Forældreressourcer

april 22, 2025

Skolestress hos børn: Advarselstegn, årsager og forebyggelse

1. Indledning

1.1 Kontekstualisering

I de senere år er der opstået en stigende bekymring og offentlig opmærksomhed omkring fænomenet stress, pres og generel psykisk mistrivsel blandt børn og unge i det danske uddannelsessystem.¹ Undersøgelser fra organisationer som Børns Vilkår og forskningsinstitutioner som VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) dokumenterer en bekymrende udvikling, hvor en betydelig andel af skolebørn, især i de ældre klassetrin og særligt piger, oplever et pres, der påvirker deres trivsel negativt.¹ Denne tendens ses ikke isoleret i Danmark, men observeres i mange vestlige lande.⁷ Problematikken anerkendes bredt, og der er et voksende behov for at forstå dens kompleksitet for at kunne intervenere effektivt.

1.2 Problemets relevans

Skolestress er ikke blot en forbigående gene. Uhåndteret og langvarigt pres i skolealderen kan have alvorlige konsekvenser for barnets aktuelle trivsel, sociale relationer og læring.¹ Endvidere peger forskning på, at vedvarende stress i barndommen kan have dybtgående og langsigtede negative effekter på både mental og fysisk sundhed, uddannelsesforløb og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.⁶ At forstå skolestressens mange facetter – dens definition, årsager, symptomer og konsekvenser – er derfor afgørende for at kunne udvikle og implementere effektive strategier til forebyggelse og intervention, der kan støtte børn og unge i at navigere i skolelivets udfordringer på en sund måde.

1.3 Rapportens formål og struktur

Formålet med denne rapport er at levere en omfattende og evidensbaseret oversigt over skolestress hos børn i Danmark, baseret på det foreliggende forskningsmateriale. Rapporten vil belyse fænomenets definition og de mest almindelige årsager, identificere typiske advarselstegn, undersøge forebyggelses- og håndteringsstrategier for både forældre, skole og børn, diskutere skolens og lærernes specifikke rolle, kortlægge tilgængelige støttesystemer, sammenligne forskellige tilgange til håndtering samt analysere de potentielle langsigtede konsekvenser af uhåndteret skolestress. Afslutningsvis sammenfattes hovedfundene, og der gives overordnede anbefalinger baseret på analysen.

2. Definition og arsager til skolestress

2.1 Definition af stress hos børn

Stress defineres grundlæggende som en naturlig biologisk og psykologisk reaktion, der opstår, når et individ oplever, at indre eller ydre krav overstiger de ressourcer, vedkommende har eller oplever at have til rådighed.¹² Disse ressourcer kan omfatte tid, energi, kompetencer og social støtte.¹⁵ Stressreaktionen er i sin essens en overlevelsesmekanisme, der sætter kroppen i alarmberedskab (kamp-eller-flugt respons) via frigivelse af hormoner som adrenalin og kortisol, hvilket skærper sanserne og muliggør hurtig handling i mødet med en udfordring eller trussel.¹²

Det er vigtigt at skelne mellem kortvarig stress og langvarig stress.¹⁵ Kortvarig stress, som kan opstå ved en deadline eller en uventet hændelse, er typisk adaptiv og håndterbar. Kroppen kan restituere sig efterfølgende.¹⁵ Langvarig stress, derimod, opstår når stressreaktionen vedvarer over uger eller måneder uden tilstrækkelig mulighed for restitution.¹⁵ Kroppen er ikke designet til at være i konstant alarmberedskab, og denne tilstand kan være skadelig for både fysisk og psykisk helbred.¹² Langvarig stress hos børn og unge skal tages alvorligt, da den ikke nødvendigvis går over af sig selv og kan have betydelige konsekvenser.¹⁵

Et nyttigt begreb til at forstå stressreaktioner er tolerancevinduet.¹⁴ Dette repræsenterer det optimale funktionsområde, hvor barnet er i balance, føler sig trygt og kan regulere sig selv. Når stressniveauet overstiger barnets kapacitet, skubbes det ud af tolerancevinduet. Dette kan manifestere sig på to måder: enten som hyperaktivitet (øget puls, uro, anspændthed, udadreagerende adfærd) eller hypoaktivitet (lav puls, passivitet, tristhed, tilbagetrækning).¹⁴

2.2 Definition af skolestress/skolepres

Skolestress er specifikt den stress, der udløses af faktorer relateret til barnets skoleliv.¹ Organisationen Børns Vilkår anvender ofte begrebet “pres” til at beskrive den oplevelse, mange børn og unge har af krav og forventninger om faglig progression og præstation i skolen, som for nogle føles uoverskueligt store.¹ Dette pres kan stamme fra skolen selv, fra forældre, fra jævnaldrende eller fra barnets egne internaliserede forventninger.¹

Grænsen mellem sundt pres, der kan motivere og fremme læring, og usundt, skadeligt pres eller stress er flydende.¹⁵ Det afgørende er balancen mellem de oplevede krav og barnets tilgængelige ressourcer (både indre og ydre) samt muligheden for restitution og hvile efter perioder med øget belastning.¹⁵ Når kravene konstant overstiger ressourcerne, og restitutionen udebliver, opstår risikoen for langvarig, skadelig stress.

2.3 Primære arsager til skolestress

Årsagerne til skolestress er mangfoldige og komplekse, men flere gennemgående temaer identificeres i det foreliggende materiale:

Akademisk pres og præstationskultur:

Et centralt element er det udbredte fokus på præstationer i skolen.1 Mange børn og unge oplever et konstant pres for at klare sig godt fagligt, opnå høje karakterer og leve op til forventninger fra både skolen, forældre og dem selv.1 Nogle beskriver en følelse af, at der “aldrig er et tidspunkt, hvor de ikke skal præstere”.1 Dette pres forstærkes af et stort fokus på test, eksaminer og karakterer, som af mange elever opleves som stressende.1 Næsten 7 ud af 10 elever i 9. klasse føler sig pressede af test, eksaminer og karakterer.4 Læreres gentagne påmindelser om, hvad der er vigtigt til eksamen, kan forstærke dette pres.1 Konkurrencen om at være fagligt dygtig, især i de ældre klasser, bidrager yderligere til presset.1 Desuden peger forældre på et højt tempo i undervisningen som en mulig årsag til mistrivsel.16

Frygt for at fejle:

Tæt forbundet med præstationspresset er en udbredt frygt for at begå fejl.1 Mere end hver tredje elev i 6. og 9. klasse føler sig utryg ved at fejle eller sige noget forkert i timerne.1 Denne utryghed er særligt udtalt blandt piger, hvor 42% føler sig utrygge, mod 32% af drengene.1 Frygten bunder ofte i bekymringer om at blive gjort til grin, blive negativt bedømt af læreren eller at fejl vil påvirke karaktererne negativt.4 Denne frygt kan ses i sammenhæng med en bredere perfekthedskultur, som især synes at påvirke piger.1

Fremtidsbekymringer:

Fremtiden, især valget af videregående uddannelse, er en betydelig kilde til pres og bekymring for mange unge.1 En stor andel af eleverne i 9. klasse, især piger (72% mod 51% af drengene), føler et stort pres i forbindelse med fremtidige uddannelsesvalg.1 Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) opleves af mange som en afgørende og stressende bedømmelse af deres fremtidsmuligheder.4 Der eksisterer en udbredt forestilling blandt unge om, at topkarakterer er en nødvendig adgangsbillet til et succesfuldt voksenliv, hvilket skaber et betydeligt pres.1

Sociale faktorer og skolemiljø:

Skolens sociale miljø spiller en afgørende rolle for børns trivsel og stressniveau. Mobning, hvad enten den er fysisk, verbal eller digital (cybermobning), er en væsentlig stressfaktor.3 Oplevelser med nedværdigende adfærd fra lærere kan også bidrage til mistrivsel, især for elever med minoritetsbaggrund.18 Kvaliteten af relationerne til både klassekammerater og lærere er essentiel for elevernes tryghed og trivsel.1 Forældre angiver dårlige relationer til kammerater (40%) og lærere/pædagoger (22%) som vigtige årsager til deres barns mistrivsel.16 Omvendt kan venlige og hjælpsomme klassekammerater reducere oplevelsen af pres.1 Selve skolemiljøet kan også være en stressfaktor. Uro i timerne angives af 59% af forældrene som den vigtigste årsag til mistrivsel.16 Skældud og en hård tone fra voksne (34%) samt oplevelsen af manglende hjælp og støtte fra lærere og pædagoger (41%) nævnes ligeledes hyppigt af forældre.16 Et generelt utrygt klassemiljø kan forværre oplevelsen af stress.1 Sociale medier introducerer yderligere presfaktorer, herunder pres for at fremstå perfekt online, frygt for at gå glip af noget (FOMO) og risikoen for cybermobning.12 Presset for at passe ind i gruppen (peer pressure) er også en betydelig stressfaktor, især for teenagere.12 Nogle studier indikerer, at visse former for digitalt mediebrug, såsom afhængighed eller reduceret søvn på grund af skærmtid, kan øge stressniveauet.19

Familiemæssige faktorer:

Forhold i hjemmet har også stor betydning. Mange børn bekymrer sig om at skuffe deres forældre med deres faglige præstationer 1, en bekymring der deles af cirka en tredjedel af eleverne i 6. og 9. klasse.1 Dette pres kan være særligt udtalt, hvis barnet oplever manglende interesse fra forældrene.1 Forældres eget stressniveau kan smitte af på børnene.14 Ustabile familieforhold, såsom hyppige skænderier, skilsmisse, alvorlig sygdom eller dødsfald i familien, samt økonomiske vanskeligheder, udgør betydelige stressorer for børn.3 Oplevelsen af, at forældre er fraværende eller ikke har tid, kan også bidrage til barnets stress.15 Endelig peger forældre selv på, at barnets egne personlige udfordringer, såsom psykiske problemer eller diagnoser, kan være en medvirkende årsag til mistrivsel i skolen (27% af forældre).16

Det er tydeligt, at skolestress sjældent skyldes en enkeltstående faktor. Snarere opstår det i et komplekst samspil mellem individuelle, familiemæssige, sociale og skolemæssige forhold. Pres fra skolen kan forstærkes af forventninger hjemmefra eller af dynamikker på sociale medier.¹ Et utrygt skolemiljø med mobning eller dårlige relationer kan gøre det sværere at håndtere det faglige pres.¹ Denne interaktion mellem forskellige stressorer betyder, at den samlede belastning på barnet kan blive meget høj.

En væsentlig observation er, at skolestress og pres i høj grad er blevet et normaliseret fænomen i den danske skole.² Mange elever oplever presset som en uundgåelig del af skolegangen. Dette peger på, at problemet ikke primært skal findes i individuelle elevers manglende robusthed, men snarere i de strukturelle og kulturelle rammer i uddannelsessystemet og det omgivende samfund, der fremmer en præstationsorientering.¹ Anbefalinger fra centrale aktører om at flytte fokus fra snæver præstation til bredere læring og dannelse understøtter denne forståelse af problemet som systemisk.¹

Der ses desuden en markant kønsdimension i oplevelsen af skolestress. Piger, især i udskolingen, rapporterer konsekvent højere niveauer af pres, stress og mistrivsel end drenge.¹ Dette mønster bekræftes i både Børns Vilkårs undersøgelser og VIVE’s longitudinelle data.¹ Forklaringerne kan være sammensatte og inkludere en højere grad af internaliserede forventninger hos piger (relateret til perfekthedskultur og et ønske om at please), anderledes sociale dynamikker, og muligvis en større tilbøjelighed til at anerkende og rapportere følelsesmæssige vanskeligheder.¹ Uanset årsagerne understreger kønsforskellene vigtigheden af at have et differentieret blik på, hvordan pres og stress opleves og håndteres forskelligt.

3. Advarselstegn på skolestress

3.1 Identifikation af symptomer

At identificere skadelig stress hos børn kræver opmærksomhed på ændringer i deres adfærd, følelsesmæssige tilstand og fysiske velbefindende over tid. Enkeltstående symptomer er ikke nødvendigvis tegn på stress, men vedvarende symptomer, der viser sig over flere uger eller en måned, bør give anledning til bekymring.¹⁵ Stress manifesterer sig forskelligt fra barn til barn og afhængigt af alder ¹², men en række typiske advarselstegn kan identificeres på tværs af følelsesmæssige, adfærdsmæssige og fysiske domæner.

3.2 Følelsesmæssige symptomer

Følelsesmæssige ændringer er ofte blandt de første tegn på, at et barn er stresset. Dette kan inkludere:

Humørsvingninger: Barnet kan virke mere trist, irritabelt, vredt eller sårbart end normalt. Lunten kan være kortere, og barnet kan have svært ved at finde glæde eller humor i ting, det plejer at synes om.⁵
Øget angst og bekymring: Stressede børn kan udvise øget ængstelighed, nervøsitet og have mange bekymringer, ofte relateret til skolepræstationer, sociale situationer eller fremtiden.¹² I nogle tilfælde kan det udvikle sig til mere specifikke angst symptomer som panikfølelse eller separationsangst.²¹
Lavt selvværd og utilstrækkelighed: Barnet kan udtrykke følelser af ikke at være god nok, mangle selvtillid eller have en generel negativ selvopfattelse.¹² Frygten for at fejle kan forstærke disse følelser.⁴
Følelsesmæssig udmattelse og afmagt: En vedvarende følelse af træthed, manglende energi, opgivenhed eller tomhed kan være et tegn på langvarig stressbelastning.¹²

3.3 Adfærdsmæssige symptomer

Stress påvirker ofte barnets adfærd markant. Vær opmærksom på følgende ændringer:

Søvnproblemer: Vanskeligheder med at falde i søvn, urolig søvn, hyppige opvågninger, mareridt, eller at barnet sover markant mere eller mindre end normalt er almindelige stresssymptomer.⁵ Data fra VIVE viser en bekymrende stigning i søvnproblemer blandt danske unge.⁹
Ændret spisemønster: Barnet kan miste appetitten eller begynde at spise mere end vanligt, måske som en form for trøst.¹⁴
Social tilbagetrækning: Barnet trækker sig fra samvær med venner og familie, dropper fritidsaktiviteter eller isolerer sig.³
Undgåelsesadfærd og skolefravær: En øget trang til at undgå udfordringer, pressede situationer (fx fremlæggelser) eller specifikke fag er et tydeligt tegn.¹² Dette kan eskalere til skolevægring, pjækkeri eller generelt øget sygefravær.² Dette er ikke blot et symptom, men kan ses som barnets (uhensigtsmæssige) forsøg på at håndtere en situation, der opleves som overvældende eller truende.¹²
Koncentrations- og hukommelsesbesvær: Barnet har svært ved at fastholde opmærksomheden i timerne, lave lektier eller huske aftaler og information.¹²
Aggression og udadreageren: Nogle børn reagerer på stress med øget aggression, hyppige vredesudbrud, raserianfald, provokerende adfærd eller en generel tendens til at komme i konflikt.¹⁴
Passivitet og hypoaktivitet: Andre børn reagerer modsat med passivitet, uoplagthed, manglende initiativ, tristhed og en generel træthed eller “kollaps”.¹⁴
Hyperaktivitet og uro: Stress kan også vise sig som fysisk uro, rastløshed, konstant småuro i hænder og fødder, og en manglende evne til at sidde stille.¹⁴
Gentagen/selvstimulerende Adfærd: Nogle børn udvikler vaner som neglebidning, hårpilning eller fingerknækken som reaktion på stress.¹⁴

3.4 Fysiske symptomer

Kroppen reagerer ofte tydeligt på stress. Hyppige fysiske symptomer inkluderer:

Smerter: Hovedpine og mavepine er meget almindelige stress-symptomer hos børn.³ Funktionelle mavesmerter, hvor der ikke findes en organisk årsag, ses ofte.²⁶ Muskelspændinger, ondt i ryggen eller uro i benene kan også forekomme.¹⁴
Hjerte/lunge: Hjertebanken, hurtig eller overfladisk vejrtrækning og svimmelhed kan opleves.¹⁴
Immunforsvar: Langvarig stress kan svække immunforsvaret, hvilket fører til hyppigere infektioner og sygdom.¹⁴
Energiniveau: Generel træthed, udmattelse og mangel på energi er typisk.¹²
Sanser: Nogle stressede børn oplever øget sansefølsomhed, især over for lyde.¹⁴

3.5 Differentiering fra andre tilstande

Det er vigtigt at være opmærksom på, at mange af symptomerne på stress overlapper med symptomer på andre tilstande, såsom angstlidelser (fx generaliseret angst, separationsangst) ²¹, adfærdsforstyrrelser eller ADHD ¹⁴, funktionelle lidelser ²⁶, depression ¹² og autismespektrumforstyrrelser.³² Stress kan både ligne disse tilstande, udløses af dem (fx stress som reaktion på ubehandlede ADHD-vanskeligheder ²⁴) eller forværre dem. Derfor er det essentielt, at vedvarende eller alvorlige symptomer fører til en grundig udredning hos relevante fagpersoner (fx læge, PPR, psykiatri) for at sikre korrekt diagnose og den rette hjælp.¹⁴ En fejlagtig tolkning af stresssymptomer som udelukkende et udtryk for uopdragenhed, dovenskab eller en specifik diagnose uden at medtænke stressdimensionen, risikerer at overse vigtige årsagsfaktorer i barnets miljø og kan potentielt forværre barnets tilstand.¹⁴

Nedenstående tabel opsummerer de typiske advarselstegn:

Kategori	Typiske advarselstegn
Følelsesmæssige	• Øget tristhed, irritabilitet, sårbarhed, kortere lunte ¹⁴ <br> • Manglende humoristisk sans ¹⁵ <br> • Øget angst, nervøsitet, mange bekymringer ¹² <br> • Lavt selvværd, følelse af utilstrækkelighed, manglende selvtillid ¹² <br> • Følelsesmæssig udmattelse, afmagt, opgivenhed, tomhed ¹²
Adfærdsmæssige	• Søvnproblemer (indsovning, urolig søvn, mareridt, ændret søvnmængde) ¹² <br> • Ændret spisemønster (mere/mindre appetit) ¹⁴ <br> • Social tilbagetrækning, isolation ¹² <br> • Undgåelsesadfærd (udfordringer, pres, skole), skolevægring, øget fravær ² <br> • Koncentrations- og hukommelsesbesvær ¹² <br> • Aggression, vredesudbrud, provokerende adfærd ¹⁴ <br> • Passivitet, uoplagthed, manglende initiativ ¹⁴ <br> • Hyperaktivitet, fysisk uro, rastløshed ¹⁴ <br> • Gentagen adfærd (neglebidning, hårpilning) ¹⁴
Fysiske	• Hovedpine ¹² <br> • Mavepine, kvalme, opkastning, ændret afføring ¹² <br> • Muskelspændinger, rygsmerter, uro i ben ¹⁴ <br> • Hjertebanken, hurtig vejrtrækning, svimmelhed ¹⁴ <br> • Hyppigere sygdom/infektioner ¹⁴ <br> • Træthed, mangel på energi ¹² <br> • Øget sansefølsomhed (fx lyd) ¹⁴

Det er tydeligt, at stress hos børn manifesterer sig holistisk og påvirker både følelser, adfærd og krop.¹² Dette komplekse symptombillede understreger risikoen for fejltolkning. Adfærd som irritabilitet eller koncentrationsbesvær kan let blive stemplet som dårlig opdragelse eller symptomer på ADHD, uden at den underliggende stressfaktor adresseres.¹⁴ En sådan individualisering af problemet, hvor fokus flyttes fra barnets omgivelser til barnet selv, kan utilsigtet øge barnets stressniveau.¹⁴ Det er derfor afgørende at anlægge et helhedsorienteret perspektiv og overveje stress som en mulig forklaring eller medvirkende faktor, når et barn udviser tegn på mistrivsel.

4. Forebyggelse og håndtering af skolestress

4.1 En fælles indsats

Forebyggelse og håndtering af skolestress er ikke en opgave, der kan løftes af én part alene. Det kræver en fælles og koordineret indsats fra både forældre, skolen (lærere, pædagoger, ledelse), eleven selv og samfundet som helhed.¹ Effektiv håndtering indebærer ofte en kulturændring, især i skolen, og et vedvarende fokus på trivsel på mange forskellige niveauer.⁴ Målet er at skabe rammer og strategier, der både reducerer unødigt pres og styrker børns ressourcer og mestringsevner.

4.2 Forældrenes rolle og strategier

Forældre spiller en central rolle i at støtte deres barns trivsel og hjælpe dem med at håndtere stress. Nogle centrale strategier omfatter:

Åben kommunikation og nysgerrighed: Skab et trygt rum for åben dialog om pres, bekymringer og stress.¹⁵ Lyt aktivt til barnets perspektiv, anerkend deres følelser uden at dømme eller straks komme med løsninger.¹⁵ Vær nysgerrig på, hvad der ligger bag en bestemt adfærd eller følelsesmæssig reaktion, frem for blot at reagere på symptomet.¹⁴ Undgå at overføre egne bekymringer eller erfaringer til barnet.¹⁵ Undgå bekymringssnak ved sengetid, da det kan forstærke uro; aftal evt. at tale om det næste dag.³⁵
Støtte, tryghed og nærvær: Vær en rolig og støttende rollemodel i måden, du selv håndterer pres.¹⁵ Skab et trygt og forudsigeligt hjemmemiljø med stabile relationer.¹⁴ Fysisk kontakt som kram eller at sidde tæt kan virke beroligende og stressreducerende.¹⁴ Prioriter nærvær og vis oprigtig interesse for barnets liv, både i og uden for skolen.¹
Forventningsafstemning og kravtilpasning: Tal åbent om forventninger – både barnets egne, forældrenes og skolens.¹ Vær opmærksom på, at selv små hverdagskrav (fx pligter i hjemmet) kan føles som en stor belastning for et barn, der allerede er stresset. Tilpas kravene i en periode, så barnet får mulighed for at genvinde overskud.¹⁵ Hav fokus på barnets “væren” – hvem de er – frem for udelukkende på deres “gøren” eller præstationer.³⁵
Struktur, balance og sundhed: Hjælp barnet med at skabe en struktureret hverdag med faste rutiner for skolearbejde, fritidsaktiviteter, måltider og især søvn.³³ Prioriter tid til afslapning, leg og “nedetid” uden krav.³³ Sørg for, at barnet får tilstrækkelig søvn, spiser sundt og regelmæssigt, og er fysisk aktivt, da disse faktorer understøtter kroppens balance og modstandskraft.²⁶ Begræns evt. skærmtid, især før sengetid.³³
Samarbejde med skolen: Etabler en tæt og konstruktiv dialog med barnets lærere og pædagoger om barnets trivsel.¹⁵ Del observationer fra hjemmet og vær åben for skolens perspektiv. Samarbejd om eventuelle støttetiltag og følg op på aftaler.³⁴ Engager dig i forældresamarbejdet i klassen og på skolen.³⁸ Tal eventuelt med andre forældre i klassen for at afdække, om der er fælles udfordringer, der kan adresseres i fællesskab.¹⁵
Håndtering af specifikke stressorer: Hvis kropsutilfredshed er et tema, så tal positivt om din egen og andres kroppe, nuancer de snævre kropsidealer (fx fra medier) og fokuser på kroppens funktion frem for udseende.¹⁵

4.3 Skolens og lærernes rolle

Skolen og de professionelle omkring barnet har et afgørende ansvar for at skabe rammer, der fremmer trivsel og forebygger stress.

Skabe et trygt læringsmiljø: Højeste prioritet bør være at skabe et psykologisk trygt klassemiljø, hvor elever tør deltage, stille spørgsmål og lave fejl uden frygt for negative sanktioner eller social udskamning.¹ Dette kræver et aktivt arbejde med at styrke positive sociale fællesskaber og gode relationer, både mellem eleverne indbyrdes og mellem lærer og elever.¹ Det understreges, at læreruddannelsen bør have øget fokus på udvikling af lærernes relationskompetence.¹
Fokus på læring frem for præstation: Der er et udtalt behov for at flytte fokus i undervisningen og evalueringen væk fra ensidig måling af præstationer (karakterer, testresultater) og over mod læringsprocesser, dannelse og formativ feedback, der reelt støtter elevens udvikling.¹ Målet bør være at mindske præstationspresset og fremme en kultur, hvor det er processen og indsatsen, der værdsættes.⁴ Anerkendelse af elevens “væren” frem for kun “kunnen” er vigtig.⁴²
Tidlig identifikation og handling: Lærere og pædagoger skal være opmærksomme på tidlige tegn på mistrivsel og stress hos eleverne.³ Det er vigtigt at tage henvendelser fra både elever og forældre alvorligt og handle på dem.³⁹ Skolen skal have klare og kendte procedurer for håndtering af mobning (antimobbestrategi) og andre brud på skolens værdiregelsæt.¹⁸ Der skal gribes konsekvent ind over for uacceptabel adfærd som vold og trusler.⁴³
Struktur og forudsigelighed: Klare rammer, tydelige forventninger, faste rutiner og forudsigelighed i skoledagen kan skabe tryghed og reducere stress for mange børn.³⁶ Brug af visuelle hjælpemidler (fx skemaer, piktogrammer) kan støtte elever med behov for struktur.⁴² God planlægning af opgaver og afleveringer, så de ikke hober sig op, er også vigtig.³⁷ Elever bør forberedes på skift og forandringer i hverdagen.⁴⁴
Klasseledelse og pædagogisk praksis: God klasseledelse er essentiel.⁴³ Anvendelse af positiv og anvisende kommunikation (“Gør sådan her” frem for “Stop med det der”) er mere effektivt end skældud.⁴² Undgåelse af skældud og hård tale er generelt vigtigt for trivslen.³ Lærere og pædagoger skal have redskaber til konflikthåndtering ⁴¹ og til at støtte elever med særlige behov.⁴³ Integration af korte pauser, bevægelse eller mindfulness-øvelser i undervisningen kan bidrage til ro og fokus.⁴¹ Differentieret undervisning og støtte er nødvendig for at imødekomme alle elevers behov.⁴²
Samarbejde: Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene er afgørende for at støtte barnets trivsel.³⁸ Eleverne bør inddrages aktivt i arbejdet med at forbedre undervisningsmiljøet og trivslen på skolen.¹ Skolen skal også samarbejde med eksterne parter som PPR, SSP og sundhedsplejen, når der er behov for det.⁴³

4.4 Mestringsstrategier for børn

Udover støtte fra voksne kan børn og unge også lære strategier til selv at håndtere stress og pres:

Selvindsigt og følelsesregulering: At lære at genkende egne kropslige stresssignaler, negative tanker og svære følelser er første skridt.³⁶ Dernæst kan de lære konkrete teknikker til at berolige nervesystemet, fx dybe vejrtrækninger, korte mindfulness-øvelser eller visualiseringer.³³ At arbejde med et mere positivt og selvmedfølende tankesæt, hvor man taler pænt til sig selv og accepterer fejl, er også vigtigt.⁴¹
Planlægning og problemløsning: At lære basale færdigheder i tidsstyring, opgaveplanlægning og prioritering kan reducere følelsen af at være overvældet.³³ At kunne bryde store opgaver ned i mindre dele og udvikle strategier til at løse konkrete problemer kan øge følelsen af kontrol.⁴⁷
Adfærdsstrategier: Afhængigt af situationen kan strategier som gradvis eksponering (at øve sig i at møde det, man er bange for, i små skridt) være relevant, især ved angst.⁴⁷ At lære at bede om hjælp fra voksne eller venner er en vigtig social mestringsstrategi.
Balance og restitution: At forstå vigtigheden af og selv tage ansvar for at få nok søvn, spise sundt og være fysisk aktiv.²⁶ At prioritere tid til afslapning, hobbyer og aktiviteter, der giver glæde og energi.³³

Det er tydeligt, at en effektiv indsats mod skolestress kræver handling på flere fronter samtidigt. Individuelle mestringsstrategier for barnet er vigtige, men de kan ikke stå alene, hvis de grundlæggende rammer i skolen og hjemmet er stressende. Ligeledes er systemiske ændringer i skolen nødvendige, men de skal suppleres af støtte fra hjemmet og barnets egne evner til at håndtere udfordringer. Denne flerstrenget tilgang, der involverer barn, familie, skole og det bredere samfund, er essentiel for at skabe bæredygtige forbedringer.¹

Centralt i både forebyggelse og håndtering står skabelsen af psykologisk tryghed.¹ Et miljø – både hjemme og i skolen – hvor barnet føler sig set, hørt, accepteret og støttet, og hvor fejl betragtes som en naturlig del af læringsprocessen, er fundamentalt for at opbygge modstandskraft mod stress. Utryghed ved at fejle er et udbredt problem ¹, og derfor er arbejdet med at skabe trygge fællesskaber og styrke relationer en kerneopgave.

Særligt for børn, der er mere sensitive over for stimuli og pres, er det vigtigt at finde en balance mellem beskyttelse og udfordring.⁴⁴ Disse børn har brug for forudsigelighed, rolige rammer og hjælp til at undgå unødig overstimulering. Samtidig har de brug for gradvist at blive eksponeret for og lære at håndtere udfordrende situationer for at opbygge mestringstro og robusthed. Målet er ikke at fjerne alle udfordringer, men at styrke barnets evne til at navigere i dem med passende støtte og strategier til selvregulering.⁴⁴ Dette princip om gradvis tilvænning og opbygning af mestringsevne er relevant for alle børn i håndteringen af stress.

5. Sammenligning af tilgange til håndtering

Der findes forskellige tilgange til at håndtere skolestress, som groft kan inddeles efter deres primære fokus (individ eller miljø) og timing (forebyggende eller intervenerende).

Individfokuserede vs. miljøfokuserede tilgange:

Individfokuserede tilgange retter sig mod at styrke det enkelte barns ressourcer, robusthed og mestringsevner. Eksempler inkluderer undervisning i stresshåndteringsteknikker (fx vejrtrækning, afspænding) ¹², mindfulness-træning ⁵, kognitive strategier til at omstrukturere negative tanker og problemløsning ⁴⁷, samt terapeutiske forløb ved mere udtalte problemer. Fordelen ved disse tilgange er, at de giver barnet konkrete redskaber, det kan bruge aktivt. Ulempen er, at de risikerer at individualisere et problem, der i høj grad kan være systemisk betinget. Hvis de ydre rammer (fx et stærkt præstationspres i skolen) forbliver uændrede, kan individuelle strategier være utilstrækkelige.¹
Miljøfokuserede tilgange sigter mod at ændre de rammer og den kultur, der bidrager til stressen. Dette kan ske i skolen ved at reducere præstationspresset, ændre evalueringsformer, styrke det sociale fællesskab, forbedre klasseledelsen og skabe et tryggere læringsmiljø.¹ Det kan også ske i hjemmet ved at justere forventninger, skabe mere struktur og ro, og styrke den positive relation mellem forælder og barn.¹⁴ Fordelen er, at disse tilgange adresserer de grundlæggende årsager til stress og potentielt kan gavne en større gruppe børn. Ulempen er, at implementering af miljøændringer, især i skolesystemet, kan være en kompleks og langsommelig proces, der kræver bred opbakning og ressourcer.

Proaktive (forebyggende) vs. reaktive (interventionelle) tilgange:

Proaktive tilgange fokuserer på at forebygge, at stress og mistrivsel opstår. Dette omfatter generelle trivselsfremmende indsatser i skolen, såsom arbejde med klassens sociale miljø, styrkelse af elevers sociale og følelsesmæssige kompetencer (SEL), undervisning i mental sundhed og etablering af et stærkt og positivt skole-hjem-samarbejde.⁴ Målet er at opbygge beskyttende faktorer og robusthed hos alle elever.
Reaktive tilgange sætter ind, når et barn allerede viser tegn på stress eller mistrivsel. Dette kan være individuel rådgivning fra en lærer, sundhedsplejerske eller skolepsykolog (PPR), målrettede støttetiltag i undervisningen, henvisning til kommunale tilbud eller specialiseret behandling i sundhedsvæsenet (fx Børne- og Ungdomspsykiatrien).⁴⁶ Disse indsatser er nødvendige for at hjælpe børn, der er kommet i vanskeligheder, men de løser ikke de grundlæggende årsager, hvis problemet er udbredt.

Evaluering og evidens:

Det foreliggende materiale giver begrænset grundlag for en direkte sammenligning af effektiviteten af de forskellige tilgange specifikt i en dansk grundskolekontekst i forhold til almen skolestress. Der mangler studier, der systematisk evaluerer og sammenligner effekten af fx en individfokuseret indsats (som mindfulness) over for en miljøfokuseret indsats (som ændret evalueringspraksis) på elevers stressniveau i danske skoler.

Dog peger flere centrale aktører, som Børns Vilkår, stærkt på nødvendigheden af systemiske ændringer i skolen, herunder et reduceret præstationsfokus, som en afgørende del af løsningen.¹ Dette understøttes af nordisk forskning, der kobler øget skolestress til netop vurderingssystemer og høje akademiske krav.⁵³ Der findes beskrivelser af specifikke programmer med positive resultater, fx “Åben og Rolig for Unge” ³⁷ og “Back2School” (mod skolefravær) ⁴⁷, men disse er ofte rettet mod specifikke målgrupper eller ældre elever. Internationale reviews nævnes ⁵⁵, men uden at give konkrete, sammenlignende resultater for generelle skolestress-interventioner. Et review peger dog på effekten af stressintervention rettet mod forældre til børn med særlige behov.⁵⁵ Forskning i digitale mediers rolle indikerer, at de kan bruges til stresshåndtering, men effekten kan afhænge af alder, hvor yngre børn potentielt har mere gavn end ældre.¹⁹

Samlet set tyder materialet på en bevægelse væk fra udelukkende at se skolestress som et individuelt problem, der skal løses med individuelle strategier. Der er en voksende erkendelse af, at de rammer og den kultur, børnene færdes i, spiller en afgørende rolle.¹ Derfor efterlyses og anbefales i stigende grad systemiske løsninger, der adresserer præstationspresset og styrker det trygge læringsmiljø, som supplement til de individuelle støtte- og mestringstiltag. Den præcise vægtning og udformning af de mest effektive indsatser i dansk kontekst kræver dog yderligere evalueringsforskning.

6. Ressourcer og støttesystemer i Danmark

Når et barn oplever skolestress eller mistrivsel, findes der en række ressourcer og støttesystemer i Danmark, som både børn, unge og forældre kan trække på. Adgangen til og organiseringen af disse tilbud kan dog variere.

Skoleinterne ressourcer:

Den primære arena for støtte er ofte skolen selv. Barnets lærere og pædagoger er de voksne, der ser barnet i hverdagen og kan observere ændringer i trivsel og adfærd. Skoleledelsen har det overordnede ansvar for skolens undervisningsmiljø og trivselsindsatser.39 Mange skoler har desuden ressourcepersoner som AKT-lærere (Adfærd, Kontakt, Trivsel) eller trivselsvejledere. Skolesundhedsplejersken er også en vigtig ressource, som både børn og forældre kan kontakte.15 Skolen er forpligtet til at have et værdiregelsæt og en antimobbestrategi og skal handle, hvis et barn mistrives eller udsættes for mobning.39

Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR):

Alle kommuner har en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som yder specialiseret rådgivning og vejledning til skoler, forældre og børn vedrørende børn og unge med særlige behov, herunder lærings-, udviklings- og trivselsproblemer.46 PPR kan inddrages af skolen, men forældre kan også selv tage direkte kontakt.34 PPR’s fagpersonale (bl.a. psykologer, tale-hørekonsulenter) kan foretage pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV), give rådgivning om støttetiltag i skolen og vejlede om eventuel videre henvisning.43 Der har dog været debat om tilgængeligheden af PPR’s ydelser og manglende ret til akut hjælp ved pludselig opstået mistrivsel.58

Kommunale tilbud:

Udover PPR har kommunerne ofte andre relevante tilbud under Socialforvaltningen eller Børne- og Familieafdelingen. Dette kan inkludere familiebehandling, støttepersonsordninger eller andre målrettede foranstaltninger, som en sagsbehandler kan bevilge efter en vurdering af familiens behov.34 Nogle skoler har tilknyttet en skolesocialrådgiver, som kan være en indgang til kommunens system.34 Alle kommuner skal desuden tilbyde åben, anonym rådgivning, hvor familier kan henvende sig uden journalisering.34 Der er desuden ved at blive etableret nye, lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel, som forventes at trække på eksisterende kompetencer, herunder fra PPR.52

Sundhedsvæsenet:

Barnets praktiserende læge er en central figur, som kan vurdere barnets symptomer, udelukke fysisk sygdom og eventuelt henvise videre.15 Ved mistanke om egentlig psykisk sygdom (fx svær angst eller depression) kan lægen, eller i nogle tilfælde PPR, henvise til udredning og behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrien.15 Ved akutte psykiatriske kriser, hvor barnet er til fare for sig selv eller andre, kan den psykiatriske skadestue kontaktes døgnet rundt.34

Rådgivningstilbud (telefon, chat, online):

Der findes en række gratis og ofte anonyme rådgivningstilbud, som fungerer som vigtige lavtærskeltilbud:

For børn og unge: BørneTelefonen (drevet af Børns Vilkår) tilbyder rådgivning via telefon, chat og brev døgnet rundt.⁴ HØRT (også Børns Vilkår) er et lignende døgnåbent tilbud specifikt målrettet unge mellem 15 og 24 år.⁶⁰
For forældre og pårørende: ForældreTelefonen (Børns Vilkår) tilbyder børnefaglig rådgivning til forældre.¹⁵ Forældrerådgivningen (drevet af Skole og Forældre) rådgiver forældre om problemstillinger relateret til barnets skolegang.⁵⁹ Psykiatrifonden ⁶² og Bedre Psykiatri ⁵¹ tilbyder også rådgivning, især relevant hvis der er psykisk sygdom involveret.
Online information: Hjemmesider som Mindhelper.dk ⁵², Børns Vilkår, Skole og Forældre, Sundhed.dk m.fl. tilbyder viden og information om mental sundhed, trivsel og stress.

Adgang og navigation:

Vejen til hjælp starter ofte med en henvendelse til barnets lærere, skolesundhedsplejersken, egen læge eller et af de anonyme rådgivningstilbud. Selvom der findes mange potentielle støttemuligheder, kan systemet dog opleves som fragmenteret og svært at navigere i for familier.51 Forældre kan opleve at skulle kæmpe for at få den rette hjælp, at blive mødt med afvisning eller lange ventetider, eller at være usikre på, hvor de skal henvende sig.51 Denne manglende gennemskuelighed og potentielle forsinkelse i hjælpen kan være en yderligere belastning for familier, der allerede er pressede.64

De lettilgængelige og anonyme rådgivningstilbud som BørneTelefonen, HØRT og ForældreTelefonen spiller derfor en særlig vigtig rolle.¹⁵ Fordi stress og mistrivsel kan være tabubelagt ¹⁵, sænker anonymiteten og den nemme adgang (ofte døgnåbent) barrieren for at søge hjælp. Disse tilbud fungerer som et vigtigt sikkerhedsnet, hvor børn, unge og voksne kan blive hørt, få umiddelbar støtte og rådgivning, og eventuelt blive guidet videre til mere specialiserede tilbud i det formelle system. De udgør et essentielt første skridt for mange i processen med at håndtere skolestress.

7. Langsigtede konsekvenser af uhåndteret skolestress

Vedvarende og uhåndteret stress i barndommen og ungdommen er ikke blot en midlertidig tilstand af ubehag. Det kan have dybtgående og langvarige negative konsekvenser, der påvirker individets sundhed, uddannelsesforløb, arbejdsliv og sociale relationer langt ind i voksenlivet. Forskning peger på en række potentielle langsigtede følger:

Mental sundhed:

Kronisk stress tidligt i livet udgør en signifikant risikofaktor for udvikling af psykiske lidelser senere.6 Dette inkluderer øget risiko for angstlidelser, depression og posttraumatisk stresslidelse (PTSD).6 Det anslås, at omkring halvdelen af alle psykiske lidelser debuterer før 14-årsalderen 6, hvilket understreger vigtigheden af tidlig indsats. Udover diagnosticerbare lidelser ses også en sammenhæng mellem tidlig mistrivsel og dårligere selvvurderet mentalt helbred, lavere livstilfredshed og øget ensomhed i voksenlivet.6 Risikoen for at udvikle misbrugsproblemer er ligeledes forhøjet.25 Der er indikationer på, at selvrapporteret dårlig mental sundhed i ungdommen kan være en prædiktor for senere psykiatrisk diagnose.69

Fysisk sundhed:

Langvarig stress har en dokumenteret negativ indvirkning på kroppens fysiologiske systemer. Den konstante aktivering af stressresponsen medfører ændringer i hormonbalancen (fx forhøjet kortisol), immunsystemets funktion og det autonome nervesystem.67 Disse biologiske ændringer, der kan blive permanente ved kronisk stress i barndommen (“toksisk stress” 67), øger sårbarheden over for en række fysiske sygdomme senere i livet. Dette omfatter øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, visse autoimmune sygdomme (fx leddegigt), type 2-diabetes, visse former for kræft, overvægt og kroniske smertetilstande.18 Studier, der undersøger modgang i barndommen (hvilket ofte inkluderer stressende familieforhold eller socioøkonomisk pres), finder konsekvent en sammenhæng med dårligere selvvurderet helbred og øget forekomst af kroniske sygdomme i voksenlivet.70

Akademisk præstation og uddannelse:

Skolestress kan direkte hæmme barnets evne til at lære. Symptomer som koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og generel træthed påvirker naturligvis muligheden for at følge med i undervisningen og tilegne sig ny viden.12 Dette kan føre til dårligere akademiske præstationer.5 Stress og mistrivsel er desuden forbundet med øget skolefravær og en forhøjet risiko for at droppe ud af uddannelsessystemet tidligt.4 På længere sigt viser forskning, at unge med dårlig mental sundhed har signifikant lavere sandsynlighed for at påbegynde eller gennemføre en videregående uddannelse sammenlignet med deres jævnaldrende, der trives.6

Beskæftigelse og socioøkonomi:

De negative konsekvenser for uddannelsesforløbet forplanter sig ofte til arbejdsmarkedet. Unge, der har kæmpet med stress og mistrivsel, har større vanskeligheder ved at opnå og fastholde beskæftigelse som voksne.12 Dårlig mental sundhed i ungdomsårene er en klar risikofaktor for senere arbejdsløshed.13 Da psykisk mistrivsel og stress ofte rammer socialt skævt, med en overrepræsentation i socialt dårligere stillede grupper 6, kan uhåndteret skolestress bidrage til at fastholde eller endda forstærke social ulighed i sundhed, uddannelse og indkomst.6

Social trivsel og relationer:

Uhåndteret stress og traumer fra barndommen kan påvirke evnen til at indgå i sunde og stabile relationer senere i livet.12 Det kan føre til vanskeligheder med tillid, intimitet, tilknytning og konflikthåndtering.65 Personer med en baggrund præget af tidlig stress eller modgang har en øget risiko for social isolation, ensomhed og ustabile parforhold, herunder højere skilsmisserate.70

Samlet set tegner forskningen et billede af, at uhåndteret stress og mistrivsel i barndom og ungdom kan initiere en negativ livsbane-spiral.⁶ Problemer på ét livsområde (fx mental sundhed) kan sprede sig og skabe barrierer på andre områder (uddannelse, arbejde, relationer). Dette understreger den afgørende samfundsmæssige betydning af at investere i tidlig forebyggelse og effektiv intervention for at bryde disse negative mønstre. Den biologiske indlejring af kronisk stress i barnets udvikling ⁶⁵, med potentielt varige ændringer i hjernen og kroppens stress-systemer, giver en fysiologisk forklaring på, hvorfor tidlige belastninger kan have så langtrækkende konsekvenser for helbred og funktionsevne gennem hele livet.

8. Sammenfatning og anbefalinger

Denne rapport har belyst skolestress hos børn i Danmark som et komplekst og multifaktorielt fænomen med betydelige konsekvenser for både individ og samfund. Stress defineres som en reaktion på ubalance, hvor krav overstiger ressourcer, og langvarig stress uden restitution er skadelig. Skolestress udløses specifikt af faktorer i skolelivet, hvor især et højt præstationspres, frygt for at fejle og bekymringer om fremtiden er centrale årsager. Sociale faktorer som mobning, relationer og et utrygt klassemiljø, samt familiemæssige forhold, spiller også en væsentlig rolle. Problemet er særligt udtalt blandt piger i udskolingen. Advarselstegnene er mangfoldige og omfatter ændringer i følelser (tristhed, angst, lavt selvværd), adfærd (søvnproblemer, tilbagetrækning, fravær, koncentrationsbesvær, uro/passivitet) og fysisk helbred (hovedpine, mavepine, træthed, hyppig sygdom). Uhåndteret skolestress kan have alvorlige langsigtede konsekvenser for mental og fysisk sundhed, uddannelsesforløb, beskæftigelse og sociale relationer.

Analysen af det foreliggende materiale peger på flere centrale erkendelser: Skolestress er i vid udstrækning et systemisk problem, forankret i en præstationsorienteret kultur, snarere end blot et individuelt anliggende. Skabelsen af psykologisk tryghed i både skole og hjem er fundamental for forebyggelse og håndtering. En effektiv indsats kræver en flerstrenget tilgang, der involverer skole, hjem, barn og samfund. Kronisk stress kan have biologiske konsekvenser og igangsætte negative livsbaner. Selvom der findes mange støttetilbud, kan systemet være fragmenteret og svært at navigere i.

Baseret på det analyserede materiale kan følgende overordnede anbefalinger udledes for at forebygge og håndtere skolestress hos børn i Danmark:

Systemisk skift mod trivsel og læring: Der bør arbejdes målrettet på en kulturændring i grundskolen, der nedtoner det snævre fokus på præstationer, test og karakterer. Fokus bør i stedet rettes mod at fremme trivsel, nysgerrighed, læreprocesser, dannelse og give eleverne meningsfuld, formativ feedback. Elementer i skolesystemet, der bidrager unødigt til pres, såsom Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) og karakterskalaens nuværende anvendelse, bør revideres med henblik på at mindske stress.¹
Styrkelse af relationer og fællesskaber: Skolerne skal prioritere ressourcer og tid til at opbygge og vedligeholde trygge, positive og inkluderende fællesskaber i klasserne. Der skal investeres i at styrke læreres og pædagogers relationskompetencer, så de kan opbygge tillidsfulde relationer til alle elever og håndtere sociale dynamikker konstruktivt.¹
Tidlig indsats og oget tilgængelighed til støtte: Der skal sikres en systematisk og tidlig opsporing af børn og unge, der viser tegn på stress eller mistrivsel. Støttesystemerne, herunder PPR og de nye kommunale lettilgængelige tilbud, skal styrkes, gøres mere synlige og sammenhængende, så børn og familier kan få den rette hjælp hurtigt og ubesværet.⁵¹ Lavtærskeltilbud som telefon- og chatrådgivninger bør fortsat støttes som vigtige første kontaktpunkter.
Styrket samarbejde på tværs: Et tæt, respektfuldt og konstruktivt samarbejde mellem skole, hjem og relevante støtteinstanser (PPR, sundhedspleje, kommune) er afgørende. Der skal skabes klare rammer og forventninger til dette samarbejde. Eleverne selv skal anerkendes som vigtige aktører og inddrages aktivt i arbejdet med at forbedre trivslen og undervisningsmiljøet på deres skole.¹
Kompetenceløft for alle aktører: Der er behov for at sikre, at alle centrale voksne omkring børnene har den nødvendige viden og de rette redskaber. Lærere og pædagoger skal klædes på til at håndtere stress, fremme trivsel, praktisere god klasseledelse og opbygge relationer.¹ Forældre skal have adgang til viden og støtte om, hvordan de bedst hjælper deres børn og samarbejder med skolen.¹⁴ Børn og unge skal gradvist lære hensigtsmæssige mestringsstrategier til at håndtere udfordringer og regulere stress.⁴⁴

Ved at implementere disse anbefalinger, der bygger på en helhedsorienteret forståelse af skolestress, kan der skabes bedre forudsætninger for, at børn og unge i Danmark kan trives, lære og udvikle sig i skolen uden at blive overvældet af skadeligt pres.

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.