I en verden, hvor hurtig og korrekt handling i nødsituationer kan være afgørende, er det essentielt, at information er tilgængelig for alle. Skriftlige instruktioner i nødhjælpskasser og vejledninger til sikkerhedsprocedurer udgør imidlertid en betydelig barriere for de mange danskere, der lever med ordblindhed. Denne udfordring understreger behovet for alternative kommunikationsmetoder, som kan sikre, at også ordblinde effektivt kan forstå og handle efter vigtige sikkerhedsanvisninger. Visuelle guides, der anvender billeder, piktogrammer og farver, fremstår som en lovende løsning, der kan bygge bro over denne informationskløft og gøre sikkerhedsinformation tilgængelig for en bredere del af befolkningen. Denne artikel har til formål at give en grundig indføring i, hvordan man skaber effektive visuelle guides til nødhjælpskasser og sikkerhedsprocedurer, der tager hensyn til ordblinde i Danmark, og dermed bidrager til et mere inkluderende og sikkert samfund.
Ordblindhed og forståelsen af skriftlige instruktioner
Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en neurologisk betinget læringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at læse og stave.1 Det er en grundlæggende vanskelighed ved at afkode skriftsproget, hvilket typisk viser sig som problemer med at forbinde bogstaver og lyde.5 Denne vanskelighed fører ofte til langsom og usikker læsning, især når det gælder nye eller ukendte ord, og det kan også medføre vedvarende udfordringer med stavning.5 Konsekvenserne af ordblindhed rækker ud over selve læseprocessen og kan også påvirke tekstforståelsen og evnen til at udtrykke sig skriftligt.5 Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke er et tegn på manglende intelligens eller motivation for at lære; det er simpelthen en anderledes måde, hjernen bearbejder sproglig information på.1
I Danmark anslås det, at et betydeligt antal mennesker er ordblinde. Ifølge en rapport fra Kraka Economics er der omkring 500.000 ordblinde danskere.7 Dette tal baseres på, at siden den nationale ordblindetest blev indført i 2015, er cirka 20.000 danskere årligt blevet testet positive for ordblindhed.7 Andre estimater peger på, at omkring 7% af den danske befolkning har læsevanskeligheder, hvoraf ordblindhed er den mest udbredte indlæringsvanskelighed blandt børn.10 Disse tal understreger, at ordblindhed er en realitet for en stor del af befolkningen, og at der derfor er et betydeligt behov for at tilpasse information og kommunikation, så den er tilgængelig for alle.
For personer med ordblindhed kan læsning af skriftlige instruktioner i nødhjælpskasser og sikkerhedsprocedurer være en stor udfordring. De har ofte svært ved at omsætte bogstaver til sproglyde, hvilket gør læseprocessen langsom og besværlig.3 I en nødsituation, hvor hurtig reaktion er afgørende, kan denne langsommelighed være kritisk. Derudover har ordblinde en tendens til at gætte på ord frem for at læse dem præcist.5 Selvom de måske kan genkende nogle ord, kan ukendte eller komplekse ord i instruktionerne føre til gætteri, hvilket potentielt kan resultere i misforståelser af vigtige sikkerhedsanvisninger. Et eksempel fra Ordblindeforeningen illustrerer denne problematik ved at påpege, at ordblinde er særligt sårbare over for online svindel, da de har vanskeligheder med at læse tekster og identificere stavefejl og usædvanlige formuleringer.13 Dette viser, at udfordringerne med skriftlig information har konkrete konsekvenser i hverdagen og understreger vigtigheden af klare og visuelle kommunikationsmetoder i alle aspekter af livet, herunder sikkerhed.
Nødhjælpskasser i Danmark: Indhold og visuel kommunikation
Nødhjælpskasser er essentielle redskaber i mange forskellige miljøer, fra private hjem til arbejdspladser, biler og skoler. Indholdet i disse kasser er designet til at håndtere akutte situationer og spænder bredt afhængigt af formålet med kassen og de potentielle risici i det pågældende miljø.
I hjemmet indeholder en standard førstehjælpskasse typisk et udvalg af basale forsyninger såsom forskellige typer plastre, herunder klip-selv, vabel- og fingerspidsplaster, samt kompresforbindinger i forskellige størrelser og med kølende gel.14 Derudover findes ofte kølende gel og isposer til smertelindring, støttebind og trekantet armklæde til forstuvninger og brud, sårrenseservietter til at forebygge infektion, en saks til at klippe forbindinger og tøj, en pincet til at fjerne splinter og rulletape til at fiksere forbindinger.14 Nogle producenter, som Falck, tilbyder endda førstehjælpskasser med farvekodede rum, hvilket gør det hurtigere og nemmere at finde det nødvendige udstyr i en stresset situation.14
På arbejdspladser er kravene til førstehjælpsudstyr ofte mere omfattende og afhænger af arbejdsmiljøet og de specifikke risici.15 Ud over det basale indhold kan arbejdspladskasser indeholde specialiseret udstyr som øjenskyl til kemiske uheld, brandsårsgel og -forbindinger til forbrændinger, blodstopper-forbindinger og trykforbindinger til større blødninger samt køleposer og nakkekrave til skader som slag og forstuvninger.15 Lovgivningen i Danmark kræver, at arbejdspladser har førstehjælpskasser, der er tilpasset deres specifikke behov og risici, og mange virksomheder vælger at tilpasse deres sæt baseret på en vurdering af arbejdsmiljøet.15
Førstehjælpskasser til biler er typisk mere kompakte, men indeholder stadig det mest nødvendige udstyr til at håndtere mindre uheld i trafikken.21 Indholdet omfatter ofte plastre, kompresforbindinger, desinficerende servietter til sårrens, alutæpper til at holde tilskadekomne varme, opkastposer i tilfælde af køresyge, handsker for at beskytte både hjælper og den skadede samt en selesaks til at klippe fastspændte personer fri.22 Røde Kors anbefaler desuden, at en bilførstehjælpskasse indeholder et nødsituationstæppe og et skilt til at markere uheldsstedet.15
I skoler skal førstehjælpskasser tage højde for børns specifikke behov.20 Ud over det generelle indhold kan der være børneplaster med sjove motiver og et pandetermometer til at måle feber.21 Skoler har også mulighed for at give elever med praktiske vanskeligheder personlig assistance og de nødvendige undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler.25
For at gøre indholdet i nødhjælpskasser mere tilgængeligt for ordblinde er det afgørende at anvende klare og effektive visuelle guides. Designprincipperne for disse guides bør fokusere på tydelighed og enkelhed. Brugen af genkendelige piktogrammer for hvert element i kassen er essentiel.29 Disse piktogrammer bør være intuitive og letforståelige uden behov for skriftlig forklaring. Det kan være fordelagtigt at henvise til standarder som ISO 7010, der definerer sikkerhedsskilte og piktogrammer, for at sikre universel genkendelighed.30
Farvekodning er et andet effektivt værktøj til visuel kommunikation i nødhjælpskasser. Ved at anvende farver, der er intuitivt forbundet med forskellige typer skader (f.eks. rød for blødning, gul for forbrænding, blå for forstuvning, grøn for sår og skrammer), kan man gøre det nemmere for ordblinde hurtigt at identificere den type udstyr, de har brug for.14 Dette princip anvendes allerede i nogle førstehjælpskasser og kan med fordel udvides til de visuelle guides.
Layoutet af de visuelle guides skal være enkelt og overskueligt med tilstrækkelig luft omkring elementerne.39 Lange tekstblokke bør undgås. Hvis supplerende tekst er nødvendig, bør der anvendes sans-serif skrifttyper i en læsevenlig størrelse (mindst 12-14 punkt) for at øge læsbarheden for alle, herunder ordblinde.39 Det er også vigtigt at sikre god kontrast mellem tekst og baggrund, f.eks. mørk tekst på en lys (ikke hvid) baggrund, da hvid kan virke blændende.39 Retningslinjer fra organisationer som British Dyslexia Association giver yderligere indsigt i designprincipper, der fremmer læsbarhed for ordblinde.39
Konkrete eksempler kan illustrere, hvordan visuelle guides kan anvendes til almindeligt førstehjælpsudstyr. For eksempel kan instruktionen til brug af et plaster bestå af et tydeligt piktogram af et plaster, et andet piktogram, der viser et lille sår, og en pil, der visuelt demonstrerer, hvordan plasteret påføres såret. Til en forbinding kan en visuel guide vise trin for trin, hvordan man vikler forbindingen omkring en skade, eventuelt med nummererede billeder eller pile, der indikerer retningen. For sårrenseservietter kan en simpel illustration vise en hånd, der bruger en serviet til at rense et sår. Selv for saks og pincet kan kombinationen af tydelige ikoner med en kort visuel instruktion (f.eks. en saks, der klipper en forbinding, eller en pincet, der fjerner en splinter) være langt mere effektiv end en lang skriftlig beskrivelse. Disse visuelle elementer gør det muligt for ordblinde at forstå, hvordan udstyret skal bruges, uden at være afhængige af skriftlige instruktioner.
Visuelle sikkerhedsprocedurer: Skabelse af klarhed
Visuelle sikkerhedsprocedurer spiller en afgørende rolle i at skabe klare og letforståelige instruktioner i forskellige miljøer. Uanset om det drejer sig om arbejdspladser, skoler eller offentlige rum, er det vigtigt, at alle har adgang til information om, hvordan man handler sikkert og korrekt i forskellige situationer. Især i nødsituationer, hvor hvert sekund tæller, kan visuelle guides være afgørende for at sikre en effektiv reaktion og minimere risikoen for skader.
På arbejdspladser er visuelle sikkerhedsinstruktioner særligt vigtige for at formidle regler og rutiner effektivt til alle medarbejdere, uanset deres læsefærdigheder eller sprogkundskaber.51 Et eksempel fra en stor dansk entreprenørvirksomhed viser, hvordan brugen af tegneseriestriber til visuelt at illustrere sikkerhedsregler og potentielle farer førte til en øget opmærksomhed omkring sikkerhed og potentielt forebyggede arbejdsulykker.51 Disse striber blev en obligatorisk del af virksomhedens sikkerhedsforskrifter. Arbejdsgivere i Danmark har desuden pligt til at sikre, at alle medarbejdere modtager den nødvendige oplæring og instruktion i, hvordan arbejdsopgaver skal udføres sikkert, og her kan visuelle materialer være et værdifuldt supplement til mundtlige instruktioner.52
Når det gælder design af visuelle sikkerhedsprocedurer for ordblinde, er der flere bedste praksisser, der bør følges. For komplekse procedurer som brandevakuering eller betjening af sikkerhedsudstyr er det vigtigt at opdele processen i tydelige trin, der hver især illustreres visuelt.54 Mængden af tekst bør holdes på et absolut minimum, og hvis tekst er nødvendig, skal den være kort, præcis og letlæselig.39 Brugen af visuelle elementer som pile, tal og farver kan være effektiv til at indikere rækkefølge og vigtighed. For eksempel kan farvede pile lede vejen til nødudgange, og nummererede billeder kan vise rækkefølgen af handlinger i en førstehjælpsprocedure. I nogle tilfælde kan “før og efter” billeder være nyttige til at illustrere korrekt og ukorrekt adfærd i sikkerhedssituationer.
Der findes mange eksempler på visuelle guides til almindelige sikkerhedsprocedurer. For brandinstruktioner kan en visuel guide vise en sekvens af billeder eller piktogrammer, der illustrerer trinene: tryk på alarmknappen (med et piktogram af en brandalarm), forlad bygningen via den nærmeste nødudgang (med et piktogram af en person, der løber mod et udgangsskilt), og mød ved det angivne samlingssted (med et piktogram af et samlingsstedssymbol). For evakueringsplaner kan et simpelt, visuelt kort over bygningen med tydeligt markerede flugtveje (f.eks. med grønne pile) og samlingspunkter (f.eks. med et samlingsstedssymbol) være langt mere effektivt end en teksttung beskrivelse.63 Når det gælder førstehjælpsprocedurer, som f.eks. håndtering af en bevidstløs person, kan en visuel guide trin for trin vise, hvordan man placerer personen i stabilt sideleje ved hjælp af billeder eller illustrationer af de forskellige kropspositioner. Disse visuelle fremstillinger gør det muligt for ordblinde at følge sikkerhedsprocedurerne uden at være afhængige af at kunne læse og forstå lange, skriftlige instruktioner.
Danske ressourcer og støtte til ordblinde
I Danmark findes der et stærkt netværk af organisationer og ressourcer, der tilbyder støtte og vejledning til mennesker med ordblindhed, deres familier og de fagfolk, der arbejder med dem. Disse ressourcer spiller en vigtig rolle i at øge bevidstheden om ordblindhed og sikre, at ordblinde har adgang til den hjælp, de har brug for.
En af de mest centrale organisationer er Ordblindeforeningen i Danmark. Foreningens formål er at varetage interesserne for mennesker med ordblindhed/dysleksi over for myndigheder og offentligheden.3 Ordblindeforeningen har eksisteret siden 1943 og arbejder kontinuerligt for at skabe bedre vilkår for de mere end 400.000 ordblinde i Danmark.3 De tilbyder en bred vifte af information og støtte til ordblinde i alle aldre samt til deres pårørende og fagpersoner, herunder viden om ordblindhed, information om hjælpemidler og mulighed for rådgivning for medlemmer.68 H.K.H. Prinsesse Marie er protektor for Ordblindeforeningen, hvilket understreger foreningens betydning og engagement i at forbedre vilkårene for ordblinde.3
En anden vigtig online ressource er Ordblindhed.dk (www.ordblindhed.dk), som er et samarbejde mellem Børne- og Undervisningsministeriet, Nota, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Socialstyrelsen.68 Denne hjemmeside formidler viden om ordblindhed samt information om tilbud og støtte for børn, unge og voksne med ordblindhed.
For studerende med ordblindhed på videregående uddannelser er der mulighed for at få Specialpædagogisk Støtte (SPS).69 SPS har til formål at kompensere for de vanskeligheder, ordblindheden kan medføre i studiet, og kan omfatte forskellige former for hjælp, såsom læse-skriveteknologi (f.eks. IntoWords), studiematerialer fra Nota (lydbøger og e-bøger) og studiestøttetimer.69
Voksne med ordblindhed har mulighed for at få gratis ordblindetest og -undervisning på de lokale Voksenuddannelsescentrene (VUC).13 Undervisningen er tilpasset den enkeltes behov og har til formål at styrke læse-, skrive- og stavefærdighederne, hvilket kan forbedre mulighederne på arbejdsmarkedet og i samfundslivet.71
Nota (nota.dk) er det nationale bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder.9 Nota producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige i alternative formater som lydbøger og e-bøger, til personer med dokumenteret læsehandicap, herunder ordblindhed.9 Med mere end 250.000 medlemmer og en årlig vækst på omkring 20.000 nye medlemmer spiller Nota en vigtig rolle i at sikre adgang til litteratur og information for ordblinde.9
Teknologiske hjælpemidler spiller en stadig større rolle i at understøtte ordblinde i deres læsning og skrivning.2 Der findes et bredt udvalg af læse- og skriveteknologier (LST), der kan hjælpe med oplæsning af tekst (f.eks. via gratisprogrammet “Adgang for Alle” eller tilgængelighedsindstillinger på telefoner og tablets), ordforslag, tale-til-tekst funktioner og OCR (Optical Character Recognition) til at omdanne billeder af tekst til læsbar digital tekst.73 Programmer som AppWriter, IntoWords og CD-ORD er eksempler på LST-værktøjer, der er designet specifikt til at hjælpe ordblinde.76 Derudover findes der skrifttyper som OpenDyslexic, der er designet til at forbedre læsbarheden for ordblinde ved at have unikke former for bogstaverne, der gør dem lettere at skelne fra hinanden.39 Apps som SubReader kan endda læse undertekster på film højt, hvilket gør det muligt for ordblinde at følge med i film uden at skulle kæmpe med at læse underteksterne.75 Disse teknologiske hjælpemidler kompenserer i en vis grad for de udfordringer, ordblindhed medfører, og giver ordblinde mulighed for at få adgang til information og deltage mere aktivt i samfundet.74
Praktiske tips til udvikling og implementering af visuelle guides
Udvikling og implementering af effektive visuelle guides til nødhjælpskasser og sikkerhedsprocedurer kræver en systematisk tilgang og en dyb forståelse for målgruppens behov. Ved at følge nogle praktiske tips kan man sikre, at de visuelle guides bliver så brugervenlige og effektive som muligt for ordblinde.
Det første skridt i processen er at foretage en grundig analyse af målgruppen og det specifikke indhold, der skal formidles. Det er vigtigt at vide, hvem de ordblinde brugere er, og hvilke nødhjælpskasser eller sikkerhedsprocedurer guiderne skal omhandle. Dette vil hjælpe med at skræddersy designet og indholdet, så det passer bedst muligt til deres behov.
Dernæst bør man vælge et enkelt og konsistent visuelt sprog. Dette indebærer at bruge klare og genkendelige piktogrammer, en begrænset og harmonisk farvepalet samt et overskueligt layout. For at undgå forvirring bør man minimere brugen af unødvendige detaljer, der kan virke forstyrrende. Konsistens i brugen af piktogrammer og farver på tværs af forskellige guides vil også bidrage til en bedre genkendelighed og forståelse.
Komplekse procedurer bør opdeles i korte og logiske trin, der hver især illustreres visuelt. Ved at præsentere informationen i små bidder bliver den lettere at håndtere og huske. Nummerering eller pile kan bruges til at indikere den korrekte rækkefølge af handlinger.
Teksten i de visuelle guides bør holdes på et absolut minimum. Hvis tekst er nødvendig for at understøtte det visuelle, skal man bruge en sans-serif skrifttype i en stor og læsevenlig størrelse (mindst 12-14 punkt). Det er også vigtigt at sikre god kontrast mellem teksten og baggrunden for at optimere læsbarheden.
Et afgørende element i udviklingsprocessen er løbende test og feedback fra repræsentanter fra målgruppen. Ved at involvere ordblinde i alle faser, især i testfasen, kan man få værdifuld indsigt i, om de visuelle guides er lette at forstå og bruge.43 Brugertests, hvor ordblinde får mulighed for at bruge guiderne i simulerede situationer, kan afsløre eventuelle områder, der er uklare eller svære at navigere. Feedbacken fra disse tests bør bruges til at iterere og forbedre designet. Man skal være åben for at foretage ændringer baseret på brugernes erfaringer for at sikre, at de endelige guides rent faktisk opfylder deres formål.
Når de visuelle guides er færdige, er det vigtigt at have en klar strategi for implementering og tilgængeliggørelse. Guiderne bør placeres tydeligt og lettilgængeligt i nærheden af de relevante nødhjælpskasser og sikkerhedsudstyr. Dette kan omfatte både fysiske plakater og digitale formater. For eksempel kan man overveje at bruge QR-koder, der linker til online versioner af guiderne, som kan tilgås via smartphones eller tablets. Det er også vigtigt at integrere de visuelle guides i virksomhedens eller institutionens sikkerhedsprocedurer og -oplæring. Sørg for, at medarbejdere eller brugere bliver informeret om eksistensen og brugen af guiderne, eventuelt gennem informationskampagner eller undervisningsmateriale. Overvej også at gøre de visuelle guides tilgængelige digitalt via en app eller en hjemmeside, så de kan tilgås fra forskellige enheder og på forskellige tidspunkter.
Konklusion
Anvendelsen af visuelle guides til nødhjælpskasser og sikkerhedsprocedurer rummer et stort potentiale for at forbedre sikkerheden og inklusionen for ordblinde i Danmark. Ved at erstatte eller supplere traditionelle skriftlige instruktioner med klare og intuitive visuelle elementer kan vi sikre, at vigtig sikkerhedsinformation er tilgængelig for alle, uanset læsefærdigheder. Dette bidrager ikke kun til at skabe tryggere miljøer i hjemmet, på arbejdspladsen, i skolen og i det offentlige rum, men det anerkender også vigtigheden af lige adgang til information for alle borgere. Derfor er det afgørende, at danske organisationer og institutioner prioriterer tilgængelighed og inklusion i deres sikkerhedskommunikation ved aktivt at udvikle og implementere visuelle strategier. Ved at tage dette skridt kan vi sammen skabe en mere tilgængelig og sikker fremtid for alle i Danmark.
Tabel 1: Standardindhold i Nødhjælpskasser i Danmark
| Formål | Vigtigste Elementer |
| Hjem | Plastre, forbindinger (små og store), sårrens, saks, pincet, kølende elementer, støttebind |
| Arbejdsplads | Plastre, forbindinger, sårrens, saks, pincet, øjenskyl, brandsårsbehandling, evt. specialudstyr (afhængigt af risikovurdering) |
| Bil | Plastre, forbindinger, sårrens, alutæppe, opkastposer, handsker, selesaks |
| Skole | Plastre (inkl. børneplaster), forbindinger, sårrens, saks, pincet, pandetermometer |
Tabel 2: Danske Ressourcer og Støtte til Ordblindhed
| Organisation/Ressource | Type Støtte | Målgruppe |
| Ordblindeforeningen | Information, rådgivning, advocacy, medlemskab | Børn, unge, voksne, fagfolk |
| Ordblindhed.dk | Information, tilbud og støtte | Børn, unge, voksne |
| SPS (SPSu.dk) | Læse-skriveteknologi, studiematerialer, studiestøttetimer | Studerende i videregående uddannelser |
| VUC (Voksenuddannelsescentre) | Ordblindetest, gratis ordblindeundervisning | Voksne |
| Nota (nota.dk) | Produktion og udlån af tilgængelige tekster (lydbøger, e-bøger) | Personer med læsevanskeligheder, herunder ordblinde |
Kontakt
GDPR