Ordblindhed udgør en betydelig læringsvanskelighed, som berører en anselig del af den danske befolkning. I skoleåret 2022/2023 blev omkring 13 procent af eleverne i 9. klasse i de danske folkeskoler testet positive for ordblindhed.1 Dette tal understreger vigtigheden af at adressere ordblindhed som en national udfordring, der har indflydelse på en betragtelig del af både den studerende population og sandsynligvis også den voksne arbejdsstyrke, hvilket påvirker mulighederne for uddannelse, beskæftigelse og den generelle livskvalitet. Elever med ordblindhed oplever ofte vanskeligheder med at huske det læste, holde trit med læse- og skriveopgaver, omsætte tanker til skrift, strukturere skriftlige opgaver og formulere sig præcist på skrift.2 Disse udfordringer illustrerer de daglige kampe, som personer med ordblindhed står overfor i uddannelsessystemet, og fremhæver behovet for værktøjer og strategier, der kan kompensere for disse vanskeligheder.
Innovationspolitik omfatter de strategier og handlinger, som regeringer iværksætter for at fremme innovation. Dette kan inkludere finansiering af forskning og udvikling, støtte til samarbejder, skabelse af gunstige lovgivningsmæssige rammer og fremme af ibrugtagning af nye teknologier. For hjælpemidler til ordblinde kan innovationspolitik spille en afgørende rolle ved at kanalisere ressourcer hen imod deres udvikling, opmuntre til partnerskaber mellem teknologiudviklere og organisationer for ordblinde, og sikre at disse teknologier når ud til de individer, der har brug for dem. Denne artikel har til formål at undersøge de specifikke måder, hvorpå dansk innovationspolitik aktuelt understøtter, eller bedre kunne understøtte, udviklingen af hjælpemidler til personer med ordblindhed. Den vil udforske eksisterende initiativer, identificere potentielle mangler og foreslå anbefalinger til fremtidige tiltag.
Dansk innovationspolitik har flere centrale elementer og strategier. Det Danske Råd for Forsknings- og Innovationspolitik (DFiR) understreger, at dansk innovation skal drives af en bred vifte af virksomheder, og bemærker en nedgang i FoU-investeringer fra mindre virksomheder.3 Dette fokus på en bred base af innovative virksomheder er afgørende, da mindre, mere specialiserede virksomheder kan være nøgleaktører i udviklingen af nicheprægede hjælpemidler, der er skræddersyet til specifikke behov inden for ordblindesamfundet. Bekymringen over faldende investeringer i mindre virksomheder antyder et potentielt område for politisk intervention for at fremme innovation i denne sektor. Universiteterne i Danmark engagerer sig aktivt i EU’s forsknings- og innovationspolitik gennem en dedikeret arbejdsgruppe.4 De argumenterer for ambitiøse budgetter for EU’s rammeprogrammer som FP10 og fremhæver behovet for tværfaglig forskning for at tackle samfundsmæssige udfordringer.5 Dette engagement i EU’s politik giver danske forskere og institutioner muligheder for finansiering og samarbejde om projekter relateret til hjælpemidler. EU’s Horizon 2020 og dets efterfølger, Horizon Europe, er centrale EU-finansieringsinstrumenter, der støtter forskning og innovation.6 Disse programmer prioriterer områder som digital transformation og inkluderende samfund, hvilket er relevant for hjælpemidler til ordblinde. Dansk innovationspolitik har udviklet sig over tid, fra et fokus på teknologipolitik i 1980’erne til en mere omfattende innovationspolitik i slutningen af 1990’erne.7 Denne historiske udvikling indikerer en voksende forståelse for de mange aspekter af innovation og behovet for en bredere tilgang.
DFiR’s notat 3 nævner ikke eksplicit hjælpemidler eller direkte støtte til personer med handicap i innovationskonteksten. Dog har Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, som udgiver notaterne, en sektion om tilgængelighed. Selvom hovedfokus i DFiR’s notat er på bredere økonomisk innovation, antyder ministeriets fokus på hjemmesidetilgængelighed en underliggende bevidsthed om vigtigheden af inklusion. Universiteterne i Danmarks holdningspapir 5 diskuterer ikke specifikt detaljeret støtte til studerende med handicap eller særlige behov, selvom det nævner behovet for, at FP10 skal være imødekommende for alle, og henviser til et særskilt dokument om studerende med handicap. Dette indikerer, at selvom inklusion er en overvejelse for Danske Universiteter, er deres primære fokus i holdningspapiret på bredere forsknings- og innovationsprioriteter. Manglen på specifikke detaljer om handicapstøtte antyder, at det muligvis ikke er en topprioritet i deres innovationspolitiske anbefalinger til EU’s rammeprogram. Der kan være et behov for en mere direkte kobling mellem bredere innovationsmål og de specifikke behov hos personer med handicap. Mens digital tilgængelighed overvejes, er udviklingen af værktøjer som software til ordblinde måske ikke en central søjle i den nuværende innovationspolitik.
I skoleåret 2022/2023 blev 13 procent af eleverne i 9. klasse i de danske folkeskoler (eksklusive specialskoler) testet for ordblindhed i løbet af deres skoletid og identificeret som ordblinde. Yderligere 4 procent blev identificeret som havende usikker fonologisk kodning.1 Disse data, indsamlet gennem den nationale ordblindetest (“Ordblindetesten”), giver et klart billede af udbredelsen af ordblindhed blandt elever i Danmark. Det faktum, at næsten hver femte elev viser tegn på ordblindhed eller betydelige læsevanskeligheder, understreger omfanget af udfordringen og den potentielle indvirkning af effektive hjælpemidler. Dette betydelige antal elever, der er identificeret med ordblindhed, fremhæver et stort behov for støtte inden for uddannelsessystemet. Dette antyder også et stort potentielt marked for effektive hjælpemidler.
Studerende med ordblindhed oplever ofte vanskeligheder med hukommelsen i forbindelse med læsning, at følge med i læse- og skriveopgaver, at omsætte tanker til skrift, at strukturere skriftlige opgaver og at udtrykke sig præcist på skrift.2 Disse udfordringer kan i betydelig grad hæmme den akademiske fremgang og skabe frustration for studerende med ordblindhed. De understreger behovet for hjælpemidler, der kan hjælpe med læsning, skrivning, organisering og informationsbehandling. Hjælpemidler, der adresserer disse specifikke vanskeligheder, kan i betydelig grad forbedre den uddannelsesmæssige oplevelse og resultater for ordblinde studerende. Uden it-støtte kan det være tidskrævende og vanskeligt for personer med ordblindhed at tilegne sig ny viden, hvilket potentielt kan føre til, at de opfattes som mindre vidende.8 Dette fremhæver, hvordan ordblindhed kan påvirke livslang læring og professionel udvikling. Adgang til og undervisning i hjælpemidler kan afbøde denne risiko og sikre, at personer med ordblindhed har lige muligheder for at lære og avancere i deres karriere. It-støtte er afgørende for, at personer med ordblindhed kan deltage fuldt ud i et vidensbaseret samfund og undgå negative opfattelser.
Selvom traditionelle undervisningsmetoder og støttestrategier er vigtige, kræver de unikke udfordringer, som personer med ordblindhed står overfor, ofte innovative teknologiske løsninger. Disse værktøjer kan give personlig støtte, tilpasse sig individuelle læringsstile og tilbyde funktioner, som traditionelle metoder ikke kan. De hurtige fremskridt inden for områder som kunstig intelligens, tekst-til-tale, tale-til-tekst og OCR (Optical Character Recognition) giver et betydeligt potentiale for udvikling af mere effektive og brugervenlige hjælpemidler til ordblindhed. Innovationspolitik kan spille en nøglerolle i at fremme forskning og udvikling inden for disse områder. Kontinuerlig innovation er nødvendig for at følge med de teknologiske fremskridt og for at udvikle stadig mere sofistikerede og effektive hjælpemidler til ordblindhed.
Den nationale strategi for kunstig intelligens har til formål at positionere Danmark som førende inden for ansvarlig udvikling og anvendelse af kunstig intelligens på tværs af forskellige sektorer.9 Dette nationale fokus på AI giver en betydelig mulighed for udvikling af avancerede hjælpemidler til ordblindhed. AI-drevne værktøjer kan tilbyde funktioner som intelligent stavekontrol, der er skræddersyet til almindelige ordblinde stavefejl 10, personlige læringsoplevelser og mere sofistikerede tekstanalyser og opsummeringsfunktioner. Innovationspolitikken kan yderligere understøtte dette ved at finansiere AI-forskning, der er relevant for læringsvanskeligheder, og ved at fremme etisk udvikling inden for dette område. Offentlig sektor innovation i Danmark involverer i stigende grad teknologi, med eksempler som AI til kortlægning af naturtyper og VR til onboarding af medarbejdere.11 Denne tendens til at anvende teknologi i den offentlige sektor, især inden for uddannelse, skaber et miljø, hvor innovative hjælpemidler til ordblindhed kan afprøves og implementeres. Offentlige initiativer kan støtte udviklingen og integrationen af sådanne værktøjer i skoler og andre offentlige institutioner. Støtte til hjælpemidler er tilgængelig gennem SPS-ordningen (Specialpædagogisk Støtte) for studerende i videregående uddannelser.2 Dette inkluderer værktøjer som IntoWords, computere og støttetimer. Selvom dette er en støtteordning snarere end en direkte innovationspolitik, viser det et statsligt engagement i at levere værktøjer til ordblinde studerende. Innovationspolitikken kunne bygge videre på dette ved at finansiere udviklingen af endnu mere effektive værktøjer, der derefter kunne inkluderes i SPS-tilbuddet.
Der er mulighed for at etablere dedikerede finansieringsprogrammer inden for eksisterende innovationsagenturer (som Innovationsfonden) specifikt rettet mod udvikling og kommercialisering af hjælpemidler til læringsvanskeligheder, herunder ordblindhed. Det anbefales at implementere politikker, der opmuntrer og støtter samarbejder mellem teknologivirksomheder, uddannelsesinstitutioner (herunder specialundervisningscentre) og organisationer, der repræsenterer personer med ordblindhed, i udviklingen og testningen af nye hjælpemidler. Der bør skabes “innovationssandkasser” eller pilotprogrammer inden for uddannelsessystemet, hvor nye hjælpemidler kan testes og evalueres i virkelige omgivelser, med feedback fra studerende, lærere og specialister, der informerer den videre udvikling. Det kan overvejes at tilbyde skatteincitamenter eller tilskud til startups og SMV’er, der fokuserer på udvikling af højkvalitets og effektive hjælpemidler til ordblindhed, og anerkende den potentielle sociale indvirkning af deres arbejde. Endeligt bør der fremmes forskning i de kognitive og pædagogiske aspekter af brugen af hjælpemidler til ordblindhed for at sikre, at innovationer er evidensbaserede og reelt effektive i forhold til at forbedre læringsresultaterne.
“IntoWords” er et udbredt læse- og skrivestøtteprogram i Danmark, der ofte leveres gennem SPS-ordningen.2 Det tilbyder funktioner som tekst-til-tale, ordforslag og fonetisk stavehjælp. Udviklingen har sandsynligvis nydt godt af offentlig finansiering og et fokus på inkluderende uddannelse. “AppWriter” er en anden populær hjælpemiddelteknologi i Danmark, der er tilgængelig på tværs af flere platforme.13 Det tilbyder lignende funktioner som IntoWords og bruges ofte i uddannelsesmiljøer. er en nyere innovation, et AI-drevet værktøj udviklet af en ordblind iværksætter fra Aalborg Universitet.10 Det fokuserer på både oplæsning og korrektion af tekst med algoritmer, der er trænet til at forstå typiske ordblinde stavefejl. Dette eksempel fremhæver vigtigheden af individuelt initiativ og potentialet i AI inden for dette felt. Ordlab 14 tilbyder en platform med vejledninger og videoundervisning i brugen af forskellige hjælpemidler og fungerer som en værdifuld ressource for personer med ordblindhed og undervisere. Dette initiativ har sandsynligvis modtaget finansiering til at understøtte udviklingen og indholdsskabelse. Nota 2 er et nationalt bibliotek og videnscenter, der leverer tilgængelige undervisningsmaterialer til personer med læsevanskeligheder, herunder ordblindhed. Selvom Nota ikke selv udvikler teknologi, spiller det en afgørende rolle i at gøre undervisningsressourcer tilgængelige gennem digitale formater og oplæsningsmuligheder, hvilket understøtter brugen af hjælpemidler. DR (Danmarks Radio) tilbyder oplæste undertekster på nogle af sine kanaler og leverer letlæste nyhedsartikler på sin “Ligetil”-platform.15 Dette demonstrerer et offentligt serviceinitiativ for at gøre information tilgængelig for personer med læsevanskeligheder.
Selvom der ikke gives direkte oplysninger om specifikke innovationspolitiske midler til hver af disse teknologier i de fremlagte uddrag, er det sandsynligt, at ordninger som SPS, der er offentligt finansieret, har spillet en betydelig rolle i udbredelsen af værktøjer som IntoWords og AppWriter. Disse ordninger skaber en efterspørgsel efter sådanne teknologier og kan indirekte have støttet deres udvikling gennem markedsmekanismer. Initiativer som Ordlab og Nota har sandsynligvis nydt godt af offentlig finansiering, der har til formål at støtte personer med handicap og fremme inkluderende uddannelse. DR’s tilgængelighedsbestræbelser afspejler også et bredere public service-mandat, der kan være påvirket af regeringens politikker om medieadgang. Udviklingen af 10 viser, hvordan individuelt iværksætteri, potentielt støttet af innovationsprogrammer fra universiteter eller startkapital, kan føre til nye løsninger inden for hjælpemiddelteknologi. Innovationspolitikken kunne yderligere fremme sådanne initiativer gennem målrettet støtte til startups inden for dette område. Udviklingen og udbredelsen af hjælpemidler til ordblindhed i Danmark ser ud til at være påvirket af en kombination af direkte offentlig støtte (som SPS), offentlige serviceinitiativer og individuelt iværksætteri, hvilket antyder et mangesidet landskab, hvor innovationspolitikken kan spille en mere direkte og strategisk rolle.
Forskning fra Aarhus Universitet indikerer, at studerende, der modtager en ordblindhedsdiagnose i Danmark, klarer sig bedre akademisk og er mere tilbøjelige til at forblive i uddannelsessystemet.16 Dette understreger vigtigheden af tidlig identifikation og levering af passende støtte, som ofte inkluderer hjælpemidler. Nye data fra Børne- og Undervisningsministeriet viser en betydelig stigning i andelen af elever med ordblindhed, der gennemfører de obligatoriske prøver i 9. klasse (fra 43% i 2009/2010 til 80% i 2023/2024).17 Selvom der tages forbehold for en potentiel ændring i den testede gruppe, tyder dette på, at forbedret støtte, herunder hjælpemidler, har en positiv indvirkning. Eksperter inden for området mener, at kunstig intelligens har en afgørende rolle at spille i den fremtidige udvikling af løsninger til personer med særlige behov, herunder ordblindhed.18 AI kan tilbyde personlig feedback, automatisere opgaver og give mere intuitive og effektive støttemuligheder. Ordblindeforeningen understreger nødvendigheden af it-støtte til personer med ordblindhed for at sikre lige muligheder inden for uddannelse og beskæftigelse.8 De argumenterer for tidlig indsats, adgang til hjælpemidler og ordentlig instruktion i brugen af dem.
Det anbefales at øge investeringerne i forskning og udvikling, der specifikt fokuserer på hjælpemidler til ordblindhed, med særlig vægt på udnyttelse af nye teknologier som AI og maskinlæring. Dette kunne opnås gennem dedikerede ansøgningsrunder inden for eksisterende innovationsprogrammer. Der bør fremmes stærkere samarbejder mellem teknologiudviklere, uddannelsesinstitutioner og organisationer, der repræsenterer personer med ordblindhed. Dette kunne involvere oprettelse af platforme for dialog, støtte til fælles forskningsprojekter og facilitering af brugertest af nye teknologier. Der bør implementeres initiativer for at øge bevidstheden blandt undervisere, arbejdsgivere og den brede offentlighed om potentialet i hjælpemidler til at støtte personer med ordblindhed og fremme inklusion i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold. Processen for evaluering og godkendelse af nye hjælpemidler til brug i skoler og på arbejdspladser bør strømlines for at sikre, at effektive værktøjer hurtigt kan tages i brug og integreres i støttesystemer. Udviklingen af åbne uddannelsesressourcer og undervisningsmaterialer om effektiv brug af hjælpemidler til ordblindhed bør støttes, og disse ressourcer bør gøres frit tilgængelige for studerende, undervisere og forældre. Endelig bør potentialet for nationale initiativer til at udvikle og vedligeholde centrale platforme eller værktøjer inden for hjælpemiddelteknologi undersøges for at sikre lige adgang og langsigtet bæredygtighed.
Innovationspolitikken spiller en afgørende rolle i at fremme udviklingen og udbredelsen af hjælpemidler, der i betydelig grad kan forbedre livet for personer med ordblindhed i Danmark. Ved strategisk at kanalisere ressourcer, opmuntre til samarbejde og fremme bevidsthed kan politiske beslutningstagere skabe et miljø, hvor innovative løsninger kan trives. Med fortsat fokus og investering, og ved at udnytte de hurtige fremskridt inden for teknologi, har Danmark potentialet til at blive førende inden for udvikling og implementering af banebrydende hjælpemidler, der giver personer med ordblindhed mulighed for at nå deres fulde potentiale inden for uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv. En proaktiv og målrettet innovationspolitik er afgørende for at realisere dette potentiale.
Tabel 1: Udfordringer og konsekvenser for ordblinde
| Udfordringer for ordblinde studerende | Potentielle konsekvenser i arbejdslivet |
| Vanskeligheder med læsehukommelse | Langsommere informationsoptagelse |
| Langsom læse- og skrivehastighed | Øget tidsforbrug på opgaver |
| Besvær med at strukturere skrift | Udfordringer med rapporter og dokumenter |
| Vanskeligheder med præcis formulering | Risiko for misforståelser |
Tabel 2: Eksempler på danske ordblindehjælpemidler
| Hjælpemiddel | Funktion | Udvikler/Oprindelse (hvis kendt) | Potentiel rolle for innovationspolitikken |
| IntoWords | Læse- og skrivestøtte | Vitec MV | Fremmet gennem SPS-midler? |
| AppWriter | Læse- og skrivestøtte til flere platforme | Wizkids | Fremmet gennem SPS-midler? |
| Ordlab | Guides og videoer om hjælpemidler | Ukendt | Offentlig støtte til vidensdeling? |
| Nota | Tilgængelige studiematerialer | Nationalt Videncenter for Ordblindhed | Offentlig finansiering af tilgængelighed? |
| DR Ligetil | Letlæste nyheder med oplæsning | DR (Public Service) | Del af public service forpligtelse? |
Kontakt
GDPR