Forældreressourcer

april 29, 2025

Sådan påvirker fædres engagement børns uddannelsesmæssige succes

1. Introduktion

Den moderne fars rolle i forandring

Samfundsudviklingen i Danmark har medført en markant ændring i synet på faderskabet og familiens dynamikker. Den traditionelle model, hvor moderen primært varetog omsorgen for børnene, er gradvist blevet afløst af et ideal om et mere ligestillet og delt forældreskab.¹ Forskning og statistikker peger på, at danske fædre i dag bruger mere tid sammen med deres børn end tidligere generationer.¹ Dette afspejler både ændrede samfundsmæssige forventninger og et stigende ønske blandt mænd selv om at være nærværende og aktivt involverede i deres børns liv, helt fra graviditeten.³ Denne udvikling er særligt tydelig i de nordiske lande.³ Historisk set har forskningen i børns udvikling og trivsel dog haft et overvejende fokus på moderens rolle, hvilket har efterladt et videnshul omkring fædres specifikke bidrag.⁵

Forskningens voksende fokus på fædre

I de senere år er der imidlertid kommet et øget forskningsmæssigt fokus på fædres betydning. En voksende mængde international og dansk forskning dokumenterer nu, at fædre ikke blot er supplementer til mødre, men at de yder unikke og signifikante bidrag til deres børns udvikling, trivsel og uddannelsesmæssige succes.¹ Fædres engagement har vist sig at have positive effekter på alt fra børns kognitive færdigheder og akademiske resultater til deres socio-emotionelle udvikling og adfærd.¹ Selvom forskningen på området er i vækst, er den dog fortsat mindre omfattende end forskningen i mødres rolle.⁵ Behovet for en dybere forståelse af fædres specifikke rolle understreges af, at fædre fortsat kan opleve barrierer og manglende anerkendelse i mødet med systemer som sundhedsvæsenet og uddannelsesinstitutioner, på trods af deres øgede involvering og egne ambitioner om et aktivt faderskab.⁴ Denne rapport søger at udfylde en del af dette videnshul.

Rapportens formål og struktur

Formålet med denne rapport er at levere en samlet, forskningsbaseret analyse af fædres specifikke rolle og indflydelse på børns uddannelsesmæssige udvikling i en dansk kontekst. Rapporten trækker på eksisterende forskning og teorier for at belyse de mange facetter af fædres engagement. Den vil undersøge de konkrete former, fædres engagement antager, både i hjemmet og i relation til barnets skole og institutioner. Endvidere analyseres effekterne af dette engagement på børns akademiske, kognitive og socio-emotionelle udvikling, ligesom de mekanismer, der formodes at ligge bag fædres indflydelse, udforskes. Rapporten identificerer også centrale barrierer og facilitatorer for fædres engagement og afsluttes med en sammenfatning af den særlige værdi, fædres aktive deltagelse har for børns uddannelsesforløb.

2. Fædres engagement i praksis: Former og variationer

Fædres engagement i børns liv og uddannelse manifesterer sig på mangfoldige måder, spændende fra den daglige omsorg og interaktion i hjemmet til mere formel involvering i barnets institutions- og skoleliv.

Hjemmebaseret engagement

Det hjemmebaserede engagement udgør fundamentet for faderens relation til barnet og dets udvikling.

Omsorg og Dagligdagsrutiner: Fædres deltagelse i den grundlæggende omsorg, såsom bleskift, madning og putning, er essentiel, især i de tidlige år.³ Etablering af faste rammer og rutiner i hverdagen, f.eks. omkring måltider og sengetider, bidrager til barnets tryghed og trivsel.¹¹ Forskning understreger vigtigheden af fars tidlige involvering, gerne fra fødslen, for at grundlægge en stærk relation og understøtte barnets udvikling.³ Følelsesmæssig støtte og nærvær er ligeledes centralt.¹
Læsning og Sproglig Stimulering: Aktiviteter som højtlæsning, samtaler om bøger (dialogisk læsning), leg med bogstaver, sang og rim er vigtige former for kognitiv stimulering i hjemmet.¹ En VIVE-undersøgelse viser, at 55 % af danske forældre læser højt for deres barn mindst én gang dagligt.¹² Der er dog markante socioøkonomiske forskelle: 69 % af forældre med lang videregående uddannelse læser højt dagligt mod kun 30 % af forældre med grundskoleuddannelse.¹² Selvom mødre oftest angives som den primære højtlæser (36 %), spiller fædre en væsentlig rolle, idet 7 % læser højt alene, og 57 % deler opgaven med moderen.¹² Fædres involvering i højtlæsning er direkte forbundet med bedre sproglige færdigheder hos børn.¹ Andre stimulerende aktiviteter som tallege, motoriktræning og samtaler om former udføres af 80-90 % af forældrene mindst et par gange om ugen, uden signifikante forskelle på tværs af uddannelsesniveau eller minoritetsstatus for disse specifikke aktiviteter.¹²
Leg og Interaktion: Fædres leg med børn adskiller sig ofte fra mødres. Den beskrives hyppigt som mere fysisk, udfordrende og stimulerende.¹ Tumlelege og andre “voldsomme” lege, som fædre oftere engagerer sig i, kan lære børn at håndtere aggressive impulser, forstå egne og andres grænser og regulere deres følelser og adfærd.¹ Denne type interaktion menes også at fremme børns uafhængighed og mod på at udforske verden.¹
Lektiehjælp og Akademisk Støtte: Direkte involvering i skolearbejdet, såsom hjælp med lektier og opmuntring til læring, er en anden vigtig form for hjemmebaseret engagement.¹ Denne støtte signalerer til barnet, at uddannelse prioriteres i familien.
Samtaler og Forventninger: Samtaler om barnets skoledag, dets oplevelser, bekymringer og fremtidsdrømme er afgørende.¹ Forældres forventninger til barnets uddannelsesvej har en dokumenteret selvstændig betydning for barnets egne forventninger og faktiske uddannelsesvalg.¹² Høje, men realistiske, forventninger fra fædre kan således være en stærk motivationsfaktor.

Skole- og institutionsbaseret engagement

Udover hjemmet engagerer fædre sig også – i varierende grad – i barnets liv i dagtilbud og skole.

Forældremøder: Deltagelse i forældremøder og skole-hjem-samtaler er en central del af det formelle skole-hjem-samarbejde.¹⁴ Der er dog indikationer på, at fædre ofte er underrepræsenterede ved disse møder.¹⁰ Årsagerne kan være mange, herunder en opfattelse af møderne som ineffektive (“hønsegårde”), at mødre traditionelt har varetaget kontakten til skolen, tidsmangel eller dårlige personlige erfaringer med skolen.¹⁰ Nogle skoler har eksperimenteret med møder kun for fædre som en mulig måde at øge engagementet.¹⁰ Skolebestyrelser og forældreorganisationer understreger vigtigheden af forældremøder for samarbejdet om klassens faglige og sociale udvikling.¹⁴
Frivilligt Arbejde: Fædre kan engagere sig som frivillige ved klassearrangementer, udflugter, eller som hjælpere i forbindelse med skolens aktiviteter. Generelle undersøgelser af frivillighed i Danmark viser, at omkring en tredjedel af den voksne befolkning udfører frivilligt arbejde ¹⁶, dog med en lille stigning til 40 % i 2024.¹⁸ Der er kønsforskelle i, hvor frivillige engagerer sig; mænd er mere aktive inden for idræt, mens kvinder er mere aktive inden for det sociale område samt skole- og institutionsområdet.¹⁶ En undersøgelse fra 2023 viste, at 15 % af de frivillige engagerede sig inden for “Uddannelse, undervisning og forskning” (inkl. forældrebestyrelser) ¹⁹, mens en ældre undersøgelse fra 2004 fandt, at 6 % af befolkningen var frivillige på skole-/institutionsområdet.²⁰ Manglende tid og det ikke at blive spurgt er de hyppigste barrierer for frivilligt engagement.¹⁹
Skolebestyrelser: Forældre har ret til repræsentation i skolens bestyrelse.²¹ Det sikrer forældreindflydelse på skolens principper og udvikling. De tilgængelige data specificerer dog ikke kønsfordelingen blandt de valgte forældrerepræsentanter på nationalt plan.²¹ Individuelle skolebestyrelser kan have varierende repræsentation af fædre.²⁴

Variationer i engagement

Fædres engagement er ikke ensartet, men varierer betydeligt afhængigt af en række faktorer.

Socioøkonomisk Status (SES): Forældres uddannelsesniveau er en af de stærkeste prædiktorer for engagementets art og omfang.² Forskning viser konsekvent, at forældre med længere uddannelser, både mødre og fædre, bruger signifikant mere tid på direkte børneomsorg og uddannelsesrelaterede aktiviteter som højtlæsning.² En undersøgelse viste f.eks., at fædre med lang videregående uddannelse brugte næsten fire gange så meget tid på primær børneomsorg som fædre med kort uddannelse.² VIVE har identificeret fire typiske læringsmiljøer i danske familier, som er tæt knyttet til forældrenes uddannelsesbaggrund.²⁵ Familier med højere uddannelse (‘Ambitiøse arrangører’) kendetegnes ved mange læringsfokuserede aktiviteter og en struktureret hverdag, mens familier med erhvervsfaglig baggrund (‘Rekreative hjemmemennesker’) har færre aktiviteter og et mindre akademisk fokus.²⁵ Forældre med kortere uddannelser rapporterer også om et lavere kendskab til uddannelsessystemet, hvilket kan være en barriere for at støtte barnets valg.¹³ Den stærke sammenhæng mellem forældres uddannelse og engagement peger på, at forskelle i fædres engagement ikke kun handler om individuel motivation. De er dybt sammenflettet med social stratificering og adgang til ressourcer som tid, kulturel kapital og viden om uddannelsessystemet.² Dette indebærer, at interventioner bør skræddersys til forskellige socioøkonomiske grupper og adressere de specifikke barrierer, som mindre uddannede fædre møder, såsom manglende kendskab til systemet.¹³
Familiestruktur: Fædres engagement påvirkes også af familiestrukturen. I skilsmissefamilier er der en positiv tendens mod mere delt bopæl og øget samvær med fædre.³ Forskning understreger, at relationen til faderen fortsat har betydning for barnets trivsel, selvom forældrene ikke bor sammen.³ Børn i ulige deleordninger udtrykker ofte ønske om mere tid med deres far.²⁷ Unge fædre udgør en særlig gruppe, der ofte oplever ustabile parforhold og boligsituationer, og som kan møde fordomme og føle sig ekskluderede fra støttesystemer, der i højere grad retter sig mod unge mødre.³
Etnisk Baggrund: Nyere forskning peger på, at andengenerations indvandrerforældre i Danmark føler sig danske og er dybt engagerede i deres børns skolegang, selvom deres tilgange kan variere baseret på egne erfaringer og baggrund.²⁸ Der findes også specifikke initiativer som ‘Baba’ og ‘9220 Fædrene’, der arbejder målrettet med at styrke engagementet blandt fædre med minoritetsbaggrund.⁸

3. Fædres indflydelse på børns udvikling og læring

Det voksende forskningsfelt omkring faderskabets betydning dokumenterer en række positive sammenhænge mellem fædres engagement og børns udvikling på tværs af kognitive, akademiske og socio-emotionelle domæner.

Akademiske resultater og kognitive færdigheder

Fædres aktive deltagelse i børns liv er associeret med bedre uddannelsesmæssige resultater.

Generel Effekt: Flere studier viser, at børn med engagerede fædre har større chancer for at klare sig godt i skolen, opnå bedre karakterer og testresultater samt gennemføre en uddannelse.¹ Jo mere involverede fædrene er, desto større synes udbyttet for børnene at være.⁷
Sprogudvikling: Fædres bidrag til sprogstimulering i hjemmet, især gennem højtlæsning og samtaler, har en positiv effekt på børns sproglige kompetencer, herunder ordforråd og sprogforståelse.¹ Forskning indikerer, at børn af fædre, der er omsorgsfulde og involverede i leg og samtale, udvikler bedre sprog.⁵ Samtaler om fælles oplevelser (reminiscing), som forældre (både mødre og fædre) har med deres børn, er særligt værdifulde, da de ofte indeholder mere komplekst sprog og styrker barnets evne til at fortælle sammenhængende.²⁹
Matematiske Færdigheder: En bemærkelsesværdig dansk undersøgelse, der analyserede effekterne af en barselsreform fra 1998, som øgede fædres mulighed for orlov, fandt en signifikant positiv kausal effekt på drenges afgangskarakterer i matematik i folkeskolen – en forbedring på et halvt karakterpoint.³⁰ Effekten var dog størst for drenge af fædre med højere uddannelse.³⁰ Der blev ikke fundet en tilsvarende signifikant effekt for piger eller på senere uddannelsesvalg.³⁰
Skoleparathed og Læringsmiljø: Det generelle læringsmiljø i hjemmet, som fædre er med til at forme gennem deres engagement, værdier og forventninger, har stor betydning for barnets skoleparathed og senere uddannelsesforløb.¹² VIVE’s forskning i læringsmiljøer viser sammenhænge mellem hjemmemiljøets karakteristika (f.eks. organisering, aktiviteter) og børns sproglige og socio-emotionelle udvikling.¹²

Socio-emotionel udvikling

Fædres engagement spiller også en afgørende rolle for børns følelsesmæssige og sociale velbefindende.

Trivsel og Psykisk Sundhed: Børn med nærværende og involverede fædre trives generelt bedre.¹ Fædres engagement er forbundet med lavere risiko for angst, depression og andre psykiske vanskeligheder hos børn.¹ Tidlig involvering fra faderen har vist sig at have en signifikant sammenhæng med lavere risiko for problemadfærd senere i barndommen.³ En tæt relation til faderen kan også virke beskyttende mod udvikling af kriminalitet og misbrug senere i livet.¹
Sociale Kompetencer: Fædres følelsesmæssige involvering, især tidligt i barnets liv, fremmer udviklingen af sociale færdigheder.¹ Børn med engagerede fædre beskrives som mere omgængelige, populære blandt jævnaldrende og bedre til at etablere venskaber.¹ En tryg tilknytning til forældrene, som faderen bidrager til, er associeret med bedre sociale kompetencer i førskolealderen.²
Selvværd og Selvtillid: En tæt relation til faderen er forbundet med højere selvværd hos børn.¹ Nogle studier peger specifikt på en positiv sammenhæng mellem fædres involvering og pigers selvværd.⁵ Generelt bidrager forældres støtte, både hjemme og i skolen, til børns positive selvopfattelse og tro på egne evner.⁷
Adfærd og Følelsesregulering: Børn med engagerede fædre udviser ofte mindre uhensigtsmæssig og forstyrrende adfærd i skolen.¹ Fædres ofte mere fysisk prægede legestil menes at bidrage til børns evne til at regulere følelser, håndtere impulser og administrere aggression på en sund måde.¹ Udviklingen af selvregulering, vedholdenhed og fleksibilitet er centrale aspekter af de eksekutive funktioner, som understøttes i samspillet med voksne.³²
Motivation og Engagement: Når fædre er involverede, viser børn ofte større glæde ved skolen, har mere positive holdninger til læring og prioriterer deres skolearbejde højere.⁷ Forældres engagement og forventninger påvirker generelt børns motivation for uddannelse.¹

Sammenligning: Fædres vs. mødres unikke bidrag

Mens både mødre og fædre er afgørende for børns udvikling, peger forskningen på både ligheder og forskelle i deres typiske engagement og potentielle indflydelse.

Ligheder: Det grundlæggende behov for omsorg, tryghed og stimulering kan dækkes af begge forældre.⁴ Både mødres og fædres engagement har positiv betydning for børns udvikling. Begge forældregrupper viser desuden en socioøkonomisk gradient i deres tidsforbrug på børn, hvor højere uddannelse korrelerer med mere tid brugt på direkte omsorg og læsning.² Forskning viser også, at fædre besidder den samme grundlæggende omsorgskompetence som mødre.³⁶
Forskelle i Stil og Fokus: Som nævnt adskiller fædres leg sig ofte ved at være mere fysisk og udfordrende.¹ Nogle studier antyder, at fædre i højere grad end mødre opmuntrer til selvstændighed og grænsesøgning.¹ Mødre bruger fortsat gennemsnitligt mere tid på børneomsorg, især den primære pleje, og står oftere for højtlæsningen.² Der kan også være forskelle i, hvilke uddannelsesområder forældrene føler sig mest vidende om; en undersøgelse fandt, at fædre følte sig bedre klædt på til at tale om erhvervsuddannelser, mens mødre følte sig bedre klædt på vedrørende SOSU-uddannelser.³⁸
Kønsspecifikke Effekter?: Visse fund kan pege i retning af kønsspecifikke effekter. Den danske barselsreform syntes primært at gavne drenges matematikfærdigheder.³⁰ Andre studier antyder, at fædre har en særlig indflydelse på døtres ambitioner og relationsmønstre samt på sønners senere faderskabsadfærd.³ Drenge rapporterer også oftere end piger, at de har nemt ved at tale fortroligt med deres far.² Det er dog vigtigt at undgå forsimplede konklusioner; samspillet mellem forældres køn, barnets køn og udviklingsmæssige outcomes er komplekst, og mange faktorer spiller ind.⁸
Enlige Forældre: Forskning indikerer, at børn kan trives fint hos enlige fædre.³⁶ Enlige fædre kan dog møde andre samfundsmæssige forventninger og reaktioner end enlige mødre, hvor enlige fædre oftere mødes med beundring, mens enlige mødre kan opleve lavere status.³⁷

De distinkte effekter, der ofte tilskrives fædre, såsom fordelene ved fysisk leg eller fremme af selvstændighed, stammer muligvis mindre fra kønnet i sig selv og mere fra den rolle, den ‘sekundære’ tilknytningsperson typisk indtager, eller fra den type interaktion, der kulturelt er associeret med fædre.¹ Forskningen stiller spørgsmålstegn ved, om disse effekter er uløseligt bundet til kønnet, og antyder, at mødre eller andre omsorgspersoner potentielt kan udfylde disse roller.⁴ Studier af enlige fædre viser også, at mænd kan udvikle de nødvendige omsorgsfærdigheder, når situationen kræver det.³⁶ Dette udfordrer essentialistiske synspunkter og åbner op for, at de observerede “far-effekter” snarere kan forstås som effekter af bestemte interaktionsstile eller forældredimensioner (f.eks. udfordrende leg, fremme af udforskning), som i øjeblikket er mere udbredte blandt fædre i mange kulturer, men ikke nødvendigvis er biologisk bestemt. Dette perspektiv indebærer, at lignende fordele kan opnås i familier med to mødre, eller hvor en mor bevidst adopterer disse interaktionsstile. Det peger også på værdien af interventioner, der fokuserer på at fremme diverse interaktionsstile hos alle forældre.

Nedenstående tabel sammenfatter nogle af de typiske mønstre og observerede effekter:

Tabel 1: Sammenligning af Mødres og Fædres Engagement og Indflydelse

Område	Typisk Mødre-engagement	Typisk Fædre-engagement	Observerede Effekter (Eksempler)	Relevante Kilder
Tidsforbrug (Primær omsorg)	Gennemsnitligt højere end fædre, især ved yngre børn. Stærk sammenhæng med uddannelsesniveau.²	Gennemsnitligt lavere end mødre, men stigende. Stærk sammenhæng med uddannelsesniveau.²	Generel positiv sammenhæng mellem forældretid og børns velfærd.²	²
Læsning	Står oftere for daglig højtlæsning (36% alene, 57% delt).¹² Højere frekvens ved højere uddannelse.¹²	Deltager signifikant (7% alene, 57% delt).¹²	Fædres højtlæsning øger sproglige egenskaber.¹ Generel højtlæsning (begge forældre) fremmer sprog.¹²	¹
Leg	Ofte mere rolig, verbal og struktureret leg.	Ofte mere fysisk, uforudsigelig, stimulerende og udfordrende leg (“rough-and-tumble”).¹	Fædres legestil forbundet med bedre følelsesregulering, håndtering af aggression, risikovurdering og sociale færdigheder.¹	¹
Skolekontakt	Traditionelt ofte primær kontaktperson.¹⁰ Føler sig mere vidende om SOSU-udd..³⁸	Ofte mindre deltagelse i forældremøder.¹⁰ Føler sig mere vidende om EUD.³⁸	Begge forældres involvering i skolen forbedrer samarbejde, børns trivsel og resultater.⁷	⁷
Fremme af Selvstændighed	Kan tendere mod mere beskyttende adfærd.⁵	Tendentielt mere tilbøjelige til at “skubbe” barnet til at prøve selv og udforske grænser.¹	Fremmer uafhængighed og selvtillid.¹	¹
Socio-emotionel Støtte	Central for tryg tilknytning og følelsesmæssig udvikling.	Lige så central for tryg tilknytning. Følelsesmæssig involvering fra start vigtig for sociale kompetencer.⁵	Begge forældres støtte er afgørende for trivsel, selvværd og psykisk sundhed.¹ Fædres involvering specifikt linket til lavere adfærdsproblemer og højere selvværd.¹	¹
Indflydelse på Akademiske Resultater	Forældres (begge) engagement og forventninger har stor betydning.⁷	Fædres engagement linket til bedre uddannelseschancer og resultater.¹ Specifik effekt på drenges matematik.³⁰	Begge forældres engagement er positivt korreleret med akademiske præstationer.¹	¹

4. Mekanismerne bag fædres indflydelse

Forståelsen af, hvordan fædres engagement påvirker børn, kræver en analyse af de underliggende mekanismer. Forskningen peger på flere centrale processer, der opererer både direkte og indirekte.

Rollemodellering

Fædre fungerer som vigtige rollemodeller for deres børn, hvilket former deres adfærd, værdier og relationelle mønstre.

Kønsroller og Relationer: Måden, en far interagerer med barnets mor og andre kvinder på, sender stærke signaler til børnene. Sønner lærer herigennem, hvordan de skal behandle kvinder og håndtere konflikter respektfuldt, hvilket kan reducere aggressiv adfærd.⁵ Døtre, der oplever respekt fra deres far, lærer at sætte grænser og forvente respekt i deres egne fremtidige relationer, hvilket kan beskytte dem mod usunde eller voldelige forhold.⁵
Værdier og Adfærd: Fædre modellerer også generelle værdier som respekt, ansvarlighed og arbejdsmoral.¹ Deres tilgang til læring, udfordringer og engagement i samfundet kan inspirere børnene. Forskning tyder på, at sønner af omsorgsfulde og involverede fædre oftere selv bliver engagerede fædre.³

Unikke interaktions- og legestile

Som tidligere nævnt adskiller fædres interaktionsstil sig ofte fra mødres, hvilket bidrager unikt til barnets udvikling.

Fysisk og Udfordrende Leg: Den mere fysisk betonede og til tider uforudsigelige leg, som mange fædre praktiserer, er ikke blot sjov, men tjener vigtige udviklingsmæssige formål. Den hjælper børn med at udvikle kropsbevidsthed, afprøve grænser, lære at regulere følelser (f.eks. begejstring og frustration) og håndtere fysisk kontakt og milde former for aggression på en socialt acceptabel måde.¹
Fremme af Selvstændighed: Fædre har en tendens til i højere grad at opmuntre børn til at udforske deres omgivelser, tage chancer og løse problemer selvstændigt, hvor mødre måske er mere tilbøjelige til at gribe ind eller beskytte.¹ Dette “skub” kan styrke barnets selvtillid, robusthed og uafhængighed.

Forventninger og kommunikation

Fædres verbale og nonverbale kommunikation samt de forventninger, de signalerer, har direkte indflydelse på barnets selvopfattelse og præstationer.

Akademiske Forventninger: Forældres forventninger til deres børns uddannelsesmæssige fremtid er en stærk drivkraft for børnenes egne ambitioner og resultater.¹² Når en far udtrykker tro på barnets evner og forventer, at det klarer sig godt i skolen, internaliserer barnet ofte disse forventninger og stræber efter at leve op til dem. Dette er en central del af familiens læringsmiljø.¹²
Kommunikationsstil: Måden, fædre taler med deres børn på, kan også have betydning. Nogle studier peger på, at fædre måske stiller andre typer spørgsmål eller bruger sprog på måder, der udfordrer barnet kognitivt.⁵ Aktiv lytning, interesse for barnets tanker og følelser, og åbne spørgsmål er afgørende for en positiv kommunikation, der styrker relationen og barnets udvikling.¹ Forskning i samtaler om fortiden (reminiscing) viser, at forældre (både mødre og fædre) i disse situationer ofte bruger mere komplekst og dekontekstualiseret sprog, hvilket fremmer barnets sprogforståelse og narrative kompetencer.²⁹

Indirekte effekter

Fædres indflydelse sker ikke kun gennem direkte interaktion med barnet, men også via deres påvirkning af familiens øvrige dynamikker og ressourcer.

Forholdet til Moderen: Kvaliteten af parforholdet mellem forældrene har stor betydning. En far, der har et godt og støttende forhold til barnets mor, er typisk mere involveret i barnet.⁵ Et godt samarbejde og gensidig respekt mellem forældrene skaber et mere harmonisk og forudsigeligt miljø for barnet, hvilket gavner dets trivsel og udvikling.² Faderens støtte til moderen kan forbedre moderens velbefindende og dermed hendes interaktion med barnet.²
Økonomisk Bidrag og Stabilitet: Faderens beskæftigelse og indkomst bidrager til familiens økonomiske ressourcer, hvilket skaber bedre materielle rammer for barnets opvækst og uddannelse. Som nævnt kan faderens udnyttelse af barselsorlov endda have en positiv effekt på moderens fremtidige indtjening og dermed familiens samlede økonomi.⁶
Netværk og Social Kapital: Faderen kan bidrage med et anderledes socialt netværk end moderen, hvilket potentielt kan give barnet og familien adgang til yderligere ressourcer, information eller muligheder.

Det er væsentligt at forstå, at disse mekanismer sjældent opererer isoleret. De er dybt forbundne og påvirker hinanden gensidigt. En far, der aktivt modellerer respektfuld adfærd over for moderen (rollemodellering), vil sandsynligvis også have et bedre og mere samarbejdende forældreskab (indirekte effekt). Dette positive samspil mellem forældrene skaber et bedre grundlag for faderens direkte, positive interaktioner med barnet gennem leg og kommunikation, og understøtter formodentlig også etableringen af høje, fælles forventninger til barnet. Denne synergi mellem mekanismerne betyder, at interventioner, der sigter mod at styrke fædres engagement, potentielt er mest effektive, når de adresserer flere af disse aspekter samtidigt – for eksempel ved at kombinere støtte til kommunikation og positiv interaktion med barnet med redskaber til at styrke samarbejdet mellem forældrene.

5. Barrierer og facilitatorer for fædres engagement

På trods af den positive udvikling mod et mere involveret faderskab i Danmark, eksisterer der fortsat en række barrierer, der kan hæmme fædres engagement i deres børns liv og uddannelse. Omvendt findes der også faktorer, der kan facilitere og styrke dette engagement. Disse barrierer og facilitatorer opererer på flere niveauer – fra samfundsmæssige strukturer til individuelle forhold.

Barrierer

Samfundsmæssige/Kulturelle Normer: Selvom idealet om den involverede far vinder frem, lever traditionelle kønsroller stadig.¹ Forestillingen om moderen som den primære omsorgsperson kan implicit (og undertiden eksplicit) påvirke forventninger og praksis i både familier og institutioner. Unge fædre kan møde specifikke stereotyper og fordomme, der stiller spørgsmålstegn ved deres modenhed og evne som forældre.⁹ Der eksisterer også en vis ambivalens i forventningerne til mænd, der på den ene side forventes at være følsomme og omsorgsfulde i hjemmet, men samtidig skal udvise styrke og dominans på arbejdsmarkedet.³
Arbejdspladskulturer og Politikker: Arbejdsmarkedet udgør en væsentlig barriere for mange fædre. Mangel på reel fleksibilitet i arbejdstid og -sted kan gøre det vanskeligt at forene karriere med et aktivt familieliv.³⁹ Selvom lovgivningen giver ret til barselsorlov, kan en arbejdspladskultur præget af mandlige normer, hvor lange arbejdsdage og fuld tilgængelighed værdsættes højt, afholde fædre fra at tage længere orlov af frygt for negative karrieremæssige konsekvenser.⁴⁴ Utilstrækkelig information om eller udnyttelse af orlovsmuligheder spiller også en rolle.³
Skole-/Institutionskultur: Skoler og dagtilbud kan utilsigtet opretholde barrierer. Kommunikation rettes måske primært til mødre, eller fædre kan føle sig ekskluderede eller usikre i et miljø, de opfatter som domineret af kvindelige pædagoger og lærere eller “feminine” værdier.⁴ Der kan mangle en anerkendelse af fædres kompetencer og en aktiv indsats for at inddrage dem som ligeværdige partnere.
“Maternal Gatekeeping”: Nogle gange kan mødre, bevidst eller ubevidst, begrænse faderens muligheder for at engagere sig. Dette kan ske ved at overtage opgaver, kritisere faderens måde at gøre tingene på, eller ved ikke at give plads til, at han udvikler sin egen relation og rutiner med barnet.⁴⁵
Faders Egne Forudsætninger: Faderens egen baggrund og personlige ressourcer spiller en rolle. Mangel på positive faderfigurer i egen opvækst kan skabe usikkerhed.⁶ Lav tiltro til egne forældreevner, manglende viden om børns udvikling eller negative personlige erfaringer med skolesystemet kan virke hæmmende.⁹ Psykiske udfordringer som stress eller depression (herunder fødselsdepression hos fædre, som rammer ca. 7-8 %) kan reducere overskuddet til engagement.³ Socioøkonomiske faktorer er også væsentlige, da fædre med kortere uddannelse og lavere indkomst ofte har færre ressourcer (tid, økonomi, viden) til rådighed for engagement.²
Konflikt i Forældreskabet: Et højt konfliktniveau mellem forældrene, især efter en skilsmisse, er en markant barriere for faderens fortsatte engagement.²⁷ Samværschikane, hvor den ene forælder aktivt modarbejder barnets kontakt med den anden, er et alvorligt problem.²²

Facilitatorer

Trods barriererne er der også mange faktorer, der kan fremme og understøtte fædres aktive deltagelse.

Understøttende Politikker: Lovgivning, der aktivt fremmer delt forældreskab, er en vigtig facilitator. Øremærket barselsorlov til fædre, som nu implementeres via EU-direktiv i Danmark ³, har i andre nordiske lande vist sig at øge fædres orlovstagning markant.⁴⁴ Politikker som delt digital post til begge forældre og delt udbetaling af børnechecken signalerer og understøtter ligeværdigt forældreskab.²²
Fleksible Arbejdspladser: Arbejdspladser, der tilbyder reel fleksibilitet i form af flextid, mulighed for hjemmearbejde og en kultur, der accepterer og støtter medarbejdernes familieansvar, gør det markant lettere for fædre at engagere sig.³⁹ Tydelige politikker for work-life balance og støtte fra ledelsen er afgørende.⁴⁶
Positiv Skole-/Institutionskultur: Skoler og dagtilbud, der aktivt inviterer fædre ind, kommunikerer direkte med dem og anerkender dem som vigtige og kompetente partnere i barnets læring og trivsel, kan gøre en stor forskel.⁴ At skabe et imødekommende miljø og eventuelt tilbyde arrangementer eller kommunikationsformer, der appellerer specifikt til fædre, kan øge deres deltagelse.¹⁰
Støttende Co-forældreskab: Et godt samarbejde, gensidig respekt og åben kommunikation mellem forældrene er fundamentalt for et velfungerende delt forældreskab, både i intakte familier og efter skilsmisse.² Når moderen aktivt støtter og opmuntrer faderens involvering og giver plads til hans måde at være forælder på, modvirkes “gatekeeping”.⁴⁵
Tidlig Involvering: Fædres deltagelse i graviditet, fødsel og den tidlige barselsperiode er afgørende for at etablere en tæt tilknytning og opbygge faderens selvtillid og kompetencer som omsorgsperson.³ Længere barselsorlov til fædre ser ud til at styrke deres involvering på længere sigt.⁶
Målrettede Indsatser: Specifikke tilbud rettet mod fædre, såsom fædregrupper, forældrekurser for fædre eller mentorordninger (f.eks. Baba, 9220 Fædrene), kan give viden, støtte og netværk.⁸ Organisationer som HOME-START, der bevidst arbejder med at inkludere fædre i deres familieindsatser, spiller også en vigtig rolle.⁴⁵
Faders Motivation og Viden: Faderens eget ønske om at være en engageret far er naturligvis en grundlæggende drivkraft.¹ Adgang til relevant information, positive rollemodeller og støttende netværk kan styrke denne motivation og give konkrete redskaber.⁴⁵

Det er tydeligt, at barrierer og facilitatorer ofte er spejlbilleder af hinanden og opererer på tværs af individ-, familie-, organisations- og samfundsniveau. En far kan være stærkt motiveret (individuel facilitator), men møde en rigid arbejdspladskultur (organisatorisk barriere). Omvendt kan en understøttende politik som øremærket barsel (samfundsmæssig facilitator) have begrænset effekt, hvis den enkelte far mangler selvtillid eller møder modstand fra partneren (individuel/familiemæssig barriere). Dette understreger behovet for en systemisk tilgang. Effektive strategier til fremme af fædres engagement må derfor sandsynligvis adressere udfordringer og styrke muligheder på flere niveauer samtidigt for at skabe varig forandring.

Nedenstående tabel giver et overblik over de identificerede barrierer og facilitatorer:

Tabel 2: Oversigt over Barrierer og Facilitatorer for Fædres Engagement

Niveau	Barrierer	Kilder (Barrierer)	Facilitatorer	Kilder (Facilitatorer)
Samfund/Kultur	Traditionelle kønsroller; Stereotyper (især unge fædre); Ambivalente forventninger til mænd.	¹	Normer om ligestilling; Offentlig anerkendelse af fædres rolle; Politikker der signalerer ligeværdigt forældreskab (delt digital post, børnecheck).	²²
Arbejdsmarked/Politik	Mangel på fleksibilitet (tid/sted); Karrierefrygt ved orlov; Mandlige normer på arbejdsplads; Utilstrækkelig/dårlig udnyttelse af orlovsordninger.	³	Øremærket fædreorlov; Lovgivning om fleksibelt arbejde; Støttende arbejdspladskulturer; Virksomhedspolitikker for work-life balance.	³
Skole/Institution	Kommunikation primært til mødre; Fædre føler sig ekskluderede/usikre; Miljø opfattet som “feminint”; Manglende anerkendelse af fædres kompetencer.	⁴	Aktiv invitation og inddragelse af fædre; Direkte kommunikation til fædre; Imødekommende miljø; Farspecifikke arrangementer; Anerkendelse af fædre som partnere.	⁴
Familie/Relationer	“Maternal Gatekeeping”; Højt konfliktniveau mellem forældre; Samværschikane; Ustabile parforhold (især unge fædre).	⁹	Godt co-forældreskab (samarbejde, respekt); Moders støtte til fars involvering; Fælles beslutningstagning.	²
Individuel	Mangel på egne rollemodeller; Lav forældrekompetence/selvtillid; Negative skoleerfaringer; Psykisk mistrivsel (stress, depression); Socioøkonomiske begrænsninger.	²	Fars egen motivation og ønske; Adgang til viden og information; Støttende netværk (andre fædre); Tidlig involvering og erfaring med omsorg; Positive rollemodeller.	¹

6. Konklusion

Opsummering af nøglefund

Denne rapport har belyst den voksende anerkendelse og dokumentation af fædres afgørende rolle i børns uddannelse og udvikling i Danmark. Forskningen viser entydigt, at fædres aktive og positive engagement bidrager unikt til børns kognitive færdigheder, akademiske resultater og socio-emotionelle trivsel.¹

Fædres engagement kommer til udtryk på mangfoldige måder, både i hjemmet gennem daglig omsorg, leg, læsning og samtaler, og i relation til barnets skole og institutioner gennem deltagelse i møder og frivilligt arbejde. Mekanismerne bag fædres indflydelse er komplekse og omfatter direkte interaktioner såsom unikke legestile og kommunikationsmønstre, rollemodellering af værdier og adfærd, samt indirekte effekter via et positivt parforhold og familiens samlede ressourcer.

Selvom der er en klar positiv tendens mod øget fædreengagement i Danmark, eksisterer der fortsat betydelige barrierer. Disse spænder fra vedholdende kulturelle normer om køn og forældreskab, over rigide arbejdspladsstrukturer og manglende fleksibilitet, til institutionelle kulturer i skoler og dagtilbud, der ikke altid inkluderer fædre fuldt ud. Også faktorer i familien, som “maternal gatekeeping” eller konflikt, samt faderens egne forudsætninger og ressourcer, spiller en væsentlig rolle. Omvendt kan understøttende politikker, fleksible arbejdspladser, inkluderende skolekulturer, et godt samarbejde mellem forældrene og tidlig involvering facilitere og styrke fædres engagement. Variationer i engagement ses tydeligt, især i relation til socioøkonomisk status, hvor fædre med længere uddannelse generelt er mere engagerede i direkte omsorg og uddannelsesstøttende aktiviteter.

Fædres særlige værdi

Konklusionen er klar: At fremme og understøtte fædres engagement er ikke blot et spørgsmål om ligestilling mellem kønnene, men en investering i børns fremtid. Fædre tilbyder ofte komplementære perspektiver og interaktionsstile, der beriger barnets udviklingsmiljø. Når fædre er aktivt involverede, drager børnene, familierne og samfundet som helhed fordel heraf. At anerkende og facilitere fædres rolle er derfor essentielt for at optimere alle børns trivsel, læring og livschancer.

Anbefalinger

Baseret på analysen af barrierer og facilitatorer kan følgende anbefalinger gives til relevante aktører:

Til Politikere:
- Fortsat at styrke og evaluere politikker, der fremmer delt og ligeværdigt forældreskab, herunder barselslovgivningen. Overvej effekten af yderligere øremærkning af orlov til fædre med inspiration fra andre nordiske lande.³
- Sikre, at politikker og støttesystemer er inkluderende over for diverse familieformer.
- Prioritere finansiering af forskning i fædres engagement samt udvikling og evaluering af indsatser målrettet fædre, med særligt fokus på sårbare grupper (f.eks. unge fædre, fædre med kort uddannelse, fædre med minoritetsbaggrund).³
- Understøtte offentlige kampagner, der udfordrer traditionelle kønsroller og fremhæver værdien af involveret faderskab.
- Sikre tilstrækkelige ressourcer til kommunale tilbud og civilsamfundsinitiativer, der støtter familier og fædre.⁴⁵
Til Arbejdspladser:
- Implementere og aktivt promovere politikker for øget fleksibilitet (flextid, hjemmearbejde) for alle medarbejdere.³⁹
- Skabe en kultur, hvor det er normen, og ikke undtagelsen, at fædre tager længere barselsorlov og prioriterer familieansvar uden frygt for negative karrieremæssige konsekvenser.
- Uddanne ledere i at støtte medarbejdernes work-life integration og anerkende værdien af familievenlige politikker.
- Informere tydeligt om rettigheder og muligheder for orlov og fleksibilitet.
Til Skoler og Institutioner:
- Gennemgå kommunikationsstrategier for at sikre, at begge forældre konsekvent adresseres og inviteres.⁴
- Aktivt opsøge og inddrage fædre i skole-hjem-samarbejdet, møder og frivillige aktiviteter.¹⁰
- Skabe arrangementer og kommunikationsformer, der appellerer til fædre og anerkender deres perspektiver (f.eks. temamøder, brug af digitale platforme).¹⁰
- Uddanne pædagogisk personale og lærere i betydningen af fædres engagement og give dem redskaber til at facilitere det.
- Fremme et miljø, hvor fædre føler sig velkomne, kompetente og værdsatte som partnere i barnets læring og trivsel.
Til Forældre:
- Prioritere åben kommunikation og fælles beslutningstagning om børneopdragelse og fordeling af omsorgs- og uddannelsesrelaterede opgaver.²
- Støtte hinanden i forældrerollerne; mødre kan aktivt facilitere fædres involvering ved at give plads og anerkendelse.⁴⁵
- Opfordre fædre til at engagere sig aktivt fra starten (graviditet, fødsel, barsel) og deltage i både de praktiske omsorgsopgaver og de mere uddannelsesorienterede aktiviteter som læsning og lektiehjælp.¹
- Opsøge viden og støtte ved behov, f.eks. gennem forældrekurser, fædregrupper eller netværk.⁸
Til Forskere:
- Fortsætte med at undersøge nuancerne i fædres engagement, herunder kvaliteten af interaktioner frem for blot tidsforbrug.
- Fokusere på langtidsvirkningerne af fædres engagement på børns livsforløb.
- Undersøge erfaringerne hos specifikke grupper af fædre (f.eks. opdelt på SES, etnicitet, familietype, fædre til børn med særlige behov) for at kunne målrette indsatser bedre.
- Evaluere effekten af forskellige interventioner og politikker designet til at fremme fædres engagement.³
- Udvikle og validere måleinstrumenter, der bedre fanger de kvalitative aspekter af fader-barn-relationen og fædres specifikke bidrag.

Ved at implementere disse anbefalinger på tværs af samfundets niveauer kan Danmark styrke fundamentet for et mere ligeværdigt forældreskab og sikre, at alle børn får gavn af det unikke og værdifulde bidrag, som engagerede fædre yder til deres uddannelse og trivsel.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.