Forældreressourcer

april 17, 2025

Sådan mestrer du skole-hjem samarbejdet – også ved ordblindhed

Indledning

Kender du følelsen af let usikkerhed, der kan melde sig i maven, lige inden du træder ind til en skole-hjem samtale? Eller måske den dybe glæde og stolthed, når du ser dit barn blomstre i skolen, fordi du og lærerne arbejder tæt sammen? Forestil dig Mette, mor til 8-årige Emil. Hun plejede at grue for samtalerne om Emils læseudfordringer, men efter hun begyndte at forberede sig grundigt og stille konkrete spørgsmål, følte hun sig pludselig som en ligeværdig partner i dialogen – og Emil fik hurtigere den rette hjælp.

Et velfungerende samarbejde mellem dig og dit barns skole er nemlig ikke bare “rart at have.” I den danske folkeskole er det en helt fundamental brik for dit barns trivsel, læring og udvikling. Det er et partnerskab, hvor I – forældre og skole – deler ansvaret for at skabe de bedste rammer for barnet. Men hvordan bygger man bro mellem hjemmet og klasseværelset? Hvordan sikrer man en dialog, der er både konstruktiv, respektfuld og løsningsorienteret – også når hverdagen er travl, eller når særlige udfordringer som ordblindhed melder sig?

Denne artikel er din guide. Her får du konkrete redskaber, viden og inspiration til at opbygge og vedligeholde en positiv og stærk dialog med dit barns lærere og pædagoger. Vi dykker ned i rammerne for samarbejdet i Danmark, ser på jeres roller og ansvar, giver dig en værktøjskasse til den gode kommunikation og kigger på de typiske faldgruber – og hvordan du undgår dem. Vi sætter også et særligt fokus på, hvordan du bedst støtter dit barn med ordblindhed i samarbejdet med skolen. Målet er at give dig en praktisk guide fyldt med råd, eksempler og henvisninger til danske ressourcer, som du kan bruge med det samme til at styrke dit barns skolegang.

Hvorfor er et godt skole-hjem samarbejde afgørende i den danske folkeskole?

Det kan føles som endnu en opgave på en allerede lang liste, men investeringen i et godt skole-hjem samarbejde giver afkast mange gange igen – primært for dit barn. Lad os se på, hvorfor dette partnerskab er så centralt i den danske skolekontekst.

Fundamentet: Lovgivning og pædagogiske principper i Danmark

Samarbejdet mellem skole og hjem er ikke blot en pædagogisk anbefaling i Danmark; det er dybt forankret i selve lovgivningen. Folkeskoleloven slår fast, at skolen skal samarbejde med forældrene om elevens læring og trivsel, og at forældrene har både ret og pligt til at deltage i dette samarbejde. Skolen har altså en klar forpligtelse til at inddrage dig som forælder.

Dette lovfæstede princip er afgørende. Det betyder, at samarbejdet ikke er baseret på tilfældigheder eller den enkelte lærers lyst, men er en fundamental del af skolens virke. Det etablerer et partnerskab, hvor begge parter – skole og hjem – har et gensidigt ansvar for at få samarbejdet til at fungere. Loven anerkender din unikke viden om dit barn og giver dig en formel ret til at blive hørt og inddraget. Samtidig betyder skolens pligt, at du med rette kan forvente, at skolen tager initiativ til dialog og information. Skulle samarbejdet halte, kan I altid vende tilbage til dette fælles, lovbestemte ansvar som udgangspunkt for at finde en bedre vej frem.

Denne juridiske ramme understøttes kraftigt af pædagogisk forskning og anbefalinger, blandt andet fra Børne- og Undervisningsministeriet. Eksperter peger entydigt på, at et tæt og tillidsfuldt samarbejde er essentielt for at skabe sammenhæng i barnets liv. Når barnet oplever, at de vigtige voksne i dets liv – forældre og lærere – taler sammen og arbejder mod fælles mål, skaber det tryghed, forudsigelighed og en følelse af, at dets skolegang er vigtig. Det understøtter en helhedsorienteret tilgang, hvor barnets faglige, sociale og personlige udvikling ses som forbundne.

Gevinsterne for dit barn: Bedre trivsel, læring og udvikling

Når partnerskabet mellem skole og hjem fungerer, er gevinsterne for barnet tydelige og veldokumenterede. Forskning viser en klar sammenhæng mellem et positivt og aktivt skole-hjem samarbejde og elevens faglige resultater, motivation for at lære, sociale kompetencer og generelle trivsel i skolen. Børn, hvis forældre er engagerede i skolen på en konstruktiv måde, klarer sig ofte bedre både fagligt og socialt.

Men hvad betyder det i praksis? Forestil dig et barn som Sofie, der synes, matematik er svært og hurtigt mister modet. Når hendes lærer deler konkrete observationer af, præcis hvad der driller Sofie i timerne, og forældrene derhjemme kan støtte med små, målrettede øvelser eller bare anerkende hendes frustration på en måde, der stemmer overens med lærerens tilgang, oplever Sofie en sammenhængende indsats. Hun føler sig set og forstået fra begge sider, hvilket mindsker hendes frustration og øger chancen for, at hun knækker koden og genfinder glæden ved faget. Det viser hende, at de voksne omkring hende tror på hende og arbejder sammen for hendes bedste.

Selvom det kan være svært at finde landsdækkende, specifikke statistikker over effekten i Danmark, peger både internationale studier og generelle danske erfaringer på, at forældretilfredsheden med skolen stiger markant, når samarbejdet opleves som meningsfuldt, respektfuldt og ligeværdigt. Men de positive effekter rækker dybere end blot faglige point eller tilfredshedsmålinger. Et velfungerende skole-hjem samarbejde er med til at forme barnets grundlæggende holdning til læring og skoleliv. Når barnet oplever skolen som et sted, hvor hjemmet og lærerne spiller på samme hold, kan det skabe en positiv spiral af engagement, tryghed og succes, der har langsigtede effekter på barnets uddannelsesvej, selvværd og tro på egne evner.

Forstå rollerne: Hvad forventes af dig som forælder – og af skolen?

Et partnerskab fungerer bedst, når alle parter kender deres roller og ansvar. I skole-hjem samarbejdet er der forventninger til både dig som forælder og til skolen. At forstå og afstemme disse forventninger er afgørende for at undgå misforståelser og opbygge et stærkt fundament.

Dit ansvar og dine muligheder som forælder

Som forælder har du, ifølge lovgivningen og almindelig praksis, et ansvar for at støtte op om dit barns skolegang. Det indebærer blandt andet at:

Sørge for, at dit barn møder stabilt og veludhvilet i skole.
Vise interesse for dit barns skoledag og lektier.
Deltage i forældremøder og skole-hjem samtaler.
Holde dig orienteret via skolens kommunikationsplatform (typisk Aula).
Informere skolen om forhold derhjemme, der kan have betydning for dit barns trivsel eller læring (f.eks. sygdom, store ændringer i familien).

Det handler ikke om, at du skal agere hjælpelærer, men om at skabe gode rammer for læring og trivsel derhjemme og vise dit barn, at skolen er vigtig. Din vigtigste rolle er dog at være ekspert på dit eget barn. Du kender dit barns personlighed, styrker, svagheder, interesser og reaktionsmønstre bedre end nogen anden. Din store mulighed i samarbejdet ligger i at bringe denne unikke viden i spil. Når du deler dine observationer og din forståelse af dit barn med lærerne, giver du dem værdifuldt input, som de kan bruge i deres pædagogiske arbejde.

Tænk på ansvaret for at informere skolen som en direkte vej til at skabe bedre muligheder for dit barn. Hvis dit barn for eksempel har haft en urolig nat og er træt og uoplagt om morgenen, er det dit ansvar – og din mulighed – at sende en kort besked til læreren via Aula. Denne lille handling giver læreren en chance for at møde dit barn med ekstra forståelse og måske tilpasse kravene lidt den dag. Ved at tage ansvar for at dele relevant information, giver du aktivt skolen redskaberne til at handle støttende og relevant, hvilket former samarbejdet i en positiv retning.

Skolens og lærernes ansvar i samarbejdet

Ligesom du har et ansvar, har skolen – repræsenteret ved lærere, pædagoger, vejledere og ledelse – også klare forpligtelser i samarbejdet. Deres ansvar inkluderer at:

Informere dig løbende og forståeligt om dit barns faglige og sociale udvikling.
Inviterer til dialog, herunder de lovpligtige skole-hjem samtaler.
Lytte aktivt til dine input, bekymringer og perspektiver.
Skabe rammer for et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde.
Informere om skolens værdier, pædagogiske principper og forventninger til eleverne.
Tilbyde relevant støtte og vejledning, hvis dit barn har særlige behov.

Lærerne og pædagogerne er de fagprofessionelle med ekspertise i undervisning, pædagogik, læringsmål og klassedynamik. Deres ansvar er at formidle denne faglighed på en måde, så du kan forstå den, og at være åbne over for den viden, du bringer ind fra hjemmet. De skal aktivt facilitere samarbejdet og bygge bro mellem skole og hjem. Dette kræver mere end blot faglig dygtighed; det forudsætter stærke relations- og kommunikationskompetencer hos personalet. Deres professionalisme viser sig ikke kun i undervisningen, men også i evnen til at skabe en åben og tillidsfuld dialog med dig.

Forestil dig en situation, hvor en lærer bemærker, at et barn ofte trækker sig fra legen i frikvartererne. Lærerens ansvar er her proaktivt at kontakte dig som forælder. Ikke for at give dig skylden, men for at dele sin observation, høre om du oplever noget lignende derhjemme, og sammen med dig finde ud af, hvordan I bedst kan støtte barnets sociale trivsel.

Forventningsafstemning: Nøglen til et frugtbart partnerskab

En af de hyppigste årsager til frustration og konflikter i skole-hjem samarbejdet er uklare eller uoverensstemmende forventninger. Måske forventer du svar på en Aula-besked inden for et par timer, mens læreren har en politik om at svare inden for 24-48 timer? Måske forventer skolen, at du hjælper med en bestemt type lektier, som du ikke føler dig klædt på til?

Derfor er forventningsafstemning helt afgørende. Det handler om åbent at tale om, hvad I gensidigt kan forvente af hinanden. Hvordan foretrækker I at kommunikere om hvad? Hvad er rammerne for lektiehjælp? Hvad er skolens procedurer ved fravær eller sygdom? Hvad er dine forventninger til information om dit barns faglige og sociale udvikling – og hvad er skolens praksis?

Den bedste timing for en grundig forventningsafstemning er ofte i starten af skoleåret, for eksempel på det første forældremøde. Men det er aldrig for sent at tage snakken. En tidlig og eksplicit afklaring af forventninger fungerer som en effektiv forebyggelse af misforståelser. Det skaber en fælles referenceramme og en klarhed, der gør det lettere at navigere i samarbejdet og mindsker risikoen for, at små irritationer vokser sig store. Det er en investering i en god og gnidningsfri kommunikation fremover.

For at give et klart overblik kan følgende tabel illustrere typiske ansvarsområder:

Tabel: Roller og Ansvarsområder i Skole-Hjem Samarbejdet

Område	Forældres Ansvar/Muligheder	Skolens/Lærerens Ansvar
Kommunikation	Holde sig orienteret (Aula mv.), svare på henvendelser, deltage i møder, informere om relevante forhold hjemme.	Informere om barnets udvikling, invitere til dialog, besvare henvendelser (inden for aftalt ramme), bruge Aula.
Læring	Skabe gode rammer for lektielæsning, vise interesse for skolearbejdet, støtte op om læringsmål.	Planlægge og gennemføre undervisning, give feedback, differentiere undervisningen, informere om faglige mål.
Trivsel	Sørge for barnets basale behov (søvn, mad), lytte til barnet, informere skolen ved bekymring, støtte sociale relationer.	Skabe et trygt læringsmiljø, observere og reagere på trivselsproblemer, inddrage forældre ved bekymring.
Praktisk Info	Give besked ved fravær/sygdom, opdatere kontaktoplysninger, overholde skolens regler/aftaler.	Informere om skemaændringer, arrangementer, praktiske forhold, skolens regler og politikker.
Særlige Behov	Informere skolen om diagnoser/udfordringer (f.eks. ordblindhed), deltage aktivt i møder om støtte.	Iværksætte relevant udredning/støtte, inddrage PPR/vejledere, udarbejde handleplaner, informere om hjælpemidler.

Denne tabel giver et hurtigt overblik og kan bruges som referencepunkt for både dig og skolen, når I skal afstemme jeres gensidige forventninger.

Din værktøjskasse til den gode dialog med lærerne

At opbygge et stærkt partnerskab kræver gode kommunikationsevner og de rette værktøjer. Her får du en række konkrete redskaber og strategier, du kan bruge i dialogen med dit barns lærere.

Vælg den rette kommunikationskanal (aula, møder, telefon, etc.)

I dag foregår en stor del af skole-hjem kommunikationen digitalt, især via platforme som Aula. Aula er et effektivt redskab til hurtige beskeder, generel information, fraværsregistrering og overblik over skema og aktiviteter. Men det er vigtigt at være bevidst om, at forskellige situationer kræver forskellige kommunikationskanaler.

Aula: Godt til korte, faktuelle beskeder, praktiske spørgsmål, sygemelding og generel orientering. Fordelen er, at kommunikationen er dokumenteret og asynkron (man behøver ikke svare med det samme). Ulempen er, at nuancer og tone let kan misforstås i skriftlig kommunikation, og det er uegnet til dybe, følsomme eller komplekse samtaler.
Skole-hjem samtaler/Møder: Ideelt til at drøfte barnets udvikling, trivsel, udfordringer eller mere komplekse problemstillinger. Møder (fysiske eller virtuelle) giver mulighed for dialog, uddybning, aflæsning af kropssprog og opbygning af en personlig relation. Kræver planlægning og tid fra begge parter.
Telefon: Kan bruges til akutte, men relativt korte, afklaringer, hvor en hurtig dialog er nødvendig. Kræver, at begge parter er tilgængelige på samme tid.
E-mail: Bruges mindre i daglig kommunikation efter Aulas indførelse, men kan være relevant for længere, mere formelle henvendelser eller deling af dokumenter, hvis skolen bruger det.

Praktisk Tip: Tænk over formålet med din henvendelse, før du vælger kanal. Er det en hurtig praktisk afklaring om gymnastiktøj? En Aula-besked er fin. Er du bekymret for dit barns læsning eller sociale relationer? Anmod om et møde. Respekter også skolens udmeldte retningslinjer for kommunikation – de findes ofte på skolens hjemmeside eller i informationsmateriale. Digitaliseringen har gjort meget nemmere, men den stiller også krav til os om at være bevidste om, hvornår en skriftlig besked er nok, og hvornår en samtale ansigt-til-ansigt (eller via skærm) er nødvendig for at undgå misforståelser.

Sådan forbereder du dig effektivt til skole-hjem samtaler

En skole-hjem samtale er en vigtig mulighed for at udveksle viden og lægge fælles planer for dit barns udvikling. For at få mest muligt ud af den begrænsede tid, er god forberedelse afgørende. En uforberedt samtale risikerer at blive overfladisk, ufokuseret eller domineret af skolens dagsorden. Når du møder velforberedt, viser du ikke kun, at du tager samtalen og samarbejdet alvorligt, men du hjælper også med at sikre, at dine vigtigste pointer og spørgsmål bliver adresseret. Dette signalerer engagement og partnerskab, hvilket kan styrke lærerens villighed til at investere ekstra tid og ressourcer i samarbejdet fremover.

Praktisk Tjekliste til Forberedelse:

Formål: Hvad er formålet med mødet? Er der et specifikt tema fra skolens side? Hvad er dit primære mål med samtalen?
Spørgsmål: Hvad vil du gerne vide mere om? Skriv konkrete spørgsmål ned. F.eks.: “Hvordan går det med X i dansk?”, “Hvilke sociale relationer har Y i klassen?”, “Hvilke strategier bruger I for at støtte Z’s koncentration?”.
Observationer: Hvilke observationer eller informationer fra hjemmet er relevante at dele? Vær specifik. F.eks.: “Jeg oplever, at mit barn er meget træt efter skole for tiden,” “Vi har øvet tabellerne derhjemme, og det går bedre,” “Mit barn fortæller ofte om konflikter med en bestemt kammerat.”
Ønsker/Mål: Hvad håber du, der kommer ud af mødet? Er der konkrete aftaler, du gerne vil have på plads? F.eks.: “Jeg ønsker, vi aftaler en strategi for lektielæsning,” “Jeg håber, vi kan finde en løsning på de sociale udfordringer.”
Inddrag barnet: Tal med dit barn om samtalen inden (og efter), hvis alderen tillader det. Hvad synes barnet selv er vigtigt at få talt om? Hvad oplever barnet i skolen?

Med disse punkter i baghovedet (og gerne på papir) er du godt rustet til en konstruktiv og udbytterig samtale.

Aktiv lytning og konstruktive spørgsmål

Effektiv kommunikation handler mindst lige så meget om at lytte, som det handler om at tale. Aktiv lytning er mere end bare at være stille, mens den anden taler. Det indebærer at:

Give plads: Lad læreren tale færdig uden at afbryde.
Vise interesse: Brug kropssprog (nik, øjenkontakt) til at vise, at du lytter.
Stille uddybende spørgsmål: Spørg ind for at sikre, at du forstår rigtigt. Brug åbne spørgsmål, der starter med “hvordan,” “hvad,” “kan du fortælle mere om…” frem for lukkede ja/nej-spørgsmål.
Opsummere: Gentag med egne ord, hvad du hører læreren sige, for at tjekke din forståelse. F.eks.: “Så hvis jeg forstår dig ret, oplever du, at…”

Aktiv lytning er især et kraftfuldt værktøj, når I taler om noget svært, eller når I er uenige. Ved at vise, at du oprigtigt prøver at forstå lærerens perspektiv, før du præsenterer dit eget, kan du de-eskalere en potentiel konflikt. Det skaber et rum for gensidig forståelse og signalerer respekt, selvom I måske ser forskelligt på tingene.

Kombinér aktiv lytning med konstruktive spørgsmål. I stedet for at komme med påstande eller anklager, så prøv at formulere dine bekymringer som spørgsmål. Eksempel: I stedet for at sige “Mit barn keder sig bravt i timerne,” kan du spørge: “Jeg oplever, at mit barn mangler udfordringer derhjemme – kan du fortælle lidt mere om, hvordan du ser hans/hendes faglige engagement og muligheder i timerne?” Eller: “Hvilke muligheder ser du for at give mit barn nogle ekstra faglige udfordringer?” Denne tilgang åbner for dialog og fælles problemløsning frem for konfrontation.

Håndtering af uenigheder: Fra konflikt til løsning

Selv i de bedste samarbejdsrelationer vil der opstå uenigheder. Det er helt naturligt, da I ser barnet fra forskellige vinkler og har forskellige roller. Det afgørende er ikke, at I er uenige, men hvordan I håndterer uenigheden. En konstruktiv tilgang kan faktisk styrke samarbejdet på sigt.

Strategier til Konstruktiv Håndtering af Uenigheder:

Fokusér på sagen, ikke personen: Hold fokus på barnets bedste og den konkrete problemstilling. Undgå personlige angreb eller generaliseringer (“Du gør aldrig…”, “Skolen er altid…”).
Brug “jeg”-udsagn: Tal ud fra dit eget perspektiv. Sig “Jeg er bekymret for…”, “Jeg oplever, at…”, “Jeg har brug for at forstå…” i stedet for anklagende “du”-udsagn (“Du lytter ikke…”, “Du gør ikke nok…”).
Anerkend den andens synspunkt: Start gerne med at vise, at du har hørt og (delvist) forstået den andens perspektiv, selvom du er uenig. F.eks.: “Jeg kan godt høre, at du oplever situationen sådan…” eller “Tak fordi du deler dine observationer. Det giver mening set fra din stol…”
Vær løsningsorienteret: Gå fra problembeskrivelse til løsningsforslag. Spørg: “Hvordan kommer vi videre herfra?”, “Hvad kan vi prøve at gøre anderledes?”, “Kunne vi aftale at…?”
Søg kompromiser: Vær villig til at mødes på midten, hvis det er muligt og tjener barnets bedste.
Kend eskaleringsvejene: Hvis I ikke kan nå til enighed med den primære lærer, så undersøg mulighederne for at inddrage andre, f.eks. en teamkoordinator, en vejleder eller skolens ledelse. Gør det på en rolig og saglig måde.

Scenarie: Du er uenig i lærerens vurdering af dit barns indsats i et fag. Læreren synes, barnet er dovent, mens du oplever, at barnet kæmper og føler sig misforstået.

Start: “Tak fordi du deler din oplevelse af mit barns indsats. Jeg hører, du oplever, at han/hun ikke yder sit bedste.” (Anerkendelse)
Dit perspektiv: “Hjemme oplever jeg faktisk et barn, der bruger meget energi på faget og bliver frustreret, fordi han/hun synes, det er svært. Jeg er bekymret for, om der er noget specifikt, der blokerer.” (“Jeg”-udsagn, fokus på observation)
Løsningsforslag: “Kunne vi måske sammen kigge på nogle af opgaverne? Eller er der mulighed for, at du kan observere ham/hende lidt ekstra i næste uge for at se, hvor udfordringen præcist ligger? Måske kan vi aftale et kort opfølgningsmøde derefter?” (Løsningsorienteret, forslag til næste skridt)

Evnen til at navigere konstruktivt i uenigheder er afgørende for samarbejdets robusthed. Et partnerskab, der kan rumme og løse konflikter på en respektfuld måde, bliver stærkere og mere bæredygtigt. Det viser, at relationen kan holde til modstand, hvilket bygger tillid og tryghed for fremtiden.

Typiske faldgruber i skole-hjem dialogen – og veje udenom

Selvom intentionerne er gode, kan kommunikationen mellem skole og hjem nogle gange gå skævt. Her er nogle af de mest almindelige faldgruber, og hvordan du kan forsøge at undgå dem.

Når tiden er knap og hverdagen presser sig på

Både du som forælder og lærerne har travle hverdage. Tidspres er en reel og ofte nævnt barriere for god og dybdegående kommunikation. Det kan være fristende at klare vigtige ting med en hurtig bemærkning ved aflevering eller en kort besked i Aula sent om aftenen. Men netop denne “i farten”-kommunikation rummer en stor risiko for misforståelser og overfladiskhed.

Veje Udenom:

Anerkend tidspresset: Vær bevidst om, at både du og læreren sandsynligvis er pressede på tid. Det kræver en aktiv prioritering at finde plads til den vigtige dialog.
Vælg kanal med omhu: Brug Aula til det, den er god til: korte, faktuelle beskeder. Undgå at tage komplekse eller følsomme emner op her.
Bed om tid: Hvis noget kræver mere end en hurtig bemærkning, så bed om et møde eller en kort telefontid. Hellere et planlagt kvarter med fuldt fokus end fem forhastede minutter i døren.
Vær effektiv: Når I så har tiden, så vær forberedt (se tidligere afsnit) og hold fokus på det væsentlige.
Foreslå faste check-ins: Hvis der er et specifikt fokusområde (f.eks. en periode med trivselsproblemer eller en ny faglig indsats), kan I måske aftale faste, korte opfølgninger (f.eks. en 10-minutters telefonsamtale hver anden uge).

Udfordringen med tidspres handler ikke nødvendigvis om at finde mere tid, men om at bruge den tid, der er, mere effektivt og bevidst. Det kræver prioritering og valg af den rette kommunikationsform til det rette budskab, så den sparsomme tid bruges bedst muligt for barnets skyld.

Misforståelser og forskellige perspektiver

Du ser dit barn i hjemmets trygge rammer, måske alene eller sammen med søskende. Læreren ser dit barn i en kompleks social og faglig kontekst med 20-25 andre børn. Det er derfor helt naturligt, at I kan have forskellige opfattelser af barnets adfærd, styrker og udfordringer. En adfærd, der virker problematisk i klassen, er måske slet ikke til stede derhjemme – og omvendt. Disse forskellige perspektiver er ikke i sig selv et problem, men de kan blive det, hvis de fører til misforståelser, fastlåste positioner eller en følelse af ikke at blive hørt. Skriftlig kommunikation via Aula kan desuden forstærke risikoen for at fejlfortolke tone og intention.

Veje Udenom:

Anerkend forskelligheden: Vær bevidst om, at både dit og lærerens perspektiv er gyldigt og bidrager med vigtig viden om barnet. Se forskellene som en kilde til et mere nuanceret billede, ikke som en trussel.
Vær nysgerrig: I stedet for at gå i forsvarsposition, så stil nysgerrige, uddybende spørgsmål til lærerens observationer: “Hvordan viser det sig helt konkret i klassen?”, “Hvornår sker det typisk?”, “Hvad tænker du, det handler om?”.
Del dine observationer: Fortæl roligt og konkret om dine oplevelser derhjemme: “Hjemme oplever jeg, at…”, “Det, du beskriver, genkender jeg ikke helt, for herhjemme ser jeg…”
Tjek forståelsen: Opsummer, hvad du hører, og spørg ind, hvis du er i tvivl, især ved skriftlig kommunikation. En hurtig telefonopringning kan nogle gange afklare en potentiel misforståelse i en Aula-besked.
Byg bro: Fokusér på at bygge bro mellem jeres perspektiver for at opnå en fælles forståelse, der kan danne grundlag for den bedste støtte til barnet. Den aktive indsats for at forstå hinandens synspunkter er nøglen til at omdanne potentielle konflikter til værdifuld indsigt.

Hvad gør du, når kommunikationen kører fast?

Nogle gange kan man opleve, at dialogen med den primære lærer eller pædagog går i hårdknude. Måske føler du dig ikke hørt, måske er I grundlæggende uenige om en vigtig sag, eller måske er kemien der bare ikke. Det kan være frustrerende og føles som en blindgyde. Men det er vigtigt at vide, at der findes veje videre.

Trinvis Tilgang ved Fastlåst Kommunikation:

Prøv igen: Overvej, om du kan prøve at tage kontakt igen med en ny vinkel. Måske foreslå et møde, hvor I har bedre tid til at tale sammen? Vær tydelig omkring dit ønske om at finde en løsning.
Inddrag relevante fagpersoner: Afhængigt af problemstillingen kan det være relevant at inddrage andre fagpersoner på skolen. Er det faglige udfordringer, kan en fagvejleder (f.eks. læsevejleder ved ordblindhed) måske bidrage. Handler det om trivsel, kan en AKT-vejleder (Adfærd, Kontakt, Trivsel) eller skolens trivselsperson være en mulighed.
Tal med teamet/årgangen: Lærere arbejder ofte i teams. Du kan overveje at tage kontakt til teamkoordinatoren eller en anden lærer i teamet for at drøfte situationen og søge sparring.
Gå til ledelsen: Hvis dialogen fortsat er blokeret, og problemet er væsentligt, er næste skridt at kontakte skolens ledelse (typisk skoleleder eller viceskoleleder). Anmod om et møde, og forbered dig godt ved at have dine pointer og evt. dokumentation klar. Forklar roligt og sagligt, hvad du har forsøgt, og hvorfor du nu henvender dig til ledelsen.
Søg ekstern rådgivning: Du kan også søge råd og vejledning uden for skolen. Forældreorganisationer som Skole og Forældre tilbyder rådgivning til forældre om skole-hjem samarbejde. Kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) kan også være en sparringspartner, især hvis bekymringen vedrører barnets særlige behov eller mistrivsel.

At kende disse eskaleringsveje er ikke et tegn på mistillid, men en form for tryghed og empowerment for dig som forælder. Det fjerner følelsen af magtesløshed, hvis den direkte dialog med læreren fejler. Det understreger, at der er et system og et fælles ansvar – også på ledelsesniveau – for at sikre et velfungerende samarbejde og finde løsninger, når tingene bliver svære.

Særlig fokus: Skole-hjem samarbejde når dit barn har ordblindhed

Når et barn har ordblindhed, stiller det særlige krav til samarbejdet mellem skole og hjem. Ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der påvirker afkodningen af ord og stavning, men det kan også have bredere konsekvenser for barnets skoleliv og selvværd. Et tæt, vidensbaseret og tillidsfuldt partnerskab mellem dig og skolen er derfor endnu mere afgørende for at sikre, at dit barn får den rette støtte og trives.

Hvornår og hvordan taler du med skolen om ordblindhed?

Tidlig identifikation og indsats er nøglen, når det gælder ordblindhed. Derfor er det vigtigt at tage dialogen med skolen, så snart du har en mistanke om, at dit barn har læse-skrivevanskeligheder – også før en eventuel officiel test. Vent ikke på, at skolen nødvendigvis tager initiativet. Du kender dit barn bedst, og dine observationer fra hjemmet er værdifulde.

Hvornår:

Når du observerer tegn på ordblindhed (f.eks. markante læse/stavefejl, langsom læsning, modvilje mod læsning, svært ved rim og remser, ordblindhed i familien).
Når barnet selv udtrykker frustration over læsning og skrivning.
Når ordblindheden er konstateret, f.eks. via den nationale Ordblindetest (typisk i 3. klasse, men kan tages tidligere eller senere) eller andre udredninger.

Hvordan:

Anmod om et møde: Bed om et møde specifikt for at drøfte dine bekymringer eller testresultatet. Foreslå gerne, at både klasselæreren og skolens læsevejleder deltager.
Vær forberedt: Notér dine konkrete observationer. Hvad ser du derhjemme? Hvad fortæller barnet? Hvilke spørgsmål har du til skolens procedurer og støttemuligheder?
Vær åben og ærlig: Del dine bekymringer og eventuel viden (f.eks. fra tests) på en klar og rolig måde.
Fokusér på samarbejde: Signalér, at du ønsker at samarbejde med skolen om at finde de bedste løsninger for dit barn.

Jo tidligere I får etableret en åben dialog og en fælles forståelse, jo hurtigere kan den rette støtte sættes i værk, og jo bedre kan I forebygge eventuelle negative følgevirkninger som lavt selvværd eller skoletræthed.

Forstå de unikke udfordringer og muligheder i samarbejdet

Samarbejdet omkring et barn med ordblindhed adskiller sig fra det generelle skole-hjem samarbejde på flere punkter. Udfordringen ligger i at sikre en fælles forståelse af, hvad ordblindhed betyder for netop dit barn – både fagligt og følelsesmæssigt. Det handler ikke kun om læse- og skrivefærdigheder, men også om:

Selvværd og motivation: Børn med ordblindhed kan føle sig anderledes eller “dumme,” hvilket kan påvirke deres lyst til at gå i skole og deres tro på egne evner.
Træthed: Læsning og skrivning er ofte meget energikrævende for børn med ordblindhed, hvilket kan føre til øget træthed.
Organisering og struktur: Nogle børn med ordblindhed kan også have udfordringer med planlægning og overblik.
Sociale aspekter: Vanskelighederne kan påvirke deltagelse i sociale aktiviteter, der involverer læsning eller skrivning.

Muligheden i samarbejdet ligger i at skabe et stærkt og informeret partnerskab, hvor I – skole og hjem – arbejder tæt sammen om at:

Sikre adgang til og brug af relevante hjælpemidler.
Tilpasse krav og forventninger på en realistisk måde.
Fokusere på barnets styrker og succesoplevelser.
Tale åbent og anerkendende om ordblindhed for at afmystificere det.
Støtte barnets følelsesmæssige trivsel og selvværd.

De særlige udfordringer, som ordblindhed medfører, understreger faktisk behovet for alle de gode samarbejdsprincipper, vi allerede har talt om: klar kommunikation, tydelig forventningsafstemning, aktiv lytning og konstruktiv håndtering af uenigheder. Samarbejdet bliver endnu mere kritisk, fordi barnets behov er mere specifikke, og indsatsen – barnets trivsel og fremtidige muligheder – føles højere. Ordblindhed fungerer på sin vis som en “stresstest” af samarbejdet; de generelle principper skal praktiseres endnu mere bevidst og konsekvent.

Viden om støtteværktøjer og ressourcer til ordblinde: Hvad kan I forvente og bede om?

Børn diagnosticeret med ordblindhed i Danmark har ret til relevant støtte i skolen. Det er vigtigt, at du som forælder har kendskab til de muligheder, der findes, så du kan være en aktiv medspiller i dialogen om den rette hjælp til dit barn. Skolen har ansvaret for at tilbyde støtten, men din viden, dine spørgsmål og din opfølgning er afgørende for, at støtten bliver implementeret effektivt.

Vigtige Støttemuligheder:

Læse-Skrive-Teknologi (LST): Dette er IT-baserede hjælpemidler, der kan støtte læsning og skrivning. Eksempler inkluderer programmer som CD-ORD og AppWriter, der tilbyder funktioner som oplæsning af tekst, ordforslag under skrivning og stavehjælp. Skolen skal sikre adgang til og oplæring i disse værktøjer.
Nota Bibliotek: Nota er et nationalt online bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Her kan dit barn få adgang til et stort udvalg af skolebøger, skønlitteratur og fagbøger som lydbøger, e-bøger med oplæsning eller i andre tilgængelige formater. Adgang sker typisk via skolen eller PPR.
Forlænget tid ved prøver: Børn med ordblindhed har ofte ret til ekstra tid ved nationale tests, afgangsprøver og andre prøvesituationer.
Specialpædagogisk bistand (SPB): Via kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) kan der bevilges specialpædagogisk støtte, f.eks. i form af timer med en læsevejleder, specialundervisning eller rådgivning til lærerteamet.
Differentieret undervisning: Lærerne skal tilrettelægge undervisningen, så den tager højde for dit barns behov, f.eks. ved at tilbyde alternative måder at vise viden på (mundtligt frem for skriftligt) eller ved at tilpasse mængden af skriftligt arbejde.

Praktiske Spørgsmål til Skolen:

Hvilke LST-programmer bruger skolen, og hvordan sikrer I, at mit barn lærer at bruge dem effektivt i alle fag?
Hvordan integreres hjælpemidlerne naturligt i den daglige undervisning, så mit barn ikke føler sig udstillet?
Hvordan administreres forlænget tid ved prøver konkret?
Hvilken rolle spiller skolens læsevejleder i forhold til mit barn, og hvor ofte vil der være opfølgning?
Har I overvejet at inddrage PPR for yderligere sparring eller støtte?
Hvordan sikrer vi adgang til relevante materialer fra Nota?

Adgangen til og brugen af hjælpemidler handler om mere end blot at kompensere for en vanskelighed. Det handler om at sikre lige muligheder for læring og deltagelse. Et vellykket samarbejde mellem dig og skolen sikrer, at dit barn ikke bare får adgang til værktøjerne, men også lærer at mestre dem, føler sig tryg ved at bruge dem og oplever sig som en ligeværdig og inkluderet del af det faglige og sociale fællesskab i klassen.

Gode råd til dialogen om ordblindhed med lærere, læsevejledere og andre fagpersoner

Dialogen om ordblindhed kan involvere flere forskellige fagpersoner – klasselærer, faglærere, læsevejleder, PPR-psykolog, skoleleder – og det kræver en koordineret indsats og klar kommunikation at få enderne til at mødes.

Tips til en Konstruktiv Dialog:

Vær forberedt og fokuseret: Ligesom ved almindelige skole-hjem samtaler er forberedelse nøglen. Hav dine pointer, spørgsmål og evt. dokumentation klar. Hold fokus på barnets behov og mulige løsninger.
Del din viden: Du er ekspert på dit barn. Del dine observationer af, hvordan ordblindheden påvirker barnet derhjemme, hvad der motiverer, og hvad der frustrerer.
Spørg ind til planer og opfølgning: Vær nysgerrig på skolens planer for støtten. Hvad er målene? Hvordan vil I arbejde hen imod dem? Hvordan og hvornår følges der op?
Inddrag barnets perspektiv: Afhængigt af alder og modenhed er det vigtigt at inddrage barnets egne oplevelser og ønsker. Hvad synes barnet selv virker? Hvad er svært?
Bed om klare aftaler: Sørg for, at I afslutter møder med klare aftaler om, hvem der gør hvad, og hvornår I taler sammen igen. Skriv dem gerne ned.
Følg op: Hold øje med, om de aftalte tiltag bliver sat i værk, og hvordan de virker. Giv feedback til skolen – både når noget går godt, og når noget ikke fungerer som forventet.
Fejr succeserne: Anerkend de små fremskridt hos barnet og den indsats, skolen gør. Positiv feedback styrker samarbejdet.
Vær tålmodig, men vedholdende: Det kan tage tid at finde de helt rigtige strategier og hjælpemidler. Vær tålmodig med processen, men vær samtidig vedholdende i dit ønske om at sikre den bedst mulige støtte til dit barn.
Brug eksterne ressourcer: Hent viden og støtte hos organisationer som Ordblindeforeningen. De kan tilbyde uvildig rådgivning og sparring.

Hele processen omkring ordblindhed kræver et ægte partnerskab. Det er afgørende, at du som forælder føler dig hørt, respekteret og anerkendt som en ligeværdig partner, hvis unikke viden om barnet er lige så vigtig som skolens faglige ekspertise. Kun gennem et sådant ligeværdigt samarbejde kan I sammen skabe de bedste betingelser for, at dit barn kan udvikle sit potentiale og trives i skolen – trods ordblindhed.

Her kan du finde viden, hjælp og støtte i Danmark

Du står ikke alene i arbejdet med at opbygge et godt skole-hjem samarbejde. Der findes en række organisationer, ressourcer og tilbud i Danmark, som kan støtte dig med viden, rådgivning og netværk.

Forældreorganisationer og lokale netværk

Skole og Forældre: Den landsdækkende organisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen. De tilbyder en bred vifte af materialer, guides, kurser og rådgivning om skole-hjem samarbejde, forældrerettigheder og -pligter, og hvordan man engagerer sig i sit barns skole. Deres hjemmeside er en guldgrube af information.
Lokale skolebestyrelser og forældreråd: På de fleste skoler findes en skolebestyrelse, hvor forældre udgør flertallet. Bestyrelsen arbejder med skolens overordnede principper og værdier, herunder principper for skole-hjem samarbejdet. Nogle skoler har også mere uformelle forældreråd eller klasseforældreråd, som kan være gode steder at sparre med andre forældre og drøfte fælles anliggender.

Disse organisationer og netværk repræsenterer forældrenes stemme og kan give dig værdifuld indsigt i det danske skolesystem, dine rettigheder og muligheder, samt et fællesskab med andre forældre, der står i lignende situationer.

Offentlige vejledninger og kommunale tilbud (PPR mv.)

Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk): Ministeriet udgiver løbende vejledninger, analyser og informationsmateriale om folkeskolen, herunder også om skole-hjem samarbejde og inklusion. Deres hjemmeside kan være et godt sted at søge officiel information om lovgivning og nationale retningslinjer.
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR): Hver kommune har en PPR-enhed, som tilbyder rådgivning og støtte til børn og unge med særlige behov, deres forældre og skolerne. PPR spiller en central rolle ved faglige, sociale eller psykiske udfordringer, herunder udredning og rådgivning ved mistanke om ordblindhed eller andre indlæringsvanskeligheder. De kan tilbyde specialpædagogisk bistand, psykologsamtaler og sparring til både hjem og skole. Du kan finde kontaktoplysninger til din lokale PPR via kommunens hjemmeside.

De offentlige instanser sætter rammerne og tilbyder den formelle støtte, især når der er behov for en specialiseret indsats.

Vigtige organisationer med fokus på ordblindhed (f.eks. Ordblindeforeningen, Nota)

Hvis dit barn har ordblindhed, findes der specialiserede organisationer, som er uvurderlige kilder til viden og støtte:

Ordblindeforeningen i Danmark: En interesseorganisation for ordblinde og deres pårørende. De tilbyder omfattende information om ordblindhed, rettigheder, hjælpemidler og strategier. De har også rådgivning, kurser, netværksgrupper og arbejder politisk for at forbedre vilkårene for ordblinde. Deres hjemmeside og lokale afdelinger er et must at kende til.
Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder): Giver gratis adgang til et kæmpe udvalg af lydbøger (både skolebøger og skønlitteratur), e-bøger og andre tilgængelige formater for personer med dokumenteret læsevanskelighed. Medlemskab sker typisk via skolen, PPR eller ved selv at indsende dokumentation. Nota er et afgørende redskab til at sikre lige adgang til viden og litteratur.

Disse specialiserede organisationer tilbyder den dybdegående viden og de konkrete værktøjer, der er nødvendige, når man navigerer i hverdagen med ordblindhed.

Det kan være en stor fordel at trække på flere af disse ressourcer samtidigt. De generelle forældreorganisationer, de kommunale tilbud som PPR og de specialiserede organisationer som Ordblindeforeningen og Nota supplerer hinanden godt. Ved at kombinere deres forskellige styrker – det brede forældreperspektiv, den kommunale faglige ekspertise og den dybe specialviden – kan du skabe et stærkt og helhedsorienteret støttenetværk omkring dit barn og dit samarbejde med skolen.

Afslutning/opsummering

Et stærkt og positivt skole-hjem samarbejde er ikke bare en ambition; det er en afgørende forudsætning for dit barns trivsel og læring i den danske folkeskole. Som vi har set, er dette partnerskab både lovfæstet og pædagogisk essentielt. Nøglerne til at få det til at fungere i praksis ligger i åben og klar kommunikation via de rette kanaler, en grundig forventningsafstemning om roller og ansvar, og en proaktiv, løsningsorienteret tilgang – også når uenigheder opstår.

Når et barn har særlige udfordringer som ordblindhed, bliver dette partnerskab endnu vigtigere. Her kræves et tæt og vidensbaseret samarbejde, der fokuserer lige så meget på barnets følelsesmæssige velbefindende som på adgangen til og brugen af nødvendige støtteværktøjer og ressourcer. Din rolle som forælder – som ekspert på dit eget barn – er uvurderlig i denne proces.

Husk, at du ikke står alene. Brug de råd og værktøjer, du har fået i denne guide. Træk på de mange ressourcer og støttemuligheder, der findes i Danmark, hvad enten det er forældreorganisationer, kommunale tilbud som PPR eller specialiserede foreninger.

At investere tid og energi i skole-hjem samarbejdet er en investering i dit barns fremtid. Når hjem og skole arbejder sammen som et stærkt team, skaber I de bedste betingelser for, at dit barn kan udvikle sig, lære og trives – og det er det allervigtigste. Grib mulighederne for dialog, vær nysgerrig, vær konstruktiv, og vær den vigtige medspiller, du er, i dit barns skoleliv.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.