Forældreressourcer

april 25, 2025

Sociale medier og børn: En guide til forældre

1. Introduktion

Sociale medier udgør i dag en uomgængelig del af hverdagen for de fleste børn og unge i Danmark. Fra tidlig alder navigerer de i et digitalt landskab, der tilbyder et væld af muligheder for social interaktion, læring og underholdning, men som samtidig præsenterer en række komplekse udfordringer og potentielle risici. Den høje grad af digitalisering i det danske samfund ¹ afspejles i et markant højt forbrug af digitale medier blandt børn og unge sammenlignet med andre lande.² Forældre står over for en stadig mere kompleks opgave i takt med, at nye platforme, avancerede algoritmer, kunstig intelligens (AI) ⁷ og et konstant kommercielt pres ⁷ former børns online oplevelser.

Formålet med denne guide er at give danske forældre og omsorgspersoner en evidensbaseret og aldersopdelt vejledning til at forstå og håndtere børns brug af sociale medier. Guiden bygger på aktuel forskning og anbefalinger fra eksperter, med særligt fokus på danske forhold. Den sigter mod at udstyre forældre med den nødvendige viden og konkrete strategier til at støtte deres børn i at udvikle sikre og sunde vaner i deres digitale liv.

Guiden vil først belyse de generelle psykologiske og sociale effekter af sociale medier, herunder både positive og negative aspekter. Derefter følger en detaljeret gennemgang af tre centrale aldersgrupper – før-teenageårene, de tidlige teenageår og de sene teenageår – med fokus på typisk brug, specifikke risici og konkrete forældreråd for hver fase. Populære platforme som TikTok, Snapchat og Instagram vil blive sammenlignet med hensyn til deres funktioner, risici og sikkerhedsindstillinger. Afsnittet om forældrestrategier uddyber, hvordan man bedst fremmer åben kommunikation, sætter grænser, anvender teknologiske værktøjer og styrker børns kritiske medieforståelse. Endelig præsenteres en oversigt over relevante danske organisationer og ressourcer, der tilbyder yderligere hjælp og information.

2. Sociale mediers dobbelte natur: Forståelse af effekterne

Sociale medier er hverken entydigt gode eller dårlige. De rummer et potentiale for både positiv udvikling og negative konsekvenser, og det er afgørende for forældre at forstå denne dobbelte natur for at kunne vejlede deres børn effektivt.

Positive aspekter

Sociale platforme tilbyder unikke muligheder for børn og unge. De kan være vigtige redskaber til at vedligeholde sociale relationer med venner og familie, især når fysisk afstand spiller en rolle.² For mange unge er online fællesskaber centrale for følelsen af tilhørsforhold, hvor de kan finde ligesindede og dyrke fælles interesser. Dette kan være særligt værdifuldt for unge, der føler sig anderledes eller isolerede i deres fysiske omgivelser.

Derudover kan sociale medier fungere som platforme for læring og inspiration. En betydelig andel (35%) af danske unge rapporterer, at de ofte lærer noget eller bliver inspireret på deres foretrukne sociale medie.³ Det kan være alt fra at tilegne sig nye færdigheder via tutorials til at blive eksponeret for nye perspektiver og idéer. Endelig giver sociale medier unge mulighed for selvudfoldelse og identitetsudforskning.¹⁴ De kan eksperimentere med at udtrykke sig kreativt, dele deres synspunkter og forme deres online persona som en del af deres identitetsudvikling.

Negative aspekter og nuancer

Samtidig er der velbegrundede bekymringer forbundet med børns og unges brug af sociale medier. Forskning peger på sammenhænge mellem intensiv eller problematisk brug og dårligere mental sundhed, herunder øget risiko for angst, depression og negativt kropsbillede.² Det er dog vigtigt at nuancere denne sammenhæng. Kausaliteten er kompleks; det er vanskeligt at fastslå med sikkerhed, om det er brugen af sociale medier, der forårsager mistrivsel, om eksisterende mistrivsel fører til øget brug, eller om der er tale om en gensidig påvirkning.² Nogle studier indikerer endda, at et moderat forbrug kan være forbundet med bedre trivsel end både et meget højt forbrug og slet intet forbrug.² Den observerede stigning i psykiatriske diagnoser blandt danske børn og unge ¹⁸ sker parallelt med øget brug af digitale medier, men en direkte årsagssammenhæng, der udelukkende peger på sociale medier, er svær at påvise.

En central pointe fra dansk forskning er forskellen mellem skærmtid og problematisk brug. Analyser viser, at selve den tid, unge bruger på sociale medier, ikke i sig selv har en umiddelbar sammenhæng med lavere trivsel. Derimod er der en stærk negativ sammenhæng mellem afhængighed af sociale medier – defineret som negative følelser som stærk trang eller forstyrrende længsel efter medierne – og trivsel.¹⁵ Børn og unge, der oplever flest symptomer på afhængighed, har markant lavere trivsel (op til 15% lavere i en undersøgelse ¹⁵) end dem med færrest symptomer. Dette gælder uanset køn, selvom piger generelt viser flere tegn på afhængighed.¹⁵ Denne skelnen er afgørende for forældre. At fokusere ensidigt på at begrænse antallet af timer kan være mindre effektivt end at adressere selve karakteren af barnets engagement: Er brugen tvangspræget? Er der en stærk følelsesmæssig afhængighed? Er barnet i stand til at lægge mediet fra sig?

Fænomenet FOMO (Fear of Missing Out) – frygten for at gå glip af noget – berører også en del unge. Hver femte har oplevet problematikker relateret til FOMO, hvis de ikke var på sociale medier, selvom flertallet ikke opfatter det som et egentligt problem.² Denne frygt kan dog bidrage til en følelse af konstant at skulle være tilgængelig og opdateret.²¹

Brugen af sociale medier kan også have konsekvenser for koncentration og læring. Studier viser en sammenhæng mellem skærmbrug, især medie-multitasking (at bruge flere medier samtidig), og koncentrationsbesvær.¹ Specifikt er det påvist, at brug af sociale medier under undervisning har en negativ indflydelse på indlæringen af det faglige stof.¹ Dette fund stemmer overens med observationen af, at pigers skoletrivsel i Danmark har en tendens til at falde i årene efter, de får deres første smartphone – en tendens, der ikke ses hos drenge.¹⁵

Endelig kan brugen af skærme, især sent om aftenen, forstyrre søvnen. Mange unge angiver selv, at underholdning fra mobil, tablet eller computer er årsagen til, at de kommer for sent i seng og ikke føler sig udhvilede.⁶ Utilstrækkelig søvn kan igen påvirke humør, koncentrationsevne og generel trivsel negativt.

Når man ser på disse negative aspekter, er det tydeligt, at pigers oplevelse adskiller sig fra drenges på flere punkter. Den dokumenterede nedgang i pigers skoletrivsel efter de får en smartphone ¹⁵, kombineret med deres generelle præference for sociale platforme, der kræver konstant social interaktion og vedligeholdelse ², samt deres højere rate af afhængighedssymptomer ¹⁵, peger på en potentiel negativ synergi. De specifikke dynamikker på sociale platforme, som piger ofte foretrækker – social sammenligning, relationsarbejde, frygt for udelukkelse – kan potentielt gribe mere forstyrrende ind i den mentale plads og følelsesmæssige balance, der kræves for skolearbejde og trivsel, end de mere afgrænsede spiloplevelser, som drenge oftere foretrækker.

Det er desuden vigtigt at erkende, at udfordringerne ikke udelukkende skyldes brugerens adfærd. Selvom sociale medier tilbyder værdifulde forbindelser, er selve platformenes design ofte med til at forstærke problematisk brug. Funktioner som uendelig scrolling, konstante notifikationer og avancerede algoritmer er designet til at fange og fastholde brugerens opmærksomhed.¹¹ Dette kan aktivt modarbejde selvregulering og bidrage til den oplevelse af “uønsket fastholdelse”, hvor brugeren har svært ved at stoppe, selvom de ønsker det.¹⁵ Næsten en tredjedel (29%) af danske unge bruger ofte sociale medier længere, end de vil, og 21% har ofte svært ved at lukke den platform, de er på.³ Dette indikerer en indbygget vanskelighed ved at koble fra, som skyldes platformenes arkitektur, og som interagerer med brugerens individuelle sårbarheder, f.eks. lav selvkontrol.³

3. Navigating det digitale landskab: En aldersspecifik guide

Børns vej ind i de sociale mediers verden sker gradvist og er tæt knyttet til deres udviklingstrin. Forældres vejledning bør derfor tilpasses barnets alder, modenhed og de specifikke udfordringer, der kendetegner de forskellige faser.

Generel tendens: Tidligere debut

En markant tendens i Danmark er, at børn får adgang til smartphones og sociale medier i en stadig yngre alder.¹⁵ Den gennemsnitlige alder for at få sin første smartphone ligger nu omkring 10 år.¹⁵ Dette afspejles i debuten på sociale medier: Næsten halvdelen (48%) af børn i 4. og 7. klasse har fået en profil på et socialt medie, før de fyldte 10 år. Hele 94% har en profil på mindst ét socialt medie (udover YouTube), før de når den officielle aldersgrænse på 13 år.⁷ Tallene viser også, at de børn, der i dag går i 4. klasse, debuterede tidligere (56% før 10 år) end dem, der i dag går i 7. klasse (39% før 10 år), hvilket bekræfter tendensen mod en tidligere start.⁷

Dette mønster understreger en vigtig realitet for danske forældre: Den officielle aldersgrænse på 13 år, som gælder for de fleste store platforme som TikTok, Snapchat og Instagram ⁹, bliver i praksis sjældent overholdt. Aldersverifikationssystemerne er typisk lette at omgå ²³, hvilket betyder, at forældres vejledning og opmærksomhed skal starte langt tidligere end ved 13-årsalderen. Medierådet for Børn og Unge er en stærk fortaler for, at aldersgrænserne overholdes, og påpeger, at sociale medier aktuelt ikke vurderes som et sikkert sted for børn under 15 år at færdes alene.²³

Før-teenageårene (Ca. 8-12 år): De første skridt

Denne periode markerer ofte de første selvstændige erfaringer med sociale platforme, selvom det sker før de officielle aldersgrænser.

Typisk Brug: Introduktionen sker ofte via platforme, der opfattes som mere “børnevenlige”, eller via delte familieenheder. Dog viser undersøgelser, at mange børn i 4. klasse (ca. 10 år) allerede har egne profiler på platforme som TikTok og Snapchat.⁷ Brugen er ofte drevet af et ønske om at være en del af det sociale fællesskab med jævnaldrende og ikke føle sig udenfor.²¹ Mange gaming-platforme indeholder også sociale elementer, og YouTube er en udbredt kilde til underholdning. At være på telefon eller computer er allerede i 4. klasse blandt favorithverdagsaktiviteterne for 63%.⁷
Primære Risici:
- Upassende Indhold: Børn i denne alder er særligt sårbare over for utilsigtet at støde på indhold, der er skræmmende, voldeligt, seksuelt eller på anden måde upassende for deres udviklingstrin. Algoritmer kan pludseligt præsentere dem for ubehageligt indhold, selvom de ikke aktivt har søgt det.⁷ En tredjedel (34%) af børn i 4. klasse har set indhold, der gav dem bekymringer eller ubehag.⁷
- Reklamer og Kommercielt Pres: Små børn har svært ved at skelne mellem redaktionelt indhold og reklamer. De er let påvirkelige af influencer-marketing og skjult reklame i spil og videoer.⁷
- Tidligt Socialt Pres: Selvom de sociale dynamikker er mindre komplekse end i teenageårene, begynder børn at blive bevidste om likes, kommentarer og online status. Der er risiko for at blive holdt udenfor i online spil eller gruppechats, hvilket kan opleves som meget sårende.⁴ Omkring 21% af børn og unge (9-17 år) har oplevet at blive holdt udenfor online.⁴
- Privatliv: Børn i denne alder har en begrænset forståelse af begreber som dataindsamling, digitale fodspor og konsekvenserne af at dele information online. De kan uforvarende dele personlige oplysninger.
Forældreråd:
- Vent med Egne Profiler: Overvej kraftigt at vente med at lade barnet oprette egne profiler på sociale medier som TikTok, Snapchat og Instagram, indtil de nærmer sig den officielle aldersgrænse på 13 år. Selvom presset fra jævnaldrende kan være stort, støtter både Børns Vilkår og Medierådet for Børn og Unge principielt overholdelsen af aldersgrænserne, da platformene ikke er designet til yngre børn.⁹
- Sammen om Starten: Hvis eller når beslutningen træffes om at oprette en profil (også selvom det er før 13 år), er det afgørende at gøre det sammen med barnet. Gennemgå alle privatlivsindstillinger grundigt, og vælg de mest restriktive som standard (privat konto, begrænset synlighed).⁹
- Grundlæggende Regler og Balance: Etabler fra starten klare og enkle regler for, hvornår (fx ikke ved måltider eller lige før sengetid), hvor længe og hvad barnet må bruge digitale enheder til. Fokusér på at skabe en sund balance med vigtige offline aktiviteter som leg, fysisk aktivitet, søvn og samvær med familien.⁶
- Tidlig og Åben Dialog: Gør det til en vane at tale nysgerrigt og åbent med barnet om dets oplevelser online – både de sjove og spændende ting, og hvis de støder på noget ubehageligt eller mærkeligt.²¹ Skab et trygt rum, hvor barnet ved, at det altid kan komme til dig uden at blive mødt med vrede eller skuffelse.³¹
- Begyndende Kritisk Sans: Begynd tidligt at tale med barnet om reklamer. Spørg ind til reklamer i spil eller videoer: “Hvorfor tror du, de viser dig den reklame?” “Hvad prøver de at få dig til?”.¹³ Hjælp barnet med at forstå, at gratis apps ofte tjener penge på reklamer eller data.³⁰
- Vær Opmærksom på Indhold og Platforme: Overvej at bruge platformenes mere børnevenlige versioner, som f.eks. YouTube Kids, eller aktivere “Begrænset tilstand” på platforme som TikTok.⁴² Vær dog opmærksom på, at disse filtre ikke er fejlfri og ikke fanger alt upassende indhold.²⁵ Vær til stede sammen med barnet, når det bruger medier, især i starten.²¹

Tidlige teenageår (Ca. 13-15 år): Udforskning og ogede risici

Denne periode er ofte kendetegnet ved en markant intensivering af brugen af sociale medier, som bliver en central arena for socialt liv, men også en kilde til nye og mere komplekse risici.

Typisk Brug: Brugen af sociale medier stiger betydeligt i både omfang og tid.² I 7. klasse (ca. 13 år) angiver 74%, at det at være på mobilen er blandt deres foretrukne hverdagsaktiviteter, hvilket overgår tid med familien (56%).⁷ Platforme som Snapchat, TikTok og Instagram bliver ofte de primære sociale arenaer.⁵ Piger bruger generelt markant mere tid på sociale medier end drenge i denne alder; piger i alderen 13-17 år bruger i gennemsnit 3 timer og 34 minutter dagligt.³ Sociale medier bliver en så integreret del af de sociale fællesskaber, at det kan være ekstremt svært og socialt omkostningsfuldt at stå udenfor.¹¹
Primære Risici:
- Cybermobning og Online Chikane: Risikoen for at opleve eller deltage i negativ online adfærd stiger. Dette inkluderer grimt sprogbrug i chats og kommentarfelter, bevidst udelukkelse fra grupper, spredning af rygter, deling af ydmygende billeder eller videoer, og direkte trusler.⁴ Undersøgelser viser en alarmerende stigning i omfanget af digitale krænkelser; i 2024 rapporterede 69% af 9-17-årige at have oplevet mindst én digital krænkelse eller ubehagelig oplevelse inden for det seneste år, mod 42% i 2021.⁴ Snapchat nævnes ofte som platformen, hvor flest krænkelser sker.⁴ 29% har oplevet, at andre har talt eller skrevet grimt til dem online (stigning fra 18% i 2021).⁴
- Upassende og Skadeligt Indhold: Risikoen for at støde på ubehageligt indhold fortsætter, men bliver potentielt mere målrettet via algoritmer, der lærer brugerens interesser at kende.⁷ Hele 62% af børn i 7. klasse har set indhold, der gav dem bekymringer eller ubehag.⁷ Der er en reel risiko for at blive ledt ind i “kaninhuller” med skadeligt indhold relateret til f.eks. selvskade, spiseforstyrrelser, ekstremisme eller radikalisering.²
- Social Sammenligning og Kropsbillede: Især på visuelt orienterede platforme som Instagram er presset for at fremstå perfekt stort. Konstant eksponering for idealiserede billeder og livsstile kan føre til social sammenligning og have en negativ indvirkning på selvværd og kropsbillede, især hos piger.¹¹ Algoritmer kan utilsigtet forstærke et negativt fokus på krop og udseende.¹¹
- Privatliv og Dataindsamling: Teenagere deler ofte mere personlig information online. Der er en øget risiko forbundet med kommerciel dataindsamling og manglende forståelse for de langsigtede konsekvenser af digitale fodspor.⁷ De kan have svært ved at gennemskue, hvordan deres data bruges af platformene.
- Mental Sundhed: Denne alder er en sårbar periode for udvikling af psykiske problemer som angst og depression. Socialt pres online, FOMO, cybermobning og risikoen for afhængighed kan forværre eller bidrage til disse udfordringer.² Som nævnt viser piger i denne aldersgruppe flere tegn på afhængighed ¹⁵ og oplever et fald i skoletrivsel.¹⁵
- AI Chatbots (fx Snapchats My AI): Introduktionen af AI-chatbots som My AI på Snapchat udgør en ny risiko. Teenagere kan forveksle chatbotten med en rigtig ven, dele dybt personlige oplysninger eller modtage vildledende eller potentielt skadelige råd.⁷ Unge, der føler sig ensomme, kan være særligt tiltrukket af chatbotens tilsyneladende fortrolighed.⁷ Kritikken har været stor, da My AI blev lanceret uden mulighed for fravalg for gratisbrugere og potentielt gav skadelige svar.¹⁰
- Sextortion og Ufrivillig Billeddeling: Risikoen for at få delt private eller intime billeder uden samtykke stiger markant i teenageårene. Undersøgelser viser en tredobling i antallet af unge (9-17 år), der har oplevet dette siden 2021 (fra ca. 3% til 9%).⁴ Der er også en stigning i oplevelser med trusler eller afpresning online (sextortion), som næsten er fordoblet siden 2021 (fra ca. 5% til 10%).⁴
Forældreråd:
- Fortsat og Uddybet Dialog: Samtalen om livet online skal fortsætte og udvikle sig. Gør det til en naturlig del af hverdagen at tale om specifikke platforme (Hvad er fedt ved TikTok lige nu? Hvad sker der på Snap?), trends, og konkrete oplevelser – både de gode og de dårlige.²¹ Vær nysgerrig og lyttende, og undgå at dømme eller reagere med panik eller forbud, da det kan lukke for kommunikationen.³¹ Spørg ind til sprogbrug og emojis, da de kan misforstås.²¹
- Forhandling af Regler og Rammer: De simple regler fra barndommen skal måske justeres. Inddrag teenageren aktivt i at sætte rammer for skærmtid, passende indhold og online adfærd. Fokusér på at finde en balance, der respekterer teenagerens voksende behov for autonomi, men stadig sikrer sunde vaner.³⁰ Skærmfri zoner (fx soveværelset) og tider (fx under måltider, før sengetid) er fortsat vigtige for søvn og nærvær.⁶
- Løbende Tjek af Privatlivsindstillinger: Gennemgå og juster jævnligt privatlivsindstillingerne sammen med teenageren. Tal om vigtigheden af en privat profil, og hvem man deler hvad med (venner, venner af venner, offentligt?). Forklar risici ved at dele personlige oplysninger.⁹ Sørg for, at lokationsdeling (som Snap Map) er slået fra som standard eller kun deles med få betroede personer.⁹
- Styrkelse af Kritisk Medieforståelse: Arbejd aktivt med at styrke teenagerens evne til at forholde sig kritisk til det, de møder online. Tal om fake news, misinformation, manipulerede billeder og videoer (deepfakes), og hvordan man tjekker kilder.⁷ Diskuter algoritmernes magt til at forme, hvad man ser, og hvordan platformene tjener penge på data og opmærksomhed.⁷ Skolen har også en vigtig rolle i at udvikle disse kompetencer.⁷
- Håndtering af Negativitet og Konflikter: Tal åbent om, hvordan man bedst håndterer grimt sprog, mobning, udelukkelse eller ubehageligt indhold. Vis konkret, hvordan man bruger blokerings- og anmeldelsesfunktionerne på de platforme, teenageren bruger.⁹ Understreg vigtigheden af at sige fra over for dårlig opførsel (også som tilskuer ⁵⁴) og altid at søge hjælp hos en betroet voksen (forældre, lærere, SletDet).
- Diskussion af AI Chatbots: Tag en snak om chatbots som My AI. Forklar, at det er en avanceret computer, ikke en person eller en ven, og at man skal være varsom med at dele personlige hemmeligheder eller følelser med den.⁷ Vis, hvordan man kan rydde samtaledata for at beskytte privatlivet.⁹
- Overvej Forældrekontrol Værktøjer (med forbehold): Gør brug af platformenes indbyggede forældrekontrolfunktioner som TikToks Familieparring eller Snapchats Familiecenter, hvis det føles rigtigt for jeres familie.⁹ Vær dog bevidst om, at de ofte kræver teenagerens accept, at forælderen selv skal have en profil, og at de kan omgås (fx ved at lyve om alder eller oprette falske profiler).²⁸ De bør ses som et supplement til, og ikke en erstatning for, den løbende dialog.

Sene teenageår (Ca. 16-18+ år): Mod selvstændighed

I denne fase opnår de unge større selvstændighed, også digitalt. Forældrerollen skifter fra direkte kontrol mod mere coachende støtte, men opmærksomhed på trivsel og risici er stadig vigtig.

Typisk Brug: Sociale medier er dybt forankret i det sociale liv, informationssøgning og underholdning. Næsten alle i aldersgruppen 16-19 år bruger sociale medier.⁵ Det er normen at bruge flere forskellige platforme; halvdelen af de 16-19-årige bruger mindst fem forskellige tjenester.⁵ Brugen diversificeres yderligere, og udover de populære platforme som Instagram, Snapchat og TikTok, kan mere nicheprægede platforme eller professionelle netværk som LinkedIn (nævnt for aldersgruppen 16-74 år ⁵) begynde at spille en rolle.
Primære Risici:
- Mental Sundhed: Risikoen for negativ påvirkning af mental sundhed vedvarer, især ved eksisterende sårbarheder. Der ses fortsat sammenhænge mellem dårlig mental trivsel og faktorer som lavt selvværd, søvnproblemer, stress og ensomhed i denne aldersgruppe.²⁰ Risikoen for at udvikle eller opleve forværring af depression og angst er til stede.¹⁸
- Digitalt Fodaftryk og Fremtid: Selvom bevidstheden om digitale fodspor øges, kan der stadig være manglende overblik over de langsigtede konsekvenser af online deling og adfærd for fremtidige uddannelses- og jobmuligheder. Ugennemtænkte opslag eller billeder kan få konsekvenser senere i livet.
- Misinformation og Polarisering: Unge i denne alder engagerer sig ofte mere i samfundsdebatten og udsættes for mere komplekst politisk indhold online. Dette øger risikoen for at støde på sofistikeret misinformation, desinformation og propaganda.²⁷ Algoritmer kan bidrage til ekkokamre og polarisering ved primært at vise indhold, der bekræfter eksisterende holdninger.
- Afhængighed og Tidsstyring: Udfordringen med at balancere tid brugt online med krav fra skole, fritidsjob, søvn og offline sociale relationer fortsætter og kan intensiveres.¹ Risikoen for problematisk brug eller afhængighed er stadig relevant.
- Online Gambling og Risikoadfærd: Aldersgrænser for online gambling (typisk 18 år ²⁷) nås i denne periode, hvilket åbner for nye risici. Eksponering for risikable online udfordringer eller opfordringer til ulovlig eller farlig adfærd kan også forekomme.
Forældreråd:
- Støttende Samtale og Coaching: Forældrerollen skifter gradvist fra kontrol til at være en støttende coach. Fokus bør ligge på at fremme selvregulering, ansvarlighed og bevidsthed om konsekvenser. Hold døren åben for samtale og støtte, selvom den unge søger mere uafhængighed. Anerkend deres autonomi, men vær klar til at lytte og rådgive.³⁶
- Digitalt Medborgerskab: Tag dybere samtaler om etik online, digitalt omdømme, vigtigheden af kildekritik i en kompleks informationsverden, og hvordan man deltager i online debatter på en respektfuld og konstruktiv måde.¹³
- Fokus på Balance og Velvære: Tal om konkrete strategier til at håndtere online stress, socialt pres og informationsstrømmen. Opfordr til bevidsthed om eget forbrug, vigtigheden af pauser, og hvordan man opretholder en sund balance mellem online og offline liv for at beskytte sin mentale sundhed.⁶
- Fremtidsorientering: Diskuter åbent, hvordan online profiler, deling af indhold og digital adfærd kan opfattes af fremtidige uddannelsesinstitutioner eller arbejdsgivere. Hjælp den unge med at reflektere over sit digitale omdømme.
- Fortsat Opmærksomhed på Trivsel: Selvom den unge er mere selvstændig, er det vigtigt fortsat at være opmærksom på tegn på mistrivsel, social isolation, markante adfærdsændringer eller tegn på problematisk brug. Opfordr til at søge professionel hjælp (læge, psykolog, studievejleder), hvis der er bekymringer for den unges mentale helbred.¹⁸

Den markante stigning i rapporterede digitale krænkelser ⁴ kombineret med den stadig tidligere debutalder ⁷ tegner et billede af, at danske børn og unge navigerer i et digitalt miljø med stigende risici, ofte før de har udviklet de nødvendige færdigheder til at håndtere dem. Samtidig synes platformenes beskyttelsesmekanismer, især effektiv aldersverifikation, at være utilstrækkelige.²³ Dette misforhold mellem børns parathed og de online risici, de møder, understreger det presserende behov for tidlig og robust forebyggelse, både i hjemmet og i skolen.

En kritisk barriere for børns sikkerhed er deres tøven med at søge hjælp hos voksne, især forældre, når de oplever noget ubehageligt online.⁴ Frygten for negative konsekvenser, såsom at få frataget sin telefon, eller en oplevelse af, at voksne ikke forstår eller kan hjælpe, afholder mange børn fra at dele deres oplevelser.⁷ Kun en lille andel går til lærere eller pædagoger.³² Dette understreger, hvor afgørende forældres kommunikationsstil er. En nysgerrig, lyttende og ikke-dømmende tilgang er essentiel for at opbygge den tillid, der skal til, for at børn tør søge hjælp.

Derudover indikerer forskning en potentiel social skævhed, hvor børn fra hjem med færre sociale og økonomiske ressourcer muligvis har et højere forbrug af digitale medier og kan være mere udsatte for visse online risici.² Samtidig er unge, der i forvejen føler sig ensomme eller mistrives, særligt sårbare over for negative oplevelser online og har sværere ved at søge hjælp.⁴ Dette peger på et behov for differentieret støtte og en særlig opmærksomhed på disse grupper i forebyggende indsatser, både i familien og i institutionelle rammer som skole og fritidstilbud.

4. Fokus på populære platforme: TikTok, snapchat, instagram

Mens mange sociale medieplatforme bruges af danske børn og unge, er TikTok, Snapchat og Instagram særligt dominerende, især i teenageårene.⁵ Selvom de deler visse ligheder, har hver platform sine unikke funktioner, tiltrækningskraft og specifikke risici, som forældre bør kende til. Den officielle aldersgrænse er typisk 13 år ⁹, men som tidligere nævnt, starter mange danske børn langt tidligere.⁷ Alle platforme tilbyder former for forældrekontrol eller sikkerhedsindstillinger, men deres effektivitet er ofte begrænset og kan give en falsk tryghed.⁹

Nedenstående tabel giver et hurtigt overblik over de tre mest populære platforme:

Platform	Officiel Aldersgrænse	Typisk Dansk Debut Alder (Estimat)	Nøglefunktioner	Primære Risici (Opsummering)	Vigtigste Sikkerheds-/Forældreværktøjer
TikTok	13 år ²⁵	9-12 år (og yngre)	Algoritme-drevet video feed (FYF), korte videoer, trends/challenges, Duets, direkte beskeder, livestreaming.	Upassende/skadeligt indhold (via algoritme), farlige trends, misinformation, dataindsamling, afhængighed, cybermobning (kommentarer), kommercielt pres.	Familieparring (skærmtid, indhold, beskeder), Begrænset Tilstand, kommentar-/nøgleordsfiltre, privat konto, rapportering/blokering. 16+ for FYF-berettigelse.²⁵
Snapchat	13 år ⁹	9-12 år (og yngre)	Forgængelige Snaps (billeder/video), Chat, Stories, Snap Map (lokation), Streaks, Filtre, Spotlight, My AI (chatbot).	Falsk tryghed (screenshots), pres (Streaks), risici ved lokationsdeling (Snap Map), cybermobning (chats), My AI (upassende svar, data), kontakt fra fremmede. Hyppig platform for krænkelser.⁴	Familiecenter (forældreindsigt/kontrol – kræver accept), privat konto, kontrol over kontakt/story/lokation, rapportering/blokering.⁹
Instagram	13 år	10-13 år	Billed-/videodeling (Feed, Stories, Reels), Direkte Beskeder (DM), Live video, Filtre, Shopping, Influencers.	Social sammenligning, negativt kropsbillede/selvværd, cybermobning (DM/kommentarer), upassende indhold (fx selvskade), FOMO, kommercielt pres, dataindsamling, kontakt fra fremmede. Ineffektiv moderation.⁴⁴	Familiecenter (Supervision – kræver accept), privat konto, kontrol over kommentarer/tags/beskeder, “Begræns”-funktion, skjulte ord (filter), rapportering/blokering. “Teenageprofiler” (<16).¹⁷

Tabellen illustrerer kontrasten mellem de officielle aldersgrænser og den reelle debutalder i Danmark, hvilket understreger nødvendigheden af tidlig forældreinvolvering. Den kobler platformenes specifikke design (fx TikToks algoritme, Snapchats fokus på forgængelighed og lokation, Instagrams visuelle natur) til de mest fremtrædende risici. Samtidig giver den et overblik over de værktøjer, forældre kan anvende, men som skal bruges med kritisk bevidsthed om deres begrænsninger.

TikTok

TikToks popularitet skyldes i høj grad dens kraftfulde algoritme, der hurtigt lærer brugerens præferencer at kende og leverer en endeløs strøm af korte, engagerende videoer på “For You Page” (FYF).¹¹ Dette design er ekstremt effektivt til at fastholde opmærksomhed, men rummer også betydelige risici.

Risici: Den hurtige spredning af trends kan inkludere farlige udfordringer.²⁷ Algoritmen kan utilsigtet (eller utilsigtet forstærket) lede brugere, især sårbare unge, ned i “kaninhuller” med skadeligt indhold relateret til f.eks. selvskade, spiseforstyrrelser eller ekstremistiske synspunkter.¹¹ Platformen er også en potentiel kilde til misinformation, da mange unge bruger den som nyhedskilde.⁵¹ Der er vedvarende bekymringer om TikToks omfattende dataindsamling og privatlivspraksis.²⁵ Presset for at opnå likes og følgere kan påvirke mental sundhed negativt, og kommentarfeltet kan være et arnested for cybermobning.²⁵
Sikkerhedsværktøjer: TikTok tilbyder “Familieparring”, hvor forældre kan linke deres konto til barnets for at administrere skærmtid, begrænse upassende indhold og styre direkte beskeder.²⁵ “Begrænset tilstand” forsøger at bortfiltrere indhold, der er uegnet for yngre brugere, men er ikke 100% effektiv.²⁵ Brugere kan også filtrere kommentarer og nøgleord i deres feeds samt blokere og rapportere brugere eller indhold.³⁴ For at begrænse eksponering af de yngste, skal brugere nu være 16 år for, at deres indhold kan blive vist på FYF.²⁷

Snapchat

Snapchat appellerer med sit fokus på kommunikation med nære venner via forgængelige billeder og videoer (“Snaps”).⁹ Platformens design fremmer hyppig, spontan interaktion.

Risici: Illusionen om forgængelighed kan skabe en falsk tryghed, da modtagere nemt kan tage screenshots eller bruge andre metoder til at gemme indhold.³⁶ “Streaks”-funktionen, der tæller sammenhængende dage med interaktion, kan skabe et socialt pres for konstant at være aktiv.⁹ “Snap Map”, der viser venners lokation i realtid, udgør en betydelig privatlivsrisiko og er blevet misbrugt i groomingsager; det anbefales kraftigt at deaktivere denne funktion for børn.⁹ Cybermobning og social udelukkelse kan trives i private chats og grupper.²¹ Introduktionen af AI-chatbotten “My AI” har skabt nye bekymringer omkring børns fortrolighed, risiko for upassende eller skadelige svar, og dataindsamling, især da den kan være svær at fjerne og er designet til at fremstå menneskelig.⁷ Anonyme besked-apps, der tidligere kunne integreres, illustrerer risikoen for anonym chikane.³⁶ Hvis profilen ikke er indstillet til privat, er der risiko for kontakt fra fremmede.⁹ Undersøgelser peger på Snapchat som en hyppig arena for digitale krænkelser.⁴
Sikkerhedsværktøjer: “Familiecenter” giver forældre (der selv har en konto og er venner med barnet) mulighed for at se barnets venneliste og rapportere bekymrende konti.³⁵ Det kræver dog barnets accept at etablere forbindelsen. Vigtige indstillinger inkluderer at gøre kontoen privat, begrænse hvem der kan sende Snaps og beskeder, se ens Story og se ens lokation på Snap Map (bør slås helt fra).⁹ Rapporterings- og blokeringsfunktioner er tilgængelige.⁹

Instagram

Instagram, ejet af Meta, er centreret omkring deling af billeder og videoer (i Feed, Stories og Reels) og er stærkt præget af influencer-kultur og visuel æstetik.¹⁷

Risici: Platformens visuelle natur og fokus på “perfekte” øjeblikke skaber et miljø, der er rigt på social sammenligning, hvilket kan have en markant negativ indvirkning på unges, især pigers, kropsbillede og selvværd.¹⁷ Cybermobning kan forekomme i kommentarfelter og via Direkte Beskeder (DM).¹⁷ Algoritmerne kan eksponere brugere for upassende indhold, og undersøgelser har vist, at platformens moderation af skadeligt indhold, såsom selvskade, er mangelfuld, på trods af Metas påstande om brug af AI til formålet.⁴⁴ Instagrams algoritmer kan endda aktivt anbefale brugere at forbinde sig med andre i selvskade-netværk.⁴⁴ FOMO og et konstant kommercielt pres fra influencers og målrettede reklamer er også udbredt.⁷ Som med andre platforme er der bekymringer om dataindsamling og privatliv ⁴⁰, samt risiko for uønsket kontakt fra fremmede eller online rovdyr, hvis profilen er offentlig.¹⁷
Sikkerhedsværktøjer: Instagram tilbyder “Familiecenter” (Supervision), hvor forældre (med accept) kan få indsigt i barnets brug (tid, følgere/fulgte) og indstille tidsgrænser.³⁷ Det er afgørende at indstille kontoen til “Privat”. Brugere kan kontrollere, hvem der kan kommentere, tagge dem og sende dem beskeder.³⁷ Funktionen “Begræns” tillader brugere at skjule kommentarer og beskeder fra specifikke personer uden at blokere dem åbenlyst.³⁷ Filtre til at skjule stødende ord (“Skjulte ord”) og rapporterings-/blokeringsfunktioner er tilgængelige.³⁷ Meta har introduceret “Teenageprofiler” for brugere under 16 med mere restriktive standardindstillinger, men kritikere påpeger, at disse let kan omgås ved at angive en falsk alder, da der mangler effektiv aldersverifikation.²⁸

Det er en gennemgående udfordring, at platformenes egne sikkerhedsfunktioner og forældrekontrolværktøjer, som ofte fremhæves i deres markedsføring ²⁵, i praksis viser sig at have betydelige begrænsninger. Analyser og kritik fra organisationer som Børns Vilkår, Medierådet og Digitalt Ansvar ¹⁰ peger på, at værktøjerne ofte er lette at omgå – primært på grund af manglende robust aldersverifikation – og at moderation af skadeligt indhold er utilstrækkelig.⁴⁴ Dette skaber en risiko for, at forældre får en falsk tryghed og stoler for meget på teknologiens beskyttelse. Det understreger nødvendigheden af, at forældre ikke kan forlade sig blindt på platformenes indbyggede funktioner, men aktivt må supplere med dialog, egne aftaler og styrkelse af barnets kritiske medieforståelse.

En anden fundamental udfordring ligger i platformenes algoritmer. Disse er ikke neutrale systemer, men aktive medspillere, der former brugerens oplevelse med det primære formål at maksimere engagement og fastholdelse.⁹ Dette design kan være i direkte modstrid med barnets trivsel, f.eks. ved at forstærke eksisterende sårbarheder som negativt kropsbillede eller tendens til selvskade ¹¹, eller ved at gøre det svært at logge af.¹⁵ Forældre bør forstå, at det ikke kun er selve indholdet, men også platformenes underliggende mekanismer, der udgør en potentiel risiko.

Endelig viser introduktionen af nye teknologier som AI-chatbots (f.eks. Snapchats My AI ⁷), hvordan risikolandskabet konstant ændrer sig. Sådanne funktioner implementeres ofte hurtigt på platforme med mange børnebrugere, potentielt uden tilstrækkelig forudgående testning af sikkerhed og konsekvenser, og ofte uden nem mulighed for fravalg. Dette skaber nye lag af risici relateret til emotionel påvirkning, misinformation og databeskyttelse, som forældre løbende må forholde sig til.

5. Styrkelse af forældre: Strategier for vejledning og støtte

Forældre spiller en afgørende rolle i at hjælpe børn og unge med at navigere sikkert og sundt i den digitale verden. Effektiv vejledning bygger på en kombination af åben kommunikation, klare rammer, teknisk indsigt, fremme af kritisk tænkning og at være en god rollemodel. Ingen enkeltstående strategi er tilstrækkelig; det kræver en vedvarende og mangesidet indsats.

Fremme af aben kommunikation

Grundlaget for al vejledning er en åben og tillidsfuld kommunikation med barnet om dets online liv.

Vær Nysgerrig, Ikke Dømmende: Vis oprigtig interesse for, hvad dit barn laver online – hvad de synes er sjovt, spændende, eller udfordrende.²¹ Stil åbne spørgsmål som “Hvad er det fedeste ved det spil?” eller “Hvad snakker I om i den chatgruppe?” frem for lukkede kontrolspørgsmål.²¹ Undgå at starte samtalen med løftede pegefingre.
Skab Tryghed for Deling: Det er afgørende, at barnet føler sig trygt ved at komme til dig, hvis det oplever noget ubehageligt eller grænseoverskridende online. Gør det klart, at du vil lytte og hjælpe, og at du ikke vil reagere med vrede, skuffelse eller ved straks at tage telefonen eller tabletten fra dem.³¹ Anerkend, at alle kan støde på ubehagelige ting online, også voksne.⁴⁰
Lyt Aktivt og Valider: Når dit barn deler noget, så lyt opmærksomt. Forsøg at forstå deres perspektiv og valider deres følelser (“Det lyder rigtig ubehageligt” eller “Jeg kan godt forstå, du blev ked af det”).
Regelmæssige, Uformelle Samtaler: Gør samtaler om det digitale liv til en naturlig del af hverdagen, ligesom I taler om skole og fritidsinteresser. Det behøver ikke være lange, formelle samtaler. Vis hinanden sjove videoer, spil et spil sammen, eller tal om en ny trend.²¹

Sætning af klare regler oggGrænser

Selvom kommunikation er nøglen, er klare rammer og aftaler også nødvendige, især for yngre børn.

Alderssvarende Aftaler: Lav konkrete aftaler om skærmtid (hvor længe ad gangen, samlet tid pr. dag/uge), hvornår enheder skal være slukket (fx en time før sengetid for at sikre god søvn ⁶), og hvor de ikke hører hjemme (fx ved spisebordet, i soveværelset ³⁸).
Inddrag Barnet (især teenagere): Jo ældre barnet bliver, jo vigtigere er det at inddrage dem i processen med at sætte reglerne. Dette øger deres ejerskab og sandsynligheden for, at aftalerne overholdes.³⁰ Forhandl og find kompromisser, der giver mening for begge parter.
Begrund Reglerne: Forklar hvorfor reglerne er vigtige – ikke bare “fordi jeg siger det”. Knyt dem til konkrete ting som behovet for søvn, koncentration i skolen, tid til lektier, fysisk aktivitet eller familiesamvær.
Vær Konsekvent: Det er vigtigt at håndhæve de aftaler, I laver, på en rolig og konsekvent måde.

Brug af teknologi (Med bevidsthed)

Teknologien tilbyder visse værktøjer, men de skal bruges med omtanke og som supplement til dialog.

Privatlivsindstillinger er Afgørende: Gå aktivt ind og gennemgå privatlivsindstillingerne på alle de platforme og apps, dit barn bruger – og gør det sammen med barnet.⁹ Forklar betydningen af at have en privat profil, begrænse hvem der kan se opslag og information, og slå lokationsdeling fra. Gør det til en vane at tjekke indstillingerne jævnligt, da platformene ofte ændrer dem.
Forældrekontrol Værktøjer – Potentiale og Faldgruber: Sæt dig ind i de forældrekontrolfunktioner, som platformene tilbyder (fx TikToks Familieparring, Snapchats Familiecenter, Instagrams Supervision).⁹ De kan give indsigt og mulighed for at sætte visse grænser. Vær dog yderst bevidst om deres begrænsninger: De kræver ofte barnets accept og/eller at forælderen opretter en profil, de kan ofte omgås (fx ved at lyve om alder), og de kan give en falsk følelse af sikkerhed.²⁸ Brug dem som et redskab til at understøtte samtaler og aftaler, ikke som en erstatning for dem.
Indholdsfiltre: Aktiver “Begrænset tilstand” eller lignende filtre, hvor det er muligt.⁴² Men husk, at de langt fra er perfekte og ikke fanger alt upassende indhold.²⁵ Aktivt opsyn og dialog er stadig nødvendigt.
Password Sikkerhed: Lær dit barn vigtigheden af at lave stærke, unikke passwords og aldrig dele dem med andre (heller ikke venner).⁴⁰ Tal om risici ved hacking. Overvej at aktivere to-faktor-autentificering på konti, hvor det er muligt, for et ekstra lag sikkerhed.³⁴

Fremme af digital dannelse og kritisk tænkning

En af de vigtigste opgaver for forældre er at hjælpe barnet med at udvikle et indre kompas – evnen til selv at navigere kritisk, etisk og sikkert online. Dette bliver stadig vigtigere, som barnet bliver ældre og får mere frihed.

Online Etikette og God Opførsel: Tal løbende om, hvordan man opfører sig ordentligt over for andre online. Det handler om at tale pænt, vise respekt, tænke over tonen i skrevne beskeder, ikke deltage i mobning (heller ikke som passiv tilskuer ⁵⁴), og generelt behandle andre online, som man gerne selv vil behandles.²¹
Kildekritik og Misinformation: Hjælp dit barn med at udvikle en sund skepsis over for information, de møder online. Lær dem at spørge: Hvem er afsenderen? Hvad er deres intention? Kan informationen bekræftes andre steder? Tal om fake news, manipulerede billeder og videoer.¹³ Ressourcer som TjekDet.dk kan bruges.
Forståelse af Platformenes Mekanismer: Gør det til et samtaleemne, hvordan sociale medier fungerer “bag scenen”. Forklar på en alderssvarende måde, at platformene tjener penge ved at indsamle data om brugerne og vise dem målrettede reklamer.²⁶ Tal om, hvordan algoritmerne styrer, hvad man ser i sit feed, og at de er designet til at holde en på platformen så længe som muligt.⁷ Hjælp barnet med at reflektere over, hvorfor de pludselig ser reklamer for noget, de lige har talt om eller søgt på.⁴⁰
Gennemskue Reklamer: Øv barnet i at identificere reklamer, også når de er skjulte som en del af en influencers indhold eller integreret i et spil.⁷ Tal om, at influencers ofte får betaling for at promovere produkter.
Samtykke ved Billeddeling: Indprent vigtigheden af altid at spørge om lov, før man tager billeder eller videoer af andre, og især før man deler dem online. Lær dem at respektere et nej.³⁰ Dette gælder også forældres egen adfærd: Spørg barnet om lov, før du deler billeder af dem (‘sharenting’), og overvej nøje, hvad og hvor du deler.³⁹

Vær en digital rollemodel

Børn lærer i høj grad ved at observere deres forældre. Din egen digitale adfærd sender stærke signaler.

Reflekter over Egne Vaner: Vær bevidst om, hvor meget tid du selv bruger på skærmen, og hvordan du bruger sociale medier. Griber du automatisk efter telefonen ved middagsbordet? Tjekker du arbejdsmails, mens du leger med dit barn? Børn spejler denne adfærd.³⁰
Følg Egne Regler: Hvis I har aftaler om skærmfri tid eller zoner, så sørg for selv at overholde dem. Det styrker din troværdighed.
Forældres Brug Påvirker Børns: Undersøgelser viser en sammenhæng mellem forældres eget forbrug af sociale medier og deres børns (især pigers) tidsforbrug.¹⁵ Din adfærd har direkte indflydelse.

Det er tydeligt, at forældres egen digitale adfærd og deres holdninger til teknologi spiller en væsentlig rolle for familiedynamikken og børnenes vaner. At reflektere over egne vaner er derfor en integreret del af strategien for at guide børnene. Mens tekniske løsninger som filtre og forældrekontrol kan have en midlertidig eller supplerende funktion, er det udviklingen af barnets indre kompetencer – kritisk tænkning, etisk bevidsthed, digital dannelse og evnen til selvregulering – der udgør den mest robuste og langsigtede beskyttelse. Dette bliver kun vigtigere, som barnet vokser og naturligt søger mere autonomi og uafhængighed online.

6. Når tingene går Galt: Genkendelse af problemer og søgning af hjælp

Selvom man som forælder gør sit bedste for at forebygge problemer, kan børn og unge stadig opleve ubehagelige situationer online eller udvikle en problematisk brug af sociale medier. Det er vigtigt at kunne genkende tegnene og vide, hvor man kan søge hjælp.

Tegn på mistrivsel eller problematisk brug

Vær opmærksom på ændringer i dit barns adfærd og trivsel. Nogle tegn, der kan indikere, at noget er galt (enten relateret til online oplevelser eller generel mistrivsel), inkluderer:

Humørændringer: Barnet virker mere irritabelt, nedtrykt, ængsteligt eller har store humørsvingninger.
Social Tilbagetrækning: Barnet isolerer sig, trækker sig fra venner, familie eller fritidsaktiviteter, det tidligere holdt af.
Søvnproblemer: Barnet har svært ved at falde i søvn, sover uroligt, virker konstant træt.
Skoleproblemer: Faldende karakterer, manglende koncentration, øget fravær eller modvilje mod at komme i skole.¹
Tab af Interesse: Mister interesse for hobbyer og aktiviteter, der tidligere gav glæde.
Optagethed af Sociale Medier: Tænker eller taler konstant om sociale medier, tjekker notifikationer ustandseligt, bliver vred eller frustreret, hvis adgangen begrænses.
Fysiske Symptomer: Klager oftere over hovedpine, mavepine eller andre fysiske gener uden klar medicinsk årsag.²⁰
Tegn på Cybermobning: Virker pludselig trist, vred eller angst efter at have været online, undgår bestemte enheder eller platforme, er hemmelighedsfuld omkring sin online aktivitet.
Bekymrende Adfærd: Tegn på selvskadende adfærd, markante ændringer i spisevaner, eller ekstrem optagethed af krop og vægt.¹⁸

Det er vigtigt at huske, at disse tegn ikke nødvendigvis skyldes sociale medier, men de bør give anledning til opmærksomhed og samtale.

Hvad skal man gøre?

Hvis du er bekymret for dit barn, eller hvis dit barn fortæller om en ubehagelig oplevelse:

Bevar Roen og Tal med Barnet: Start en rolig og støttende samtale. Undgå at gå i panik eller komme med anklager. Lyt til barnets oplevelse.
Tag Det Alvorligt: Uanset om problemet virker lille eller stort i dine øjne, så anerkend barnets følelser og oplevelse. Vis, at du tager det alvorligt og vil hjælpe.
Dokumentér ved Krænkelser: Hvis der er tale om mobning, trusler, chikane, uønsket deling af billeder eller anden krænkende adfærd, så tag screenshots af beskeder, opslag, profiler osv., før noget eventuelt bliver slettet.³⁷ Dette kan være vigtigt som dokumentation senere.
Bloker og Anmeld på Platformen: Hjælp barnet med at bruge platformens egne funktioner til at blokere den eller de personer, der opfører sig krænkende, og til at anmelde det krænkende indhold eller den krænkende profil til platformen.⁹ Forklar, at anmeldelser ofte er anonyme.
Inddrag Skolen: Hvis problemet involverer klassekammerater, foregår i skoletiden, eller påvirker barnets skolegang og trivsel i skolen, er det vigtigt at kontakte skolen (fx klasselæreren eller ledelsen).⁴⁰ Skoler bør have antimobbestrategier og retningslinjer for håndtering af digitale hændelser.⁶⁰
Søg Professionel Hjælp og Rådgivning: Tøv ikke med at søge hjælp udefra:
- Ved Digitale Krænkelser (mobning, deling af billeder, grooming, sextortion etc.): Kontakt SletDet Rådgivningen hos Red Barnet. De er specialister i at håndtere disse sager og tilbyder gratis og anonym rådgivning til børn, unge, forældre og fagpersoner. De kan give psykologisk førstehjælp, vejlede om sletning af indhold, anmeldelse til platforme og eventuelt politianmeldelse.³¹ Deres eksistens og stigende antal henvendelser ⁴⁸ understreger, at digitale krænkelser er et specifikt problemområde, der kræver specialiseret viden.
- Ved Generel Mistrivsel eller Bekymring for Psykisk Sundhed: Tal med jeres egen læge, som kan vurdere situationen og eventuelt henvise videre. Skolepsykologen (PPR) kan også være en relevant ressource. Børns Vilkårs ForældreTelefon (tlf. 35 55 55 57) tilbyder anonym rådgivning til forældre om alle slags bekymringer vedrørende børn.³⁹ Psykiatrifonden tilbyder viden og information om psykiske lidelser hos børn og unge.¹⁸
- Ved Lovovertrædelser: Hvis der er tale om alvorlige kriminelle handlinger som trusler på livet, afpresning, grooming eller deling af ulovligt materiale (fx børnepornografi), skal det anmeldes til politiet. SletDet kan vejlede om processen.⁶⁴

En væsentlig udfordring er, at mange børn og unge er kommet til at opfatte visse former for digitale krænkelser, som f.eks. grimt sprog eller udelukkelse, som et “normalt vilkår” ved at være online.⁴ Denne normalisering kan betyde, at de accepterer mere, end de burde, og at de er mindre tilbøjelige til at søge hjælp, fordi de tænker “sådan er det bare”. Det gør det endnu vigtigere, at voksne – forældre, lærere, pædagoger – aktivt italesætter, at krænkelser og ubehagelige oplevelser ikke er acceptable, og at der altid er hjælp at hente.

7. Ressourcer og yderligere støtte i Danmark

Heldigvis findes der i Danmark et bredt udvalg af organisationer, rådgivningstilbud og online ressourcer, som forældre, børn og fagpersoner kan trække på for viden, vejledning og konkret hjælp i forbindelse med børn og unges digitale liv. Nedenfor er en oversigt over nogle af de centrale aktører og ressourcer:

Organisationer og rådgivning

Børns Vilkår: En central organisation, der arbejder for børns rettigheder og trivsel.
- Tilbyder: ForældreTelefonen (anonym rådgivning på tlf. 35 55 55 57), BørneTelefonen (til børn og unge), omfattende viden og guides på deres hjemmeside (inkl. Skærmguide med råd om specifikke platforme som Snapchat ⁹), rapporter om børns digitale liv, digitale workshops for forældre og skoler.⁷
- Partner i samarbejdet ‘On’ om digital dannelse.³²
- Web: www.bornsvilkar.dk
Medierådet for Børn og Unge: En statslig institution under Kulturministeriet, der arbejder for at sikre børns og unges digitale tryghed, trivsel og rettigheder.
- Tilbyder: Guides til forældre (fx ‘Den rette indstilling’ om tekniske forældreindstillinger, guide til forældre med 7-12-årige børn ²³), viden og undersøgelser om medievaner, aldersmærkning af film, etiske retningslinjer for digitale tjenester.⁸
- Partner i samarbejdet ‘On’.³²
- Web: www.medieraadet.dk
Red Barnet / SletDet Rådgivningen: Red Barnet arbejder bredt med børns rettigheder, og har en specialiseret rådgivning, SletDet, der fokuserer på digitale krænkelser.
- Tilbyder: SletDet Rådgivningen (gratis, anonym rådgivning og hjælp ved digitale krænkelser via telefon, chat, mail), viden om digitale krænkelser, slettevejledninger til platforme ³⁷, undervisningsmaterialer, AnmeldDet (tjeneste til anmeldelse af overgrebsmateriale med børn).⁴
- Partner i samarbejdet ‘On’.³²
- Web: www.redbarnet.dk, sletdet.redbarnet.dk
Center for Digital Pædagogik (CfDP): En organisation specialiseret i digital pædagogik og dannelse.
- Tilbyder: Viden, artikler, oplæg og workshops for skoler, institutioner, forældre og unge om emner som digital dannelse, gaming, sociale medier, online kommunikation og risikoadfærd.⁴⁷ Driver også online rådgivningstilbud som Cyberhus.dk.
- Partner i samarbejdet ‘On’.³²
- Web: www.cfdp.dk, www.digitaldannelse.org
Psykiatrifonden: Tilbyder viden og information om psykisk sundhed og sygdom, herunder specifikt om børn og unge.¹⁸
- Web: www.psykiatrifonden.dk
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Udarbejder analyser om børn og unges forbrug af sociale medier og sammenhængen med trivsel.¹⁵
- Web: www.kfst.dk
Sundhedsstyrelsen: Udgiver nationale anbefalinger om skærmbrug baseret på sundhedsfaglig viden om søvn, fysisk aktivitet, stress og sociale relationer.¹
- Web: www.sst.dk
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd: Publicerer forskningsbaserede rapporter om børn og unges trivsel, herunder i relation til digitale medier.²
- Web: www.vive.dk
Datatilsynet: Myndigheden for databeskyttelse i Danmark. Tilbyder information om GDPR, regler for behandling af personoplysninger, børns rettigheder og samtykke online.⁴⁵
- Web: www.datatilsynet.dk

Online Ressourcer og Platforme

Genvej.org: En online portal udviklet i samarbejde mellem flere organisationer (bl.a. Børns Vilkår og Red Barnet). Samler viden, konkrete råd og værktøjer til forældre om en lang række emner relateret til børns digitale liv.³⁹
On-undervisning.dk: En ny national læringsplatform (lanceret af Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge samt Center for Digital Pædagogik). Tilbyder gratis undervisningsmaterialer og ressourcer til at styrke digital dannelse og trivsel hos børn og unge i skolen, fritiden og hjemmet.¹³
TjekDet.dk: En uafhængig faktatjek-tjeneste, der kan være en værdifuld ressource til at styrke kildekritik og identificere misinformation online.¹³

Det danske landskab af organisationer og ressourcer er relativt veludbygget og dækker mange forskellige aspekter af børns digitale liv – fra rettigheder og trivsel til pædagogik, teknisk sikkerhed og mental sundhed. Dette brede udbud afspejler problemstillingens kompleksitet. Samtidig kan det store antal aktører og det potentielle overlap i deres tilbud virke overvældende for forældre, der søger hjælp. Initiativer som den fælles platform Genvej.org ³⁹ og det nationale samarbejde ‘On’ ³² er vigtige skridt i retning af at koordinere indsatsen og gøre viden og hjælp mere tilgængelig og overskuelig for forældre.

Et gennemgående tema på tværs af mange af disse organisationers arbejde er fokusset på “digital dannelse”.⁷ Dette begreb dækker over mere end blot tekniske færdigheder; det handler om at udvikle børns evne til at begå sig kritisk, etisk, ansvarligt og sikkert i den digitale verden. Den brede konsensus om vigtigheden af digital dannelse afspejler en anerkendelse af, at simple forbud eller rent tekniske løsninger ikke er tilstrækkelige i mødet med det komplekse og konstant foranderlige digitale landskab. Den langsigtede strategi ligger i at styrke barnets egne kompetencer og dømmekraft.

8. Konklusion

Sociale medier er uomtvisteligt blevet en integreret del af opvæksten for børn og unge i Danmark. De tilbyder værdifulde muligheder for socialisering, læring og selvudfoldelse, men rummer samtidig betydelige risici, som forældre og samfundet må forholde sig aktivt til. Denne guide har belyst, at danske børn debuterer på sociale medier i en stadig yngre alder, ofte længe før de officielle aldersgrænser, hvilket stiller store krav til tidlig vejledning og opmærksomhed.

Risikoen for at støde på upassende indhold, opleve cybermobning eller digital chikane, udvikle et usundt forhold til krop og selvværd, få krænket sit privatliv eller udvikle tegn på afhængighed er reelle og udvikler sig i takt med barnets alder og platformenes konstante forandring, herunder introduktionen af nye teknologier som AI. Forskningen peger desuden på, at piger kan være særligt sårbare over for visse negative effekter, såsom fald i skoletrivsel og øget risiko for afhængighedssymptomer.

Forældre spiller en afgørende rolle som vejledere i dette komplekse landskab. Nøglen ligger ikke i én simpel løsning, men i et vedvarende engagement, der kombinerer åben, nysgerrig og tillidsfuld kommunikation med klare, alderssvarende rammer og aftaler. Det kræver også en vis teknisk indsigt til at navigere i privatlivsindstillinger og forældrekontrolværktøjer – dog altid med en kritisk bevidsthed om disses begrænsninger. Vigtigst af alt er arbejdet med at fremme barnets digitale dannelse og kritiske tænkning, så de gradvist udvikler et indre kompas til at navigere sikkert og ansvarligt. Endelig må forældre ikke undervurdere betydningen af at være en god digital rollemodel gennem egne vaner.

Det er essentielt at huske, at ingen forældre står alene med denne opgave. Danmark har et stærkt netværk af organisationer og ressourcer – herunder Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge, Red Barnets SletDet Rådgivning og Center for Digital Pædagogik – der tilbyder viden, rådgivning og konkret hjælp. Det er afgørende at benytte sig af disse ressourcer og søge hjælp, hvis man er bekymret, eller hvis barnet oplever problemer online.

Teknologien og de sociale platforme vil fortsat udvikle sig med hastige skridt. Det stiller krav til, at forældre, skoler og samfundet som helhed bevarer nysgerrigheden, holder sig opdateret og fortsætter dialogen om, hvordan vi bedst støtter børn og unge i at trives – både online og offline. Udfordringen er stor, men med viden, engagement og åbenhed er det muligt at guide børn mod en sundere og mere tryg digital fremtid.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik