I Danmark, hvor et inkluderende samfund er et centralt mål, spiller kommunalbestyrelser en afgørende rolle i at sikre, at alle borgere kan deltage fuldt ud i samfundslivet. Dette inkluderer de mange tusinde danskere, der lever med ordblindhed. Ordblindhed er en specifik læsevanskelighed, der påvirker evnen til at afkode skriftsprog, og det anslås, at mellem 5 og 7 procent af den danske befolkning er ordblinde 1. Dette tal svarer til over 400.000 mennesker, som i hverdagen kan møde udfordringer i alt fra uddannelse og arbejde til adgang til offentlige tjenester og information 3. Kommunalbestyrelser har derfor et betydeligt ansvar for at skabe rammer, der sikrer, at ordblinde borgere har lige muligheder for at deltage aktivt i lokalsamfundet, få adgang til nødvendige services og udøve deres rettigheder. Denne artikel vil guide dig gennem de vigtigste aspekter af dette arbejde, fra lovmæssige forpligtelser og eksisterende udfordringer til konkrete eksempler på gode strategier og praktiske anbefalinger. Vi vil også se på de ressourcer og støttemuligheder, der er tilgængelige for ordblinde borgere i Danmark. Det store antal ordblinde i Danmark understreger, at kommunalbestyrelser har en væsentlig forpligtelse til at imødekomme deres specifikke behov. Ved at fokusere på tilgængelighed som en forudsætning for fuld deltagelse og udøvelse af rettigheder, anerkendes det, at dette handler om mere end blot servicelevering; det er et grundlæggende element i et demokratisk og inkluderende samfund.
Hvad er ordblindhed, og hvor mange er berørt i Danmark?
Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en specifik vanskelighed ved indlæring, der primært kommer til udtryk som problemer med at afkode skriftsprog. Dette betyder, at personer med ordblindhed ofte har svært ved at koble bogstaver og lyde, hvilket kan medføre betydelige udfordringer med både læsning og stavning 1. Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke har noget med intelligens at gøre, og det kan ramme individer fra alle samfundslag. Selvom de præcise årsager til ordblindhed ikke er fuldt afklaret, antages det at have en neurologisk basis, der påvirker de områder i hjernen, som er involveret i sprogbehandling.
I Danmark anslås det, at omkring 5 til 7 procent af befolkningen er ordblinde, hvilket svarer til over 400.000 mennesker 1. Ordblindhed er den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn 3. Interessant nok viser tal fra skoleåret 2021/2022, at 12 procent af eleverne i 9. klasse i de danske folkeskoler var blevet testet positive for ordblindhed i løbet af deres skoletid 6. Derudover blev 4 procent af eleverne testet som usikre i fonologisk kodning. Denne statistik antyder, at forekomsten af identificeret ordblindhed stiger gennem skoleårene. Dette kan muligvis skyldes, at udfordringerne ved ordblindhed bliver mere tydelige i takt med stigende akademiske krav, eller at metoderne til at identificere ordblindhed forbedres over tid. Det er også værd at bemærke, at der kan være en forskel mellem det generelle estimat for befolkningen og andelen i 9. klasse, hvilket potentielt indikerer underdiagnosticering i de tidligere skoleår. Data fra en undersøgelse, hvor 25.735 elever og studerende blev testet, viser, at 70 procent af dem blev kategoriseret som ordblinde 7. Fordelingen på tværs af forskellige uddannelsesinstitutioner er også interessant. For eksempel udgjorde ordblinde 70 procent af de testede elever i folkeskolen og 76 procent af de testede på erhvervsskoler 7. Disse tal kan hjælpe kommunerne med at målrette deres ressourcer og indsatser, hvor behovet er størst.
For at give et tydeligt overblik over omfanget af ordblindhed i Danmark, kan følgende tabel være nyttig:
Statistisk overblik over ordblindhed i Danmark
| Data | Værdi |
| Estimeret prævalens i befolkningen | 5-7 % (over 400.000 mennesker) |
| Andel ordblinde elever i 9. klasse (2021/2022) | 12 % |
| Andel usikre i fonologisk kodning i 9. klasse (2021/2022) | 4 % |
| Andel ordblinde blandt testede elever og studerende (total) | 70 % |
| Andel ordblinde blandt testede i folkeskolen | 70 % |
| Andel ordblinde blandt testede på erhvervsskoler | 76 % |
Kommunernes lovmæssige rammer og forpligtelser i forhold til ordblindhed
Kommunalbestyrelsernes arbejde med at sikre tilgængelighed for ordblinde borgere er forankret i flere love og bekendtgørelser. Særligt inden for folkeskoleområdet er der klare retningslinjer for testning og støtte. Ifølge folkeskoleloven skal skoler tilbyde en risikotest for ordblindhed til elever i 1. klasse, der viser tegn på specifikke læsevanskeligheder 8. Denne risikotest skal også tilbydes til elever, der har en forælder med ordblindhed, medmindre skolelederen i samråd med forældrene vurderer, at der ikke er behov for det 8. Forældre har desuden ret til én gang i 1. klasse at anmode kommunalbestyrelsen om at få foretaget en risikotest af deres barn 8. Derudover skal alle elever i 1. klasse screenes for læsevanskeligheder ved hjælp af et nationalt screeningsværktøj 8. Fra 3. klasse skal skolelederen tilbyde en ordblindetest til elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed 8. Forældre har også ret til én gang i barnets skoleforløb fra 1. marts i 4. klasse at anmode kommunalbestyrelsen om en ordblindetest af deres barn 8. Det er således kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at foretage både risikotesten og ordblindetesten efter forældrenes anmodning 8. Disse lovmæssige krav understreger vigtigheden af en tidlig og systematisk indsats for at identificere elever med risiko for eller tegn på ordblindhed. De forskellige trin i testningen – fra risikotest i 1. klasse til den mere omfattende ordblindetest senere i skoleforløbet – indikerer en erkendelse af behovet for en gradvis og målrettet tilgang til tidlig opsporing og intervention.
Ud over forpligtelserne inden for uddannelsesområdet spiller webtilgængelighedsloven en væsentlig rolle for kommunernes digitale tilbud. “Lov om tilgængelighed af offentlige og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer” har til formål at sikre, at alle borgere, herunder ordblinde, har lige adgang til offentlige digitale platforme 9. Loven kræver, at alle offentlige hjemmesider og mobilapplikationer overholder visse standarder for tilgængelighed. Et centralt element i loven er kravet om en tilgængelighedserklæring (Web Accessibility Statement – WAS) på hjemmesiden 9. Denne erklæring fungerer som en varedeklaration, der informerer om, hvilke dele af hjemmesiden der endnu ikke lever op til kravene for webtilgængelighed, og giver kontaktoplysninger, så borgere kan gøre opmærksom på eventuelle problemer 9. Hvis en borger oplever, at information på en kommunal hjemmeside ikke er tilgængelig, har vedkommende ret til at anmode om et tilgængeligt alternativ 9. Hvis kommunen ikke reagerer fyldestgørende inden for en rimelig frist, har borgeren mulighed for at klage til Digitaliseringsstyrelsen 9. For at sikre overholdelse af loven bør kommunale webredaktører være opmærksomme på en række praktiske råd ved oprettelse af digitalt indhold 10. Dette inkluderer brugen af indbyggede overskrifter i CMS-systemet i den korrekte rækkefølge (H1, H2, H3 osv.), opdeling af teksten i korte afsnit, brug af punktform for at skabe overblik og anvendelse af beskrivende linktekster. Det er også vigtigt at huske at tilføje alternative tekster (ALT-tekster) til billeder, der indeholder information, sikre tilstrækkelig farvekontrast mellem tekst og baggrund samt undgå meta-instruktioner som “Se boksen til højre” 10. Webtilgængelighedsloven udvider således kommunernes ansvar til også at omfatte det digitale rum, hvilket er afgørende i et samfund, hvor mange offentlige tjenester og informationer er tilgængelige online. De konkrete anbefalinger for webindhold giver kommunerne handlingsorienterede skridt til at forbedre den digitale tilgængelighed for ordblinde borgere.
Ud over de specifikke krav om testning og webtilgængelighed indeholder folkeskoleloven også bestemmelser om supplerende undervisning og støtte til elever med ordblindhed, der ikke kan understøttes tilstrækkeligt inden for rammerne af det inkluderende læringsmiljø 11. Dette kan for eksempel omfatte særlig undervisning for ordblinde elever på små hold. Kommunalbestyrelsen har også en rolle i at sikre, at dokumentation for elevers støttebehov er tilgængelig for ungdomsuddannelsesinstitutioner ved overgangen 12. Endvidere er der mulighed for målrettet læseundervisning i 10. klasse efter folkeskolelovens regler for elever med læsevanskeligheder 11. Disse bredere rammer understreger, at kommunernes ansvar ikke kun handler om at identificere ordblindhed, men også om at sikre passende uddannelsesmæssige indsatser. Samtidig er koblingen til dokumentation for ungdomsuddannelser vigtig for at sikre en smidig overgang og fortsat støtte for ordblinde unge.
Udfordringer og barrierer for tilgængelighed for ordblinde borgere
Selvom der findes lovgivning og retningslinjer, er der stadig betydelige udfordringer og barrierer, der kan hindre ordblinde borgere i at opnå fuld tilgængelighed i Danmark. En af de primære udfordringer er manglende viden og kompetencer hos fagpersoner, især inden for skolesystemet 13. Mange lærere mangler den nødvendige uddannelse og viden om, hvordan de bedst kan identificere og støtte ordblinde elever i undervisningen 13. Undersøgelser viser, at hver anden folkeskole nedprioriterer efteruddannelse i ordblindhed for deres personale 13. Dette er problematisk, da en ordblindetest alene sjældent er tilstrækkelig; der er behov for handleplaner og undervisningsmetoder, der er tilpasset den enkelte elevs behov 13. Ordblindeforeningen har længe påpeget, at undervisning af ordblinde bør være et obligatorisk fag på læreruddannelsen for at sikre et mere ensartet og kompetent niveau af støtte 13. Uden tilstrækkeligt uddannede lærere risikerer selv de bedste intentioner og lovmæssige rammer at falde til jorden.
En anden væsentlig barriere er begrænset adgang til de rette hjælpemidler og teknologier. Læse- og skriveteknologi (LST) er afgørende for at kompensere for de vanskeligheder, ordblinde oplever med læsning og skrivning 16. Selvom mange ordblinde elever har ret til hjælpemidler, såsom it-rygsække med oplæsningssoftware og scannere, er det ikke alle, der får bevilliget disse 13. Ansøgningen om hjælpemidler skal ofte gå gennem den enkelte skole, hvilket kan føre til forskelle i adgangen afhængigt af kommunens og skolens ressourcer og prioriteringer 13. Det er også vigtigt, at ordblinde elever får den nødvendige træning i at bruge disse teknologier effektivt 16. Adgang til digitale læremidler, for eksempel via NOTA, er ligeledes essentiel for at sikre, at ordblinde elever kan tilgå undervisningsmateriale på en måde, der understøtter deres læring 15. Uligheden i adgangen til og brugen af disse teknologier kan skabe betydelige forskelle i de muligheder, ordblinde elever har for at klare sig godt i skolen.
Endelig er der en udfordring i den uensartede praksis på tværs af forskellige kommuner i Danmark. Selvom de fleste kommuner har særlige tilbud til ordblinde elever, såsom kompetencecentre, varierer antallet af pladser, kursernes varighed og form betydeligt 15. Ligeledes er der forskel på, hvor meget tid og hvor mange ressourcer de enkelte skoler og kommuner afsætter til læsevejledere og andre specialister, der arbejder med ordblinde 15. Dette betyder, at den støtte og de ressourcer, en ordblind borger har adgang til, kan afhænge af, hvor i landet vedkommende bor. Denne geografiske ulighed i tilbud og ressourcer understreger behovet for en mere ensartet og national tilgang til at sikre tilgængelighed for ordblinde borgere.
Gode eksempler på kommunale strategier og initiativer for øget tilgængelighed
På trods af de eksisterende udfordringer er der flere eksempler på danske kommuner, der har taget positive skridt for at forbedre tilgængeligheden for deres ordblinde borgere. Rebild Kommune har udarbejdet en ordblindestrategi for perioden 2022-2024, som er et godt eksempel på en proaktiv og omfattende tilgang 16. Strategien har til formål at sikre og styrke en målrettet fælles kommunal indsats, der giver alle elever med ordblindevanskeligheder lige muligheder. Nøgleelementer i strategien inkluderer tidlig opsporing ved hjælp af observationer og test, udarbejdelse af individuelle handleplaner i samarbejde med skole, forældre og elev, samt sikring af adgang til læse- og skriveteknologi (LST) i form af Chromebooks, Nota-abonnementer og AppWriter for alle ordblinde elever 16. Der lægges også vægt på, at der skal afsættes tid til, at eleverne lærer at bruge LST, og at alle lærere skal være bekendte med teknologierne og integrere dem i undervisningen 16. Rebild Kommune har desuden uddannet ældre elever som “AW-agenter” (AppWriter-agenter), der fungerer som superbrugere af LST og kan støtte både lærere og elever. Endelig arbejder kommunen med at etablere lokale netværk for elever med ordblindevanskeligheder, så de kan dele erfaringer og føle sig mindre alene 16. Denne strategi viser, hvordan en kommune systematisk kan arbejde med forskellige aspekter af tilgængelighed for at skabe bedre vilkår for ordblinde elever. Inddragelsen af elev-støtte gennem AW-agenter er en innovativ tilgang, der fremmer både faglig og social inklusion.
Andre kommuner har også iværksat inspirerende initiativer. I perioden 2013-2016 blev der i Norddjurs, Holbæk og Gentofte kommuner gennemført en længerevarende undersøgelse af effekten af it-støtte til ordblinde elever 18. Disse kommuner havde etableret procedurer for at identificere ordblinde elever og tildele dem de nødvendige it-redskaber 18. Skive Kommune har udviklet e-moduler for lærere om at skabe inkluderende læringsmiljøer med LST for ordblinde elever 17. Horsens Kommune har afholdt “BoostCamp” for ordblinde elever i 7. klasse med fokus på strategier i brugen af LST 17. Aabenraa Kommune har læse- og læringskonsulenter ansat i deres Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som tilbyder vejledning og rådgivning om læseudvikling til både forældre, læsevejledere og pædagogisk personale 20. Roskilde Kommune har gennemført et praksisprojekt med fokus på tidlig ordblinderisikovurdering i indskolingen 21. Disse eksempler illustrerer mangfoldigheden af de metoder, kommunerne anvender for at støtte ordblinde borgere, og fremhæver vigtigheden af både teknologiske hjælpemidler, kompetenceudvikling af fagpersoner og tidlig indsats.
Praktiske anbefalinger til kommunalbestyrelser for at fremme tilgængelighed
Baseret på den eksisterende viden og de gode eksempler er der flere praktiske anbefalinger, som kommunalbestyrelser kan overveje for at fremme tilgængeligheden for ordblinde borgere:
- Prioritér tidlig opsporing og kvalificeret støtte i skolen: Kommunerne bør sikre, at skolerne implementerer de lovmæssige krav om risikotest i 1. klasse og ordblindetest fra 3./4. klasse og følger op på resultaterne med konkrete handleplaner og individuel støtte 8. Der bør investeres i efteruddannelse af lærere og læsevejledere, så de har de nødvendige kompetencer til at identificere og undervise ordblinde elever effektivt 13. Tidlig intervention med fokus på direkte undervisning i lydprincipper i mindre grupper for elever i risikozonen er afgørende 12.
- Sikr adgang til læse- og skriveteknologi (LST) og relevant uddannelse: Kommunerne bør sikre, at alle ordblinde elever har lige adgang til de nødvendige LST-værktøjer og -programmer 13. Dette inkluderer både hardware (f.eks. Chromebooks eller iPads) og software (f.eks. oplæsningsprogrammer, ordforslag og OCR-funktioner). Der skal tilbydes grundig oplæring i brugen af disse teknologier til både elever, lærere og forældre 13. LST bør integreres som en naturlig del af undervisningen i alle fag 15. Initiativer som “AW-agenter” kan også overvejes 16.
- Implementér ordblindevenlige undervisningsmetoder og materialer: Kommunerne kan fremme brugen af digitale og tilgængelige lærematerialer, herunder adgang til Nota 16. Undervisningsmetoder bør tilpasses, så de tager højde for forskellige læringsstile og inkluderer visuelle og auditive hjælpemidler 15. Der bør også være fleksibilitet i forhold til eksamensformer, så skriftlige prøver ikke er den eneste evalueringsmetode 22. Rebild Kommunes “8 gode råd til en ordblindevenlig undervisning” kan tjene som inspiration 16.
- Forbedr webtilgængeligheden på kommunale platforme: Kommunalbestyrelser bør gennemføre tilgængelighedstjek af alle deres hjemmesider og digitale tjenester og sikre, at de overholder WCAG 2.1-retningslinjerne 10. Alle webredaktører bør uddannes i at skabe tilgængeligt indhold, og der skal være en tydelig tilgængelighedserklæring (WAS) på alle hjemmesider 9. Kommunerne bør også etablere klare procedurer for at håndtere og løse klager vedrørende manglende tilgængelighed 9.
- Samarbejd med relevante organisationer og videnscentre: Kommunerne kan med fordel etablere partnerskaber med organisationer som Ordblindeforeningen og Nota for at få adgang til ekspertise og ressourcer 9. Det Nationale Videncenter for Læsning (Viden om Læsning) tilbyder også værdifuld viden og vejledning 14. Specialpædagogisk Støtte (SPS) kan ligeledes være en vigtig samarbejdspartner i forhold til individuelle sager 12.
- Inddrag ordblinde borgere i udviklingen af løsninger: For at sikre, at de kommunale indsatser reelt imødekommer behovene, bør ordblinde borgere inddrages aktivt i udviklingen af tilgængelighedsløsninger. Dette kan ske gennem fora, advisory boards eller ved at inddrage brugere i test af digitale platforme.
Ressourcer og støttemuligheder for ordblinde borgere i Danmark
Der er flere ressourcer og støttemuligheder tilgængelige for ordblinde borgere i Danmark, som kommunalbestyrelser kan gøre opmærksom på:
- Ordblindeforeningen: Er en national forening, der arbejder for at forbedre vilkårene for ordblinde i Danmark. De tilbyder rådgivning, vejledning og information til både ordblinde, deres pårørende og fagfolk 4. Deres vejledningscenter kan kontaktes på telefon 69 13 80 07 9. Foreningens hjemmeside (www.ordblindeforeningen.dk) indeholder desuden en lang række nyttige informationer.
- Nota: Er et nationalt digitalt bibliotek, der tilbyder læremidler og anden litteratur i tilgængelige formater til personer med læsevanskeligheder, herunder ordblindhed 15. Deres hjemmeside er www.nota.dk.
- Ordblindenetværket: Er et netværk for fagfolk, der arbejder med ordblindhed 22.
- eVejledning: Er en national vejledningstjeneste, der også kan give information og rådgivning om ordblindhed og uddannelse 22. Deres hjemmeside er www.ug.dk/evejledning.
- Ordblindeundervisning for voksne (OBU): Voksne over 25 år (og under 25 under visse betingelser) med basale vanskeligheder inden for skriftsproget har mulighed for at modtage gratis ordblindeundervisning (OBU) på voksenuddannelsescentre (VUC) 11. Undervisningen inkluderer materialer og nødvendige hjælpemidler. Man kan henvende sig direkte til det lokale VUC for at tilmelde sig 11.
- Specialpædagogisk Støtte (SPS): Elever og studerende med ordblindhed kan være berettiget til specialpædagogisk støtte (SPS) i både grundskolen og ungdomsuddannelserne 12. Information om SPS kan findes på www.spsu.dk.
- Lov om webtilgængelighed: Selve lovteksten kan findes på Retsinformation (www.retsinformation.dk) 10. Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside (www.digst.dk) indeholder yderligere information om loven og webtilgængelighed 9. Retningslinjerne for Tilgængeligt Webindhold (WCAG) 2.1 kan findes på www.w3.org 10. Skive Kommunes e-læringsmoduler for lærere findes på deres hjemmeside (evt. via søgning på “Didaktisk LST-kørekort Skive kommune”) 17. Viden om Læsning (www.videnomlaesning.dk) er en central ressource for forskningsbaseret viden om læsning og ordblindhed 14.
Konklusion
At sikre reel tilgængelighed for ordblinde borgere i danske kommuner kræver en vedvarende og strategisk indsats fra kommunalbestyrelserne. Det er afgørende at anerkende, at ordblindhed er en udbredt udfordring, der påvirker mange aspekter af den enkelte borgers liv. Lovgivningen sætter rammerne, men den faktiske tilgængelighed afhænger af, hvordan kommunerne implementerer disse rammer i praksis. Der er et klart behov for fortsat at fokusere på kompetenceudvikling hos undervisere og andre fagpersoner, så de er rustet til at identificere og støtte ordblinde borgere effektivt. Ligeledes er det essentielt at sikre lige adgang til de nødvendige læse- og skriveteknologier og at fremme ordblindevenlige undervisningsmetoder. I en stadig mere digitaliseret verden er det også afgørende, at kommunale hjemmesider og digitale platforme er fuldt tilgængelige for alle. Samarbejde med relevante organisationer og en aktiv inddragelse af ordblinde borgere i udviklingen af tilgængelighedsløsninger vil bidrage til at sikre, at indsatserne er meningsfulde og effektive. Kommunalbestyrelser har en unik mulighed for at gøre en reel forskel for de mange ordblinde borgere i Danmark ved at prioritere deres behov og arbejde målrettet mod et mere inkluderende samfund, hvor alle har lige muligheder for at deltage og bidrage.
Kontakt
GDPR