Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en anerkendt indlæringsvanskelighed, der påvirker en betydelig del af befolkningen i Danmark.1 Statistikker viser, at i folkeskolens 9. klasse alene er omkring 13% af eleverne blevet testet positive for ordblindhed.3 Denne udbredelse understreger de særlige behov, der eksisterer inden for uddannelsessystemet. I denne kontekst spiller uddannelsessocialt arbejde en afgørende rolle i at sikre, at elever med ordblindhed får lige muligheder for læring, udvikling og trivsel. Det er essentielt at forstå, hvordan uddannelsessociale indsatser kan bidrage til at styrke potentialet hos disse elever og skabe inkluderende læringsmiljøer, der imødekommer deres unikke udfordringer. Den høje forekomst af ordblindhed understreger vigtigheden af effektive uddannelsessociale interventioner for at sikre disse elevers succes og velvære. Efterhånden som flere elever identificeres gennem forbedrede testmetoder og øget opmærksomhed, bliver det også nødvendigt at skalere de tilgængelige støtteressourcer for at imødekomme det stigende behov.
Uddannelsessocialt arbejde i Danmark: Kontekst og betydning
Uddannelsessocialt arbejde i Danmark fokuserer på at fremme elevers sociale, følelsesmæssige og faglige udvikling inden for rammerne af uddannelsessystemet. Det indebærer et tæt samarbejde med elever, deres forældre, lærere og andre relevante fagpersoner med det formål at identificere og håndtere de barrierer, der kan stå i vejen for læring og trivsel. Uddannelsessocialt arbejde fungerer som et afgørende bindeled mellem de individuelle behov hos eleverne og det bredere uddannelsesmiljø. Det sikrer en mere holistisk tilgang til deres uddannelse ved at adressere både faglige og personlige udfordringer. Effektiviteten af uddannelsessocialt arbejde afhænger i høj grad af et stærkt tværfagligt samarbejde og en fælles forståelse af elevernes behov. Når forskellige fagpersoner arbejder sammen og deler deres ekspertise, kan der skabes mere sammenhængende og virkningsfulde støtteforløb for eleverne.
Inden for det danske uddannelsessystem spiller forskellige uddannelsessociale aktører en vigtig rolle. Disse aktører kan inkludere socialrådgivere, der er ansat i skoler eller kommuner, læsevejledere med en bredere socialfaglig forståelse, samt andre støttepersoner. Deres opgave er at tilbyde individuel rådgivning og vejledning til elever, der har særlige udfordringer, herunder ordblindhed. De kan også facilitere gruppeinterventioner, hvor elever med lignende vanskeligheder kan mødes og udveksle erfaringer. Derudover bidrager de til udviklingen af inkluderende skolemiljøer, hvor der er plads til forskellighed, og hvor alle elever føler sig trygge og værdsatte. Snippet 4 fremhæver de forskellige roller, som skoleledelsen, læsespecialister, lærere og forældre spiller i forhold til ordblinde elever, hvilket implicit understreger behovet for koordination, som netop er en central del af uddannelsessocialt arbejde. Et velfungerende uddannelsessocialt arbejde sikrer, at de rette former for støtte bliver iværksat på det rette tidspunkt, og at der bliver fulgt op på elevernes udvikling og trivsel.
Særlige behov hos ordblinde elever: En dybere forståelse
Ordblindhed, eller dysleksi, er en neurobiologisk betinget indlæringsvanskelighed, der primært kommer til udtryk som vanskeligheder med at læse ord sikkert og flydende samt med at stave korrekt.1 Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke har noget at gøre med intelligens. Personer med ordblindhed har normal begavelse, men deres hjerner behandler sprog på en måde, der gør det svært at koble bogstaver og lyde. Denne vanskelighed kan føre til en række udfordringer i skolesammenhæng. Ordblinde elever kan have svært ved at huske det, de læser, hvilket kan påvirke deres forståelse af tekster. De kan også have problemer med at nå alle de læse- og skriveopgaver, der stilles i løbet af skoledagen, hvilket kan føre til stress og frustration. Yderligere kan det være vanskeligt for dem at strukturere skriftlige opgaver og at formulere sig præcist på skrift.5
Omfanget af ordblindhed i Danmark er betydeligt. I skoleåret 2022/2023 blev 13% af eleverne i 9. klasse testet ordblinde, og yderligere 4% blev kategoriseret som havende “usikker fonologisk kodning”.3 Tidligere undersøgelser bekræfter også, at en betragtelig andel af elever i den danske folkeskole har ordblindhed i løbet af deres skoletid.7 Disse statistikker viser tydeligt, at ordblindhed er en vedvarende udfordring, der kræver kontinuerlige og målrettede støtte- og interventionsstrategier. Elever med ordblindhed klarer sig generelt dårligere fagligt end deres ikke-ordblinde jævnaldrende, og de risikerer også i højere grad at udvikle sociale udfordringer i skolen.9 Desuden er der en tendens til, at færre unge med ordblindhed gennemfører en ungdomsuddannelse sammenlignet med deres ikke-ordblinde kammerater.11 Denne tendens antyder, at de udfordringer, som ordblindhed medfører, kan have langsigtede konsekvenser for uddannelsesmulighederne, og at der er behov for støtte, der rækker ud over grundskoleniveau.
For at give et overblik over omfanget af ordblindhed i danske skoler over tid, kan følgende tabel være illustrativ:
| Skoleår | Klassetrin | Procent Testet Ordblind | Procent med Usikker Fonologisk Kodning |
| 2021/2022 | 9. klasse | 12% | 4% |
| 2022/2023 | 9. klasse | 13% | 4% |
| 2015-2017 | Folkeskolen | 65% af testede elever | 24% af testede elever |
| 2019/2020 | 3.-10. klasse | 7% af alle elever | Ca. 3,5% af alle elever |
Disse tal understreger, at en betydelig del af elevpopulationen har behov for specialiseret støtte, hvilket gør uddannelsessocialt arbejdes rolle afgørende for deres succes og trivsel. Den konstante høje procentdel af ordblinde elever gennem forskellige år og undersøgelser fremhæver det vedvarende behov for målrettet støtte og interventionsstrategier. Den lavere gennemførelsesrate i højere uddannelse antyder, at støttebehovene strækker sig ud over grundskoleniveau.
Uddannelsessociale indsatser for ordblinde elever: Metoder og værktøjer
Tidlig opsporing og identificering af ordblindhed er et afgørende første skridt i at sikre den rette støtte til eleverne. I Danmark er skoler forpligtet til at tilbyde en ordblindetest til elever med læsevanskeligheder fra 3. klasse.12 Denne nationale ordblindetest er et vigtigt redskab til at identificere elever, der har vanskeligheder med at koble bogstaver og lyde. Derudover kan tidlig screening allerede i børnehaveklassen og 1. klasse hjælpe med at identificere elever, der er i risiko for at udvikle ordblindhed.6 Denne proaktive tilgang giver mulighed for at iværksætte forebyggende indsatser tidligt i skoleforløbet. Forskning tyder på, at tidlig identificering er afgørende for rettidig intervention og kan have en betydelig positiv indvirkning på en elevs akademiske udvikling.16 Jo tidligere ordblinde elever modtager passende støtte, desto bedre er deres langsigtede akademiske resultater og uddannelsesniveau.
Efter at en elev er blevet diagnosticeret med ordblindhed, er det vigtigt, at der udarbejdes individuelle handleplaner.6 Disse planer tager udgangspunkt i den enkelte elevs specifikke behov og styrker og beskriver de mål og strategier, der skal arbejdes med for at støtte elevens læring. Undervisningen skal tilpasses den enkelte elevs behov og læringsstil.9 Dette kan indebære differentiering af undervisningsmaterialer, opgaver og evalueringsformer. En personlig tilgang anerkender, at ordblindhed kommer til udtryk forskelligt hos den enkelte, og sikrer, at interventionerne er målrettet de specifikke udfordringer, eleven står over for.
Anvendelsen af læse- og skriveteknologier (LST) er et vigtigt element i de uddannelsessociale indsatser for ordblinde elever. Ordblinde elever kan have stor gavn af kompenserende LST-værktøjer såsom IntoWords og AppWriter, der tilbyder oplæsningsfunktioner, ordforslag og tale-til-tekst.5 Disse teknologier kan hjælpe eleverne med at læse og skrive mere effektivt og selvstændigt. Skoler har mulighed for at søge om IT-rygsække eller computere med den nødvendige software til de elever, der har behov for det.13 Teknologien kan give ordblinde elever mulighed for at deltage mere fuldt ud i undervisningen og mindske den negative indvirkning, som læse- og skrivevanskelighederne kan have. Det er dog vigtigt at understrege, at effektiv brug af LST kræver ordentlig træning og integration i undervisningspraksis.13 Både elever og lærere skal have de nødvendige færdigheder for at kunne udnytte teknologien optimalt.
Ud over brugen af teknologi er pædagogiske strategier og metoder til differentieret undervisning afgørende. Lærere skal være opmærksomme på den sproglige dimension i alle fag og sørge for at strukturere undervisningen på en tydelig og overskuelig måde.10 Differentiering kan omfatte tilpasning af opgavernes sværhedsgrad, brug af lyd og billeder som supplement til tekst, samt alternative måder for eleverne at vise deres viden og færdigheder på.9 At skabe et ordblindevenligt klassemiljø gavner ikke kun de ordblinde elever, men fremmer også en mere inkluderende og varieret tilgang til læring, der kan komme alle elever til gode. Desværre er manglende læreruddannelse inden for arbejdet med ordblinde elever og brugen af IT-hjælpemidler stadig en barriere for effektiv differentieret undervisning.9 Der er derfor et fortsat behov for at styrke lærernes kompetencer på dette område.
Danske ressourcer og støttesystemer for ordblinde
I Danmark findes der en række vigtige ressourcer og støttesystemer, der er tilgængelige for ordblinde og dem, der arbejder med dem. Ordblindeforeningen er en central organisation, der varetager interesserne for mennesker med ordblindhed og arbejder aktivt for at udbrede kendskabet til deres vilkår og muligheder i samfundet.1 Foreningen tilbyder en bred vifte af vejledning, rådgivning, netværksmuligheder og aktiviteter for ordblinde, deres pårørende og fagpersoner, der arbejder inden for området.1 Ordblindeforeningen spiller en afgørende rolle i både at yde direkte støtte til individer med ordblindhed og i at påvirke den offentlige debat og lovgivning for at skabe et mere inkluderende samfund.
Studerende med ordblindhed, der går på videregående uddannelser, har mulighed for at få Specialpædagogisk Støtte (SPS).5 Denne støtte kan omfatte forskellige former for hjælp, herunder adgang til læse- og skriveteknologier, studiematerialer fra Nota og ekstra studiestøttetimer. For at få adgang til SPS er det typisk nødvendigt at kunne dokumentere sin ordblindhed gennem en ordblindetest eller lignende.5 SPS-ordningen har til formål at sikre, at ordblinde studerende kan gennemføre deres videregående uddannelse på lige fod med deres medstuderende.
Nota, som er Nationalbibliotek for Personer med Læsevanskeligheder, spiller også en vigtig rolle ved at producere og udlåne studiematerialer i tilpassede formater såsom lydbøger og e-bøger.5 Denne adgang til undervisningsmaterialer i alternative formater er afgørende for, at ordblinde studerende effektivt kan tilegne sig fagligt indhold.
På lokalt niveau findes der også mange kommunale og skolemæssige initiativer og handleplaner, der har til formål at støtte ordblinde elever. Mange kommuner har ansat læsekonsulenter, der kan rådgive skoler og lærere i arbejdet med ordblindhed, og der er ofte udarbejdet lokale handleplaner for, hvordan ordblinde elever bedst kan støttes i undervisningen.6 Skoleledelsen har et overordnet ansvar for at skabe de nødvendige rammer og retningslinjer for arbejdet med ordblinde elever på den enkelte skole.4 Dette kan omfatte sikring af ressourcer til efteruddannelse af lærere, implementering af kompenserende teknologier og etablering af samarbejdsstrukturer mellem lærere, læsevejledere og forældre. En koordineret indsats på både kommunalt og skolemæssigt niveau er afgørende for at sikre en ensartet og effektiv støtte til ordblinde elever i hele landet.
Inklusion og differentiering: Skabelse af ordblindevenlige læringsmiljøer
Principperne for inklusion i folkeskolen handler om at skabe læringsmiljøer, hvor alle elever, uanset deres individuelle forudsætninger, har lige muligheder for at deltage og udvikle sig. Dette gælder naturligvis også for elever med ordblindhed.10 Inklusion indebærer en anerkendende tilgang til forskellighed og en forventning om, at ordblinde elever kan opnå de samme faglige mål som deres ikke-ordblinde kammerater, om end med den nødvendige støtte og tilpasning.15 For at inklusion kan lykkes, kræver det en grundlæggende ændring i tankesæt og praksis i hele skolefællesskabet. Alle involverede – lærere, ledelse, elever og forældre – skal bidrage til at skabe en kultur, der er præget af forståelse, accept og støtte til mangfoldighed.
Der findes mange praktiske eksempler på, hvordan undervisningen kan differentieres for at imødekomme behovene hos ordblinde elever i forskellige fag. Et vigtigt element er at sikre, at alle undervisningsmaterialer er digitalt tilgængelige for eleven inden timens begyndelse.17 Dette giver eleverne mulighed for at bruge deres læse- og skriveteknologier til at forberede sig. Det er også vigtigt at sikre, at alle klassens bøger som udgangspunkt kan findes på Nota, så eleverne kan få adgang til dem i et tilpasset format.17 Ordblinde elever bør altid have mulighed for at benytte deres LST-værktøjer i timerne og ved alle prøver, og de bør eventuelt have ekstra tid til at gennemføre opgaver.17 Lektier for elever med ordblindhed kan med fordel vurderes individuelt, så arbejdsbyrden opleves som ligelig med de øvrige elever i klassen.17 I undervisningen bør man undgå at tvinge ordblinde elever til at læse højt i klassen, medmindre de selv ønsker det.17 Generelt er det vigtigt at være opmærksom på den sproglige dimension i alle fag og at strukturere undervisningen tydeligt med klare mål og forventninger.10 Små, praktiske justeringer i undervisningsmetoderne kan have en stor positiv effekt for ordblinde elever.
Et tæt samarbejde mellem lærere, læsevejledere og andre fagpersoner er afgørende for at skabe ordblindevenlige læringsmiljøer. Læsevejledere spiller en central rolle i at koordinere skolens indsats i forhold til ordblinde elever og i at rådgive de øvrige lærere om, hvordan de bedst kan støtte disse elever i den almindelige undervisning.4 Tværfagligt samarbejde, hvor forskellige professionelle deler deres viden og perspektiver, er essentielt for at sikre den mest effektive og helhedsorienterede støtte til eleverne.4 Når lærere, læsevejledere, skolepsykologer og andre specialister arbejder sammen, kan de udvikle en dybere forståelse for den enkelte elevs behov og implementere mere målrettede og koordinerede støttestrategier.
Perspektiver og erfaringer: Fagfolk, elever og forældre
Synspunkterne fra fagfolk inden for uddannelsessocialt arbejde og undervisning giver et vigtigt indblik i de udfordringer og muligheder, der er forbundet med at støtte ordblinde elever. Nogle lærere oplever, at de er bedre rustet til at håndtere de særlige behov hos elever med ordblindhed end tidligere, hvilket kan skyldes øget fokus på området og adgang til mere viden og ressourcer.36 Der er dog stadig et stort behov for yderligere kompetenceudvikling, især når det gælder implementeringen af IT-hjælpemidler i undervisningen.9 Selvom der er sket fremskridt, er der stadig behov for fortsat faglig udvikling for at sikre, at alle undervisere har de nødvendige færdigheder og den nyeste viden til at støtte ordblinde elever effektivt.
Ordblinde elevers egne oplevelser med skolegangen og den støtte, de modtager, er også af stor betydning. Det fremgår, at ordblinde elever har brug for meget ros, anerkendelse og succesoplevelser for at opbygge selvtillid og motivation i deres skolearbejde.34 Mange elever oplever positive effekter af at blive testet for ordblindhed og af at modtage den rette støtte.16 Dette kan føre til bedre faglige resultater og øget trivsel. Dog er der stadig elever, der føler sig overset eller ikke oplever, at de får tilstrækkelig hjælp til at håndtere deres vanskeligheder.13 Disse erfaringer understreger vigtigheden af både faglig og følelsesmæssig støtte og viser, at der stadig er områder, hvor indsatsen kan forbedres.
Forældrenes rolle og deres samarbejde med skolen er ligeledes afgørende for ordblinde elevers trivsel og læring. Forældre spiller en vigtig rolle i at støtte deres barns skolegang, og et godt samarbejde med skolen er essentielt.4 Skolen bør sikre klare retningslinjer for forældresamarbejdet og eventuelt tilbyde kurser eller vejledning til forældre om, hvordan de bedst kan støtte deres ordblinde barn derhjemme.4 Forældrenetværk kan også være en værdifuld ressource, hvor forældre kan mødes, udveksle erfaringer og få støtte fra andre i lignende situationer.14 Et stærkt partnerskab mellem skole og hjem er afgørende for at skabe et sammenhængende og støttende miljø omkring den ordblinde elev.
Konklusion
Uddannelsessocialt arbejde spiller en central og uundværlig rolle i at adressere de særlige behov, som ordblinde elever har i det danske uddannelsessystem. Tidlig opsporing af ordblindhed, individualiseret støtte tilpasset den enkelte elevs behov, effektiv anvendelse af læse- og skriveteknologier samt differentieret undervisning er alle nøgleelementer i bestræbelserne på at styrke potentialet hos disse elever. Der findes stærke ressourcer og etablerede støttesystemer i Danmark, herunder Ordblindeforeningen og Specialpædagogisk Støtte (SPS), men der er et fortsat behov for at udvikle og forfine disse tilbud for at sikre, at de imødekommer elevernes behov bedst muligt. Inklusion og skabelsen af ordblindevenlige læringsmiljøer er afgørende for at sikre lige muligheder for læring og trivsel for alle elever. Dette kræver en vedvarende indsats for at fremme forståelse og accept af ordblindhed i hele skolefællesskabet. Et fortsat tæt samarbejde mellem fagfolk, elever og deres forældre er nødvendigt for at styrke de eksisterende indsatser og sikre, at alle ordblinde elever får de nødvendige redskaber og den rette støtte til at nå deres fulde potentiale. Fremtidige bestræbelser bør fokusere på at bygge bro mellem forskningsbaseret viden om bedste praksis og den konsekvente implementering af disse metoder i alle danske skoler. Derudover er det vigtigt at sikre tilstrækkelig støtte til ordblinde elever i overgangen til videregående uddannelse og på arbejdsmarkedet, da de udfordringer, som ordblindhed medfører, ofte fortsætter også efter grundskolen.
Kontakt
GDPR