Sundhed & trivsel

maj 2, 2025

Spot udbrændthed i tide: Guide til forebyggelse og trivsel

Indledning

Udbrændthed, eller burnout, er en tilstand, der sniger sig ind på flere og flere danskere. Det er mere end blot at have travlt; det er en dybdegående følelsesmæssig, mental og fysisk udmattelse, ofte tæt knyttet til arbejdslivet.¹ Med estimater, der peger på, at op mod 15-20% af den danske befolkning oplever symptomer ³, og betydelige samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med sygefravær og tabt produktivitet ⁴, er udbrændthed en alvorlig udfordring for både den enkelte og samfundet. Den rammer især engagerede medarbejdere, ofte i jobs med tæt kontakt til andre mennesker, og efterlader dem drænede og desillusionerede.¹

Denne artikel dykker ned i fænomenet udbrændthed i en dansk kontekst. Formålet er at give en grundig forståelse af, hvad udbrændthed er, hvordan det udvikler sig, og hvem der er særligt udsatte. Kernen i artiklen er en praktisk 9-punkts tjekliste – en “udbrændtheds-radar” – designet til at hjælpe med at spotte de tidlige advarselstegn hos sig selv eller andre. Derudover præsenteres konkrete strategier til forebyggelse, både på individuelt og organisatorisk niveau, samt en oversigt over relevante danske ressourcer og støttemuligheder. Et særligt fokus er lagt på tilgængelighed, så informationen er let at fordøje for alle, herunder personer med ordblindhed. Forståelse og tidlig handling er nøglen til at knække kurven og fremme trivsel på de danske arbejdspladser og i samfundet som helhed. Det er væsentligt at anerkende, at udbrændthed ikke blot er et individuelt anliggende, men et samfundsmæssigt problem, der kræver opmærksomhed og handling på flere niveauer.

Forstå udbrændthed: Når luften går af ballonen

Hvad er udbrændthed – og hvad er det ikke?

Udbrændthed er en kompleks tilstand, der ofte beskrives som en langvarig reaktion på vedvarende stress, især i arbejdslivet.³ Det er ikke det samme som at have en travl periode eller føle sig stresset i en kortere periode.¹ Mens kortvarig stress kan være en normal og endda hensigtsmæssig reaktion på udfordringer ⁷, er udbrændthed resultatet af en langstrakt proces, hvor kroppens og sindets ressourcer gradvist tømmes.¹

Kernekomponenterne i udbrændthed er typisk ¹:

Følelsesmæssig udmattelse: En følelse af at være drænet, ude af stand til at give mere følelsesmæssigt. Man orker simpelthen ikke længere at forholde sig til andres problemer eller krav.¹
Depersonalisering eller kynisme: En tendens til at udvikle en negativ, kynisk eller ligeglad distance til arbejdet, kolleger, klienter eller borgere.¹ Det kan ses som en ubevidst beskyttelsesmekanisme mod yderligere følelsesmæssig belastning.
Nedsat personlig formåen eller præstationsevne: En oplevelse af at være mindre kompetent og effektiv i sit arbejde. Man tvivler på egne evner og føler måske, at indsatsen er meningsløs.¹

Selvom Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har klassificeret udbrændthed som et “arbejdsbetinget fænomen” forårsaget af kronisk, uhåndteret arbejdsstress ¹², er det vigtigt at bemærke, at udbrændthed ikke er en formel diagnose i det internationalt anvendte diagnosesystem ICD-10, som bruges i Danmark.¹³ Det beskrives dog ofte som en alvorlig belastningsreaktion eller en “udmattelsesdepression”.² Denne mangel på en klar diagnostisk kategori kan skabe udfordringer. For den enkelte kan det være svært at få anerkendt sin tilstand og få adgang til den rette hjælp. For systemet betyder det, at det er vanskeligt præcist at registrere omfanget og målrette indsatser specifikt mod udbrændthed. Personer kan risikere at falde mellem stolene, hvis deres symptomer ikke passer perfekt ind i eksisterende diagnoser som depression eller angst.

Det er også vigtigt at skelne udbrændthed fra begrebet mistrivsel. Mistrivsel er en bredere, selvrapporteret oplevelse af manglende velbefindende, som kan være forbigående for mange.¹⁵ Udbrændthed er en mere specifik og dybdegående udmattelsestilstand relateret til vedvarende belastning. Den sproglige overlapning mellem termer som stress, udbrændthed, mistrivsel og depression kan skabe forvirring og potentielt sløre problemets reelle omfang eller forhindre præcis kommunikation og handling.¹ En klar forståelse og afgrænsning af begreberne er derfor afgørende.

Hvem er særligt i risikozonen?

Udbrændthed kan ramme alle, men visse faktorer øger risikoen. Grundlæggende opstår udbrændthed ofte som følge af et vedvarende misforhold mellem de krav, der stilles (især på arbejdet), og de ressourcer og den indflydelse, individet har til rådighed for at håndtere disse krav.¹

Arbejdsrelaterede faktorer:

Høje følelsesmæssige krav: Arbejde, der involverer tæt kontakt med mennesker i sårbare situationer (fx patienter, borgere, elever), stiller store krav til empati og følelsesmæssig regulering. Dette er en velkendt risikofaktor, især inden for omsorgs-, social- og undervisningsfag.¹
Manglende ressourcer og indflydelse: Utilstrækkelig tid, personale, udstyr eller manglende mulighed for at påvirke egne arbejdsopgaver, metoder og tempo øger belastningen.¹
Organisatoriske forhold: Et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø præget af manglende ledelsesmæssig støtte, uklarhed om roller og ansvar, manglende anerkendelse, hyppige konflikter eller en fejlfinderkultur bidrager markant til risikoen.⁷

Personlige faktorer:

Højt engagement og idealisme: Ironisk nok er det ofte de mest engagerede, pligtopfyldende og idealistiske medarbejdere, der er mest udsatte.¹ Deres stærke ønske om at gøre en forskel kan føre til, at de overskrider egne grænser.
Perfektionisme og høje krav til sig selv: En tendens til at stille urealistisk høje krav til egne præstationer kan øge presset.¹
Svært ved at sætte grænser: Vanskeligheder med at sige nej til opgaver eller bede om hjælp kan føre til overbelastning.²¹

Det er et tankevækkende paradoks, at de personlige egenskaber, som organisationer ofte værdsætter højest – engagement, ansvarsfølelse, dedikation – netop er dem, der kan gøre medarbejdere sårbare over for udbrændthed, hvis de organisatoriske rammer ikke er understøttende.¹ Dette understreger, at ansvaret for forebyggelse ligger tungt på organisationens skuldre og ikke kun hos den enkelte medarbejder. Risikofaktorerne virker i et komplekst samspil. En engageret person kan trives i et støttende miljø med passende ressourcer og indflydelse, mens den samme person i et presset miljø med lav kontrol og manglende opbakning er i højrisiko.¹ Forebyggelse må derfor adressere dette samspil mellem individ og arbejdsmiljø.

Eksempel: Forestil dig Mette, en dedikeret sygeplejerske. Hun brænder for at give god pleje, men oplever stigende tidspres, mangel på kolleger og en ledelse, der virker fraværende. Hendes engagement driver hende til at løbe stærkere, men gradvist tærer misforholdet mellem hendes idealer og virkeligheden på hendes energi og arbejdsglæde, hvilket øger risikoen for udbrændthed.

Udbrændthedens faser: En gradvis glidebane

Udbrændthed opstår sjældent fra den ene dag til den anden. Det er typisk en langsom proces, der kan strække sig over måneder eller endda år, hvor advarselssignalerne gradvist tager til i styrke.¹ At forstå de typiske faser kan hjælpe med at identificere problemet tidligere.

Fra ildsjæl til udbrændt: De typiske faser

Selvom forløbet er individuelt, beskrives udviklingen ofte gennem følgende faser ¹:

Engagement: Startpunktet er ofte præget af entusiasme, højt engagement og en oplevelse af, at arbejdet er meningsfuldt. Man investerer energi og opnår resultater.
Tvivl/Stagnation: Gradvist begynder man at opleve udfordringer. Det bliver sværere at nå de ønskede resultater, eller man føler, at indsatsen ikke værdsættes tilstrækkeligt. Der kan opstå tvivl om egne evner eller arbejdets værdi. Måske opstår der konflikter om mål eller metoder. Følelsen af stagnation eller begyndende frustration melder sig.
Frustration/Krise: Tvivlen slår over i en mere udtalt frustration og følelse af magtesløshed. Man føler sig udmattet og begynder måske at trække sig socialt for at spare på energien. Fysiske symptomer som hovedpine eller søvnproblemer kan opstå. Pessimisme og følelsen af at være mislykket kan fylde mere.
Meningsløshed/Tilbagetrækning: Håbet om at nå målene eller ændre situationen svinder. En følelse af resignation, tomhed og meningsløshed indfinder sig. Den sociale tilbagetrækning forstærkes. Man føler sig måske deprimeret.
Apati/Kynisme: Det sidste stadie er præget af dyb apati og en kynisk distance til arbejdet og omgivelserne. Arbejdet giver ikke længere værdi eller mening. Man fungerer måske mekanisk, men den følelsesmæssige forbindelse er kappet.

Eksempel: Læreren Anders starter sin karriere fuld af passion (fase 1). Efter nogle år med stigende klassekvotienter, nye reformer og manglende tid til forberedelse, begynder han at tvivle på, om han reelt kan gøre en forskel for eleverne (fase 2). Han oplever konflikter med ledelsen om ressourcer. Uden ændringer udvikler tvivlen sig til en dyb frustration over systemet og en følelse af magtesløshed (fase 3). Han får sværere ved at sove og trækker sig fra lærerværelsets sociale liv. Hvis denne udvikling fortsætter, risikerer han at ende i meningsløshed og apati (fase 4-5).

Hvorfor tidlig indsats er afgørende

Det er essentielt at gribe ind så tidligt som muligt i processen, helst i tvivls- eller frustrationsfasen.¹⁰ Jo længere man bevæger sig ned ad glidebanen mod apati og kynisme, jo sværere og længere bliver vejen tilbage til trivsel og arbejdsglæde.² Tidlig identifikation og intervention kan potentielt bremse eller endda vende udviklingen.¹ Ændringer i arbejdsvilkår, øget støtte, justering af krav eller nye strategier til håndtering af belastningen kan gøre en afgørende forskel, før tilstanden bliver kronisk og fører til langvarig sygemelding og potentielt tab af arbejdsevne.¹² Det er derfor afgørende at være opmærksom på de tidlige advarselssignaler.

Din personlige udbrændtheds-radar: 9 tegn du bør kende

At kunne genkende de tidlige tegn på udbrændthed er første skridt mod at handle i tide. Denne 9-punkts tjekliste fungerer som en personlig “udbrændtheds-radar” – et redskab til selvrefleksion og øget opmærksomhed på signaler fra krop og sind.³ Det er vigtigt at understrege, at denne liste ikke er et diagnostisk værktøj. Oplever man flere af disse tegn vedvarende, eller er man bekymret for sin trivsel, bør man altid søge professionel hjælp, for eksempel hos egen læge, for en grundig vurdering.³ Online selv-tests, som Copenhagen Burnout Inventory (CBI) ²⁵ eller Percieved Stress Scale (PSS-10) ²⁸, findes også, men skal ligeledes betragtes som vejledende.²⁶

Her er 9 centrale advarselstegn, der kan indikere en begyndende eller fremskreden udbrændthed:

Følelsesmæssig dræning og udmattelse:
- Beskrivelse: En gennemgribende følelse af at være mentalt og følelsesmæssigt tømt. Man mangler overskud, selv til ting, man normalt holder af, og orker ikke at engagere sig følelsesmæssigt i andre mennesker eller opgaver. Følelsen er dybere og mere vedvarende end almindelig træthed efter en lang dag.¹
- Eksempel: “Selv efter en weekend føler jeg mig stadig drænet og har svært ved at mobilisere energi til at være nærværende over for min familie eller kolleger.”
Øget distance eller kynisme:
- Beskrivelse: Man udvikler en negativ, ligeglad eller kynisk holdning til sit arbejde, sine kolleger, klienter eller de opgaver, man udfører. Der opstår en følelsesmæssig distance, måske som en ubevidst måde at beskytte sig selv på.¹
- Eksempel: “Jeg plejede at synes, det var meningsfuldt at hjælpe borgerne, men nu føles det ofte som en sur pligt, og jeg tager mig selv i at tænke ‘det kan også være lige meget’.”
Følelse af nedsat effektivitet eller formåen:
- Beskrivelse: Man oplever sig selv som mindre kompetent, produktiv eller effektiv. Opgaver virker uoverskuelige, man tvivler på egne evner, og følelsen af at gøre en positiv forskel forsvinder. Dette kan føre til en følelse af meningsløshed.¹
- Eksempel: “Jeg laver flere fejl end normalt, har svært ved at afslutte opgaver og føler mig generelt utilstrækkelig i mit job, selvom jeg arbejder hårdt.”
Vedvarende fysiske stress-symptomer:
- Beskrivelse: Kroppen reagerer på den langvarige belastning med vedvarende fysiske symptomer. Det kan være hyppig hovedpine, muskelspændinger (især i nakke og skuldre), maveproblemer (fx ondt i maven, ændret fordøjelse), hjertebanken, svimmelhed, øget modtagelighed for infektioner eller en generel følelse af fysisk utilpashed.² Kroppen “siger fra”.³²
- Eksempel: “Jeg har haft spændinger i nakken og tilbagevendende mavepine i flere måneder, og jeg bliver oftere forkølet end jeg plejer.”
Kognitive udfordringer:
- Beskrivelse: Belastningen påvirker de mentale funktioner. Man oplever problemer med at koncentrere sig, huske aftaler eller information, bevare overblikket eller træffe beslutninger. Nogle beskriver det som at have “hjernetåge”.³
- Eksempel: “Jeg glemmer, hvad folk lige har sagt, har svært ved at fokusere under møder og føler mig mentalt sløv og ukoncentreret det meste af dagen.”
Vedvarende søvnproblemer:
- Beskrivelse: Søvnen bliver forstyrret over en længere periode. Det kan være svært at falde i søvn på grund af tankemylder, man vågner hyppigt om natten, eller man vågner om morgenen og føler sig stadig udmattet, uanset hvor mange timer man har sovet.³
- Eksempel: “Jeg ligger ofte vågen i timevis og grubler over arbejde, og selv når jeg sover 8 timer, føler jeg mig ikke udhvilet.”
Social tilbagetrækning eller isolation:
- Beskrivelse: Lysten og overskuddet til socialt samvær mindskes markant. Man begynder at trække sig fra sociale arrangementer, undgår kolleger i pauserne eller isolerer sig fra venner og familie, fordi det føles for krævende at interagere.¹
- Eksempel: “Jeg orker sjældent at tage med til sociale arrangementer efter arbejde og aflyser ofte aftaler med venner, fordi jeg bare har brug for at være alene.”
Tab af mening, glæde eller engagement:
- Beskrivelse: Ting, der tidligere gav glæde, energi eller en følelse af mening – både på arbejdet og i fritiden – føles nu ligegyldige, uinteressante eller som en pligt. Motivationen og begejstringen forsvinder.¹
- Eksempel: “Min hobby, som jeg før elskede, føles nu bare som endnu en opgave, og jeg har svært ved at finde ægte glæde ved noget som helst for tiden.”
Øget irritabilitet, uro eller angst:
- Beskrivelse: Man har en kortere lunte end normalt, bliver lettere irriteret, frustreret eller vred. Man kan føle en konstant indre uro, anspændthed, nervøsitet eller udvikle angst-symptomer. Småting kan føles som store problemer.⁵
- Eksempel: “Jeg hidser mig op over småting, føler mig konstant anspændt og har svært ved at modtage feedback uden at blive oprevet eller føle mig angrebet.”

Disse ni punkter udgør tilsammen en radar, der kan hjælpe med at fange de signaler, krop og sind sender, når belastningen bliver for stor.

Tabel 1: Udbrændtheds-radaren – 9 Tidlige Advarselstegn

Advarselstegn	Eksempel på oplevelse
1. Følelsesmæssig dræning	“Jeg føler mig konstant tømt for energi, selv efter hvile.”
2. Øget distance/kynisme	“Jeg tager mig selv i at tænke negativt eller ligeglad om mit arbejde/klienter.”
3. Nedsat effektivitet/formåen	“Opgaver virker uoverskuelige, og jeg tvivler på, om jeg gør et godt nok stykke arbejde.”
4. Vedvarende fysiske symptomer	“Jeg har ofte hovedpine, maveproblemer eller spændinger i kroppen.”
5. Kognitive udfordringer	“Jeg har svært ved at koncentrere mig, huske ting og bevare overblikket.”
6. Vedvarende søvnproblemer	“Jeg har svært ved at falde i søvn eller vågner og føler mig uoplagt.”
7. Social tilbagetrækning	“Jeg orker sjældent socialt samvær og trækker mig ofte fra aftaler.”
8. Tab af mening/glæde/engagement	“Ting, der før gav mig glæde eller mening, føles nu ligegyldige.”
9. Øget irritabilitet/uro/angst	“Jeg har kortere lunte end normalt, føler mig anspændt eller bliver lettere oprevet.”

Knæk kurven: Sådan forebygger du udbrændthed

Forebyggelse af udbrændthed er ikke kun mulig, men også afgørende for langsigtet trivsel og arbejdsevne. Det kræver en indsats på både individuelt og organisatorisk niveau.

Dit personlige værn: Strategier for individuel forebyggelse

Selvom arbejdsmiljøet spiller en stor rolle, er der også strategier, den enkelte kan anvende for at beskytte sig selv og opbygge modstandskraft mod udbrændthed. Det handler ikke om blot at “klare presset”, men om aktivt at skabe et bæredygtigt liv, både på og uden for arbejdet, som er i tråd med egne behov og værdier.¹⁰

Sæt grænser: Lær at sige nej til opgaver eller krav, der overstiger dine ressourcer. Beskyt din tid og energi ved at definere klare grænser mellem arbejde og fritid.¹⁰ Kend dine personlige værdier og prioriter dine opgaver og din tid i overensstemmelse hermed.²³
Prioriter pauser og restitution: Indbyg korte pauser i løbet af arbejdsdagen for at give hjernen et pusterum.¹ Sørg for tilstrækkelig tid til afslapning, hvile og aktiviteter, der lader dig op efter arbejde og i weekender/ferier.³
Vær fysisk aktiv: Regelmæssig motion er et effektivt middel mod stress. Det hjælper med at forbrænde stresshormoner, forbedrer humøret og øger den generelle følelse af velvære.⁶ Find en motionsform, du nyder.
Plej din søvn: God søvn er fundamental for restitution. Etabler faste søvnrutiner, undgå skærme før sengetid, og skab et roligt sovemiljø.⁷ Hvis tankemylder holder dig vågen, kan det hjælpe at skrive tankerne ned på et stykke papir ved sengen.⁷
Praktiser mindfulness og afspænding: Teknikker som mindfulness-meditation, yoga, dybe vejrtrækningsøvelser eller andre afspændingsmetoder kan hjælpe med at reducere anspændthed, skabe ro i sindet og forbedre kontakten til kroppens signaler.²
Skab struktur og prioriter: Lav realistiske planer for dagen eller ugen. Fokuser på én opgave ad gangen i stedet for at multitaske.²¹ Overvej, hvad der skal nås, og hvad der kan vente. At rydde op i fysiske og digitale bunker kan også give mentalt overskud.³⁰
Søg social støtte: Tal åbent med betroede venner, familiemedlemmer eller kolleger om dine udfordringer og følelser. At dele byrden kan lette presset.¹⁹
Dyrk dine interesser: Sæt tid af til hobbyer og aktiviteter uden for arbejdet, som giver dig glæde, energi og en følelse af mening.³
Lev sundt: En sund og varieret kost giver kroppen de nødvendige byggesten.²¹ Vær opmærksom på forbruget af stimulanser som koffein, alkohol og nikotin, da de kan øge kroppens stressniveau og påvirke søvnen negativt.²¹ Drik rigeligt med vand.³⁰
Accept og selvomsorg: Accepter, at du har grænser, og at det er okay ikke at kunne alt. Vær venlig mod dig selv, især i pressede perioder. Anerkend, at det tager tid at genfinde balancen efter en periode med overbelastning.¹⁴

Et sundt arbejdsmiljø: Organisatoriske strategier

Individuelle strategier er vigtige, men de kan ikke stå alene. Organisationen og ledelsen har et afgørende ansvar for at skabe et arbejdsmiljø, der aktivt forebygger udbrændthed og fremmer trivsel.¹⁶ Dette er ikke blot “nice-to-have”, men en fundamental nødvendighed, især fordi et dårligt arbejdsmiljø kan forstærke individuelle risikofaktorer som højt engagement og føre til, at organisationen mister sine mest dedikerede medarbejdere (jf. Insight 4 & 5). En investering i et sundt psykisk arbejdsmiljø er derfor også en investering i fastholdelse, kvalitet og produktivitet.

Centrale organisatoriske strategier omfatter:

Ledelsesansvar: Ledelsen skal gå forrest ved at prioritere medarbejdernes trivsel og mentale sundhed. Dette indebærer tydelig kommunikation, anerkendelse af medarbejdernes indsats, sikring af tilstrækkelige ressourcer, aktiv støtte, retfærdig arbejdsfordeling og konstruktiv konflikthåndtering.¹ Ledere bør selv sætte et godt eksempel ved at vise sunde arbejds- og pausevaner.¹¹
Fremme af psykologisk tryghed: Skab en kultur, hvor det er trygt at tale åbent om udfordringer, tvivl og fejl uden frygt for negative konsekvenser. Brug fejl som en kilde til læring frem for anledning til kritik.¹⁷ Styrk fællesskabet og den kollegiale støtte.¹⁶ Metoder som “Lejrbålet”, hvor kolleger lytter anerkendende til hinandens svære oplevelser, kan styrke den psykologiske tryghed og hjælpe med at bearbejde følelsesmæssige belastninger.¹⁸
Balance i arbejdstilrettelæggelsen: Sørg for en rimelig balance mellem arbejdskrav og de ressourcer (tid, kompetencer, støtte), medarbejderne har til rådighed.¹ Giv medarbejderne reel indflydelse på eget arbejde, herunder planlægning, metoder og tempo (autonomi).¹ Sørg for klare roller, ansvarsområder og forventninger.¹⁶ Tilbyd variation i arbejdsopgaver og muligheder for faglig og personlig udvikling.¹⁶ Overvej opgaverotation i særligt belastende funktioner.¹⁷ Hjælp medarbejderne med at prioritere opgaver, fx ved at skelne mellem “skal”- og “kan”-opgaver.³⁴
Feedback, supervision og sparring: Implementer strukturer for regelmæssig og konstruktiv feedback. Skab rum for kollegial sparring og supervision, især i jobs med høje følelsesmæssige krav, hvor medarbejdere kan drøfte og bearbejde svære sager eller situationer.¹⁶
Klare politikker og procedurer: Udarbejd og kommuniker klare politikker for håndtering af stress, sygefravær og tilbagevenden til arbejde efter sygdom. Hav også klare retningslinjer for forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger.²⁰ En arbejdspladsvurdering (APV) med fokus på det psykiske arbejdsmiljø er et lovkrav og et vigtigt redskab.²⁰

Udbrændthed i Danmark: Et kig på tallene

Det kan være vanskeligt at finde præcise tal for forekomsten af udbrændthed som en specifik tilstand i Danmark, blandt andet fordi det ikke er en officiel diagnose (jf. Insight 2). Ikke desto mindre peger tilgængelige data om stress, mistrivsel og relaterede helbredsproblemer entydigt på, at arbejdsrelateret psykisk belastning udgør en betydelig og sandsynligvis voksende udfordring i det danske samfund.

Stress og udbrændthed i tal

Generelle estimater: Nogle kilder estimerer, at omkring 15-20% af den danske befolkning oplever symptomer på udbrændthed.³
PUMA-studiet: Et større dansk forskningsprojekt (PUMA) fra start 00’erne, der anvendte Copenhagen Burnout Inventory (CBI) ²⁵, fandt blandt knap 2000 ansatte i fem forskellige brancher inden for human service (socialt arbejde, institutioner, hospital, fængsel, hjemmehjælp), at:
- Ca. 22% havde en høj grad af personlig udbrændthed (generel udmattelse).
- Ca. 20% havde en høj grad af arbejdsrelateret udbrændthed.
- Ca. 16% havde en høj grad af klientrelateret udbrændthed.²⁷
Mistrivsel: Nyere tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser en markant stigning i selvrapporteret dårligt mentalt helbred (mistrivsel) blandt unge (16-24 år) fra 2013 til 2023. For unge kvinder er andelen steget fra 18% til 35%, mens den for unge mænd er steget fra ca. 8% til 16%.¹⁵ Selvom mistrivsel ikke er det samme som udbrændthed, indikerer tallene en bekymrende tendens i den generelle mentale sundhed, især blandt unge.
Sygefravær og førtidspension: Psykiske lidelser (en bred kategori, der kan omfatte følger af stress og udbrændthed) udgjorde omkring 25% af det samlede sygefravær i Danmark i 2020. Andelen af personer, der modtog førtidspension på grund af psykiske lidelser, steg fra 42% i 2015 til 48% i 2020.⁴
Økonomiske konsekvenser: De samlede årlige samfundsøkonomiske omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark anslås af VIVE til at være omkring 141 milliarder kroner, primært på grund af tabt produktivitet og udgifter til førtidspension.⁴

Samlet set tegner disse tal, på trods af variationer i definitioner og målemetoder, et billede af et udbredt problem med arbejdsrelateret psykisk belastning, som har store konsekvenser for både individers helbred og samfundsøkonomien.

Er der særlige mønstre?

Data tyder på, at visse grupper eller brancher kan være mere udsatte end andre:

Køn: Data om mistrivsel viser en markant højere forekomst blandt unge kvinder end unge mænd.¹⁵ PUMA-studiets resultater for udbrændthed i human service sektoren viste mindre kønsforskelle, dog med lidt højere personlig og arbejdsrelateret udbrændthed hos kvinder, men højere klientrelateret udbrændthed hos mænd i den specifikke undersøgelsesgruppe.²⁷
Alder: Stigningen i mistrivsel ses især markant blandt de 16-24-årige.¹⁵
Brancher/Faggrupper: Arbejde med mennesker, især inden for omsorg, socialt arbejde og undervisning, fremhæves ofte som et risikoområde på grund af høje følelsesmæssige krav.¹ Specifikke studier har også undersøgt psykisk arbejdsmiljø og belastningsreaktioner hos faggrupper som praktiserende læger ³⁶ og politi- og fængselsbetjente.³⁷

De observerede mønstre er sandsynligvis resultatet af et komplekst samspil mellem flere faktorer. For eksempel kan den højere mistrivsel blandt unge kvinder og fokus på omsorgsfag afspejle en kombination af jobkarakteristika (følelsesmæssige krav), samfundsmæssige kønsroller og forventninger, samt eventuel dobbeltbelastning fra arbejde og hjem. Forskellene understreger behovet for differentierede forebyggelsesstrategier, der tager højde for specifikke risikofaktorer i forskellige grupper og brancher.

Vejen til hjælp og støtte i Danmark

Hvis man oplever symptomer på udbrændthed eller er bekymret for sin mentale trivsel, er det vigtigt at vide, hvor man kan søge hjælp og støtte. Der findes flere veje i det danske system.

Her kan du få professionel hjælp

Egen læge: Lægen er ofte det første og vigtigste kontaktpunkt. Lægen kan vurdere symptomerne, udelukke eventuelle fysiske årsager til trætheden eller de andre symptomer, stille en eventuel diagnose (fx stressbelastning, depression) og rådgive om behandling eller henvise videre.³ Lægen kan også vurdere behovet for sygemelding.⁷
Psykolog eller psykoterapeut: Disse fagpersoner kan tilbyde samtaleterapi og rådgivning specifikt rettet mod stress og udbrændthed. Terapien kan hjælpe med at forstå årsagerne til belastningen, udvikle nye håndteringsstrategier (coping), arbejde med uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre (fx perfektionisme) og styrke den mentale robusthed.² Nogle har særlig erfaring med arbejdsrelateret stress. Hjælp kan findes privat, og i nogle tilfælde dækker sundhedsforsikringer eller henvisning fra lægen (ved fx depression eller angst).
Fagforening: Mange fagforeninger tilbyder rådgivning og støtte til medlemmer, der oplever stress eller udbrændthed. De kan have socialrådgivere eller stressvejledere ansat, som kan hjælpe med at skabe overblik over situationen, rettigheder og handlemuligheder, samt støtte i dialogen med arbejdspladsen.²⁴
Arbejdspladsens tilbud: Nogle arbejdspladser har egne sundhedsordninger, der inkluderer adgang til psykologhjælp eller stresscoaching. Man kan også henvende sig til sin leder, tillidsrepræsentant (TR) eller arbejdsmiljørepræsentant (AMR) for at drøfte situationen og muligheder for støtte eller tilpasninger i arbejdet.³
Rådgivningslinjer: Organisationer som Psykiatrifonden tilbyder anonyme rådgivningslinjer, hvor man kan tale med fagpersoner om psykisk mistrivsel.

Organisationer og online ressourcer

Der findes en række danske organisationer og hjemmesider, som tilbyder værdifuld viden, værktøjer og information om stress, udbrændthed og mental sundhed:

Psykiatrifonden: Tilbyder viden om psykiske sygdomme og mistrivsel, rådgivning og driver kampagner for at fremme mental sundhed og afstigmatisering (www.psykiatrifonden.dk).¹⁵
Sundhedsstyrelsen: Indeholder information og anbefalinger vedrørende mental sundhed, stressforebyggelse og behandling (www.sst.dk).⁷
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA): Publicerer forskning om arbejdsmiljø, herunder psykisk arbejdsmiljø og udbrændthed. Har udviklet værktøjer som Copenhagen Burnout Inventory (CBI) (www.nfa.dk).²⁵
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd: Udfører forskning og analyser inden for velfærdsområdet, herunder mental sundhed og arbejdsmiljø (www.vive.dk).⁴
Godt Arbejdsmiljø / BFA / Videnscenter for Arbejdsmiljø: Platforme, der samler viden og praktiske værktøjer til forbedring af arbejdsmiljøet, herunder forebyggelse af stress og udbrændthed, ofte målrettet specifikke brancher (www.godtarbejdsmiljo.dk, www.bfa.dk, www.arbejdsmiljoviden.dk).¹
SPARK (Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommuner og Regioner): Tilbyder sparring og støtte til arbejdspladser i den kommunale og regionale sektor med at styrke det psykiske arbejdsmiljø (www.vpt.dk/spark).¹⁷
Netdoktor: Indeholder artikler og information om sundhed og sygdom skrevet i et tilgængeligt sprog (www.netdoktor.dk).²

Støtte til ordblinde: Gør viden tilgængelig

For de mere end 400.000 danskere, der lever med ordblindhed ⁴⁰, kan det være en ekstra udfordring at tilegne sig skriftlig information, især om komplekse emner som udbrændthed. Ordblindhed kan i sig selv være en kilde til stress, især i uddannelses- og arbejdssituationer med mange læse- og skrivekrav.⁴¹ Dette kan potentielt øge sårbarheden over for udbrændthed. Derfor er adgang til information i tilgængelige formater og kompenserende værktøjer afgørende, ikke kun som praktisk hjælp, men også som en vigtig faktor for mental sundhed og forebyggelse for denne gruppe.

Heldigvis findes der specifikke ressourcer i Danmark:

Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder): Nota tilbyder et stort udvalg af bøger – skøn- og faglitteratur samt studie- og undervisningsmaterialer – som lydbøger, e-bøger og punktbøger. Medlemskab er gratis for personer med dokumenteret læsevanskelighed, herunder ordblindhed.⁴² Man kan søge efter bøger om stress, udbrændthed, mindfulness og relaterede emner i Notas bibliotek og få dem i et format, der passer til ens behov.³² Nota tilbyder også en app til afspilning.⁴⁶ (www.nota.dk)
Ordblindeforeningen: Er interesseorganisationen for ordblinde og deres pårørende i Danmark. Foreningen arbejder for bedre vilkår og tilbyder gratis vejledning via deres Vejledningscenter til både private, fagfolk og virksomheder.⁴⁰ Selvom deres hjemmeside ikke specifikt nævner stress eller udbrændthed som et vejledningsemne ⁴⁰, kan man kontakte dem for råd og eventuel henvisning til relevante ressourcer. De tilbyder også viden, netværk og forældrerådgivning.⁴⁷ (www.ordblindeforeningen.dk)
Læse-skriveteknologi (LST): En bred vifte af teknologiske hjælpemidler kan lette læsning og skrivning betydeligt. Dette inkluderer oplæsningssoftware (Text-to-Speech), talegenkendelse (tale-til-tekst), ordforslags-programmer og stavekontrol. Skoler, uddannelsesinstitutioner, kommunikationscentre og kommunens Pædagogisk Psykologiske Rådgivning (PPR) kan vejlede om og bevilge LST.⁴² Mange LST-funktioner er også indbygget i computere, tablets og smartphones i dag.
VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation): Under Social- og Boligstyrelsen yder VISO specialiseret rådgivning i de mest komplekse sager vedrørende handicap og sociale problemer, herunder potentielt i sager hvor ordblindhed og psykisk mistrivsel er kombineret. (www.viso.dk)

Adgang til disse ressourcer kan reducere den kognitive belastning og frustration, der kan være forbundet med læsning og skrivning for ordblinde, og dermed frigøre mentale ressourcer og mindske den generelle stressbelastning.

Gør viden lettere at fordøje (også for ordblinde)

Når man formidler information om komplekse og potentielt følsomme emner som udbrændthed, er det afgørende at gøre det på en måde, der er tilgængelig og let at forstå for så mange som muligt. Principperne for god webtilgængelighed (som defineret i WCAG-standarden) og “let sprog” er ikke kun til gavn for personer med funktionsnedsættelser som ordblindhed, men forbedrer faktisk læsbarheden og forståelsen for alle brugere.⁴⁹ Klarhed og struktur minimerer den mentale anstrengelse ved selve afkodningen af teksten, så læseren kan fokusere på indholdet.

Tips til læsevenlig formidling

Baseret på retningslinjer for webtilgængelighed (WCAG 2.1 AA, som er lovkrav for offentlige hjemmesider i Danmark ⁵¹) og generelle principper for god kommunikation:

Strukturér indholdet logisk: Brug sigende og hierarkiske overskrifter (H1, H2, H3 osv.) til at opdele teksten og guide læseren.⁴⁹ Anvend korte afsnit med ét hovedbudskab pr. afsnit.⁵⁴ Brug punktopstillinger eller nummererede lister til at præsentere information overskueligt.⁵⁴
Skriv i et klart og direkte sprog: Brug et aktivt sprog frem for passivt (fx “Ledelsen bør prioritere” i stedet for “Det bør prioriteres af ledelsen”).⁵⁵ Undgå unødvendig jargon, fagtermer og lange, komplekse sætninger.⁵⁴ Hvis fagtermer er nødvendige, så forklar dem. Hold sætningerne relativt korte og præcise.⁵⁴
Vær visuelt tilgængelig: Sørg for god kontrast mellem tekstfarve og baggrundsfarve, så teksten er let at læse, også for svagtseende eller farveblinde.⁵⁴ Vælg en tydelig og læsevenlig skrifttype i en passende størrelse. Brug billeder og illustrationer til at understøtte teksten, men sørg for, at de har en beskrivende alternativ tekst (ALT-tekst), så brugere med skærmlæsere kan forstå billedets indhold eller formål.⁴⁹
Gør medier tilgængelige: Videoer skal have undertekster.⁴⁹ Forudindspillede videoer bør også have synstolkning (hvis relevant for forståelsen) eller et tekstbaseret alternativ.⁵⁸ Lydfiler (fx podcasts) bør ledsages af en transskription.⁵⁷
Gør dokumenter tilgængelige: PDF-filer og andre dokumenter, der deles online, skal være “tagget” korrekt, så de kan læses op af skærmlæsere og navigeres med tastatur.⁵⁴ Overvej at præsentere indhold som websider (HTML) frem for PDF, da det ofte er mere tilgængeligt.

Brug teknologien: Værktøjer der hjælper

Teknologien tilbyder flere værktøjer, der kan øge tilgængeligheden af skriftlig information:

Oplæsningssoftware (Text-to-Speech, TTS): Mange moderne webbrowsere og styresystemer har indbyggede funktioner, der kan læse tekst højt. Der findes også dedikerede programmer og apps, herunder gratis værktøjer som Adgang for Alle, udviklet af Digitaliseringsstyrelsen.⁵⁹ For at disse værktøjer fungerer optimalt, er det vigtigt, at hjemmesider og dokumenter er kodet korrekt, fx med angivelse af sprog.⁵⁴
Nota Bibliotek App: Giver medlemmer af Nota nem adgang til lydbøger og andre tilgængelige materialer via smartphone eller tablet.⁴⁶
Andre LST-værktøjer: Der findes et bredt udvalg af specialiserede LST-værktøjer (apps og software), som kan hjælpe med oplæsning, skrivning, stavning og strukturering, målrettet personer med ordblindhed eller andre læse-/skrivevanskeligheder.

Empati og klarhed i kommunikationen

Ud over de tekniske og sproglige aspekter er tonen og den underliggende holdning i kommunikationen afgørende, især når emnet er udbrændthed. Det er vigtigt at:

Være empatisk og ikke-stigmatiserende: Anerkend, at udbrændthed er en alvorlig belastningstilstand, og undgå sprogbrug, der kan virke fordømmende eller bagatelliserende. Bekæmp myter og tabuer omkring psykisk mistrivsel.³⁸
Formidle håb og handlemuligheder: Selvom udbrændthed er alvorligt, er det vigtigt at understrege, at bedring er mulig med den rette hjælp og indsats.² Fokuser på konkrete løsninger og veje til støtte.
Være klar og respektfuld: Formidl viden på en tilgængelig måde uden at tale ned til læseren. Respekter læserens situation og behov for klar og pålidelig information.

Konklusion

Udbrændthed er en alvorlig og kompleks tilstand, der påvirker et stigende antal mennesker i Danmark. Den udvikler sig gradvist som en reaktion på langvarig stress og er typisk kendetegnet ved følelsesmæssig udmattelse, en voksende distance eller kynisme over for arbejdet og en følelse af nedsat personlig formåen. At være opmærksom på de tidlige advarselstegn – som skitseret i denne artikels 9-punkts “udbrændtheds-radar” – er afgørende for at kunne gribe ind, før tilstanden bliver kronisk.

Forebyggelse af udbrændthed kræver en dobbelt indsats. På det individuelle plan handler det om at styrke sin egenomsorg, lære at sætte sunde grænser, prioritere restitution og søge støtte, når presset bliver for stort. Lige så vigtigt er det organisatoriske ansvar. Arbejdspladser og ledelser spiller en central rolle i at skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø præget af balance mellem krav og ressourcer, indflydelse, støtte, anerkendelse og psykologisk tryghed.

Heldigvis findes der hjælp og støtte at hente i Danmark. Egen læge, psykologer, fagforeninger og forskellige organisationer står klar til at hjælpe. For personer med ordblindhed findes der desuden specifikke ressourcer som Nota og Ordblindeforeningen samt teknologiske hjælpemidler, der kan lette adgangen til information og reducere den stress, der kan være forbundet med læse- og skrivekrav.

At formidle viden om udbrændthed på en klar, empatisk og tilgængelig måde er essentielt for at bryde tabuer og give mennesker de redskaber, de har brug for. Ved at lytte til kroppens og sindets signaler, tage tidlige tegn alvorligt og aktivt arbejde med forebyggelse – både som individ og som arbejdsplads – kan vi sammen bidrage til at knække udbrændthedskurven og fremme en kultur præget af større trivsel og mental sundhed i Danmark. Vejen tilbage fra udbrændthed kan være lang, men den findes, og det første skridt er opmærksomhed og handling.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.