Kreativ skrivning

maj 5, 2025

Skriv fængslende faglitterære fortællinger – også med ordblindhed

Forestil dig at læse en historie, der ikke bare informerer dig, men river dig med. En historie baseret på virkelige hændelser, virkelige mennesker, men fortalt med en kraft og en indlevelse, der normalt er forbeholdt romaner eller film. Dette er kernen i kreativ nonfiktion – en genre, der vinder frem, også her i Danmark, ofte under betegnelser som “faglitterære fortællinger”.¹ Den bygger på en delikat balance mellem tre afgørende elementer: Fakta, Følelse og Fascination. Tænk på det som en trebenet skammel: fjerner du ét ben, vælter hele fortællingen.

Kreativ nonfiktion er, i sin essens, “sande historier, godt fortalt”.² Målet er at gøre nonfiktion lige så medrivende som fiktion, at fange læseren med virkeligheden.² Genren informerer og underholder.³ Den stigende popularitet, både internationalt og herhjemme ¹, vidner om et skifte i, hvordan vi ønsker at modtage viden. Vi søger ikke længere kun tørre data, men også de menneskelige historier, de personlige perspektiver og den narrative nerve, der gør viden levende og vedkommende. Selv inden for traditionelt fag-tunge områder som historievidenskab anerkendes fortællingens værdi nu i stigende grad.¹

Denne artikel er din guide til at forstå og mestre balancen mellem fakta, følelse og fascination. Vi dykker ned i genrens kendetegn, udforsker dens mange former og giver dig konkrete teknikker til at styrke din egen skrivning. Og vigtigst af alt: Vi viser, hvordan alle, uanset om du kæmper med ordblindhed eller ej, kan lære at skrive fængslende kreativ nonfiktion i en dansk kontekst. Med de rette værktøjer, strategier og den rette indstilling kan du også fortælle de sande historier, der brænder for at blive fortalt.

Hvad er kreativ nonfiktion (faglitterære fortællinger)?

Før vi dykker ned i de tre F’er, lad os få et klart billede af, hvad kreativ nonfiktion – eller faglitterære fortællinger – egentlig er.

Mere end bare fakta: Definition og kendetegn

Kreativ nonfiktion (CNF) er en genre, der anvender litterære stilarter og teknikker – kendt fra fiktion og poesi – til at skabe faktuelt korrekte fortællinger.² Det er, som en kilde beskriver det, “en sand historie med et strejf af litterær flair”.³ Dette adskiller genren markant fra anden nonfiktion som akademiske afhandlinger, tekniske manualer eller traditionel nyhedsjournalistik. Selvom disse også bygger på fakta, er deres primære formål sjældent at underholde eller engagere følelsesmæssigt gennem sproglig stil.⁶

Hvad kendetegner så en god CNF-tekst?

Fokus på narrativet: Historien er i centrum. Læsere fanges af fortællinger, ikke af opremsninger af fakta.⁷ CNF har ofte en klar struktur med en begyndelse, midte og slutning, ligesom en roman.²
Baseret på sandhed: Dette er altafgørende. Alt i en CNF-tekst skal være faktuelt korrekt. Der må ikke pyntes på sandheden eller overdrives for at gøre historien bedre.² Troværdighed er fundamentet.²
Brug af litterære virkemidler: Forfatteren bruger bevidst teknikker som scener, karakterudvikling, dialog, billedsprog (metaforer, similer), og sanselige beskrivelser for at gøre historien levende.³
Personlig stemme og refleksion: Ofte (men ikke altid) træder forfatterens egen stemme og perspektiv frem. Teksten kan være skrevet i første person, og forfatteren deler sine tanker og følelser om emnet.⁸

Denne kombination af sandhed og litterær formidling skaber en særlig spænding. CNF anerkender, at fakta sjældent står stærkt alene. For at engagere læseren fuldt ud kræves der en menneskelig vinkel, en fortælling, en stemme. Genren forsøger, som forfatteren Alice LaPlante formulerer det, at invitere læseren helt tæt på: “Kom nærmere. Træd ind i denne scene. Sådan her ville det have føltes, hvis du havde været der”.¹⁰ Det handler altså ikke kun om at præsentere virkeligheden, men om at iscenesætte den gennem litterære greb for at skabe en dybere, følelsesmæssig forbindelse og forståelse. Som CNF-skribent påtager du dig derfor et dobbelt ansvar: Du har journalistens forpligtelse over for sandheden og romanforfatterens forpligtelse over for fortællingen og læserens oplevelse.

Forskellige former: Fra memoirer til litterær journalistik

Kreativ nonfiktion er ikke én fast skabelon, men en bred paraply, der dækker over mange forskellige undergenrer. Her er nogle af de mest almindelige:

Memoir/Selvbiografi: Fortællinger baseret på forfatterens egne erindringer, ofte centreret om en bestemt periode, tema eller begivenhed i livet.³ Lone Franks “Mit smukke genom”, hvor hun udforsker sin egen genetik og personlighed, er et dansk eksempel, der blander memoir med videnskabsformidling.¹
Personligt essay: Kortere tekster, hvor forfatteren tager udgangspunkt i en personlig oplevelse for at reflektere over et større tema.³ De er ofte intime og følelsesladede.⁴
Litterær journalistik/Narrativ journalistik: Reportage, der bruger litterære teknikker til at fortælle en sand historie om begivenheder eller personer. Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden falder inden for denne kategori, hvor grundig research kombineres med en medrivende fortællestil.³
Narrativ historieskrivning: Historiske begivenheder fortalt som en engagerende fortælling med fokus på menneskelige skæbner. Tom Buk-Swientys bøger om krigen i 1864, “Slagtebænk Dybbøl” og “Dommedag Als”, er fremragende danske eksempler.¹
Rejse- og madskildringer: Beskrivelser af steder og kulturer eller kulinariske oplevelser, fortalt med en personlig stemme og litterær flair.³
Lyrisk essay: En mere eksperimenterende form, der blander poesiens sproglige intensitet og billedrigdom med essayets refleksion over virkeligheden.⁴

Grænserne mellem disse undergenrer kan være flydende ⁶, og mange værker låner elementer fra flere kategorier. Det afgørende er ikke så meget emnet, men tilgangen: den bevidste brug af litterære virkemidler til at formidle en faktuel historie på en engagerende og meningsfuld måde. Dette betyder, at skribenter inden for næsten ethvert felt – fra historie og videnskab til personlige oplevelser – potentielt kan bruge CNF til at nå deres læsere mere effektivt.

Hvorfor er det så fængslende?

Hvad er det, der gør kreativ nonfiktion så dragende for læseren? Appellen ligger i genrens unikke evne til at forene det faktuelle med det følelsesmæssige og det fortællemæssige:

Følelsesmæssig forbindelse: CNF taler ikke kun til hovedet, men også til hjertet. Ved at fokusere på virkelige menneskers oplevelser og følelser skabes der indlevelse og empati.⁷ Vi inviteres ind i historien og får en fornemmelse af, hvordan det føltes at være der.¹⁰
Relaterbare karakterer: Selvom personerne er virkelige, udvikles de ofte med dybde og nuancer, ligesom karakterer i fiktion. Vi lærer deres motivationer, ser deres styrker og svagheder, og kan derfor relatere til dem på et menneskeligt plan.³
Narrativ drivkraft: Historierne følger ofte en velkendt struktur med en begyndelse, en udvikling, et klimaks og en afslutning.² Dette skaber en naturlig fremdrift og holder læseren fanget.
Personlig stemme og indsigt: Forfatterens personlige perspektiv og refleksioner giver ofte teksten en autenticitet og dybde, som ren objektiv formidling kan mangle.⁷ Vi får ikke kun fakta, men også en fortolkning og en mening.¹³
Tilgængelighed: Genren undgår ofte tung fagjargon og tekniske termer, hvilket gør komplekse emner mere tilgængelige for en bredere læserskare.⁷
Dobbelt udbytte: Læseren får både konkret viden om verden og en æstetisk og følelsesmæssig oplevelse.¹

Styrken ved CNF ligger altså i dens evne til at bygge bro mellem det ydre (hvad skete der?) og det indre (hvordan føltes det? hvad betyder det?). Den appellerer til vores nysgerrighed efter fakta og vores behov for at forstå verden, samtidig med at den tilfredsstiller vores trang til gode historier og vores ønske om at forbinde os med andre menneskers levede liv. En vellykket CNF-tekst rapporterer ikke bare, den fortolker og formidler betydningen af virkelige hændelser på et dybt menneskeligt plan.

Fakta: Fundamentet for din troværdighed

Det første og mest afgørende ben i vores trebenede skammel er Fakta. Uden et solidt fundament af sandhed og nøjagtighed smuldrer hele den kreative konstruktion. Troværdighed er genrens absolutte kerne.

Research: Kunsten at finde og formidle sandheden

Fordi kreativ nonfiktion er nonfiktion, hviler den tungt på grundig research.⁴ Det er ikke nok at have en god historie; du skal kunne dokumentere den. Researchprocessen i CNF ligner på mange måder den journalistiske eller historiske, men med et ekstra lag: Du leder ikke kun efter information, men også efter de detaljer, scener og stemmer, der kan gøre historien levende.

Research kan antage mange former:

Primære kilder: Disse er førstehåndsberetninger og originalt materiale. Det kan være interviews med de involverede personer, personlige oplevelser, dagbøger, breve, officielle dokumenter, arkivmateriale osv..⁷ Tom Buk-Swienty brugte for eksempel omfattende brevsamlinger fra soldater til at skabe et levende billede af krigen i 1864.¹⁵ Peter Øvig Knudsen baserede store dele af “Blekingegadebanden” på interviews og retsdokumenter.¹⁷
Sekundære kilder: Dette er analyser og fortolkninger af primære kilder, såsom bøger, videnskabelige artikler, avisartikler osv..¹⁴ De kan give baggrundsviden og kontekst.
Observation: At være til stede, observere omgivelser, mennesker og begivenheder med alle sanser kan også være en vigtig del af researchen, især i litterær journalistik eller rejsebeskrivelser.⁴
Personlig erfaring og erindring: I memoirer og personlige essays er forfatterens egen hukommelse og oplevelse den primære kilde.¹⁴

Research handler dog om mere end blot at indsamle fakta. Som en kilde påpeger, afdækker god research ikke kun verdens kendsgerninger, men afslører og former også forfatterens egen verden og perspektiv.¹³ Det er en opdagelsesrejse, hvor du leder efter mønstre, forbindelser og den underliggende historie i det materiale, du finder. Det kræver nysgerrighed, kritisk sans og evnen til at se ud over de enkelte detaljer for at finde den større, sammenhængende fortælling. Glem heller ikke vigtigheden af faktatjek – dobbelttjek navne, datoer, citater og andre konkrete oplysninger for at sikre nøjagtigheden.²

Ærlighedens pris: Etik og faldgruber

Kravet om faktuel korrekthed er ufravigeligt i CNF.² Enhver form for bevidst fordrejning, overdrivelse eller “udsmykning” af sandheden for at gøre historien mere dramatisk underminerer genrens fundament og læserens tillid.⁷ Men hvor går grænsen for litterær frihed?

Dette er et af de mest debatterede etiske spørgsmål inden for genren.⁶ Må man for eksempel rekonstruere dialog, hvis man ikke har en præcis optagelse, men baserer den på interviews og sandsynlighed? Nogle mener, det er acceptabelt, så længe essensen er korrekt ², mens andre ser det som et brud på den faktuelle kontrakt med læseren. Hvad med at komprimere tidslinjer eller skabe sammensatte karakterer baseret på flere virkelige personer?

Der findes ingen nemme svar, men nøglen ligger ofte i transparens. Vær åben over for læseren om dine metoder. Hvis du rekonstruerer dialog, så antyd det eventuelt. Hvis der er huller i din viden, så anerkend dem. Skeln tydeligt mellem faktuelle oplysninger og dine egne fortolkninger eller personlige holdninger.⁷ Peter Øvig Knudsen har selv reflekteret åbent over de etiske dilemmaer og konflikter med kilder, han har oplevet i sit arbejde, hvilket understreger vigtigheden af denne konstante balancegang.¹⁹

Som CNF-skribent må du hele tiden navigere mellem ønsket om at skabe en fængende fortælling og forpligtelsen til at repræsentere virkeligheden så ærligt som muligt. Overvej nøje, hvordan dine litterære valg påvirker fremstillingen af sandheden. Tillid er genrens vigtigste valuta – sæt den ikke over styr.

Gør fakta levende: Integrer viden elegant i fortællingen

Udfordringen er ikke kun at finde fakta, men også at formidle dem på en måde, der føles naturlig og engagerende, uden at det bliver en tør opremsning eller en docerende forelæsning. Kunsten er at dramatisere informationen – at væve den ind i selve fortællingens stof:

Brug scener: I stedet for at fortælle, at en bestemt begivenhed fandt sted, så vis den gennem en konkret scene med personer, handling og dialog.² Lad informationen komme frem gennem det, der sker, og det, folk siger og gør.
Integrer i karakterens oplevelse: Vis, hvordan fakta eller historiske begivenheder påvirker de mennesker, du skriver om.⁷ Hvordan oplever de situationen? Hvilke konsekvenser har den for dem?
Brug dialog: Lad karaktererne formidle information gennem deres samtaler.² Dette kan ofte føles mere naturligt end en lang forklaring fra forfatteren.
Sanselige detaljer: Brug beskrivelser, der appellerer til sanserne, til at formidle information om et sted, en tid eller en situation.³
Vis konsekvenser: Lad fakta drive plottet fremad. Vis, hvordan en bestemt oplysning eller begivenhed fører til den næste.

Lone Franks bog “Mit smukke genom” er et godt eksempel på elegant integration. Hun formidler kompleks videnskab om genetik ved konstant at relatere den til sin egen personlige historie, sine følelser og sine valg.²¹ Fakta bliver ikke præsenteret isoleret, men som noget, der har direkte betydning for et levet liv. Tænk som en dramatiker: Hvordan kan denne information vises i aktion, snarere end blot at blive fortalt?

Særligt for ordblinde: Strategier til research og faktatjek

Research og faktatjek kan være særligt udfordrende, hvis man er ordblind. Men der findes effektive strategier og værktøjer, der kan hjælpe:

Udnyt Læse- og Skriveteknologi (LST):
- Brug oplæsningsfunktionen til at gennemgå store mængder tekstmateriale (artikler, bøger, dokumenter).²³ Det er ofte hurtigere og mindre anstrengende end selv at læse.
- Brug tale-til-tekst til at indtale noter, resuméer eller tanker undervejs.²³ Det kan være nemmere end at skrive i hånden eller på tastatur.
- Brug OCR-værktøjer (scannerpenne, apps) til at gøre trykt tekst eller billeder digitale og oplæselige.²³
Brug alternative metoder:
- Prioriter mundtlige kilder som interviews, hvis det er muligt. Brug en diktafon til at optage samtaler, så du kan lytte dem igennem senere.²³
- Brug visuelle værktøjer som mindmaps eller flowcharts til at organisere information og se sammenhænge.
Samarbejd:
- Arbejd sammen med en læsemakker eller redaktør om at gennemgå materiale og tjekke fakta.²⁶ Jesper Sehested, en succesfuld ordblind forfatter, nævner, at hans redaktør tager sig af korrekturen.²⁶
Strukturer processen:
- Del research- og skriveopgaver op i mindre, overskuelige trin.²⁷ Lav tjeklister for at holde styr på, hvad der skal undersøges og faktatjekkes.
Brug tilgængelige ressourcer:
- Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) giver adgang til et enormt bibliotek af oplæste fag- og skønlitterære bøger, som kan bruges i researchfasen.²⁵
- Overvej at bruge AI-værktøjer som Copilot til at få opsummeret lange tekster eller finde specifik information, men vær altid kritisk over for resultaterne og dobbelttjek med originale kilder.²⁹

Med de rette strategier og ved at udnytte de mange hjælpemidler, der findes i Danmark, behøver ordblindhed ikke at være en hindring for at udføre grundig og nøjagtig research – fundamentet for al god kreativ nonfiktion.

Følelse: Hjertet i din fortælling

Hvis fakta er fundamentet, så er følelse hjertet i kreativ nonfiktion. Det er her, forbindelsen til læseren skabes. Det handler om at turde være personlig, at give dine karakterer dybde og at bruge sproget til at vække genklang.

Din unikke stemme: Perspektiv og personlig refleksion

En af de store styrker ved CNF er ofte forfatterens tydelige tilstedeværelse. Din personlige stemme, dit unikke perspektiv og dine refleksioner over emnet er ikke bare tilladt – de er ofte essentielle for genren.⁴ Det handler om at dele, hvordan emnet påvirker dig personligt, hvad du tænker og føler undervejs i din research eller i de oplevelser, du beskriver.⁷

Refleksion er nøglen til dybde.¹³ Det er ikke nok bare at fortælle, hvad der skete. Læseren vil gerne vide, hvad du har lært af det. Hvordan har oplevelsen ændret dig? Hvilken mening drager du ud af begivenhederne? Disse refleksive passager, hvor du som forfatter træder et skridt tilbage fra den umiddelbare handling og kommenterer på den fra dit nuværende ståsted, skaber en forbindelse til læseren og giver indsigt.⁴ Det er her, det personlige møder det almene, og din historie får en bredere relevans. Tænk på Lone Franks bøger, hvor hendes personlige rejse og eksistentielle overvejelser er selve drivkraften i formidlingen af kompleks videnskab.²¹

At bruge “jeg”-fortælleren er almindeligt i CNF, især i memoirer og personlige essays.⁸ Udfordringen er at finde balancen, så det personlige ikke bliver navlebeskuende, men åbner op for universelle temaer, som læseren kan spejle sig i. Din stemme skal være autentisk og ærlig for at skabe den nødvendige empati og tillid.¹³

Skab dybde: Karakterudvikling af virkelige personer

Selvom du skriver om virkelige mennesker, skal de på siderne fremstå som levende, nuancerede karakterer for at engagere læseren følelsesmæssigt.² Ligesom i fiktion handler det om at give dem dybde.²

Brug de redskaber, du kender fra litteraturen:

Vis deres baggrund: Hvad har formet dem? Hvad er deres historie? ³
Beskriv deres adfærd: Hvordan handler de? Hvilke vaner eller særheder har de? ³
Afslør deres motivationer: Hvad driver dem? Hvad ønsker de? Hvad frygter de? ³
Brug dialog: Lad deres ord afsløre deres personlighed, holdninger og relationer.³
Vis deres følelser: Beskriv deres reaktioner, kropssprog eller (baseret på research) deres indre tanker og følelser.

Målet er at skabe relaterbare og flerdimensionelle portrætter.³⁰ Tænk på, hvordan Peter Øvig Knudsen eller Tom Buk-Swienty formår at levendegøre historiske personer ved at fokusere på deres handlinger, deres egne ord (fra breve eller interviews) og de dilemmaer, de stod overfor.¹

Det er en etisk balancegang. Du skal være tro mod den virkelige person og de fakta, du har researchet, men samtidig bruge litterære teknikker til selektivt at fremhæve detaljer og forme læserens opfattelse for at skabe forståelse og indlevelse. Grundig research er afgørende for at kunne tegne et retvisende portræt, men det kræver også litterær finesse at gøre personen levende på papiret uden at forfalde til karikatur eller udlevering.

Vis, ikke fortæl: Brug sanser og følelser

Et af de mest grundlæggende principper i al engagerende skrivning, og især i CNF, er “Vis, ikke fortæl” (Show, don’t tell).³⁰ I stedet for blot at konstatere, at en person var ked af det, så vis det gennem deres handlinger (tårer, tilbagetrukkethed), deres kropssprog (sammenfaldne skuldre) eller deres ord (en knækket stemme).

Brug konkrete, sanselige detaljer til at male scener for læseren:

Syn: Hvad ser karaktererne? Hvordan ser omgivelserne ud?
Lyd: Hvilke lyde høres? Stilhed? Larm? Musik? Stemmer?
Lugt: Er der særlige dufte i luften? Parfume? Mad? Røg?
Smag: Hvad smager maden af? Er der en metallisk smag af frygt?
Følelse (taktil): Hvordan føles solen på huden? Stoffet i tøjet? Et koldt håndtryk?

Ved at appellere til læserens sanser trækker du dem ind i historien og lader dem opleve den mere direkte.³ Brug også billedsprog – metaforer, similer, analogier – til at beskrive følelser eller situationer på en frisk og tankevækkende måde.³ En god metafor kan ofte sige mere end mange linjers forklaring.

Hele pointen med “Vis, ikke fortæl” er at skabe en oplevelse for læseren og give dem plads til selv at tolke og føle.³⁰ Det styrker følelsen af autenticitet og gør den følelsesmæssige sandhed i din historie mere overbevisende. Som skribent skal du derfor aktivt lede efter de konkrete detaljer, handlinger og sanseindtryk i din research, der bedst kan illustrere dine pointer og de følelser, du vil formidle.

Særligt for ordblinde: Udtryk følelser og tanker med støtte

At finde de rette ord til at beskrive komplekse følelser og dybe refleksioner kan være en udfordring for alle skribenter – og måske især hvis man er ordblind. Her er nogle strategier, der kan hjælpe:

Tal det frem: Brug tale-til-tekst til at “snakke” dine følelser og tanker ud.²³ Forestil dig, at du forklarer det til en ven. Det talte sprog er ofte mere umiddelbart og følelsesnært. Rediger teksten bagefter.
Start mundtligt: Ligesom Jesper Sehested, der startede som mundtlig historiefortæller ²⁶, kan du prøve at fortælle din historie eller dine refleksioner højt for dig selv eller andre for at finde kernen og den rette følelsesmæssige tone, før du skriver.
Visualiser: Brug mindmaps, tegninger eller collager til at udforske og organisere dine tanker og følelser visuelt, før du sætter ord på dem.
Fokuser på dialog: Hvis du har svært ved at beskrive følelser direkte, så lad karakterernes dialog bære en større del af den følelsesmæssige vægt. Hvad siger de (og hvad siger de ikke)? Hvordan siger de det?
Brug ordforslag og synonymer: LST-programmernes ordforslagsfunktioner kan hjælpe dig med at finde præcise og varierede ord til at beskrive følelser.²³ Brug også digitale synonymordbøger aktivt.
Læs højt (eller lyt): Få din tekst læst op af et LST-program, eller læs den højt for dig selv. Lyt efter tonen og rytmen. Føles det rigtigt? Rammer det den følelse, du vil udtrykke?
Få feedback: Del dine udkast med en betroet læser, skrivemakker eller redaktør, og bed specifikt om feedback på, hvordan de følelsesmæssige aspekter og dine refleksioner kommer til udtryk.

Ordblindhed behøver ikke at stå i vejen for at skrive med følelsesmæssig dybde og personlig indsigt. Ved at udnytte dine styrker (måske er du en god mundtlig fortæller?) og bruge de kompenserende værktøjer og strategier, der findes, kan du finde din helt egen måde at udtrykke hjertet i din fortælling på.

Fascination: Kunsten at fange og fastholde læseren

Det tredje ben, Fascination, handler om selve håndværket: Hvordan bygger du en historie op, så den fanger læseren fra første linje og holder fast til den sidste? Hvordan bruger du sprogets virkemidler til at skabe en medrivende og mindeværdig læseoplevelse?

Fortællingens motor: Plot, struktur og fremdrift

Selvom kreativ nonfiktion bygger på virkeligheden, har den stadig brug for en motor – et plot og en struktur – der driver fortællingen fremad.² Læseren har brug for en fornemmelse af retning og udvikling.

Grundlæggende struktur: De fleste CNF-tekster har en form for begyndelse (introduktion af emne/personer/konflikt), midte (udvikling, stigende handling) og slutning (klimaks, afrunding, refleksion).³
Valg af struktur: Du er ikke bundet til en streng kronologi. Overvej forskellige narrative strategier ²⁰:
- Kronologisk: Fortæl begivenhederne i den rækkefølge, de skete (Freytags pyramide kan være en model ²⁰).
- In medias res: Start midt i handlingens centrum for at fange læseren med det samme, og giv baggrund senere.²⁰
- Non-lineær: Brug flashbacks, spring i tid, eller organiser teksten tematisk i vignetter for at skabe spænding eller fremhæve bestemte pointer.³
- Braiding (fletning): Væv flere forskellige fortælletråde (fx en personlig historie og en historisk begivenhed, eller to forskellige personers perspektiver) sammen for at skabe kontraster og dybere indsigt.⁴
Scope (afgrænsning): Vær klar over, hvor din historie begynder og slutter, og hvad dens centrale fokus er. Undgå at tage for meget med, som ikke er relevant for kernen i fortællingen.²⁰
Pacing (tempo): Styr læserens hastighed gennem teksten ved at variere længden af scener, afsnit og sætninger. Intense øjeblikke kan have korte, hakkende sætninger, mens reflekterende passager kan have længere, mere flydende sætninger.³

Selv når du skriver om kendte begivenheder, hvor udfaldet er givet på forhånd (som i historiske fortællinger), kan du skabe fascination ved at fokusere på hvordan og hvorfor tingene skete, på de involverede menneskers oplevelser og dilemmaer, og ved at bygge spænding op mod afgørende øjeblikke. Brug af cliffhangers eller tankevækkende spørgsmål ved slutningen af afsnit kan også holde læseren engageret.

Valget af struktur er ikke bare en teknisk detalje; det er en aktiv del af din fortolkning af stoffet. Den måde, du organiserer materialet på, former læserens forståelse og oplevelse af historien. Eksperimenter med forskellige strukturer for at finde den, der bedst tjener din fortælling og dens temaer.

Mal med ord: Scener, billedsprog og dialog

Fascination skabes i høj grad gennem de konkrete, levende billeder, du maler med ord.

Stærke scener: Brug scener til at vise nøgleøjeblikke i din historie.² En god scene har en klar setting (tid og sted), karakterer i aktion og ofte dialog. Den giver læseren følelsen af at være til stede.
Setting og atmosfære: Beskriv miljøet levende. Brug sansedetaljer til at skabe en bestemt stemning eller atmosfære, der understøtter historiens tema eller følelsesmæssige tone.³ Er det et trygt og hyggeligt rum, eller et koldt og truende landskab?
Præcist sprog (Diction): Vælg dine ord med omhu. Hvert ord skal bidrage til den samlede effekt.¹⁴ Brug stærke verber og konkrete substantiver. Undgå klichéer og vage formuleringer.
Billedsprog: Metaforer, similer og analogier kan gøre dit sprog mere originalt og fængslende.³ De kan også hjælpe med at forklare komplekse ideer på en enkel og billedskabende måde, som f.eks. analogien om sproget som en “velpudset glasrude”.³²
Levende dialog: God dialog lyder autentisk (selvom den er redigeret eller rekonstrueret). Den afslører karakterernes personlighed og relationer, driver handlingen fremad og bryder lange beskrivende passager op.³

Disse mikrotekniske valg – det enkelte ord, den velvalgte metafor, rytmen i en dialog – er afgørende for at løfte din tekst fra ren information til litterær oplevelse. Som CNF-skribent skal du være en bevidst sprogkunstner, der bruger alle palettens farver til at skabe fascination.

Skriv klart og engagerende: Sprog, stil og tone

Selv den mest velresearchede og følelsesladede historie falder til jorden, hvis den ikke er skrevet klart og engagerende.

Levende sprog: Brug et aktivt og varieret sprog. Undgå passivkonstruktioner og gentagelser. Varier din sætningslængde og -struktur for at skabe et godt flow.
Tilgængelighed: Undgå unødig fagjargon eller indforståede termer, medmindre du forklarer dem tydeligt.⁷ Målet er at gøre dit emne forståeligt for en bred læserskare uden at tale ned til dem.
Direkte tiltale: Overvej at bruge “du-form” på passende steder for at skabe en mere direkte og personlig kontakt med læseren.
Tone: Find den rette balance i din tone. Den skal ofte være både professionel (især når du præsenterer fakta) og empatisk (når du behandler følsomme emner eller personlige historier). Tonen skal passe til emnet og den historie, du vil fortælle.
Redigering: Ingen skriver perfekt i første forsøg. Redigering og revision er afgørende for at sikre klarhed, fjerne overflødigheder, stramme formuleringer og skabe et godt flow.³⁰ Læs din tekst højt for at fange klodsede sætninger eller ujævn rytme.

Klarhed og engagement handler om at have læseren for øje gennem hele processen. Hvordan sikrer du, at dit budskab når frem på den mest effektive og fængslende måde?

Særligt for ordblinde: Værktøjer til flow og fascination

At skabe en flydende, velstruktureret og sprogligt fængslende tekst kan kræve ekstra opmærksomhed, hvis man er ordblind. Her er værktøjer og teknikker, der kan understøtte processen:

Lyt til din tekst: Brug oplæsningsfunktionen i LST-programmer til at høre din egen tekst.²³ Det er en effektiv måde at opdage gentagelser, dårligt flow, akavede formuleringer eller logiske brister, som kan være svære at se, når man læser.
Tal først, skriv så: Brug tale-til-tekst til at få dine ideer og første udkast ned hurtigt og ubesværet.²³ Fokuser på indholdet og flowet i første omgang, og rediger derefter for sprog og struktur. Teknikken “freewriting” (skriv løs uden stop) kan også være effektiv med tale-til-tekst.³⁵
Visualiser strukturen: Brug grafiske værktøjer som mindmaps, storyboards eller digitale tidslinjer til at planlægge og visualisere din histories struktur og plot.³⁶ Det kan give et bedre overblik end en ren tekstbaseret disposition.
Varier sproget med hjælp: Brug aktivt ordforslagsfunktioner og digitale synonymordbøger (ofte indbygget i LST-programmer eller tilgængelige online) til at finde alternative ord og undgå gentagelser.³³
Bryd teksten op: Gør din tekst mere læsevenlig for alle (ikke kun ordblinde) ved at bruge korte afsnit, tydelige overskrifter og punktlister, hvor det er relevant.
Samarbejd om redigering: Få feedback fra andre på sprog, stil, struktur og flow. En skrivemakker, en mentor eller en professionel redaktør kan give uvurderlig hjælp til at finpudse teksten.²⁶
Brug AI med omtanke: Værktøjer som Copilot kan bruges til at få inspiration til omformuleringer eller til at tjekke for klarhed.²⁹ Men husk altid at bevare din egen stemme og tjekke AI’ens forslag kritisk.

Ved at kombinere teknologiske hjælpemidler med alternative arbejdsprocesser og samarbejde kan ordblinde skribenter fokusere deres energi på de kreative og narrative aspekter – på at skabe fascination – mens de får støtte til de mere tekniske udfordringer med sprog og struktur.

Balancegangen: At forene fakta, følelse og fascination

At mestre kreativ nonfiktion handler i sidste ende om at finde den rette balance mellem de tre F’er. Det er en dynamisk proces, hvor elementerne skal spille sammen og understøtte hinanden for at skabe en helstøbt og virkningsfuld fortælling.

Eksempler fra danske mestre

Lad os se på, hvordan nogle anerkendte danske forfattere, der ofte arbejder inden for eller tæt på kreativ nonfiktion, balancerer fakta, følelse og fascination i deres værker:

Peter Øvig Knudsen: I bøger som “Blekingegadebanden” ¹ er Fakta-elementet tydeligt i den dybdegående research baseret på interviews, retsdokumenter og andre kilder.¹⁷ Fascination skabes gennem en narrativ struktur, der ofte minder om en spændingsroman, med fokus på dramatiske begivenheder og afsløringer.³⁷ Følelse kommer til udtryk i portrætterne af de involverede menneskers skæbner, motivationer og de etiske dilemmaer, de står overfor.¹⁹ I senere, mere personlige værker træder Øvigs egen følelsesmæssige rejse også tydeligere frem.¹⁷
Tom Buk-Swienty: I sine bøger om krigen i 1864, “Slagtebænk Dybbøl” og “Dommedag Als” ¹, er Fakta-grundlaget solid historisk research, især baseret på soldaterbreve og andre primærkilder.¹⁵ Fascination opstår ved at følge enkeltpersoners oplevelser tæt og skabe en levende, næsten filmisk fremstilling af begivenhederne, der gør bøgerne til “pageturners”.¹⁵ Følelse formidles stærkt gennem de personlige historier om mod, frygt, tab og krigens brutale menneskelige omkostninger.³⁸
Lone Frank: I “Mit smukke genom” ¹ udgør Fakta den videnskabelige indsigt i genetik og neurovidenskab, som hun formidler klart og tilgængeligt.²¹ Følelse er helt central, da bogen er bygget op omkring hendes personlige søgen efter identitet og forståelse gennem genetiske test, fyldt med eksistentielle refleksioner, tvivl og sårbarhed.²² Fascination skabes ved at gøre det dybt personlige alment relevant og ved at formidle kompleks videnskab på en måde, der er “åndeløst spændende”.²¹

Disse eksempler viser, at balancen mellem de tre F’er kan variere afhængigt af emne og forfatterens stil. Nogle lægger mere vægt på den narrative spænding, andre på den personlige refleksion. Men fælles for dem er evnen til at integrere alle tre elementer på en måde, der skaber et rigt og overbevisende billede af virkeligheden. Du kan lære meget ved at analysere, hvordan dine yndlings-CNF-forfattere specifikt væver fakta, følelse og fascination sammen i deres tekster.

Praktiske øvelser til at finde din balance

At finde den rette balance er en færdighed, der kræver øvelse. Her er et par simple øvelser, du kan prøve for bevidst at arbejde med integrationen af de tre F’er:

Fra Fakta til Følelse: Find en kort, tør nyhedsnotits (fx fra en lokalavis). Vælg en person, der kunne være berørt af nyheden (direkte eller indirekte). Skriv en kort scene (100-200 ord) fra denne persons perspektiv, hvor du fokuserer på deres umiddelbare reaktion og følelser, da de hører nyheden.
Fra Følelse til Fascination: Tænk på en stærk følelse, du selv har oplevet for nylig (fx frustration, lettelse, forventning). Skriv først et par sætninger, der beskriver følelsen direkte. Brug derefter 5-10 minutter på at brainstorme metaforer, similer eller analogier, der kan beskrive den samme følelse på en mere billedlig og original måde. Vælg den bedste og skriv et kort afsnit, der bruger billedsproget til at formidle følelsen.
Fra Fascination til Fakta: Forestil dig en fængende åbningsscene til en historie baseret på en virkelig hændelse (du kan opfinde den). Skriv scenen (150-250 ord) med fokus på at skabe mystik, spænding eller en stærk stemning. Research derefter de nødvendige fakta (tid, sted, involverede personer, centrale begivenheder), der ville skulle til for at underbygge og udvikle denne scene til en troværdig CNF-fortælling.
Integrationsøvelse: Vælg et emne, du kender lidt til og har en holdning til (fx genbrug, sociale medier, en lokal begivenhed).
- Fakta: Skriv 3-5 konkrete fakta om emnet ned.
- Følelse: Identificer din primære følelse eller personlige vinkel på emnet.
- Fascination: Skitsér en simpel narrativ struktur (en mulig start, midte, slutning) for en kort historie om emnet.
- Skriv et kort udkast (200-300 ord), der forsøger at integrere fakta, din personlige vinkel/følelse og den narrative struktur.

Disse øvelser kan hjælpe dig med at blive mere bevidst om, hvordan de tre elementer spiller sammen, og give dig erfaring med at justere balancen i din egen skrivning. Husk, det er en proces – forvent ikke perfektion fra start, men eksperimenter og lær undervejs.

Den tredobbelte gevinst for læseren

Når det lykkes at forene fakta, følelse og fascination i en harmonisk balance, er resultatet en særlig rig læseoplevelse. Læseren får en tredobbelt gevinst:

Pålidelig viden og indsigt (Fakta): Læseren lærer noget nyt om verden, baseret på troværdig research og information.
Følelsesmæssig forbindelse og identifikation (Følelse): Læseren engageres på et personligt plan, føler empati med karaktererne og kan spejle sig i de universelle temaer, historien berører.
En engagerende og mindeværdig oplevelse (Fascination): Læseren fanges af fortællingen, sproget og strukturen, og efterlades med et stærkt og varigt indtryk.

Som det konkluderes i en analyse af genren i Danmark, tilbyder faglitterære fortællinger netop både faktuel viden om verden og æstetiske læseoplevelser i én og samme pakke.¹ Denne synergi, hvor intellekt, hjerte og nysgerrighed stimuleres samtidigt, er kernen i kreativ nonfiktions unikke appel og potentiale. Målet med at mestre balancen er derfor ikke kun teknisk ekvilibrisme, men at skabe en dybere, mere meningsfuld og potentielt transformerende oplevelse for din læser.

Ordblindhed og kreativ nonfiktion: Ressourcer og muligheder i Danmark

En af de mest sejlivede myter om ordblindhed er, at det står i vejen for at kunne udtrykke sig på skrift. Men virkeligheden er en anden. Mange ordblinde er dygtige formidlere og kreative tænkere, og med de rette værktøjer og den rette støtte er døren til kreativ nonfiktion absolut åben. Dette afsnit fokuserer specifikt på de muligheder og ressourcer, der findes for ordblinde skribenter i Danmark.

Du er ikke alene: Ordblindhed i tal

Hvis du er ordblind og drømmer om at skrive, er det vigtigt at vide, at du langt fra er alene.

Udbredelse: Man regner med, at omkring 7% af den danske befolkning – svarende til over 400.000 mennesker – er ordblinde.⁴¹ Nyere tal fra den nationale Ordblindetest, der bruges i skolerne, tyder på, at andelen blandt unge årgange kan være endnu højere, måske op mod 12-13%.⁴³ Dette skyldes sandsynligvis bedre testning i dag, men understreger, at ordblindhed er meget almindeligt. Det er den mest udbredte specifikke indlæringsvanskelighed.⁴¹
Intelligens: Det er afgørende at fastslå, at ordblindhed intet har med intelligens at gøre.⁴⁵ Ordblinde er lige så forskellige i deres begavelse som alle andre. Vanskelighederne knytter sig specifikt til afkodning af skriftsprog, ikke til generel tænkeevne eller kreativitet.⁴⁷
Succesfulde ordblinde: Historien er fuld af succesfulde mennesker med ordblindhed inden for alle felter – også forfattere, journalister og andre kreative professionelle (mere om dette senere).

At kende disse fakta kan være med til at afmystificere ordblindhed og fjerne den skam eller isolation, man måske kan føle. Den store udbredelse betyder også, at der er et voksende fokus på og et relativt veludbygget system til at støtte ordblinde i Danmark.

Værktøjskassen: LST og andre hjælpemidler

Teknologien har revolutioneret mulighederne for ordblinde. Læse- og Skriveteknologi (LST) er en samlet betegnelse for de digitale værktøjer, der kan kompensere for læse- og skrivevanskeligheder og dermed frigøre mentale ressourcer til det kreative arbejde.²⁴ Her er nogle af de vigtigste værktøjer for en ordblind CNF-skribent:

Oplæsningsprogrammer (Tekst-til-tale): Kan læse digital tekst højt – uvurderligt til research (læsning af artikler, hjemmesider, e-bøger) og til korrektur på egne tekster (høre flow og fejl).²³ Kendte programmer i Danmark inkluderer AppWriter, IntoWords, CD-ORD og ViTre.³³ Mange computere, tablets og smartphones har også indbyggede oplæsningsfunktioner.²⁴
Ordforslagsprogrammer: Giver forslag til ord, mens du skriver, baseret på de bogstaver, du taster, og den kontekstuelle sammenhæng. Hjælper med stavning og kan også udvide ordforrådet.²³ Disse er ofte integreret i LST-pakkerne.
Tale-til-tekst (Diktering): Omsætter din tale direkte til skrevet tekst. Fantastisk til brainstorming, til at få ideer hurtigt ned, eller til at skrive hele udkast uden at skulle fokusere på tastaturet.²³ Findes i LST-pakker og som standardfunktion på de fleste smartphones og computere.²⁴
OCR (Optical Character Recognition): Teknologi, der kan genkende tekst i billeder eller scannede dokumenter og omdanne den til redigerbar og oplæselig tekst.²⁴ Dette kan gøres med håndscannere, scannerpenne eller apps på telefonen (fx Prizmo Go, Claro ScanPen).²³ Gør det muligt at få læst trykte bøger eller artikler op.
Digitale ordbøger og synonymordbøger: Hurtig adgang til definitioner, bøjninger og alternative ord.
Grammatik- og stavekontrol: Udover standardkontrollen i skriveprogrammer findes der mere avancerede værktøjer, nogle specifikt rettet mod ordblinde, som fx SkrivSikkert, der bruger AI til at fange flere typer fejl.⁴⁸
AI-assistenter: Værktøjer som Microsoft Copilot kan bruges til at opsummere information, give inspiration til formuleringer eller hjælpe med at strukturere tekst.²⁹ Brug dem som en assistent, men bevar altid din egen kritiske sans og stemme.
Nota Bibliotek: Som nævnt tidligere giver Nota gratis adgang til et kæmpe udvalg af lydbøger og e-bøger for personer med dokumenteret læsevanskelighed.²⁵ Dette er en uvurderlig ressource til research og inspiration.

At lære at bruge disse værktøjer effektivt kræver tid og øvelse, men investeringen kan betale sig mange gange igen ved at gøre skriveprocessen markant lettere og mere overkommelig.³³

Find støtte og fællesskab: Organisationer og tilbud

Udover teknologien findes der et netværk af organisationer og tilbud i Danmark, der yder støtte, rådgivning og undervisning til ordblinde:

Ressourcetype	Navn/Eksempel	Kort beskrivelse	Hvor/Hvordan fås adgang?
Organisation	Ordblindeforeningen i Danmark	Interesseorganisation, tilbyder rådgivning, netværk, kurser, IT-vejledning, viden.⁴⁵	Medlemskab (ordblindeforeningen.dk)
Undervisning (Voksne)	Voksenuddannelsescentre (VUC)	Gratis ordblindetest og Ordblindeundervisning for Voksne (OBU).⁵⁰	Kontakt lokalt VUC (find via vuc.dk eller ordblindeundervisning.dk)
Bibliotek/Viden	Nota	Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Adgang til lydbøger, e-bøger, viden.²⁵	Gratis medlemskab ved dokumenteret læsevanskelighed (nota.dk)
Støtte (Uddannelse)	Specialpædagogisk Støtte (SPS)	Støtte under ungdoms- og videregående uddannelser (LST-pakker, støttetimer, sekretærhjælp mm.).²³	Søges via SPS-vejlederen på dit uddannelsessted. Kræver ofte Ordblindetest.
Støtte (Job)	Kommunalt Jobcenter	Hjælpemidler (LST) og personlig assistance til at varetage jobfunktioner.⁴⁹	Kontakt dit lokale jobcenter. Kræver ansøgning (ofte sammen med arbejdsgiver).
Støtte (Privatliv)	Kommunens Socialforvaltning	Hjælpemidler (LST) til brug i privatlivet via Serviceloven.⁴⁹	Kontakt din bopælskommunes socialforvaltning eller søg via borger.dk. Kræver dokumentation for ordblindhed og behov.
Biblioteker	Lokale folkebiblioteker	Kan have særlige tilbud, materialer, IT-hjælp eller netværksgrupper (fx Duo-projektet ²⁸).	Spørg på dit lokale bibliotek.
Private udbydere	Fx Ordblindetræning, Hjælp til Ord	Specialiserede kurser, eneundervisning, rådgivning i LST mm..²⁵	Direkte kontakt (typisk betaling).
Online viden	EMU Danmarks Læringsportal, Ordblindhed.dk, Et liv som ordblind	Artikler, guides, inspiration, viden om rettigheder og muligheder for elever, voksne, fagfolk.²⁵	Gratis online adgang.

Danmark har altså et relativt omfattende støttesystem, der dækker mange livsområder.⁵¹ Det kan dog kræve en aktiv indsats at finde rundt i mulighederne og søge den rette hjælp.⁴⁹ Organisationer som Ordblindeforeningen kan være en god indgang til rådgivning og vejledning. At opsøge fællesskaber med andre ordblinde, enten online eller via lokale netværk, kan også give værdifuld erfaringsudveksling og støtte.²⁸

Kendte ordblinde forbilleder: Inspiration og råd

At se andre, der har gået vejen før og opnået succes på trods af – eller måske endda på grund af – deres ordblindhed, kan være en enorm motivationsfaktor.⁵⁵ Der findes mange kendte ordblinde, også inden for de kreative fag:

Forfattere: H.C. Andersen menes at have haft dyslektiske træk.⁵⁵ Nutidige danske eksempler tæller bestseller-krimiforfatteren Sara Blædel ⁵⁷ og forfatter og blogger Jesper Sehested, der selv er ordblind og har skrevet adskillige bøger, bl.a. målrettet ordblinde børn.⁵⁸ Sara Blædel taler om vigtigheden af nysgerrighed for at vække læselyst ⁵⁷, mens Jesper Sehested understreger, at hans vej til forfatterskabet gik via mundtlig historiefortælling og samarbejde med redaktører om det skriftlige.²⁶
Andre kreative: Komiker Christian Fuhlendorff ⁵⁵, musiker og X-factor dommer Thomas Blachman (der ser ordblindhed som en potentiel “Guds gave”, der kan åbne for kreativitet ⁴⁷), kok og kogebogsforfatter Jamie Oliver ⁵⁵, og skuespillere som Ghita Nørby og internationale stjerner som Jennifer Aniston og Orlando Bloom.⁵⁵
Andre succesfulde: Direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev ⁵⁷, Apple-stifter Steve Jobs ⁵⁵ og filmproducer Walt Disney.⁵⁵

Disse eksempler, og de mange personlige historier samlet i bøger som Birgitte Bartholdys “Ordblind – gå efter drømmen” ⁵⁶, viser med al tydelighed, at ordblindhed ikke definerer, hvad man kan opnå. Tværtimod peger nogle, som Thomas Blachman, på, at det at skulle finde alternative veje og tænke anderledes potentielt kan styrke kreativiteten.⁴⁷ At høre disse historier kan være med til at opbygge selvtillid og modvirke de negative tanker og fordomme, som ordblinde desværre stadig kan møde.⁶¹

Konklusion:

Kreativ nonfiktion er en genre i vækst, der tilbyder en unik mulighed for at formidle virkeligheden på en måde, der både oplyser og bevæger. Nøglen ligger i den hårfine, men afgørende, balance mellem Fakta, Følelse og Fascination.

Fakta giver din fortælling troværdighed og substans. Grundig research og etisk bevidsthed er dit fundament.
Følelse er hjertet, der skaber forbindelse. Din personlige stemme, dine refleksioner og din evne til at tegne levende portrætter af virkelige mennesker gør historien vedkommende.
Fascination er håndværket, der fanger og fastholder læseren. Narrative strukturer, levende scener, præcist sprog og en klar stil er dine redskaber.

For læseren betyder den vellykkede balance en rigere, dybere og mere mindeværdig oplevelse – en kombination af viden, indlevelse og engagement.

For dig som skribent, og især hvis du er ordblind, kan vejen til at mestre denne balance virke udfordrende. Men som denne artikel har vist, er der hjælp at hente. Danmark har et omfattende netværk af støttemuligheder, fra avanceret Læse- og Skriveteknologi (LST) og specialiseret undervisning til organisationer og online ressourcer. Teknologien udvikler sig konstant og tilbyder stadig bedre værktøjer til at kompensere for specifikke vanskeligheder og frigøre din kreative energi.

Husk, at mange succesfulde og kreative mennesker er ordblinde. Lad dig inspirere af deres historier. Find dine egne styrker – måske er du en fantastisk mundtlig fortæller, en skarp observatør eller har en unik evne til at se sammenhænge. Brug de strategier og værktøjer, der virker for dig. Vær tålmodig med processen, øv dig, og vær ikke bange for at søge hjælp og samarbejde med andre.

Ordblindhed er en del af din historie, men den behøver ikke at definere dine muligheder som skribent. Kast dig ud i det. Find din stemme. Udforsk balancen mellem fakta, følelse og fascination. Verden har brug for dine sande historier, fortalt på din unikke måde.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.