Forældreressourcer

maj 10, 2025

Sådan støtter du din teenagers digitale liv på sociale medier

Introduktion: Hvorfor er din teenagers digitale identitet vigtig?

Den digitale tidsalders barndom og ungdom

Nutidens børn og unge vokser op i en verden, hvor digitale medier er en fuldstændig integreret del af deres hverdag. Grænserne mellem det fysiske (offline) og det digitale (online) liv udviskes i stigende grad.¹ For teenagere er sociale medier, spil og andre online platforme ikke blot tidsfordriv; de udgør centrale arenaer for social interaktion, læring, underholdning og, ikke mindst, identitetsdannelse. Danske børn er ofte relativt unge, når de første gang stifter bekendtskab med digitale teknologier og internettet, og mange er tilgængelige på digitale medier nærmest døgnet rundt.¹ Denne tidlige og konstante digitale tilstedeværelse stiller nye krav til relationer og samvær, og det understreger vigtigheden af, at forældre engagerer sig og forstår dette digitale landskab. Målet er ikke at forbyde eller unødigt begrænse, men derimod at fremme en ansvarlig, sund og bevidst brug af de digitale muligheder. En aktiv og vedvarende forældreindsats er afgørende, da mange vaner og opfattelser omkring digital adfærd kan blive etableret tidligt.

Det er en udbredt misforståelse, at unge, blot fordi de er vokset op med teknologi – de såkaldte “digitale indfødte” – automatisk mestrer den digitale verden og forstår dens kompleksiteter.¹ Forskning viser tværtimod, at unges evne til at navigere kritisk og ansvarligt online i høj grad afhænger af bevidst vejledning og kultivering af digitale kompetencer fra både skole og hjem.¹ Unge har brug for voksne til at tale om vigtige emner som grænser, følelser, digitale fodspor og de sociale dynamikker, der udspiller sig online.²

Hvad er digital identitet?

Digital identitet kan forstås som summen af, hvordan en teenager præsenterer sig selv online, og hvordan andre opfatter vedkommende i de digitale rum. Dette omfatter alt fra profiler på sociale medier, de billeder og tekster der deles, de interaktioner man har med andre, til de mere usynlige digitale fodspor, der efterlades gennem online aktivitet.³ Den digitale identitet er, ligesom den identitet der udvikles offline, dynamisk og under konstant forandring. Den formes i samspil med online oplevelser, venskaber, fællesskaber og de normer, der gælder på de forskellige platforme.

Formålet med denne vejledning

Denne vejledning har til formål at give forældre en dybere forståelse for deres teenagers digitale liv. Den vil belyse, hvilke platforme unge typisk bruger, hvilke muligheder og risici der er forbundet med onlinelivet, og hvordan man som forælder bedst kan støtte sin teenager i at udvikle en sund og positiv digital identitet. Vejledningen vil tilbyde konkrete redskaber og råd til at navigere i dette komplekse, men også spændende, felt.

Del 1: Teenageres digitale landskab i Danmark: Hvor er de, og hvad laver de?

For at kunne støtte teenagere i deres digitale liv er det afgørende for forældre at have en grundlæggende forståelse for, hvilke platforme de unge færdes på, hvor meget tid de bruger der, og hvad der tiltrækker dem.

De mest populære platforme

Danske unge, især i aldersgruppen 13-18 år, anvender en bred vifte af sociale medier og online platforme. Undersøgelser viser, at nogle af de mest fremtrædende er:

Snapchat: Ekstremt udbredt blandt danske unge, hvor 89% angiver at bruge tjenesten.⁴ Platformen anvendes primært til hurtige, visuelle interaktioner og daglig kommunikation med venner gennem billeder og korte videoer (“snaps” og “stories”).⁵ Den er særligt populær blandt de lidt yngre teenagere (9-14 år), men også flittigt brugt af de 16-24-årige.⁵
TikTok: Har oplevet en eksplosiv vækst i popularitet, især blandt de 15-24-årige, hvor næsten halvdelen bruger appen ugentligt.⁵ TikTok appellerer med sit format af korte, ofte musikbaserede videoer, trends, udfordringer og et stærkt element af underholdning og selvudtryk.⁵ Platformen ses også i stigende grad anvendt af børn helt ned til 4-8 års alderen.⁵
Instagram: En anden meget populær platform, som 76% af unge bruger.⁴ Instagram er kendetegnet ved sit fokus på det visuelle – billeder, “stories” og “reels” – og bruges til social interaktion, deling af oplevelser og til at følge influencere og interesser.⁵
YouTube: Anvendes af 77% af unge ⁴ og fungerer som en primær kilde til underholdning (musikvideoer, sketches, gaming-videoer), læring (tutorials, dokumentarer) og til at følge specifikke content creators (youtubere).⁵
Facebook: Selvom platformen generelt er mere populær blandt voksne, bruger en betydelig andel af unge (49%) stadig Facebook.⁴ For unge tjener den ofte til at holde kontakt med et bredere netværk af venner og familie, deltage i grupper og til tider som nyhedskilde.¹
BeReal: Er blevet fremhævet som en populær platform, især blandt “Generation Z”, på grund af dens fokus på at dele et mere “ægte” og mindre poleret øjebliksbillede én gang om dagen.⁶
Gaming-relaterede platforme: Discord (31%), Roblox (38%) og Fortnite (30%) har også en signifikant brugerskare, især blandt drenge, og fungerer både som spil og som sociale platforme, hvor unge interagerer og danner fællesskaber.⁴

Det er vigtigt at forstå, at disse platforme ikke blot er passive tidsfordriv. De er centrale arenaer for unges sociale liv, identitetsudvikling og kulturelle deltagelse.¹ Deres design, herunder algoritmer, notifikationer og interaktionsmekanismer, er ofte skabt med det formål at fastholde brugernes opmærksomhed og engagement.⁷ Den dominerende brug af meget visuelle og hurtigt skiftende platforme som TikTok og Snapchat kan potentielt påvirke unges koncentrationsevne og deres forventninger til, hvordan information præsenteres og bearbejdes. Dette kan have implikationer for deres evne til at fordybe sig i mere komplekse eller længerevarende opgaver.

Tabel 1: Populære Sociale Medier blandt Danske Unge (Oversigt)

Platformnavn	Primær Aldersgruppe (DK)	Typisk Brug/Appel	Gennemsnitligt Dagligt Tidsforbrug (unge)	Nøglefunktioner
Snapchat	9-14 år, 16-24 år ⁴	Hurtige, visuelle interaktioner, daglig kommunikation med venner, stories ⁵	1,7 timer ⁴	Snaps (billeder/videoer der forsvinder), Stories, Streaks, Chat, Filtre
TikTok	15-24 år (også yngre) ⁴	Korte videoer, trends, underholdning, selvudtryk, musik, fællesskaber ⁵	1,6 timer ⁴	Korte videoer (For You Page, Following Feed), Duets, Stitch, Challenges, Live
Instagram	Yngre voksne, teenagere (13+) ⁴	Visuelt indhold (billeder, stories, reels), social interaktion, følge influencere/interesser ⁵	Ikke specifikt angivet, men udbredt	Billed- og videodeling (feed), Stories, Reels, Live, Chat (Direct Messages), Filtre
YouTube	Bred, inkl. teenagere (13+) ⁴	Underholdning (videoer, musik), læring, følge content creators ⁵	1,2 timer ⁴	Videoplatform (on-demand), Live streams, Shorts, Kommentarer, Abonnementer
Facebook	Primært voksne, men 49% af unge ⁴	Kontakt med bredere netværk, grupper, nyheder (for nogle unge) ¹	Ikke specifikt angivet for unge	Profiler, Nyhedsfeed, Grupper, Messenger, Events, Opslag (tekst, billeder, video)
BeReal	Generation Z ⁶	“Ægte” og mindre poleret billeddeling én gang dagligt ⁶	Ikke angivet	Daglig notifikation, samtidig billedtagning med for- og bagkamera, ingen filtre før publicering
Discord	Gaming-fællesskaber, unge (især drenge) ⁴	Kommunikation i forbindelse med spil, interessebaserede servere/fællesskaber ⁴	Drenge bruger mere tid end piger ⁴	Tekst-, stemme- og videochat, Server-baseret, Roller og rettigheder

Bemærk: Tidsforbrug er baseret på selvrapporterede data og kan variere.

Tidsforbrug og oplevelse heraf

Danske unge bruger en betydelig mængde tid online. En undersøgelse fra Medierådet for Børn og Unge viser, at unge i gennemsnit bruger mest tid på Snapchat (1,7 timer), TikTok (1,6 timer) og YouTube (1,2 timer) på en almindelig dag.⁴ Generelt angives det, at danske unge i gennemsnit bruger 51 minutter dagligt på sociale medier i 2024, men dette tal dækker over store variationer afhængigt af alder og de specifikke platforme, der anvendes.⁵ Piger bruger generelt mere tid på TikTok og Snapchat, mens drenge bruger mere tid på YouTube og Discord.⁴

Det er bemærkelsesværdigt, at en stor andel af de unge (64%) selv giver udtryk for, at de ofte eller indimellem bruger for meget tid på digitale medier.⁴ Dette indikerer en vis bevidsthed om eget forbrug og en potentiel ambivalens, hvor de på den ene side nyder de sociale forbindelser og underholdningen, men på den anden side kan føle, at tiden løber fra dem. På trods af denne oplevelse er det kun en lille andel (19%) af de unge, der aktivt benytter sig af funktioner til at indstille tidsbegrænsninger for deres skærmbrug.⁴ Denne kløft mellem bevidsthed og handling åbner for en konstruktiv dialog mellem forældre og teenagere om at finde en sundere balance.

Hvorfor appellerer disse platforme?

Platformenes popularitet skyldes en kombination af faktorer:

Visuelt indhold og hurtig interaktion: Platforme som TikTok, Instagram og Snapchat er bygget op omkring billeder og korte videoer, hvilket appellerer til unges præference for hurtig, visuel kommunikation og underholdning.⁵
Trends og fællesskaber: Især TikTok er drevet af trends (danse, udfordringer, memes), som unge kan deltage i og skabe indhold omkring. Dette skaber en følelse af fællesskab og mulighed for at opnå viralitet.⁵
Social kontakt og vedligeholdelse af venskaber: For mange unge er sociale medier en primær kanal til at holde kontakten med venner, aftale sociale arrangementer og føle sig som en del af et socialt fællesskab.¹ Hele 70% af unge angiver, at de ville bekymre sig over ikke at kunne være i kontakt med deres venner, hvis de ikke kunne være online om aftenen.⁴
Underholdning og selvudtryk: Platformene tilbyder en konstant strøm af underholdning og giver unge mulighed for at udtrykke sig kreativt, dele deres interesser og holdninger.⁵

Det digitale landskab er i konstant forandring, og nye platforme og trends opstår løbende, som f.eks. BeReal.⁶ Dette betyder, at forældres viden om specifikke apps hurtigt kan blive forældet. Derfor er en vedvarende, nysgerrig dialog med teenageren om deres online liv vigtigere end at have en encyklopædisk viden om hver enkelt platform.²

Del 2: Den digitale identitet: At være ung online

Sociale medier og andre digitale platforme er ikke blot steder, hvor unge “hænger ud”; de er afgørende arenaer for udviklingen og udtrykkelsen af deres identitet. Den måde, unge præsenterer sig selv på online, de fællesskaber, de deltager i, og de reaktioner, de modtager, bidrager alt sammen til formningen af deres digitale selv.

At skabe og udtrykke sig selv

For teenagere fungerer sociale medier som en scene for selvudtryk, hvor de kan udforske forskellige aspekter af deres identitet, herunder interesser, holdninger, seksualitet, relationer, køn og etik.³ De bruger platformene til at dele oplevelser, tanker, følelser og nyheder med deres netværk.¹ Deling af billeder og videoer opfattes ofte som en mere personlig og intim form for kontakt end ren tekst. For eksempel kan deling af “grimme” eller upolerede billeder med nære venner signalere en høj grad af tillid og venskab.¹ Unge kan også bruge online platforme til at engagere sig i sager, de brænder for, og blive en del af online fællesskaber, der deler deres værdier eller interesser.³

Den digitale identitet er sjældent en fast eller ensartet størrelse. Unge kan have forskellige online personaer på forskellige platforme, tilpasset de normer og det publikum, der er på den enkelte platform. Denne mangefacetterede selvfremstilling kan være en måde at udforske forskellige sider af sig selv på, men den kan også skabe et pres for at leve op til forskellige forventninger og opretholde en bestemt facade.¹ Presset for at fremstå “perfekt” online ¹² kan stå i kontrast til et ønske om mere “ægte” interaktioner, som nogle platforme forsøger at imødekomme.⁶

Fordele ved et digitalt liv

Selvom der ofte fokuseres på risici, er det vigtigt at anerkende de mange positive aspekter og muligheder, som det digitale liv tilbyder unge:

Forbindelse og socialt samvær: Sociale medier er en afgørende faktor for unges sociale liv. De bruges til at opretholde og styrke venskaber, dele oplevelser, give og modtage social støtte og føle sig forbundet med jævnaldrende.³ For mange er det en “integreret del af hverdagen og en vigtig del af deres kommunikation med vennerne”.¹
Information og læring: Internettet og sociale medier giver adgang til en enorm mængde information og nyheder.³ Unge kan bruge disse ressourcer til at lære om verden omkring dem, fordybe sig i specifikke emner og udvikle nye færdigheder.¹¹
Selvudfoldelse og kreativitet: Digitale platforme tilbyder et væld af værktøjer og muligheder for kreativ udfoldelse, hvad enten det er gennem at skabe videoer til TikTok, designe i Minecraft, skrive blogindlæg eller programmere.³ Initiativer som Coding Pirates i Danmark viser, hvordan teknologi kan bruges til at fremme IT-kreativitet og innovation blandt børn og unge.¹³ Forældre kan med fordel opmuntre til denne type aktiv og kreativ brug af teknologi som et positivt alternativ til mere passivt skærmforbrug.
Anonymitetens muligheder: Anonymitet online kan for nogle unge skabe et trygt rum, hvor de tør udforske følsomme aspekter af deres identitet, stille spørgsmål eller søge hjælp til problemer, de måske ikke ville turde tale åbent om offline.³ Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at anonymitet også kan misbruges.

Selv de positive aspekter, som social forbindelse, er ofte tæt forbundet med platformenes design. Funktioner som “likes”, “streaks” og notifikationer er skabt til at tilskynde til konstant engagement. Dette kan utilsigtet føre til stress, en følelse af at skulle være konstant tilgængelig og frygten for at gå glip af noget (FOMO), hvilket kan skygge for de ellers positive sociale interaktioner.¹

Digitale fodspor og online omdømme

Alt, hvad en teenager deler og gør online – billeder, videoer, kommentarer, likes, søgninger – efterlader digitale fodspor. Disse fodspor bidrager til at forme deres online omdømme, som kan have langtrækkende konsekvenser.³ Indhold kan blive delt videre, ændret eller misforstået, ofte uden teenagerens samtykke eller kontrol.³ Det er derfor afgørende, at unge udvikler en bevidsthed om, hvordan de fremstår online, og hvad de deler om sig selv og andre.¹⁵ Forældre har en vigtig rolle i at tale med deres teenagere om betydningen af et positivt og velovervejet digitalt omdømme.

Del 3: Risici og udfordringer i den digitale verden

Selvom det digitale liv byder på mange muligheder, er det også forbundet med en række risici og udfordringer, som både unge og forældre bør være opmærksomme på. Disse spænder fra socialt pres og urealistiske idealer til mere alvorlige problemer som digitale krænkelser og negativ påvirkning af den mentale sundhed.

Socialt pres, perfekthedskultur og kropsidealer

Sociale medier kan være en stærk drivkraft bag urealistiske kropsidealer og en usund perfekthedskultur. Unge eksponeres konstant for iscenesatte, filtrerede og redigerede billeder af jævnaldrende, influencere og kendisser, hvilket kan skabe et forvrænget billede af virkeligheden og føre til, at de føler sig utilstrækkelige.¹¹ Dette pres rammer især piger hårdt. Undersøgelser viser, at over halvdelen af piger i 9. klasse har prøvet at fjerne et billede fra sociale medier, fordi det ikke fik nok “likes” eller kommentarer, og en betydelig andel redigerer systematisk billeder af sig selv, før de lægger dem op.¹² Konsekvenserne kan være alvorlige og omfatte stress, lavt selvværd, kropsutilfredshed og i værste fald udvikling af spiseforstyrrelser.¹²

Ubehageligt og skadeligt indhold

Mange unge støder på ubehageligt eller skadeligt indhold online. Det kan være voldelige videoer, pornografisk materiale, hadefulde ytringer eller andet indhold, der er grænseoverskridende eller skræmmende. En undersøgelse viser, at 44% af unge har set ubehageligt indhold online inden for det seneste år, og for 69% af disse unge dukkede indholdet tilfældigt op i deres feed, uden at de aktivt havde opsøgt det.⁴ Algoritmer på platformene kan utilsigtet (eller bevidst) anbefale grænseoverskridende og endda ulovligt indhold til børn helt ned til 10-årsalderen.¹⁷ En stor andel af børn i både 4. og 7. klasse rapporterer at have set indhold, der har givet dem ubehag, bekymringer eller mange tanker.¹⁷

Det er en kritisk faktor, som forældre skal forstå, at algoritmer spiller en aktiv rolle i at forstærke og målrette indhold. Det er ikke altid barnets aktive valg, der fører dem til skadeligt materiale; platformenes design kan skabe “kaninhuller”, hvor sårbare unge gradvist eksponeres for mere og mere ekstremt eller skadeligt indhold, f.eks. relateret til selvskade, spiseforstyrrelser eller ekstremistiske ideologier.⁸ På trods af disse oplevelser er det kun et fåtal af unge (17%), der rapporterer det ubehagelige indhold til tjenesten, ofte fordi de ikke tænker over muligheden, ikke tror det vil hjælpe, eller fordi de er kommet til at normalisere sådanne oplevelser.⁴

Digitale krænkelser og cybermobning

Digitale krænkelser og cybermobning er et alvorligt og desværre voksende problem blandt danske børn og unge. En undersøgelse fra 2024, foretaget for Red Barnet og TrygFonden, viser, at hele 69% af børn og unge mellem 9 og 17 år – svarende til to ud af tre – har oplevet mindst én digital krænkelse eller noget andet ubehageligt online inden for det seneste år. Dette er en markant stigning fra 42% i 2021.¹⁸ Stigningen er alarmerende og indikerer et presserende behov for handling på flere niveauer.

Eksempler på digitale krænkelser omfatter:

At andre har talt eller skrevet grimt (29%).¹⁸
At blive holdt udenfor på sociale medier eller i onlinespil (21%).¹⁸
At andre har spredt rygter (12%).¹⁸
At blive mobbet med billeder eller andet indhold (10%).¹⁸
At blive truet eller afpresset online (10% – en fordobling siden 2021).¹⁸
At få delt private eller intime billeder mod sin vilje (9% – en tredobling siden 2021).¹⁸
At modtage private eller intime billeder, man ikke har lyst til at se (18%).¹⁸

Snapchat fremhæves som den platform, hvor flest digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser finder sted.¹⁸ Digital mobning er særligt belastende, fordi den kan være svær at undslippe; den følger barnet via telefonen, potentielt døgnet rundt, og kan invadere selv de tryggeste rum som hjemmet.²⁰ Konsekvenserne kan være vrede, ondt i maven, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og i nogle tilfælde skolefravær.¹⁸ Den lave rapporteringsrate til voksne i skolesystemet (kun 3% fortæller det til en lærer eller pædagog ¹⁸) tyder på en manglende tillid til systemerne eller en bekymrende normalisering af disse negative oplevelser.

Misinformation, “fake news” og algoritmers faldgruber

Unge eksponeres i høj grad for misinformation og “fake news” online. Hele 75% af de 16-24-årige har set opslag, som de vurderede var falske eller vildledende, inden for en tre-måneders periode.²¹ Selvom unge i højere grad end resten af befolkningen tjekker troværdigheden af opslag (52% af unge mod 43% af resten af befolkningen), er der stadig en stor andel, der ikke gør det, ofte fordi de på forhånd antager, at kilden er utroværdig, eller fordi de finder det for kompliceret.²¹

Algoritmer på sociale medier og søgemaskiner spiller en væsentlig rolle i spredningen af misinformation ved at skabe ekkokamre og filterbobler. Disse mekanismer præsenterer brugerne for indhold, der bekræfter deres eksisterende holdninger, og sorterer kritisk eller modstridende information fra. Dette kan forvrænge unges verdensbillede og gøre dem mere sårbare over for manipulation.⁸ Det er derfor afgørende at styrke unges kildekritiske sans og deres forståelse for, hvordan algoritmer fungerer.

Påvirkning på mental sundhed

Det intensive digitale liv kan have en betydelig negativ indvirkning på unges mentale sundhed:

Stress og pres: Sociale medier kan bidrage til en følelse af stress, især hos piger.¹ Forventningen om konstant tilgængelighed, hurtige svar på beskeder, og jagten på anerkendelse i form af likes og kommentarer kan være meget belastende.⁷
FOMO (Fear Of Missing Out): Frygten for at gå glip af sociale begivenheder, interne jokes eller vigtige opdateringer i vennegruppen er udbredt, særligt blandt piger, og kan drive et konstant behov for at være online.⁸
Søvnforstyrrelser: Brug af skærme umiddelbart før sengetid kan forstyrre søvnen. Det blå lys fra skærmene kan hæmme produktionen af søvnhormonet melatonin, og de mange indtryk fra spil eller sociale medier kan gøre det svært at falde til ro.²² En stor andel unge, især drenge, kommer for sent i seng på grund af skærmunderholdning, og mange unge kvinder føler ikke, de får tilstrækkelig søvn.²³
Generel bekymring og mistrivsel: Der er en udbredt bekymring i befolkningen for sociale mediers påvirkning på børn og unges psyke – en bekymring, som de unge selv deler.²⁴ Sociale medier kan bidrage til følelser af ensomhed, lavt selvværd og en oplevelse af at være udenfor et fællesskab, hvis de påvirker trivslen negativt.²²

Mange unge er bevidste om nogle af disse risici – for eksempel at de bruger for meget tid online ⁴ – men de mangler ofte konkrete redskaber, strategier eller støtte fra voksne til at handle på denne bevidsthed.

Privatlivsrisici

Endelig er der en række risici forbundet med beskyttelsen af personlige oplysninger online:

Overdeling af personlig information: Unge kan utilsigtet eller bevidst dele for meget personlig information, som kan misbruges.³
Mangelfulde privatlivsindstillinger: Mange opdaterer ikke løbende deres privatlivsindstillinger, hvilket kan gøre deres profiler og information offentligt tilgængelige.³
Aldersverifikation: Et markant flertal af unge (71%) har på et tidspunkt angivet en ældre alder for at få adgang til hjemmesider, oprette profiler eller downloade apps, hvilket kan udsætte dem for indhold eller interaktioner, der ikke er alderssvarende.⁴
Hacking og datamisbrug: Der er altid en risiko for, at konti kan blive hacket, eller at personlige data kan blive opsamlet og misbrugt af tredjeparter.³

Tabel 2: Advarselstegn på Digital Mistrivsel eller Problemer hos Teenagere

Advarselstegn (Observerbar Adfærd)	Mulig Digital Årsag/Problem	Hvad Forældre Kan Gøre (Første Skridt)
Markante ændringer i humør, irritabilitet, tristhed, angst	Cybermobning, socialt pres online, eksponering for negativt indhold, FOMO, utilstrækkelighedsfølelse ¹²	Start en rolig og åben samtale om, hvordan teenageren har det, og hvad der foregår online. Undgå anklager. Vis empati og lyt.
Social isolation, trækker sig fra venner og familie (både online og offline)	Udelukkelse fra online fællesskaber, cybermobning, depression forårsaget/forværret af online oplevelser ¹⁸	Spørg nysgerrigt ind til teenagerens sociale liv online og offline. Opmuntre til offline aktiviteter med venner. Overvej at tale med skolen, hvis der er mistanke om mobning.
Søvnproblemer (svært ved at falde i søvn, sover for lidt, træt om dagen)	Sen skærmbrug, blåt lys, overstimulering fra spil/sociale medier, bekymringer relateret til online interaktioner ²²	Tal om vigtigheden af søvn. Hjælp med at etablere faste sengetider og skærmfrie perioder før søvn. Overvej at fjerne telefoner fra soveværelset om natten. Vær selv en god rollemodel.
Fald i skolepræstationer, koncentrationsbesvær	Overdreven skærmtid, søvnmangel, stress fra online pres, cybermobning ¹⁸	Tal med teenageren om skolearbejde og eventuelle udfordringer. Inddrag skolen/lærerne, hvis bekymringen fortsætter. Diskuter tidsstyring og balance mellem skole og fritid (inkl. skærmtid).
Pludselig og intens hemmelighedsfuldhed omkring digitale enheder (lukker skærmen hurtigt, vil ikke vise)	Skjuler ubehagelige oplevelser (mobning, upassende kontakt, set skadeligt indhold), frygt for forældres reaktion ⁴	Respekter teenagerens privatliv, men udtryk din bekymring på en rolig måde. Gentag, at du er der for at hjælpe, ikke for at dømme. Skab et trygt rum for samtale.
Besættelse af udseende, vægt, eller træning; negativ kropssnak	Urealistiske kropsidealer fra sociale medier, sammenligning med andre, pres for at se “perfekt” ud ¹¹	Tal om mediers fremstilling af kroppe og idealer. Fokuser på sundhed frem for udseende. Vær en positiv rollemodel ift. kropsaccept. Opmuntre til kritisk tænkning overfor online indhold. Søg professionel hjælp ved mistanke om spiseforstyrrelse.
Uforklarlige pengeforbrug, anmodninger om penge til online spil/køb	In-app køb, online gambling, afpresning ¹⁰	Tal åbent om penge og online forbrug. Lav klare aftaler om brug af penge online. Gennemgå kontoaktivitet sammen, hvis relevant og aftalt.
Øget aggressivitet, fjendtlighed, eller brug af hårdt sprog (også offline)	Eksponering for eller deltagelse i hård tone online, frustrationer fra spil, påvirkning fra online fællesskaber med negativ adfærd ¹	Tal om online kommunikation og respektfuld adfærd. Sæt klare grænser for acceptabelt sprog og opførsel. Diskuter konsekvenserne af online adfærd.

Del 4: Din rolle som forælder: Støt din teenager i den digitale verden

Som forælder spiller man en afgørende rolle i at hjælpe sin teenager med at navigere sikkert og ansvarligt i den digitale verden. Det handler ikke om at være teknisk ekspert, men om at være engageret, nysgerrig og støttende. En proaktiv og dialogbaseret tilgang kan gøre en stor forskel for teenagerens digitale trivsel og dannelse.

Grundlaget: Åben dialog, nysgerrighed og tillid

Det absolut vigtigste redskab er en løbende, åben og tillidsfuld dialog med teenageren om deres digitale liv.³ Regelmæssige, afslappede og respektfulde samtaler, hvor man viser oprigtig interesse – ikke kun for de potentielle risici, men også for de positive oplevelser, glæder og interesser, teenageren har online – er fundamentale.² Mange teenagere ønsker faktisk, at deres forældre fortsat spørger ind til deres online aktiviteter, selvom de måske ikke altid giver udtryk for det.¹⁰

Når man taler med sin teenager, er det effektivt at stille åbne, nysgerrige spørgsmål, der inviterer til fortælling og refleksion, frem for lukkede spørgsmål, der kan føles som et forhør.² Eksempler på gode spørgsmål kan være: “Hvad har du oplevet på TikTok i dag, der var sjovt/interessant?”, “Hvilke spil eller apps er mest populære i klassen lige nu, og hvorfor tror du, de er det?”, “Er der nogen youtubere, du følger, som du synes, jeg også burde kende til?”.² Det er vigtigt at lytte aktivt og anerkende teenagerens perspektiv og følelser, selvom man måske ikke selv forstår appellen ved en bestemt platform eller trend.² Understreg, at man er der for at hjælpe og støtte, også hvis teenageren har begået fejl eller oplevet noget ubehageligt.¹⁰

Vær en digital rollemodel

Børn og teenagere lærer i høj grad ved at observere og efterligne deres forældre, og det gælder også digital adfærd.⁹ Forældres egne skærmvaner har en direkte indflydelse på børnenes. Det er derfor vigtigt at reflektere over sit eget skærmbrug: Hvornår og hvor meget bruges telefonen eller computeren? Hvad er formålet? Og hvordan påvirker det samværet og nærværet med teenageren?.⁹ Hvis forældre konstant tjekker deres telefoner under måltider eller familiesamvær, vil opfordringer til teenagere om at begrænse deres skærmtid klinge hult.²⁵

At være en god digital rollemodel indebærer også at demonstrere ansvarlig online adfærd i praksis:

Spørg altid om lov, før der deles billeder af andre, inklusiv ens eget barn – og respekter et nej.⁹
Tal og skriv respektfuldt til og om andre online.
Vis kildekritik, når man støder på information på nettet, og tal eventuelt højt om sine overvejelser.⁹
Overvej at etablere fælles familieregler for skærmbrug, såsom skærmfrie zoner (fx soveværelser, spisebordet) eller tider. Disse regler bør gælde for både børn og voksne for at signalere, at det er en fælles prioritet.⁹

Praktisk hjælp og rammesætning

Udover dialog og rollemodellering har teenagere også brug for konkret hjælp og klare rammer:

Privatlivsindstillinger og sikkerhed: Mange unge har brug for hjælp til at forstå og konfigurere privatlivsindstillinger på de sociale medier, de bruger. Gennemgå disse indstillinger sammen med teenageren på platforme som Snapchat, Instagram, TikTok og Facebook.³ Forklar vigtigheden af at have private profiler (især for yngre teenagere), stærke og unikke adgangskoder, og at være varsom med at dele personfølsomme oplysninger.³²⁶ giver konkrete guides til, hvordan man justerer indstillinger på flere populære apps.
Aldersverifikation og -grænser: Selvom mange unge omgår aldersgrænser på sociale medier (71% har angivet en ældre alder ⁴), er det vigtigt at tale om, hvorfor disse grænser eksisterer – ofte for at beskytte yngre brugere mod upassende indhold eller kontakt. Børns Vilkår anbefaler som udgangspunkt, at børn ikke er på sociale medier før de fylder 13 år, hvilket ofte er platformenes egen aldersgrænse.²⁷
Forældrekontrol: Forældrekontrolfunktioner kan være et nyttigt værktøj, især for yngre teenagere, til at styre adgang til indhold og begrænse skærmtid. Dog angiver kun 18% af unge, at deres forældre bruger sådanne indstillinger.⁴ Hvis man overvejer at bruge forældrekontrol, bør det ske i dialog med teenageren, så det ikke opfattes som ren overvågning, men som en støtte.
Rapportering af indhold: Det er afgørende at lære sin teenager, hvordan man anmelder (rapporterer) upassende, krænkende eller skadeligt indhold på de forskellige platforme.⁴ Vis dem konkret, hvordan man gør, f.eks. på TikTok.²⁸ Mange unge undlader at rapportere, fordi de ikke ved hvordan, eller fordi de ikke tror, det nytter.⁴

Digital dannelse i hjemmet

Digital dannelse handler om at udvikle de kompetencer, der skal til for at kunne navigere kritisk, ansvarligt og etisk i den digitale verden. Dette er en opgave, der i høj grad også ligger i hjemmet:

Digitale fodspor og online omdømme: Tal med teenageren om, at alt hvad de gør online – deler, skriver, liker – efterlader digitale fodspor, der tilsammen skaber deres online omdømme.³ Diskuter, hvordan man kan opbygge et positivt digitalt omdømme ved at tænke sig om, før man deler, og ved at bidrage konstruktivt online.⁹
Kildekritik og misinformation: Styrk teenagerens evne til at forholde sig kritisk til information online.³ Lær dem at stille spørgsmål som: Hvem er afsenderen? Hvad er formålet med informationen? Er den ensidig? Kan den bekræftes af andre, uafhængige kilder?.⁹ Tal om, hvordan algoritmer kan skabe filterbobler og ekkokamre, der begrænser informationshorisonten.⁷
Etik og respekt online: Understreg, at de samme etiske spilleregler gælder online som offline. Man skal behandle andre med respekt, undgå hadefuld tale og ikke deltage i eller sprede mobning eller rygter.³ Diskuter vigtigheden af samtykke, især når det gælder deling af billeder og videoer af andre.³
Forståelse af forretningsmodeller og algoritmer: En vigtig del af kritisk digital dannelse er at forstå, hvordan sociale medieplatforme fungerer som forretninger. Tal med teenageren om, at platformene ofte tjener penge på data og reklamer, og at algoritmer er designet til at fastholde brugernes opmærksomhed så længe som muligt gennem funktioner som “streaks” på Snapchat, “likes” og konstante notifikationer.⁷ Denne viden kan hjælpe unge til at forholde sig mere bevidst og mindre passivt til platformenes påvirkning.

Håndtering af udfordringer

Når udfordringer opstår, er forælderens reaktion og støtte afgørende:

Digital mobning:
- Støt og lyt: Hvis din teenager oplever digital mobning, er det første og vigtigste at lytte anerkendende og uden at dømme. Fortæl, at mobning aldrig er i orden, og at det ikke er deres skyld.²⁰
- Skab overblik og læg en plan: Forsøg sammen at danne jer et overblik over, hvad der er sket, hvem der er involveret, og hvor mobningen foregår. Læg en fælles plan for, hvordan I håndterer situationen.²⁰
- Dokumenter: Gem beviser for mobningen (screenshots af beskeder, billeder, profiler osv.).²⁰ Dette kan være vigtigt, hvis sagen skal tages videre.
- Anmeld og bloker: Hjælp teenageren med at anmelde mobningen til platformen og blokere de personer, der mobber.²⁰
- Inddrag skolen/andre voksne: Digital mobning involverer ofte personer, teenageren kender fra skolen. Kontakt derfor skolen (klasselærer, ledelse) og eventuelt forældrene til de involverede børn for at finde en fælles løsning.²⁹ Ved alvorlige krænkelser som trusler eller ulovlig billeddeling kan det være nødvendigt at kontakte politiet.²⁰
- Pauser og positive fællesskaber: Hjælp teenageren med at få pauser fra den digitale mobning ved at lave telefonfri aktiviteter og støt dem i at dyrke positive venskaber og fællesskaber offline.²⁰
Ubehagelige oplevelser: Hvis din teenager har set eller oplevet noget ubehageligt online, så opfordr dem til at tale med dig om det. Undersøgelser viser, at 53% af unge ønsker hjælp fra deres forældre i sådanne situationer.⁴
Svarpres og FOMO: Anerkend det pres for konstant tilgængelighed, som mange unge oplever.⁷ Tal om, at det er okay ikke at svare med det samme, og hjælp med at finde strategier for at håndtere FOMO, f.eks. ved at aftale faste tider for at tjekke sociale medier eller ved at slukke notifikationer.⁷

Balance mellem skærmtid og andre aktiviteter

At finde en sund balance mellem tid foran skærmen og andre vigtige aktiviteter er en central udfordring. Sundhedsstyrelsen har en række anbefalinger, der kan guide familier:

Undgå skærmbrug op til sovetid, da det blå lys og de mange indtryk kan forstyrre søvnen.⁹
Lad telefoner og tablets blive ude af soveværelset om natten.⁹
Sørg for, at der er tid væk fra skærmen til fysisk aktivitet, socialt samvær ansigt til ansigt, hobbyer og hvile.⁹

Det handler ikke kun om mængden af skærmtid, men også om kvaliteten. Tal med din teenager om, hvad de bruger tiden på online – er det passivt forbrug, eller er det aktiv, kreativ eller socialt meningsfuld brug?.²³ Lav gerne aftaler om skærmbrug i familien, som også gælder for de voksne, og vær klar med attraktive alternativer til skærmen, såsom fælles aktiviteter.⁹

Tabel 3: Tjekliste for Forældresamtaler om Sociale Medier

Emne	Nøglepunkter at Diskutere	Forslag til Åbne Spørgsmål (eksempler)
Platformbrug	Hvilke platforme bruges? Hvorfor? Hvad er det sjove/spændende? Hvor meget tid bruges?	“Hvilke apps/spil bruger du mest for tiden? Hvad kan du bedst lide ved dem?” ² “Er der nye platforme, som alle i klassen taler om?”
Online Venner og Fællesskaber	Hvem interagerer teenageren med? Hvordan er tonen i online grupper? Er der nogen, der føler sig udenfor?	“Hvem snakker du mest med online? Hvordan er stemningen i jeres gruppechats?” ⁷ “Er der nogen online fællesskaber, du føler dig særligt knyttet til?”
Privatliv og Sikkerhed	Hvad deles af personlig information? Er profiler private? Kendskab til adgangskoder og sikkerhed.	“Har vi kigget på dine privatlivsindstillinger sammen for nylig? Er der noget, du er i tvivl om?” ³ “Hvad tænker du om at dele din placering eller personlige oplysninger online?”
Ubehagelige Oplevelser	Har teenageren set eller oplevet noget ubehageligt, skræmmende eller krænkende? Ved de, hvad de skal gøre?	“Har du nogensinde set noget online, der gjorde dig ked af det eller bange? Hvad gjorde du så?” ⁷ “Ved du, hvordan man anmelder eller blokerer nogen, hvis de er ubehagelige?”
Kropsbillede og Selvværd	Hvordan påvirker sociale medier teenagerens syn på sig selv og sin krop? Sammenligning med andre.	“Hvordan får de billeder, du ser på Instagram/TikTok, dig til at føle dig omkring dig selv?” ¹¹ “Er der bestemte typer profiler, der får dig til at tænke negativt om din krop?”
Kildekritik og Nyheder	Hvor får teenageren nyheder fra? Hvordan vurderes informationens troværdighed? Kendskab til “fake news”.	“Hvordan finder du ud af, om en nyhed, du ser online, er sand?” ¹⁶ “Har du nogensinde været i tvivl, om noget du læste online, var ægte?”
Digital Etik og Adfærd	Hvordan taler man pænt til hinanden online? Hvad med billeddeling og samtykke? Hvad gør man, hvis man ser andre blive behandlet dårligt?	“Hvad synes du er god opførsel i online spil/grupper?” ³ “Hvad ville du gøre, hvis en ven delte et billede af dig uden at spørge først?”
Tidsforbrug og Balance	Oplever teenageren selv, at de bruger for meget tid? Hvordan kan man finde en god balance?	“Føler du nogensinde, at du bruger mere tid på din telefon, end du egentlig har lyst til?” ⁴ “Hvad kunne vi lave sammen, som ikke involverer en skærm?”

Tabel 4: Guide til Rapportering af Uønsket Indhold på Populære Platforme

Platform	Sådan Anmelder Du (Generelle Trin)	Nyttige Links (Platformens Hjælpesider)
TikTok	1. Gå til opslaget/profilen. 2. Tryk på ‘Del’-knappen (eller hold nede på opslaget) / ‘…’ for profil. 3. Tryk på ‘Anmeld’. 4. Vælg en årsag (og evt. underemne). 5. Tryk ‘Indsend’. ²⁸	TikTok Safety Center / Hjælpecenter
Instagram	1. Ved et opslag/story: Tryk på de tre prikker (‘…’). 2. Ved en profil: Gå til profilen, tryk på de tre prikker. 3. Ved en kommentar: Swipe til venstre (iOS) eller hold nede (Android), tryk på udråbstegnet. 4. Vælg ‘Anmeld’. 5. Følg instruktionerne og vælg årsag.	Instagram Hjælpecenter
Snapchat	1. For en Snap/Story: Tryk og hold på Snappen, tryk på flag-ikonet eller ‘Anmeld Snap’. 2. For en profil: Gå til profilen, tryk på de tre prikker, vælg ‘Anmeld’. 3. Følg instruktionerne og vælg årsag.	Snapchat Support
YouTube	1. Under en video: Klik på de tre prikker (‘…’), vælg ‘Rapportér’. 2. For en kommentar: Klik på de tre prikker ved siden af kommentaren, vælg ‘Rapportér’. 3. For en kanal: Gå til kanalens ‘Om’-side, klik på flag-ikonet, vælg ‘Rapportér bruger’. 4. Vælg årsag og følg instruktionerne.	YouTube Hjælpecenter (Retningslinjer for fællesskabet)

Bemærk: Fremgangsmåden kan ændre sig en smule med app-opdateringer. Det er altid en god idé at tjekke platformens egen hjælpesektion for de mest aktuelle instruktioner.

Del 5: Ressourcer: Hvor kan I få mere hjælp og viden?

Der findes en lang række danske organisationer, initiativer og materialer, der tilbyder viden, rådgivning og støtte til forældre og unge omkring digitale medier, trivsel og sikkerhed online. Mængden af information kan virke overvældende, så denne sektion sigter mod at give et kurateret overblik over nogle af de mest centrale aktører.

Danske organisationer og initiativer:

Sikker Internet Center Danmark (SIC DK): Dette er et centralt samarbejdsprojekt mellem Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Center for Digital Pædagogik.³⁰ Dets formål er at styrke børn og unges positive brug af digitale medier og bekæmpe ulovligt og uønsket indhold.
- Medierådet for Børn og Unge: Fungerer som nationalt videnscenter. De informerer og oplyser om børn og unges brug af internettet og digitale medier og udvikler materialer til forældre og fagpersoner, f.eks. guiden “Genvej – til dit barns digitale liv”.³⁰
- Center for Digital Pædagogik (CfDP): Driver den danske “helpline”. De tilbyder rådgivning til børn, unge og forældre om digitale udfordringer og trivsel via platforme som Cyberhus.dk, Scammed.dk og Gruppechat.dk.²³
- Red Barnet: Varetager den danske “hotline” til anmeldelse af materiale med seksuelle overgreb mod børn.³⁰ Red Barnet tilbyder også SletDet Rådgivningen, som yder konkret hjælp og vejledning ved digitale krænkelser som mobning, hacking eller ufrivillig deling af billeder.²⁰ De har også udviklet materialer som forældre-appen SoMeDigMig.¹⁰
Børns Vilkår: En markant aktør, der arbejder for børns rettigheder og trivsel. De tilbyder rådgivning (bl.a. via BørneTelefonen og ForældreTelefonen), udgiver vigtige rapporter om børns digitale liv (f.eks. om pres og stress, sociale medier) og udvikler skærmguides med anbefalinger til familier.⁷
Det Kriminalpræventive Råd (DKR): Tilbyder information og råd om forebyggelse af kriminalitet, herunder digital kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd online som digital mobning. De oplyser også om relevant lovgivning.¹⁰
Sundhedsstyrelsen: Udgiver anbefalinger vedrørende skærmbrug, søvn og mental sundhed for børn, unge og voksne, og har materialer rettet mod teenageforældre.²²
Center for Digital Dannelse (tidligere kendt som bl.a. SkrivSikkert.dk): Et uafhængigt videnshus, der arbejder med at fremme digital dannelse. De tilbyder oplæg, workshops, undervisningsmaterialer og online guides til børn, unge, forældre og fagfolk.²
Coding Pirates: En forening, der tilbyder fritidsaktiviteter for børn og unge med fokus på at udvikle teknologisk kreativitet og færdigheder gennem leg og projekter, f.eks. kodning og spiludvikling.¹³
DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd): Arbejder for at styrke unges deltagelse i demokratiet, herunder det digitale demokrati, og har fokus på unges digitale trivsel og rettigheder.³⁴

Samarbejdet mellem flere af disse aktører, f.eks. inden for rammerne af Sikker Internet Center Danmark, vidner om en anerkendelse af, at udfordringerne i den digitale verden er komplekse og kræver en samlet, tværfaglig indsats. Dette kan give en tryghed for forældre i, at der findes et bredt netværk af ekspertise og hjælp.

Nyttige hjemmesider og materialer:

Udover de nævnte organisationers hjemmesider, findes der specifikke materialer og portaler:

Rapporter og guides: Mange af de nævnte organisationer udgiver løbende rapporter og tematiske guides (f.eks. Børns Vilkårs rapport “Pres og stress – Krop, køn og digital adfærd” ¹² eller Medierådets “De første digitale skridt” ³⁰).
Kampagner: Der lanceres jævnligt kampagner med fokus på specifikke digitale problemstillinger, f.eks. ReloadMe-kampagnen om søvn og digitalt liv.²³
Europæiske ressourcer: Better Internet for Kids (BIK Portal) er en fælles europæisk portal under Insafe-netværket, hvor man kan finde viden og materialer om børn og unges onlineliv på tværs af landegrænser.³⁰

Hvornår skal man søge yderligere professionel hjælp?

Selvom åben dialog og de nævnte ressourcer kan løse mange udfordringer, kan der være situationer, hvor det er nødvendigt at søge yderligere professionel hjælp. Dette kan være relevant, hvis:

Teenagerens digitale adfærd eller oplevelser online har en markant og vedvarende negativ indvirkning på deres mentale sundhed (f.eks. angst, depression, spiseforstyrrelse, selvskadende tanker).
Der er mistanke om alvorlige digitale krænkelser, grooming, afpresning eller anden kriminalitet.
Teenageren udviser en stærk afhængighed af spil eller sociale medier, som går ud over skole, sociale relationer og generel trivsel.
Forældrene føler sig magtesløse og ude af stand til at håndtere situationen alene.

I sådanne tilfælde kan det være relevant at kontakte egen læge, skolens sundhedsplejerske, en psykolog, eller de specialiserede rådgivningstilbud som SletDet eller BørneTelefonen for vejledning om videre skridt.

Afsluttende tanker: Fremtiden for teenagere og sociale medier

Opsummering af nøglebudskaber

Teenageres engagement i sociale medier og den digitale verden er en uomgængelig del af moderne ungdomsliv. Det er en arena, der byder på utallige muligheder for social forbindelse, læring, kreativitet og identitetsudforskning. Samtidig medfører det digitale landskab også komplekse udfordringer og risici, der kræver opmærksomhed og handling. Nøglebudskabet i denne vejledning er, at forældres engagement, åbne kommunikation og en aktiv indsats for at fremme digital dannelse er afgørende for at støtte teenagere i at navigere sundt og ansvarligt online. Fokus bør ikke være på forbud, men på at opbygge kompetencer, kritisk sans og robusthed hos de unge.

Et dynamisk landskab

Det er vigtigt at anerkende, at teknologien, de sociale medieplatforme og de digitale trends konstant udvikler sig. De platforme, der er populære i dag, er måske afløst af nye i morgen, og nye udfordringer og muligheder vil opstå. Dette understreger, at forældrerollen i den digitale tidsalder ikke er en “engangsopgave”, men en løbende proces, der kræver vedvarende nysgerrighed, vilje til at lære og evne til at tilpasse sig.⁶ Den åbne dialog med teenageren er derfor et dynamisk værktøj, der skal bruges igen og igen.

Fremtidsperspektiver og håb

Selvom udfordringerne kan virke store, er der også grund til optimisme. Der er en voksende bevidsthed i samfundet om de potentielle faldgruber ved unges digitale liv, og dette fører til øget fokus på digital trivsel og dannelse. Unge selv bliver også i stigende grad bevidste om og kritiske over for de platforme, de bruger, og den måde, de påvirkes på.

Der er desuden et stigende pres på techgiganterne for at tage et større ansvar for brugernes sikkerhed og trivsel, herunder bedre platformregulering og design, der tager højde for børns og unges sårbarhed.¹⁸ Dette kan give forældre en vis opbakning og et håb om, at de ikke står alene med ansvaret for at beskytte deres børn online.

Målet er at ruste teenagere til at blive aktive, ansvarlige og kritiske digitale medborgere, der ikke blot forbruger teknologi passivt, men som kan bruge den bevidst og kreativt til gavn for dem selv og det samfund, de er en del af. Med den rette støtte og vejledning fra engagerede voksne kan teenagere udvikle de nødvendige færdigheder til at forme en positiv digital identitet og få det bedste ud af de mange muligheder, den digitale verden tilbyder.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.