Sådan skaber du inkluderende læring for ordblinde med UDL

Inkluderende undervisning er afgørende for at sikre, at alle elever, uanset deres individuelle forudsætninger, får mulighed for at udfolde deres potentiale. Dette gælder i særdeleshed for elever med ordblindhed, der udgør en betragtelig del af elevpopulationen i danske skoler ¹. Universelt Design for Læring (UDL) fremstår som en lovende pædagogisk ramme til at realisere denne inklusion. UDL er en didaktisk tilgang, der har vundet stigende anerkendelse i Danmark som et middel til at skabe fleksible og tilgængelige læringsmiljøer for alle elever ³. Tilgangen, der oprindeligt stammer fra USA, er blevet oversat og tilpasset den danske kontekst af eksperter som Mette Molbæk og Lotte Hedegaard-Sørensen ³. Formålet med UDL er at imødekomme elevernes forskelligheder og fjerne barrierer, som nogle elever oplever i den mere traditionelle undervisning ³. UDL handler om at tænke undervisning og læring på en måde, så flest mulige elever kan deltage og lære, uden at der kun fokuseres på enkelte elevers særlige behov ³. Med omkring 7 % af eleverne i folkeskolen, der anslås at være ordblinde, og et samlet estimat på over 400.000 ordblinde i Danmark, er behovet for effektive støtte- og undervisningsmetoder tydeligt ¹. Denne artikel har til formål at give en praktisk guide til, hvordan UDL kan implementeres konkret i danske klasseværelser for at understøtte ordblinde elever.

Universelt Design for Læring (UDL) er en tilgang til undervisning og læring, der sigter mod at fremme læring for alle studerende gennem inkluderende og tilgængeligt kursusdesign, undervisning og bedømmelse ⁶. Kernen i UDL er at skabe fleksible læringsmiljøer, der imødekommer elevernes forskellige forudsætninger og læringspræferencer ³. I stedet for en “one size fits all”-tankegang, hvor alle elever præsenteres for det samme materiale på samme måde, åbner UDL op for, at der er mange veje til læring ³. UDL bygger på tre grundlæggende principper ³:

• Multiple means of representation (hvad vi lærer): Dette princip handler om at præsentere information og læringsindhold på forskellige måder. Da elever lærer og opfatter information forskelligt, er det vigtigt at tilbyde flere veje til at tilegne sig viden ³. Det kan for eksempel indebære at bruge forskellige formater som videoer, lydfiler, tekster, billeder, diagrammer og tabeller ⁶. For elever med ordblindhed, der har vanskeligheder med at læse trykt tekst, kan adgang til lydbøger eller tekst-til-tale-funktioner være afgørende ⁴. Ved at tilbyde information på flere måder understøttes den enkeltes muligheder for at forstå stoffet ³.
• Multiple means of action and expression (hvordan vi lærer): Dette princip fokuserer på at give eleverne forskellige muligheder for at udtrykke, hvad de har lært. Elever har forskellige præferencer og styrker, når det kommer til at vise deres viden ³. Nogle elever udtrykker sig bedst skriftligt, mens andre foretrækker at tale, præsentere visuelt eller på anden måde demonstrere deres forståelse ⁸. For ordblinde elever, der kan have udfordringer med skriftlig formidling, er det vigtigt at tilbyde alternative måder at vise deres læring på, såsom mundtlige præsentationer, projekter eller brug af teknologi til at producere indhold ⁶.
• Multiple means of engagement (hvorfor vi lærer): Dette princip handler om at motivere eleverne og fastholde deres interesse for læring. Motivation er individuel, og det, der engagerer én elev, engagerer ikke nødvendigvis en anden ³. Derfor er det vigtigt at skabe flere muligheder for, at den enkelte kan blive motiveret og engageret i læreprocessen ⁶. Det kan indebære at tilbyde valgmuligheder i opgaver og emner, gøre læringen relevant og meningsfuld, samt skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor eleverne føler sig værdsat og understøttet ³. For ordblinde elever, der måske har oplevet frustrationer i forbindelse med læsning og skrivning, kan øget engagement opnås ved at tilbyde dem kontrol over deres læring og ved at anerkende deres fremskridt ¹².

UDL er særligt relevant for ordblinde elever i danske skoler, da det tager højde for deres unikke læringsprofil. Ordblindhed er en varig funktionsnedsættelse, der primært påvirker evnen til at koble bogstaver og lyde, hvilket gør læsning og stavning vanskelig ². Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke er et udtryk for manglende intelligens, men snarere en anderledes måde, hvorpå hjernen bearbejder sproglig information ¹¹. Elever med ordblindhed kan opleve en række udfordringer i skolen, herunder vanskeligheder med at huske det, de læser, at nå alle læse- og skriveopgaver, at komme fra tanke til skrift, at strukturere skriftlige opgaver og at formulere sig præcist skriftligt ¹⁵. Disse udfordringer kan føre til, at ordblinde elever generelt ikke klarer sig så godt fagligt som deres ikke-ordblinde jævnaldrende, og de risikerer også i højere grad at få sociale udfordringer og miste motivationen for at gå i skole ¹. UDL’s fokus på at tilbyde information på forskellige måder imødekommer direkte de læsevanskeligheder, som er kernen i ordblindhed ². Ved at præsentere information auditivt eller visuelt kan man omgå barrieren, som skreven tekst udgør for mange ordblinde elever. Ligeledes anerkender UDL-princippet om forskellige måder at udtrykke sig på, at ordblinde elever kan have behov for alternative metoder til at vise deres viden på grund af deres skrivevanskeligheder ¹⁵. Endelig kan UDL’s fokus på engagement hjælpe med at opretholde motivationen hos ordblinde elever, der måske har oplevet frustration og manglende selvtillid i traditionelle læringsmiljøer ¹.

Tabel 1: Oversigt over UDL’s tre principper og retningslinjer (baseret på CAST, 2018)

Ordblindhed er en udbredt indlæringsvanskelighed i Danmark, hvor omkring 7-8 % af en skoleårgang er berørt ¹. Dette svarer til, at der i gennemsnit er en til to ordblinde elever i hver skoleklasse. Ordblindhed er en neurobiologisk betinget vanskelighed, der gør det svært at lære at læse og stave, fordi man har svært ved at koble bogstaver og lyde ². For elever i skolen betyder dette ofte, at de kæmper med at afkode ord, hvilket resulterer i færre læseerfaringer, da læsning bliver en tung og besværlig proces ¹. De sekundære vanskeligheder ved ordblindhed er mangeartede og kan påvirke elevens generelle faglige udvikling og trivsel ¹. For eksempel kan begrænset læseerfaring føre til et mindre ordforråd og vanskeligheder med at tilegne sig viden generelt ¹. Skriveopgaver kan også udgøre en betydelig barriere for ordblinde elever, da de kan have svært ved at få overblik over både skriveprocessen og selve strukturen i en opgave på grund af stave- og læseproblemer samt en overbelastet arbejdshukommelse ¹⁶.

Statistikker viser, at ordblindhed kan have betydelige konsekvenser for elevers uddannelsesforløb. Tal fra 2018 indikerer, at tre ud af ti ordblinde unge i Danmark ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, hvilket er dobbelt så mange sammenlignet med deres ikke-ordblinde jævnaldrende ¹. Dette understreger vigtigheden af at identificere og støtte ordblinde elever tidligt i deres skolegang ¹. Forskning peger på, at når skolerne ikke understøtter elevernes behov i forhold til deres ordblindhed eller sætter ind for sent, kan eleverne fagligt komme langt bagud i forhold til deres jævnaldrende, og både elever og forældre kan miste tilliden til skolen ¹. Det er derfor afgørende at være opmærksom på tidlige tegn på ordblindhed og at anvende valide testmetoder som den nationale ordblindetest ‘Ordblindetesten’ fra marts i 3. klasse for at identificere elever i risiko ¹. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at ordblindhed også kan forekomme hos tosprogede elever, hvor vanskelighederne nogle gange overses og fejlagtigt tilskrives sprogindlæringsvanskeligheder ¹⁷.

Ud over de åbenlyse udfordringer i sprogfag som dansk og engelsk kan ordblindhed også påvirke elevers præstationer i andre fag. For eksempel viser undersøgelser, at ordblinde elever ofte får lavere karakterer i matematik sammenlignet med skolens øvrige afgangselever ¹⁸. Dette skyldes blandt andet, at matematikopgaver ofte indeholder skriftsproglige krav, herunder forståelse af matematiske tekster og fagord, hvilket kan være en barriere for ordblinde elever ¹⁸. Derfor er det vigtigt at anerkende, at ordblindhed ikke kun er en udfordring i læse- og skrivefag, men kan have bredere indflydelse på elevers læring på tværs af fagområder.

Implementeringen af UDL-principper i undervisningen af ordblinde elever kan bidrage til at mindske de udfordringer, de møder i skolen. Ved at tænke undervisningen ud fra de tre UDL-principper kan lærere skabe mere fleksible og inkluderende læringsmiljøer, der giver alle elever lige muligheder for at lære og deltage ³.

Når det gælder Multiple Means of Representation, kan lærere tage hensyn til ordblinde elevers læsevanskeligheder ved at tilbyde lydversioner af tekstmaterialer ⁴. Muligheden for at lytte til teksten, enten via lydbøger eller tekst-til-tale-software, kan fjerne en betydelig barriere for elever, der har svært ved at afkode skriften ⁴. Derudover kan brugen af visuelle hjælpemidler som diagrammer, grafiske oversigter og billeder hjælpe med at præsentere information på en mere tilgængelig måde ⁶. For eksempel kan komplekse instruktioner eller faglige begreber visualiseres for at understøtte forståelsen. Det er også vigtigt at tilbyde tekster i forskellige formater og med mulighed for at justere skriftstørrelse og linjeafstand, da dette kan gøre teksten mere læsevenlig for elever med læsevanskeligheder ⁶. Endelig er det værdifuldt at anvende digitale tekster, der kan manipuleres, for eksempel med tekst-til-tale-funktioner, da dette giver eleverne mulighed for selv at tilpasse læsningen efter deres behov ⁶.

I forhold til Multiple Means of Action and Expression er det vigtigt at give ordblinde elever alternative måder at demonstrere deres læring på. I stedet for udelukkende at fokusere på skriftlige opgaver kan eleverne få mulighed for at udtrykke sig mundtligt gennem præsentationer, fremlægge projekter, lave videoer eller anvende andre ikke-skriftlige formater ³. For eksempel kan en elev i danskfaget vælge at lave en mundtlig analyse af en bog i stedet for en skriftlig essay. Det er også vigtigt at tilbyde fleksible måder at gennemføre opgaver på, for eksempel ved at tillade brug af teknologi som diktering eller tale-til-tekst-software for elever, der har svært ved at skrive ⁶. Derudover bør lærerne overveje alternative vurderingsmetoder, der ikke udelukkende fokuserer på skriftlige færdigheder ⁶. Variation i svarmuligheder og adgang til hjælpemidler kan give ordblinde elever bedre muligheder for at vise deres reelle faglige kompetencer ⁷.

Når det kommer til Multiple Means of Engagement, er det afgørende at skabe et læringsmiljø, der motiverer og engagerer ordblinde elever. Dette kan opnås ved at tilbyde valgmuligheder i læringsaktiviteter og emner, så eleverne kan arbejde med det, der interesserer dem mest ³. Ved at give eleverne indflydelse på deres egen læring kan man øge deres motivation og ejerskab. Det er også vigtigt at skabe et støttende og inkluderende klassemiljø, hvor alle elever føler sig trygge og værdsatte ³. Et miljø, hvor forskellighed anerkendes og respekteres, kan hjælpe ordblinde elever med at føle sig mere inkluderet og mindre stigmatiseret ³. Klare læringsmål og forventninger er ligeledes vigtige for at engagere eleverne og hjælpe dem med at forstå, hvad de skal opnå ⁶. Ved at gøre læringen relevant og vise eleverne, hvordan det, de lærer, kan bruges i praksis, kan man også øge deres motivation ⁸.

Anvendelsen af de tre UDL-principper handler ikke blot om at tilbyde alternativer, men om at sikre, at kernen i læringsindholdet er tilgængelig på en måde, der omgår læsebarrieren for ordblinde elever. Dette giver dem mulighed for at fokusere på selve forståelsen af stoffet. Ligeledes anerkender UDL, at elever har forskellige styrker, og ved at tilbyde forskellige måder at udtrykke sig på, kan ordblinde elever demonstrere deres viden uden at blive begrænset af deres skrivevanskeligheder. Endelig er engagement afgørende, da positive læringsoplevelser og en følelse af kontrol kan genantænde motivationen hos elever, der tidligere har kæmpet med læsning og skrivning.

For at illustrere, hvordan UDL-principper kan anvendes konkret i danske klasseværelser, kan vi se på nogle eksempler inden for forskellige fag:

• Dansk: I danskfaget kan lærere tilbyde lydbøger eller tekst-til-tale-software som alternativ til trykte bøger og tekster ⁴. Elever kan få mulighed for at indtale mundtlige opsummeringer eller besvarelser i stedet for at skrive lange essays ⁸. Grafiske oversigter og tankekort kan bruges til at planlægge og strukturere skriveopgaver, hvilket kan hjælpe elever med at organisere deres tanker ¹⁶. Lærere kan også give sætningsstarters og skriveguides som stilladsering for at støtte eleverne i skriveprocessen ¹⁶. Endelig kan der tilbydes valgmuligheder i, hvordan eleverne præsenterer deres forståelse af litteratur, for eksempel gennem mundtlige oplæg, dramatisering eller visuelle præsentationer.
• Matematik: I matematikundervisningen kan tekstopgaver præsenteres med visuelle hjælpemidler og diagrammer for at understøtte forståelsen ³. Elever kan få lov til at bruge fysiske materialer som legoklodser eller tegne billeder for at løse problemer, især når det gælder abstrakte koncepter som brøker ³. Lærere kan tænke højt, mens de løser opgaver på tavlen, og tydeligt vise strukturen og rækkefølgen i opgaven ¹⁹. Formelsamlinger og huskehjælpemidler kan være til stor gavn, og brugen af video-tutorials eller forklaringer fra medelever kan også understøtte læringen ¹⁹.
• Naturfag: I naturfagene kan lærere anvende videoer, simuleringer og praktiske eksperimenter for at undervise i naturvidenskabelige koncepter ⁶. Dette giver ordblinde elever mulighed for at lære gennem andre sanser end blot læsning. Eleverne kan få lov til at lave visuelle rapporter eller præsentationer i stedet for traditionelle skriftlige laboratorierapporter ⁸. Forudfyldte skabeloner til notetagning kan hjælpe med at strukturere informationen ²⁴. Endelig kan ordlister med definitioner og visuelle repræsentationer af fagbegreber understøtte ordforrådsudviklingen ²⁴.

Disse eksempler viser, at UDL ikke er en statisk metode, men en fleksibel ramme, der kan tilpasses de specifikke behov og læringsmål i hvert fag. Ved at tænke kreativt og udnytte de mange muligheder, UDL tilbyder, kan lærere skabe en mere inkluderende undervisning, der kommer alle elever til gode.

Læse- og skriveteknologi (LST) spiller en afgørende rolle i et UDL-baseret læringsmiljø for ordblinde elever. Disse teknologier kan kompensere for de vanskeligheder, ordblinde elever oplever med læsning og skrivning, og dermed give dem bedre adgang til læringsindhold og mulighed for at udtrykke deres viden ¹¹. Inden for rammerne af UDL kan LST understøtte alle tre principper på forskellige måder.

I forhold til Representation kan tekst-til-tale-software læse digital tekst højt, hvilket giver et auditivt alternativ til visuel læsning for elever, der har svært ved at afkode skriften ⁶. OCR-teknologi (Optical Character Recognition) kan konvertere scannede dokumenter til redigerbar tekst, som derefter kan læses op, hvilket gør ellers utilgængeligt materiale tilgængeligt ¹⁵.

Når det gælder Action & Expression, kan ordforslagssoftware hjælpe elever med at skrive ved at foreslå ord, mens de taster, hvilket reducerer stavefejl og letter skriveprocessen ¹⁰. Tale-til-tekst-software giver elever mulighed for at diktere deres tanker, hvilket omgår den fysiske handling at skrive og kan være en stor hjælp for elever med betydelige skrivevanskeligheder ¹⁰.

Endelig kan adgangen til LST øge Engagement ved at gøre læringsopgaver mindre frustrerende og mere tilgængelige for ordblinde elever ²⁰. Når eleverne har de rette værktøjer til at kompensere for deres vanskeligheder, kan det øge deres selvtillid og motivation for at deltage aktivt i undervisningen ¹¹.

Eksempler på specifikke LST-værktøjer, der er relevante i en dansk kontekst, inkluderer programmer som IntoWords og AppWriter, der tilbyder funktioner som oplæsning, ordforslag og OCR-behandling ²³. Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) tilbyder adgang til et bredt udvalg af lydbøger og e-bøger, som er særligt tilpasset elever med ordblindhed ¹⁵. Der findes også forskellige apps og online ressourcer, der kan understøtte læsning og skrivning.

Det er dog vigtigt at understrege, at blot det at give en ordblind elev adgang til LST ikke er tilstrækkeligt ²⁰. For at LST skal være effektivt, er det afgørende, at både elever og lærere får ordentlig træning og støtte i brugen af teknologien ²⁰. Lærere skal vide, hvordan de kan integrere LST i deres undervisning, og eleverne skal lære at bruge værktøjerne strategisk for at kompensere for deres vanskeligheder. I Danmark findes der forskellige ressourcer til LST-support og træning, herunder Specialpædagogisk Støtte (SPS), som tilbyder vejledning og bevilger hjælpemidler ¹⁵. Ordblindelab.dk er en anden vigtig ressource, der tilbyder videovejledninger i brugen af forskellige LST-værktøjer ²⁴. Derudover tilbydes kurser for lærere og læsevejledere, der fokuserer på ordblindhed, didaktik og LST-strategier ²⁶.

Integrationen af LST i en UDL-ramme kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor teknologien ikke blot ses som et redskab, men som en integreret del af undervisningen. Når LST anvendes korrekt og med den rette understøttelse, kan det være en uvurderlig hjælp for ordblinde elever og bidrage til at skabe mere lige muligheder for læring og deltagelse.

For at skabe et støttende og inkluderende læringsmiljø for alle elever, herunder dem med ordblindhed, er det essentielt at fokusere på mere end blot de akademiske aspekter. Et trygt og inkluderende klassemiljø understøtter elevernes sociale og følelsesmæssige trivsel, hvilket er særligt vigtigt for ordblinde elever, der kan have oplevet frustration og følelser af utilstrækkelighed i traditionelle undervisningssituationer ¹.

Lærerens rolle er afgørende i skabelsen af dette miljø. Det kræver lærerbevidsthed, empati og en grundlæggende forståelse for, hvad ordblindhed indebærer, og hvordan det påvirker den enkelte elev ¹¹. Lærere skal være opmærksomme på sprogbrugen i undervisningen, begrænse mængden af tekst og skabe et multisensorisk læringsmiljø ved at inddrage forskellige former for medier og aktiviteter ²⁴. Det er også vigtigt at anerkende elevernes fremskridt og styrke deres selvtillid ¹².

Samarbejde og åben kommunikation mellem lærere, elever og forældre er ligeledes afgørende ¹¹. Ved at inddrage både eleven og forældrene i planlægningen og opfølgningen af elevens læringsforløb sikres en fælles forståelse og en mere koordineret indsats ²⁴.

Skoleledelsen spiller også en vigtig rolle i at fremme en inkluderende kultur på hele skolen ¹. Dette kan ske ved at prioritere efteruddannelse af personalet i forhold til specialpædagogik og ordblindhed, sikre adgang til relevante læremidler og teknologier samt understøtte et tæt samarbejde mellem skolens forskellige aktører ²⁴.

Ressourcer som GODS-guiden (Guide til ordblindevenlig didaktik i skolen) kan være en værdifuld støtte i arbejdet med at skabe ordblindevenlige læringsmiljøer ¹⁴. GODS-guiden tilbyder konkrete eksempler og inspiration til, hvordan undervisningen og skolesamarbejdet kan tilrettelægges, så barrierer for ordblinde elever i videst muligt omfang forebygges eller overkommes ³³.

At skabe et inkluderende læringsmiljø handler om en grundlæggende holdning til forskellighed og en tro på, at alle elever kan lære og udvikle sig, når de får de rette rammer og den nødvendige støtte. For ordblinde elever betyder det, at skolen skal være et sted, hvor de føler sig trygge, accepterede og i stand til at deltage aktivt i læringsfællesskabet.

Implementeringen af universelt design for læring (UDL) for ordblinde elever i danske skoler rummer et betydeligt potentiale for at forbedre deres læringsudbytte, motivation og sociale-emotionelle trivsel. Ved at anvende UDL-principperne kan undervisningen tilpasses elevernes forskellige behov og læringsstile, hvilket skaber mere lige muligheder for alle.

De mange fordele ved UDL inkluderer, at det giver ordblinde elever bedre adgang til læringsindhold gennem forskellige repræsentationsformer, mulighed for at udtrykke deres viden på måder, der ikke udelukkende er afhængige af skriftlige færdigheder, og øget motivation gennem engagement og valgmuligheder. Integrationen af læse- og skriveteknologi (LST) inden for en UDL-ramme er særligt vigtig, da disse teknologier kan kompensere for ordblinde elevers læse- og skrivevanskeligheder og give dem redskaber til at deltage mere aktivt i undervisningen.

For at UDL kan implementeres effektivt, er der dog et fortsat behov for professionel udvikling og samarbejde blandt undervisere. Lærere skal have den nødvendige viden og de rette kompetencer til at kunne tilrettelægge og gennemføre en undervisning, der tager udgangspunkt i UDL-principperne og udnytter potentialet i LST. Skoleledelsen spiller en afgørende rolle i at understøtte denne udvikling og skabe en skolekultur, der værdsætter inklusion og differentiering.

UDL har potentialet til at bidrage til et mere retfærdigt og inkluderende uddannelsessystem i Danmark, hvor alle elever, uanset deres forudsætninger, får mulighed for at realisere deres fulde potentiale. Fremtidig forskning og praksis bør fortsat fokusere på, hvordan UDL bedst kan tilpasses og implementeres i forskellige fag og på forskellige klassetrin for at optimere læringen for ordblinde elever og andre elever med særlige behov.

Afslutningsvis er det vigtigt at huske, at implementeringen af UDL er en proces, der kræver tid, engagement og en fælles indsats fra alle involverede i uddannelsessystemet. Ved at omfavne principperne i UDL og arbejde målrettet med at skabe inkluderende læringsmiljøer kan vi gøre en reel forskel for ordblinde elevers skolegang og fremtidige muligheder.