Uddannelsesvalg

maj 3, 2025

Studieskift: Sådan skifter du uddannelse i Danmark 2025

Velkommen til denne guide. Står du midt i din uddannelse og mærker en snigende tvivl? Føles studiet ikke længere rigtigt? Så er du bestemt ikke alene. Rigtig mange studerende oplever på et tidspunkt usikkerhed omkring deres studievalg.¹ Det er helt normalt, og det kan være et sundt tegn på, at du tager din fremtid og din trivsel alvorligt. Denne guide er skabt til dig, der overvejer et studieskift, eller som måske allerede har besluttet dig. Målet er at give dig klarhed over dine følelser, et overblik over dine muligheder og nogle konkrete redskaber til at navigere i processen – lige fra de første overvejelser til den praktiske gennemførelse.

At skifte studie skal ikke ses som et nederlag eller et tegn på, at du har fejlet. Tværtimod kan det være en modig beslutning og en aktiv handling for at finde en vej, der passer bedre til dig, dine interesser og dine styrker.³ Det handler om at tage ansvar for din egen faglige glæde og personlige udvikling. Et studieskift kan være nøglen til et mere meningsfuldt og motiverende studieliv.

I denne artikel vil vi sammen dykke ned i de forskellige aspekter af et studieskift. Vi starter med at se på de signaler, der kan tyde på, at du måske er havnet på den forkerte hylde. Derefter ser vi på fakta og tal om studieskift i Danmark – hvorfor og hvornår skifter andre? Vi gennemgår den vigtige forberedelsesfase, hvor du skal kigge indad og researche dine muligheder grundigt. Så tager vi fat på den praktiske proces: Hvordan foregår et skift, hvad med merit, og hvilke regler gælder? Økonomien er også vigtig, så vi ser på SU-reglerne ved studieskift. Vi peger på, hvor du kan finde uvurderlig støtte og vejledning undervejs. Til sidst får du nogle gode råd til at lande godt på dit nye studie, hvis du vælger at tage springet. Lad os komme i gang.

Er du havnet på den forkerte hylde? Lyt til signalerne

Det kan være svært at erkende, men følelsen af at være på det forkerte studie kan manifestere sig på mange måder. Nogle gange er signalerne tydelige, andre gange mere subtile. Det er vigtigt at lytte til både krop og sind, for vedvarende mistrivsel er sjældent noget, der bare går over af sig selv. At ignorere signalerne kan tværtimod forværre situationen og gøre det sværere at finde energien til at handle.² At tage dine egne følelser alvorligt er første skridt mod at finde ud af, om et studieskift er den rette løsning for dig.

Almindelige tegn: Fra manglende motivation til stress og mistrivsel

Et af de mest almindelige tegn er en vedvarende mangel på motivation. Er det blevet en kamp at komme ud af sengen om morgenen og møde op til undervisningen? Udskyder du konstant læsningen og opgaverne? Føler du dig drænet for energi, selv efter en god nats søvn? Disse følelser, især hvis de står på over længere tid, kan være klare indikatorer på, at noget er galt.

Andre fysiske og psykiske symptomer kan også melde sig. Måske oplever du koncentrationsbesvær, har svært ved at huske, hvad du læser, eller kæmper med tankemylder, der holder dig vågen om natten.⁵ Måske mærker du en knude i maven, hovedpine eller en generel følelse af tristhed og nedtrykthed, når du tænker på studiet.

Illustrativt scenarie: Forestil dig Maja, der starter hver morgen med en knude i maven ved tanken om at skulle til forelæsning. Hun udskyder læsningen, føler sig konstant bagud og har svært ved at finde glæde i studiet, selvom hun klarede sig godt i gymnasiet og egentlig troede, faget var det rigtige. Hun sover dårligt og har svært ved at koncentrere sig, når hun endelig sætter sig med bøgerne.

Det er vigtigt at forstå, at stress og mistrivsel ikke bare er “en del af pakken”, når man studerer. Selvom studielivet kan være krævende, skal det ikke føles som en konstant kamp. Undersøgelser viser, at mange studerende oplever stress, og at der er en klar sammenhæng mellem mistrivsel, ensomhed og stress.⁵ Hvis du genkender flere af disse tegn hos dig selv, og de ikke forsvinder, kan det være et signal om et dybere mismatch mellem dig og dit studie, som det er værd at undersøge nærmere.⁶ At ignorere vedvarende negative følelser kan have konsekvenser for din mentale sundhed og i sidste ende føre til, at du helt mister fodfæstet på studiet.

Når fagligheden driller: Er det for svært, for let, eller bare… forkert?

Faglige udfordringer er en anden hyppig kilde til studietvivl. Det handler ikke altid kun om, hvorvidt du kan følge med, men også om hvordan du oplever det faglige indhold og niveau. Måske føler du, at kravene er uoverstigeligt høje, og at du konstant kæmper for at hænge på.⁸ Eller måske oplever du det modsatte – at niveauet er for lavt, og at du ikke bliver udfordret nok, hvilket kan være lige så demotiverende.¹⁰

Det kan også være, at studiets indhold simpelthen ikke lever op til dine forventninger. Måske havde du forestillet dig noget andet, eller måske har dine interesser ændret sig, siden du søgte ind.⁸ Nogle oplever, at uddannelsen er alt for teoretisk og savner en mere praktisk tilgang, mens andre finder den for praksisnær og mangler teoretisk dybde.⁹ En undersøgelse viste, at over halvdelen af de frafaldne fandt deres uddannelse for teoretisk.⁹ Endelig kan det være, at du simpelthen har mistet interessen for fagområdet.¹¹

Illustrativt scenarie: Jonas valgte ingeniørstudiet på grund af de gode jobmuligheder, men finder hurtigt ud af, at de abstrakte matematiske fag slet ikke fanger ham. Han bruger timevis på at læse, men føler ikke, han forstår det, og han savner den mere kreative og menneskeorienterede tilgang, han oplevede i samfundsfag i gymnasiet. Selvom han måske lige akkurat kan bestå eksamenerne, føles det meningsløst.

Et fagligt mismatch handler altså ikke kun om dine evner, men i høj grad om din personlige interesse, din foretrukne læringsstil og dine forventninger. Du kan godt være fagligt dygtig nok til at bestå et studie, men alligevel føle, at det er helt forkert for dig. Hvis du ikke kan engagere dig i stoffet, eller hvis måden, der undervises og arbejdes på, slet ikke matcher dig, kan det være svært at finde studieglæden og motivationen i længden.

Det sociale og personlige: Ensomhed, ny by, økonomi eller personlige kriser

Endelig spiller det sociale og personlige liv en enorm rolle for din trivsel som studerende. Udfordringer på disse områder kan være lige så tungtvejende grunde til at overveje et studieskift som faglige problemer.¹

Måske er du flyttet til en ny by for at studere og har svært ved at falde til og opbygge et nyt socialt netværk.⁸ Ensomhed er desværre udbredt blandt studerende – over halvdelen har følt sig mere eller mindre ensomme inden for det seneste semester – og det hænger tæt sammen med øget stress.⁵ Hvis du mangler et socialt fællesskab på studiet, kan det føles tungt og isolerende, selv hvis fagene er spændende.

Økonomiske bekymringer kan også tære på overskuddet og fjerne fokus fra studierne.⁸ Det samme gælder personlige kriser, som sygdom (din egen eller i nær familie), dødsfald, parforholdsproblemer eller andre store livsomvæltninger, der kræver din energi og opmærksomhed.

Illustrativt scenarie: Sofie flyttede til Aarhus for at læse, men har svært ved at finde nye venner og føler sig isoleret på sit store studie. Hun savner sin familie og gamle venner. Selvom hun finder nogle af fagene interessante, overskygger ensomheden hendes studieglæde og får hende til at overveje at flytte tilbage til sin hjemby og finde et studie dér.

Din sociale integration og din generelle personlige trivsel er fundamentet for et godt studieliv. Hvis dette fundament vakler, kan det være svært at opretholde motivationen og overskuddet til de faglige krav. Derfor er det vigtigt at anerkende, hvis personlige eller sociale udfordringer er den primære årsag til din studietvivl, og overveje, om et studieskift – måske til en anden by eller en uddannelse med et andet socialt miljø – kan være en del af løsningen.

Hvorfor skifter studerende? Tal og tendenser i Danmark

Hvis du går rundt med tanker om studieskift, kan det være en lettelse at vide, at du langt fra er den eneste. Faktisk er det ret almindeligt at skifte studie i Danmark. Lad os se på nogle tal og tendenser, der kan sætte din situation i perspektiv og måske afdramatisere nogle af dine bekymringer.

Studieskift og frafald: Hvor mange skifter, og hvornår?

Når man taler om studerende, der stopper på en uddannelse, bruges ofte ordet “frafald”. Tal fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at omkring hver tredje (34%) af de studerende, der startede på en videregående uddannelse i 2013, var faldet fra den pågældende uddannelse seks år senere.¹² Frafaldet var højest på universitetsuddannelserne (37%), efterfulgt af erhvervsakademiuddannelserne (33%) og lavest på professionsbacheloruddannelserne (31%).¹²

Det er også værd at bemærke, at størstedelen af dette “frafald” sker relativt tidligt i studieforløbet. Hele 27% af det samlede frafald sker inden for de første to år.¹² Til sammenligning er frafaldet fra erhvervsuddannelserne endnu højere, hvor omkring 40-42% af eleverne falder fra inden for fem år.¹³

Men det er vigtigt at se bag om disse tal. Det høje “frafaldstal” dækker nemlig i høj grad over, at studerende skifter til en anden uddannelse, snarere end at de helt forlader uddannelsessystemet. Data viser, at der er et forhøjet niveau af studieskift snarere end et højt reelt frafald, hvor man afbryder uden at starte på noget nyt.¹⁵ Kun omkring 12% af en årgang falder helt ud af det videregående uddannelsessystem inden for seks år efter studiestart.¹² Dette peger på en betydelig mobilitet og fleksibilitet inden for systemet, hvor mange bruger muligheden for at justere deres kurs undervejs.

Tabel 1: Frafald og Studieskift på Tværs af Videregående Uddannelsessektorer (Baseret på 2013-årgangen, 6 år efter start)

Uddannelsessektor	Samlet Frafald fra Oprindelig Udd. (%)	Andel af Frafaldne der Starter Ny Videregående Udd. inden for 3 år (%)	Andel af Startende der Falder Helt Ud af Systemet (%)
Universitetsuddannelse	37%	78%	9%
Professionsbachelor	31%	56%	13% (estimeret ud fra rapportens data)
Erhvervsakademi	33%	44%	18%

Kilde: Baseret på data fra EVA-rapporten “Fravalg og studieskift på de videregående uddannelser”.¹² Bemærk: Andel der falder helt ud er for hele årgangen, ikke kun de frafaldne.

Tabellen illustrerer tydeligt forskellene. Selvom universiteterne har det højeste frafald fra den oprindelige uddannelse, er det også her, langt de fleste starter på en ny uddannelse, og færrest falder helt ud af systemet. Dette overblik kan hjælpe dig med at se, at din situation – uanset hvilken type uddannelse du går på – er en del af et større mønster, og at et skift ofte er en overgang til noget andet inden for systemet.

De hyppigste årsager bag tallene: Fra fagligt mismatch til uafklaret valg

Hvorfor opstår tvivlen så hos så mange? Undersøgelser peger på en række gennemgående årsager:

Faglige krav og niveau: Som nævnt tidligere er dette en væsentlig faktor. Det kan handle om, at studiet er for svært, for let, eller bare anderledes end forventet.⁸ Nogle finder det for teoretisk, andre for praktisk.⁹
Personlige forhold: Trivsel, det sociale miljø, udfordringer med at falde til i en ny by, økonomi eller andre personlige omstændigheder spiller en stor rolle.¹
Manglende afklaring ved studievalget: Mange studerende erkender, at de ikke var tilstrækkeligt afklarede, da de traf deres oprindelige valg.⁸ Måske valgte de ud fra andres forventninger, jobmuligheder alene, eller uden at have sat sig grundigt nok ind i uddannelsens indhold og form.¹⁷
Ikke studieklar: Nogle starter for tidligt og er reelt ikke parate til de krav og den selvstændighed, som en videregående uddannelse kræver.⁸

Der er en klar sammenhæng mellem, hvor afklaret man føler sig ved studiestart, og risikoen for at falde fra senere. En undersøgelse viste, at studerende, der følte sig “slet ikke afklarede” ved ansøgningstidspunktet, havde en markant højere frafaldsrisiko (37% frafald på første år) end dem, der følte sig “meget afklarede” (14% frafald).¹⁷ Jo flere forskellige informationskilder (som åbent hus, samtaler med studerende/vejledere, studieordninger) man bruger i sin research før studiestart, jo mere afklaret føler man sig typisk.¹⁷ Dette understreger, hvor afgørende en grundig forberedelse og selvafklaring er – ikke kun ved et eventuelt studieskift, men allerede ved det første valg. Mangler denne forberedelse, øges risikoen for at skulle justere kursen senere.

Godt nyt: Mange “frafaldne” starter blot på en ny uddannelse

Den måske vigtigste pointe at tage med fra statistikkerne er den positive vinkel: Langt de fleste, der afbryder et studieforløb, vender ikke ryggen til uddannelse. Tværtimod. Næsten to ud af tre (64%) af dem, der falder fra inden for de første to år, er startet på en ny videregående uddannelse inden for tre år.¹² For studerende, der falder fra en universitetsuddannelse, gælder det for hele 78%.¹²

Det betyder, at mange af dem, du måske hører om, der ‘dropper ud’, i virkeligheden er i fuld gang med at finde en bedre og mere passende vej for dem inden for uddannelsessystemet. Det er også almindeligt at skifte mellem forskellige typer af uddannelser. Knap halvdelen (49%) af dem, der skifter, vælger en uddannelse i en anden sektor – for eksempel fra en universitetsbachelor til en professionsbacheloruddannelse eller omvendt.¹²

Disse tal vidner om en indbygget fleksibilitet i det danske uddannelsessystem. Selvom et studieskift kan have omkostninger i form af tid, økonomi og SU-klip, så er muligheden for at få en “anden chance” og korrigere et valg, der viste sig at være forkert, til stede for de fleste. Det er en væsentlig styrke ved systemet, som kan give håb og handlekraft til dig, der står i tvivlen lige nu.

Før du springer ud i det: Grundig forberedelse er nøglen

Beslutningen om at skifte studie er stor og bør ikke træffes i hast eller panik. Selvom det kan føles presserende at komme væk fra noget, der ikke fungerer, er det afgørende at bruge tid på en grundig forberedelsesproces. Jo bedre du forstår dig selv, og jo mere viden du har om dine alternativer, jo større er chancen for, at dit næste valg bliver det rigtige og holder på den lange bane.¹⁷ Denne fase handler om selvransagelse, research og dialog.

Kig indad: Hvad brænder du for, og hvad er dine styrker?

Start med at vende blikket indad. Hvad er det egentlig, der driver din tvivl? Er det primært det faglige, det sociale, det personlige – eller en kombination? Prøv at blive så konkret som muligt.

Hvad motiverede dit oprindelige valg? Hvad tiltrak dig ved studiet dengang? Er de grunde stadig gyldige, eller har noget ændret sig? ²
Hvad savner du? Hvad mangler der på dit nuværende studie for, at du ville trives bedre? Er det mere praksis, mere teori, andre fag, et andet socialt miljø?
Hvad interesserer dig oprigtigt? Hvilke emner eller fag fanger din nysgerrighed – både på studiet og i din fritid? Hvad kunne du tænke dig at fordybe dig i? ¹⁸
Hvad er dine styrker og svagheder? Hvad er du god til? Hvad falder dig let, og hvad kæmper du med? Hvilke arbejdsformer trives du bedst med – at arbejde alene, i grupper, projektorienteret, teoretisk, praktisk? ¹⁸
Hvad er dine værdier? Hvad er vigtigt for dig i et studie og i et fremtidigt arbejdsliv? Er det jobsikkerhed, mening, kreativitet, indflydelse, fleksibilitet? ¹

En nyttig øvelse kan være at lave en liste over, hvornår du føler dig i balance og ubalance i din hverdag, som foreslået i forbindelse med stresshåndtering.⁵ Øvelse: Tag et stykke papir. Skriv i én kolonne, hvad der giver dig energi på dit nuværende studie (eller i dit liv generelt). I en anden kolonne, skriv hvad der dræner dig. Hvad fortæller mønsteret dig om dine præferencer og behov?

Denne selvrefleksion er fundamentet for et holdbart valg. At forstå hvorfor du er i tvivl, og hvad du søger i stedet, er afgørende for at kunne træffe en informeret beslutning.¹ Det handler ikke kun om at flygte fra noget, men om bevidst at vælge noget til, der passer bedre til den, du er, og det, du ønsker.

Research, research, research: Udforsk dine muligheder grundigt

Når du har en bedre fornemmelse af dine egne interesser og behov, er næste skridt at undersøge de konkrete alternativer. Brug god tid på denne fase – jo mere du ved, jo bedre er du rustet til at vælge rigtigt.¹⁷

Læs studieordninger og fagbeskrivelser: Gå i dybden med indholdet på de uddannelser, du overvejer. Hvilke fag skal du have? Hvordan er undervisningen tilrettelagt? Hvilke eksamensformer bruges?.¹⁸ Du finder dem på uddannelsesstedernes hjemmesider.
Tjek adgangskrav: Sørg for, at du opfylder både de generelle og specifikke adgangskrav til de nye uddannelser.¹⁸ Skal du eventuelt supplere fag?
Undersøg jobmuligheder: Hvad fører uddannelsen typisk til? Passer jobprofilerne med dine interesser og værdier?.¹ Husk dog, at mange uddannelser åbner døre til et bredt felt af muligheder.²⁵
Besøg uddannelsesstederne: Tag til Åbent Hus-arrangementer.¹⁸ Endnu bedre: Aftal at være “studerende for en dag”.¹⁸ Oplev stemningen, mød nuværende studerende, og deltag i en forelæsning eller et gruppearbejde.
Tal med folk: Snak med studievejledere, undervisere og studerende på de uddannelser, du overvejer.¹⁷ Stil specifikke spørgsmål om faglighed, studiemiljø og arbejdsformer.
Brug online ressourcer: UddannelsesGuiden (ug.dk) giver et godt overblik over alle uddannelser i Danmark.²⁸ Brug også uddannelsesstedernes egne hjemmesider flittigt.

Husk på sammenhængen mellem research og afklaring: Jo flere kilder du bruger, og jo mere konkret viden du indsamler, desto mere sikker bliver du typisk i dit valg, hvilket mindsker risikoen for et nyt mismatch.¹⁷ En overfladisk beslutning baseret på mavefornemmelse eller andres meninger er sjældent holdbar.

Brug dit netværk og professionel vejledning: Tal om din tvivl

Du behøver ikke gå igennem denne proces alene. At tale om din tvivl er ikke et svaghedstegn, men tværtimod et vigtigt skridt mod afklaring.¹¹

Dit personlige netværk: Tal med venner, familie og måske medstuderende, du har tillid til.² Forklar dine overvejelser og lyt til deres perspektiver – men husk, at det i sidste ende er dit valg.¹⁸
Studievejledere: Kontakt studievejledningen på både dit nuværende og potentielle nye studiested.¹⁸ De har ekspertise i uddannelsernes indhold, regler og procedurer og kan hjælpe dig med at strukturere dine tanker og få overblik over dine muligheder.¹
Studievalg Danmark: Hvis du er usikker på, hvilke alternativer der findes, eller ønsker uvildig vejledning om hele uddannelsessystemet, er Studievalg Danmark et rigtig godt sted at starte.¹ De tilbyder gratis vejledning i hele landet.
Studenterrådgivningen (SRG): Hvis din tvivl er tæt forbundet med stress, angst, ensomhed eller andre trivselsproblemer, kan SRG tilbyde gratis psykologisk rådgivning og støtte.⁶

At række ud efter hjælp er en styrke. Professionelle vejledere kan stille de rigtige spørgsmål, give dig ny viden og hjælpe dig med at se din situation fra nye vinkler. Det kan bryde følelsen af at være alene med tvivlen og give dig modet til at træffe en beslutning.

Alternativer til fuldt skift: Orlov, praktik, fagtilpasning?

Inden du træffer den endelige beslutning om at skifte, er det værd at overveje, om der findes alternativer, der måske kan løse problemet eller give dig den nødvendige afklaring.

Orlov: En pause fra studiet kan give luft, ro og tid til at tænke tingene igennem.²⁵ Måske har du brug for at arbejde, rejse eller bare få afstand for at mærke efter, hvad du virkelig vil. Undersøg reglerne for orlov på dit studie.
Praktik: Hvis du er i tvivl om fagligheden eller de fremtidige jobmuligheder, kan et praktikophold være en god måde at afprøve et relevant arbejdsområde i praksis.²⁵ Det kan enten bekræfte din tvivl eller give dig fornyet motivation for studiet.
Fagtilpasning: På mange uddannelser får du mulighed for at vælge valgfag, specialiseringer eller projektemner senere i forløbet.²⁵ Undersøg, om du ad den vej kan dreje din uddannelse i en retning, der interesserer dig mere. Tal med din studievejleder om mulighederne.

Et fuldt studieskift er en stor beslutning. Hvis din tvivl bunder i midlertidig studietræthed, et enkelt svært fag eller usikkerhed om fremtiden, kan disse alternativer være værd at afprøve, før du tager det endelige spring. De kan enten løse problemet eller give dig et mere solidt grundlag for at beslutte dig for et skift.

Sådan foregår et studieskift i praksis

Når forberedelsen er på plads, og beslutningen om at skifte er truffet, begynder den praktiske proces. Her er det vigtigt at have styr på de forskellige begreber, procedurer, krav og tidsfrister, der gælder i det danske uddannelsessystem. Reglerne kan variere lidt mellem institutionerne, så det er altid en god idé at tjekke detaljerne på det specifikke studiested, du ønsker at skifte til.²⁸

Studieskift, overflytning eller genindskrivning – hvad gælder for dig?

Først og fremmest skal du finde ud af, hvilken kategori dit skift falder ind under, da det har betydning for, hvordan du skal søge, og hvilke regler der gælder.²⁸ De tre mest almindelige situationer er:

Studieskift: Dette gælder typisk, hvis du allerede er indskrevet på en videregående uddannelse (fx på et universitet) og ønsker at skifte til en anden, ofte fagligt beslægtet, uddannelse på samme eller et andet universitet. En central betingelse for at kunne søge om studieskift er normalt, at du inden studiestart på den nye uddannelse har bestået fag, der svarer til hele det første studieår af den nye uddannelse, som den er tilrettelagt på den modtagende institution.²²
Overflytning: Dette er relevant, hvis du ønsker at fortsætte på præcis den samme uddannelse, men på en anden uddannelsesinstitution (fx flytte fra Aarhus Universitet til Københavns Universitet for at læse videre på samme fag). Også her er kravet typisk, at du har bestået, hvad der svarer til første studieår på den institution, du vil flytte til.²⁸
Genindskrivning/Genoptagelse: Dette gælder, hvis du tidligere har været indskrevet på en uddannelse, som du nu ønsker at vende tilbage til. Proceduren afhænger af, om du bestod første studieår, inden du stoppede, og hvorfor du blev udmeldt. Hvis du bestod første år, søger du typisk genindskrivning.³² Hvis ikke, eller hvis du blev udmeldt pga. manglende studieaktivitet eller overskredet tidsfrist, skal du måske søge genoptagelse via den almindelige optagelsesprocedure (Optagelse.dk) og eventuelt søge dispensation.²⁸

Det er afgørende at identificere den korrekte kategori, da ansøgningsprocedurer, frister og krav varierer. Hvis du er i tvivl, så kontakt studievejledningen på den institution, du ønsker at søge ind på. De kan hjælpe dig med at afklare, hvilken procedure der gælder for dig.²⁸ At bruge den forkerte procedure kan forsinke processen eller betyde, at du går glip af muligheder som fx direkte indplacering på et senere semester via merit.

Ansøgningsprocessen: Optagelse.dk og institutionernes egne procedurer

Selve ansøgningsvejen afhænger af din situation, især om du opfylder kravet om at have bestået, hvad der svarer til første studieår af den nye uddannelse:

Hvis du IKKE har bestået første studieår af den nye uddannelse: Skal du som udgangspunkt søge optagelse på helt normal vis gennem Optagelse.dk (typisk med frist 15. marts for kvote 2 og 5. juli for kvote 1 ved sommerstart).²⁸ Du konkurrerer her på lige fod med alle andre ansøgere. Du behøver ikke melde dig ud af dit nuværende studie, før du ved, om du er optaget på det nye, men du skal være udmeldt inden studiestart på den nye uddannelse.²⁸
Hvis du HAR bestået første studieår af den nye uddannelse (og opfylder øvrige krav til studieskift/overflytning/genindskrivning): Skal du typisk søge direkte hos den ønskede uddannelsesinstitution via deres egne ansøgningsportaler eller -skemaer.²¹ Procedurerne varierer fra sted til sted, så det er essentielt at tjekke den specifikke institutions hjemmeside for vejledning, blanketter og frister.²²

Hvis du er i tvivl, om du opfylder kravet om bestået første studieår på den nye uddannelse, anbefaler flere institutioner, at du for en sikkerheds skyld søger både via institutionens egen procedure for studieskift/overflytning og via Optagelse.dk.²²

Vigtige deadlines og dokumentationskrav

Uanset ansøgningsvej er det altafgørende at overholde fristerne. For studieskift/overflytning/genindskrivning direkte hos institutionerne er fristerne ofte:

1. marts eller 15. marts for studiestart i august/september.²³
15. oktober eller 1. november for studiestart i januar/februar.²³

Tjek altid den præcise frist på den konkrete uddannelses hjemmeside, da den kan variere.³² Da ansøgninger ofte behandles løbende, kan det være en fordel at søge så tidligt som muligt.²³

Du skal også være omhyggelig med at vedlægge al nødvendig dokumentation. Typisk vil det omfatte ²²:

Eksamensudskrift fra din nuværende/tidligere uddannelse (med alle fag og forsøg).
Dokumentation for opfyldelse af adgangskrav til den nye uddannelse (fx dit gymnasiale eksamensbevis).
Studieordning og/eller fagbeskrivelser for de fag, du har bestået (især hvis du søger fra en anden institution).
Evt. indskrivningsbekræftelse fra dit nuværende studie.
Ved ansøgning om genindskrivning efter udmeldelse pga. fx manglende studieaktivitet, kræves ofte en personlig redegørelse og dokumentation for, hvorfor du nu er bedre rustet til at gennemføre.³⁷

Manglende dokumentation eller overskredne frister kan betyde, at din ansøgning afvises. Vær grundig og start i god tid.

Merit: Få godskrevet dine tidligere resultater

En potentiel fordel ved at skifte til en beslægtet uddannelse er muligheden for at få merit. Det betyder, at den nye uddannelsesinstitution godkender et eller flere af de fag, du allerede har bestået, så de tæller med i din nye uddannelse.²¹ Dermed slipper du for at tage tilsvarende fag igen og kan potentielt forkorte din samlede studietid.

Det er den faglige ledelse (typisk studielederen) på den nye uddannelse, der vurderer, om dine tidligere fag svarer tilstrækkeligt til fagene på den nye uddannelse.²⁰ Vurderingen sker ofte først, efter du har søgt eller er blevet optaget.²¹ Nogle institutioner foretager automatisk en meritvurdering, når de modtager din ansøgning (især hvis du søger via Optagelse.dk og har tidligere beståede fag) ²⁰, mens du andre steder selv skal søge om det (startmerit).²²

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du sjældent kan få en bindende forhåndsvurdering af, hvor meget merit du kan forvente at få.²¹ Desuden har merit konsekvenser for din SU, hvilket vi kommer ind på senere.³⁹ Selvom merit kan spare dig tid, er det altså en faktor med en vis usikkerhed og potentielle økonomiske ulemper.

Adgangskrav og ledige pladser: Hvad skal du være opmærksom på?

Selvom du allerede er studerende, skal du stadig opfylde de gældende adgangskrav (både generelle og specifikke fag/niveauer) for den nye uddannelse, du søger ind på.²⁰ Adgangskravene kan have ændret sig, siden du startede på dit nuværende studie, så tjek dem grundigt.

Derudover er en helt central betingelse for at kunne få godkendt et studieskift eller en overflytning (når du søger direkte hos institutionen), at der er ledige pladser på det semester eller studietrin, du skal starte på.²⁰ Antallet af ledige pladser varierer meget fra uddannelse til uddannelse og fra år til år, og på nogle populære uddannelser kan der være få eller slet ingen ledige pladser til studieskiftere.²²

Dette betyder, at selvom du opfylder alle formelle krav – har bestået første år, opfylder adgangskrav osv. – er det ikke en garanti for, at du kan skifte. Afslag på grund af manglende pladser er en reel mulighed. Det er en væsentlig usikkerhedsfaktor i processen, som du bør være forberedt på.

Økonomien under lup: SU-regler ved studieskift

Et studieskift handler ikke kun om faglighed og trivsel, men har også klare økonomiske konsekvenser – især i forhold til din SU (Statens Uddannelsesstøtte). Det er helt essentielt at sætte sig grundigt ind i SU-reglerne, inden du skifter, så du undgår ubehagelige overraskelser som tilbagebetalingskrav eller pludselig at løbe tør for SU-klip.³⁹

Husk at søge SU igen – det sker ikke automatisk!

Den absolut vigtigste regel er: Din SU følger IKKE automatisk med, når du skifter studie eller uddannelsessted. SU er tildelt til den specifikke uddannelse og institution, du oprindeligt søgte til.⁴² Derfor skal du altid aktivt søge SU (og eventuelt SU-lån og tillæg) på ny via minSU, når du starter på en ny uddannelse eller flytter til en ny institution.³⁹

Husk ansøgningsfristerne! Du kan tidligst få SU fra den måned, du søger. For at få SU for en bestemt måned, skal du søge senest den sidste dag i den pågældende måned.⁴² Søger du for sent, mister du SU’en for den periode. Vær opmærksom på særlige frister ved årsskiftet.

Administrativt set betragter SU-systemet et studieskift som en afslutning af ét støtteforløb og starten på et nyt. Din aktive handling – en ny ansøgning – er nødvendig for at genetablere støtten til dit nye studieforløb.

Risiko for tilbagebetaling: Hvornår og hvorfor?

Her er en fælde, mange falder i: Da SU udbetales forud (ultimo måneden før), kan du risikere at skulle betale SU tilbage. Det sker, hvis din nye uddannelse starter i en måned, hvor du allerede har modtaget SU udbetalt til din gamle uddannelse.⁴²

Konkret eksempel: Du skifter studie og starter på den nye uddannelse den 1. september. Din SU for september blev udbetalt i slutningen af august, baseret på din indskrivning på det gamle studie. Da denne SU var øremærket den gamle uddannelse, vil Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte kræve september-SU’en tilbagebetalt. For at undgå at miste en måneds støtte helt, skal du derfor huske aktivt at søge SU til dit nye studie gældende fra september (ansøgningsfrist 30. september).⁴²

Den gode nyhed er, at hvis du går på en videregående uddannelse, og en måneds SU bliver krævet tilbage på grund af studieskift, så vil det SU-klip, du brugte for den måned, automatisk blive ført tilbage til dit klippekort. Du kan altså genbruge klippet på din nye uddannelse.⁴²

Dit SU-klippekort: Hvordan påvirkes støttetid og klip?

Din SU til videregående uddannelser administreres via et klippekort-system. Der er to vigtige begreber:

Den overordnede ramme: Du har som udgangspunkt en samlet ramme på 70 SU-klip til alle dine videregående uddannelser tilsammen. Det svarer til 5 år og 10 måneders SU.⁴⁰
Støttetiden til den enkelte uddannelse: Til hver uddannelse du starter på, tildeles du et antal klip svarende til uddannelsens normerede studietid (fx 34 klip til en 3-årig bachelor). Hvis du startede din første videregående uddannelse senest 2 år efter din adgangsgivende eksamen, får du typisk tildelt 12 ekstra klip til din støttetid, som du kan bruge ved forsinkelse.⁴⁰

Når du skifter studie, sker følgende med dit klippekort:

De klip, du allerede har brugt på din tidligere uddannelse, tæller stadig med i din samlede ramme på 70 klip. De forsvinder ikke.³⁹
Du får tildelt en ny støttetid til din nye uddannelse, baseret på dens normerede tid (plus evt. 12 ekstra klip, hvis du er berettiget).
VIGTIGT: Hvis du får merit, der reelt forkorter din nye uddannelses normerede studietid, vil din tildelte støttetid (antal klip) til den nye uddannelse blive reduceret tilsvarende. Tommelfingerreglen er, at du mister ca. 1 klip for hver 5 ECTS-point, du får merit for (fx 30 ECTS merit = 6 klip mindre).³⁹

Dette betyder, at et studieskift, især hvis du får merit, har en direkte “omkostning” i form af færre SU-klip til rådighed for den nye uddannelse og potentielt en kortere samlet støtteperiode. Den tid og de klip, der er brugt på det første studie, nulstilles ikke. Dette er en afgørende økonomisk faktor at have med i dine overvejelser.

Tabel 2: Eksempel på Beregning af SU-klip ved Studieskift med Merit

Scenarie: En studerende skifter efter 1 år (har brugt 12 klip / bestået 60 ECTS) fra Bachelor A (normeret 3 år = 34 mdr./klip) til Bachelor B (normeret 3 år = 34 mdr./klip). Studenten får 30 ECTS merit på Bachelor B og er berettiget til +12 ekstra klip.

Post	Antal Klip	Forklaring
Oprindelig samlet ramme	70	Maksimalt antal klip til videregående uddannelser.⁴⁰
Brugte klip på Bachelor A	12	1 års studie.
Resterende samlet ramme	58	70 – 12 = 58 klip tilbage i alt.
Normeret tid Bachelor B	34	Uddannelsens længde i måneder/klip.⁴⁰
Meritfradrag (30 ECTS)	6	30 ECTS / 5 ECTS pr. klip = 6 klip mindre støttetid.³⁹
Ny tildelt støttetid B	28	34 (normeret) – 6 (merit) = 28 klip tildelt specifikt til Bachelor B.
Ekstra klip (forsinkelse)	12	Da studerende startede første udd. til tiden.⁴⁰
Maksimalt antal klip til B	40	28 (ny tildelt støttetid) + 12 (ekstra klip) = 40 klip til rådighed for B.
Resterende klip i rammen efter endt Bachelor B (hvis gennemført på 28 klip)	30	58 (resterende ramme) – 28 (brugt på B) = 30 klip tilbage til evt. kandidat.

Note: Beregningen er et eksempel. Tjek altid dine egne tal på minSU og kontakt SU-vejledningen ved tvivl.

Studieaktivitet og maksimal studietid: Hold styr på kravene

Selvom du starter på et nyt studie, slipper du ikke for kravene om studieprogression. Du skal stadig leve op til både SU-styrelsens og din uddannelsesinstitutions regler for at kunne fortsætte med at modtage SU og forblive indskrevet.

SU’s studieaktivitetskrav: For at modtage SU skal du som hovedregel bestå et vist antal ECTS-point i forhold til det antal SU-klip, du har modtaget. Reglen er ofte, at du maksimalt må være forsinket med, hvad der svarer til 30 ECTS (6 klip) i forhold til den normerede studieplan. Bliver du mere forsinket end det (fx bruger 12 klip men har kun bestået 30 ECTS i stedet for 60 ECTS), bliver din SU stoppet, indtil du har indhentet forsinkelsen.⁴⁴ Vær opmærksom på, at meritoverførte ECTS-point fra din tidligere uddannelse tæller ikke med, når SU-styrelsen vurderer din studieaktivitet på den nye uddannelse.³⁹ Du skal altså optjene de krævede ECTS via fag på den nye uddannelse.
Institutionens maksimale studietid: Universiteter og andre institutioner har også deres egne regler for, hvor lang tid du maksimalt må bruge på at gennemføre en uddannelse. Typisk er det normeret tid plus et år for bacheloruddannelser og normeret tid plus et halvt år for kandidatuddannelser.⁴⁸ Overskrider du denne tidsgrænse, risikerer du at blive udskrevet fra uddannelsen. Også her kan merit spille ind, da nogle institutioner nedskriver den maksimale studietid, hvis du får merit.⁵¹

Et studieskift nulstiller altså ikke tælleren for studieprogression. Du starter på det nye studie med “brugt tid” i systemet, og især hvis du får merit, kan det kræve en ekstra indsats at overholde både SU’s og institutionens krav til fremdrift. Bliver du forsinket pga. sygdom eller andre særlige forhold, kan du dog søge om tillæg af SU-klip.⁵²

Du er ikke alene: Her finder du støtte og vejledning

Processen med at overveje og eventuelt gennemføre et studieskift kan føles overvældende og ensom. Men det er vigtigt at huske, at der findes mange steder, hvor du kan få professionel og uvildig hjælp, støtte og vejledning. At række ud er ikke et tegn på svaghed, men tværtimod en klog strategi for at få klarhed og træffe den bedste beslutning for dig.²

Din uddannelsesinstitutions studievejledning: Første stop for specifik info

Både på dit nuværende studiested og på de steder, du overvejer at skifte til, findes der studievejledere. De er din primære kilde til specifik information om de enkelte uddannelser.¹⁸

På dit nuværende studie: Tal med din vejleder om din tvivl. De kender dit studie indefra og kan måske hjælpe dig med at se muligheder for tilpasning (valgfag, orlov, praktik) eller afklare misforståelser om studiet.²⁵
På potentielle nye studier: Kontakt studievejledningen dér for at få dybdegående information om uddannelsens faglige indhold, opbygning, studiemiljø, arbejdsformer, lokale regler for studieskift, og muligheder for meritvurdering.¹⁸ Mange steder har de også studenterstudievejledere, som kan give et ærligt indblik i studielivet set indefra.³⁰

Studievejlederne på institutionerne er eksperter i netop deres uddannelser og de regler, der gælder lokalt. Brug deres viden aktivt i din research- og beslutningsproces.

Studievalg Danmark: Uvildig vejledning i hele landet

Hvis din tvivl er mere grundlæggende, eller hvis du er usikker på, hvilke alternativer der overhovedet findes, er Studievalg Danmark en uvurderlig ressource.¹ De er en national, uvildig vejledningsinstitution, der har kendskab til alle videregående uddannelser i Danmark.¹⁸

Studievalg Danmark tilbyder ¹:

Gratis individuel vejledning: Du kan booke en samtale (fysisk fremmøde mange steder i landet, online via Zoom eller telefon), hvor du kan drøfte din situation, dine ønsker og din tvivl med en professionel vejleder. De kan hjælpe dig med at få overblik, afklare værdier og udforske muligheder, du måske ikke selv havde overvejet.
Workshops og arrangementer: De afholder løbende workshops (både online og fysiske) om relevante emner som studieskift, ansøgning via Optagelse.dk, kvote 2, motiveret ansøgning, SU, sabbatår og uddannelse i udlandet.

Studievalg Danmark er et rigtig godt sted at starte, hvis du føler dig lidt på bar bund eller har brug for et bredere perspektiv på dine muligheder, uden at blive mødt med holdninger til, hvad du bør vælge.²⁷

Studenterrådgivningen: Hjælp til trivsel, stress og tvivl

Som vi har set, er studietvivl ofte tæt forbundet med udfordringer som stress, præstationsangst, ensomhed eller generel mistrivsel.² Hvis disse følelser fylder meget for dig, er Studenterrådgivningen (SRG) et vigtigt tilbud.⁶

SRG tilbyder gratis og fortrolig psykologisk rådgivning og støtte specifikt til studerende på videregående uddannelser. De kan hjælpe dig med ⁶:

At håndtere stress, angst, depression eller tankemylder.
At arbejde med lavt selvværd eller følelsen af ikke at slå til (imposter-syndrom).
At bryde ensomhed og styrke sociale relationer.
At få klarhed over din studietvivl og finde ud af, hvad der ligger bag.
At udvikle bedre studievaner og strategier til at klare studielivet.

De tilbyder både individuelle samtaler, gruppeforløb, workshops og online selvhjælpsværktøjer.⁷ Hvis din tvivl har rod i eller medfører psykiske belastninger, kan SRG tilbyde en specialiseret hjælp, der supplerer den mere praktisk orienterede vejledning fra institutionerne og Studievalg Danmark.

Online ressourcer: Ug.dk og uddannelsesstedernes hjemmesider

Endelig er der et væld af information at finde online:

UddannelsesGuiden (ug.dk): Danmarks officielle portal for uddannelse og job. Her finder du beskrivelser af alle godkendte uddannelser, generel information om adgangskrav, ansøgningsprocedurer (herunder guides til Optagelse.dk ⁵⁴), regler for studieskift og overflytning ²⁸, SU-regler, og information om støttemuligheder som fx Specialpædagogisk Støtte (SPS) ved funktionsnedsættelser.⁵⁷ Ug.dk er et godt sted at få det store overblik.
Uddannelsesstedernes hjemmesider: Når du har indkredset nogle specifikke uddannelser eller institutioner, er deres egne hjemmesider uundværlige. Her finder du de detaljerede studieordninger, fagbeskrivelser, information om studiemiljøet, kontaktoplysninger på studievejledere, og de præcise lokale procedurer og frister for ansøgning om studieskift, overflytning og merit.¹⁸

Brug disse ressourcer aktivt i din research. Kombinationen af den generelle information fra ug.dk og den specifikke information fra institutionerne giver dig det bedste grundlag for at træffe din beslutning.

Godt i gang på det nye studie: Tips til en vellykket overgang

Hvis du efter grundige overvejelser træffer beslutningen om at skifte studie, og du bliver optaget på din nye uddannelse, starter et nyt kapitel. Selvom det kan føles som en lettelse at have truffet valget, kræver det også en indsats at lande godt og få en succesfuld start på det nye studie. Her er et par tips til overgangen:

Acceptér dit valg og se fremad

Det er naturligt, hvis der dukker tanker op som “hvad nu hvis jeg var blevet?” eller “var det nu det rigtige?”. Prøv bevidst at give slip på disse tanker og fokusér i stedet på de muligheder, der ligger foran dig på dit nye studie. Anerkend den læring og de erfaringer, du tager med dig fra dit tidligere forløb – også selvom det føltes som et “forkert” valg på det tidspunkt.³ Du har truffet et aktivt valg for at forbedre din situation, og mange studerende, der skifter, oplever stor lettelse og glæde ved deres beslutning.¹⁰

Engagér dig fagligt og socialt fra start

En god start handler i høj grad om at blive integreret både fagligt og socialt. Deltag aktivt i undervisningen, stil spørgsmål, og engager dig i læse- eller studiegrupper. Vær åben over for at lære dine nye medstuderende at kende – deltag i introarrangementer, fredagsbarer, studenterforeninger eller andre sociale aktiviteter.²

Som studieskifter kommer du ofte ind på et hold, hvor de andre allerede kender hinanden. Derfor kan det kræve en ekstra, proaktiv indsats fra din side at blive en del af fællesskabet. Men et godt socialt netværk er afgørende for trivslen og kan være med til at forebygge den ensomhed eller isolation, der måske var en del af årsagen til dit tidligere studieskift.5 Undersøgelser viser også,

at en god social integration på studiet er med til at mindske risikoen for frafald.58

Brug dine erfaringer konstruktivt

Du kommer ikke tomhændet til dit nye studie. Du har værdifulde erfaringer med dig – både om hvad der fungerer for dig, og hvad der ikke gør. Brug denne viden aktivt til at skabe bedre rammer for dig selv på det nye studie.³

Reflektér: Hvad var de største udfordringer på dit gamle studie? Var det studievanerne, balancen mellem studie og fritid, måden du læste på, eller noget fjerde?
Justér: Lav en plan for, hvordan du vil gøre tingene anderledes nu. Måske har du brug for mere struktur i din hverdag og en fast læseplan.⁵ Måske skal du prioritere sociale aktiviteter højere.² Måske skal du være bedre til at bede om hjælp, når noget er svært.

Din erfaring med et “forkert” valg er ikke spildt. Den har givet dig en unik indsigt i dine egne behov og præferencer, som du nu kan bruge til at forme et mere succesfuldt og tilfredsstillende studieliv.

Konklusion:

At tvivle på sit studievalg er, som denne guide har vist, en helt normal og udbredt oplevelse blandt studerende i Danmark. Hvert år vælger mange at justere deres kurs og skifte til en anden uddannelse – og for de fleste viser det sig at være en vej til større faglig glæde og trivsel.

Vi har set, at signalerne på et mismatch kan være mange – fra manglende motivation og stress til faglige eller sociale udfordringer. Det vigtigste er at lytte til disse signaler og tage dem alvorligt. Statistisk set er “frafald” fra en uddannelse ofte et udtryk for et aktivt studieskift inden for systemet, hvilket vidner om en vis fleksibilitet og mulighed for at finde en bedre vej.

Beslutningen om at skifte bør dog ikke tages let. En grundig forberedelse, hvor du kigger indad, researcher dine muligheder og søger vejledning, er afgørende for at træffe et velinformeret valg. Den praktiske proces med ansøgning, merit og ikke mindst SU-reglerne kræver overblik og omhyggelighed for at undgå faldgruber. Husk, at der er masser af hjælp at hente – hos din institutions studievejledning, hos Studievalg Danmark og hos Studenterrådgivningen. Du er ikke alene i processen.

At skifte studie er ikke et nederlag. Det kan tværtimod være et udtryk for mod, selvindsigt og en vilje til at tage ansvar for din egen uddannelse og fremtid.³ Det er dit studieliv, og du har ret til at finde den hylde, hvor du trives og udvikler dig bedst. Hvis et studieskift føles som den rigtige vej for dig efter grundige overvejelser, så tag springet med visheden om, at det kan være starten på et nyt og mere meningsfuldt kapitel.

Brug de ressourcer, der er nævnt i denne guide, tal med en vejleder, og få den sparring, du har brug for. Held og lykke med din proces og dit studievalg!

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik