Forældreressourcer

april 27, 2025

Søskende og lektier: Sådan tackler du jalousi og konflikter

Indledning

Mange forældre kender til den frustration, der kan opstå, når børnenes skolearbejde, lektier og faglige præstationer pludselig bliver omdrejningspunkt for konflikter og jalousi mellem søskende. Det ene øjeblik er der ro til fordybelse, det næste er stuen fyldt med anklager om uretfærdighed, sammenligninger eller kamp om forældrenes hjælp og opmærksomhed. Det kan føles opslidende og efterlade forældre med en følelse af afmagt og bekymring for både børnenes trivsel og deres indbyrdes forhold.¹

Det er vigtigt at understrege, at disse udfordringer er helt normale og forekommer i mange familier. Skolearbejdet bliver ofte en arena, hvor dybereliggende følelser og behov kommer til udtryk. For at kunne håndtere disse konflikter på en konstruktiv måde, er det afgørende at forstå de psykologiske mekanismer, der ligger bag – primært søskendejalousi og kampen om anerkendelse. Når man forstår rødderne til problemet, bliver det lettere at finde strategier, der ikke blot løser den akutte konflikt, men også styrker søskenderelationen og det enkelte barns selvværd på længere sigt.

Denne artikel dykker ned i årsagerne til, at skolearbejde kan blive en kilde til splid mellem søskende. Den præsenterer konkrete, evidensbaserede strategier, som forældre i Danmark kan anvende til at mindske jalousi og fremme et mere støttende miljø omkring læring i hjemmet. Artiklen giver også råd til, hvordan søskende selv kan lære at navigere i de svære følelser, ser på faktorer som alder og familiestruktur, og henviser til relevante danske ressourcer, hvor man kan søge yderligere hjælp og støtte. Målet er at give forældre redskaber og indsigt til at håndtere disse situationer med både professionalisme og empati.

Hvorfor opstår jalousi og konflikter om skolearbejde?

Konflikter mellem søskende om lektier, karakterer eller forældrenes opmærksomhed i forbindelse med skolearbejde bunder sjældent kun i selve det faglige. Ofte er det dybere følelser og behov, der kommer til udtryk i disse situationer. For at kunne håndtere konflikterne effektivt, er det nødvendigt at forstå den underliggende psykologi.

Kampen om anerkendelse: Psykologien bag søskenderivalisering

Kernen i meget søskenderivalisering er en fundamental kamp om forældrenes kærlighed, opmærksomhed og anerkendelse.¹ Hvert barn har et dybtliggende behov for at føle sig set, elsket og værdsat for den, det er.⁸ Når et nyt barn kommer til, eller når børn oplever, at opmærksomheden fordeles ulige, kan det udløse en frygt for at miste sin plads i familien og forældrenes gunst.

Det er nyttigt at skelne mellem misundelse og jalousi. Misundelse handler om at ønske sig noget, en anden har – det kan være en ting, en evne eller opmærksomhed. Jalousi stikker dybere og handler om frygten for at miste en vigtig relation, primært relationen til forældrene, til fordel for en rival (søskende).⁶ Jalousi er ofte mere smertefuld og kan have større konsekvenser for barnets selvværd og relationen til søskende.⁶

Bag jalousien ligger ofte et kompleks af følelser: Sorg over at have mistet (eller følelsen af at have mistet) sin unikke position eller eneret til forældrene, vrede rettet mod enten forældrene for at have skabt situationen eller mod søskende, og angst for at blive overset, glemt eller elsket mindre end den anden.¹ Det er vigtigt at huske, at disse følelser er normale og ofte en sund reaktion på oplevede forandringer eller ubalancer i familien.⁶ Barnets reaktion er et signal om, at det har et behov, der ikke bliver mødt – typisk behovet for tryghed, kærlighed og opmærksomhed.⁶

Barnets selvværd spiller en afgørende rolle i, hvor sårbart det er over for jalousi. Selvværd er den grundlæggende følelse af at være god nok og værdifuld, præcis som man er, uafhængigt af præstationer. Selvtillid handler derimod mere om troen på egne evner til at klare specifikke opgaver.⁸ Et barn med et stærkt selvværd vil bedre kunne håndtere, at en søskende får ros eller opmærksomhed, fordi det hviler i visheden om sin egen værdi. Et barn med lavere selvværd vil derimod være mere tilbøjeligt til at sammenligne sig med andre og føle sig truet eller mindreværdig, når en søskende oplever succes.⁸

Selvom forskningsmaterialet ikke vrimler med specifikke eksempler på konflikter, der udelukkende handler om selve lektieindholdet ³, er det tydeligt, at dynamikkerne omkring skolearbejde er tæt knyttet til den grundlæggende kamp om anerkendelse.⁶ Skolen og lektierne udgør en arena, hvor børn ofte bliver målt, vejet og sammenlignet, og hvor forældres ros, hjælp og opmærksomhed bliver synligt fordelt.⁶ Et barn, der generelt føler sig overset eller mindre værdsat, kan derfor let komme til at projicere disse følelser over på situationer relateret til skolearbejde. Konflikter om, hvem der får mest lektiehjælp, hvem der får mest ros for karakterer, eller hvem der er “klogest” til et bestemt fag, handler derfor sjældent kun om selve skolearbejdet. De bliver symbolske kampe om at sikre sig forældrenes anerkendelse, kærlighed og følelsen af at være god nok. Forældre må derfor se bag om selve konflikten om brøker eller tyske verber for at adressere det underliggende behov for tryghed og anerkendelse.⁶

Når lektier og karakterer skaber splid: Typiske scenarier i hjemmet

Konflikter relateret til skolearbejde kan manifestere sig på mange måder i hjemmet. Her er nogle typiske scenarier, som mange danske familier vil kunne genkende:

Lektiehjælps-dynamikken: Forestil dig en situation, hvor 10-årige Frederik kæmper med matematikken og kræver meget af fars tid ved lektiebordet. Imens sidder 12-årige Amalie, som generelt klarer sig fint, men som alligevel føler sig overset og irriteret. Hendes frustration handler måske ikke kun om, at hun også kunne bruge lidt hjælp til sin engelske stil, men i lige så høj grad om en følelse af, at Frederik “får al opmærksomheden”. Dette kan bunde i reelle faglige forskelle, men også i et dybere behov for at blive set og prioriteret af far.⁶
Sammenligning af præstationer: En forælder siger måske i bedste mening til 9-årige Noah: “Se, hvor flot din storesøster Laura har øvet sig på sin fremlæggelse. Måske du skulle gøre det samme?”. Selvom intentionen er at motivere Noah, kan han høre: “Laura er dygtigere end dig. Du er ikke god nok”. Denne form for sammenligning, selv ubevidst, kan skabe følelser af mindreværd, pres og rivalisering mellem søskende.⁶
Kampen om “ekspertrollen” eller opmærksomhed: 14-årige Maja forsøger at lave fysiklektier, men hendes 11-årige lillebror, Emil, afbryder konstant med spørgsmål, kommentarer eller ved simpelthen at lave larm. Emil føler sig måske overset, fordi Maja får meget ros for sine gode karakterer. Hans forstyrrende adfærd bliver en (uhensigtsmæssig) måde at få forældrenes opmærksomhed på, selvom den er negativ. Omvendt kan Maja også bruge sin faglige overlegenhed til at “belære” Emil på en nedladende måde, hvilket skaber yderligere konflikt.²
Forskellige evner og interesser: Sofie på 13 elsker sprog og historie og får topkarakterer i disse fag, mens hendes tvillingebror, Kasper, er en haj til naturfag og IT, men kæmper med det skriftlige. Selvom begge har styrker, kan Kasper føle sig “dum” eller “forkert”, fordi han ikke lever op til de samme boglige standarder som Sofie, især hvis forældre eller lærere ubevidst vægter de boglige fag højest.⁸

Disse scenarier illustrerer, hvordan dynamikkerne omkring skolearbejde kan blive en kampplads for opmærksomhed. Et barn, der føler sig overset eller mindre dygtig end en søskende ⁶, kan ty til negativ adfærd for at fremkalde en reaktion.³ At forstyrre søskendes lektier, klage højlydt over uretfærdighed eller starte et skænderi om karakterer er næsten garanteret at få en reaktion fra forældrene. Problemet er, at denne reaktion ofte er negativ (skældud, irritation), hvilket kan bekræfte barnets følelse af ikke at være god nok eller at være “problemet”. Dette kan skabe en ond cirkel: Barnet mangler positiv anerkendelse -> søger opmærksomhed (negativt) via skolekonflikter -> får skældud, hvilket forstærker følelsen af mindreværd -> behovet for anerkendelse vokser, og cyklussen starter forfra. At bryde denne cirkel kræver, at forældre bevidst tilbyder positiv, individuel opmærksomhed og anerkendelse, selv når barnets adfærd er udfordrende.⁶ Det handler om at se bag adfærden og respondere på det underliggende behov for at blive set og elsket.

Forældrenes rolle: Ubevidste fælder og sammenligningens kunst

Forældre spiller en afgørende rolle i at forme søskendedynamikken omkring skolearbejde – både positivt og negativt. Ofte sker påvirkningen ubevidst.

En klassisk fælde er ubevidst sammenligning. Kommentarer som “Din bror fik 12 i den prøve, det kan du da også!” eller “Hvorfor bruger du ikke lige så lang tid på lektierne som din søster?” er ofte sagt for at motivere, men kan let opfattes som kritik og skabe en følelse af ikke at være god nok.⁶ Barnet hører ikke nødvendigvis opfordringen, men derimod en rangordning, hvor det kommer til kort. Dette kan føre til mindreværd, præstationsangst eller øget rivalisering.

En anden fælde er at stræbe efter “millimeterdemokrati”, hvor alt skal være præcis ens for alle børn – lige meget lektietid, lige meget hjælp, lige meget ros.⁶ Selvom intentionen er retfærdighed, overser denne tilgang, at børn har forskellige behov på forskellige tidspunkter. En 8-årig har måske brug for mere konkret hjælp til at strukturere lektierne end en 14-årig. Fokus bør i stedet være på fairness – at hvert barn får den støtte og opmærksomhed, det har brug for – frem for absolut lighed. At kommunikere dette åbent kan mindske følelsen af uretfærdighed.

Forældres egne erfaringer fra deres barndom og skolegang kan også spille en ubevidst rolle. Hvis man selv altid følte sig i skyggen af en dygtig søskende, kan man være ekstra opmærksom på at undgå dette for sine egne børn – eller man kan utilsigtet gentage mønsteret. Ligeledes kan egne positive eller negative skoleoplevelser farve ens forventninger og reaktioner på børnenes faglige liv.¹⁷ Refleksion over egen baggrund kan være et vigtigt skridt mod at bryde uhensigtsmæssige mønstre.

Endelig kan det generelle pres og forventninger i samfundet eller familien omkring akademisk succes lægge et ekstra lag på søskendekonkurrencen.¹⁶ Når gode karakterer og uddannelse italesættes som den primære vej til succes, kan børn føle, at deres værdi afhænger af deres præstationer, hvilket intensiverer kampen om at være “den dygtige” i søskendeflokken.

Forældrenes guide: Strategier til at skabe ro og forståelse

At navigere i søskendekonflikter relateret til skolearbejde kræver tålmodighed, empati og bevidste strategier. Målet er ikke at eliminere alle konflikter, men at håndtere dem på en måde, der styrker både det enkelte barn og relationen mellem søskende.

Lyt aktivt og anerkend alle følelser (også de “forkerte”)

Det absolut vigtigste skridt er at anerkende og validere de følelser, barnet udtrykker – uanset om det er jalousi, vrede, frustration eller en følelse af uretfærdighed.¹ Selv hvis man som forælder ikke ser situationen på samme måde, er barnets følelse reel for barnet. At sige “Det skal du da ikke være ked af” eller “Du er bare jaloux” sender et signal om, at barnets følelser er forkerte eller overdrevne.⁶

Prøv i stedet at sætte ord på følelsen på en anerkendende måde: “Jeg kan godt se, du bliver rigtig frustreret, når matematikken driller” eller “Det lyder som om, du synes, det føles uretfærdigt, at din søster får mere hjælp til sin stil lige nu”. Dette viser barnet, at det bliver set og forstået.

Det er afgørende at hjælpe barnet med at adskille følelse og handling. Følelsen af vrede eller jalousi er okay, men det er ikke okay at rive søskendes bog i stykker eller kalde grimme navne.⁶ Tal om, hvad man kan gøre i stedet: “Jeg forstår godt, du er vred. Men det er ikke i orden at slå. Lad os finde en anden måde at vise din vrede på. Måske kan du trampe i gulvet eller slå i en pude?”.

Praktiser empatisk lytning. Vær nysgerrig på, hvordan begge børn oplever situationen, uden straks at dømme eller konkludere.¹² Stil åbne spørgsmål som: “Hvordan var det for dig, da…?” eller “Hvad tænkte du, da…?”

Glem dommerrollen – bliv en støttende mægler

Mange forældre falder instinktivt i dommerfælden, når søskende strides. Man forsøger at finde ud af, hvem der startede, hvem der har ret, og hvem der skal have skylden.¹ Men i konflikter præget af jalousi og sammenligning er dette sjældent en farbar vej. Sandheden er ofte kompleks, og begge børn har typisk deres egen version af, hvad der skete.³ At udpege en synder og et offer kan forstærke følelsen af uretfærdighed og skade relationen yderligere.¹

Prøv i stedet at indtage rollen som en støttende mægler. En mæglers opgave er ikke at dømme, men at hjælpe parterne med at kommunikere, forstå hinanden og finde en løsning, de begge kan leve med.³ Fokus flyttes fra skyld til forståelse og løsning.

Konkrete mæglingsteknikker kan omfatte:

Kom ned i øjenhøjde: Sæt dig ned, så du er fysisk på niveau med børnene. Fysisk kontakt som en hånd på skulderen kan også virke beroligende.¹²
Lyt til begge versioner: Lad hvert barn fortælle sin oplevelse af situationen uden afbrydelser.¹²
Spejl og anerkend følelser: Gentag og anerkend de følelser, du hører hos begge børn: “Så du blev vred, fordi du følte, din bror tog din blyant?” og “Og du blev ked af det, fordi du oplevede, at han råbte ad dig?”.¹
Spørg til løsningsforslag: Når følelserne er anerkendt, kan man spørge: “Hvad tænker I, vi kan gøre nu for at løse det her?” eller “Har I nogle idéer til, hvordan I kan gøre det anderledes næste gang?”.²³ Lad så vidt muligt børnene selv komme med forslag.
Sørg for, at alle kommer ud med æren i behold: Undgå løsninger, hvor den ene part føler sig som taberen. Målet er at finde en vej frem, hvor begge føler sig respekteret.²³

Styrk hvert barns selvværd: Fokus på individuelle styrker

En af de mest effektive måder at forebygge jalousi på er at styrke hvert barns grundlæggende selvværd – følelsen af at være værdifuld, uanset præstationer eller sammenligning med andre.⁸

Fokuser på proces og indsats frem for kun resultat. Ros barnet for at prøve, for at være nysgerrig, for at holde ud, når noget er svært, eller for at tænke kreativt – ikke kun for at få en god karakter. Sig fx: “Hvor er det sejt, at du blev ved med at øve dig på de svære regnestykker!” eller “Jeg kan se, du virkelig har tænkt over din stil”.

Anerkend og værdsæt forskelligheder. Gør det klart, at det er okay at have forskellige talenter og interesser. Italesæt de unikke styrker hos hvert barn: “Du er rigtig god til at se detaljer i billedkunst, og din søster er fantastisk til at fortælle historier”.⁸ Dette modvirker idéen om, at der kun er én rigtig måde at være dygtig på.

Prioriter individuel kvalitetstid med hvert barn.² Det behøver ikke være store udflugter; 10-15 minutters fuld opmærksomhed, hvor barnet styrer legen eller samtalen, kan gøre underværker. Denne tid signalerer til barnet: “Du er vigtig og elsket for den, du er”, helt uafhængigt af søskende og præstationer.

Skab fair rammer for lektiehjælp og opmærksomhed

Retfærdighed i en søskendeflok handler ikke om, at alle får præcis det samme, men at alle får det, de har brug for.⁶ Kommuniker åbent om dette princip: “Lige nu har din bror brug for lidt ekstra hjælp til matematik, ligesom du fik ekstra hjælp til dansk sidste uge. Vi hjælper der, hvor der er brug for det”.

Overvej at skabe en vis struktur omkring lektielæsning. Det kan være faste tider, hvor der forventes ro, eller bestemte zoner i hjemmet til fordybelse. Aftal også, hvornår forældre er tilgængelige for hjælp, så børnene ved, hvornår de kan forvente støtte.

Hvis det fungerer godt, kan ældre søskende inddrages i at hjælpe yngre på en positiv måde. Ros dem for deres hjælpsomhed og tålmodighed.¹¹ Vær dog opmærksom på magtbalancen og undgå, at det bliver en sur pligt eller en kilde til yderligere konflikt.

Hav en klar strategi for at håndtere afbrydelser. Hvis et barn konstant forstyrrer et andet barns lektielæsning eller forældrehjælp, så anerkend barnets behov for opmærksomhed, men fasthold rammen venligt og bestemt: “Jeg kan se, du gerne vil vise mig din tegning. Det vil jeg rigtig gerne se om fem minutter, når jeg lige er færdig med at hjælpe din søster med den her opgave”.

Kommunikation der forbinder: Tal med børnene, ikke kun til dem

En åben og respektfuld kommunikation er essentiel for at forebygge og håndtere konflikter. Skab et trygt rum, hvor børn tør udtrykke deres følelser og tanker om skole, præstationer og deres forhold til søskende – også når det er svært eller “negativt”.¹

Undgå lange, belærende monologer eller skældud. Formidl i stedet værdier og forventninger gennem dialog og ved selv at være en god rollemodel.²⁰ Vis interesse for børnenes perspektiver, selvom man ikke er enig.

Introducer og brug selv “jeg”-budskaber. I stedet for at sige “Du er altid så langsom til at lave lektier”, kan man sige “Jeg bliver bekymret for, om du når det, når klokken bliver mange”. Dette er mindre anklagende og åbner for dialog. Lær også børnene at bruge “jeg”-budskaber over for hinanden.

Tag en snak i familien om, hvilke værdier I prioriterer i forbindelse med skole og læring. Er det vigtigst at få høje karakterer, at udvikle lærelyst, at være en god kammerat, at gøre sit bedste, eller noget helt femte? At have en fælles forståelse af familiens værdier kan mindske presset og konkurrencen om at leve op til snævre præstationsmål.²¹

Gør dette (Do’s)	Undgå dette (Don’ts)
Lyt aktivt til begge (alle) parter i konflikten.	Tag automatisk parti for den ene søskende (fx den yngste eller den, der virker mest ked af det).
Anerkend og valider alle følelser (vrede, jalousi, frustration).	Affej eller bagatelliser barnets følelser (“Det er da ikke noget at blive sur over”).
Fokuser på individuelle behov, styrker og interesser hos hvert barn.	Sammenlign børnene fagligt (“Hvorfor kan du ikke være lige så god som din bror?”).
Optag rollen som støttende mægler, der hjælper med at finde løsninger.	Agér dommer, der udpeger en skyldig og en uskyldig.
Ros for indsats, proces, gåpåmod og nysgerrighed.	Fokuser udelukkende på resultater og karakterer.
Skab forudsigelige og fair (men ikke nødvendigvis ens) rammer for lektier/hjælp.	Kræv millimeterretfærdighed, hvor alt skal være præcis ens for alle.
Giv hvert barn regelmæssig, positiv og individuel opmærksomhed (alenetid).	Lad konflikter om skolearbejde eskalere uden støtte eller vejledning.
Tal med børnene om deres oplevelser og perspektiver.	Brug skolepræstationer som et mål for barnets værdi eller forældrenes kærlighed/anerkendelse.

Hjælp søskende til at hjælpe hinanden

Selvom forældre spiller en central rolle, er det også vigtigt at give søskende redskaber til selv at håndtere deres relation og de konflikter, der uundgåeligt opstår – også dem, der relaterer sig til skole og præstationer.

Lær børnene at tale om det svære

Forældre kan modellere, hvordan man taler om følelser som jalousi, følelsen af uretfærdighed eller presset for at præstere. Ved selv at sætte ord på egne (passende) følelser og ved at hjælpe børnene med at finde ord for deres, bliver det mindre farligt at tale om det svære.¹ Man kan sige: “Nogle gange kan jeg også blive misundelig, hvis jeg ser en kollega få ros for noget, jeg også gerne ville have lavet”.

Introducer simple konfliktløsnings-trin, som børnene kan øve sig på:

Stop op: Træk vejret dybt, inden I reagerer.
Sig, hvad du føler og har brug for: Brug “jeg”-budskaber (“Jeg bliver ked af det, når du tager min blyant, for jeg var lige ved at bruge den”).
Lyt til den anden: Prøv at forstå, hvad den anden føler og har brug for.
Find en løsning sammen: Brainstorm idéer til, hvordan I kan løse problemet (fx skiftes, dele, finde en anden blyant).²⁵

Introducer idéen om “fredelig kommunikation”, hvor man udtrykker egne behov og følelser uden at angribe eller bebrejde den anden.

Frem empati: “Hvordan tror du, din søster har det?”

Empati – evnen til at sætte sig i andres sted – er nøglen til bedre relationer. Stil spørgsmål, der opfordrer til perspektivtagning: “Hvordan tror du, det føles for din bror, når du siger, han er dum til matematik?” eller “Hvad tror du, din søster tænkte, da du tog hendes bog?”.²⁵ Dette hjælper børn med at se situationen fra mere end ét synspunkt.

Hjælp børnene med at forstå og acceptere forskellighed. Tal om, at alle mennesker er forskellige, og at man kan være god til forskellige ting. Det er okay, at den ene elsker at læse, mens den anden hellere vil bygge med LEGO eller spille fodbold. Dette mindsker presset for at skulle være ens.⁸

Skab situationer, hvor samarbejde frem for konkurrence er i fokus. Det kan være et fælles byggeprojekt, madlavning, et brætspil hvor man spiller på hold mod spillet, eller en fælles opgave i haven. Positive oplevelser med samarbejde kan styrke båndet og mindske rivaliseringen.

Redskaber til selv at løse småkonflikter

Det er vigtigt at definere klare rammer for, hvornår forældre forventer, at børnene selv forsøger at løse en konflikt, og hvornår de skal eller må bede om hjælp. En tommelfingerregel kan være, at forældre træder til, hvis konflikten bliver fysisk, hvis der er vedvarende drillerier, eller hvis et af børnene tydeligvis er meget ked af det og ikke kan komme videre.² Ellers opfordres børnene til først at prøve selv.

Lær dem simple løsningsmodeller, de kan trække på:

Skiftes: Aftale tur-orden (fx “Du må bruge computeren i en halv time, så er det min tur”).
Dele: Hvis det er muligt og rimeligt.
Gå væk: Trække sig fra situationen for at køle ned og undgå eskalering.
Kompromis: Finde en løsning midt imellem (“Vi kan læse den bog, du vil have, først, og så den, jeg vil have, bagefter”).
Bede om hjælp konstruktivt: Lære dem at sige “Vi kan ikke finde ud af det, kan du hjælpe os?” i stedet for at råbe “Moar, han driller!”..⁵

Det er værd at huske på, at søskenderelationen udgør en unik og relativt tryg ramme for børn at øve sig i sociale færdigheder.² Fordi båndet mellem søskende er stærkt og vedvarende – man ved, at den anden er der igen i morgen, uanset hvor meget man skændes ² – tør børn ofte afprøve flere grænser og udtrykke stærkere følelser over for søskende end over for venner.¹⁴ Konflikter, som opstår hyppigt i søskendeflokken (nogle studier peger på konflikter hvert 5.-10. minut i førskolealderen ²), giver derfor konstante muligheder for at træne forhandling, kompromis, empati og problemløsning.² Forældrenes opgave bliver således ikke at eliminere alle konflikter, men snarere at guide børnene til at håndtere dem konstruktivt. Ved at se konflikterne som en potentiel læringsarena, kan forældre føle sig mere motiverede til at investere tid i at lære børnene værdifulde sociale færdigheder, de kan bruge resten af livet.⁵ Dette perspektiv kan også hjælpe forældre med at give slip på trangen til at løse alle uenigheder for børnene.

Faktorer der spiller ind på dynamikken

Selvom de grundlæggende psykologiske mekanismer bag søskendejalousi er universelle, er der en række faktorer, der kan påvirke, hvordan konflikter – herunder dem relateret til skolearbejde – udspiller sig i den enkelte familie.

Betydningen af alder, køn og personlighed

Aldersforskellen mellem søskende har betydning.²⁸ En lille aldersforskel (fx 1-3 år) kan betyde, at børnene befinder sig på nogenlunde samme udviklingstrin og derfor oftere konkurrerer om de samme ting, den samme opmærksomhed og de samme roller. De kan også have lettere ved at lege sammen, men potentielt også flere konflikter. En større aldersforskel (fx 4+ år) kan skabe andre dynamikker. Den ældste kan indtage en mere omsorgsfuld eller belærende rolle, mens den yngste måske kæmper for at blive taget alvorligt eller opnå samme privilegier. Sammenligning af skolepræstationer kan føles særligt urimeligt, hvis der er stor aldersforskel.²⁹

Køn kan spille en rolle, især hvis forældre eller omgivelser har ubevidste kønsstereotypiske forventninger til, hvordan drenge og piger “bør” opføre sig eller præstere i skolen. Dog er det vigtigt at understrege, at individuelle forskelle i personlighed og temperament ofte vejer tungere end køn.

Børnenes medfødte personlighed og temperament har stor indflydelse.²⁶ Et barn, der er naturligt mere udadvendt og konkurrenceminded, vil måske reagere anderledes på en søskendes faglige succes end et mere stille og indadvendt barn. Et barn med et mere hidsigt temperament kan have sværere ved at håndtere frustrationer over lektier eller oplevet uretfærdighed uden at konflikten eskalerer.

Endelig kan placeringen i søskenderækken have en vis indflydelse på de roller, børn indtager.²⁶ Ældste børn beskrives ofte som mere ansvarsfulde og pligtopfyldende (måske også ift. skole), mellemste børn som mere diplomatiske og socialt orienterede, og yngste børn som mere charmerende og grænsesøgende. Disse er dog generaliseringer, og den enkelte families dynamik er afgørende.

Familiens struktur og jeres egne erfaringer

Familiens struktur påvirker uundgåeligt søskenderelationerne. I skilsmissefamilier kan børn opleve loyalitetskonflikter, eller føle sig splittet mellem forældrene, hvilket kan påvirke deres trivsel og dermed også deres overskud til skole og relationen til søskende.³¹ Konflikter mellem forældrene smitter ofte af på børnene.³² I sammenbragte familier opstår nye dynamikker med bonussøskende, hvilket kan skabe både glæde og nye konkurrencesituationer om plads, opmærksomhed og ressourcer.³¹

Forældres egne erfaringer med søskende og skolegang fra deres egen barndom har ofte en dyb, men ubevidst, indflydelse.¹⁷ Har man selv kæmpet med en dominerende storebror, kan man være overfølsom over for lignende tendenser hos sine egne børn. Har man selv følt sig presset fagligt, kan man enten videreføre presset eller bevidst forsøge at skabe et mere afslappet forhold til skole for sine børn. At blive bevidst om sin egen “bagage” er et vigtigt skridt mod at kunne reagere mere neutralt og hensigtsmæssigt på sine børns dynamikker.

Endelig spiller forældres holdninger til og prioritering af uddannelse en rolle.²¹ Hvis forældre lægger meget stor vægt på akademiske præstationer og ser det som afgørende for børnenes fremtid, kan det intensivere konkurrencen mellem søskende. Omvendt, hvis forældre signalerer, at lærelyst, trivsel og det at gøre sit bedste er vigtigere end topkarakterer, kan det tage noget af presset af børnene og mindske grobunden for faglig rivalisering.

Her kan I få mere hjælp og støtte i Danmark

Selvom mange søskendekonflikter kan håndteres inden for familien ved hjælp af de rette strategier, kan der være situationer, hvor det er nødvendigt og gavnligt at søge professionel hjælp og støtte udefra. Heldigvis findes der flere muligheder i Danmark.

Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) – hvornår og hvordan?

PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) er en kommunal funktion, der har til formål at støtte børn og unges trivsel, læring og udvikling.³⁶ PPR består typisk af psykologer, tale-hørekonsulenter (logopæder) og andre fagpersoner.³⁶ De arbejder ud fra en helhedsforståelse, hvor barnets udfordringer ses i sammenhæng med dets omgivelser, herunder både skole og hjem.³⁶

Det kan være relevant at kontakte PPR, hvis:

Et barn viser tegn på vedvarende mistrivsel i skolen (fagligt eller socialt), som også påvirker familiedynamikken og forholdet til søskende.
Der er mistanke om specifikke lærings- eller udviklingsforstyrrelser (fx ADHD, autisme, ordblindhed), som kræver udredning og særlig støtte i skolen.³⁸
Konflikterne mellem søskende omkring skole er meget fastlåste, og skolen også er involveret eller bekymret.
Forældre og skole er uenige om, hvilken støtte barnet har brug for.³⁹

Kontakt til PPR sker oftest via barnets skole eller daginstitution, som kan lave en indstilling i samarbejde med forældrene. Forældre har dog også ret til selv at kontakte PPR direkte i deres kommune.³⁶ PPR kan foretage observationer, samtaler og tests og udarbejde en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV), der beskriver barnets ressourcer og behov for støtte.³⁸ PPR kan også vejlede lærere og pædagoger samt henvise til yderligere udredning, fx i børne- og ungdomspsykiatrien.³⁷

Når man samarbejder med PPR, er det en god idé at forberede sig til møderne. Skriv gerne observationer og bekymringer ned på forhånd, vær så konkret som muligt, og hold fast i de ting, man oplever derhjemme, selvom skolen måske ser et andet billede.³⁷

Familierådgivning og terapi – muligheder og tilbud

Hvis konflikterne mellem søskende er meget intense, påvirker hele familiens trivsel negativt, eller hvis man som forældre føler sig magtesløs og har brug for nye redskaber, kan familierådgivning eller familieterapi være en god hjælp.⁴ Dette er også relevant i mere komplekse familiesituationer som skilsmisse eller sammenbragte familier.³¹

Familierådgivning kan hjælpe med at:

Forbedre kommunikationen i familien.
Afdække og forstå uhensigtsmæssige mønstre og roller.
Udvikle nye, mere konstruktive handlemåder.
Styrke relationerne mellem familiemedlemmerne.
Give konkrete redskaber til konflikthåndtering.⁴

Der findes forskellige typer af tilbud:

Kommunal familierådgivning: Mange kommuner tilbyder gratis og ofte anonym rådgivning til familier med børn og unge. Man kan finde information via sin kommunes hjemmeside eller Borger.dk.⁴³ Nogle kommuner har også åben, anonym rådgivning i PPR.³⁸
Private psykologer og familieterapeuter: Der findes mange privatpraktiserende fagpersoner med speciale i børn, unge og familier, herunder søskendedynamikker.⁴ Her betaler man typisk selv, men nogle sundhedsforsikringer kan dække.
Organisationer: Flere organisationer tilbyder rådgivning og støtte til forældre og familier, ofte gratis og anonymt. Eksempler inkluderer:
- Forældrerådgivningen (under Skole og Forældre): Tilbyder rådgivning om skolegang og samarbejde med skolen.³⁶
- Børns Vilkår: Har både ForældreTelefonen og BørneTelefonen med professionel rådgivning.³²
- Mødrehjælpen: Tilbyder rådgivning via “Holdepunkt”, bl.a. om forældresamarbejde efter skilsmisse.³³

Værdifulde online ressourcer og bøger

Udover direkte rådgivning findes der mange gode informationskilder online og i bogform:

Hjemmesider:
- Borger.dk: Information om kommunale tilbud, herunder familierådgivning.⁴³
- Sundhed.dk: Generel sundhedsinformation, herunder artikler om børns udvikling og trivsel.⁷
- Skole og Forældre (Skoleborn.dk): Artikler og råd om skoleliv, trivsel og forældresamarbejde.²¹
- Børns Vilkår: Råd og viden om børns trivsel, opdragelse og familieliv.³²
- Netsundhedsplejerske.dk: Artikler og brevkasse om børns sundhed, udvikling og opdragelse.⁸
- Mødrehjælpen.dk: Rådgivning og viden, især til sårbare familier og skilte forældre.³³
Bøger: Flere danske psykologer og pædagoger har skrevet bøger om søskenderelationer, konflikthåndtering og forældreskab, som kan give dybere indsigt og flere redskaber. Forfattere som Margrethe Brun Hansen ¹⁰, Heidi Agerkvist ⁶, Fie Hørby ³, John Aasted Halse ²⁷, Lykke Møller Kristensen ¹ og Camilla Bechsgaard ¹⁷ har alle bidraget med relevant litteratur. Man kan søge på bibliotek.dk eller hos boghandlere.

Konklusion

Konflikter mellem søskende omkring skolearbejde er et almindeligt fænomen i mange familier, men det gør dem ikke mindre opslidende for både børn og forældre. Nøglen til at håndtere disse situationer konstruktivt ligger i at forstå de underliggende årsager. Jalousi og rivalisering i forbindelse med lektier og præstationer handler sjældent kun om det faglige, men afspejler ofte en dybere kamp om forældrenes anerkendelse, kærlighed og opmærksomhed. Skolearbejdet bliver en arena, hvor disse følelser af sorg, vrede, angst og behovet for at føle sig værdifuld kommer til udtryk.

Forældrenes rolle er afgørende. Ved at træde ud af dommerrollen og i stedet agere som en anerkendende og støttende mægler, kan man hjælpe børnene med at navigere i deres svære følelser. Aktiv lytning, validering af alle følelser (også de “forkerte”), og hjælp til at sætte ord på oplevelser er essentielle redskaber. Lige så vigtigt er det at styrke hvert barns individuelle selvværd ved at fokusere på dets unikke styrker, rose indsats frem for kun resultat, og prioritere individuel kvalitetstid. Dette mindsker behovet for at konkurrere og sammenligne sig med søskende.

Samtidig er det værdifuldt at se søskendekonflikter – også dem om skole – som en naturlig del af familielivet og en vigtig træningsbane for sociale færdigheder. Ved at give børnene redskaber til selv at kommunikere, udtrykke behov, vise empati og finde løsninger, ruster man dem ikke kun til at håndtere fremtidige konflikter med søskende, men også til relationer senere i livet.

At investere tid og energi i at skabe et mere forstående og mindre konkurrencepræget miljø omkring skolearbejdet i hjemmet er en investering i både børnenes trivsel her og nu og i deres fremtidige relationer. Det kræver tålmodighed og bevidsthed fra forældrenes side, og det er vigtigt at huske, at der ikke findes perfekte forældre eller konfliktfri familier. Hvis udfordringerne føles overvældende, er det en styrke at søge hjælp og støtte hos de mange ressourcer, der findes i Danmark, hvad enten det er PPR, familierådgivning eller relevante organisationer.⁴ Med den rette støtte og indsats er det muligt at vende opslidende konflikter til muligheder for vækst og stærkere familiebånd.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.