Sådan navigerer ordblinde i formelt og uformelt dansk sprog

Indledning: Sprogets mange ansigter – en særlig udfordring for ordblinde

Sprog er et dynamisk redskab, som vi mennesker tilpasser konstant efter de situationer, vi befinder os i, og de mennesker, vi kommunikerer med. Denne tilpasning kommer til udtryk i det, der kaldes sprogregistre – de forskellige niveauer eller variationer af sprogbrug, der er passende i forskellige sociale sammenhænge eller til forskellige formål.¹ Uanset om det er en samtale med en ven, en e-mail til en kollega eller en præsentation for et publikum, justerer vi ubevidst vores ordvalg, sætningsstruktur og tone. For mange er denne navigation mellem sprogregistre en naturlig del af kommunikationen, men for personer med ordblindhed kan det udgøre en særlig udfordring.

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært viser sig som store vanskeligheder med at lære at læse og skrive.² Denne vanskelighed skyldes en langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde.² Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed er en varig funktionsnedsættelse, men at det med den rette undervisning og de rette hjælpemidler er muligt for ordblinde at tilegne sig og udvikle læse- og skrivekompetencer.³ Selvom ordblindhed primært defineres ud fra udfordringer med lyd-bogstavkoblingen, kan de sproglige nuancer, der kendetegner forskellige sprogregistre, skabe yderligere barrierer for denne gruppe.

Selve definitionen af ordblindhed antyder en grundlæggende udfordring med sproglig bearbejdning på et fonologisk niveau. Når individer kæmper med de basale lyd-bogstavforbindelser, er det sandsynligt, at de også vil opleve øgede vanskeligheder, når de støder på de yderligere kompleksiteter, der kendetegner forskellige sprogregistre. Formelt sprog kan eksempelvis indeholde et mere avanceret ordforråd og komplekse sætningsstrukturer, mens uformelt sprog kan være præget af slang, idiomer og underforståelser. Disse variationer i sproget, som ofte er implicitte og kontekstafhængige, kan være svære at afkode og forstå for personer, der allerede kæmper med sprogets grundlæggende elementer.

Derudover er det vigtigt at anerkende den følelsesmæssige påvirkning, som ordblindhed kan have. Vanskeligheder med sproglige opgaver kan føre til frustration og nedsat selvtillid. Når ordblinde står over for den ekstra udfordring, det er at navigere mellem forskellige sprogregistre, kan det forværre disse negative følelser. Frygten for at misforstå eller bruge upassende sprog kan føre til, at man undgår visse sociale eller professionelle situationer, hvilket yderligere kan hæmme udviklingen af sproglige færdigheder og selvtillid. Denne artikel vil derfor udforske de særlige udfordringer, som ordblinde møder i navigationen mellem formelt og uformelt sprog i dansk, og præsentere praktiske løsninger og relevante ressourcer, der kan støtte dem i denne proces.

H2: Hvad er ordblindhed (dysleksi)? En dansk definition

I dansk kontekst defineres ordblindhed, eller dysleksi, som en markant vanskelighed ved at lære at læse og skrive, der skyldes en langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde.² Denne vanskelighed er en vedvarende funktionsnedsættelse, der gør det sværere for ordblinde at koble bogstaver og lyde sammen, og dermed at lære at læse og stave sammenlignet med andre.³ Det er essentielt at forstå, at ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der ikke har noget at gøre med intelligens, synsproblemer eller problemer med at skelne mellem højre og venstre.³

H3: Kendetegn ved ordblindhed

De primære kendetegn ved ordblindhed inkluderer store vanskeligheder med at læse ord, som man ikke har set før, læsefejl der ikke stemmer overens med almindelige udtaleregler, og vedvarende problemer med stavning.⁶ For eksempel kan ordet “kulde” læses som “kunne”, og “krone” kan staves “kore”.⁷ Ud over disse kerneproblemer har ordblinde ofte udfordringer med fonologisk opmærksomhed, som er evnen til at identificere og manipulere sproglyde i ord.⁴ De kan også have svært ved hurtigt at benævne ord og huske verbale informationer som sangtekster og rim.⁴ I de senere skoleår kan ordblindhed vise sig som langsom og upræcis læsning, vanskeligheder med at opsummere tekster og problemer med at lære fremmedsprog.⁵

H3: Forekomst af ordblindhed i Danmark (med relevante statistikker)

Det præcise antal ordblinde i Danmark er ikke kendt, men estimater tyder på, at et betydeligt antal danskere er berørt. Ordblindeforeningen anslår, at over 400.000 personer i Danmark er ordblinde.⁵ Andre estimater, fra blandt andet Nota, peger på, at omkring 5-7 % af den danske befolkning har ordblindhed eller læsevanskeligheder.⁸ Ordblindhed er den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn.⁵ Data fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at i skoleåret 2020/2021 blev 11 % af eleverne, der forlod 9. klasse, kategoriseret som ordblinde efter den nationale ordblindetest.¹⁰ I det efterfølgende skoleår, 2022/2023, steg dette tal til 13 %.¹¹

Forskellen i de rapporterede tal for forekomsten af ordblindhed kan skyldes forskellige metoder til dataindsamling og definitioner af ordblindhed. De lavere estimater på 5-7 % stammer sandsynligvis fra bredere undersøgelser af læsevanskeligheder generelt eller fra selvrapportering.⁴ Omvendt er de højere tal på 11-13 % baseret på resultaterne af den nationale ordblindetest, der administreres i skolerne.¹⁰ Denne standardiserede testning giver et mere systematisk billede af, hvor mange elever der opfylder kriterierne for ordblindhed. Den stigende tendens i antallet af identificerede ordblinde elever kan også skyldes en øget opmærksomhed omkring ordblindhed i samfundet og implementeringen af den nationale ordblindetest i 2015.¹⁰

Tabel 1: Estimeret Forekomst af Ordblindhed i Danmark

H2: Sprogregistre i dansk: Fra formelt til uformelt

Sprogregistre refererer til de forskellige måder, vi bruger sprog på i forskellige situationer. Det handler om at tilpasse vores sprogbrug afhængigt af, hvem vi taler med, hvor vi er, og hvad vi taler om.¹ I dansk sprog kan man generelt skelne mellem formelt og uformelt sprog.

H3: Definition og karakteristika ved formelt sprog

Formelt sprog anvendes typisk i professionelle, akademiske eller officielle sammenhænge.¹³ Det karakteriseres ofte ved komplekse sætningsstrukturer, et præcist ordforråd, der kan inkludere akademiske eller tekniske termer, og en tendens til at undgå forkortelser, slang og talesprogsudtryk.¹³ Tonen i formelt sprog er ofte objektiv og distanceret.¹³ Eksempler på situationer, hvor formelt sprog er almindeligt, inkluderer officielle breve, akademiske opgaver og præsentationer.¹³

Formelt sprog trækker ofte på et bredere ordforråd, herunder mindre almindelige ord og potentielt låneord.¹⁵ For eksempel kan man i en formel ansøgning skrive “Jeg skal hermed anmode om stillingen” i stedet for det mere uformelle “Jeg vil gerne søge jobbet”. Brugen af præcist ordvalg er vigtigt i formelt sprog for at undgå misforståelser. Lange og indviklede sætninger med mange underordnede klausuler er også typiske for formelt sprog.¹⁵ Dette kan ses i sætninger som: “På baggrund af de fremlagte resultater, der indikerer en signifikant korrelation mellem de to variable, kan det konkluderes, at yderligere undersøgelser er nødvendige for at fastslå den præcise kausale sammenhæng.”

H3: Definition og karakteristika ved uformelt sprog

Uformelt sprog bruges i hverdagsagtige samtaler med venner, familie og bekendte.¹⁸ Det kendetegnes ved enklere sætningsstrukturer, et hverdagsagtigt ordforråd, der kan inkludere slang, idiomer og talesprogsudtryk, hyppig brug af forkortelser og en mere personlig tone.¹⁸ I uformelt sprog er det også almindeligt at bruge “du-form”. Eksempler på situationer, hvor uformelt sprog er typisk, inkluderer samtaler med venner, sms-beskeder og opslag på sociale medier.¹⁶

Selvom uformelt sprog ved første øjekast kan virke enklere, kan det være udfordrende på grund af dets afhængighed af kontekst, slang og idiomatisk udtryk.¹⁸ For eksempel kan udtrykket “at have is i maven” betyde at være rolig og tålmodig, men denne betydning er ikke umiddelbart tydelig fra de enkelte ord. Talesprog, som ofte er uformelt, kan også indeholde gentagelser, ufuldendte sætninger og dialektale variationer.²⁰ En samtale mellem venner kan for eksempel lyde: “Hey, skal vi hænge ud senere? Måske se en film eller sådan noget?”.

H2: Når formelt sprog bliver en barriere: Udfordringer for ordblinde

Karakteristika ved formelt sprog kan skabe specifikke vanskeligheder for personer med ordblindhed.²²

H3: Genkendelse og forståelse af komplekst ordforråd

Det mindre hyppige og mere tekniske ordforråd, der ofte anvendes i formelt sprog, kan være vanskeligt for ordblinde at afkode og forstå.²² Personer med ordblindhed kan have et mere begrænset ordforråd på grund af reduceret læseerfaring, og de mindre almindelige ord i formelt sprog kan derfor være ukendte for dem. For eksempel kan ord som “tilvejebringe” (formelt) være sværere at genkende og forstå end det mere almindelige “skaffe” (uformelt).¹⁹ Ligeledes kan akademiske termer og fagsprog, der ofte forekommer i formelle tekster, udgøre en barriere.

Brugen af præcist ordvalg i formelt sprog kan også være problematisk, da ordblinde ofte kæmper med stavning og måske undgår at bruge ukendte ord i deres eget skriftsprog.²³ Dette kan yderligere begrænse deres eksponering for og forståelse af disse ord, når de møder dem i formelle sammenhænge. Frygten for at stave forkert kan føre til, at man vælger simplere, men måske mindre præcise ord, hvilket kan være uhensigtsmæssigt i formelle kontekster, hvor nøjagtighed er vigtig.

H3: Håndtering af indviklede sætningsstrukturer

De længere og mere komplekse sætninger, der er typiske for formelt sprog, kan belaste arbejdshukommelsen hos personer med ordblindhed og gøre det sværere at følge meningen.²² Arbejdshukommelsen spiller en central rolle i både læsning og skrivning, og for ordblinde, hvis fonologiske bearbejdning allerede kræver mere kognitiv kapacitet, kan lange og indviklede sætninger blive overvældende. Brugen af passiv konstruktion og indskudte sætninger, som er mere almindelige i formelt sprog ¹⁵, kan yderligere øge kompleksiteten og gøre det vanskeligt at identificere hovedbudskabet i sætningen.

H3: Eksempler på udfordringer med formelt sprog

Forestil dig, at du med ordblindhed skal læse en officiel henvendelse fra kommunen angående nye affaldssorteringsregler. Teksten indeholder lange sætninger som: “I henhold til den reviderede miljølovgivning, der træder i kraft den første i den kommende måned, og som har til formål at fremme bæredygtighed og reducere miljøbelastningen, skal alle husstande fremover foretage en opdeling af husholdningsaffald i følgende kategorier: bioaffald, papiraffald, plastaffald og restaffald.” Selv hvis de enkelte ord er kendte, kan den lange og komplekse struktur gøre det svært at forstå de konkrete krav og kategorier.

Et andet eksempel kunne være en ordblind studerende, der skal læse en akademisk artikel. Artiklen er fyldt med fagudtryk som “empirisk evidens”, “kvantitativ metode” og “statistisk signifikans”. Disse termer er ikke kun svære at stave og udtale, men også at forstå, hvis man ikke har et solidt kendskab til det akademiske sprog inden for det pågældende felt.

H2: Uformelt sprog – en anden type udfordring for ordblinde

Selvom uformelt sprog ved første øjekast kan virke lettere tilgængeligt, præsenterer det også unikke udfordringer for personer med ordblindhed.²⁴

H3: Navigering i slang, talesprog og dialekter

Brugen af slang, talesprogsudtryk og dialektale variationer i uformelt sprog kan være forvirrende for ordblinde, især hvis de ikke er bekendt med disse specifikke former.¹⁸ Slangord og -udtryk ændrer sig hurtigt og kan være specifikke for bestemte aldersgrupper eller sociale grupper. For eksempel kan udtrykket “det er fedt” betyde “det er godt” eller “det er sejt”, men for en person, der ikke er vant til dette udtryk, kan det være svært at forstå den præcise betydning. Ligeledes kan dialektale ord og vendinger være fuldstændig ukendte for personer, der ikke er fra det pågældende geografiske område.

Den hurtige og ofte mindre strukturerede natur af uformelt talesprog kan også gøre det vanskeligt for ordblinde at følge med i samtaler.²⁰ Samtaler kan indeholde mange afbrydelser, skift i emne og underforståede referencer, hvilket kan være svært at bearbejde, hvis man allerede har en langsommere sproglig bearbejdningshastighed.

H3: Forståelse af underforståelser og kontekst

Uformel kommunikation er ofte stærkt afhængig af implicit forståelse og kontekstuelle ledetråde, hvilket ikke altid er tydeligt for ordblinde, der måske foretrækker mere eksplicit sprog.²⁴ Ironi, sarkasme og humor er ofte subtile og kræver en god fornemmelse for den sociale kontekst og de talendes intentioner. For en person med ordblindhed, der primært fokuserer på den bogstavelige betydning af ordene, kan disse underforståelser være svære at opfange og fortolke korrekt. Dette kan føre til misforståelser og sociale udfordringer.

H3: Eksempler på udfordringer med uformelt sprog

En ordblind person forsøger at deltage i en samtale med en gruppe venner. En af vennerne siger: “Jeg er helt smadret efter den eksamen.” Selvom den ordblinde person forstår ordene “smadret” og “eksamen”, er den overførte betydning – at personen er meget træt – måske ikke umiddelbart klar. Hvis en anden ven svarer sarkastisk: “Ja, du så jo også vildt presset ud,” kan den ordblinde person tage dette bogstaveligt og ikke opfatte ironien i kommentaren.

I en sms-korrespondance kan brugen af forkortelser og slang også skabe problemer. Hvis en ven skriver “Vi ses i biffen kl 8?”, kan forkortelsen “biffen” for “biografen” være ukendt for en ordblind person, der primært er vant til det fulde ord.

H2: Veje til bedre sproglig navigation: Hjælpemidler og strategier for ordblinde

Der findes en række teknologiske hjælpemidler og praktiske strategier, der kan støtte ordblinde i at navigere mellem formelt og uformelt sprog.²⁶

H3: Teknologiske hjælpemidler til formelt sprog (f.eks. ordforslag, oplæsning)

Tekst-til-tale software, også kendt som oplæsningsprogrammer, kan være en stor hjælp til at forstå formelle skriftlige tekster.²⁷ Disse programmer kan læse teksten højt, hvilket giver ordblinde mulighed for at tilegne sig informationen auditivt og dermed omgå udfordringerne ved selv at skulle afkode teksten. Kvaliteten af syntetiske stemmer er blevet betydeligt forbedret, hvilket gør det lettere at lytte til længere tekster.³⁰

Stave- og grammatikkontrolværktøjer, eller ordforslagsprogrammer, er også værdifulde hjælpemidler til at producere formelt skriftsprog.²⁷ Disse programmer kan hjælpe med at identificere og rette stavefejl og grammatiske unøjagtigheder, hvilket er særligt vigtigt i formelle sammenhænge, hvor præcision er afgørende.

Oversættelsesværktøjer kan være nyttige til at forstå formelle tekster, der er skrevet på fremmedsprog.³¹ Selvom man skal være opmærksom på potentielle unøjagtigheder, kan disse værktøjer give en overordnet forståelse af indholdet.

Kunstig intelligens (AI)baserede værktøjer bliver stadig mere avancerede og kan tilbyde feedback på sammenhængen i en tekst og endda hjælpe med at strukturere formelle tekster.²⁶ Disse værktøjer kan potentielt mindske afhængigheden af umiddelbar hjælp fra undervisere.

H3: Teknologiske hjælpemidler til uformelt sprog (f.eks. oversættelse, kontekstforståelse)

Oversættelsesapps kan i visse tilfælde hjælpe med at forstå slang eller dialektale udtryk i uformelt sprog.³¹ Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse værktøjer ikke altid fanger de finere nuancer og den kontekstuelle betydning af uformelle udtryk.

Der er et potentiale i udviklingen af kontekstuelle ordbøger eller online ressourcer, der specifikt forklarer betydningen og brugen af uformelle udtryk. Selvom sådanne ressourcer måske ikke er bredt tilgængelige endnu, ville de kunne være en stor hjælp.

Tale-til-tekst software kan være nyttigt til at deltage i uformelle samtaler.³⁰ Ved at bruge tale-til-tekst kan ordblinde få mere tid til at formulere deres svar og bearbejde det, der bliver sagt.

Fremtidige fremskridt inden for AI kunne føre til værktøjer, der er bedre i stand til at forstå og forklare nuancerne i uformelt sprog, herunder slang og underforståede meninger.³²

H3: Praktiske strategier og tips til begge sprogregistre

Det er vigtigt for ordblinde at udvikle en bevidsthed om konteksten og målgruppen for at kunne forudse det passende sprogregister. Ved læsning af komplekse formelle tekster kan det være en god strategi at bryde teksten ned i mindre, mere overskuelige afsnit. I både formelle og uformelle situationer bør man ikke tøve med at bede om afklaring, hvis man er usikker på betydningen af et ord eller udtryk. Øvelse i både formel og uformel skrivning og tale i trygge rammer kan også være gavnligt. Endelig er det vigtigt at fokusere på at opbygge sit ordforråd gennem forskellige metoder, herunder at lytte til lydbøger og bruge visuelle hjælpemidler.²⁸ Eksplicit undervisning og træning i at identificere og bruge forskellige sprogregistre kan markant forbedre selvtilliden og kompetencerne hos ordblinde i forskellige kommunikationssituationer.²⁹

H2: Ekspertens perspektiv: Ordblindhed og sprog (synspunkter fra fagområdet)

Forskning inden for ordblindhed understreger, at det er en sprogligt baseret indlæringsvanskelighed, der påvirker forskellige aspekter af sprogbearbejdning.⁴ Professor Carsten Elbro fremhæver kerneproblemet med den langsomme og upræcise lyd-bogstavkobling.⁴ Eksperter er enige om vigtigheden af tidlig indsats og struktureret læseundervisning for at hjælpe ordblinde med at udvikle deres læse- og skrivefærdigheder.⁴ Teknologien spiller en afgørende rolle i at støtte ordblinde, men det er vigtigt at kombinere brugen af hjælpemidler med eksplicit undervisning og strategier, der udvikler de underliggende sproglige færdigheder.²⁷

Der er en stigende erkendelse af behovet for skræddersyede tilgange til ordblinde, der også har andre læringsvanskeligheder eller som lærer dansk som andetsprog.³⁶ For eksempel kræver vurdering af ordblindhed hos tosprogede elever værktøjer, der ikke udelukkende er baseret på dansk sprogfærdighed.³⁶ Undervisningsstrategier skal ligeledes tilpasses for at imødekomme de specifikke behov hos disse elever. Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) afholder løbende arrangementer, som “Åbent Videncenter”, der fokuserer på aktuelle emner inden for skriftsprogsvanskeligheder ³⁷, hvilket indikerer en fortsat forskningsmæssig og faglig engagement i området.

Konklusion

Navigationen mellem formelt og uformelt sprog udgør en kompleks udfordring for personer med ordblindhed. Mens formelt sprog kan vanskeliggøres af komplekst ordforråd og indviklede sætningsstrukturer, kan uformelt sprog være udfordrende på grund af slang, underforståelser og en hurtig, usammenhængende struktur. Det er afgørende at have en grundlæggende forståelse for ordblindhed og de nuancer, der kendetegner forskellige sprogregistre, for at kunne støtte ordblinde effektivt.

Teknologiske hjælpemidler spiller en vigtig rolle i at give ordblinde adgang til og mulighed for at producere både formelt og uformelt sprog. Oplæsningsprogrammer, ordforslag, oversættelsesværktøjer og fremtidige AI-løsninger kan kompensere for nogle af de vanskeligheder, ordblinde oplever. Samtidig er det essentielt at fokusere på at udvikle underliggende sproglige færdigheder gennem eksplicit undervisning og praktiske strategier. Ved at øge bevidstheden om sprogregistre, øve sig i forskellige kommunikationsformer og søge afklaring ved usikkerhed kan ordblinde styrke deres sproglige selvtillid og kompetencer. Det er vigtigt at skabe et støttende læringsmiljø, der fremmer en positiv indstilling til sprog og kommunikation for denne gruppe.⁶

H3: Danske ressourcer og organisationer for ordblinde

Der findes et stærkt netværk af organisationer og ressourcer i Danmark, der tilbyder støtte, information og værktøjer til ordblinde og deres familier og undervisere. Ordblindeforeningen i Danmark ⁵ er en central organisation, der arbejder for at skabe bedre vilkår for ordblinde. Nota ⁸ er nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder og tilbyder et stort udvalg af lydbøger og e-bøger. Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) ²⁶ er et videnscenter, der formidler forskning og viden om ordblindhed. Hjemmesider som etlivsomordblind.dk ⁴ tilbyder personlige erfaringer og praktiske råd. Videnomlaesning.dk ³⁰ er en anden vigtig ressource med forskningsbaseret information om læsning og ordblindhed. For undervisere og forældre kan Finurligefif.dk ⁴⁰ og DPF.dk ⁴¹ være nyttige kilder til materialer og viden. Voksne med ordblindhed kan også få gratis ordblindeundervisning på steder som KVUC.²⁹ Endelig tilbyder EMU (Danmarks Undervisningsportal) ²² vejledning og materialer til undervisning af elever med læsevanskeligheder. Eksistensen af dette omfattende netværk understreger den voksende opmærksomhed og det stærke engagement i at støtte ordblinde i Danmark.