For mange udlændinge, der ønsker at etablere sig i Danmark, udgør sprogkrav en central del af udlændingelovgivningen. Disse krav er tænkt som en sikring af, at nye borgere kan integreres i det danske samfund og bidrage aktivt. Dog kan disse tilsyneladende ligetil krav udgøre en betydelig barriere for individer med specifikke læse- og skrivevanskeligheder, såsom ordblindhed. Ordblindhed er en medfødt tilstand, der påvirker evnen til at afkode skriftsproget, hvilket kan have vidtrækkende konsekvenser for tilegnelsen af et nyt sprog og evnen til at bestå standardiserede sprogprøver. Denne artikel har til formål at undersøge, hvordan den danske udlændingelovgivning forholder sig til sprogkrav for udlændinge med ordblindhed, og hvilke muligheder der eventuelt findes for dispensation. Gennem en analyse af de gældende regler, udfordringerne for ordblinde, eksisterende støttemekanismer og juridiske perspektiver, vil vi søge at give et nuanceret billede af dette komplekse område. Artiklen vil indledningsvis se nærmere på de generelle sprogkrav i dansk udlændingelovgivning, hvorefter den vil fokusere på, hvordan ordblindhed kan udgøre en barriere for at opfylde disse krav. Herefter vil vi undersøge de eksisterende dispensationsmuligheder, før vi ser på den støtte og de ressourcer, der er tilgængelige for ordblinde i Danmark. Afslutningsvis vil vi diskutere de juridiske og menneskeretlige aspekter af problemstillingen og præsentere praktiske eksempler og mulige løsninger.
Dansk udlændingelovgivning og sprogkrav
Dansk udlændingelovgivning indeholder en række bestemmelser, der stiller krav til udlændinges sprogkundskaber i dansk. Disse krav varierer afhængigt af formålet med opholdet i Danmark og den type opholdstilladelse eller statsborgerskab, der ansøges om. Generelt har der været en tendens til at skærpe sprogkravene over de seneste år 1. Dette afspejles blandt andet i de krav, der stilles for at opnå permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab.
De generelle sprogkrav for udlændinge i Danmark
Udlændingeloven, sammen med Udlændingebekendtgørelsen, udgør det primære lovgrundlag for reglerne om udlændinges indrejse og ophold i Danmark 2. Disse retsakter fastlægger de betingelser, som udlændinge skal opfylde for at få forskellige former for tilladelser. For både permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab er det almindeligt at kræve et vist niveau af danskkundskaber. For eksempel blev sprogkravet for ansøgere om dansk statsborgerskab ved naturalisation skærpet i 2016, således at ansøgere som hovedregel skal bestå Prøve i Dansk 3, hvor det tidligere var Prøve i Dansk 2 1. Denne ændring indikerer en klar tendens til at lægge større vægt på sprogfærdigheder som en forudsætning for at blive dansk statsborger. Lignende skærpelser er også blevet indført for permanent opholdstilladelse, hvor beståelse af Prøve i Dansk 2 nu er et krav 1. Det er værd at bemærke, at der findes forskellige sprogprøver, som kan være relevante afhængigt af situationen. For eksempel skal religiøse forkyndere, der ønsker at forlænge deres opholdstilladelse, bestå en særlig Forlængelsesprøve, der tester både sprogkundskaber og viden om danske samfundsforhold 3. Ligeledes kan der i forbindelse med familiesammenføring i visse tilfælde stilles krav om beståelse af en danskprøve på A1- eller A2-niveau 3. Eksistensen af disse forskellige prøver på forskellige niveauer antyder en differentieret tilgang til sprogkrav afhængigt af formålet med opholdet.
Sprogkrav ved ansøgning om permanent opholdstilladelse
For at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark er et af de grundlæggende krav, at ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau 1. Dette krav understreger vigtigheden af, at udlændinge, der ønsker at blive fastboende i Danmark, har et vist niveau af dansk sprogfærdighed. Derudover er der mulighed for at opfylde en af fire supplerende betingelser for permanent ophold ved at have bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau 1. Opfyldelse af denne supplerende betingelse kan i nogle tilfælde betyde, at man kan få permanent opholdstilladelse efter kortere tid i Danmark 5. Kravene til permanent opholdstilladelse omfatter også andre aspekter såsom beskæftigelse, økonomisk selvforsørgelse og en ren straffeattest 6. Ikke desto mindre fremstår sprogfærdigheder, dokumenteret gennem beståelse af en anerkendt danskprøve, som en central forudsætning.
Sprogkrav ved ansøgning om dansk statsborgerskab
Kravene til dansk statsborgerskab er generelt set strengere end kravene til permanent ophold, og dette gælder også for sprogkundskaber. Som hovedregel skal ansøgere om dansk statsborgerskab ved naturalisation have bestået Prøve i Dansk 3 eller en af de prøver, der er angivet som værende på et tilsvarende eller højere niveau 1. Dette krav blev skærpet i 2016 fra Prøve i Dansk 2 1. Ifølge en speciallærer, der underviser flygtninge og indvandrere med læseproblemer, er denne prøve meget læsebaseret, hvilket skaber betydelige vanskeligheder for ordblinde udlændinge, der ofte ikke har en chance for at honorere dette krav 10. For at opnå dansk statsborgerskab skal ansøgerne også bestå en indfødsretsprøve, der tester deres viden om danske samfundsforhold, kultur og historie 1. Selvom hovedreglen er beståelse af Prøve i Dansk 3, fremgår det også, at man i visse tilfælde kan opfylde sprogkravet ved at have bestået Folkeskolens 9. eller 10. klasses afgangseksamen med et tilfredsstillende karaktergennemsnit i danskdisciplinerne 9. Dette alternative krav indebærer dog stadig betydelige læse- og skrivefærdigheder.
Ordblindhed som en barriere for opfyldelse af sprogkrav
Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en neurobiologisk betinget læse- og stavevanskelighed, der ikke er relateret til intelligens 11. I Danmark skønnes det, at omkring 7-8% af befolkningen er ordblinde 11. For disse individer kan de sprogkrav, der stilles i udlændingelovgivningen, udgøre en særlig stor udfordring.
Forståelse af ordblindhed og dens specifikke udfordringer
Ordblindhed er en medfødt og ofte usynlig funktionsnedsættelse, der primært kommer til udtryk som vanskeligheder med at læse og skrive 11. Personer med ordblindhed har typisk svært ved at omsætte bogstaver og bogstavfølger til sproglyde, hvilket resulterer i en langsom og ofte upræcis læsning. De har især vanskeligheder med at læse ord, de ikke har set før, og laver ofte stavefejl, der ikke umiddelbart følger de almindelige lyd-bogstav-forbindelser 12. Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke er et tegn på manglende intelligens eller motivation for at lære. Det er en specifik kognitiv udfordring, der påvirker sprogbehandlingen. I Danmark anslås det, at mere end 400.000 mennesker er ordblinde, hvilket understreger, at dette er en relativt udbredt problematik 11.
Hvordan ordblindhed påvirker evnen til at læse, skrive og bestå sprogprøver
De kernevanskeligheder, der er forbundet med ordblindhed, såsom langsom og usikker ordafkodning samt stavevanskeligheder, har en direkte negativ indvirkning på evnen til at klare sig godt i sprogprøver som Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 10. Disse prøver indeholder elementer som læseforståelse, skriftlig fremstilling, lytteforståelse og samtale ud fra skriftligt oplæg 10. Da ordblinde har vanskeligheder med at læse og skrive, vil de ofte have svært ved at forstå spørgsmål, læse tekster og formulere skriftlige svar inden for den givne tidsramme. Selv i den mundtlige del af prøven, hvor der ofte tages udgangspunkt i skriftligt materiale, kan ordblindheden spille en hæmmende rolle. En speciallærer, der arbejder med ordblinde flygtninge og indvandrere, har påpeget, at Prøve i Dansk er meget baseret på læsning, hvilket betyder, at ordblinde reelt ikke har mulighed for at bestå prøven og dermed opnå dansk statsborgerskab 10. Dette understreger, at de nuværende sprogkrav kan stille ordblinde udlændinge i en betydeligt dårligere situation end andre ansøgere.
Særlige hensyn for tosprogede ordblinde
For udlændinge, der lærer dansk som andetsprog og samtidig er ordblinde, bliver situationen endnu mere kompleks 19. Det kan være vanskeligt at skelne mellem de generelle udfordringer ved at lære et nyt sprog og de specifikke vanskeligheder, der skyldes ordblindhed 19. For eksempel kan en tosproget person have et begrænset ordforråd på dansk, hvilket kan føre til læse- og stavefejl, der ligner dem, som ordblinde laver 20. Derfor er det vigtigt at anvende specialiserede testmetoder, der kan afdække ordblindhed hos tosprogede, også dem med begrænset dansk ordforråd 19. Der er i Danmark udviklet såkaldte “sprogneutrale” test, der forsøger at identificere de underliggende fonologiske vanskeligheder, som er karakteristiske for ordblindhed, uden at være for afhængige af den enkeltes kendskab til dansk 19. Disse initiativer anerkender, at standardiserede sprogprøver muligvis ikke er retvisende for ordblinde tosprogede.
Dispensationsmuligheder i dansk udlændingelovgivning
Dansk udlændingelovgivning indeholder mulighed for at dispensere fra visse krav, herunder sprogkrav, under særlige omstændigheder 1. Disse dispensationsmuligheder er tænkt som en sikkerhedsventil for de tilfælde, hvor en ansøger på grund af særlige forhold ikke er i stand til at opfylde de almindelige betingelser.
De generelle regler for dispensation fra sprogkrav
Der findes generelle bestemmelser i udlændingelovgivningen, der giver mulighed for at dispensere fra de fastsatte krav. Dette kan ske, hvis humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor 23. I forhold til ansøgning om dansk statsborgerskab er det dog alene Folketingets Indfødsretsudvalg, der har bemyndigelse til at dispensere fra de betingelser, der er fastsat i cirkulæreskrivelsen om naturalisation 8. Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke mulighed for at give dispensation i disse sager 8. Dette betyder, at sager, hvor der søges om dispensation fra sprogkravet for statsborgerskab, skal forelægges for et politisk udvalg til individuel vurdering.
Specifikke muligheder for dispensation for personer med handicap, herunder ordblindhed
Når det kommer til dispensation for personer med handicap, herunder ordblindhed, er billedet mere nuanceret. Lovgivningen nævner eksplicit, at der kan dispenseres fra sprogkravet for statsborgerskab i tilfælde af langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, der gør det umuligt at bestå Prøve i Dansk 3 (eller Prøve i Dansk 2), selv med særlige prøvevilkår og hjælpemidler 9. For at en sådan dispensation kan komme på tale, kræves det som regel, at ansøgeren kan dokumentere at have deltaget i danskundervisning på et passende niveau og have forsøgt at tage en danskprøve med de tilbudte tilpasninger 9. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i undervisning eller forsøgt at tage en prøve, kan sagen stadig forelægges for Indfødsretsudvalget, hvis en lægeattest dokumenterer, at funktionsnedsættelsen er så alvorlig, at tilegnelse af dansk sprog ikke er mulig 9. Det er dog væsentligt at bemærke, at ordblindhed ikke specifikt nævnes som en grund til dispensation i den samme grad som andre handicap 10. En speciallærer har påpeget, at mens der gives dispensation for talehandicap samt fysisk og psykisk syge, så er der umiddelbart ingen hjælp at hente i lovgivningen for ordblinde udlændinge 10. Dette indikerer et potentielt område, hvor lovgivningen ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de specifikke udfordringer, som ordblindhed medfører i forhold til sprogkrav. Ikke desto mindre kan svær ordblindhed, hvis den kan dokumenteres som en langvarig funktionsnedsættelse, potentielt falde ind under de generelle bestemmelser om dispensation for handicap 9.
Procedurer og betingelser for at ansøge om dispensation
For at ansøge om dispensation fra sprogkravet for dansk statsborgerskab skal ansøgeren selv tage kontakt til et eller flere medlemmer af Folketingets Indfødsretsudvalg og anmode om, at sagen bliver forelagt for udvalget 8. Det er vigtigt at vedlægge relevant dokumentation, såsom lægeattester, der beskriver funktionsnedsættelsen og dens indvirkning på evnen til at lære dansk og bestå sprogprøver 9. For psykiske lidelser skal lægeattesten være udarbejdet af en speciallæge i psykiatri eller en anden lægefaglig person med baggrund i en psykiatrisk udredning 1. Lægeattesten skal opfylde en række krav, herunder ikke være ældre end to år på ansøgningstidspunktet og indeholde en vurdering af ansøgerens mulighed for at deltage i forskellige niveauer af danskundervisning samt en prognose for sprogindlæring inden for de næste fem år 9. Det er afgørende at være opmærksom på, at det er op til det enkelte medlem af Indfødsretsudvalget at beslutte, om de vil anmode om, at sagen forelægges for udvalget, og at dispensation i alle tilfælde kræver et flertal i udvalget 8.
Støtte og ressourcer for ordblinde i Danmark
Selvom udlændingelovgivningen måske ikke eksplicit adresserer ordblindhed i alle henseender, findes der en række organisationer og ressourcer i Danmark, som tilbyder støtte og vejledning til ordblinde, herunder potentielt også udlændinge.
Præsentation af relevante danske organisationer for ordblinde
En af de mest centrale organisationer er Ordblindeforeningen Danmark 11. Foreningens formål er at varetage interesserne for mennesker med ordblindhed over for myndigheder og offentligheden, at udbrede kendskabet til ordblindhed og at skabe bedre vilkår for ordblinde i alle aldre 11. Ordblindeforeningen tilbyder rådgivning, vejledning og forskellige arrangementer for medlemmer 15. De har også et vejledningscenter, som er åbent for alle, der har brug for hjælp eller information om ordblindhed 23. Derudover findes Dysleksi Ungdom, som er en underafdeling af Ordblindeforeningen for unge mellem 16 og 30 år 15. Disse organisationer kan være værdifulde ressourcer for ordblinde udlændinge, der har brug for støtte og information i forbindelse med sprogkrav og dispensationsmuligheder.
Tilgængelige hjælpemidler og undervisningsmetoder
For at kompensere for læse- og skrivevanskeligheder tilbydes ordblinde i Danmark ofte adgang til forskellige læse- og skriveteknologier (LST) 13. Disse hjælpemidler kan inkludere software med oplæsning af tekst (tekst-til-tale), tale-til-tekst-funktion, ordforslag og stavekontrol 32. I uddannelsessystemet er det almindeligt, at ordblinde elever får lov til at bruge disse hjælpemidler under undervisning og eksamen, ligesom de kan få forlænget tid til skriftlige prøver 34. Der findes også specialiserede undervisningsmetoder, der er tilpasset ordblinde elevers behov, med fokus på systematisk lydtræning og strategier for læsning og stavning 13. Disse tilpasninger i undervisning og eksamen i det danske uddannelsessystem viser en anerkendelse af de særlige udfordringer, som ordblindhed medfører.
Information om ordblindetestning og udredning i Danmark
I Danmark er der etableret en national ordblindetest, som tilbydes elever i folkeskolen fra 3. klasse og fremefter 12. Denne test har til formål at identificere elever med ordblindhed, så de kan få den nødvendige støtte 38. For tosprogede elever, der lærer dansk, kan det være vanskeligt at bruge standardordblindetesten, især hvis de har et begrænset dansk ordforråd 19. Derfor er der udviklet og afprøvet “sprogneutrale” test, der er bedre egnet til at identificere ordblindhed hos denne gruppe 19. Disse test fokuserer på de underliggende fonologiske færdigheder, der er centrale for læsning og stavning, og er mindre afhængige af kendskab til et specifikt sprog 21. Adgangen til korrekt testning og udredning er afgørende for at kunne dokumentere ordblindhed i forbindelse med en ansøgning om dispensation fra sprogkrav i udlændingelovgivningen.
Juridiske og menneskeretlige perspektiver
Spørgsmålet om sprogkrav i udlændingelovgivningen for personer med handicap, herunder ordblindhed, rejser vigtige juridiske og menneskeretlige overvejelser. Princippet om ikke-diskrimination på baggrund af handicap er centralt både i dansk lovgivning og i internationale konventioner.
Analyse af lovgivning i forhold til diskrimination på baggrund af handicap
Diskrimination på baggrund af handicap er forbudt i Danmark, og dette princip er også forankret i internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. Spørgsmålet er, om de nuværende sprogkrav og den manglende eksplicitte hensyntagen til ordblindhed i dispensationsprocessen for statsborgerskab kan betragtes som diskriminerende 10. Det er blevet fremført, at ordblinde udlændinge stilles ringere end andre ansøgere om dansk statsborgerskab, da de har betydeligt sværere ved at opfylde det læsebaserede sprogkrav 10. Bekymringer er også blevet rejst i forhold til unge med ikke-nordisk baggrund og handicap, der skal opfylde strenge sprog- og videnskrav for at opnå statsborgerskab og sjældent får bevilget dispensation 39. Dette antyder, at der kan være en risiko for indirekte diskrimination, hvis lovgivningen ikke tager tilstrækkelig højde for de særlige udfordringer, som visse handicap medfører i forhold til at opfylde generelle krav.
Internationale konventioner og Danmarks forpligtelser
Danmark har ratificeret FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, som forpligter staten til at sikre, at personer med handicap har lige adgang til alle områder af samfundslivet, herunder også i forbindelse med administrative procedurer som ansøgning om statsborgerskab 40. Konventionen kræver, at der tages rimelige foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap kan udøve deres rettigheder på lige fod med andre. Dette kan indebære tilpasning af procedurer og krav, så de ikke unødigt stiller personer med handicap dårligere. Udlændingenævnet har i en afgørelse fra 2018 henvist til FN’s Handicapkonvention i forbindelse med en sag om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvor kravet om bestået Prøve i Dansk 1 ikke blev krævet opfyldt 40. Dette viser, at internationale forpligtelser kan spille en rolle i fortolkningen og anvendelsen af udlændingelovgivningen i forhold til personer med handicap.
Ekspertudtalelser og juridiske vurderinger af området
Selvom de tilgængelige kilder ikke indeholder omfattende juridiske vurderinger specifikt om ordblindhed i udlændingelovgivningen, peger udtalelser fra fagfolk på området på et behov for større opmærksomhed omkring denne problematik 10. Speciallærere og andre eksperter har argumenteret for, at de nuværende sprogkrav for statsborgerskab ikke er rimelige for ordblinde udlændinge, og at der bør indføres særlige hensyn eller alternative måder at dokumentere sprogfærdigheder og integration på 10. Juridiske analyser har også peget på risikoen for diskrimination af visse grupper af udlændinge med handicap i forhold til adgangen til statsborgerskab 39. Disse synspunkter understreger vigtigheden af en fortsat dialog og eventuel revision af udlændingelovgivningen for at sikre, at den er i overensstemmelse med principperne om lighed og ikke-diskrimination.
Praktiske eksempler og scenarier
For at illustrere de udfordringer, ordblinde udlændinge kan stå over for, kan man forestille sig følgende scenarier:
Fiktive eller generaliserede eksempler på ordblinde udlændinges udfordringer og muligheder
Forestil dig Ahmed, en 45-årig mand fra Syrien, der er flygtet til Danmark for fem år siden. Han har lært sig at tale dansk på et rimeligt niveau gennem daglig brug på sin arbejdsplads og i lokalsamfundet. Ahmed er vellidt og har etableret et godt netværk. Han ønsker at blive dansk statsborger, men han er ordblind og har store vanskeligheder med at læse og skrive på dansk. Selvom han har fulgt danskundervisning og forsøgt at forberede sig til Prøve i Dansk 3, er han gentagne gange dumpet på grund af de skriftlige dele af prøven. Ahmed føler sig frustreret og uretfærdigt behandlet, da hans ordblindhed, som er en dokumenteret funktionsnedsættelse, forhindrer ham i at opfylde et krav, der ikke afspejler hans evne til at fungere i det danske samfund.
Et andet eksempel kunne være Maria, en 28-årig kvinde fra Filippinerne, som er gift med en dansk mand og har boet i Danmark i otte år. Hun har permanent opholdstilladelse og ønsker nu at søge om dansk statsborgerskab. Maria har også ordblindhed, men hun har udviklet strategier og bruger hjælpemidler i sin hverdag. Hun har bestået Prøve i Dansk 2 for at få permanent ophold, men frygter nu, at Prøve i Dansk 3 vil være en uoverkommelig barriere. Maria undersøger mulighederne for dispensation og kontakter Ordblindeforeningen for rådgivning om, hvordan hun bedst kan dokumentere sin situation over for Folketingets Indfødsretsudvalg.
Fokus på konkrete situationer og løsninger
For ordblinde udlændinge, der står over for sprogkrav i udlændingelovgivningen, er der flere skridt, de kan overveje:
- Søg tidlig diagnose og dokumentation: Det er vigtigt at få en officiel udredning for ordblindhed og at have dokumentation herfor fra en anerkendt instans 12.
- Kontakt støtteorganisationer: Organisationer som Ordblindeforeningen kan tilbyde rådgivning og vejledning om rettigheder og muligheder 23.
- Undersøg mulighederne for dispensation: Ansøgere bør undersøge de specifikke betingelser for dispensation fra sprogkravet for den pågældende type opholdstilladelse eller statsborgerskab, de søger 8.
- Anvend hjælpemidler og læringsstrategier: Brug af læse- og skriveteknologier samt specialiserede undervisningsmetoder kan hjælpe med at forbedre sprogfærdighederne 13.
- Overvej alternative veje: Hvis sprogkravet viser sig at være en uoverkommelig barriere, kan det være relevant at undersøge, om der er andre måder at dokumentere integration og tilknytning til Danmark på.
Konklusion
Den danske udlændingelovgivning stiller klare sprogkrav til udlændinge, der ønsker permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab. Disse krav, der ofte indebærer beståelse af standardiserede danskprøver, kan udgøre en betydelig barriere for individer med ordblindhed. Selvom der findes generelle muligheder for dispensation i udlændingelovgivningen, er der ikke en eksplicit og klar regulering af, hvordan ordblindhed tages i betragtning i forhold til sprogkravene for statsborgerskab. Dette skaber en situation, hvor ordblinde udlændinge potentielt stilles dårligere end andre ansøgere, hvilket kan rejse spørgsmål om diskrimination på baggrund af handicap.
De eksisterende dispensationsmuligheder for handicap kan i teorien også omfatte svær ordblindhed, men processen kræver omfattende dokumentation og en individuel vurdering af Folketingets Indfødsretsudvalg. Dette understreger behovet for en mere tydelig og retfærdig tilgang til ordblindhed i udlændingelovgivningen.
Det er afgørende at øge opmærksomheden omkring de udfordringer, som ordblinde udlændinge står over for i mødet med de danske sprogkrav. Politiske beslutningstagere bør overveje at præcisere lovgivningen, så ordblindhed eksplicit anerkendes som en mulig grund til dispensation fra sprogkravet for statsborgerskab. Derudover kunne man undersøge muligheden for at tilpasse de eksisterende danskprøver, så de i højere grad tager hensyn til ordblinde ansøgeres særlige vanskeligheder, eventuelt ved at tillade brug af hjælpemidler under prøven.
Endelig spiller de danske organisationer for ordblinde en vigtig rolle i at støtte og rådgive de berørte individer. Det er vigtigt, at denne støtte også rækker ud til udlændinge med ordblindhed, så de kan få den nødvendige hjælp til at navigere i det komplekse landskab af sprogkrav og dispensationsmuligheder. En fortsat dialog mellem eksperter, organisationer og myndigheder er nødvendig for at sikre en mere retfærdig og inkluderende udlændingelovgivning, der tager højde for de særlige behov hos personer med handicap som ordblindhed.
Summary of Language Requirements for Different Immigration Statuses
| Immigration Status | Primary Language Requirement |
| Permanent Residency | Bestået Prøve i Dansk 2 eller tilsvarende/højere niveau |
| Citizenship (Naturalisation) | Som hovedregel bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende prøve |
| Family Reunification | Danskprøve på A1- eller A2-niveau (i visse tilfælde) |
| Religious Preachers (Extension) | Forlængelsesprøven (dansk sprog og samfundsforhold) |
Privatlivspolitik
Artikler