig produktion ²⁵. Ved at bruge stemmen til at formulere sig omgås stavevanskeligheder, og den kognitive energi kan i stedet fokuseres på indholdet og strukturen af teksten.
  • Ordforslagsfunktioner og stavekontrol: Ordforslagsfunktioner og stavekontrol, som findes i mange tekstbehandlingsprogrammer og som særskilte værktøjer, hjælper med at stave korrekt og reducerer usikkerheden ved skrivning ¹⁷. Disse værktøjer mindsker den mentale anstrengelse, der er forbundet med at skulle huske stavningen af ord, og kan dermed bidrage til at forebygge kognitiv overload.
  • Digitale bøger og lydbøger: Digitale bøger og lydbøger giver ordblinde fleksibilitet i læseoplevelsen og mulighed for at tilpasse læsehastigheden og skrifttypen efter individuelle behov ²⁵. Justerbar hastighed kan gøre det lettere at følge med i oplæsningen, mens muligheden for at ændre skrifttype og -størrelse kan gøre teksten mere læsevenlig og reducere visuel stress. Nota er et eksempel på et bibliotek, der tilbyder et stort udvalg af lydbøger og e-bøger til ordblinde ³³.
• Tilpasninger i Hverdagen og på Arbejdspladsen/Uddannelsesstedet:
  • Skriftlige materialer i letlæseligt format: Når der udarbejdes skriftlige materialer, er det vigtigt at tage hensyn til ordblinde ved at bruge et letlæseligt format. Dette inkluderer ofte en større skriftstørrelse, en tydelig og enkel typografi samt en god linjeafstand, hvilket reducerer den visuelle belastning og gør teksten nemmere at afkode ³⁸.
  • Instruktioner i flere formater: Instruktioner bør gives i flere forskellige formater, såsom skriftligt, mundtligt og eventuelt visuelt (f.eks. ved brug af billeder eller videoer) ⁵. Dette imødekommer forskellige læringsstile og styrker forståelsen ved at give mulighed for at vælge det format, der er lettest at bearbejde.
  • Mulighed for at optage møder og forelæsninger: At give ordblinde mulighed for at optage møder og forelæsninger kan være en stor hjælp ²¹. Dette giver dem mulighed for at gense og genhøre informationen i ro og mag senere, hvilket aflaster behovet for at skulle notere alt undervejs og sikrer, at vigtige detaljer ikke går tabt.
  • Reduktion af distraktioner: Det er vigtigt at skabe et arbejds- eller læringsmiljø, der minimerer distraktioner. Dette kan indebære at reducere støj og visuelt rod, så fokus kan rettes mod den aktuelle opgave ⁵.

Metoder til håndtering af kognitiv overload, når det opstår

Selvom forebyggelse er vigtig, kan kognitiv overload stadig opstå. Derfor er det essentielt at have metoder til at håndtere det, når det sker.

• Erkendelse af tegn på overload: Det første skridt i håndteringen er at lære at genkende tegnene på kognitiv overload. Disse kan inkludere øget træthed, koncentrationsbesvær, følelser af frustration eller irritabilitet, hukommelsesproblemer og en generel følelse af at være overvældet ². Ved at være opmærksom på disse signaler kan man handle i tide for at mindske overbelastningen.
• Tag korte, regelmæssige pauser: Når man mærker tegn på overload, kan det være effektivt at tage en kort pause fra den aktuelle opgave. Selv få minutters pause kan give arbejdshukommelsen mulighed for at “tømme” og genoplade ³. I pausen kan man lave noget helt andet, der ikke kræver kognitiv anstrengelse, for eksempel strække sig, gå en lille tur eller bare lukke øjnene.
• Anvend stressreducerende teknikker: Stress kan forværre kognitiv overload. Derfor kan det være hjælpsomt at anvende forskellige stressreducerende teknikker, såsom åndedrætsøvelser, mindfulness eller korte gåture ². Disse teknikker kan hjælpe med at berolige nervesystemet og mindske følelsen af overvældelse.
• Opdel opgaven i mindre dele: Hvis man føler sig overvældet af en stor eller kompleks opgave, kan det hjælpe at opdele den i mindre, mere overskuelige dele ⁵. Ved at fokusere på én lille del ad gangen kan man reducere følelsen af at være overvældet og skabe en følelse af fremdrift, hvilket i sig selv kan mindske den kognitive belastning.
• Søg hjælp og støtte: Det er vigtigt at huske, at man ikke behøver at håndtere kognitiv overload alene. At søge hjælp og støtte fra kolleger, undervisere, familie eller venner kan være meget værdifuldt ². At tale om sine vanskeligheder kan mindske følelsen af isolation og overvældelse, og andre kan måske tilbyde praktisk hjælp eller nye perspektiver på problemet.
• Kommuniker åbent om behov: Vær ikke bange for at kommunikere åbent om dine behov for justeringer eller hjælp i situationer, hvor du oplever kognitiv overload ³⁸. Dette kan inkludere at bede om mere tid til en opgave, at få instruktioner præsenteret på en anden måde eller at få adgang til de nødvendige hjælpemidler. Åben kommunikation kan bidrage til at skabe et mere inkluderende og støttende miljø.

Vigtigheden af selvforståelse og selvomsorg

For ordblinde er selvforståelse og selvomsorg afgørende i forhold til at forebygge og håndtere kognitiv overload. Det handler om at lære at genkende sine egne grænser og de tidlige tegn på, at man er ved at blive overbelastet ³⁹. Ved at være opmærksom på disse tegn kan man tage de nødvendige skridt for at undgå at nå et punkt, hvor man føler sig fuldstændig overvældet. Det er også vigtigt at udvikle personlige strategier, der virker effektivt for den enkelte ⁴². Hvad der hjælper én person, hjælper ikke nødvendigvis en anden, så det kan kræve lidt eksperimenteren at finde ud af, hvilke teknikker og værktøjer der er mest effektive.

Selvomsorg spiller en central rolle i håndteringen af kognitiv overload. Det indebærer at prioritere tilstrækkelig søvn, da en udhvilet hjerne bedre kan håndtere information ²⁶. En sund og varieret kost giver hjernen den næring, den har brug for, og regelmæssig motion har vist sig at have en positiv effekt på både den fysiske og mentale sundhed ²⁶. Det er også vigtigt at dyrke interesser og deltage i aktiviteter, der giver mental restitution og hjælper med at koble af fra de daglige udfordringer ². Endelig bør man ikke tøve med at søge professionel hjælp, hvis man har brug for det. En psykolog eller coach kan hjælpe med at udvikle effektive stresshåndterings- og coping-strategier ⁴⁵. Selvomsorg er ikke en luksus, men en nødvendighed for at opretholde mental velvære og forebygge kognitiv overload, især for ordblinde, som har en øget risiko for at opleve dette.

Ressourcer og organisationer i Danmark for ordblinde

I Danmark findes der flere ressourcer og organisationer, som tilbyder støtte og information til ordblinde om håndtering af kognitiv overload og andre udfordringer:

• Ordblindeforeningen i Danmark ³⁰: Foreningen arbejder for at skabe bedre vilkår for mennesker med ordblindhed og tilbyder information, rådgivning og støtte til både ordblinde, deres pårørende og fagfolk. De har også et vejledningscenter, man kan kontakte for hjælp ⁴⁹.
• Nota ¹⁶: Nota er det nationale center for læremidler til ordblinde og andre med læsevanskeligheder. De tilbyder et stort udvalg af lydbøger, e-bøger og andre tilgængelige materialer til uddannelse og fritid. Man kan blive medlem af Nota, hvis man har dokumenteret læsevanskeligheder ¹⁶.
• Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) ¹⁶: NVOL formidler viden og forskning om ordblindhed og andre læsevanskeligheder til fagfolk, ordblinde og deres pårørende. Deres hjemmeside nvol.dk indeholder en bred vifte af information og ressourcer.
• SPS-ordningen (Specialpædagogisk Støtte) ²¹: Gennem SPS-ordningen kan studerende med ordblindhed i videregående uddannelser få adgang til forskellige former for støtte, herunder hjælpemidler som oplæsningssoftware og tale-til-tekst, samt studiestøttetimer. Man skal kontakte SPS-vejlederen på sit uddannelsessted for at ansøge om støtte ³⁶.
• Jobcentre ³²: Ordblinde, der er i arbejde eller under efter- og videreuddannelse, kan søge om støtte via det kommunale jobcenter. Dette kan inkludere hjælpemidler og eventuelt personlig assistance på arbejdspladsen. Man skal kontakte en nøgleperson på handicapområdet i sit lokale jobcenter for at søge om støtte ⁴⁰.

Disse ressourcer og organisationer udgør et vigtigt netværk, der kan tilbyde specialiseret støtte og vejledning til ordblinde i Danmark, herunder i forhold til at håndtere kognitiv overload i forskellige aspekter af livet.

Forskning i kognitiv overload og ordblindhed

De strategier og indsigter, der er præsenteret i denne rapport, understøttes af relevant forskning inden for både kognitiv psykologi og specialpædagogik ⁵. Kognitiv Load Theory (CLT) er et centralt teoretisk rammeværk, der forklarer, hvordan vores arbejdshukommelse fungerer og hvordan man kan designe undervisning og information for at undgå overbelastning ⁵. Forskning har også undersøgt effekten af kompenserende teknologier som oplæsningsprogrammer og tale-til-tekst software på kognitiv belastning hos ordblinde og fundet, at disse værktøjer kan være yderst effektive til at reducere den mentale anstrengelse ved læsning og skrivning ³⁵. Derudover har studier undersøgt sammenhængen mellem ordblindhed og arbejdshukommelse, hvilket har bidraget til en bedre forståelse af de kognitive udfordringer, ordblinde står overfor ²⁷. Denne forskning danner grundlaget for de praktiske anbefalinger, der gives i denne rapport, og understreger vigtigheden af at anvende evidensbaserede metoder til at støtte ordblinde.

Konklusion

At forebygge og håndtere kognitiv overload er afgørende for ordblinde, da deres informationsbehandlingsprocesser ofte kræver en større kognitiv indsats. Ved at forstå definitionen af kognitiv overload og hvordan ordblindhed påvirker hjernens funktion, kan ordblinde og deres støttepersoner implementere effektive strategier. Disse inkluderer organisering af information, forbedring af tidsstyring, udnyttelse af kompenserende hjælpemidler og skabelse af tilpasninger i hverdagen og på arbejdspladsen eller uddannelsesstedet. Det er også vigtigt at kunne genkende tegn på overload og anvende metoder til at håndtere det, når det opstår, samt at prioritere selvforståelse og selvomsorg. I Danmark er der adskillige ressourcer og organisationer, som kan tilbyde yderligere information og støtte til ordblinde. Ved at søge denne viden og de rette værktøjer kan ordblinde i højere grad navigere i en verden, der ofte er domineret af skriftsprog, og mindske risikoen for kognitiv overload, hvilket fører til en bedre livskvalitet og øget funktionsniveau. Det anbefales at opsøge de nævnte ressourcer for yderligere vejledning og støtte.