Forældreressourcer

maj 8, 2025

Støt dit barn i eksamensperioden: Konkrete råd til forældre

I. Indledning: Navigér eksamensperioden sammen med dit barn

Eksamensperioder er en uundgåelig del af de fleste børns og unges skolegang. Selvom de markerer en afslutning på et læringsforløb og en mulighed for at vise tilegnet viden, kan de også være en kilde til betydeligt pres og stress, ikke kun for eleven, men for hele familien. Forventninger – både barnets egne, kammeraternes, skolens og måske endda familiens – kan tårne sig op og skabe en atmosfære af anspændthed. I denne krævende tid spiller forældre en unik og afgørende rolle. Ikke nødvendigvis som faglige eksperter, der kan forklare komplekse ligninger eller historiske begivenheder, men som følelsesmæssige ankre, praktiske organisatorer og kilder til ro og opmuntring. Denne guide er designet til at give forældre konkrete redskaber og indsigter til at navigere i denne periode og støtte deres barn bedst muligt.

Det er væsentligt at anerkende, at forældres egen håndtering af stress og pres i eksamensperioden har en indirekte, men markant, effekt på barnet. En rolig, afbalanceret og støttende forælder er en langt bedre ressource end en forælder, der utilsigtet overfører egen nervøsitet eller frustration. At se eksamensperioden som en fælles familieudfordring, snarere end udelukkende barnets byrde, kan desuden styrke samarbejdsfølelsen og mindske barnets oplevelse af isolation. Når barnet mærker, at hele familien er “i samme båd” og arbejder mod et fælles mål – barnets velbefindende og en så positiv eksamensoplevelse som muligt – kan det lette en del af det individuelle pres.

Forskning og ekspertudtalelser, blandt andet fra Børns Vilkår, understreger, at forældres involvering, interesse og støtte har stor betydning for barnets trivsel og evne til at håndtere pres.¹ Målet er ikke at eliminere enhver form for pres, da en vis grad af spænding og udfordring kan være motiverende og fremme præstationen. Snarere handler det om at hjælpe barnet med at håndtere og navigere i presset på en sund og konstruktiv måde, så det ikke bliver overvældende eller skadeligt for barnets mentale helbred.

Formålet med denne rapport er at tilbyde forældre konkrete, handlingsanvisende råd, der dækker en bred vifte af relevante områder. Fra effektiv kommunikation og stresshåndtering til praktisk studieplanlægning, etablering af et godt studiemiljø derhjemme, og samarbejde med skolen. Rådene er baseret på den tilgængelige viden fra eksperter og organisationer, der arbejder med børn og unges trivsel og læring, og sigter mod at styrke forældre i deres vigtige støttende rolle.

II. Forstå eksamenspres og angst hos børn og unge

For at kunne yde den rette støtte er det afgørende, at forældre har en grundlæggende forståelse for, hvad eksamenspres indebærer, hvordan det kan manifestere sig hos børn og unge, og hvornår almindelig nervøsitet udvikler sig til noget mere bekymrende.

A. Almindelige bekymringer og stress-signaler (fysiske og psykiske)

Mange børn og unge oplever en række fysiske og psykiske reaktioner i forbindelse med eksamener. Det er ikke ualmindeligt at føle en knude i maven, kvalme, hjertebanken eller endda opleve decideret mavepine.¹ Disse fysiske symptomer er ofte kroppens reaktion på den anspændthed og nervøsitet, der følger med en præstationssituation. Psykisk kan presset vise sig som frustration, irritabilitet, nedtrykthed, en overvældende frygt for at fejle, skamfuldhed over ikke at føle sig tilstrækkelig, eller generel udmattelse.³

Typiske bekymringer, som børn og unge giver udtryk for, inkluderer frygten for at få en lavere karakter end forventet eller håbet, angsten for at glemme det tillærte stof under selve eksamen, eller den velkendte frygt for, at “klappen går ned” – en total mental blokering.¹ Det er essentielt, at forældre skaber et rum, hvor barnet tør tale åbent om disse bekymringer. Når forældre ved, hvad der specifikt presser barnet, bliver det markant lettere at tilbyde målrettet og relevant støtte og hjælp.¹

B. Omfanget af problemet: Eksamensstress i tal

Eksamenspres og -stress er desværre en udbredt udfordring blandt danske elever og studerende. Undersøgelser indikerer, at en betydelig andel oplever generende eksamensangst. Det anslås, at cirka 15-20% af studerende lider af eksamensangst i en grad, der påvirker dem negativt.⁵ En undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2018 viste, at 36% af de adspurgte studerende ofte oplevede stærke stresssymptomer i forbindelse med eksamen.⁶ Dette billede bekræftes af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som i 2019 fandt, at 31% af nye studerende følte sig meget stressede et halvt år inde i deres studie. Af de studerende, der følte sig meget stressede, relaterede 48% deres stress til, hvad de betegnede som “naturlig” stress i forbindelse med eksamen.⁶

Nyere tal fra Ungetrivselsanalysen, udarbejdet af Danske Studerendes Fællesråd og Børns Vilkår i 2022, tegner et endnu mere bekymrende billede. Her angav 47% af de unge, at de følte sig pressede eller stressede af deres uddannelse på daglig basis. Samtidig viste analysen, at 53% af de unge føler, at de kun er gode nok, hvis de opnår topkarakterer.⁷ Disse tal understreger ikke blot problemets omfang, men peger også på en mulig sammenhæng mellem præstationskulturen i uddannelsessystemet og unges mentale helbred. Forældre kan ikke løse dette systemiske pres alene, men deres rolle i at hjælpe barnet med at navigere i det og opbygge modstandskraft bliver desto vigtigere. Den udbredte stress indikerer også, at barnets oplevelse sjældent er isoleret, hvilket kan være en trøst og et udgangspunkt for samtale.

C. Vigtigheden af at skelne mellem nervøsitet og decideret eksamensangst

Det er vigtigt at kunne skelne mellem almindelig nervøsitet, som er en naturlig og ofte endda præstationsfremmende reaktion på en vigtig begivenhed, og decideret eksamensangst, som er en mere alvorlig tilstand. Almindelig nervøsitet kan give “sommerfugle i maven”, men er typisk håndterbar og aftager, når eksamenssituationen er overstået. Eksamensangst er derimod mere overvældende og hæmmende. Den kan fylde urimeligt meget i tiden op til eksamen, under selve prøven og endda efterfølgende, og den kan forhindre barnet i at vise sit reelle faglige niveau.⁵

Eksamensangst kan ifølge kognitiv psykologi bunde i uhensigtsmæssige tankemønstre og fejlagtige antagelser om en selv, ens evner og selve eksamenssituationens betydning.⁸ Disse negative tanker kan skabe en ond cirkel, hvor frygten for at fejle bliver selvforstærkende. Ubehandlet angst har potentiale til at forstærke sig selv og kan i værste fald føre til andre psykiske problemer, såsom depression eller social isolation.⁹ At være opmærksom på denne skelnen er afgørende for at kunne vurdere, hvornår hjemmets støtte er tilstrækkelig, og hvornår der er behov for at søge professionel hjælp.

Den udbredte “perfekthedskultur”, hvor unge føler et enormt pres for at præstere optimalt på alle livets arenaer, er en væsentlig drivkraft bag eksamenspres og -angst.³ Forældre har en unik mulighed for aktivt at modarbejde denne kultur ved at formidle et mere nuanceret syn på succes og værdi. Desuden viser undersøgelser en sammenhæng mellem manglende social støtte – fra familie, venner og undervisere – og et øget stressniveau hos studerende.⁶ Dette understreger, at forældrenes rolle som en central del af et støttende netværk er kritisk. En stærk og tryg relation til forældrene kan fungere som en vigtig buffer mod det pres, barnet oplever.

Nedenstående tabel kan hjælpe forældre med at genkende tegn på eksamensstress hos deres barn:

Tabel 1: Genkend Tegn på Eksamensstress hos Dit Barn

Kategori	Eksempler på Tegn	Mulige Forældrehandlinger
Fysisk	Mavepine, hovedpine, kvalme, hjertebanken, ændret appetit (mere/mindre), søvnproblemer (svært ved at falde i søvn, urolig søvn, mareridt), muskelspændinger, svimmelhed.¹	Observer hyppighed og intensitet. Tal med barnet om symptomerne. Sørg for ro og sunde rammer (kost, søvn). Overvej lægekontakt ved vedvarende eller alvorlige symptomer.
Emotionelt	Øget irritabilitet, tristhed, humørsvingninger, angst, panikfølelse, håbløshed, overdreven bekymring, lavt selvværd, følelse af utilstrækkelighed, skam.³	Lyt anerkendende til barnets følelser. Valider at det er okay at have det sådan. Undgå at bagatellisere. Tilbyd trøst og støtte.
Adfærdsmæssigt	Undgåelsesadfærd (vil ikke i skole, undgår at tale om eksamen), social tilbagetrækning, øget konfliktniveau, grådlabilitet, overdreven forberedelse (“overlæsning”), prokrastinering (udsættelse af opgaver), rastløshed, nedsat interesse for fritidsaktiviteter.³	Tal med barnet om ændringerne. Hjælp med struktur og planlægning. Opmuntre til pauser og sociale aktiviteter. Vær tålmodig.
Kognitivt	Koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, katastrofetanker (“jeg dumper helt sikkert”, “klappen går ned”), negativ selvsnak, svært ved at træffe beslutninger, tankemylder.¹	Hjælp barnet med at udfordre negative tanker. Fokuser på indsats frem for resultat. Mind om tidligere succeser. Hjælp med at bryde opgaver ned.

At kunne identificere disse tegn tidligt giver forældre mulighed for at intervenere på en hensigtsmæssig måde og justere den støtte, de tilbyder, så den matcher barnets aktuelle behov.

III. Forældrerollen: Skab et støttende og trygt hjemmemiljø

Hjemmet udgør den primære base for barnet, og i eksamensperioder er det vigtigere end nogensinde, at denne base er præget af tryghed, forståelse og støtte. Forældrenes adfærd, kommunikation og de fysiske rammer har stor indflydelse på, hvordan barnet klarer sig igennem presset.

A. Aktiv Lytning og Åben Dialog

En af de mest fundamentale måder, forældre kan støtte på, er gennem åben og ærlig kommunikation. Det handler ikke kun om, hvad der siges, men i høj grad også om, hvordan det siges, og om barnet føler sig reelt hørt og forstået.

For det første er det vigtigt at vise ægte interesse for barnets skolegang og de forestående prøver.¹ Spørg nysgerrigt ind til, hvad eksamen handler om, hvad barnet skal testes i, hvilke emner der føles spændende, og hvilke der måske virker mere usikre. Dette signalerer, at barnets anstrengelser og oplevelser er vigtige.

Dernæst er det afgørende at skabe et trygt rum for dialog. Barnet skal føle sig sikker på, at det kan udtrykke alle sine tanker og følelser – også de svære som frygt, tvivl eller frustration – uden at blive mødt med kritik, fordømmelse eller bagatellisering.¹⁰ Vær fysisk og mentalt tilgængelig, når barnet viser tegn på at ville tale, selvom det måske er på et ubelejligt tidspunkt.¹⁰

Aktiv lytning er en kernekompetence i denne sammenhæng. Det indebærer at give barnet sin fulde opmærksomhed, nikke anerkendende, stille opklarende spørgsmål for at sikre forståelse (f.eks. “Når du siger, du er bange for at glemme alt, hvad mener du så helt præcist?”) og undgå at afbryde, før barnet har talt ud.¹⁰

Empati og validering af følelser er ligeledes centralt. Forsøg at sætte dig i barnets sted og anerkend, at de følelser, barnet oplever, er reelle og forståelige set fra dets perspektiv.¹⁰ Sig f.eks.: “Jeg kan godt forstå, du føler dig presset med så mange eksamener lige efter hinanden,” eller “Det er helt okay at være nervøs før en stor prøve.” Dette hjælper barnet med at føle sig mindre alene med sine følelser.

Det er også vigtigt at undgå at springe direkte til problemløsning eller komme med hurtige råd, før barnet har fået mulighed for at tale færdig og føle sig forstået.¹¹ Nogle gange har barnet primært brug for at lufte sine tanker og følelser, ikke en handlingsplan. Stil i stedet åbne spørgsmål, der inviterer til refleksion og dialog, f.eks. “Hvordan har du det med forberedelserne lige nu?” eller “Hvad tænker du selv, kunne hjælpe dig med at føle dig mere rolig?”.¹⁰

B. Håndtering af Forventninger og Præstationspres

Eksamensperioder er ofte synonyme med et øget fokus på præstationer og karakterer. Her kan forældre spille en afgørende rolle i at moderere presset og hjælpe barnet med at bevare et sundt perspektiv.

Det handler om at fjerne unødigt præstationspres ved at flytte fokus fra udelukkende karakteren til selve læringsprocessen og den indsats, barnet yder.¹ Formidl budskabet om, at det vigtigste er at gøre sit bedste og lære af processen – uanset det endelige resultat. Fortæl barnet, at hvis man har gjort sig umage, så har man gjort det godt.

Hjælp barnet med at udfordre perfektionistiske tanker. Tal åbent om, at det er menneskeligt at begå fejl, og at fejl er en vigtig del af enhver læringsproces.³ Hvis barnet udtrykker katastrofetanker (“Jeg dumper helt sikkert!”), kan man forsigtigt stille rationelle spørgsmål som: “Hvad er det værste, der reelt kan ske, hvis det ikke går som håbet?” eller “Hvad bygger du den tanke på?”.

Fremhæv barnets mange styrker og kvaliteter, som rækker ud over skolepræstationer.¹ Mind barnet (og dig selv) om, at karakterer ikke definerer et menneskes værdi eller fremtidige muligheder. Dette er særligt vigtigt i en tid, hvor mange unge føler, at de kun er gode nok, hvis de har succes på alle områder.⁷

Overvej nøje brugen af belønninger. Børns Vilkår fraråder specifikt at give “karakterpenge”, da det kan øge præstationspresset unødigt og flytte barnets fokus fra den indre motivation og læringsglæden til et ydre, resultatorienteret mål.¹

Forsøg i stedet at afmystificere eksamenssituationen og skab en så afslappet og positiv stemning omkring den som muligt. Små ting, som at barnet får lidt lækkerier med til prøverne, kan bidrage til en følelse af omsorg og normalitet.¹

Forældres evne til selv at modelere en sund tilgang til præstationer, udfordringer og fejl er en kraftfuld, men ofte overset, støttemekanisme. Børn lærer i høj grad ved at observere deres forældre.¹⁰ Hvis forældre selv udviser ekstremt præstationsfokus i deres eget liv, taler nedsættende om egne fejl, eller konstant sammenligner sig med andre, vil det underminere de verbale budskaber om at slappe af og fokusere på indsatsen. At vise barnet, hvordan man håndterer modgang med sindsro og ser fejl som læringsmuligheder, er en dyb og værdifuld form for støtte.

C. Det Fysiske Rum: Optimering af Studiepladsen

De fysiske rammer for eksamensforberedelsen spiller også en rolle for barnets koncentration og velvære. At skabe et godt studiemiljø derhjemme signalerer samtidig, at barnets studieindsats tages alvorligt og prioriteres i familien.

Det anbefales at etablere en dedikeret arbejdsplads til studier.¹² Det behøver ikke at være et helt kontor; et lille skrivebord i et roligt hjørne af stuen eller værelset kan være tilstrækkeligt. Det vigtigste er, at der er et fast sted, barnet forbinder med koncentreret arbejde. Dette hjælper med at skabe en psykologisk adskillelse mellem studie og fritid.

Gør studiepladsen til et rart og inspirerende sted at være.¹² God belysning er essentiel. Planter, billeder eller andre personlige ting, der skaber en hyggelig atmosfære, kan gøre en forskel. En god, ergonomisk stol er også en vigtig investering, hvis barnet skal sidde ned i mange timer.

En af de største udfordringer ved at studere hjemme er distraktioner. Forældre kan hjælpe med at minimere disse:

Visuelle distraktioner: Sørg for, at studiepladsen er ryddelig og fri for unødvendigt rod. Overvej at vende skrivebordet mod en væg for at mindske visuel “støj” i synsfeltet.¹³
Auditive distraktioner: Minimer støj fra fjernsyn, radio, søskende eller andre kilder i huset under barnets planlagte studietid. Luk eventuelt vinduer ud til støjende omgivelser. Nogle børn arbejder bedst i komplet stilhed, mens andre har gavn af rolige instrumentalmusik eller specifikke “study playlists”. Brug af høretelefoner eller ørepropper kan være en løsning.¹⁴
Digitale distraktioner: Mobiltelefoner og sociale medier er store tidsrøvere. Aftal klare regler for brug af mobil og computer i studietiden. Funktioner som “forstyr ikke” eller apps, der blokerer adgang til bestemte sider i et afgrænset tidsrum, kan være nyttige.¹⁵

Endelig er det en god idé at sikre, at barnet har de nødvendige studieredskaber let tilgængelige: kuglepenne, blyanter, overstregningstuscher, notesbøger, lommeregner og eventuelt mapper eller et arkiveringssystem til at holde orden på noter og materialer for hvert fag.¹³

IV. Praktiske strategier til effektiv eksamensforberedelse

Udover et støttende hjemmemiljø er konkrete strategier for planlægning og effektive studieteknikker afgørende for en vellykket eksamensforberedelse. Forældre kan spille en vigtig rolle som sparringspartnere og motivatorer i denne proces.

A. Planlægning og Struktur i Hverdagen

En god forberedelse er fundamentet for at føle sig tryg og kompetent i eksamenssituationen.⁴ Uden en plan kan pensum virke uoverskueligt og stressniveauet stige unødigt.

Forældre kan hjælpe barnet med at udarbejde en realistisk læseplan.¹⁶ Start med at skabe et overblik over hele pensum for hvert fag og de dage, der er til rådighed frem mod eksamen. ADHD-foreningen foreslår detaljerede metoder til brug af kalendere og ugeplaner: Notér alle aftaler (skole, fritid, arbejde), deadlines og eksamensdatoer. Lav regler for kalenderbrug, f.eks. at aftaler skrives ind med det samme, og etabler et dagligt ritual, hvor kalenderen tjekkes.¹⁸ Ugeplanen kan indeholde faste blokke til studier, pauser, måltider og fritidsaktiviteter og bør placeres et synligt sted.

Det er vigtigt at sætte realistiske mål for, hvad barnet kan nå hver dag. En god tommelfingerregel er kun at planlægge cirka 60% af den tilgængelige tid, så der er buffer til uforudsete ting, eller hvis et emne tager længere tid end forventet.¹⁶ For at fastholde motivationen og fokusere på fremskridt, kan det være en god idé at lave en “ta-da liste” ved dagens afslutning, hvor barnet noterer, hvad det har nået, frem for at fokusere på det, der ikke blev nået.¹⁵

Ved mange samtidige lektier og afleveringer er prioritering nødvendig. Hjælp barnet med at vurdere, hvilke opgaver der er vigtigst (f.eks. store afleveringer med tæt deadline) og hvilke, der måske kan læses mere overfladisk i pressede perioder.¹⁹ Det er dog vigtigt, at dag-til-dag lektier ikke konsekvent nedprioriteres.

Store, uoverskuelige opgaver, som f.eks. et større projekt eller et helt pensum, bør deles op i mindre, konkrete og mere håndterbare delopgaver.¹³ Hver delopgave kan så planlægges ind i kalenderen eller ugeplanen, hvilket gør processen mindre skræmmende og fremskridt mere synlige.

Find ud af, hvornår på dagen barnet har bedst koncentration og energi, og forsøg at fastlægge studietiden til disse perioder.¹⁶ For nogle er det tidligt om morgenen, for andre sent om eftermiddagen.

B. Effektive Studieteknikker der Virker

Det er ikke nok blot at bruge mange timer på at læse; hvordan man studerer, har stor betydning for læringsudbyttet. Forældre kan introducere barnet for forskellige evidensbaserede studieteknikker og opfordre til at eksperimentere med, hvad der virker bedst for den enkelte. Den underliggende mekanisme i mange af disse teknikker er at aktivt engagere hjernen i bearbejdning og genfinding af information, i modsætning til passiv modtagelse.

Aktiv læring: I stedet for passivt at læse tekster igen og igen, bør barnet engagere sig aktivt med materialet. Det kan være ved at stille spørgsmål til teksten undervejs, diskutere stoffet med andre, tegne mindmaps eller diagrammer, eller forsøge at forklare komplekse emner højt for sig selv eller for en anden (f.eks. en forælder).¹⁶ Når man skal forklare noget for andre, tvinges man til at strukturere sin viden og identificere eventuelle huller i sin forståelse.²⁰
Pomodoro-teknikken: Denne tidsstyringsteknik går ud på at arbejde i fokuserede intervaller, typisk 25-45 minutter (kaldet en “pomodoro”), efterfulgt af en kort pause på 5-15 minutter.¹⁵ Efter fire sådanne intervaller holdes en længere pause (f.eks. 20-30 minutter). Dette hjælper med at opretholde koncentrationen og forebygge mental udtrætning.
Aktiv genkaldelse (Active Recall): En af de mest effektive teknikker til at forbedre hukommelsen er aktivt at forsøge at genkalde information fra hukommelsen, frem for blot at genlæse den. Dette kan gøres ved at lukke bogen og forsøge at opsummere det læste, lave små quizzer for sig selv, eller bruge flashcards.²⁴
- SQ3R-metoden (Survey, Question, Read, Recite, Review) er en struktureret tilgang til aktiv læsning og genkaldelse: Få overblik over teksten, stil spørgsmål til den, læs aktivt for at finde svar, genfortæl indholdet med egne ord, og gennemgå til sidst noter og det genfortalte.²⁴
Spaced Repetition (Spredt Gentagelse): Denne teknik bygger på princippet om “the forgetting curve” – at vi glemmer information over tid, hvis den ikke repeteres. Spaced repetition indebærer at gennemgå læringsstof med gradvist stigende intervaller. Nye og svære emner repeteres hyppigere end ældre og nemmere emner.²⁵ Digitale værktøjer som Anki (en flashcard-app) kan automatisere denne proces.²⁵ 2357-metoden er en konkret model, hvor man repeterer efter 2 dage, så 3 dage, så 5 dage, og så 7 dage.²⁶
Notatteknik: At tage gode noter er en vigtig del af læringsprocessen. Der findes mange forskellige metoder (Cornell-noter, mindmaps, digitale noter). Hjælp barnet med at finde en teknik, der passer til dets læringsstil og det aktuelle fag.¹⁶ Digitale værktøjer som Evernote eller OneNote kan være effektive til at organisere og dele noter.²⁷
Skimning af tekster: Når tiden er knap, eller der er store mængder tekst, kan skimning være en nyttig teknik. Det handler om hurtigt at danne sig et overblik ved at fokusere på overskrifter, underoverskrifter, indledninger, konklusioner og nøgleord.¹⁹ Det er dog vigtigt at understrege, at skimning ikke erstatter grundig læsning af komplekst eller centralt stof.
Brug af medstuderende: At læse og diskutere pensum med klassekammerater kan være meget givende. De kan stille hinanden spørgsmål, forklare svære begreber for hinanden og øve præsentationer.¹⁵

Det er vigtigt at huske, at ikke alle teknikker virker lige godt for alle. Forældrenes rolle er at introducere mulighederne og støtte barnet i at eksperimentere og finde de strategier, der føles mest naturlige og effektive.

C. Balance i Hverdagen: Søvn, Kost og Bevægelse

En sund livsstil er ikke blot “godt at have” under eksamensforberedelsen; det er en fundamental forudsætning for optimal kognitiv funktion, stresshåndtering og generel trivsel. Hjernen kan ikke præstere sit bedste uden den rette “brændstof”, hvile og vedligeholdelse.

Søvn: Tilstrækkelig og god søvn er altafgørende. De fleste unge har brug for 7-9 timers søvn per nat.¹⁶ Under søvnen bearbejder hjernen dagens indtryk og informationer, og hukommelsen konsolideres.⁴ Mangel på søvn fører til nedsat koncentration, dårligere hukommelse og øget sårbarhed over for stress. Hjælp barnet med at etablere regelmæssige sengetider og beroligende aftenrutiner, f.eks. at undgå skærmtid lige før sengetid og i stedet læse en bog eller lytte til rolig musik.²¹
Kost: En sund og varieret kost giver kroppen og hjernen den nødvendige energi til at klare de lange dage med læsning.³ Sørg for regelmæssige måltider med masser af frugt, grøntsager og fuldkorn. Undgå for store mængder sukker og koffein, da det kan føre til udsving i energiniveauet og forstyrre søvnen. Husk også at drikke rigeligt med vand gennem dagen.
Fysisk aktivitet: Regelmæssig motion er en fantastisk måde at reducere stress, forbedre humøret og skærpe koncentrationen på.³ Mindst 30 minutters bevægelse dagligt anbefales. Det behøver ikke at være hård træning; en gåtur i frisk luft, en cykeltur, dans eller yoga kan gøre en stor forskel. Fysisk aktivitet frigiver endorfiner, som virker humørfremmende, og hjælper med at forbrænde stresshormoner.
Pauser og fritid: Hjernen har brug for pauser for at kunne bearbejde information og lade op.³ Planlæg regelmæssige, korte pauser i løbet af studiedagen (se Pomodoro-teknikken) og sørg for, at barnet også holder helt fri og laver noget, det synes er sjovt og afslappende. Det er vigtigt at adskille læsetid og fritid skarpt for at undgå, at eksamenslæsningen fylder alt.⁵

Ved at integrere disse elementer – planlægning, effektive studieteknikker og en sund livsstil – kan barnet optimere sin forberedelse og gå mere trygt og velrustet til eksamen.

V. Særlige hensyn: Støtte til børn med specifikke udfordringer

Alle børn er forskellige, og nogle har brug for en mere tilpasset støtte i eksamensperioden på grund af specifikke udfordringer som autisme eller ordblindhed. Forældres proaktivitet og tidlige dialog med skolen er her særligt kritisk for at sikre, at de rette støtteforanstaltninger og prøvevilkår er på plads i god tid.

A. Tilpasning af støtte til børn med autisme

For børn med autisme kan eksamenssituationen være særligt udfordrende på grund af vanskeligheder med social interaktion, kommunikation, forandringer og sansefølsomhed. En velstruktureret og forudsigelig tilgang er nøglen.

Forberedelse, forberedelse, forberedelse: Det absolut vigtigste er, at barnet føler sig trygt ved, hvad der skal ske. Dette gælder ikke kun det faglige indhold, men hele rammen omkring eksamen.⁴ Lav en detaljeret, visuel plan for både forberedelsesperioden og selve eksamensdagen (f.eks. hvad tid skal man stå op, hvad skal man spise, hvordan kommer man til skolen, hvem møder man, hvor foregår eksamen, hvad sker der bagefter?).
Tidlig dialog med skolen: Tag kontakt til skolen i god tid for at drøfte barnets specifikke behov og mulighederne for særlige prøvevilkår eller støtte under eksamen. Det er skolen, der vurderer behovet og træffer afgørelse.⁴
Overvej hjælpemidler: Forskellige hjælpemidler kan skabe tryghed og mindske stress. Det kan være en kuglevest for kropslig ro, høreværn for at skærme mod lyd, eller muligheden for at anvende computer ved skriftlige prøver. En “praktisk hjælper” under eksamen, f.eks. en velkendt voksen, kan være en stor støtte til at ordforklare opgaver, sætte dem ind i en forståelig ramme og hjælpe barnet med at navigere i den sociale kontekst af eksamenssituationen.⁴
Håndtering af svære ting og bekymringer: Tal åbent med barnet om, hvad der er svært, og hvilke bekymringer det har. Vær nysgerrig og anerkendende. Øv konkrete strategier for, hvordan barnet kan komme videre, hvis det støder på en udfordring under forberedelsen eller selve eksamen, så det ikke bliver fastlåst.⁴
Forventningsafstemning: Tal om realistiske forventninger til både præstation og karakterer for at mindske unødigt pres. Afstem også forældrenes egne ønsker og forventninger med barnets.⁴
Indlagte og øvede pauser: Pauser er essentielle for at undgå overbelastning. Læg faste pauser ind i forberedelsesplanen, hvor barnet kan lave noget rart og genopladende. Øv også, hvordan barnet kan tage pauser under selve eksamen, og planlæg dem eventuelt på forhånd.⁴
Opmærksomhed på sensoriske indtryk: Børn med autisme kan være særligt følsomme over for sanseindtryk. Sørg for, at studiemiljøet og sovemiljøet er tilpasset barnets behov med hensyn til lys, lyd, lugte og temperatur.⁴
Plan for fremtiden: Uvished om, hvad der skal ske efter eksamensperioden (f.eks. efter 9. klasse), kan være en stor stressfaktor. At lægge en plan for den nærmeste fremtid kan frigive mental energi og reducere bekymringer.⁴

B. Hjælp til børn med ordblindhed

Ordblindhed er en specifik læse- og skrivevanskelighed, som kræver målrettet støtte og kompenserende hjælpemidler for at sikre, at eleven kan vise sit faglige potentiale.

Specialpædagogisk Støtte (SPS): Elever med dokumenteret ordblindhed har ret til SPS. Dette kan omfatte adgang til kompenserende it-hjælpemidler såsom oplæsningssoftware (der læser tekst højt), ordforslagsprogrammer (der hjælper med stavning og formulering, f.eks. AppWriter, CD-Ord, IntoWords), og i nogle tilfælde studiestøttetimer med en vejleder.²⁹
Ordblindetest: For at få adgang til SPS og visse særlige prøvevilkår kræves det typisk, at eleven er blevet testet for ordblindhed med en anerkendt test, f.eks. Børne- og Undervisningsministeriets nationale ordblindetest. Denne test kan ofte tages gratis på VUC (Voksenuddannelsescenter) eller AOF.³⁰ Det er vigtigt at bemærke, at elever, der i testen placeres i den “gule kategori” (indikerer visse læse/skrivevanskeligheder, men ikke nødvendigvis specifik ordblindhed), som udgangspunkt ikke betragtes som ordblinde i SPS-sammenhæng og derfor måske ikke er berettiget til de samme støtteformer.³³
NOTA (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder): Elever med dokumenteret ordblindhed kan få gratis adgang til NOTA’s digitale bibliotek, som tilbyder et stort udvalg af fag- og skønlitteratur som lydbøger eller e-bøger.³¹ Dette kan være en uvurderlig ressource, når store mængder tekst skal tilegnes.
Særlige prøvevilkår: For at kompensere for ordblindhedens indvirkning på præstationen i en prøvesituation, kan elever få bevilget særlige prøvevilkår. Dette kan f.eks. være:
- Forlænget tid til både skriftlige og mundtlige prøver.
- Tilladelse til at anvende de samme it-hjælpemidler (oplæsning, ordforslag, diktering til tekst) under prøven, som eleven bruger i den daglige undervisning.
- Mulighed for at få opgaver læst højt eller få hjælp til at skrive svar ned.
- Ekstra pauser under prøven.³¹ Det er afgørende at forstå, at særlige prøvevilkår ikke ændrer prøvens faglige niveau; de har til formål at kompensere for funktionsnedsættelsen, så eleven kan demonstrere sin viden på lige fod med andre.³³ Afgørelsen om særlige prøvevilkår træffes af skolens ledelse på baggrund af en konkret, individuel vurdering og relevant dokumentation (f.eks. ordblindetest). Det er vigtigt at ansøge om disse vilkår i god tid inden eksamen, i henhold til skolens procedurer og tidsfrister.³³

C. Generel information om SPS (Specialpædagogisk Støtte)

Specialpædagogisk Støtte (SPS) er en overordnet ordning, der har til formål at sikre, at elever og studerende med en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige vilkår med andre.²⁹ Støtten tildeles individuelt baseret på en faglig vurdering af elevens behov og kan omfatte en bred vifte af foranstaltninger, herunder:

It-hjælpemidler og software (f.eks. til ordblinde, syns- eller hørehæmmede).
Støttetimer med en specialpædagogisk vejleder eller faglærer (f.eks. til elever med psykiske vanskeligheder som ADHD, angst eller depression, eller til elever med autisme for at hjælpe med struktur og planlægning).
Sekretærhjælp (f.eks. til notetagning eller praktisk hjælp).
Ergonomiske hjælpemidler (f.eks. specielle stole eller borde til elever med bevægelseshandicap).²⁹

Ansøgning om SPS sker typisk gennem uddannelsesstedets SPS-vejleder eller studievejleder. Det er vigtigt at kontakte skolen så tidligt som muligt, hvis man formoder, at ens barn har behov for SPS, da udredning og bevilling kan tage tid.²⁹

Forældres viden om deres barns specifikke behov og deres evne til at advokere for barnet over for skolesystemet er en afgørende faktor for, om barnet modtager den rette og tilstrækkelige støtte. Det handler ikke kun om at kompensere for udfordringer, men også om at anerkende og bygge på barnets styrker og skabe et miljø, hvor de kan trives og vise deres fulde potentiale.

VI. Samarbejde med skolen: En vigtig alliance

Et godt og konstruktivt samarbejde mellem hjem og skole er en hjørnesten i barnets trivsel og læring, ikke mindst i forbindelse med eksamensperioder. Når forældre og skole arbejder sammen som allierede, skabes de bedste forudsætninger for, at barnet kan navigere presset og præstere sit bedste. En proaktiv og partnerskabsorienteret tilgang, hvor information deles løbende, er langt mere effektiv end en reaktiv tilgang, hvor kontakten først etableres, når problemerne er vokset sig store.

A. Dialog med lærere og vejledere om barnets trivsel og behov

Åben og ærlig kommunikation med barnets lærere og eventuelle vejledere (som studievejleder eller SPS-vejleder) er essentiel.

Tidlig og løbende kontakt: Tøv ikke med at tage kontakt til skolen, hvis der er bekymringer omkring barnets trivsel, faglige udvikling, eller hvis der er formodning om behov for særlig støtte i forbindelse med eksamen.⁴ Jo tidligere en dialog etableres, desto bedre kan eventuelle udfordringer håndteres.
Del relevant information: Informer skolen om væsentlige forhold derhjemme, der kan have indflydelse på barnets skolegang og eksamensforberedelse. Det kan være ændringer i familiesituationen, sygdom eller andre stressfaktorer.
Spørg ind til skolens værktøjer og metoder: For at skabe sammenhæng og ensartethed mellem den støtte, barnet modtager i skolen og derhjemme, kan det være en god idé at forhøre sig om de pædagogiske værktøjer, studieteknikker eller digitale platforme, skolen anvender.⁴
Opfølgning på studieplaner og evalueringer: Mange skoler arbejder med individuelle eller klassebaserede studieplaner og gennemfører løbende trivsels- og faglige evalueringer.³⁴ Forældre kan med fordel forhøre sig om disse processer og bede om indsigt i, hvordan det går med netop deres barn, og hvordan de bedst kan støtte op om skolens arbejde.
Aktiv deltagelse i forældremøder og informationsmøder: Disse møder er en vigtig platform for at få generel information om skolens forventninger, regler (f.eks. studie- og ordensregler ³⁵), valg af studieretninger, og hvordan skolen arbejder med elevernes faglige og sociale udvikling.³⁴

B. Forståelse for skolens støttemuligheder og procedurer for særlige prøvevilkår

For at kunne navigere systemet effektivt på barnets vegne er det vigtigt, at forældre har en grundlæggende forståelse for de støttemuligheder og procedurer, der findes på skolen.

SPS-vejlederen: På de fleste uddannelsesinstitutioner er der en udpeget SPS-vejleder (Specialpædagogisk Støtte-vejleder) eller en lignende funktion. Denne person er nøglekontakten, når det gælder ansøgning om og koordinering af specialpædagogisk støtte til elever med funktionsnedsættelser.²⁹
Særlige prøvevilkår: Som tidligere nævnt er det skolens ledelse, der på baggrund af en individuel faglig vurdering og relevant dokumentation (f.eks. lægeerklæring, ordblindetest) afgør, om en elev kan tilbydes særlige prøvevilkår.³³ Det kan være forlænget tid, brug af specifikke hjælpemidler, eller andre tilpasninger. Det er afgørende at være opmærksom på skolens specifikke ansøgningsprocedurer og tidsfrister for dette.
Skolens ansvar for læringsmiljøet: Skolen har et ansvar for at sikre hensigtsmæssige fysiske rammer og et trygt og inkluderende læringsmiljø for alle elever, også under prøver.³³ Forældre kan derfor med rette forvente, at skolen aktivt arbejder for at fremme elevernes trivsel, også i de pressede eksamensperioder, da trivsel og læring er tæt forbundne faktorer.

Et godt samarbejde bygger på gensidig respekt og en anerkendelse af, at både hjem og skole ønsker det bedste for barnet. Ved at være velinformeret og konstruktiv i dialogen kan forældre blive en stærk ressource for både deres barn og skolen.

VII. Når hjemmets støtte ikke slår til: Veje til yderligere hjælp

Selvom forældre gør deres ypperste for at støtte deres barn gennem eksamensperioden, kan der være situationer, hvor presset eller angsten bliver så overvældende, at hjemmets ressourcer ikke slår til. I sådanne tilfælde er det ikke et tegn på forældresvigt, men tværtimod en ansvarlig og omsorgsfuld handling at søge professionel hjælp. At række ud efter ekstern støtte er en anerkendelse af, at nogle udfordringer kræver specialiseret viden og intervention.

A. Tegn på, at professionel hjælp kan være nødvendig

Det kan være svært at vurdere, hvornår barnets reaktioner er “normale” udsving i en presset periode, og hvornår der er tale om noget mere alvorligt. Følgende tegn kan indikere, at det er tid til at overveje professionel hjælp:

Vedvarende og hæmmende angst: Hvis eksamensangsten er så intens, at den markant påvirker barnets daglige funktion, humør og livskvalitet over en længere periode, og ikke kun i dagene lige op til en eksamen.⁵
Udvikling af “sikkerhedsadfærd”: Hvis barnet begynder at indrette sit liv efter angsten, f.eks. ved overdreven og tvangspræget forberedelse, total undgåelse af sociale aktiviteter eller fritidsinteresser, eller ved at udvikle ritualer for at dæmpe angsten.³
Markante fysiske symptomer: Vedvarende og alvorlige fysiske symptomer som søvnforstyrrelser (f.eks. manglende søvn over flere nætter), signifikant appetitløshed eller overspisning, hyppige mavesmerter eller hovedpine, som ikke kan forklares af andre årsager.
Social isolation og tilbagetrækning: Hvis barnet begynder at trække sig fra venner, familie og aktiviteter, det tidligere har holdt af.
Begrænset livsudfoldelse: Når angsten begynder at begrænse barnets muligheder for at leve et alderssvarende liv, deltage i skoleaktiviteter eller forfølge sine interesser.⁹
Udtryk for håbløshed eller selvskadende tanker: Enhver ytring om håbløshed, om at livet ikke er værd at leve, eller tanker om selvskade skal tages yderst alvorligt og medføre øjeblikkelig handling for at søge hjælp.³⁷
Når forældrenes støtte ikke har effekt: Hvis forældrene har forsøgt forskellige strategier for at hjælpe barnet, men situationen ikke forbedres eller forværres.

Mange unge, især teenagere, kan have svært ved at tale om deres angst eller psykiske mistrivsel, og nogle forsøger aktivt at skjule det af frygt for at bekymre deres forældre, af skam, eller fordi de ikke selv forstår, hvad der sker med dem.⁹ Derfor er forældres opmærksomhed på selv subtile ændringer i adfærd og humør vigtig. En vedholdende, men respektfuld, indsats for at starte en samtale, selvom den unge i første omgang er afvisende, kan være afgørende for, at barnet får den nødvendige hjælp i tide.¹¹

B. Oversigt over relevante rådgivningstilbud og organisationer

Heldigvis findes der et bredt og differentieret landskab af støttemuligheder i Danmark, som kan hjælpe både børn, unge og deres forældre. Nedenstående tabel giver et overblik over nogle centrale aktører:

Tabel 2: Vigtige Støtteressourcer for Forældre og Unge ved Eksamenspres

Organisation/Type Ressource	Kort Beskrivelse af Tilbud	Målgruppe	Adgang/Kontakt
BørneTelefonen (Børns Vilkår)	Gratis, anonym rådgivning til børn og unge om alle slags problemer, inkl. eksamenspres, stress og angst. Kan også tilbyde bisidder ved kontakt til kommunen.¹	Børn og unge	Ring 116 111 (døgnåben). SMS, chat via bornsvilkar.dk.
ForældreTelefonen (Børns Vilkår)	Gratis, anonym rådgivning til forældre, bedsteforældre m.fl. om børns trivsel, opdragelse, skoleproblemer, eksamenspres m.m..³⁸	Forældre, pårørende	Ring 35 55 55 57 (se åbningstider på bornsvilkar.dk). Skriftlig henvendelse via bornsvilkar.dk (ikke anonym).
Psykiatrifonden	Information, råd og øvelser til håndtering af eksamensangst og stress. Rådgivningstelefon med fagpersoner.³	Unge, forældre, pårørende	Se psykiatrifonden.dk for råd og kontaktinfo til rådgivning.
Studenterrådgivningen	Gratis psykologisk rådgivning og behandling til studerende på videregående uddannelser, herunder kurser og grupper om eksamensangst.³	Studerende på vid.g. udd.	Se srg.dk for kontaktinfo og tilbud.
UngTerapi	Specialiseret psykologhus for unge. Tilbyder terapi for bl.a. eksamensangst og mistrivsel. Også forældresparring.⁸	Unge (typisk 15-30 år), forældre	Se ungterapi.dk for kontakt og booking. Privat betaling, evt. tilskud via forsikring/Sygesikring Danmark.
Privatpraktiserende Psykolog	Individuel terapi og rådgivning. Mange har speciale i angst hos børn og unge. Kan findes via psykologeridanmark.dk.⁹	Børn, unge, familier	Kræver ofte egenbetaling. Tilskud muligt via Sygesikring Danmark (ved visse henvisningsårsager), private sundhedsforsikringer eller kommunen.
Kommunal PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)	Rådgivning og støtte til børn og unge med lærings-, udviklings- eller trivselsproblemer i grundskolen og på ungdomsuddannelser.⁹	Børn og unge i skole/udd.	Kontakt barnets skole eller kommunen for at høre om henvisningsprocedure.
Kommunal Familierådgivning	Kommunen skal tilbyde anonym rådgivning og støtte til familier med børn og unge, der oplever udfordringer.³⁸	Familier, børn, unge	Kontakt din kommune for information om lokale tilbud.
Mindhelper.dk	Online platform med viden, råd og øvelser til unge om mental sundhed, herunder angst, stress og depression. Anonym brevkasse.³⁸	Unge	mindhelper.dk
Egen Læge	Kan vurdere barnets symptomer, give råd og evt. henvise til psykolog, PPR eller børnepsykiatrien ved behov.⁹	Alle	Kontakt egen læge.

Det er vigtigt at undersøge de forskellige muligheder og finde det tilbud, der bedst matcher barnets og familiens specifikke situation og behov. At tage det første skridt mod at søge hjælp kan være svært, men det er ofte en afgørende investering i barnets langsigtede trivsel og udvikling.

VIII. Afsluttende ord: Styrk dit barn gennem prøvelserne

Eksamensperioder er en uundgåelig del af skolelivet, og selvom de kan være forbundet med pres og usikkerhed, er de også en mulighed for læring og vækst – ikke kun fagligt, men også personligt. Forældres rolle i denne proces er uvurderlig. Ved at tilbyde en kombination af følelsesmæssig støtte, praktisk hjælp og en rolig, forstående tilgang, kan forældre gøre en markant forskel for, hvordan deres barn oplever og håndterer disse udfordrende perioder.

Nøglebudskaberne i denne guide har centreret sig om vigtigheden af åben og anerkendende kommunikation, hvor barnet føler sig trygt ved at dele sine tanker og bekymringer. At fokusere på indsats, læring og udvikling frem for udelukkende på karakterer kan lette præstationspresset og styrke barnets indre motivation. Etablering af struktur, faste rutiner og et godt fysisk studiemiljø derhjemme skaber forudsigelighed og gode rammer for koncentration. At introducere barnet for effektive studieteknikker og understøtte en sund livsstil med tilstrækkelig søvn, god kost og fysisk aktivitet er ligeledes fundamentale elementer. For børn med særlige behov er en tidlig og tæt dialog med skolen afgørende for at sikre den rette støtte og tilpasning. Og endelig, at vide, hvornår hjemmets støtte ikke er tilstrækkelig, og hvor man kan søge yderligere hjælp, er en vigtig del af forældreansvaret.

Det er vigtigt at huske, at den støtte, et barn har brug for, er dynamisk og skal tilpasses dets alder, modenhed og personlighed. Støtten til et barn i grundskolens afgangsklasser vil naturligt være anderledes end støtten til en ung på en videregående uddannelse, hvor selvstændighed og eget ansvar vejer tungere. Lyt til dit barn, observer dets signaler, og juster din støtte derefter.

At navigere i eksamensperioder kan være krævende for hele familien. Anerkend den indsats, I som forældre gør, og husk, at jeres primære opgave er at være en tryg og stabil base. Eksamensperioder, trods deres stressende natur, giver også barnet mulighed for at lære værdifulde lektier om sig selv, om at håndtere udfordringer, planlægge sin tid, bede om hjælp og opleve tilfredsstillelsen ved at arbejde målrettet. Disse er kompetencer, der rækker langt ud over selve eksamenslokalet og bidrager til barnets robusthed og livsduelighed. Med den rette støtte kan I som familie komme styrket igennem prøvelserne, og jeres barn kan tage vigtige erfaringer med sig videre på sin vej.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik