Forældreressourcer

april 21, 2025

Sådan støtter du dit barn i skolen under og efter skilsmisse

Indledning

Skilsmisse er en realitet for mange familier i Danmark. Det markerer ikke blot afslutningen på et parforhold, men også en fundamental ændring af familiestrukturen, som uundgåeligt påvirker børnene.¹ Selvom bruddet sker mellem de voksne, er det børnene, der ofte bærer en stor del af de følelsesmæssige og praktiske konsekvenser. Midt i forældrenes egen krise, sorg og måske vrede, står de med det store ansvar at guide deres børn gennem denne omvæltning.²

Denne rapport fokuserer specifikt på, hvordan forældre bedst kan støtte deres børn i relation til skolelivet under og efter en skilsmisse. Skolen udgør en central arena i barnets liv – et sted for læring, social udvikling og etablering af venskaber.² Skoleåret kan derfor være en periode, hvor barnets sårbarhed er øget, og hvor støtte fra både hjem og skole er afgørende.

Formålet med denne rapport er at tilbyde en omfattende, forskningsbaseret og praktisk guide, skrevet fra et børnepsykologisk perspektiv. Målet er at udstyre forældre med den nødvendige indsigt og konkrete redskaber til at navigere skilsmissen på en måde, der bedst muligt skåner og støtter barnet gennem skoleåret.² Rapporten vil belyse børns typiske reaktioner, strategier for kommunikation og etablering af stabilitet, vigtigheden af forældresamarbejde, samarbejdet med skolen, støtte til barnets faglige og sociale liv, tilgængelige ressourcer samt betydningen af forældrenes egen trivsel.

Barnets verden under forandring: Reaktioner og skoleliv

En skilsmisse er en markant livsbegivenhed, der for de fleste børn udløser en krise. Børn reagerer følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt på de forandringer og den utryghed, skilsmissen medfører. At forstå disse reaktioner er første skridt mod at kunne yde den rette støtte.

Generelle reaktioner

Følelsesmæssigt kan børn opleve et bredt spektrum af reaktioner. Sorg over tabet af den kendte familieform, savn af den forælder, de ikke er sammen med, vrede og frustration over situationen, forvirring og usikkerhed om fremtiden er almindeligt.¹ Nogle børn udvikler skyldfølelse, idet de fejlagtigt tror, at de er årsagen til bruddet.¹ Andre kan føle lettelse, hvis hjemmet før skilsmissen var præget af konflikter.¹ Det er vigtigt at huske, at selv helt små børn mærker stemninger og kan spejle forældrenes følelser som vrede, frustration eller tristhed.¹⁰

Adfærdsmæssigt udtrykker børn ofte deres indre uro og svære følelser. Dette kan vise sig som øget uro, søvnproblemer, ændret spisemønster, mere gråd, eller at de er sværere at trøste.⁵ Forstærket separationsangst, hvor barnet har svært ved at skilles fra en forælder, ses også hyppigt.⁵ Nogle børn trækker sig ind i sig selv og bliver stille, mens andre reagerer udadtil med vrede eller aggressiv adfærd.⁵ Regression, hvor barnet “går tilbage” i udvikling og fx begynder at tisse i bukserne igen eller spørger efter sutten, er også en typisk reaktion på stress og utryghed.⁵

En central udfordring for mange skilsmissebørn er loyalitetskonflikter. Når barnet oplever konflikter mellem forældrene, kan det føle sig splittet og presset til at vælge side.⁵ Barnet kan alliere sig med den ene forælder for at skabe tryghed eller for at beskytte sig selv mod ubehaget ved at stå imellem.⁵ Kritik af den ene forælder, selv hvis den ikke er rettet mod barnet, kan opleves som en kritik af barnet selv, da barnet identificerer sig med og stammer fra begge forældre.⁴

Aldersspecifikke reaktioner og behov

Børns reaktioner og behov varierer betydeligt med alderen:

Småbørn (0-6 år): Denne aldersgruppe reagerer ofte kropsligt og adfærdsmæssigt. Uro, søvn- og spiseproblemer, øget gråd, separationsangst og regression i udviklingen er hyppige tegn på mistrivsel.⁵ De kan have svært ved at forstå, hvad der sker, og kan udvikle fantasier om, at forældrene finder sammen igen, eller at skilsmissen er deres skyld.⁵ Deres primære behov er tryghed, forudsigelighed, faste rutiner og masser af fysisk nærhed og omsorg. De har brug for simple, konkrete forklaringer på ændringerne.⁵ I daginstitution eller børnehave kan reaktionerne vise sig som øget pjevsethed, klamren sig til voksne, tilbagetrækning fra leg, eller flere konflikter med andre børn.⁵ Koncentrationsbesvær kan også opstå.
Skolebørn (7-12 år): Børn i denne alder har en større kognitiv forståelse af skilsmissen og tabet. De kan udtrykke sorg, savn og vrede mere direkte, men kan også forsøge at skjule deres følelser for at beskytte forældrene.⁵ Loyalitetsproblematikker bliver mere udtalte, og barnet kan føle sig fanget mellem forældrene.⁵ Nogle børn påtager sig voksenroller som “mægleren” eller “trøsteren” i familien.⁵ Fysiske symptomer som mavepine, hovedpine og kvalme er almindelige stressreaktioner.⁵ Skolelivet påvirkes ofte markant med koncentrationsbesvær, tristhed, irritabilitet, flere konflikter med kammerater og lærere, og manglende lyst til at gå i skole.⁵ Nogle kan have brug for, at de faglige krav sænkes midlertidigt.⁵
Teenagere (13+ år): Reaktioner på skilsmisse kan her være svære at skelne fra almindelige teenageudfordringer som humørsvingninger og løsrivelse.⁵ Skilsmissen kan dog komplicere teenagerens naturlige løsrivelsesproces, da den faste base opleves som værende i opløsning.⁵ Reaktioner kan inkludere sorg, vrede, bekymring for forældrenes velbefindende, afstandtagen, eller et markant fald i engagement i skolen og fritidsinteresser.⁵ Selvom teenagere søger uafhængighed, har de fortsat et stort behov for forældrenes støtte, interesse og stabile rammer.⁵

Typiske reaktionsmønstre

For at håndtere den svære situation kan børn ubevidst indtage forskellige roller eller mønstre. Familieretshuset beskriver seks typiske reaktionsmønstre, som det er nyttigt for forældre at kende ¹⁴:

‘Østersen’: Barnet lukker sig inde i sig selv og har svært ved at tale om sine følelser. Det kan virke stille og tilbagetrukket.¹⁴
‘Linedanseren’: Barnet balancerer forsigtigt mellem forældrene, er meget opmærksomt på ikke at såre nogen og undgår at tage parti.⁵
‘Mægleren’: Barnet påtager sig ansvaret for at løse konflikter mellem forældrene og skabe god stemning.⁵
‘Kaktussen’: Barnet reagerer udadtil med vrede, irritation og måske aggressivitet som udtryk for indre smerte og frustration.⁵
‘Afstandstageren’: Barnet trækker sig følelsesmæssigt og virker måske ligeglad eller uinteresseret som en beskyttelsesmekanisme.⁵
‘Partifællen’: Barnet vælger side og allierer sig tydeligt med den ene forælder mod den anden, ofte som følge af loyalitetspres eller for at undgå at stå midt i konflikten.⁵

Det er centralt at forstå, at disse mønstre er barnets forsøg på at håndtere en overvældende situation.¹⁴ Mønstrene er ikke statiske; et barn kan vise forskellige reaktioner i de to hjem eller i skolen, og reaktionerne kan ændre sig over tid.⁵ De ses også i andre familier præget af konflikt.¹⁴ Forældres opgave er ikke at dømme reaktionen, men at blive nysgerrige på, hvad barnet forsøger at udtrykke.⁵ Hvad ligger bag vreden hos ‘kaktussen’? Hvilken usikkerhed gemmer sig bag ‘østersens’ tavshed? Ved at møde barnet med forståelse og nysgerrighed, kan man bedre hjælpe det med at håndtere følelserne.⁵

Påvirkning af skolelivet

Skilsmissen sætter ofte tydelige spor i barnets skoleliv:

Trivsel: Mange børn oplever et fald i generel trivsel og skoleglæde.¹⁶ Risikoen for at føle sig ensom, stresset, angst eller trist stiger.⁸ Bekymringer for forældrene, loyalitetskonflikter og usikkerhed om fremtiden kan optage barnets mentale energi og fjerne fokus fra skolearbejde og socialt samvær.⁸
Faglighed: Koncentrationsbesvær er en meget almindelig følge af den følelsesmæssige belastning.⁵ Nogle undersøgelser indikerer en øget risiko for lavere karaktergennemsnit og kortere uddannelsesforløb, især for drenge, efter en skilsmisse.²⁰ Nyere forskning nuancerer dog dette billede og peger på, at en stor del af forskellen i præstationer mellem børn fra intakte familier og skilsmissefamilier kan forklares af andre faktorer, såsom socioøkonomiske forhold, der ofte ændres ved en skilsmisse.²¹ Det er også værd at bemærke, at nogle børn viser faglig fremgang efter at have modtaget støtte, f.eks. i skilsmissegrupper.²³
Socialt: Børn i skilsmisse kan opleve flere konflikter med både jævnaldrende og voksne i skolen.⁵ De kan have svært ved at indgå i og vedligeholde venskaber eller kan trække sig socialt.⁸ Frygten for forældrenes konflikter kan også gøre det svært for barnet at deltage i sociale arrangementer, hvor begge forældre er til stede.⁸

Det er essentielt at forstå, at børns adfærdsmæssige reaktioner – hvad enten det er vrede, tilbagetrækning, mavepine eller koncentrationsbesvær – sjældent er “problemer”, der blot skal fjernes. De er typisk barnets eneste måde at kommunikere på, når ordene ikke slår til, eller følelserne er for overvældende.⁵ Især yngre børn, eller børn under stort pres, har begrænset kapacitet til verbalt at udtrykke komplekse følelser som sorg, frygt eller loyalitetskonflikt.¹⁰ Adfærden bliver derfor deres sprog. At irettesætte adfærden uden at forsøge at forstå den underliggende årsag og det bagvedliggende behov er ofte ineffektivt og kan efterlade barnet med en følelse af at være misforstået og alene.⁵ Både forældre og skolepersonale bør derfor møde barnets reaktioner med nysgerrighed og stille spørgsmålet: “Hvad prøver dette barn at fortælle mig med denne adfærd?” frem for “Hvordan får jeg denne adfærd til at stoppe?”.

Den nødvendige samtale: Kommunikation med dit barn

Hvordan og hvad man kommunikerer til barnet om skilsmissen og de efterfølgende ændringer, er afgørende for barnets evne til at forstå og håndtere situationen.

Hvornår og hvordan fortæller man det?

Ideelt set bør forældrene fortælle barnet om beslutningen sammen, før en af dem flytter.² Det signalerer, at I stadig er fælles om forældreskabet, selvom I ikke længere skal være kærester. Vælg et tidspunkt, hvor der er ro og tid til barnets reaktioner og spørgsmål – undgå at gøre det lige før sengetid eller på vej ud ad døren. Vær som forældre forberedte og så rolige som muligt. Jeres ro smitter af på barnet.

Alderssvarende og Ærlig kommunikation

Informationen skal tilpasses barnets alder og modenhed.⁵ Små børn har brug for korte, enkle og konkrete forklaringer: “Mor og far skal ikke bo sammen mere. Du kommer til at bo lidt hos mor og lidt hos far. Det er ikke din skyld, og vi elsker dig begge to meget højt.” Ældre børn og teenagere kan forstå mere komplekse sammenhænge, men skal stadig skånes for unødige detaljer om de voksnes konflikter, skyldsspørgsmål eller intime detaljer om bruddet.¹ Vær ærlig om, at det er en voksenbeslutning, og at I som forældre er kede af det, men at I tror, det er den bedste løsning for familien nu. Det absolut vigtigste budskab er, at skilsmissen ikke er barnets skyld, og at begge forældre fortsat elsker barnet.¹⁰

Tale om praktiske Ændringer relateret til skolen

Usikkerhed skaber utryghed. Derfor er det vigtigt at give barnet klar og konkret information om de praktiske ændringer, skilsmissen medfører, også i relation til skolelivet:

To hjem: Forklar tydeligt, hvor barnet skal bo, og hvordan tiden fordeles mellem de to hjem.² Tal om, hvordan hvert hjem bliver indrettet, så barnet kan begynde at forestille sig sin nye hverdag.
Skiftedage: Gør det klart, hvornår barnet skifter mellem hjemmene.⁷ For yngre børn kan en kalender med markeringer være en stor hjælp til at skabe forudsigelighed. Forbered altid barnet på en kommende skiftedag i god tid.¹¹
Skole og fritid: Tal om, hvordan praktiske ting omkring skolen vil fungere: Hvordan kommer barnet i skole fra de to hjem? Hvor skal lektierne laves? Hvordan sikrer I, at skolebøger, idrætstøj og andre nødvendige ting er det rigtige sted?.¹⁵ Tal også om, hvordan barnet kan holde kontakten med venner og fortsætte fritidsaktiviteter fra begge hjem.

Lytte aktivt og validere barnets følelser

Mindst lige så vigtigt som at informere barnet, er det at lytte til barnets reaktioner og validere dets følelser.

Giv plads: Acceptér og anerkend alle følelser, barnet måtte udtrykke – sorg, vrede, forvirring, angst, måske endda lettelse.¹ Undgå at negligere, dømme eller forsøge at “fikse” følelserne med hurtige løsninger eller opmuntringer. Sig ting som: “Jeg kan godt se, du er rigtig ked af det lige nu, og det er helt okay at være ked af det”.⁵
Hjælp med ord: Hjælp barnet med at identificere og sætte ord på sine følelser, især hvis det er svært for barnet selv. Stil åbne spørgsmål og kom med forsigtige gæt: “Jeg tænker på, om du måske er vred over, at far flytter?”, “Er du bange for, hvad der nu skal ske?”.⁵ Vær tydelig om, at barnet gerne må rette dig, hvis du gætter forkert.⁵
Anerkend savn: Savn er et grundvilkår for de fleste skilsmissebørn.¹ Tal åbent og anerkendende om savnet til den forælder, barnet ikke er hos. Sig fx: “Jeg kan godt forstå, du savner mor. Det er helt naturligt at savne”.¹¹ Vis, at det er okay at tale om den anden forælder og de gode ting, man oplever sammen.⁸
Løbende dialog: Bliv ved med at spørge ind til, hvordan barnet har det, hvad det tænker på, og om der er noget, det er bekymret for – også længe efter selve bruddet.³ Barnets behov og perspektiver ændrer sig over tid.

Det er afgørende at forstå, at kommunikationen om skilsmissen ikke er en enkeltstående begivenhed, men en fortløbende proces. Barnets forståelse af situationen, dets følelsesmæssige reaktioner og behov for information og støtte vil ændre sig i takt med dets alder og udvikling.⁵ Samtidig er livet efter skilsmissen sjældent statisk; der kan komme nye partnere, flytninger, ændringer i samværsordninger eller andre begivenheder, som kræver nye samtaler og justeringer.² Børns reaktioner kan også komme med forsinkelse eller blusse op igen på et senere tidspunkt.¹⁰ Derfor skal forældre være indstillet på at genbesøge emnet mange gange gennem barnets opvækst. Det kræver en vedvarende sensitivitet over for barnets signaler – verbale og non-verbale – om, at der er brug for at tale igen.⁹ Denne løbende dialog er essentiel for at hjælpe barnet med at integrere skilsmissen som en del af sin livshistorie på en sund måde.

Stabilitet i to hjem: Rammer og rutiner i hverdagen

Midt i det kaos og den uforudsigelighed, en skilsmisse medfører, er etableringen af stabilitet, faste rammer og genkendelige rutiner afgørende for barnets tryghed og trivsel.

Behovet for forudsigelighed

Skilsmissen river tæppet væk under barnets kendte verden. Faste rammer og forudsigelige rutiner fungerer som et anker i en turbulent tid. De giver barnet en følelse af kontrol og tryghed, når meget andet føles usikkert.⁵ Genkendelighed i hverdagen, både hos mor og hos far, mindsker stress og frigør barnets mentale energi, så det kan bruges på leg, læring og udvikling i stedet for konstant at skulle afkode og tilpasse sig nye situationer.⁵

Ensartede rutiner i to hjem

Ideelt set bør forældre stræbe efter en vis grad af ensartethed i de grundlæggende regler og rutiner i begge hjem.⁹ Det gælder især for centrale elementer i barnets hverdag som:

Sengetider: Nogenlunde ens sengetider giver en stabil døgnrytme.
Måltider: Faste spisetider og lignende holdninger til kost.
Skærmtid: Ensartede regler for brug af computer, tablet, tv etc.
Lektievaner: Aftaler om hvornår og hvordan lektier laves.¹⁵
Grundlæggende husregler: Ens syn på oprydning, pligter etc.

Når rammerne er genkendelige, skal barnet bruge mindre energi på at omstille sig og navigere i forskellige regelsæt.²⁵ Det er dog vigtigt at være realistisk. Fuldstændig ensartethed er sjældent muligt eller nødvendigt. Børn er robuste og kan godt håndtere, at mor og far gør tingene forskelligt på nogle områder, hvis forældrene formår at respektere hinandens måder og undgår at kritisere det andet hjem over for barnet.⁹ Konflikter mellem forældrene om reglerne er langt mere skadeligt for barnet end selve forskellene.²⁵

Praktiske tips til skiftedage

Skiftedage, hvor barnet flytter fra det ene hjem til det andet, kan være særligt sårbare og stressende. Her er nogle råd til at gøre overgangene lettere:

Forberedelse: Tal med barnet om skiftet i god tid, så det ikke kommer som en overraskelse.¹¹
Positiv stemning: Skab en rolig og positiv atmosfære omkring overleveringen. Undgå skænderier eller anspændthed.¹¹ Hvis konfliktniveauet er højt, kan det være en løsning at lade overleveringen ske via skole eller institution for at skåne barnet.⁸
Pakning: Hjælp barnet med at pakke tasken med tøj, skolebøger, idrætstøj og eventuelle vigtige personlige ejendele (fx en bamse eller et yndlingslegetøj) i god tid før skiftet.¹¹ Overvej at have dobbelt op af visse ting (tandbørste, nattøj) i begge hjem for at lette pakningen.
Roligt tempo: Skru ned for aktivitetsniveauet og kravene på selve skiftedagen og eventuelt dagen efter. Barnet har brug for tid til at lande og omstille sig.¹¹ Især mindre børn kan have brug for ekstra nærhed og “optankning” hos den forælder, de ankommer til.¹¹

Bygge bro mellem hjemmene

For at barnet kan føle sig som et helt barn med ét liv fordelt på to adresser, er det vigtigt at bygge bro mellem de to hjem:

Vis interesse: Anerkend og vis oprigtig interesse for barnets liv og oplevelser i det andet hjem.¹¹ Spørg nysgerrigt ind, og lyt uden at dømme eller kritisere den anden forælder. Undgå at give barnet følelsen af, at det skal holde på hemmeligheder eller censurere sine fortællinger.²⁵
Tillad kontakt: Lad barnet have mulighed for at ringe, skrive eller facetime med den anden forælder, når det er hos dig, hvis barnet udtrykker ønske om det.¹¹ Vær dog opmærksom på, om hyppig kontakt trigger et stort savn hos barnet – det er individuelt, hvad der fungerer bedst.¹¹
Praktisk kommunikation: Brug eventuelt en “Barnets bog” – en lille notesbog, der følger barnet – til at udveksle korte, neutrale og praktiske beskeder om barnets hverdag (fx søvn, aftaler, beskeder fra skolen), især hvis den direkte kommunikation mellem forældrene er vanskelig.⁸

Etableringen af faste rutiner og rammer er langt mere end blot praktisk logistik. I en tid præget af opbrud og usikkerhed ¹, bliver disse strukturer en fundamental måde at kommunikere tryghed, forudsigelighed og omsorg til barnet på.⁵ Børn har et grundlæggende behov for stabilitet for at kunne trives og udvikle sig ⁵, og rutiner reducerer angst ved at gøre verden mere forudsigelig.¹¹ Når forældre, trods deres brud, formår at samarbejde om at skabe genkendelige rammer, sender det et stærkt non-verbalt signal til barnet: “Selvom meget er forandret, er der stadig struktur, orden og voksne, der tager ansvar for din hverdag.” Dette mindsker barnets stress og risikoen for loyalitetskonflikter.²⁵ Forældre bør derfor prioritere arbejdet med rutiner højt, ikke som en sur pligt, men som en aktiv og kærlig omsorgshandling. Selv små, konsekvente ritualer omkring fx måltider, lektier eller putning kan gøre en verden til forskel for barnets oplevelse af stabilitet.

Forældresamarbejde efter bruddet: Fokus på barnets skolegang

Kvaliteten af samarbejdet mellem forældrene efter en skilsmisse er den absolut mest afgørende faktor for, hvordan barnet klarer sig på sigt. Et velfungerende forældresamarbejde fungerer som en beskyttende buffer for barnet, mens vedvarende konflikter er den mest skadelige faktor.

Samarbejdets afgørende betydning

Forskning og klinisk erfaring peger entydigt på, at et godt og konstruktivt forældresamarbejde er den vigtigste enkeltfaktor for børns trivsel efter en skilsmisse.⁸ Når forældre formår at samarbejde om barnet, oplever barnet en tryg base, selvom det lever i to hjem. Samarbejdet bygger bogstaveligt talt bro mellem barnets to verdener – mors verden og fars verden – og gør det lettere for barnet at bevæge sig mellem dem.¹³ Omvendt er hyppige, intense eller uløste konflikter mellem forældrene det, der belaster børn allermest.⁴ At være vidne til skænderier, at høre negativ omtale af den anden forælder, eller at blive brugt som budbringer, skaber utryghed, stress og loyalitetskonflikter hos barnet.⁴

Kommunikation mellem forældre om skolen

Et velfungerende samarbejde kræver god kommunikation, også specifikt omkring barnets skolegang. Her er nogle nøglepunkter:

Aftal spilleregler: Det kan være en stor hjælp at aftale konkrete spilleregler for jeres kommunikation.¹³ Hvornår taler I sammen? Hvilken platform bruger I (telefon, mail, møder)?.²⁹ Undgå så vidt muligt at drøfte følsomme eller komplekse emner via SMS eller mail, da risikoen for misforståelser er stor.³⁵ Aftal fx faste, korte telefonmøder eller brug en delt digital kalender til koordinering.
Brug effektive teknikker: Øv jer i aktiv lytning – prøv oprigtigt at forstå den andens perspektiv, selvom I er uenige.¹³ Udtryk jeres egne behov og bekymringer (“Jeg har brug for…”, “Jeg er bekymret for…”) i stedet for at kritisere eller bebrejde (“Du gør altid…”).²⁹ Hold jer til fakta og undgå antagelser om den andens motiver.³⁵ ‘Tale-lytte teknikken’, hvor man skiftes til at tale og lytte uden afbrydelser, kan være et nyttigt redskab.¹³
Del information loyalt: Sørg for, at begge forældre modtager relevant information fra skolen – beskeder på Aula, invitationer til arrangementer, information om barnets faglige og sociale udvikling.⁹ Aftal eventuelt, hvem der har ansvaret for at tjekke Aula og videresende information, eller sørg for, at begge har adgang og holder sig opdateret.
Fælles beslutninger: Væsentlige beslutninger vedrørende barnets skolegang, såsom valg af skole, skoleskift, SFO-plads eller iværksættelse af særlige støttetiltag, kræver enighed, hvis I har fælles forældremyndighed.³⁶
Koordiner deltagelse: Afstem jeres deltagelse i skolearrangementer som forældremøder, skole-hjem-samtaler og sociale arrangementer.²⁸ Det sender et stærkt signal til barnet (og skolen), at I begge er engagerede.

Håndtering af uenigheder om bkolen

Uenigheder vil opstå, også om skole og opdragelse.⁴ Nøglen er, hvordan I håndterer dem:

Væk fra barnet: Tag altid diskussioner og uenigheder, når barnet ikke er til stede eller kan lytte med.⁴ Barnet må aldrig blive budbringer eller mægler i jeres konflikter.⁸
Fælles fokus: Forsøg at finde et fælles udgangspunkt i barnets behov og trivsel.⁸ Spørg jer selv: “Hvad er bedst for vores barn i denne situation?” frem for “Hvem har ret?”.
Respektfuld hone: Tal pænt til og om hinanden, selv når I er uenige.⁴ Husk, at negativ omtale af den anden forælder rammer barnet.⁴
Søg Hjælp: Hvis I gentagne gange kører fast i de samme konflikter, så søg hjælp udefra. Rådgivning, konfliktmægling eller forældrekurser kan give nye perspektiver og redskaber til at bryde negative mønstre.⁴

Praktiske værktøjer til samarbejdet

“Barnets bog”: En notesbog, der følger barnet mellem hjemmene, kan være et godt redskab til at udveksle korte, praktiske og neutrale beskeder om barnets hverdag (fx søvn, mad, aftaler, lektier, beskeder fra skole/SFO). Dette er især nyttigt ved højt konfliktniveau eller hvis overlevering sker via institution.⁸
Digitale værktøjer: Fælles digitale kalendere (fx Google Calendar) kan bruges til at koordinere samværsdage, ferier, skolearrangementer og fritidsaktiviteter. Der findes også specialiserede co-parenting apps, men en simpel delt kalender kan ofte være tilstrækkelig.
Skriftlige aftaler: Lav klare, skriftlige aftaler om samvær, ferier, højtider og eventuelt økonomiske forhold relateret til barnet (fx børnebidrag, deling af udgifter til fritidsaktiviteter).⁸ Dette skaber forudsigelighed og minimerer risikoen for løbende diskussioner. Familieretshuset tilbyder skabeloner til samværsaftaler.³⁹

Typer af forældresamarbejde

Forældresamarbejdet efter en skilsmisse kan antage forskellige former. Psykolog Gert Martin Hald beskriver fem typiske mønstre ⁹, som det kan være nyttigt at reflektere over:

Tabel 1: Typer af Forældresamarbejde efter Skilsmisse

Samarbejdstype	Kendetegn	Typisk påvirkning på barnet	Anbefaling/mål
“Virkelige venner”	Tæt, venskabelig kontakt. Hjælper hinanden. Måske fælles ferier. Afklarede følelser.	Kan være forvirrende for barnet (“Hvorfor er I så ikke sammen?”). Kan gøre det svært for barnet at acceptere nye partnere.	Ikke nødvendigvis et mål i sig selv. Kræver klarhed over roller.
“Korrekte kolleger”	Fokus på opgaven (børnene). Professionel, respektfuld tone. Finder kompromiser. Ikke nødvendigvis tæt privat kontakt.	Giver barnet ro og forudsigelighed. Mindsker loyalitetskonflikter. Gør det lettere for barnet at navigere mellem to hjem.	Det ideelle mål for de fleste. Skaber et stabilt fundament for barnet.
“Sure samarbejdspartnere”	Sårede følelser præger samarbejdet. Bebrejdelser, forsvar, fjendtlighed. Konflikter kan ske foran barnet. Modstandere mere end partnere.	Skaber utryghed, stress og loyalitetskonflikter hos barnet. Barnet kan føle sig ansvarlig eller i klemme. Negativ påvirkning på trivsel.	Kræver bevidst indsats for at ændre mønsteret. Søg hjælp til konflikthåndtering og kommunikation.
“Kampklare krigere”	Undgår helst kontakt, men skændes ofte, når de ses. Had og ønske om at “vinde” over den anden.	Meget skadeligt for barnet. Høj risiko for alvorlig mistrivsel, angst, depression og adfærdsproblemer. Barnet er fanget i en krigszone.	Akut behov for intervention og hjælp udefra (fx Familieretshuset, rådgivning) for at beskytte barnet.
“Uforenelige uvenner”	Ingen eller minimal kontakt. Konfliktniveauet er så højt, at samarbejde er opgivet. Kan føre til, at barnet mister kontakten til den ene forælder.	Stor sorg og savn hos barnet. Kan føre til følelse af afvisning og splittelse. Langsigtede negative konsekvenser for barnets relationer og selvværd.	Kræver ofte myndighedsintervention for at sikre barnets ret til begge forældre (hvis muligt og forsvarligt). Fokus på at genetablere kontakt, evt. med støtte.

Baseret på beskrivelser i.⁹

Mange forældre starter måske som “Sure samarbejdspartnere” på grund af sårede følelser, men med tiden og en bevidst indsats er det muligt at bevæge sig mod et mere konstruktivt samarbejde som “Korrekte kolleger”.⁹ Dette skift vil have en markant positiv effekt på barnets trivsel.

Det er essentielt at forstå, at et godt forældresamarbejde ikke afhænger af, om man føler for det, eller om man kan lide sin ekspartner. Det er en aktiv handling og et bevidst valg, man træffer for barnets skyld.⁴ Skilsmissen medfører ofte svære følelser som vrede, sorg og mistillid, som naturligt gør samarbejdet vanskeligt.¹ Men barnets trivsel afhænger af, at forældrene formår at adskille deres tidligere parforholdsrelation fra deres nuværende og fremtidige forældrerelation. Fokus skal flyttes fra egne sårede følelser til konkrete, samarbejdsorienterede handlinger: at tale respektfuldt, dele information, overholde aftaler og sætte barnets behov først. Det kan kræve, at man handler som om, man har tillid og respekt, for at bryde en negativ spiral og starte en positiv.¹³ Dette er ikke let, men det er ofte nødvendigt og kræver vilje, øvelse og sommetider hjælp udefra.

Samarbejdet med skolen: En fælles indsats for barnet

Skolen er en vigtig arena i barnets liv, og et godt samarbejde mellem hjem og skole er altid vigtigt – men det bliver endnu mere afgørende, når familien gennemgår en skilsmisse.

Hvorfor informere skolen?

Der er flere tungtvejende grunde til at involvere barnets skole (lærere, pædagoger i SFO/klub) i familiesituationen:

Støttepersoner: Lærere og pædagoger er stabile og forudsigelige voksne i barnets hverdag. De kan tilbyde vigtig følelsesmæssig støtte, omsorg og et trygt rum, når barnets hjemmebase er præget af forandring og usikkerhed.²
Forståelse for reaktioner: Når personalet kender til skilsmissen, kan de bedre forstå og rumme barnets eventuelle reaktioner, såsom tristhed, vrede, koncentrationsbesvær eller ændret social adfærd. Det mindsker risikoen for, at barnets adfærd mistolkes som uopdragenhed eller manglende evner.⁵
Partnerskab om trivsel: Åbenhed skaber grundlag for et konstruktivt samarbejde mellem hjem og skole om at støtte barnets trivsel og læring bedst muligt.⁶ Skolen kan give værdifuld feedback på, hvordan barnet klarer sig i skolemiljøet, hvilket kan supplere forældrenes billede, da børn ofte reagerer forskelligt i forskellige arenaer.⁵

Hvordan og hvem informeres?

Tidspunkt: Informer skolen tidligt i processen, gerne før eller umiddelbart efter bruddet og eventuel flytning.⁹
Hvem: Klasselæreren er den primære kontaktperson. Informer også relevante pædagoger i SFO eller klub. Ved større bekymringer kan det være relevant også at orientere skolens ledelse, trivselsvejleder eller skolepsykolog (PPR).
Hvordan: Aftal som forældre, hvem der tager kontakten, eller gør det gerne sammen, hvis jeres samarbejde tillader det. Det sender et stærkt signal om fælles front. Vær forberedt på, at det for nogle forældre kan føles svært at involvere skolen i private forhold.²⁸ Ligeledes kan nogle lærere være tilbageholdende af frygt for at blande sig.³⁴ Understreg venligt, men bestemt, at informationen deles for at sikre den bedste støtte til barnet.²⁷

Relevant information til skolen

For at skolen bedst kan støtte barnet, bør I som minimum informere om ⁷:

At I er gået/går fra hinanden.
Barnets nye bopælsforhold (hvor bor barnet primært, eller er der en deleordning?).
Status på forældremyndighed (fælles eller eneforældremyndighed).
Den konkrete samværsordning, herunder hvornår der er skiftedage.
Hvem der har tilladelse til at hente barnet.
Hvad I har fortalt barnet om situationen (i store træk).
Hvordan barnet reagerer på situationen derhjemme.
Jeres ønsker og tanker om, hvordan skolen/SFO bedst kan støtte barnet (fx være ekstra opmærksom på trivsel, informere ved ændret adfærd).
Kontaktoplysninger til begge forældre.

Husk at opdatere skolen løbende, hvis der sker væsentlige ændringer i aftaler, familiesituationen (fx nye partnere) eller i barnets adfærd og trivsel.⁷

Rettigheder og pligter i skolesamarbejdet

Lovgivningen sætter visse rammer for samarbejdet ³⁶:

Fælles forældremyndighed: Begge forældre har ret til information (fx via skolens digitale platform som Aula) og til at deltage i møder og arrangementer. Skolen kan som udgangspunkt forvente, at forældrene selv koordinerer og deler information internt. Skolen har ikke pligt til at sende dobbelt information eller afholde separate møder, men kan vælge at gøre det i situationer med højt konfliktniveau for at sikre, at begge parter er informeret. Væsentlige beslutninger (fx skolevalg, SFO-plads, specialundervisning) kræver enighed mellem forældrene.
Eneforældremyndighed: Kun forældremyndighedsindehaveren har ret til at træffe beslutninger vedrørende barnet.
Bopælsforælder: Træffer beslutninger om barnets daglige liv og overordnede forhold. Er typisk skolens primære kontaktperson.
Samværsforælder (uden del i forældremyndighed): Har ifølge Forældreansvarslovens § 23 ret til at anmode skolen om orientering om barnets forhold (trivsel, læring). Denne ret omfatter dog ikke adgang til fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren, og skolen kan afslå orientering, hvis det vurderes at være til skade for barnet. Samværsforælderen har ikke ret til at træffe beslutninger på barnets vegne.
Uenighed om skolevalg: Ved fælles forældremyndighed skal forældrene være enige om skolevalg. Kan enighed ikke opnås, skal sagen håndteres via Familieretshuset.³⁶

Tips til dialog og samarbejde med skolen

Forventningsafstem: Vær tydelig omkring, hvad I håber, skolen kan bidrage med, men vær også realistisk og lydhør over for skolens ressourcer og pædagogiske vurderinger.²⁸
Hold konflikter ude: Undgå at bruge skolen som arena for jeres indbyrdes konflikter. Træk ikke lærerne eller pædagogerne ind som mellemmænd eller partstagere.²⁸ Kommunikationen med skolen skal altid have barnets bedste som fokus.
Digital kommunikation (Aula): Vær særligt opmærksomme på kommunikationen via digitale platforme som Aula. Undgå at sende modstridende beskeder fra hver jeres profil. Aftal klare retningslinjer: Skriver I i en fælles tråd? Informerer I hinanden om vigtige beskeder? Målet er at undgå, at læreren kommer i klemme.³⁴
Brug skolens ressourcer: Spørg ind til skolens støttetilbud. Mange skoler har tilknyttet skolepsykolog (PPR), sundhedsplejerske eller trivselsvejledere. Nogle skoler tilbyder også skilsmisse- eller trivselsgrupper for elever.⁶

Udover den direkte støtte, som skolepersonalet kan tilbyde, er det værd at huske på, at skolens struktur i sig selv kan have en vigtig stabiliserende effekt for et barn, hvis hjemmeliv er præget af opbrud.¹ Skolens faste skema, forudsigelige rammer, kendte voksne og det daglige sociale fællesskab med kammeraterne ⁴³ kan udgøre et trygt og stabilt ankerpunkt i en ellers kaotisk tid.⁵ At opretholde en så normal skolegang som muligt, med faste rutiner omkring det at komme afsted om morgenen, lave lektier og deltage i undervisningen, bliver derfor ekstra vigtigt. Samarbejdet med skolen handler således ikke kun om at informere om problemer, men også om aktivt at understøtte skolens rammer og forventninger for at hjælpe barnet med at bevare en følelse af normalitet og kontinuitet.

Støtte til læring og venskaber: Barnets Liv i skolen

Skilsmissen kan påvirke både barnets faglige præstationer og dets sociale liv i skolen. Forældre kan gøre en stor forskel ved at yde målrettet støtte på begge områder, i tæt samarbejde med skolen.

Faglig støtte

Anerkend udfordringer: Vær forberedt på, at barnets koncentration og faglige overskud kan være påvirket i en periode.⁵ Tal åbent med skolen om dette og drøft eventuelt behovet for midlertidigt at justere de faglige krav eller forventninger.⁵
Lektierutiner i begge hjem: Skab faste og forudsigelige rammer for lektielæsning i begge hjem.⁹ Sørg for et roligt sted at arbejde, faste tidspunkter og den nødvendige hjælp og støtte.¹⁸
Koordinering og logistik: Aftal som forældre, hvordan I bedst støtter lektielæsningen. Hvem hjælper med hvad? Hvordan sikrer I, at bøger, mapper og materialer følger med barnet mellem hjemmene?.³⁴ En fast “skoletaske-dag” eller dobbelt op af visse materialer kan være en hjælp.
Fokus på motivation og proces: Ros barnet for dets indsats og anstrengelser, ikke kun for resultaterne.¹⁸ Hjælp barnet med at finde motivation ved at bygge på dets styrker og interesser.¹⁸ Start eventuelt med lettere opgaver for at skabe succesoplevelser.¹⁸
Hjælp til koncentration: Hvis barnet har svært ved at koncentrere sig, så brug konkrete strategier: Indlæg korte pauser ¹⁸, opdel større opgaver i mindre bidder ¹⁹, brug visuelle hjælpemidler (fx piktogrammer, tegninger af opgaver) ¹⁸, minimer forstyrrelser i omgivelserne ¹⁸, og brug eventuelt et æggeur til at afgrænse arbejdstiden.¹⁸ Vær opmærksom på barnets læringsstil – lærer det bedst ved at lytte, se eller gøre?.¹⁸ Sørg også for tilstrækkelig søvn, sund kost og fysisk aktivitet, da dette grundlæggende påvirker koncentrationsevnen.¹⁸

Social støtte

Vær opmærksom: Læg mærke til ændringer i barnets sociale adfærd i skolen. Trækker det sig fra fællesskabet? Er der flere konflikter? Virker barnet ensomt?.⁸ Tal med både barnet og skolen om dine observationer.
Støt venskaber: Hjælp aktivt barnet med at pleje og opretholde venskaber. Gør det nemt at have legeaftaler og kammerater med hjem i begge hjem.²⁴ Støt op om deltagelse i fritidsaktiviteter, hvor barnet kan møde andre med samme interesser.³³ Pres dog ikke barnet til legeaftaler, det ikke selv ønsker.⁴⁴
Tal om sociale færdigheder: Tal med barnet om, hvordan man er en god ven, hvordan man løser konflikter på en god måde, og vigtigheden af empati og inklusion.³² Vær selv en god rollemodel i din omgang med andre.²⁴
Samarbejde med skolen: Skolen spiller en vigtig rolle for det sociale miljø. Samarbejd med lærere og pædagoger om at styrke klassens fællesskab, fx gennem legegrupper, fælles regler mod mobning eller sociale arrangementer.²⁴ Pædagoger kan observere og støtte barnets relationer i hverdagen.¹²
Vær opmærksom på mobning: Børn, der er sårbare eller skiller sig ud, kan have øget risiko for at blive mobbet.⁴⁵ Vær ekstra opmærksom på tegn på mobning og tag det alvorligt, hvis barnet fortæller om det.
Håndtering af flytning: Hvis skilsmissen indebærer, at barnet skal flytte og skifte skole, kræver det ekstra støtte til at sige farvel til gamle venner og etablere sig socialt i det nye miljø.³⁰ Hjælp barnet med at holde kontakten til gamle venner og med at møde nye.³⁰

Skolens rolle i trivsel

Udover det daglige samarbejde har skoler ofte specifikke tilbud, der kan støtte børn i skilsmisse:

Trivsels- og skilsmissegrupper: Mange skoler og kommuner tilbyder samtalegrupper for børn med skilte forældre.¹ Her møder barnet andre i samme situation, hvilket kan give en følelse af genkendelse, normalisering og fællesskab.¹ Erfaringer viser, at disse grupper kan have en markant positiv effekt på både børns trivsel og faglige præstationer.²³ Undersøg mulighederne på dit barns skole eller via kommunen.³⁹
Stærke relationer: En god og tillidsfuld relation til klasselæreren og et positivt og inkluderende klassemiljø er generelt afgørende for børns trivsel og læring, men har særlig stor betydning for børn i sårbare livssituationer.³²

Det er vigtigt at anerkende den tætte sammenhæng mellem barnets faglige og sociale liv i skolen. Udfordringer på det ene område vil ofte påvirke det andet, især når barnet er under pres som følge af en skilsmisse.⁵ Social mistrivsel, som ensomhed eller konflikter, kan dræne barnets energi og motivation for skolearbejdet.¹⁶ Omvendt kan faglige nederlag tære på selvtilliden og gøre det sværere at række ud socialt. Derfor kræver en effektiv støtte en helhedsorienteret tilgang, der adresserer både de faglige og de sociale aspekter af barnets skoleliv. En indsats for at styrke barnets venskaber kan give fornyet lyst til at gå i skole og lave lektier, ligesom faglige succesoplevelser kan styrke den sociale selvtillid. Forældre og skole bør derfor samarbejde om en koordineret indsats, der ser på hele barnets situation.

Find hjælp og ressourcer: Støttetilbud til børn og forældre

Heldigvis findes der en række støttetilbud og ressourcer i Danmark, som både børn og forældre kan trække på i forbindelse med en skilsmisse. Det er vigtigt at vide, hvor man kan hente hjælp, når situationen bliver svær.

Tilbud til børn

Børnegrupper/skilsmissegrupper: Faciliteterede grupper, hvor børn kan møde andre i samme situation, dele erfaringer og få støtte til at håndtere følelser og udfordringer. Tilbydes ofte via skoler, kommuner, Familieretshuset (gratis) og organisationer som Center for Familieudvikling (typisk mod betaling).¹
Telefon- og chatrådgivning:
- Børnetelefonen (børns vilkår): Gratis og anonym rådgivning via telefon (116 111), SMS, chat eller brevkasse for børn og unge om alle slags problemer, inklusiv skilsmisse.⁴⁶
- Børnenes skilsmissetelefon (familieretshuset): Specialiseret rådgivning til børn om skilsmisserelaterede emner (tlf: 20 60 05 50).⁴⁶
Børnebisiddere (børns vilkår): Gratis tilbud om en neutral voksen støtteperson, der kan tage med barnet til møder i kommunen eller Familieretshuset og hjælpe barnet med at udtrykke sine synspunkter.⁴⁶
Barnets initiativret: Børn over 10 år har ret til selv at kontakte Familieretshuset og bede om et møde med forældrene, hvis de ønsker ændringer i fx bopæl eller samvær.⁴⁶ Børnenes Skilsmissetelefon kan vejlede om dette.
Digitale platforme:
- Migimidten.dk (Ff]milieretshuset): Hjemmeside med information og historier henvendt direkte til skilsmissebørn.⁴⁶
- SES NXT: Digitalt univers med moduler om skilsmisserelaterede emner for børn 3-17 år (kræver samtykke til forskningsdeltagelse for gratis adgang).⁴⁶

Tilbud til forældre

Rådgivning (generel/psykologisk):
- Forældretelefonen (børns vilkår): Gratis og anonym børnefaglig rådgivning til forældre, bonusforældre, bedsteforældre m.fl. om børns trivsel og udfordringer, herunder skilsmisse (tlf: 35 55 55 57).²
- Mødrehjælpens rådgivning (holdepunkt): Gratis rådgivning via telefon og chat om forældreskab, skilsmisse, samarbejde m.m..⁴
- Familieretshuset: Tilbyder gratis Rådgivnings- og afklaringssamtaler (god start som deleforældre) og Børnesagkyndig rådgivning (fokus på barnets behov og støtte).⁴
- Kommunal familierådgivning: Alle kommuner tilbyder gratis, anonym åben rådgivning til familier.³⁸
- Private tilbud: Psykologer, terapeuter og skilsmissekonsulenter tilbyder individuel- og parterapi/rådgivning mod betaling.²⁶
Konflikthåndtering og samarbejde:
- Konfliktmægling: Facilitering af samtaler med en neutral tredjepart for at hjælpe forældre med at finde fælles løsninger. Tilbydes gratis af Familieretshuset og KFUM’s Sociale Arbejde.⁸
- Samarbejdskurser: Kurser med fokus på at forbedre kommunikation og samarbejde mellem skilte forældre. Tilbydes gratis af Familieretshuset.⁸ Center for Familieudvikling og nogle kommuner tilbyder også kurser som KIFF (Kursus i Fælles Forældreansvar).³⁸
- Digitale Forløb: Familieretshuset tilbyder et gratis onlinekursus om barnets reaktioner og forældresamarbejde.³⁸ Der findes også online kurser fra private udbydere.⁵⁵
Økonomisk og juridisk rdgivning:
- Mødrehjælpen: Tilbyder gratis og uvildig retshjælp vedrørende skilsmisse, samvær, bopæl og økonomi.⁴
- Borger.dk: Indeholder information om offentlige ydelser, børnebidrag, ægtefællebidrag m.m..³⁹
- Familieretshuset: Vejleder om regler for bidrag og kan træffe afgørelser ved uenighed.³⁹

Centrale organisationer og myndigheder

Børns Vilkår: Fokus på børns rettigheder og trivsel. Driver BørneTelefonen, ForældreTelefonen, tilbyder bisidning og udgiver informationsmateriale som Skilsmisseguiden.²
Mødrehjælpen: Støtter sårbare familier, gravide og enlige forsørgere. Tilbyder rådgivning (Holdepunkt) og retshjælp.⁴
Familieretshuset: Central myndighed i familiesager. Behandler sager om skilsmisse, forældremyndighed, bopæl og samvær. Tilbyder en række gratis rådgivnings-, mæglings- og støttetilbud til børn og forældre.⁴
Center for Familieudvikling: Non-profit organisation med fokus på familieliv og parforhold. Tilbyder kurser, rådgivning og børnegrupper (typisk mod betaling) og driver forskning.²³
Skole og Forældre: Landsorganisation for skolebestyrelser og forældre. Driver Forældrerådgivningen og udgiver magasinet Skolebørn med artikler og podcasts om skolelivet.⁶

Oversigt over centrale Ssøttetilbud

For at give et hurtigt overblik, er her en tabel over nogle af de centrale gratis eller offentligt tilgængelige tilbud:

Tabel 2: Oversigt over Centrale støttetilbud ved skilsmisse

Tilbudstype	Målgruppe	Udbyder	Kort Beskrivelse	Kontakt/Link	Pris
Børnegrupper	Børn	Familieretshuset	Samtalegrupper for skilsmissebørn med jævnaldrende.	familieretshuset.dk	Gratis
Børnegrupper	Børn	Kommuner/Skoler	Varierende tilbud, undersøg lokalt.	Kontakt skole/kommune	Typisk gratis
BørneTelefonen	Børn/Unge	Børns Vilkår	Anonym rådgivning (tlf, chat, sms, brev) om alt.	Tlf: 116 111, bornetelefonen.dk	Gratis
Børnenes Skilsmissetelefon	Børn	Familieretshuset	Specialiseret rådgivning om skilsmisse.	Tlf: 20 60 05 50	Gratis
Børnebisidder	Børn/Unge	Børns Vilkår	Støtteperson til møder i kommune/Familieretshus.	Tlf: 35 55 55 56, bornetelefonen.dk/bisidder	Gratis
ForældreTelefonen	Forældre/Pårørende	Børns Vilkår	Anonym rådgivning om børns trivsel.	Tlf: 35 55 55 57, bornsvilkar.dk/foraeldretelefonen	Gratis
Rådgivning (Holdepunkt)	Forældre	Mødrehjælpen	Rådgivning om skilsmisse, samarbejde m.m. (tlf, chat).	moedrehjaelpen.dk/holdepunkt	Gratis
Børnesagkyndig Rådgivning	Forældre	Familieretshuset	Fokus på barnets behov og støtte.	familieretshuset.dk	Gratis
Konfliktmægling	Forældre	Familieretshuset	Hjælp til at finde fælles løsninger.	familieretshuset.dk	Gratis
Samarbejdskursus	Forældre	Familieretshuset	Værktøjer til bedre forældresamarbejde.	familieretshuset.dk	Gratis
Kommunal Familierådgivning	Familier	Kommunen	Åben, anonym rådgivning.	Kontakt din kommune	Gratis
Retshjælp	Forældre	Mødrehjælpen	Gratis juridisk rådgivning.	moedrehjaelpen.dk	Gratis

Det kan virke uoverskueligt at navigere i de mange tilbud, især når man står midt i en krise. Denne oversigt er tænkt som en hjælp til hurtigt at identificere relevant støtte. At række ud efter hjælp er et tegn på styrke og et vigtigt skridt mod at sikre trivsel for både børn og voksne.

Forældrenes velbefindende: En forudsætning for støtte

Midt i fokusset på barnets behov under en skilsmisse, er det afgørende ikke at overse betydningen af forældrenes egen trivsel. Forældrenes følelsesmæssige tilstand og måde at håndtere krisen på har en direkte og markant indflydelse på deres evne til at støtte barnet effektivt.

Sammenhængen mellem forældres og børns trivsel

En skilsmisse er også en krise for de voksne, ofte forbundet med sorg, vrede, stress, usikkerhed og tab.¹ Hvordan forældrene håndterer disse følelser og den nye livssituation, påvirker barnet dybt.¹ Børn er sensitive over for deres forældres følelsesmæssige tilstand; de mærker uro, stress og sorg, selvom de voksne forsøger at skjule det.¹⁰ En forælder, der selv er overvældet af stress, sorg eller konflikt, har simpelthen mindre mentalt og følelsesmæssigt overskud til at være den tålmodige, lydhøre og stabile støtte, som barnet har brug for.⁹ Forældrenes trivsel danner således selve fundamentet for barnets tryghed og tilpasningsevne. Forskning peger desuden på, at forældrenes evne til at samarbejde – som i høj grad påvirkes af deres individuelle trivsel og håndtering af bruddet – er den mest afgørende faktor for barnets langsigtede velbefindende.⁸

Vigtigheden af egenomsorg

Derfor er det ikke egoistisk for forældre at prioritere deres egen trivsel og bearbejdning af skilsmissen. Tværtimod er det en absolut nødvendighed for at kunne varetage forældrerollen bedst muligt i en krævende periode.⁹ At tage vare på sig selv – at praktisere egenomsorg – handler om at anerkende sine egne behov og følelser, søge den nødvendige støtte, sætte sunde grænser og aktivt gøre ting, der genoplader ens batterier og giver glæde og overskud.³

Strategier til Ssresshåndtering og bearbejdning

Hvordan kan man som forælder passe på sig selv midt i skilsmissens turbulens?

Anerkend dine følelser: Tillad dig selv at føle sorgen over tabet – af partneren, af det fælles liv, af fremtidsdrømmene.¹ Accepter, at vrede, frygt og usikkerhed er normale reaktioner. At give plads til følelserne er første skridt i bearbejdningen.
Søg Ssøtte aktivt: Du behøver ikke stå alene. Tal med betroede venner eller familiemedlemmer, der kan lytte uden at dømme.³ Overvej professionel hjælp fra en psykolog, terapeut eller rådgiver, der har erfaring med skilsmisser.⁴ Deltagelse i forældrekurser eller støttegrupper kan også give værdifuld sparring og genkendelse.³⁸
Praktiser konkret selvomsorg: Sørg for de basale behov: Få tilstrækkelig søvn, spis sundt og regelmæssigt, og få rørt dig fysisk – det har stor betydning for det mentale velbefindende.¹⁸ Find små lommer i hverdagen til ting, der giver dig glæde eller ro, hvad enten det er at læse en bog, gå en tur, lytte til musik eller dyrke en hobby.³ Teknikker som dagbogsskrivning, mindfulness eller en simpel kropsscanning kan hjælpe med at håndtere stress.⁵⁵
Sæt realistiske forventninger: Accepter, at heling tager tid.⁴⁰ Der vil være gode og dårlige dage. Vær tålmodig og venlig over for dig selv. Juster også dine ambitioner for, hvad du kan overkomme, herunder ambitionerne for forældresamarbejdet, så de passer til den aktuelle situation.⁴
Fokuser på det positive og fremtiden: Selvom det kan være svært, så prøv at identificere dine egne styrker og ressourcer, og anerkend de små fremskridt, du gør.³² Fokuser på at skabe en ny, meningsfuld hverdag for dig selv og dit barn. Tillad dig selv at eksperimentere med nye interesser eller sociale aktiviteter for at genopdage dig selv og bygge et nyt socialt netværk op.⁵⁶

Investeringen i forældrenes egen mentale sundhed og bearbejdning af skilsmissen må ikke ses som noget, der tages væk fra barnet. Tværtimod er det en integreret og nødvendig del af at sikre barnets trivsel på både kort og lang sigt. Børn er dybt afhængige af deres forældres følelsesmæssige tilgængelighed og evne til at skabe en stabil og forudsigelig hverdag.⁵ Når forældre er plaget af stress, depression eller uløste konflikter, begrænses deres kapacitet til at yde den sensitive og responsive omsorg, barnet har brug for.⁹ Da forældrenes indbyrdes forhold og kommunikation er så afgørende for barnets tilpasning ⁸, er det tydeligt, at støtte til forældrene (gennem rådgivning, kurser, terapi) er en direkte investering i barnets fremtid.²⁹ At søge hjælp til sig selv er derfor en af de mest ansvarlige handlinger, en skilsmisseforælder kan foretage for sit barns skyld.

Afsluttende bemærkninger

At navigere en skilsmisse, samtidig med at man skal støtte sit barn gennem skoleåret, er en af de mest udfordrende opgaver, en forælder kan stå overfor. Denne rapport har belyst de mange facetter af denne udfordring og tilbudt konkrete, forskningsbaserede råd og strategier.

De centrale budskaber er klare: Sæt altid barnets behov i centrum for alle beslutninger. Prioriter et konstruktivt forældresamarbejde og en respektfuld kommunikation – det er den vigtigste beskyttelsesfaktor for barnet. Involvér skolen som en aktiv partner og udnyt de ressourcer, den tilbyder. Vær opmærksom på og anerkend barnets følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner som kommunikation. Skab stabilitet og forudsigelighed med klare rammer og rutiner i begge hjem. Og husk, at din egen trivsel er en forudsætning for, at du kan yde den nødvendige støtte – søg hjælp og praktiser egenomsorg.

Selvom vejen gennem en skilsmisse kan føles lang og svær, er det vigtigt at huske, at de fleste børn kommer godt igennem på den anden side, især når de mødes med forståelse, stabilitet og støtte fra de voksne omkring dem.²¹ Børn er robuste og tilpasningsdygtige, når rammerne er trygge.

Anerkend den indsats, du som forælder gør hver dag. Vær tålmodig med både dit barn og dig selv. Ræk ud efter hjælp fra netværk, skole eller professionelle, når I har brug for det – I er ikke alene. Ved at fokusere på barnets perspektiv, samarbejde loyalt og passe på jer selv, kan I skabe de bedst mulige betingelser for, at jeres barn kan navigere skoleåret og fremtiden med tryghed og trivsel, trods familiens ændrede form.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.