Kreativ skrivning

maj 5, 2025

Selvredigering med CUPS: Skriv bedre tekster – også med ordblindhed

At skrive er en proces. Fra den første idé spirer, til det færdige produkt ligger klar, gennemgår teksten mange faser. En af de mest afgørende, men ofte oversete, faser er redigeringen – den systematiske gennemgang og forbedring af det, du allerede har skrevet. Mange skribenter, især dem der kæmper med udfordringer som ordblindhed, kan finde redigeringsprocessen uoverskuelig. Hvor starter man? Hvad skal man kigge efter? Og hvordan sikrer man, at teksten ikke kun er korrekt, men også klar, sammenhængende og let at forstå?

Denne artikel introducerer dig til CUPS og COPS – to næsten identiske, men yderst effektive, 4-trins metoder til systematisk selvredigering. Vi dykker ned i hvert trin, forklarer hvad du skal fokusere på, og giver konkrete eksempler. Særligt vigtigt er det, at vi ser på, hvordan disse metoder kan tilpasses og understøttes for de mange tusinde ordblinde skribenter i Danmark ¹, ved at integrere moderne læse- og skriveteknologi (LST) og AI-værktøjer. Uanset om du skriver e-mails, rapporter, studieopgaver eller kreativ tekst, vil CUPS/COPS give dig et konkret værktøj til at løfte kvaliteten af din skrivning markant. Vi ser også på danske ressourcer og støttemuligheder, der kan gøre processen lettere, især for ordblinde.

Hvad er CUPS og COPS? Systematisk redigering, ikke bare revision

Før vi dykker ned i selve metoden, er det vigtigt at skelne mellem revision og redigering. Revision handler om de store linjer: Er argumentationen klar? Er strukturen logisk? Er indholdet relevant for formålet og målgruppen? Teknikker som ‘Reverse Outline’ (at lave en disposition ud fra den færdige tekst) ³, ‘Memory Draft’ (at genskrive fra hukommelsen) ³ eller at få feedback fra andre ⁴ er typiske revisionsteknikker.

Redigering, derimod, fokuserer på detaljerne efter de store linjer er på plads. Det handler om at finpudse sproget, rette fejl og sikre, at teksten er poleret og professionel. Det er her, CUPS og COPS kommer ind i billedet. De er ikke revisionsstrategier, men redigeringsstrategier – systematiske tjeklister til at fange specifikke typer af fejl i en allerede skrevet tekst.⁶

Akronymerne: CUPS og COPS

CUPS og COPS er akronymer, der hjælper dig med at huske de fire centrale områder, du skal fokusere på under redigeringen. De bruges ofte i flæng, med små variationer i, hvad ‘U’ eller ‘O’ står for.

CUPS står typisk for:

Capitalization (Store bogstaver)
Usage / Understanding (Sprogbrug / Forståelse)
Punctuation (Tegnsætning)
Spelling (Stavning)

⁶

COPS står typisk for:

Capitalization (Store bogstaver)
Overall Appearance / Organization / Order (Overordnet udseende / Organisering / Rækkefølge)
Punctuation (Tegnsætning)
Spelling (Stavning)

¹³

Som det ses, er C, P og S identiske. Forskellen ligger i U/O. ‘Usage/Understanding’ (CUPS) fokuserer bredere på, om sproget bruges korrekt, og om teksten giver mening.⁷ ‘Overall Appearance/Organization/Order’ (COPS) kan have et mere specifikt fokus på layout, afsnitsstruktur, sætningsrækkefølge og om sætninger er komplette.¹⁴ I denne artikel vil vi primært bruge CUPS, men med ‘U’ forstået bredt til at dække både sprogbrug, klarhed, forståelighed og grundlæggende sætningsstruktur – aspekter der er tæt forbundne. Pointen er ikke det præcise akronym, men den systematiske tilgang.

Hvorfor en systematisk tilgang?

Mange skribenter redigerer usystematisk. De læser teksten igennem og retter de fejl, de tilfældigt får øje på. Problemet er, at hjernen er god til at “læse hen over” fejl, især i tekster, man selv har skrevet. Man ved jo, hvad der burde stå. Dette fænomen, relateret til “curse of knowledge” ²¹, betyder, at man nemt overser fejl, fordi man ubevidst udfylder hullerne eller korrigerer i sit hoved.

En systematisk tilgang som CUPS tvinger dig til at fokusere på én type potentielle fejl ad gangen.¹⁷ Ved at gennemgå teksten fire gange, hver gang med et specifikt fokus (C, U, P, S), øger du markant sandsynligheden for at fange fejl, du ellers ville have overset. Det handler om at træne sin opmærksomhed ²² og erstatte en tilfældig gennemlæsning med en målrettet proces. Denne systematik er særligt værdifuld, når man står over for udfordringer som ordblindhed, hvor specifikke fejltyper (fx stavning eller tegnsætning) kan være mere hyppige eller sværere at opdage.²⁴

De fire trin i CUPS-metoden: En detaljeret gennemgang

Lad os nu gennemgå hvert trin i CUPS-metoden mere detaljeret. Husk, at ideen er at gennemgå din tekst fire separate gange, én gang for hvert bogstav i CUPS.

C: Capitalization (Store bogstaver)

I dette første gennemløb fokuserer du udelukkende på brugen af store bogstaver. Ignorer alt andet – stavning, kommaer, formuleringer. Læs din tekst igennem og stil dig selv følgende spørgsmål for hver sætning og hvert potentielt egennavn:

Starter hver sætning med stort bogstav? ⁹
Er alle egennavne (personnavne, stednavne, firmanavne, specifikke titler osv.) skrevet med stort begyndelsesbogstav? Vær opmærksom på danske regler for fx organisationer og titler.⁹
Er pronomenet “I” (jeg) altid skrevet med stort, når det står alene? (Dette er mere relevant for engelsk tekst, men princippet om at tjekke specifikke pronominer kan overføres til dansk “I” for De/Dem i høflig tiltale, hvis relevant for konteksten). ¹⁶
Er der ord, der ikke skal have stort bogstav, men har fået det? Fx midt i en sætning uden at være et egennavn.¹⁶

Eksempel:

Før C-tjek: “vi tog til københavn i sidste uge. peter sagde det var en god ide.”

Efter C-tjek: “Vi tog til København i sidste uge. Peter sagde det var en god ide.”

U: Usage / Understanding (Sprogbrug / Forståelse)

Dette trin er ofte det mest komplekse og subjektive. Her fokuserer du på, om teksten fungerer sprogligt og kommunikativt. Det handler om mere end bare grammatik; det handler om klarhed, flow og korrekthed i bredere forstand. Læs teksten igennem igen, denne gang med fokus på:

Giver hver sætning mening? Er den klar og utvetydig? ⁹
Er ordene brugt korrekt? Tjek for forveksling af ord, der lyder ens, men betyder noget forskelligt (homofoner, fx “ligger/lægger”, “nogen/nogle”).²³ Tjek også for korrekt bøjning af verber og substantiver (kongruens, tid osv.).¹²
Er sætningsstrukturen korrekt og varieret? Undgå sætningsfragmenter (ufuldstændige sætninger) og run-on sætninger (flere hovedsætninger kædet sammen uden korrekt tegnsætning eller bindeord).¹² Er der god variation i sætningslængde og opbygning? ⁵
Er tonen og stilen passende for formålet og modtageren? Er sproget for formelt/informelt? Er der unødig jargon eller for komplicerede formuleringer?
Er der unødvendige ord eller gentagelser? Kan noget siges mere præcist eller koncist? ³
Hænger afsnittene logisk sammen? Bruges der overgangsord og -fraser effektivt for at skabe flow mellem ideer? ⁵

Dette ‘U’-trin handler grundlæggende om at sikre, at din tekst kommunikerer præcis det, du ønsker, på en måde, som læseren let kan forstå. Det kræver, at du sætter dig i læserens sted ²² og vurderer, om dine tanker er formidlet klart og effektivt. Det er her, du for alvor former og forfiner din teksts budskab og stil.

Eksempel:

Før U-tjek: “Resultaterne viser en stigning, det var signifikant. Forskerne de konkluderede at metoden virkede godt.”

Efter U-tjek: “Resultaterne viser en signifikant stigning. Forskerne konkluderede derfor, at metoden virkede effektivt.” (eller: “Resultaterne viser en signifikant stigning. Dette fik forskerne til at konkludere, at metoden var effektiv.”)

P: Punctuation (Tegnsætning)

I det tredje gennemløb er dit fokus udelukkende på tegnsætning. Læs langsomt, og vær opmærksom på hvert eneste tegn – eller mangel på samme.

Er der korrekt slutpunktum (punktum, spørgsmålstegn, udråbstegn) efter hver sætning? ⁹
Er kommaer brugt korrekt? Dette er ofte et udfordrende område i dansk. Tjek for kommaer i opremsninger, mellem hovedsætninger, ved ledsætninger, efter startkomma (hvis du bruger det), osv..¹² Vær konsekvent i din kommatering (enten startkomma eller ej).
Er apostroffer brugt korrekt? Fx i genitiv (ejefald) eller ved sammentrækninger (selvom disse bruges sjældent i formel skriftlig dansk).⁴
Er citationstegn brugt korrekt ved direkte tale eller citater? ¹²
Er andre tegn som kolon, semikolon, bindestreger osv. brugt korrekt og hensigtsmæssigt? ¹⁴

Eksempel:

Før P-tjek: “Han spurgte vil du med i biografen jeg svarede ja tak”

Efter P-tjek: “Han spurgte: “Vil du med i biografen?” Jeg svarede: “Ja tak.”” (eller afhængigt af kommatering: “Han spurgte, om jeg ville med i biografen, og jeg svarede ja tak.”)

S: Spelling (Stavning)

Det sidste trin fokuserer udelukkende på stavning. Læs teksten igennem endnu en gang, ord for ord. Det kan endda være en hjælp at læse teksten bagfra, ét ord ad gangen, for at bryde flowet og tvinge dig selv til at se på hvert enkelt ord isoleret.

Er alle ord stavet korrekt? ⁹
Vær særligt opmærksom på ord, du ofte staver forkert. Mange har personlige “problemord”.
Tjek for tastefejl.
Brug stavekontrol, men stol ikke blindt på den. Stavekontrollen fanger ikke alle fejl, især ikke forkert brug af korrekte ord (fx “hans/hendes” forvekslet, eller homofoner som “værd/hver/vejr”).²⁷
Slå ord op i en ordbog (fysisk eller online), hvis du er det mindste i tvivl. ⁹

Eksempel:

Før S-tjek: “Det var en interresant oplevelse at besøge musæet.”

Efter S-tjek: “Det var en interessant oplevelse at besøge museet.”

Ved at gennemføre disse fire trin systematisk, dækker du de mest almindelige fejltyper og sikrer en grundig redigering af din tekst.

CUPS for ordblinde: Tilpasning med teknologi og strategier

Ordblindhed, eller dysleksi, påvirker ifølge forskellige skøn mellem 7% og op mod 12-14% af den danske befolkning, hvilket svarer til hundredtusindvis af mennesker.¹ Det er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at afkode og stave ord præcist og flydende, ofte på grund af udfordringer med fonologisk bearbejdning – evnen til at opfatte, huske og manipulere sproglyde.²⁴ Disse udfordringer gør ikke kun læsning, men også skrivning og redigering særligt krævende.²⁴

Heldigvis kan CUPS-metoden være et særdeles nyttigt redskab for ordblinde skribenter, netop fordi den er systematisk og opdeler den komplekse redigeringsopgave i mindre, håndterbare bidder. Nøglen ligger i at kombinere CUPS-strategien med de rette hjælpemidler og tilpasse processen til individuelle behov.

Læse- og skriveteknologi (LST) og AI som støtte til CUPS

Moderne teknologi tilbyder en række værktøjer, der direkte kan understøtte hvert trin i CUPS-processen for ordblinde.³⁸ Disse teknologier kompenserer for specifikke vanskeligheder og frigør kognitive ressourcer, så man bedre kan fokusere på indhold og klarhed.³⁶

Oplæsningsfunktion (Tekst-til-tale, TTS): Et af de mest grundlæggende og effektive værktøjer. TTS kan læse din egen tekst højt for dig.
- Relevans for CUPS: Særligt nyttigt for U (Usage/Understanding) og P (Punctuation). Ved at lytte til teksten kan du nemmere opdage akavede formuleringer, manglende ord, dårligt flow og forkerte pauser (indikerer kommafejl).⁵ Det hjælper også med at fange fejl, som øjet måske overser. Forskning viser, at oplæsningsstøtte kan forbedre læseforståelsen markant for ordblinde.⁴⁴
- Eksempler på værktøjer: Indbygget i de fleste styresystemer og browsere, samt i dedikerede LST-programmer som AppWriter, IntoWords, CD-ORD, ViTre ³⁸ og AI-platforme som SkrivSikkert.⁴² Nota-appen tilbyder også oplæsning af bøger.⁴³
Ordforslag: Programmer der foreslår ord, mens du skriver, baseret på de første bogstaver og konteksten.
- Relevans for CUPS: Primært for S (Spelling), men kan også hjælpe med U (Usage) ved at foreslå mere præcise eller varierede ord. Avancerede ordforslag kan genkende fonetiske stavemåder (fx ‘sjæf’ for ‘chef’) og bruge jokertegn (* eller #) til at finde ord, hvor man er usikker på dele af stavningen.³⁹
- Eksempler på værktøjer: AppWriter, IntoWords, CD-ORD, ViTre ³⁸, Co:Writer ⁴⁹, WordQ.⁴⁹ Ofte integreret med stavekontrol. Fagordlister kan tilføjes for specifikke emner.³⁸
Stave- og grammatikkontrol: Udover simpel stavekontrol findes der værktøjer, der også tjekker grammatik, tegnsætning og stil.
- Relevans for CUPS: Direkte relevant for S (Spelling), P (Punctuation) og dele af U (Usage) (fx kongruens, ordstilling). Nogle værktøjer kan fange kontekstuelle fejl (fx forkert brug af homofoner).⁴⁷ AI-baserede værktøjer bliver stadig bedre til dette.⁴²
- Eksempler på værktøjer: Indbygget i de fleste tekstbehandlingsprogrammer (fx Word, Google Docs), dedikerede LST-programmer ³⁸, Grammarly ⁵⁰, Ginger ⁴⁹, Ghotit ⁴⁹, SkrivSikkert.⁴²
Tale-til-Tekst (STT): Gør det muligt at diktere teksten i stedet for at skrive den.
- Relevans for CUPS: Kan bruges til at generere det første udkast og dermed omgå stavebarrierer.⁴⁷ Dette frigør kognitiv kapacitet til at fokusere på indhold (del af U). Teksten skal dog stadig redigeres grundigt bagefter med CUPS, da STT ofte laver fejl med tegnsætning (P), genkendelse af ord (S/U) og formuleringer (U). Nordisk forskning, herunder med dansk deltagelse, viser, at STT kan øge tekstproduktionen og potentielt forbedre kvaliteten for ordblinde, især når det kombineres med systematisk instruktion og revision.⁴⁵
- Eksempler på værktøjer: Indbygget i smartphones, tablets og styresystemer (fx Google Docs, Microsoft Word), samt i LST-programmer som AppWriter og IntoWords ³⁸, Dragon NaturallySpeaking ⁴⁹, og AI-platforme som SkrivSikkert.⁴²
AI-værktøjer: Kunstig intelligens (AI) integreres i stigende grad i skriveværktøjer.
- Relevans for CUPS: AI kan potentielt hjælpe med alle CUPS-trin, især U (Usage/Understanding) ved at foreslå omformuleringer, forbedre klarhed og tjekke grammatik og stil. De kan også hjælpe med P (Punctuation) og S (Spelling). Værktøjer som SkrivSikkert ⁴² kombinerer flere funktioner. ChatGPT ⁴² kan bruges til at generere ideer, forklare begreber eller omformulere afsnit. Det er dog afgørende at bruge AI kritisk, som en assistent, ikke en erstatning for egen tænkning og redigering. Man skal stadig selv forstå og vurdere forslagene. Samarbejder som Ordblindeforeningen/Google ⁴² og brug på skoler som Holte-Hus Efterskole ⁴² viser, at AI anerkendes som et potentielt støtteredskab i Danmark.
- Eksempler på værktøjer: SkrivSikkert, Copilot, ChatGPT, Dysolve, Lexy.⁴²
OCR (Optical Character Recognition): Bruges til at konvertere billeder af tekst (fx fra en scannet bogside eller et foto) til redigerbar digital tekst.
- Relevans for CUPS: Ikke direkte til redigering af egen tekst, men afgørende for at kunne anvende LST (især TTS) på trykt materiale under research- eller læsefasen.³⁸ Gør det muligt at få læst kilder op eller kopiere citater ind i egen tekst.
- Eksempler på værktøjer: Funktion i mange LST-programmer (AppWriter, IntoWords, CD-ORD, ViTre) ³⁸, dedikerede scanner-apps (fx Prizmo Go, Claro ScanPen) ³⁸ og Google Lens.³⁸

Tabel: Oversigt over danske LST/AI-værktøjer og deres relevans for CUPS-trinene

Værktøj	Relevante CUPS-trin	Nøglefunktioner for trinnet	Tilgængelighed (Platform, Pris/Bevilling)
AppWriter ³⁸	C, U, P, S	Oplæsning (TTS), Ordforslag (m. joker), Stave-/Grammatik-kontrol, Tale-til-Tekst (STT), OCR, Fagordlister	Win, Mac, Chrome, Edge, iOS, Android. Licensbaseret (ofte via SPS, skole, kommune, jobcenter) ³⁹
IntoWords ³⁸	C, U, P, S	Oplæsning (TTS), Ordforslag (m. joker), Stave-/Grammatik-kontrol, Tale-til-Tekst (STT), OCR, Skabeloner	Win, Mac, Chrome, Edge, iOS, Android. Licensbaseret (ofte via SPS, skole, kommune, jobcenter) ³⁹
CD-ORD ³⁸	C, U, P, S	Oplæsning (TTS), Ordforslag (m. joker), Stave-/Grammatik-kontrol, OCR	Windows. Licensbaseret (ofte via SPS, skole, kommune, jobcenter) ³⁹
ViTre ³⁸	U, P, S	Oplæsning (TTS), Ordforslag, OCR	Windows. Licensbaseret (kan søges via kommune/jobcenter) ³⁹
SkrivSikkert ⁴²	C, U, P, S	AI-assisteret skrivning, Grammatik/Stil, Opsummering, TTS, STT	Webbaseret. Abonnementsbaseret (individuelt/institutionelt).
Indbygget TTS/STT ³⁸	U, P, (S)	Oplæsning, Diktering	Standard i de fleste OS (Win, macOS, iOS, Android) og browsere. Gratis.
ChatGPT ⁴²	U	Idégenerering, Omformulering, Forklaring	Webbaseret. Gratis version findes, betalt version med flere funktioner.
Nota Bibliotek ³⁹	(Research/Læsning)	Adgang til lydbøger, e-bøger	Web, App (iOS, Android). Gratis for medlemmer (kræver dokumentation for læsevanskelighed).⁴³

Det er vigtigt at understrege, at selvom teknologien er en stor hjælp, kræver det stadig en aktiv indsats fra skribenten. Teknologien fanger ikke alt, og den kan lave fejl. Den ordblinde skribent skal stadig lære at bruge CUPS-metoden systematisk og kritisk vurdere de forslag og den støtte, teknologien giver.³⁶ Grundig oplæring i brugen af hjælpemidlerne er afgørende for succes.⁴⁰

Brug af visuelle hjælpemidler og tjeklister

Udover LST kan simple, lavteknologiske hjælpemidler også støtte CUPS-processen:

Farvekodning: Brug forskellige farver overstregningstusser til at markere forskellige typer fejl under hvert CUPS-gennemløb.⁴ Fx én farve for stavefejl (S), én for kommafejl (P), osv. Dette kan gøre fejlmønstre mere synlige. Farvekodning kan også bruges til at strukturere noter eller fremhæve nøgleinformation i kildetekster.⁴³
Fysiske tjeklister: Print en CUPS-tjekliste ud.⁹ Det at fysisk kunne sætte et flueben efter hvert trin eller tjekpunkt kan hjælpe med at fastholde fokus og give en følelse af fremdrift. Tjeklisten kan ligge ved siden af computeren eller i skrivemappen.
Personlige tjeklister: Tilpas tjeklisten til dine egne typiske udfordringer.⁵⁶ Hvis du fx ofte glemmer stort begyndelsesbogstav efter punktum, men sjældent laver fejl med egennavne, så fokuser C-tjekket på det første. En personlig tjekliste, udviklet i samarbejde med en lærer eller vejleder, kan være meget effektiv.⁵⁶

Få feedback og samarbejd

Ingen redigeringsmetode er skudsikker. Friske øjne opdager ofte fejl og uklarheder, man selv har stirret sig blind på.⁴ For ordblinde skribenter kan det være særligt værdifuldt at få feedback på U (Understanding)-trinnet: Forstår læseren det, du prøver at sige? Er der passager, der er uklare eller kan misforstås?

Overvej at bede en ven, studiekammerat, kollega eller vejleder om at læse din tekst igennem. Du kan eventuelt bede dem fokusere specifikt på ét af CUPS-trinene ad gangen. At samarbejde om redigering, hvor man redigerer hinandens tekster (peer editing), kan også være en meget lærerig proces for alle parter.⁷

Danske ressourcer og støttemuligheder

I Danmark findes der et relativt veludbygget system af støtte og ressourcer for ordblinde, som også kan være relevante i forbindelse med skrivning og redigering. Det er dog vigtigt at være proaktiv og opsøge information, da kendskabet til og adgangen til mulighederne kan variere.⁴⁴

Ordblindeforeningen: En interesseorganisation, der tilbyder rådgivning (herunder IT-vejledning for medlemmer), kurser, netværk og information om rettigheder og muligheder.⁴⁰ De kan vejlede ift. uddannelse, job og brug af hjælpemidler.
Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder): Giver adgang til et stort bibliotek af lydbøger, e-bøger og undervisningsmaterialer i tilgængelige formater. Medlemskab er gratis, men kræver dokumentation for ordblindhed (fx via Ordblindetesten).¹ Nota er uvurderlig til research og læsning af pensum, men også til at opleve tekster i korrekt og tilgængeligt format.
SPS (Specialpædagogisk Støtte): Studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser kan søge om SPS. Støtten kan omfatte LST-programmer (som AppWriter, IntoWords), instruktionstimer i brugen af disse, studiestøttetimer med en faglig støttelærer, hjælp til notetagning osv..⁴⁰ Ansøgning sker typisk via uddannelsesstedets SPS-vejleder eller studievejledning. Tidlig ansøgning er en fordel.
Kommunale tilbud: Hvis du er i arbejde, kan du og din arbejdsgiver søge om LST-hjælpemidler via jobcentret i din kommune.⁴⁰ Har du brug for hjælpemidler i dit privatliv (ikke til job eller uddannelse), skal du søge via socialforvaltningen i din kommune efter Servicelovens § 112.³⁹ Mange Voksenuddannelsescentre (VUC) tilbyder desuden gratis Ordblindeundervisning for Voksne (OBU), som kan styrke læse-, stave- og skrivefærdigheder samt brugen af LST.⁶⁵
Nationale tests: Ordblindetesten er den officielle test, der bruges fra 3. klasse og opefter til at identificere ordblindhed.¹ Et resultat herfra bruges ofte som dokumentation ved ansøgning om Nota-medlemskab eller SPS. Ordblinderisikotesten kan bruges i 0.-1. klasse til tidlig opsporing.¹ Nyere forskning viser, at det at få en ordblindediagnose og den efterfølgende støtte gør en positiv forskel for elevernes faglige resultater og fastholdelse i uddannelsessystemet.⁶⁷

Det danske støttesystem er altså på plads, men det kræver ofte, at man selv tager initiativ, kender sine rettigheder og ved, hvor man skal henvende sig. Organisationer som Ordblindeforeningen kan være en stor hjælp i denne proces.

Illustrativt scenarie for en ordblind bruger (Fiktivt dansk scenarie)

Lad os forestille os “Sofie”, en ordblind universitetsstuderende, der skal skrive en større opgave. Hun bruger CUPS-metoden integreret med sine SPS-bevilgede værktøjer:

Skrivning: Sofie bruger tale-til-tekst (STT) i sit LST-program (fx AppWriter) ³⁸ til hurtigt at få sine tanker og ideer ned på skrift. Dette hjælper hende med at omgå de stavevanskeligheder, der ellers ville bremse hende og belaste hendes arbejdshukommelse.⁵¹ Hun bruger programmets ordforslag løbende til at støtte stavningen undervejs.
C-tjek (Capitalization): Hun læser teksten igennem specifikt med fokus på store bogstaver. Hun bruger LST-programmets indbyggede grammatik- og stavekontrol som en første screening, men tjekker manuelt alle sætningsstartere og egennavne.
U-tjek (Usage/Understanding): Dette er et afgørende trin for Sofie. Hun bruger LST-programmets oplæsningsfunktion (TTS) ³⁸ til at lytte sin tekst igennem for flow, klarhed og eventuelle akavede formuleringer. Hun opdager en sætning, der lyder kringlet, og omformulerer den, indtil den lyder rigtig, når den læses op. Hun bruger også en online synonymordbog til at finde et mere præcist fagudtryk, hun manglede. Hun tjekker også, om hendes afsnit hænger logisk sammen.
P-tjek (Punctuation): Sofie lytter igen til teksten med TTS, denne gang med særligt fokus på pauser og intonation, som kan afsløre manglende eller forkert placerede kommaer. Hun bruger LST-programmets kommaforslag som vejledning, men da hun er usikker på en specifik kommaregel, slår hun den op i en online guide til dansk tegnsætning. Hun tjekker også alle punktummer og andre sluttegn.
S-tjek (Spelling): Hun kører LST-programmets stavekontrol igen. Hun gennemgår alle de markerede ord kritisk. For fagtermer, hun er usikker på, bruger hun programmets indbyggede fagordliste ³⁸ eller slår dem op i en fagordbog for at sikre korrekt stavning.
Feedback: Før den endelige aflevering sender Sofie et særligt komplekst afsnit til sin læsemakker og beder om feedback specifikt på, om argumentationen er klar og let at forstå.⁴

Selvom redigeringsprocessen tager tid og kræver en systematisk indsats, føler Sofie sig mere sikker og i kontrol. CUPS-metoden giver hende en klar struktur, og LST-værktøjerne hjælper hende med at kompensere for sine specifikke udfordringer, så hun kan fokusere på at formidle sin faglige viden bedst muligt.

Udfordringer og løsninger: At overkomme skriveblokering og perfektionisme

Selvom CUPS/COPS er en effektiv metode, kan redigeringsprocessen stadig føles udfordrende, især hvis man kæmper med ordblindhed eller har tendens til skriveblokering eller perfektionisme. Her er nogle strategier til at håndtere disse udfordringer:

Normalisering af redigeringsprocessen

Det er afgørende at huske, at redigering ikke er et tegn på, at man er en “dårlig” skribent. Tværtimod. Alle dygtige skribenter redigerer deres tekster – ofte mange gange.⁸ Den første version, “kladde” eller “sloppy copy” ⁷², er netop til for at få ideerne ned. Redigeringen er der, hvor teksten formes, forfines og poleres. At acceptere redigering som en naturlig og nødvendig del af skriveprocessen, frem for en straf for at have lavet fejl, kan fjerne meget af presset og modstanden mod at gå i gang.⁷² CUPS er blot et værktøj til at gøre denne normale proces mere struktureret.

Fokus på fremskridt, ikke perfektion

Især hvis man har oplevet mange skrivevanskeligheder, kan synet af en tekst fyldt med potentielle fejl virke overvældende og demotiverende.⁷³ Perfektionisme kan føre til skriveblokering. Sæt realistiske mål for din redigering.⁷⁴ Målet med CUPS er ikke nødvendigvis at opnå en 100% fejlfri tekst i første forsøg (selvom det er idealet), men at gøre teksten markant bedre og sikre, at den kommunikerer klart og effektivt. Brug CUPS som et konstruktivt værktøj til forbedring, ikke som en metode til at finde alle dine fejl og dømme dig selv. Anerkend og fejr de forbedringer, du laver undervejs.⁷⁵ Hver rettet fejl, hver forbedret sætning er et skridt i den rigtige retning.

Håndtering af kognitiv træthed

Skrivning og især redigering er mentalt krævende processer, der belaster arbejdshukommelsen og de eksekutive funktioner.²⁴ For personer med ordblindhed kan denne kognitive belastning være endnu større, da selve afkodningen og stavningen kræver mere mental energi.²⁴ Det er derfor helt normalt at blive træt undervejs.

En systematisk metode som CUPS kan, hvis den bruges rigidt uden pauser, føre til udmattelse og faldende kvalitet i redigeringen. Effektiv redigering handler derfor lige så meget om at styre selve processen som om at anvende selve teknikken. Her er nogle tips:

Del opgaven op: Gennemgå ikke alle fire CUPS-trin lige efter hinanden, især ikke ved længere tekster. Tag ét trin ad gangen.
Tag pauser: Hold regelmæssige pauser mellem redigeringssessionerne.²² Rejs dig op, gå en tur, få frisk luft.
Skab afstand: Læg teksten helt væk i et par timer eller endda en dag, før du går i gang med et nyt redigeringstrin eller en sidste gennemlæsning. At vende tilbage med “friske øjne” gør det lettere at opdage fejl.³
Brug LST/AI strategisk: Lad teknologien aflaste, hvor det giver mening. Brug TTS til at lytte i stedet for kun at læse.⁴⁷ Brug STT til at omgå staveblokeringer i kladdefasen.⁵¹ Brug stave- og grammatikkontrol som en første screening.⁴⁹
Prioriter: Hvis tiden er knap, så prioriter de CUPS-trin, der er vigtigst for den specifikke teksttype eller dine egne største udfordringer. Klarhed (U) er ofte vigtigere end perfekt stavning (S) i mange sammenhænge.

Ved at anerkende og aktivt håndtere den kognitive træthed, der følger med redigering, kan du sikre, at du har energien og fokus til at gennemføre CUPS-processen effektivt og opnå det bedst mulige resultat.

Konklusion:

At skrive en god tekst kræver mere end blot gode ideer; det kræver også omhyggelig redigering. CUPS- og COPS-metoderne tilbyder en enkel, men kraftfuld, ramme for systematisk selvredigering, der kan hjælpe enhver skribent med at løfte kvaliteten af sit arbejde. Ved at opdele den komplekse redigeringsopgave i fire fokuserede trin – Capitalization, Usage/Understanding, Punctuation, og Spelling – bliver processen mere overskuelig, målrettet og effektiv. Du tvinges til at se på din tekst med nye øjne og fange fejl, der ellers let overses.

For de over 400.000 ordblinde i Danmark ¹ kan CUPS/COPS være en særlig værdifuld strategi. Når metoden kombineres intelligent med moderne læse- og skriveteknologi (LST) som oplæsning, ordforslag, tale-til-tekst og avancerede stave-/grammatikkontroller, samt de nye muligheder inden for AI-assisteret skrivning ³⁸, kan den i høj grad kompensere for specifikke læse- og skrivevanskeligheder. Teknologien kan aflaste arbejdshukommelsen og frigøre mentale ressourcer, så fokus kan rettes mod klarhed, struktur og indhold.

Husk, at redigering er en normal del af skriveprocessen for alle. Brug CUPS/COPS som et konstruktivt værktøj til forbedring, ikke som en kilde til frustration. Udnyt de mange danske støttemuligheder, fra Ordblindeforeningen og Nota til SPS og kommunale tilbud.⁴⁰ Tag de nødvendige pauser, fokuser på fremskridt frem for uopnåelig perfektion, og vær ikke bange for at bede om feedback fra andre.

Med den rette systematiske tilgang, de passende teknologiske hjælpemidler og en positiv indstilling kan selvredigering med CUPS/COPS blive en styrkende og overkommelig del af din skriveproces, der hjælper dig med at kommunikere dine ideer klart og effektivt.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.